En dansk Rekylfabrik med 1800 Arbejdere i Rusland.
Kaptajn Schoubou og Forfatteren Jürgen Jürgensen skal lede den storslaaede Virksomhed der vil skabe et helt lille Danmark i Ruslands Hjerte.
B. T. fortalte for nogen tid siden at de to Kaptajner Schouboe og og Jürgen Jürgensen i den nærmeste fremtid skulde afrejse til Rusland for i Nærheden af Moskva at grundlægge en større teknisk Virksomhed, hvis Art man ønsker at holde strengt hemmeligt.
Nu kan vi imidlertid meddele, at det drejer sig om intet mindre end Oprettelsen af en dansk Rekylgevær Fabrik med 1800 Arbejdere. Fabriken skal drives efter samme Principper som Syndikatet i Frihavnen, og for en stor Del samarbejde med dette. Kaptajn Schouboe har jo hidtil ledet den kjøbenhavnske Fabrik, og han har erhvervet al den Kyndighed, der er nødvendig for at drive Fabrikationen af Rekylgeværer i langt større Maalestok paa fremmed Grund.
Mange af de 1800 arbejdere er Danske, og 6 danske Kokke afrejser en af de nærmeste Dage for at lave deres Mad.
Selskabet har ønsket at knytte saa mange danske Mænd til Foretagendet som muligt - og i Løbet af Efteraaret og Vinteren har man i al Stilhed engageret et stort Antal Teknikere, Arbejdsformænd og Arbejdere, der kort efter Nytaar afrejser til Rusland. Sammen med denne hær af danske Arbejdere rejser 6 kjøbenhavnske Kokke, der skal lave Maden til Fabrikens danske Folk. D'hrr Schoubo og Jürgensen mener nemlig meget rigtigt, at Folkene befinder sig langt bedre under de fremmede Forhold, hvis de faar deres vante, hjemlige Kost end hvis de maa spise den russiske Mad. Danskerne er jo nu engang ikke bedre, end at Maden spiller en temmelig afgørende Rolle for dem.
Fabrikens Produktion bliver mange Gange større end det danske Rekyl-Riffel-Syndikat.
Rekylfabriken ved Moskva bliver vel nok en af de største danske Virksomheder i Udlandet. Med sine 1800 Arbejdere vil den kunne paatage sig en Produktion, der er mange Gange større ønd det danske Rekyl Riffel Syndikats. Og da Rekyl Geværet er et af de Vaaben, der med Glans har bestaaet 28 Maaneders Ildprøve og vist sig at være af uvurderlig Betydning, vil den danske Virksomhed ved Moskva utvivlsomt blive en af de Ammunitions-Fabriker, Verden regner med.
Om ganske kort Tid vil en Barak-By staa færdig til at modtage de Danske Arbejdere.
Selve den tekniske Del af Virksomheden staar allerede saa godt som rede til at begynde Produktionen og først i Januar vil der omkring Fabriksbygningøme have rejst sig en By af Barakker til de 1800 Arbejdere - sandsynligvis vil alt være klappet og klart til Fabrikens Aabnlng allerede engang i det første Kvartal 1917.
Ardens.
(B. T. 23. december 1916).
Oktober 1916 blev Jon Henriksen Grell antaget af Dansk Rekylriffel-Syndikat som overforvalter på fabrikken i Kowrow. Arbejdet trak imidlertid til, og i februar 1917 blev han afskediget på grund af et skænderi med en af sine foresatte. Han anlæg sag ved Sø- og Handelsretten, hvor syndikatet måtte betale en erstatning på 4.250 kr. og sagens omkostninger 250 kr.
Efter bolsjevikkernes magtovertagelse i 1917 erklærede syndikatets hovedledelse i 1918 at der ikke var de store problemer, men i februar 1918 at den ikke længere kunne yde arbejderne beskyttelse. Der var da 136 skandinaviske arbejdere på fabrikken, hvoraf de fleste danske. De tilbød at sende dem hjem, mod at løse dem fra kontrakten der sikrede dem løn til 1. juli 1918. Der blev anlagt retssag mod fabrikken.
I midten af 1918 gik fabrikken i stå. På det tidspunkt havde ellers kun produktionen sat en barriere for at den danske våbenproducent kunne blive blandt verdens største.
Danske Rejsende fra Ruslands Hovedstad ankommen til København.
150 Danskere er rejst hjem fra Rusland
Forleden Eftermlddag ved 3-Tiden ankom til København et lille Hold danske Rejsende fra Petrograd. Ca. 150 Danskere, der har opholdt sig i forskellige Egne af Rusland, er afrejst fra den russiske Hovedstad, hvor de i nogen Tid har maattet vente paa Lejlighed til at slippe hjem. Vi talte med en af de Rejsende, en ung Københavnerinde, Frøken Gerda Samuelsen; hun var i det bedste Humør og havde været meget tilfreds med alt Ophold I Rusland. I Petrograd kneb det dog for Udlændingene med at faa udleveret Brød. Det var udtrykkelig forbudt at levere Brød til Udlændinge. De fleste andre Levnedsmidler kunde faas paa Hotelrestauranterne - men kun til meget høje Priser. Forøvrigt var Forholdene rolige I Petrograd. Der raser svære Epidemier i Byen, bl. a. Dysenteri og Tyfus, ligesom mange Iider af Forgiftnings-Tilfælde, der hidrører fra Nydelsen af Fisk, som er fanget i Nevaen. Hospitalerne er fyldte af Patienter.
Rejsen fra Petrograd og gennem den finske Skærgaard var forløbet godt og varede 2 Døgn. Alle Danskerne var i god Behold ved Ankomsten til Stockholm.
Frøken Samuelsen har i et Aarstld været ansat i Huset hos en i Nærheden af Moskva boende Underdirektør ved den danske Rekylgeværfabrlk i Byen Kowrow. Den unge pige har været 10 Dage om Rejsen fra Kowrow til København, dog saaledes, at hun maatte tilbringe 4 Dage i Petrograd for at vente paa Skib fra Stockholm, da de første afgaaende Skibe med Udlændinge fra Petrograd var overfyldte.
Den unge Dame fortæller, at der kun har været ganske lidt Uroligheder i Byen Kowrow, hvor hun boede; at alle de Russere, hun har truffet sammen med, har været overordenlig elskværdige mod hende. Naar hun nu rejste hjem, var Aarsagen udelukkende den, at Rekyl-Fabriken lukkedes som Følge af, at Geværfabrikationen var ophørt og hele den danske Arbejdsstyrke afskediget.
Frøken Samuelsen deltog i 1. Maj-Festen i Kowrow. Toget, med Musik i Spidsen og 28 røde Faner, samledes paa Byens Torv. Det her oprejste Monument for Kejser Alexander var væltet og paa Fodstykket plantedes den røde Fane, Taler holdtes i broderlig Forening af Russere og Østrigere, de østrigske Krigsfanger, der i deres Uniformer stod frem paa Talerstolen og i flammende Ord priste Revolutionen.
- Alle Folk var saa glade og saa gode, sluttede Frøken Samuelsen, og jeg har kun de bedste Minder i den fjærne russiske By, hvor jeg ofte blev inviteret hjem til de russiske Familier, med hvem jeg kom i Berøring og som satte Pris paa mig, fordi jeg var fra Danmark.
N. - B.
(Social-Demokraten 23. juni 1918).
Annonce i Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 26. juni 1918. Det må næsten være samme kvinde som her søgte job.
Danske Arbejdere til Rusland.
København. Lørdag.
I 1918 sluttede Dansk Rekylriffel-Syndikat Kontrakt med en hel Del danske Arbejdere, om at de skulde rejse over til Syndikatets Fabrik i Kowrow i Rusland. De skulde have ca. 50 Rubler om Ugen for en ArbejdStid af 10 Timer daglig, et møbleret Værelse med Lys og Varme og fuld Kost og fri Rejse hen og hjem, 3die KlaSse i Sverig og 2den Klasse i Finland og Rusland.
Da Revolutionen kom, meddelte Syndikatet, at det ikke turde garantere for Forholdene i Fremtiden, og de fleste af Arbejderne rejste hjem. Da der ikke kunde opnaas Enighed mellem Selskabet og Arbejderne angaaende Afviklingen af Forholdet har Arbejderne ved Højesteretssagfører Ulf Hansen anlagt Sag mod Selskabet ved Sø- og Handelsretten, under Retsforhandlingerne var Retssalen fyldt med de hjemvendte Arbejdere.
Hr. Ulf Hansen paastod, at Arbejderne maatte have Krav paa Differencen mellem Rublernes oprindelige Værdi oq det. som de tilsidst var værd, hvilket var saa godt som intet. De saakaldte Kerenski-Sedler, som til sidst blev trykkede for fuld Kraft Dag og Nat, fik Arbejderne udbetalt i hele Kuponark; man havde ikke engang hast Tid til at klippe dem i Stykker! Kosten var ganske utilstrækkelig; en Del as Arbejderne gjorde Tilskud af deres egen Lomme og andre sultede, saaledes at de tabte en Masse Pund i Vægt. Boligforholdene var elendige. Rejsediæterne 12 Kr om Dagen, var langt fra tilstrækkelige til de kolossale Udgifter. Sagen var foreløbig anlagt af 6 af Arbejderne, paa hvis Vegne Hr. Ulf Hansen paastod Selskabet dømt til at betale ikke mindre end 27.088 Kr.
For Selskabet mødte Højesteretssagfører Henriques ved Overretssagfører Karsten Meyer, der i et længere Foredrag tilbageviste Arbejdernes Paastande som uberettigede. Dom-Sagen vil senere blive afsagt
(Aalborg Stiftstidende 24. juni 1918.)
Sø- og Handelsretten dømte 26. september 1918 A/S Dansk Rekylriffel Syndikat til at betale premierløjtnant S. A. Brandt-Møller 24.730 kr. med renter og 400 kr. i sagsomkostninger i gage mm. som direktør for syndikatets fabrik i Kanerov.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar