Borgerrepræsentant Peter Wraae: Havnens Vækst.

I.

Fra Københavns Raadhus har Biskop Absalon - dér hvor han staar - god Udsigt over Raadhuspladsens myldrende Liv. Hvis hans Højærværdigheds Bronceøjne pludseligt en Dag kunde se, vilde tusinde Reflekser brydes i dem: Fart, Mekanik, Kaos, Farver; hvilken Uorden! Hvilken Forskel fra den Tid, da han i 1167 "bygged en Borg ved Havn."

Først Boplads, derefter Landsby, laa Handels- og Havneby ("Mercatorum portus") Købmændenes Havn, kalder Saxo Stedet) og endelig Hovedstad - det er i store Træk Københavns Udvikling og tillige Havnens. For Havnens Vedkommende maaske nærmere betegnet saaledes: Fra Absalon til Christian IV, fra denne til Midten af forrige Aarhundrede og endelig vor Tid, hvor en ny Epoke trænger sig paa.

Forudsætningerne for denne er det, som i det følgende skal undersøges. Desværre havde de Folk, der i den ældre Tid beskæftigede sig med Havnens Anliggender, ikke egentlig Skrivekløe, og positive Oplysninger om Havnens Forhold i gamle Dage er meget faa. De spredte Fakta er imidlertid behandlede af den senere Tids Topografer og Historieskrivere. Saaledes foreligger et Tabelværk fra 1879, udgivet af Københavns Magistrat i Forening med Havnevæsenet, hvor Havnens Topografi gennem Aarene er Genstand for en sammentrængt Fremstilling. Dette Tabelværk er efterfulgt af periodisk udgivne statistiske Oplysninger. Endvidere har selve Byens Historie og Topografi naturligvis krævet Omtale af Havnen, som endnu mangler sin Historieskriver. I 1908 udkom i Anledning af 50 Aars Dagen for Udstedelsen af Lov af 30. December 1858 Gerhard L. Groves kortfattede Beskrivelse af Havnens Historie fra Christian IV's Tid, ligesom Æmnet har beskæftiget fhv. Havnedirektør H. C. V. Moller, Havnebygmester Lorenz m. fl. - dog nærmest i havneteknisk Retning.

Den Havn, vi nu kender, har omtrent kun det tilfælles med den oprindelige, at den er en Arm af Havet, der strækker sig mellem Sjælland og Amager og forbinder Østersøen med Øresund. Den af Naturen dannede oprindelige Havn paa Sjælilandssiden laa i Ly af en Række Smaaøer eller Holme - den senere Slotsholm, Bremerholm (nu Gammelholm) og flere. Gennem Aarhundreder blev Brygge lagt til Brygge, men Omraadet var snævert og Skibsfarten ikke tilnærmelsesvis af Omfang som f. Eks de daværende Hansestæder, hvis Konkurrence var saa kraftig, at de i 1368 foretog et Angreb paa København, der omtrent lagde Byen i Ruiner.

Af den gamle Havns Konturer er saa godt som intet tilbage. Skibsstørrelserne voksede og krævede mere Plads, Lilleputrammerne sprængtes, de altfor snævre Løb og Indhug maatte udfyldes. H. N. Rosenkjær fortæller i sin Bog om det underjordiske København, at den før-Absalonske By har ligget omkring Gadekæret, som har strakt sig fra Vestergade (omkring ved Nr. 10) og over paa den anden Side af Studiestræde. Vestergade har været Byens Gade, som har fortsat sig ned til en gammel Kystlinie langs Amagertorv og videre frem mod Øst ud til den egentlige gamle Havn, Holmens Kanal, hvor nu Landmandsbanken ligger.

Denne Beskrivelse giver et godt Indtryk af de betydelige Arealer, der efterhaanden er udfydte og bebyggede før København blev egentlig Havneby.

Til dette bidrog den Initiativrige Christian IV i væsentlig Grad. Dels i militært, men ogsaa i Handels- og Havneøjemed anlagde han Christianshavn og udvidede dermed Havnen mod Øst. Der opfyldtes da store Vandarealer paa Amagersiden og efterhaanden flk Christianshavn Form ud mod Havneløbet, Knippelsbro opførtes 1620 for Enden af "Nybørs". Broen bestod af Stendæmninger fra begge Sider med en Vindebro af Træ i Midten. Langebro er af nyere Dato, idet den først opførtes 1686 for Enden af den nuværende Vestervoldgade.

Knippelsbro bar iøvrigt ikke dette Navn i Christian IV's Tid. I lang Tid kaldtes Broen Amagerbro, Christianshavns Bro eller Langebro. Sit nuværende Navn har den formentlig hentet fra en senere Konstruktion med sammenlagte Træstammer eller Bjælker. En Bro af denne Konstruktion hed paa Tysk "Knippelsbrücke".

I Fortsættelse af Christianshavn - i en Bue mod Nord - laa en stor Grund, Revshalen, der paa naturlig Maade afgav Beskyttelse for Havnen. Dette udnyttedes af Christian V, der her anlagde Bastioner og Volde - en militær Havnebefæstning, ret enestaaende for sin Tid.

I 1624 fuldførte Christian IV Bygningen af Børsen, der den Gang rummede Pakhuse og Kældere, hvorfra Varer bekvemt kunde indlades i og losses fra de i Kanalen liggende Skibe, idet der netop ved Børsen var tilvejebragt Muligheder herfor ved Udgravning af Kanaler og Opfyldninger paa Slotsholmen.

I de følgende Aar havde den opblomstrende Handel da ogsaa sin væsentlige Andel i Havnens Udvikling. Christianshavn bærer endnu Minde om den Virksomhed, som f. Eks. udfoldedes af Ostindisk Kompagni, der indrettede sig med Bygninger og Havneplads, ligesom andre Handelskompagnier søgte til denne Del af Havnen, som da var den mest moderne. Denne Udvikling bevirkede, at Dybdeforholdene maatte revideres, saaledes at Ostindiefarerne kunde naa frem til Rederiernes Kajpladser.

*

Paa de Tider blev Havnens Administration varetaget af Magistraten, til hvem Havnens "Forstander" maatte aflægge Regnskab. Et Slags Tilsyn førtes formentlig af Stadens daværende Borgerrepræsentation, de 32 Mænd, der ikke kunde undslaa sig for Hvervet som "Havneherre". I 1692 blev paa Initiativ af Københavns Politimester af Kongen valgt en Kommission til at føre Tilsyn med Havnens og Kanalernes Tilstand, der - navnlig for de sidstes Vedkommende - efterhaanden var stærkt forurenede ved Afløb fra Husene og paa anden Maade. Mod dette maatte foretages Foranstaltninger og til Udførelsen af disse Arbejder var bl. a. foreslaaet den senere saa berømte Ole Rømer.

Havnekommissionen blev et fast Led i Havnens Administration, og Marinens Folk fik et betydeligt Ord med i Laget. Det skyldtes Kommissionen, at der ved en Forordning af 1744 blev tilvejebragt Regler for Skibenes Anlæg til Bolværkerne efter Ladningens Art, saaledes at bestemte Varekategorier fik anvist bestemte Pladser at lade og losse ved. Af et Kort over Havnen fra 1794 faar man at vide, at der paa den Tid fandtes et 200 Fod bredt Løb fra Toldbodbommen ned til et Punkt noget syd for Nyhavn. Denne Passage var farbar for Skibe af indtil 20 Fods Dybtgaaende. Herfra og til Knippelsbro kunde Skibe med 18 Fods Dybtgaaende passere. En Del af Løbet mellem Knippelsbro og Langebro havde en Dybde af 14 Fod med omkring 12 Fod Vand ved Bolværkerne paa Christianshavnssiden, men i den sydøstlige Del af Løbet mellem de to Broer - den saakaldte "Havfrugrund" - var kun 3-4 Fod Vand.

Navnet Havfrugrunden stammer fra det Vartegn for de Søfarende, som Christian IV anbragte her. Vartegnet bestod af en ,paa en høj Søjle staaende Statue, formentlig en mytologisk Kvindeskikkelse, men de fra Samtiden overleverede Afbildninger stemmer ikke overens med Hensyn til Statuens Udseende. Meningen med den var at advare Skibene mod den for Sejladsen farlige Grund. Dér hvor den stod - udfor Tøjhusbroen - har den uden Tvivl ikke taget sig ilde ud og fik da ogsaa med Aarene Betegnelsen "Københavns Vartegn". Efter en Strid mellem Magistraten og Staten om, hvem der havde Pligt til at vedligeholde Vartegnet, blev det sløjfet i Slutningen af det 18. Aarhundrede efter at have udført sin Mission i op imod 200 Aar.

Vest og syd om Havfrugrunden gik et 12 Fod dybt Løb, ikke alt for bredt, som strakte sig omtrent midtvejs ud mellem Langebro og de saakaldte "Estakader" ved Rysensteens Bastion. Herfra strakte sig et ca. 1 Mil langt smalt og bugtet Løb med 6 a 8 Fod Vand gennem Kalvebodstrand ud til Køge Bugt. Disse Forhold undergik ikke væsentlige Forandringer i den første Del af forrige Aarhundrede. Ved Toldbodens Bolværk blev udvidet til at kunne tage imod Skibe af indtil 14 Fods Dybtgaaende. I 1848- 50 blev Mangelen paa Bolværksplads saa følelig, at man maatte gaa til en Uddybning af Havnen ud for St. Annæplads og til Udførelsen af det derværende Havneanlæg i Forbindelse med Kvæsthusbroen.

Med Loven af 30. December 1858, der var en Følge af den Aaret i Forvejen vedtagne Lov om Bestyrelsen af Københavns kommunale Anliggender, fik Kommunalbestyrelsen Hovedindflydelsen paa Havnens Forhold. Der etableredes et Havneraad og en Havneforvaltning, og det varede ikke længe, før der blev trukket Veksler paa de nye Folks Initiativ og Arbejdskraft. Nogle Aar efter den nye Forfatnings Ikrafttræden, i selve det vanskelige Krigsaar 1864, vedtog Kommunalbestyrelsen en "Plan til Københavns Havns Forbedring". Denne Plan blev "modificeret" bl. a. ved Indenrigsministeriets Resolution af 1872 og gik ud paa en gennemgaaende Uddybning af Havnen fra Toldboden til Vestre Gasværk, Uddybning endvidere af de Kanaler, der skar sig ind i Byen, og endelig af den Del af Rheden, der laa nærmest Havnen. Den Fyldmasse, der herved fremkom, skulde anvendes paa hensigtsmæssige Steder paa Rheden og i Havnen. Yderligere skulde Toldbod- og Havnepladserne reguleres og forbedres.

De i 1872 vedtagne Ændringer tager Hensyn til Havnens Udvikling sydpaa, idet de bl. a. giver Anvisning paa Uddybning af ef Sejlløb mellem Langebro og Vestre Gasværk og tillige om et Bassin ved Gasværket for Kulskibe.

Man tog straks fat paa Realisationen af denne Plan. Uddybninger og Landdannelser fulgte Slag i Slag. Der optoges over 5 Millioner Kubikmeter Fyld ved Uddybningen, og man tilvejebragte ved Hjælp heraf Landarealer paa Refshalegrunden, ved Tøjhuset, ved Langebro og i Kalvebodterrænet, med andre Ord: de nuværende Konturer begyndte at vise sig. Hertil kom naturligvis en Række Bolværksarbejder. 

I 1869 ombyggedes Knippelsbro, i 1870 Børnehusbroen paa Christianshavn, i 1875 Langebro, og i 1879 ombyggedes Holmensbro og Højbro. Nyhavnsbroen byggedes i 1874, Børsbroen og Frederiksholmsbroen i 1880. Ved Siden af disse Arbejder fandt i 1877-78 en Udvidelse af Kvæsthusbroen Sted. Fra samme Tid stammer Havnesporet, der førtes fra den daværende Banegaard til Nyhavn, hvilket bl. a. medførte Bygningen af Børsbroen.

Det kostede mange Penge at gennemføre denne Havneplan. Alene Uddybningen androg over 2% Million Kroner. Paa Havnevæsenets Regnskaber over ekstraordinære Udgifter (Udgifter til Havneplanens Gennemførelse) er ialt ved Slutningen af 1877 opført godt 5 1/4 Million Kroner.

Hvor nødvendig denne Reform af Havnens Struktur var, fremgaar bl. a. af, at Københavns samlede Omsætning med Udlandet i 1864-65 androg ca. 375,000 Tons ind og ud, medens Omsætningen i 1877 var noget over 1 Million Tons, ligeledes ind og ud. Heraf var 79.8 pCt. Indførsel, 12 pCt. Udførsel af indenlandske Varer og 8,3 pCt. Udførsel af fremmede Varer.

De følgende Aars Udvikling af Skibsfart og Skibsstørrelser nødvendiggjorde stadige Forbedringer af Forholdene baade i selve Havneløbet og i Land. Handelens Udvikling ligeledes. Fabriker og Pakhuse byggedes umiddelbart ved de dybe Havnebassiner, og Bolværkernes Længde forøgedes baade paa Sjællands- og Amagersiden. Man naaede en samlet Bolværkslængde af ca. 20 Kilometer, hvoraf de 9,6 tilhørte Havnen, medens Resten ejedes af Stat. Kommune eller Private.

Konkurencen blev stærkere. Porten til Byen og dens voksende Næringsliv maatte give Plads for en stadigt stigende Tonnagemængde, og da Forholdene i den Indre Havn nu omtrent var givne, maatte Udvidelsen finde Sted nord- og sydpaa. Anlæget af Frihavnen i Begyndelsen af Halvfemserne betegner et nyt Afsnit af Havnens Vækst. Herom i en følgende Artikel.

Peter Wraae.

II.

Havnen maa ligesom alt andet kæmpe for Tilværelsen. Dens Ledere maa byde den Vilkaar, der sætter den i Stand til at møde Konkurrencen, giver den Mulighed for at følge den Udvikling, der foregaar indenfor dens Interessesfære.

Besejlingen af et saa udpræget Kystland som Danmark maa naturligvis blive decentraliseret, og vore mange Havnebyer udfolder hver for si g megen Aktivitet for ved Skibsfart at bringe Liv og Arbejde til de større eller mindre lokale Zoner, Oplandet, som man ser sin Interesse i at erobre og betjene. Men i et Land med 3-4 Millioner Indbyggere, hvis Hovedstad rummer omkring en Sjettedel af Befolkningen, bliver Hovedstadens Havn det egentlige Knudepunkt for Samfærdselen til Søs.

Den bliver det simpelthen ved sin Størrelse, men desuden opfylder Københavns Frihavn en Mission, der gaar langt ud over Bygrænsen og bidrager til at gøre Hovedstadshavnen til en Landshavn - ganske ufortalt Købstadhavnenes overordentlig store Betydning for Handel og Omsætning.

Der knytter sig derfor omfattende Interesser til det københavnske Havnespørgsmaal, Interesser, hvor Hovedstaden maa gøre sig gældende, blandt andet af den Grund, at Havnen er en Del af Byen. Havnens Areal er jo ikke alene de blaa Bølger, der beskyller Skibssider og Bolværker, men Landarealer af stor Udstrækning, saa stor, at f. Eks. Byplanlægningen og Bysamkvemmet i høj Grad præges deraf.

Alt dette, hele den brogede Virksomhed, der hedder Havnen, tjener et Formaal, hvor Konkurrencen træder tydeligt frem. Hvad enten man har foretaget Landvinding eller mejslet ud af det faste Land, er Havnen et Aktiv i Befolkningens Anstrængelser for at hævde sig udadtil. Havnens Interessesfære er et udvideligt Begreb, dens Muligheder maa vurderes under Hensyn til dens Brugbarhed som Redskab for de mange og forskelligartede Kræfter, der tilvejebringer Samkvemmet mellem Landene.

Østersøen ligger lige udenfor Porten. Hvad dette alene betyder for de ovennævnte Kræfter fremgaar bl. a. af det uhyre bekostelige Anlæg - paabegyndt i 1888 - af Kielerkanalen, der i de senere Aar er uddybet til at kunne befares al dybtgaaende Skibe.

Det var bl. a. denne Konkurrence, men ogsaa Frihavnsanlægene i Hamborg og Bremen, der affødte Planen om en Frihavn i København. De naturlige Muligheder - dybt Vand og den egnede Plads - var til Stede. En Ordning af Frilagerspørgsmaalet havde længe trængt sig paa. Det gjaldt om at til vejebringe bedre Vilkaar for Transitvarer, d. v. s. Varer, som atter skulde udføres og som ved midlertidig Oplægning kunde undgaa Toldbehandling m. v. Endvidere sadanne Varer, som efterhaanden kom til Forbrug i Indlandet og for hvilke Havneafgifter og Told først kom til Betaling, naar Forbruget krævede det. Med andre Ord, man vilde skabe en Havn, som med Hensyn til Told og Produktion skulde betragtes som Udland, men tillige var en Del af Københavns Havn,

Dette skete ved Lov af 31. Marts 1891. Fra "Kalkbrænderiet" til Langelinie blev anlagt Moler, Kajer og Bassiner med saadanne Dybdeforhold, at store transatlantiske Dampere kunne gaa ind og tømme deres Indhold ud i Siloer og Pakhuse. Frihavnsanlæget omfattede et samlet Areal paa ca. 110 Tønder Land, hvoraf Vandarealet udgjorde ca. 44 Tønder og Landarealet ca. 66 Tønder Land, med en samlet Kajmurs- og Bolværksstrækning af ca. 3800 m.

Driften blev for et Tidsrum af  80 Aar overladt til et Aktieselskab med en Grundkapital af 4 Mill. Kr. I 1894 kunde Frihavnen aabnes for Trafik, dens Anlæg havde kostet ca. 18 Mill. Kr. Man naaede at faa den færdig et Par Aar før Fuldendelsen af Kielerkanalen.

Etableringen af Frihavnen gav iøvrigt Anledning til en Ændring Havnevæsenets Administrationsforhold, idet det ved Loven af 1891 bestemtes, at Havneraadet, der bestod af 8 Medlemmer - hvoraf 6 valgte af Københavns Borgerrepræsentation - med Overpræsidenten som Formand, skulde udvides med- 4 Medlemmer, 2 valgte af hver af Rigsdagens Thing.

I Aarene omkring Frihavnens Tilblivelse skete ogsaa Uddybninger og Landdannelse andre Steder i Havnen. Refshaleøen blev fuldført, der tilvejebragtes Uddybning gennem Inderrheden til den gamle Havns nordlige Del, ligesom et Løb gennem Inderrheden og Havnen til Larsens Plads blev uddybet. Disse Arbejder var en lille Del af en Række Planer om betydelige Omlægninger og Udbedringer, som man imidlertid af økonomiske Hensyn (hvor det klinger af vore Dage!) maatte lade ligge foreløbig.

Men Havnen var blevet større. Der fastsattes i 1899 nye Grænser: Mod Nord fra det Punkt paa Kysten, hvor Bygrænsen ligger og i en Vinkel øst- og sydpaa til det østlige Hjørne af Trekroner; mod Syd fra det Punkt, hvor Spærredæmningen møder Amagers Kyst og i en svag Vinkel over til Frederiksholm. Dermed var Havnens Længde ca. 10,600 m eller op imod halvanden Mil.

Hvor nødvendigt det var at udvide Rammerne fremgaar af den stærkt øgede Trafik fra Havnen. "Havets stolte Svaner" fik i stigende Antal Ærinde til København, hvis Handel og Omsætning tog et ikke ringe Opsving. Tempoet i en ca. 25-aarig Periode, fra 1874 til 1900, ses af nedenstaaende Tal, der viser den samlede Vægt for Ind- og Udførsel:

1874: 890 Millioner kg. 
1887: 1580 Millioner kg.
1900: 2712 Millioner kg.

Anlæget af den nuværende Vestre Gasværkshavn havde fundet Sted i 1895-97, paa hvilket Tidspunkt ligeledes Godsbanegaarden blev anlagt ved Kalvebod Strand, man orienterede sig mod Syd. Strømregulerings- og Sluseanlæget i Kalvebod Strand blev tilvejebragt i Aarene 1900-04, Langebro blev ombygget i Aarene 1900-03 med en forøget Gennemsejlingsvidde fra 13,2 til 22 m. Knippelsbro ombyggedes i 1906-08 og fik Gennemsejlingsvidden forøget fra ca. 17 til 25 m.

Efter Færdiggørelsen af Dæmningen i Kalvebod Strand fandt en Række Uddybnings- og Opfyldningsarbejder Sted syd for Langebro. I Aarene 1903-1907 paabegyndte man den store Landvinding ved Islands Brygge, der gennem Aarene er fortsat Syd paa. Den lange Kajstrækning langs Bryggen blev bygget og det store, nu tæt befolkede, Kvarter rejste sig langs Kajen og over til Militærets Arealer, ligesom Industri og Handel benyttede sig af de her skabte Muligheder ved Fabriksanlæg, Kulpladser o. l. Den omfattende Virksomhed "Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger" har saaledes i en Aarrække haft til Huse her tilligemed en Række private Foretagender, Soyakagefabriken m. fl.

Ogsaa paa Byens Side ved Enghave Brygge blev indvundet betydelige Arealer Syd for Vestre Gasværkshavn. I 1911 tilvejebragtes en Overenskomst mellem Kommunen, Havnevæsenet og Statsbanerne om Landvinding for Kommunen Syd paa, bl.a. til Opførelse af det store Elektricitetsværk, H. V. Ørstedsværket.

Massive Kajmure har paa lange Strækninger fæstnet Havnens Konturer paa disse Kanter og en yderligere Udvikling er at imødese paa begge Sider af Havneløbet, hvor der i Aarenes Løb er groet Land frem, som er - og vil blive - god Basis for Virksomheder af forskellig Art. Set fra Langebro er den sydlige Del af Havnen nu et Billede paa Liv og Arbejde; Skorstene ryger og Kraner durer; Ø. Ks store Baade og bredbugede Kulskibe har i stigende Grad Ærinde herud.

Mod Nord er Frihavnen udvidet væsentligt. Kalkbrænderihavnen er udvidet ved en betydelig Landvinding og forsynet med Kaj, I Svanemøllebugten er ved Opfyldning tilvejebragt den smukke Strandpromenade, hvortil iøvrigt omtrent Halvdelen af Fylden blev hentet fra Statsbanernes Udgravning af Boulevardtunnellen.

Man vil af det foregaaende have set, at Havnespørgsmaalet er i rig Udvikling. Selv maalt med europæiske Øjne er Københavns Havn en Storhavn. Dens samlede Længde af Bolværker og Kajmure er omkring 35 km eller opimod 4 3/4 Mil - med gode Muligheder for de udvidelser, som Fremtiden utvivlsomt vil kræve. 

Havnens Besejlingsforhold har i Tidens Løb sat mange Sind l Bevægelse. Det er da ogsaa en særdeles vigtig Ting at være klar over hvor Udviklingen bærer hen, idet Havneanlæg, Broforhold, Byplanlægning o. s. v. maa rette sig herefter. Saa tidligt som i 1740 var Planen fremme til Udgravning af en Rende gennem Kalvebodstrand, 7,5 m dyb og 81,4 m bred, som skulde forbinde de dybe Farvande Nord og Syd for København - naturligvis under Hensyn til Østersøtrafiken. Talrige Planer har senere set Lyset, idet Problemet paa naturlig Maade har beskæftiget Havnevæsenet, men ogsaa adskillig andre har givet deres Besyv med.

Forhaabentlig naar man til Enighed, inden det bliver for sent. Det er ikke Opgaven her at tage Stilling til , hvor fremtidige Udvidelser skal ske - om Nord, Øst eller Syd paa. Objektivt set vil Oplandet Nord paa dog formentlig medføre visse Vanskeligheder, og en Østhavn paa Amagers Nordøstkyst vil ikke lette det i Forvejen vanskelige Færdselsproblem mellem Amager og "Fastlandet". Begge disse Planer, saavelsom Planen om et Sydløb, har dog Tilhængere.

Netop Broforholdene griber stærkt ind i Havnespørgsmaalet. De nuværende Forbindelser, der er etablerede i Aarhundredets Begyndelse, er utilstrækkelige, ligesom Forholdene i Land fra Christianshavnssidens Vedkommende er uheldige ved Knippelsbro. Paa dette sidste er er man dog i Gang med at bøde ved Forarbejderne til Torvegades Udvidelse, der er en uomgængelig Nødvendighed for Løsningen af Færdselsproblemet her.

*

I det foregaaende er forsøgt en Skildring af Havnens Vækst under de forskellige Vilkaar, der gennem Tiderne er budt denne "Mercatorum portus". Den var Københavns Havn og er det endnu, men den udviklede sig tillige til at blive et Knudepunkt for alle de moderne Erhverv, hvoraf Landet søger sin Næring, Landbrug, Industri og Handel. Dansk Næringsliv - ikke alene Københavns - er dybt interesseret i Havnens gode Udvikling i Henseende til Konkurrencedygtighed og Kapacitet Dens Beliggenhed for Transithandel er god, og naar der bl. a. i denne Retning vil blive, trukket yderligere Veksler paa dens Ydeevne, vil disse Veksler kunne honoreres, idet man allerede paa det nuværende Stadium er naaet særdeles vidt.

I Biernes Samfund spiller Kuben en afgørende Rolle. Den er indrettet som Basis for de smaa Insekters Virketrang og er det Sted hvor Arbejdets Resultater aflejres. En saadan Kube er København og dens Havn. Skibe kommer og gaar - som bier, der hver for sig har en Mission at udføre til Gavn for Kuben.

Hvad angaar Havnens Forpligtelser overfor Byen er tidligere paa dette Sted gjort opmærksom paa disse. Saaledes som Administrationsforholdene er ordnede, er Havnen en selvejende Institution. Kommune og Havn er de to Faktorer, der maa forhandle sig til Rette Sm Vilkaarene, naar disse berører Byen - f. Eks. med Hensyn til færdselsproblemet. Da Byen iøvrigt for sit Vedkommende gennem Tiderne har budt Havnen gode Kaar at trives og vokse under, vil saadanne Forhandlinger uden Tvivl forløbe glat, saaledes at Fremtidens By og Fremtidens Havn gaar op i en harmonisk Enhed, til Fordel for begge Parter.

Thi Havnen er et Aktiv - tilvejebragt ved Arbejde i Byen.

Peter Wraae.

(Social-Demokraten, 2.-3. november 1927).

Enevold Peter Wraae (1881-1934) var fuldmægtig og borgerrepræsentant for Socialdemokratiet. Han var født i Gjøl. Uddannet som boghandlermedhjælper. Formand for Handels- og Kontormedhjælperforeningen i København 1913-14. 1916 sekretær i Hovedstadens Brugsforening. 1917 fuldmægtig i Kommunens Kulkontor. 1925 i Den danske Købstadsforening. I borgerrepræsentationen 1917.

Artiklen udgives på denne blog mere end 70 år efter forfatterens død.

Da det rigtige Juleskib kom. (Efterskrift til Politivennen).

 

"Frederik den VIII" bugseres ind, medens Folkeskarerne paa Kajen venter. - De Hjemvendte vinker den første Hilsen ind til Byen.

Naar der i Gaar Middag var mødt hen mod 20.000 Mennesker op i Frihavnen for at byde Aarets "rigtige" Juleskib - den sidste Amerikadamper før Jul - Velkommen, var det ikke, fordi de alle havde Paarørende med Skibet, men fordi det efterhaanden er gaaet op for Københavnerne, at det er lidt af en Oplevelse at overvære dette Skibs Ankomst Det er et københavnsk Folkelivsbillede af en egen, hjertevarm Stemning, - Skibet med Juletræet i Mastetoppen. Skibsorkestrets Julesange og Fædrelandsmelodier, de Hjemvendendes og Modtagerens Glæde danner tilsammen et Billede, der uvilkaarligt griber, river med og bider sig fast i Mindet. Det kan ikke beskrives, det skal ses, og i Gaar blev det altsaa set af en mægtig Folkeskare med selve Kronprinsen i Spidsen. Han var den første til at gaa om Bord, og de ca. 600 Passagerer tog dette som en fin Opmærksomhed, en lille ekstra Oplevelse, straks ved Ankomsten. Det var hovedsagelig jævne Folk, Farmere fra de forskellige Stater, der i Gaar kom hjem for at holde Jul i "det gamle Land".

(Aftenbladet (København) 20. december 1926).

Billeder fra Indkørslen til Frihavnen. (Efterskrift til Politivennen).

Det er et dagligdags Billede fra Frihavnen vi her bringer. Under den store Bro ved Østbanegaarden passerer daglig lange Rækker af Vogne fra og til Frihavnen; Men de faar ikke Lov til at passere uantastet. Udenfor den lille Bygning under Broen staar Tolderne paa Vagt for at underkaste hvert Læs en nøje Ransagning, og der fortælles mange pudsige Historier, baade om hvad Tolderne under denne Ransagning opdager, og hvad de ikke faar Kig paa. Som vort Billede viser, og som de fleste Københavnere selv har set, er det et travlt pulserende Liv, der udfolder sig her.

(Social-Demokraten, 6. marts 1924).

Samme foto som i artiklen fra 1924, her fra 2019. Indkørslen er i mellemtiden blevet fjernet, og der er bygget etagebyggeri bag husene i forgrunden, der står nogenlunde uforandret. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Finansministeriet forhøjede tolden på en række udenlandske varer (fx tobak, sydfrugter og silke), og importører der havde varer liggende i Frihavnen, måtte skynde sig at få varerne bragt ud af Frihavnen til gammel toldtakst. På fotoet fra Nationaltidende, 1. februar 1924 er det rosinernes tur.

Toldlovændringen skabte kø ved Frihavnen, her et foto fra Aftenbladet (København), 2. februar 1924.

Hvor Benzin-Damperne losser. (Efterskrift til Politivennen)

Det nye Havneanlæg tages i Brug.

Benzintanken er skjult i de store Jordvolde, der ses bag det lave Maskinhus.

Benzin er jo efterhaanden blevet en meget efterspurgt Vare. For en Snes Aar siden var det nok. naar Petroleums-Damperne havde et Par Tønder med i lasten af den brandfarlige Væske, for at Damerne kunde faa for den obligate Tiøre til Handske-Rensningen.

Men i Automobilernes Tidsalder kræves der jo noget større Tilførsler, og da Frihavnsudvidelsen blev vedtaget, besluttedes det ogsaa at indrette en særlig Benzin-Havn.

Dette Anlæg er bygget nord for Kalkbrænderihavnen og er indrettet paa en Maade, der saa vidt det staar i menneskelig Magt sikrer Omgivelserne og i sidste Instans Byen mod den frygtelige Fare. det vilde være, hvis en saadan fuldtladet Tank eksploderede eller kom i Brand

Otte mægtige Jern-Tromler, hver rummende 500 Tons, er anbragt nede i Grunden, dækket af mægtige Jordlag, der hæver sig adskillige Meter til Vejrs over Jordplanet. Som en yderlig Sikringsforanstaltning kan Indløbet til dette Havneanlæg fuldstændig aflukkes ved et Sluse-System, saa at Benzinen i Tilfælde af Uheld ikke kan flyde ud i Havneløbet eller da ændre Bassiner og anrette Ulykker ved mulig Antændelse.

I Gaar fik det nye Havneanlæg sin Indvielse, idet en amerikansk Benzindamper lagde sig til Kajen, hvorefter Lasten gennem mægtige Sugerør pumpedes ind i de store Cementbeholdere.

Vort Billede viser den brandfarlige Damper under Udlosningen.

(Aftenbladet (København) 4. januar 1923).

Kjøbenhavns Storhavn. (Efterskrift til Politivennen)

Havnen flytter sine Grænsepæle.

Nye Anlæg til et Beløb af ca. 40. Mill. Kr.

Kjøbenhavns Havn har fra sin Grænse mod Nord udfor Scherfigsvej til sin Grænse mod Syd en Udstrækning af 13 Kilometer eller nær op mod 2 Mil medens den Del af Havnen, som begrænses af Bølgebryderne mod Nord og Slusedæmningen i Kallebodstrand mod Syd, er 8 Kilometer eller godt 1 Mil.

Havnen har, som Byen er vokset, flyttet sine Grænsepæle dels mod Nord dels mod Syd, og Udvidelserne har til Tider været store, men ingensinde saa store paa een Gang og i Løbet af saa faa Aar som de Udvidelser, der er planlagt og gennemført under og efter Verdenskrigen.

En moderne Havn kræver ikke blot betydelige Vandarealer med dybt Vand, men ogsaa udstrakte Landarealer til Spor og Gadeanlæg, Lagerbygninger, Oplagspladser og Fabriker. Begge disse Opgaver har Havneadministrationen løst eller er i Færd med at løse, hvorved der skabes rige Muligheder for Handelens Trivsel og Industriens Udvikling.

Vi skal i det følgende i store Træk give vore Læsere en Oversigt over de storstilede Arbejder, der er udfort og de meget betydelige Anlæg, som endnu er under Udførelse.

Havnens Udvidelse foregaar som bekendt dels mod Nord, dels mod Syd.

Udvidelserne mod Nord.

Frihavnen. - Redmolen. - Kalkbrænderihavnen. - Det nye Trafikbassin og Skudehavnen.

Frihavnens Landomraade er under Verdenskrigen blevet udvidet med 28 Tdr. Land eller med ca. en Trediedel af den ædre Frihavns Areal, og der er blevet anlagt et nyt stort Bassin, Kronelobsbassinet, med 30 danske Fods Vanddybde.

Dernæst er der tilvejebragt et ca. 5 Td. Land stort Landareal, den saakaldte Redmole med tilhørende Kajanlæg og foretaget en Uddybning og Udvidelse af Kalkbrænderihavnen, ligeledes i Forbindelse med Landvindinger. Store Kuldampere losser nu deres kostbare Last ved Kalkbrænderihavnens Kajer, hvor de tilstødende Arealer er udlagt til Kulimport Firmaer, medens Brændselsolien fra Tankdamperne oplagres paa Redmolens Terræn, hvor forskellige Oliefirmaer har eller er i Færd med at opføre Tanke, hele Redmolen er beslaglagt i dette Øjemed, med Undtagelse af Spidsen, hvor Store Nordiske Telegrafselskab har opført en Kabel-Depotbygning.

Under Udførelse.

Umiddelbart nord for Frihavnen er et endnu større og dybere Havnebassin end Kroneløbsbassinet under Udførelse. Det nye Bassin, med tilhørende Havnearealer, anlægges paa den Plads, hvor den saakaldte "Sundkrog" laa. I Forbindelse med dette Anlæg, paa hvis Fuldførelse der arbejdes Dag og Nat, er der allerede gennemført en Uddybning ude fra Sundets dybe Farvand ind til Bassinet og opført en Bølgebryder til Dækning af Indsejlingen. Det nye Trafikbassin, som endnu ikke har faaet Navn, faar 32 Fods Vanddybde, og det kan saaledes optage de største Dampere, som befarer Verdenshavene.

Et andet nyt Arbejde i Nordhavnen, der ligeledes paabegyndtes for et Aarstid siden, og som nu snart er færdigt, er Anlæget af den saakaldte "Skudehavn", "Sundkrogens" Afløser. "Skudehavnen" indrammes af et Dækværk med tilstødende Landarealer, som omslutter et Vandareal af ca. 32 Tdr. Lands Størrelse og med 14 Fods Vanddybde. Dette nye Havnebassin er særlig bestemt til Opankring af mindre Fartøjer og de tilstødende Landarealer er tænkt anvendt til Baadebyggerier, Fiskepladser, Sejl- og Rosportsforeninger, ogsaa Badeanstalter vil kunne faa Plads her.

Vi vender os derefter til

Havneudvidelserne mod Syd.

Det nye Industricentrum.

Udvidelserne i den sydlige Del af Havnen er ikke mindre imponerende end Udvidelserne nordpaa - tvertimod. 

Mens Havneadministrationen ved Udvidelse i "Nordhavnen" fortrinsvis har den oversøiske Trafiks Udvikling for Øje, tager Udvidelserne i "Sydhavnen" Sigte paa at skabe en Havn særlig til Anvendelse for Industrien, som her vil kunne erhverve Grunde paa rimelige Betingelser med Adgang til Bolværk ved saa betydelige Vanddybder, indtil 24 Fod, at selv Skibe, der gaar i oversøisk Fart, kan lægge til direkte ved Bolværkerne.

Udvidelserne i Sydhavnen deler sig om tre større Arbejder: Landvindingen ved Islands Brygge, Kajanlæget ved Enghave Brygge og Anlæget af Teglværkshavnen og Teglholmen.

Islands Brygge, der hidtil stoppede op ved Soyakagefabriken, er blevet forlænget ca. 2200 Fod mod Syd og Farvandet udfor den nye Kajmur, som er bygget, er uddybet til 24 Fod og de flade Vandarealer bagved ind mod Hærens Skydebaner er indvundne til Landdannelse. Det nye Landareal, paa hvilket man er i Færd med at anlægge Gader, udgør ca. 30 Tdr. Land, hvoraf Størstedelen er solgt til "Ø. K."

Det andet store Arbejde - Kajanlæget ved Enghave Brygge - omfatter Bygningen af en Kaj af ca. 1000 Fods Længde med 20 Fod dybt Sejlløb og Opfyldning af et bagved liggende Areal paa ca. 10 Tdr. Land. En Del af den nye Kaj er bestemt for Kullosning til Kommunens nye Elektricitetsværk - "H. C. Ørsted-Værket" - som ligger paa det til Kajen stødende Terræn.

Det tredie store Arbejde, som er udført i Sydhavnen, er Anlæget af Teglværkshavnen og Teglholmen.

Vi befinder os her paa Frederiksholms Teglværkers tidligere Arealer i Nærheden af Slusedæmningen.

Den nye Teglværkshavn, hvis Størrelse er ca. 20 Tdr. Land, er skabt paa Frederiksholms Teglværks gamle Lergrav, som i Løbet af et Par Aar er blevet omdannet til et Havnebassin mod 22 Fods Vand dybde, og de bagved liggende store Arealer er opfyldt til Brug for Industrien. Endvidere er der ved Opfyldning lige ud for Teglværkshavnen fremstillet en Ø - "Teglholmen" - der har en Størrelse som 6 Gange Kongens Nytorv og en samlet Vandfront af 6000 Fod, hvoraf foreløbig ca. Halvdelen er forsynet med Bolværk.

Den nye Ø, som i Løbet af et Par Aar er dukket op i Kallebodstrand, er ved en fast Bro sat i Forbindelse med Vejnettet paa Frederiksholms Jorder, hvorfra man enten ad Enghavevej eller Vasbygade naar ind til Byen.

Som man vil se, er der i Havnens sydlige Del tilvejebragt mægtige Arealer til Brug for Industrien. Store Anlæg er allerede, trods de vanskelige Tider, paa amerikansk Maner skudt op derude, saaledes Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft med 4 Tørdokker. Det nye Skibsværft "Baltica" har ligeledes sine Beddinger og Værksteder henide, og flere andre industrielle Virksomheder har sikret sig Arealer.

Paa selve "Teglholmen" har "Burmeister & Wain" købt Grund til Opførelse af en ny stor Værkstedsbygning, der vil komme til at dække over et Areal af 1½ Td. Land. Komplekset bliver cirkelrundt og faar en Højde, der naar Rundetaarn, en anden Ejendommelighed ved dette Bygningsværk bliver, at der anlægges et Sejlløb fra Havnen midt ind i Bygningen.

--- Ogsaa Dele af den gamle Havn har i Krigsaarene været under Forvandlingens Lov. "Gammel Dok" er bleven nedlagt og opfyldt for at give Plads til nye Bygningskomplekser, og de gamle krogede Bolværker paa lav Vanddybde er bleven afløst af nye Bolværker af Jernbeton paa 24 Fods Vanddybde.

Der er ogsaa foretaget en Uddybning ved Christiansholms tidligere Areal - "Christiansholms Ø" - der er købt af "A/S Baltic Cotton Co.", som for Tiden er i Færd med at rejse nye Bygninger, der skal huse de Lagre af Bomuld, som vi tidligere har maattet hente fra Hamborg og Bremen.

Som det vil fremgaa af denne vor Oversigt over Udvidelsesarbejderne i Havnen har der været arbejdet og arbejdes fremdeles mod fuld Kraft af Havnens Administration paa at gøre Kjøbenhavns Havn saa konkurrencedygtig som muligt. Naar Havnedirektør Th. Borg og Havnebygmester Loren i Løbet af næste Fornar og Sommer staar ved Afslutningen af de Arbejder, som for Tiden er under Udførelse, vil Havnens samlede Bolværksstrækninger være forøgede med ca. 6000 Meter eller nær op mod 1 dansk Mil, og det til Havnen hørende Landareal med 142 Tdr. Land, men der vil da ogsaa være anvendt et Beløb af 40 Mill. Kr.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 31. august 1920.)

Kort fra 1920 som viser Nordhavnens udstrækning på daværende tidspunkt. I Svanemøllebugten ses badeanstalten Helgoland markant ud i vandet. Kortet viser også Stadsingeniørens forslag af 18. juni 1921 til opfyldning ved Nordhavn. Kbhbilleder.

Rekylgeværaffæren 1904/1905. 29.-31. December 1904. (Efterskrift til Politivennen)

Kuglesprøjterne og Fredssagen.

Ved vore Artikler og den almindelige Drøftelse i Pressen er der fastslaaet følgende :

1. Den kgl. danske Geværfabrik har i de sidste Maaneder tilvirket Rekylrifler (Kuglespøjter) af Krigsminister Madsens Model under stærkt forceret Virksomhed.

2. Af disse Vaaben skulde de 100 afsendes i December, de 100 i Januar, Resten være færdige til Marts. En ikke ringe Mængde Tilbehør er allerede afgaaet fra Frihavnen med Skibe til Hamborg.

3. Geværfabrikens Leder, Rustmester Bjarnov, har i sit Interview til "Vort Land" tilstaaet, at Rekylriflerne laves med et Kaliber af 7,6 Millimeter, og Krigsminister Madsen har indrømmet, at dette Kaliber var Ruslands, men tillige ogsaa nogle sydamerikanske Staters.

4. Geværfabriken prøver de bestilte Rekylrifler med en Patron, der er mærket med tre russiske Bogstaver. Alle Forsøg paa at forvandle det ene af disse Mærker, det russiske Bogstav P til et romersk 2-Tal eller det andet, det russiske Bogstav E. til et engelsk Mærke (en Cirkel med Pil igennem) er faldet haabløst til Jorden. Krigsminister Madsen har indrømmet, at Patronen knnde være russisk, - men ogsaa bulgarsk!

5. Efter Hr. Madsens egne Indrømmelser maatte Kaliberet altsaa henlede hans Mistanke enten paa Rusland eller paa "nogle sydamerikanske Stater"; Prøvepatronen maatte rette hans Opmærksomhed enten mod Rusland eller mod Bulgarien. Herefter kunde en Matematiker som Hr. Madsen, naar han overhovedet vilde bruge sin Tænkeævne, ikke være i Tvivl om, at Vaabnene var bestemt til Rusland!

6. De 200 Rekylrifler, der tilvirkes til Levering i December og Januar, er en Førstebestilling, en

Prøveordre, hvorefter skulde følge et betydeligt større Antal. Geværfabriken har ikke blot givet en Fabrik paa Godthaabsvejen Bestilling paa 6 forskellige Dele til 43,000 Magasiner, men ogsaa stillet en to Gange saa stor Bestilling i Udsigt, hvis den første Levering blev tilfredsstillende.

7) Hr. Madsens første Paastand (at Portugal var Bestemmelsesstedel) er fuldstændig opgivet, efter at baade Rekylriffelsyndikatets Formand Grosserer S. Jensen og dets tekniske Leder Løjtn. Schouboe har erklæret, at de ikke ved, hvem der skal have Vaabnene.

8) Hr. Madsen har nu givet Ordre til den Undersøgelse, der burde have fundet Sted, inden Geværfabriken fik Tilladelse til at lave disse Vaaben, og han har erklæret, at intet vil blive udført, forinden der er skaffet fuld Garanti for, at de ikke skal til Rusland. Ikke desmindre er allerede en Mængde Tilbehør afsendt.

Medens hele Pressen forlanger en Redegørelse af Regeringen, finder Højrepressen det i og for sig ganske naturligt, at Danmark ikke tager sine Nevtralitet-forpligtelser altfor alvorligt.

Bahnson har saaledes udtalt til "Vort Land":

"Spørg i Amerika om, hvad man derovre mener om Udførsel af Vaaben og andet Materiel, spørg Englænderne, hvad de mener om Leverance af Kul.

Hvor skulde vi ende, om vi skulde paase, hvad private Fabriker herhjemme leverer f. Eks. til Tyskland.

Hvis den danske Stats Geværfabrik leverede Riflerne direkte, saa var det en Overtrædelse af Nevtralitet-reglerne, men ikke paa nogen Maade før."

Dette er Højres almindelige Opfattelse. Herregud, ræsonnerer dette Parti, naar der kan tjenes Penge paa igen, hvorfor skulde man saa ikke gøre det! Militarisme og Kapitalisme er uløseligt vævet familien i dette Partis Forestillingskreds.

Men nu regeres jo Danmark af Venstre, af Mænd, fer tidligere svor til Fredssag og Antimilitarisme. Deres hele Politik kredser stadig om Ordet "Nevtralitet". - skulde de da ikke indse Sagens Alvor?

Bjørnson har i disse Juledage skrevet en Artikel i en Række Verdensblade, hvori han optager den franske Socialdemokrat Jean Jaurés Fredsappel og bl.a. skriver:

"Nationalforsamlingerne har et Middel til at standse Krigen, enten de Krigsførende vil høre eller ej. Det er at forlange at den Nevtralitet, der nu skændig og hyklerisk nrydes af de store Folk som af de smaa, skal være effektiv, stræng. Faar de Krigsførende ikke laane Penge, faar de ikke Kul, faar de ikke Fødevarer, ikke Skibe, med andre Ord: faar Krigen ikke Næring ude fra, saa dør den."

Her er vi netop ved Sagens Kærne. Nevtraliteten brydes overalt skændigt og hyklerisk, af store og af smaa Stater, og derved næres Krigen. Den engelske Presse fortæller i disse Dage, at en tysk Forretningsmand, der repræsenterer et stort Konsortium, har udrustet en Karavane paa 3100 Kameler, Mulæsler og Heste med en samlet Betjening af 1000 Mand til at føre 3000 Baller Krigsmateriel gennem Sibirien og Mongoliet til Kina, hvorfra det skulde sendes med Djunker til Port Arthur. Man angav, at Ballerne indeholdt Uld og Vat og var bestemt til Markedet i Tientsin. Helsigvis opdagede Toldvæsenet i den kinesiske By Kalgau Ballernes virkelige Indhold, og Karavanen blev standset. Men naar saadanne Forsøg kan gøres og en saadan Risiko løbes, viser det, hvad der tjenes ved Nevtralitetsbrud!

*

Det er trist, at ikke alle Venstreblade indser Betydningen af vort Arbejde for Neutralitetens strænge Overholdelse, men halser i med "Dannebrog" om "landefjendsk Agitation" osv. Vor Agitation er antimilitaristisk, antikapitalistisk og fredsvenlig. Kun de, der forveksler Fædrelandskærlighed med Profitteringer og Kanongalskab, kan kalde en saadan Agitation for "landefjendsk". Danmark er netop baade indadtil og udadtil tjent med at have en fri og kritisk Presse, der paataler alle Misgreb og henleder Myndighedernes Opmærksomhed paa farlige Foretagender. Det er Rekylriffelsyndikatet og Geværfabrikledernes Letsindighed, der kan være farlig for Landet. Den bliver det dog først, hvis Regeringen ikke skrider ind. Landet slaar med god Samvittighed, naar blot de, der maatte være ansvarlige, drages til Ansvar.

Det er den socialdemokratiske Presses Ære i alle Lande, at den gaar i Spidsen for at kræve Neutraliteten strængt gennemført og dermed - som Bjørnson siger - Krigen standset af

Mangel paa Næring.

Vort tyske Broderorgan "Vortwärts" skriver, at naar Rusland endnu ikke har maattet standse Krigen og indføre en fri Forfatning, saa skyldes det den evropæiske Reaktion, som i alle Lande forsøger at splitte den offenlige Mening. Zaren er alle Monarkiers Zar! Europa og dets Pengemænd maa garanteres mod en voldsom Katastrofe i Rusland, derfor gøres der visse liberale Indrønimelser. Men stod der en offenlig europæisk Mening enstemmigt mod Rusland, saaledes at Neutraliteten virkelig overholdtes og saaledes at baade Bourgeoisiets store Kapitaler og Middelstandens smaa Spareskillinger nægtedes til Krigslaan, da var Krigen snart endt og det russiske Folk frit.

Alle virkelige Frihedsmænd og alvorlige Fredsvenner vil forstaa, at Socialdemokratiets internationale Arbejde for Neutraliteten fortjener deres Respekt og Støtte. De vil vende sig forarget fra den Venstrepresse, der ligesom Bahnson trækker paa Skulderen og siger: Nevtralitet? Et kønt Ord, men hvem gør Alvor deraf! De vil vende sig til det socialdemokratiske Parti og forstaa, at her er den eneste faste Grundvold, hvorpaa Haabet om Verdensfreden og Folkenes Frihed kan bygges.

(Social-Demokraten 29. december 1904).

Tegning fra Blæksprutten 1904 af Venstre-regeringen Deuntzer. I midten, siddende ses kirke- og undervisningsminister J. C. Christensen. Den store mand til venstre er justitsminister P. A. Alberti. Bag ham ses krigsminister V. H. O. Madsen (1844-1917). Til højre ses konseilspræsident og udenrigsminister Johan Henrik Deuntzer (1845-1918) der holder sine arme beskyttende omkring bl.a. marineminister F. H. Jøhnke (1837-1908). Det Kongelige Bibliotek, fri af ophavsret.

Hr. Madsen vakler.

Selv Guldbrandsen svigter.

Det ser ikke godt ud for den danske Mars, Hr. Madsen. Forleden kunde "Politiken" med nogen Føje raillere over, at Albertis "Dannebrog" spillede Rane Kammersvends Rolle overfor Krigsministeren. Og selve Ministeriets svorneste Lakaj, Statstidende Redaktør Guldbrandsen,

bryder nu Staven over Hr. Madsen.

Han erkendte forleden paa et Møde i Faxe det uheldige i, at Krigsministeren var Tilhænger af Københavns Befæstning, og at Krigsministerens Virksomhed som Taler maaske ikke havde været heldig. Ja, han lod forstaa, at han baade af saglige og politiske Grunde var en Modstander af Fæstningen, og at han ogsaa ønskede Militærudgifterne nedsatte med Millioner, ligesom han haabede at Slengerik og Fogtmann vilde fremskaffe det bedst mulige Bevismateriale mod Fæstningen.

I en Replik udtalte Hr. Guldbrandsen, der tidligere har villet have Rebellerne smidt ud, "at han iøvrigt ønskede Kursen bestandig længere til venstre".

Guldbrandsens ny Standpunkt tyder afgjort paa, at Krigsministerens Vogn er ved at hælde.

*

Som man ved, fik "Statstidende" ved Oprettelsen udtrykkeligt den Opgave foruden officielle Kundgørelser ogsaa at bringe Udtalelser fra Regeringen, naar denne maatte have noget al meddele det hele Land officielt.

Endnu har "Statstidende" ikke indeholdt et Ord om Hr. Madsens Kuglesprøjter, trods den indtrængende Opfordring, som snart hele Pressen har rettet til Ministeriet om at fremkomme med en klar Redegørelse.

(Social-Demokraten 29. december 1904).

Kugle-Sprøjterne.

150 Kasser Tilbehør afsendt.

Geværfabriken fortsætter.

Den vaklende Madsen.

Vi meddelte i Søndags, at der de tre foregaaende Uger var afsendt betydelige Partier af Tilbehør til Rekylriflerne. Vi opgave Afsenderens Adresse ("Dansk Rekylriffelsyndikat"), Bestemmelsesstedet (Hamborg), Skibene ("Maja" og "Viking") og Navnet paa det Firma, hvis Vogne besørgede transporten til Skibene (H. C. Jensen & Søn, Saxogade).

Den ministerielle Presse har ikke har et Ord at sige til disse Meddelelser. "Dannebrog", der til en Begyndelse gik saa stærkt i Ilden for Krigsministeren, er tavs.

Vi kan i Dag meddele, at der ogsaa sidste Lørdag er afsendt et Parti Rekylriffeltilbehør - nemlig 45 Kasser - Fra Frihavnen til Hamborg. Ialt er der nu afskibet ikke mindre end 150 store Kasser. 

Det er her Justitsminister Alberti, som har det nærmeste Ansvar. Han, der var saa yderst paapasselig i Sommer, for at ikke Rusland skulde faa mindste Anledning til at mistænke os for Japanervenlighed, finder sig ganske roligt i, at et Selskab, som tilvirker Krigsmateriel og dertil bruger Statens Geværfabrik, afsender Vaabentilbehør til Udlandet, - skønt Krigsministeren har lovet at der ikke skal gaa en eneste Rekylriffel ud af Landet, før der er skaffet fuld garanti for, at den ikke kommer en krigsførende Magt i Hænde.

Hvorfor har Syndikatet saa travlt med at afsende Tilbehøret, naar det endnu er tvivlsomt, om det faar Lov til at afsende selve Vaabnene? Og hvor kan Justitsministeren, hvis Pligt det er at vaage over Landets Nevtralitet, tilllade en saaden Udskibning?

Det tyske Socialdemokratis Hovedorgan "Vorwärts" beskæftiger sig vedblivende ivrigt med Affæren og spotter over den ejendommelige Opfattelse af en nevtral Stats Pligter, der synes at være de raadende i danske Regeringskredse.

"Som man ser, bringes man herved ogsaa i Tyskland i den Fristelse at tage Del i Vaabenleverance til Rusland. Det bliver da de tyske Myndigheders Sag at forhindre en saadan Krænkelse af Neutraliteten og ikke lade sig friste af Danmarks slette Eksempel. Man vil jo i Hamborg let kunne faststaa, til hvem de med de nævnte Dampere indtrufne Varer er udleveret, og - hvis det maaske skulde være forsømt ved de første Sendinger - i det mindste fremtidig mærke sig Modtagerne."

*

Medens det var Hr. Albertis Pligt at forhindre Udskibning af Varer, der kan mistænkes for at være Krigskontrebande, indtil Undersøgelsen er endt, maatte man vente, at Krigsministeren foreløbig standsede Geværfabrikens Tilvirkning af Vaaben til Rekylriffelsyndikatet. Men vi erfarer, at saavel Syndikatets lille Fabrik i Frihavnen som Statens Geværfabrik paa Amager stadig fortsætter Tilvirkningen og gør det med størst mulig Ilfærdighed. Ogsaa i denne Uge har Arbejderne paa Geværfabriken haft Overarbejde hver Dag!

Herregud - hvis der kun skal laves 200 Rekylrifler, hvortil da denne Hast? Vilde det dog ikke være mere anstændigt, at Statens Fabrik standsede Tilvirkningen medens Ministeren undersøger, om den overhovedet er tilladelig?

Det er forøvrigt morsomt at se, hvilke Kuldbøtter den ministerielle Presse staar i sit Forsvar for Hr. Madsen. Medens "Dannebrog" først hæftede sig ved "de stakkels 200 Geværer" og fandt det ganske latterligt at en Stormagt kunde have Brug for en saadan Klat (Bladet benægter jo, at de 200 blot er en Førstelevering), saa fik Piben en helt anden Lyd, da vi oplyste, at der samtidigt lavedes 43,000 Magasiner og var truffet Forberedelser til yderligere at lave to Gange saa mange. "Dannebrog" paastaar nu, at der til hver af "de stakkels 200 Geværer" kræves 208 Magasiner. "En Eskadron" - skriver Bladet - "er forsynet med 3 Rekylgeværer. Hvert Vaaben følges i første Linje af en Ammunitionshest, som bærer 96 Magasiner, anden Linje af en Ammunitionshest med et lignende Antal Magasiner, og selve Rytteren, som har Vaabnet paa venstre Side af Sadlen, har selv foran paa Sadlen 10 Magasiner".

Se her bliver det stakkels "Gevær" pludselig til en frygtelig Rytterkanon med to særlige Ammunitionsheste til Eskorte. Alene de 200 Rekylrifler vil forslaa til 66 Eskadroner!

Men hvad bliver der saa af "Dannebrog"s tidligere Vaas om, at en saadan Levering ingen Rolle vilde spille for Rusland? Selvfølgelig vilde det spille en Rolle at saa denne Levering hurtigst muligt - derfor skulde den finde Sted i December og Januar - , for at det ny Mordvaaben kunde indøves og store Dele af det russiske Rytteri derpaa forsynes dermed til Foraaret, naar det manschuriske Felttog for Alvor genoptages.

Et Rytteri, udrustet med det Madsen'ske Mordvaaben - der skyder indtil 600 Skud i Minuttet - vilde være en farlig Modstander over for den japanske Hær, der har et godt Infanteri, men Mangel paa Rytteri

*

Medens den moderate Presse som "Lolland Falsters Folketidende" - er bekymret ved Rygterne om Hr. Madsens nærforestaaende Fald, drøfter en Del af Venstrepressen med Sindsro denne Eventualitet. "Østsjællands Folkeblad" skriver: "Krigsministerens Stilling var ikke stærk i Forvejen, og under disse Forhold har denne Affære (Rekylriflerne) selvfølgelig ikke kunnet styrke den." Bladet erklærer, at Hr. Madsen, der jo er "Militarist om en Hals", staar "i afgjort Modsætningsforhold til det store Flertal i Venstre". "Man har ophørt at knytte Forhaabninger til ham i Retning af en endelig Ordning af Forsvaret. Dette maa med Nødvendighed gøre hans Stilling som Minister svag og usikker."

Hans Fald eller Forbliven vil da i Følge "Østsjællands Folkeblad" bero paa, om hele Ministeriet holder paa ham, paa Trods af "hele eller dog Størstedelen af Partiet".

(Social-Demokraten 30. december 1904).

Goos og Nellemann misbilliger Albertis Censur

Som vi forleden meddelte, har Justitsminister Albertis Teater-Censor. Overretssagfører Levin benyttet sin Myndighed paa en højst mærkelig Maade overfor Th. Staunings Skuespil, der 2. Juledag opførtes første Gang paa Arbejdernes Teater.

Et Sted i Stykket, hvor der tales om Fabriklove og Arbejderbeskyttelse, lød en Læges Replik saaledes: 

"Men der er Mangler nok endda, hvad der ikke er saa underligt, naar man erindrer, hvad det var for Folk, der var toneangivende blandt Lovgiverne paa det Omraade."

Den fremhævede Del er forbudt.

Et andet Sted har Censor strøget noget af en Samtale mellem en udelukket Arbejder og en Journalist. Den sidste siger om en svensk Arbejder ved Navn Lindstrøm, at dersom denne havde taget Fabrikanten i Armen og rusket ham, saa havde han 

"faaet Vand og Brød og var rimeligvis blevet udvist af Riget."

Denne uskyldige Bemærkning er strøget, skønt den har solid Rod i Virkeligheden, støttet paa adskillige haarde Domme over Arbejderne.

Den Albertisk-Levinske Censur har herved antaget Former, der bringer den bort fra selv det beskedneste Begreb om Frisind. Fra at være en Forholdsregel mod, at der paa Scenen tales og handles lovstridigt, er den blevet en fuldstændig russisk Indskrænkning af Ytringsfriheden. Nogle kendte Mænds Udtalelser om denne skærpede Censur vil da sikkert interessere.

Vi har henvendt os til Professor Georg Brandes, Professor Dr. jur. Munch Petersen og de fhv.

Justitsministre Goos og Nellemann. Udtalelserne fra de Sidstnævnte, der er Højres gamle Justitsministre, navnlig Hr. Nellemann der er selve Skaberen af Censuren saadan som den indførtes paa Estrups Tid, stiller Sagen i det grelleste Lys. Vi gengiver derfor først, hvad disse to Herrer har haft at sige.

Da vi viste Excellencen

Nellemann

"Social-Demokratens"s Artikel af 20. ds. om Censor Levins Indgreb i Staunings Stykke og særlig paapegde de strøgne Steder, rystede han misbillegende paa Hovedet og udbrød:

"Ja, dette er unægtelig at gaa noget vidt. Jeg blandede mig i min Tid saa vidt muligt aldrig i den Slags Ting, men overlod det til Censor, afdøde Professor Møller at handle efter Konduite; han var kun et Par Gange hos mig for at raadspørge mig, og jeg sagde da til ham, at han trygt kunde handle, som hans Indsigt tilsagde ham det. 

Hvad mener De om Udnævnelsen af en Jurist til Censorembedet? 

Hr. Nellemann: Det finder jeg mærkeligt! Naar jeg i sin Tid ansatte en særlig Censor for alle Teatrene, skete det kun, fordi Ordningen, man i Forvejen havde, var meget utilfredsstillende. Hvert Teater havde sin egen Censor; men denne var næsten altid tillige Teatrets juridiske Konsulent og altid en Sagfører, der direkte lønnedes af Teatret. Det var forresten nærmest paa Tilskyndelse af det kgl. Teaters daværende Direktør. Kammerherre Fallesen, jeg gik til at udnævne en fælles Censor for alle Teatrene, saa hele Censuren kunde samles paa én Haand, og efter hans Anbefaling udnævnte jeg netop Møler, fordi denne mentes at sidde inde med særlige Kvalifikationer og navnig havde stor literær Indigt.

Vi spurgte nu Ekseellencen, om han nogensinde havde tænkt sig Cenuren anvendt saaledes, som det nu sker, og henviste bl. a. til det Albertiske Forbud imod, at Ministre og politikere nævnes i Revyer osv.

Hr. Nellemann svarede: Jeg maa sige, at jeg nærmest kun har betragtet det som Censurens Formaal at forebygge Krænkelser af moralsk eller religiøs Art. Før offenlige Personer var det vel almindelig antaget, at de maatte finde sig i at blive omtalt. Hændte det i min Tid, at der blev strøget Navne, saa var det sikkert alene Hensynet til Privatlivets Fred, der gjorde sig gældende. Jeg mindes et enkelt Tilfælde; man havde tænkt sig at omtale Firmaet Wessel & Vett i en Revy eller lignende, men Firmaet nedlagde bestemt Protest derimod, og saa blev det forbudt. Her var det Privatlivets Fred. det gjaldt. Anderledes med Personer i offenlige Stillinger. Ingen af Højres offenlige Personer har krævet Censur til Beskyttelse af dem selv.

*

Geheimeetatsraad

Goos

erklærede kort og godt:

Den tidligere Censor, Professor Møller, har en eneste Gang, mens jeg var Justitsminister, spurgt mig, hvad han havde at gøre, og jeg svarede: Hold Dem ganske rolig til Deres én Gang antagne Principer. Iøvrigt mindes jeg ikke fra min Tid som Justitsminister nogetsomhelst Tilfælde, hvor detgjordes nødvendigt at gribe ind. Jeg har saaledes aldrig taget Anledning til at beskæftige mig nærmere med hele Censurspørgsmaalet.

*

Venstres Justitsminister, Hr. Alberti, og hans nye Censor, Overretssagfører og Cirkusadministrator Levin, staar hermed i en bengalsk Belysning, der er intet mindre end kompromitterende for deres Virksomhed. Deres Maade at øve Censur paa er saadan, at den kritiseres og kaldes for vidtgaaende af den Mand, der var Justitsminister i det gamle, reaktionære Højres Glansperiode, i selve den Estrupske Provisorietid, da Venstre kæmpede sammen med Socialdemokratiet for større Frihed! Og den anden Højre-Justitsminister fra samme Periode kan erklære, at han aldrig har fundet Anledning til at udøve Censur, medens Venstres Alberti nedlægger Forbud paa Forbud af stadig skarpere Indhold og beskærer Tanker og Ideer hos frisindede Forfattere!

Hr. Albertis Parti skaanede vitterligt nok ikke Højres Justitsministre, og Revyerne i disses Tid sprudlede af radikal Overgivenhed paa Bekostning af de samme Ministre, men de greb ikke ind! Hr. Alberti derimod taaler ikke, at Venstres Ministre nævnes i Revyerne eller at der paa Scenen blot antydes en Kritik af gammel Reaktion, som holdes i Ære af Venstre!

Mon noget Menneske nogensinde havde tænkt sig Muligheden af sligt efter Venstres 30 - aarige Kamp for Frisindet?

I hvert Fald har ikke én af de mange Tusind Socialdemokrater, der i hine 30 drøje Aar kæmpede Side om Side med Venstre og bar Venstres Mænd frem til Magten, drømt om, at de efter 3 Aars Venstreregering skulde fristes til at sige: Giv os Nellemann og Goos tilbage!

For kun 3 Somre siden jublede det københavnske Frisind i Kongens Have, fordi Nellemann og Goos var væk - og nu vægrer man sig snart ikke ved under sine Fremtidsanelser at forestille sig en ny Jubelfest i Kongens Have med Nellemanns Billede i Transparent over den Port, hvor saadanne Friheds-Karikaturer som Alberti, Ole Hansen, Sørensen og Madsen i sin Tid tronede.

(Social-Demokraten 30. december 1904).

Hr. Madsen bør gaa!

Folkets Nytaarsønske.

Endelig kom der i Gaar et Dementi i Rekylriffelaffæren. "Dannebrog" bringer det paa fremtrædende Plads i Bladet, og det lyder som følger:

Erklæring.

I Anledning af en Artikel i Bladet "Klokken 12" af i Dag, hvori fremsættes den Paastand, at Syndikatet skal have modtaget et russisk Prøvegevær, skal vi herved erklære, at denne Paastand er ren og skær Usandhed saavel som Artiklens øvrige Indhold.

Den 29 December.

Dansk Rekylriffel-syndikat.

Se saa hurtigt og kraftigt dementeres der - og med Navns Underskrift - , saa snart der kan dementeres. Man forstaar, at Riffelsyndikatet og Geværfabriken, Krigs- og Justitsministeren ligefrem har ligget paa Lur efter at dementere. De har gennemstuderet hver Linje i "Social-Demokraten" de sidste 14 Dage, men har hovedrystende og mismodige lagt Bladet fra sig: Der var intet, som kunde dementeres. Saa fandt man en lille, ligegyldig Notits i et Eftermiddagsblad og - dementerede med vild Begejstring, straks samme Dag, i den aller solideste Form og under fuldt Ansvar.

Hvilken indirekte Bekræftelse paa Korrektheden af vore Afsløringer!

Højrepressen har hver Dag raabt efter Sagsanlæg mod vort Blad. Men der er intet saadant kommet. Vi kan i Dag - og vi vil heller ikke paa dette Punkt blive dementeret - meddele, at en offenlig Anklage mod "Social- Demokraten" virkelig har været under Overvejelse i Justitsministeriet. Men det blev opgivet, man frygtede vort Bevismateriale.

Det er Krigsministeren, som sidder paa den offenlige Menings Anklagebænk. Hvad han har præsteret i denne Affære, burde være nok til at gøre ham umulig som offenlig Personlighed. Først erklærede han, at en Del af Rekylriflerne skulde lit Portugal. Saa rettede han det dertil, at "han nok troede", de skulde til Portugal. Endelig paaberaabte han sig en Erklæring fra Riffelsyndilatet om. at de ikke var bestemt til nogen krigsførende Magt, - men samme Dag udtalte baade Syndikatets Formand og Direktør, at de ikke vidste, hvor Vaabnene skulde hen.

Efter vor Artikel om Kaliberets Størrelse og Prøvepatronens Udseende maatte Hr. Madsen indrømme, at Kaliberet var det russiske, men det kunde ogsaa være sydamerikansk, og at Prøvepatronen var russisk, men ogsaa kunde være bulgarsk! Man forstod herefter, at han var nødt til at afgive Løfte om, at intet Vaaben skulde blive udført, forinden der vor skaffet fuld Garanti for, at det ikke vilde komme nogen krigsførende Magt i Hænde. Hermed tilstod han. hvor uhyre letsindigt han har handlet ved at give Geværfabriken Tilladelse til Fabrikationen, forinden der var stoffet en saadan Garanti.

Men trods Hr. Madsens Løfte er der de sidste Uger, saaledes endnu i Lørdags, udskibet Rekylriffeltilbehør. Syndikatet, der straks faldt over "Klokken 12"s ligegyldige Notits, har ikke vovet at fremsætte mindste Dementi af disse vore Meddelelser. "Dannebrog" er i Gaar vedblivende ganske stum desangaaende.

*

Der er en lille Episode fra de sidste Ugers krigsministerielle Erklæringer og Interviews, som kaster et yderst betegnende Lys over Hr. Madsens hele Tankegang og Fremgangsmaade. Provinsvenstrebladenes Fælleskorrepondent opsøgte, efter at have læst vor første Artikel. Ministeren og bad ham udtale sig. "Jeg har først, sagde Hr. Madsen, for et Øjeblik siden læst Artiklen; jeg har straks givet Ordre til en Undersøgelse, og der vil fremkomme et Dementi".

Undersøgelsen havde altsaa kun varet et Øjeblik, alligevel var Madsen paa det rene med, at der skulde dementeres. Det erindrer os om en fransk Novelle, hvor Elskerinden, saasnart hendes Tilbeder kommer ind ad Døren og siger, at en Ven har gjort ham en alvorlig Meddelelse, nervøst udbryder: "Det er Løgn! Det er Løgn, hvert evige Ord!"

Med en lignende ond Samvittighed gaar Hr. Madsen altid omkring.

Den Portugal-Historie, som fulgte efter det ovennævnte Interview, har en lang Række Forgængere.

Man erindrer vore Meddelelser om Kasematanlægget i Vestfronten. De blev straks - "dementerede". Det hele drejede sig, saaledes lød "Dementiet", om at fjærne en truende Krudtbeholdning fra Københavns Nærhed. Men da Finansudvalget omsider kom ud og saa, hvad der var lavet, var ingen længere i Tvivl om, at Madsen havde benyttet Lejligheden til at anlægge ordinære Fæstningskasematter med skudsikre RUm for Soldaterne, altså havde udviklet Fæstningen, medens Kommissionen sad og overvejede, om den ikke hellere burde nedlægges. Da undslap der Jens Busk det klassiske: "Vi er snydt og narret!".

Og Træfældningerne i Dyrehaven. Samme Eftermiddag, vi havde bragt Meddelelsen om Morgenen, telegraferede Ritzaus Bureau et krigsministerielt "Dementi" ud over Landet. Men faa Dage efter indrømmede Hr. Madsen, at der "naturligvis" maatte tages fortifikatoriske Hensyn ved Skovningen i Dyrehaven, thi denne var Fæstningsterræn "lige til Mølleaaen" Da det opdagedes, at Fældningerne fandt Sted i Henhold til en ministeriel Resolution fra Højres sidste Regeringstid, og da Socialdemokraterne paa Rigsdagen forlangte denne Resolution ophævet, mødte det bestemt Modstand fra Ministerens Side.

Eller husk de ekstraordinære Militærforanstaltninger i Foraaret og den Syndflod af "Dementier", de fremkaldte, - indtil en Dag et Højreblad meddelte, at Hr. Madsen opkastede Skanser paa Saltholm. Og det blev ikke dementeret. "Snydt og narret" - sagde Jens Busk. "Snydt og narret!" lyder det efterhaanden ud over Landet, stærkere og stærkere, mere og mere forbitret. Ingen tror længere denne denne Krigsminister. Alt hvad han foretager sig, er et Væv af Udflugter og ond Samvittighed. Og saaledes maa det være, the hele hans Stilling er en stor Usandhed. Skønt erklæret Tilhænger af Københavns Befæstning har han ladet sig optage i et Ministerium, hvis Partiprogram var Kamp mod denne Fæstning. 

*

I Rigsdagskredse taler man i denne Tid om en Bedrift af Hr. Madsen, der har faaet næsten alle Venstres Bestyrelsesmedlemmer til at gentage Jens Busk's Ord.

For et Par Aar siden søgte Hr. Madsen at tilfedte sig nogle Penge til Brug for det almindelige Militærbudget ved at foreslaa Overskudet af Usserød Klædefabrik - der udgør over 100,000 Kr. - en Gang for alle fikseret til 50,000 Kr. Derved vilde Ministeren faa Raadighed over mindst 50,000 Kr., hvad der jo vilde bidrage til at forhøje den berømte status quo. Men Klausen rejste bestemt Modstand mod denne Transaktion, og Finansudvalget sluttede sig hertil. Krigsministeren var saaledes foreløbig bræmset.

Men det gaar Hr. Madsen som den lille Hund i Fortællingen "Det grønne Kammer". Smidt ud af Døren kom den stadig tilbage gennem et Hul i Væggen. Hr. Madsen har det sidste Aar ganske simpelt nedsat Priserne paa det Klæde, som Fabriken leverer til Hæren, derimod ikke til de civile Etater, og saaledes tjener han indirekte det halvthundrede Tusinde Kroner, som han blev stoppet i at tjene direkte!

Man forstaar, at Stemningen var vel beredt ogsaa i Rigsdagens Venstrekredse, da Rekylriffelaffæren kom til. De er Tegn paa, at det bliver Draaben som faar Bægeret til at flyde over. Om intet Nytaarsønske samler Befolkningen sig mere varmt og enstemmigt end om dette: Hr Madsen bør gaa! Han bør gaa, this hans Forbliven er i lige Grad til Skade for Demokratiets Interesser, den politiske Moral og Landets internationale Sikkerhed.

(Social-Demokraten 31. december 1904).

Bladet indeholder endvidere Georg Brandes' og Munch Petersens bemærkninger til at Alberti havde lagt centur over Thorvald Staunings arbejderskuespil "Livets løgne".

Som et kuriosum var der i nytåret 1904/1905 en storm som oversvømmede store dele af Kalveboderne. Her gik det ud over et hus som krigsminister Madsen havde opført der:

Da vi i Gaar Eftermiddags ved Kl. 3 var derude, var Vandet faldet ca. 2 Fod, og dog gik Bølgerne hen over Skurenes Tage. Et helt lille Hus drev om paa Vandet og var allerede dreven flere Hundrede Alen bort af Stormen. Ovre under Dæmningerne havde Krigsminister Madsen bygget sig en Skydebane, hvor Rekylgeværerne blev indskudte. Der var opført et lille fint Hus med Kakkelovn osv. Dette Hus og alle Hr. Madsens Apparater er fuldstændig forsvunden. I Gaar Formiddags gik det pludselig til Havs, og siden har man ikke set mere til det. Ovre under “Karens Minde" driver en Masse Planker, Brædder og Tønder i Land. Vi antager, at mellem alt dette Skrammel skjuler sig Stumperne af det Madsenske Hus, som et retfærdigt Forsyn har slaaet med Ødelæggelse, i samme Øjeblik som dets Mester selv staar for Fald.

(Social-Demokraten 1. januar 1905. Uddrag)