Fjerkræ i Retten. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavns  offentlige politiret.

1ste Afdeling, Assessor Gudenrath.

Fredagen den 13de September. 

- - -

Sagen om de 120 Gjæs, som ved at drives gjennem Reverensgade havde foraarsaget Gadespærring. var atter for idag. Hr. Chr. Tholstrup, som var tiltalt i denne Anledning tilligemed Johan Larsen og Gerhard Andreas Andersen, udtalte sin Vrede over, at han i et foregaaende Referat var bleven betegnet som "Driver", medens han derimod var Gjæssenes retmæssige Eier. Denne Vrede burde han have ladet gaa ud over Betjenten, som i sin Rapport havde betegnet Ejermanden ved det af Referenten brugte Udtryk. Sagen sluttede derefter med Advarsler til de virkelige Drivere. 

- - -

- Skræder Hans Madsen Kragh holder Høns i Rosengade. Disse Høns kunne jo ganske vist ikke forskaffe deres Ejermand Ubehageligheder, fordi de ingen Tegn have, men de kunne, som denne Sag udviser, paa anden Maade forvolde ham Bryderier. Hønsene have nemlig for Skik at spadsere op i de i Rosengade sammenfeiede Bunker af Gadesnavs og at splitte Bunkerne ad, og skeer denne Uorden oftere, kan Hr. Kragh let løbe Fare for at blive mulkteret. 

- - -

(Dags-Telegraphen (København) 14. september 1867).

Kjøbenhavns offentlige Politiret 7de Oktober og 13de Oktober 1865. (Efterskrift til Politivennen)

2den Afdeling. Assessor Behrend.

Lørdagen den 7de Oktober.

- - -

- Invalid Peter Rasmussen Holløse har Politiets Tilladelse til at spille paa Lirekasse; men Invaliden har ikke Raad til at kjøbe en Lirekasse og ikke Lyst til at giøre ublu Renter for at leie et saadant Instrument, hvorfor han gaaer omkring i Gaardene og spiller paa Harmonika. Men naar man har Lov til at spille paa Lirekasse, saa har man derfor ikke Lov til at spille paa Harmonika, og den Tilladelse, som Lirekassemændene have til at spille "Repeticer" paa Gaden, gjælder ikke for Harmonika-musikanterne, hvorfor ogsaa Invaliden efterat have klaget over Politiets Fortolkning af Bevillingen modtog en Advarsel med at spille paa Harmonika saavel i Gaarde som paa Gader og Stræder og henvistes til Politidirektøren for at faa Lirekassebevillingen ombyttet med en Harmonikabevilling 

- - -

(Dags-Telegraphen 8. oktober 1865)

2den Afdeling. Assessor Behrend.

Torsdagen den 12de Oktober

- - -

- Arbeidsmand Frands Hesse var idag efter Betjentens Udsagn saa beskjænket, at han hellere ville gaa hjem til sin Kone og sove Rusen ud end give Møde i Retten. Hans  Forseelse bestod i, at han forleden udfor Hotel "Phønix" gjentagne Gange med en Trækvogn havde kjørt ind paa Hestene for en Grosserers Vogn og derpaa havde skjældt Herskabet saaledes ud, at der blev Gadeopløb. Derpaa kiørte han afsted med sin Vogn, som han satte ind i et Sted i Bredgade, og opdagede saa, at en Orlogskaptain fulgte efter ham for at lade ham anholde. Denne Opdagelse bevirkede, at Hesse gav sig til at løbe, men Orlogskaptainen fulgte ham og saa ham løbe ind i en af de smaa Butiker ved Toldboden. Ved Hjælp af et Par Matroser fik Orlogskaptamen en Betjent hentet, og nu traadte de ind i Beværtningen. Men der var ingen Hesse. Endelig opdagedes Synderen som man havde skjult i en Kjælder, og han blev saa bragt til Stationen. I næste Retsmøde vil hans videre Skæbne blive afgjort.

- - -

- Retsmødet overværedes af 22 Duer som ved deres Kurren oplivede de tørre Forhandlinger. Duerne vare nemlig stjaalne af den næsten 15aarige Hans Peter Julius. I Søndaga Nat bemærkede den paa Blegdammen patrouillerende Betjent at en Dreng kom slæbende med en stor Sæk paa Nakken, og da Drengens Forklaring om Indholdet i Sækken lød meget mystisk, blev han transporteret til Politistationen, hvor han tilstod at have stiaalet de i Sækken værende 14 Duer hos Rebslager Trane paa Nørrebro, idet han havde slaaet en Rude ind i Dueslaget og efterat have taget Vindueskrogen af var steget ind i det i Tranes Bygning værende Dueslag, hvorfra han stjal de 14 Duer, som han puttede ned i en ligeledes stiaalet Sæk. Ved et senere Forhør tilstod han foruden et tidligere Tyveri af 6 Duer hos Trane tillige at have stjaalet 3 Duer fra Tienestekarl Kruse i Valby. Drengen kunde være inderlig glad over at mangle en Maaned i at være 15 Aar, thi havde han naaet denne Alder, vilde han være bleven idømt 2 Aars Forbedringshusarbeide for Indbrud, medens Dommen derimod nu kun lød paa Ris i 2 Dage, 20 Slag hver Dag.

(Dags-Telegraphen 13. oktober 1865).

Til Eierinden af Huset Nr. 135 i Myntergade.

De gøres opmærksom på at det ser noget så ganske forfærdeligt ud når en af de personer til hvem De formodentlig har udlejet det på Deres hus værende dueslag, stiger op på den øverste del af skorstenen, således som fredag den 8. i denne måned var tilfældet om eftermiddagen henved kl. 3 og der, fritstående med en 6 til 8 alen lang stang i hånden jager med duer så at naboer og genboer hvert øjeblik må frygte for at han fra denne højde skal styrte ned på gaden. At De som ejerinde af huset kan befri de omkringboende for den skræk at se et sådant menneske i sit dueraseri at sætte selve livet på spil for en i sig selv ussel fornøjelse, det tvivler vel ingen om. Men når De uagtet gentagne klager som fra beboerne i nabolaget før er fremført over førnævnte dueslag og dets levende inventarium alligevel bortlejer det til alle slags personer, ja for få år siden så man endog en nattevægter at forlyste sig med disse duer, så skulle man næsten tro at De sætter større pris på et par skillinger et sådant dueslag kan indbringe Dem i leje end på Deres medmenneskers ro.

Den i ovenstående linjer omhandlede forvovenhed synes i øvrigt at fortjene politiets opmærksomhed da andre i tilfælde af en ulykkelige hændelse kunne være udsat for fare på liv og lemmer.

(Politivennen nr. 1072, Løverdagen, den 16de Juli 1836. Side 460-461)

"De gøres opmærksom på at det ser noget så ganske forfærdeligt ud når en person stiger op på den øverste del af skorstenen". (Møntergade 16 er ejendommen efter den røde hjørneejendom. Skorstenen må altså være en af de øverste midt i billedet. Eget foto, 2015.)

Redacteurens Anmærkning

Møntergade 135 er nutidens nr. 16. Huset er fra 1730-41 og ombygget mellem 1766 og 1787. Se ovenstående foto.

Besværlige Duejægere.

En del af Pilestrædes beboere finder sig meget besværede ved den gennemtrængende piben og skrigen hvormed en duejæger på huset nr. 34 i samme gade hele formiddagen ledsager sin duejagt. Højst ubehageligt er denne støj for de i nærheden boende syge og for mennesker som derved forstyrres i boglige eller andre sysler der kræver ro. Samme uorden finder ligeledes sted i Vognmagergade nr. 82, Møntergade nr. 135 og på Gammel Mønt nr. 162. Man har det håb at disse duejægere efter denne påmindelse holder op med deres umanerlige piben og skrigen eller også at de ansvarlige for god orden i staden vil nøde dem dertil.

(Politivennen nr. 1041, Løverdagen den 12te December 1835, s. 829-830).

Redacteurens Anmærkning.

Ifølge (Politivennen nr. 1064, 21. maj 1836. Side 336-338 var der endnu ikke sket nogen, hvorfor klagen blev gentaget. Ifølge Politivennen nr. 1064, 21. maj 1836. Side 336-338 var der endnu ikke sket nogen, hvorfor klagen blev gentaget. Se endvidere artiklen i Politivennen nr. 1072, 16. juli 1836. Side 460-461, der specielt beskæftiger sig med Møntergadeadressen.

Uorden i lille Brønstræde.

Så vidt indsenderen heraf erindrer er det ved politianordning forbudt at lade høns eller ænder gå på gaden da de ødelægger stenbroen. Alligevel ses sådanne daglig i nævnte gade.

Brætter mangler over udløbsrenderne fra nr. 105-108. Anmelderen heraf havde for nogle dage siden nærved forvredet sin fod udenfor sidst nævnte nummer. Det var derfor at ønske at opsigtsbetjenten ville erindre vedkommende ejere om deres pligt som han dog ellers plejer at gøre.

(Politivennen nr. 973. Løverdagen den 23de August 1834, s. 599-600).

Nogle ikkelutherske Gjæs i Klosterstrædet.

Søndag den 18. september forleden blev et betydeligt antal levende gæs af en israelit  opsat på et loftskammer i huset nr. 89 i Klosterstræde for at blive opfedet. Da dette naturligvis forårsager en betydelig ulempe for beboerne nedenunder, så er sagen anmeldt for vedkommende, og man formoder at manden er forpligtet til at borttage gæssene. Dette er imidlertid endnu ikke sket, og den urenlighed som nedflyder fra dyrene, hvoraf der endog er henlagt et oplag af et halvt vognmandslæs, er yderst ubehagelig for de øvrige husfolk,  især i en med hensyn til sundheden så vanskelig tid. Man vover derfor at anmode det årvågne politi som altid med så megen opmærksomhed påser orden og renlighed, om alvorligt at pålægge mosaisten at holde sig de for andre gældende love efterrettelig.

(Politivennen nr. 822, Løverdagen den 1ste October 1831, s. 681-682)

"En israelit opsatte et betydeligt antal levende gæs på et loftskammer i huset nr. 89 i Klosterstræde for at fedes." (Huset med gadenavneskiltet kan lige skimtes på hjørnet til Gråbrødrestræde i højre side af fotoet. Eget foto, 2015.)

Redacteurens Anmærkning

Klosterstræde 89 er vore dages Gråbrødrestræde 23, Gråbrødretorv 19-21, Klosterstræde 20. Huset er fra 1813 og eksisterer endnu.

I Politivennen nr. 823, 8.oktober 1831, s. 702 bekendtgjordes at gæssene allerede var bortskaffet før artiklen blev indsendt til Politivennen. Angiveren havde betjent sig at en anden mands navn for at få sin anke indført.

Uorden.

Sølvgades beboere bliver meget forulejliget af en flok på omtrent 50 ænder og høns der dagligt har deres ophold på gaden og af hvilke de sidste ofte anretter megen skade i gårdene, fx på sengeklæder osv. Ligesom de også på gaden adsplitter de sammenfejede skarnbunker så at skarnageren nægter at tage dem op. Da man flere gange har påanket dette, såvel hos ejerinden af nævnte høns som også hos gadekommissæren, men hidtil uden nytte, så tager indsenderen sig herved den frihed at gøre højere ansvarlige opmærksomme på denne uorden, idet han håber at den da snarere vil blive afhjulpet.

(Politivennen nr. 819, Løverdagen den 10de September 1831, s. 643-644)

"Sølvgades beboere bliver meget forulejliget af en flok på omtrent 50 ænder og høns." (Sølvgade 2015. Hverken høns eller gæs ville ikke have haft en chance i nutidens trafik. Eget foto.)

Bort med Hønsene

I Nybrogade, Naboløs og Magstræde driver en flok høns dagligt om på gaden der tilhører ejeren af nr. 16 i førstnævnte gade. Man har lagt mærke til at dette uvæsen har fundet sted i flere år og man har forventet at ejeren af disse høns dog endelig engang ville holde dem fra gaden hvor han vel ikke har nogen rettighed, fremfor nævnte gaders øvrige beboere til at lade sin hønseflok gå omkring. Man da det hidtil ikke er sket uanmodet, så bedes han i fremtiden at holde sine høns på sit eller deres eget. I manglende fald vil myndighederne vist alvorligt pålægge ham denne pligt.

(Politivennen nr. 728, Løverdagen den 12te December 1829, s. 809-810)

To farlige Drenge paa Nicolai Kirkeplads.

Anmelderen har lagt mærke til at der blandt de drenge som jævnligt tumler sig på Nikolaj Kirkeplads, findes 2 som kryber ind mellem butikkerne og spøger med ild ved at antænde krudt. Og så har de for skik at kaste med sten efter mindre børn som leger på pladsen. Ved begge dele kan der afstedkommes skade, og anmelderen anser det derfor for en pligt at gøre opmærksom på disse drenge, af hvilke den største ofte er set at gå ned i kælderen under nr. 27 der bebos af en skomager og hvor der tillige handles med duer.

(Politivennen nr. 658, Løverdagen den 9de August 1828, s. 525)

Søren Henrik Petersen: Nikolaj Tårn, 1831. Bemærk boderne som formentlig har var de omtalte boder meget lig. Bygget af træ og stof har de givetvis været meget let antændelige. (Statens Museum for Kunst)

Varsko til Bageren i Sqvaldergaden.

Man mener at man bør gøre Dem opmærksom på at en stor mængde duer næsten dagligt besøger Deres rugloft i pakhuset længst nede i gaden. Muligvis er det Deres egne duer, og det kan i givet fald synes ligegyldigt, om disse søger føden der eller om denne gives dem i gården. Men der findes folk som tænker på at duerne giver vederlag for det de har nydt og at sådant let kunne komme i brødet eftersom man i almindelighed ikke plejer at foretage nogen ængstelig rensning med rug som blot grovmales. Og da sådanne folk vel ikke ynder sådant blandingsbrød, kunne de fratage Dem deres næring. Hvilket jo ville være tab for Dem. Man er derfor så fri at give Dem det råd at spænde et net for lugen.

(Politivennen nr. 627 Løverdagen den  5te Januar 1828, s. 11-12).

Frit Hønsehold i Amaliegaden.

I Amaliegade nærmest Sankt Annæ Plads ser man dagligt en flok høns som efter al formodning har til huse i en kælder på den venstre side af gaden når man kommer fra oven nævnte plads.

Disse høns som synes at være sat på kostpenge, eftersom de går ind i de omboendes gårde og tilsnylter sig et måltid så ofte gårdenes ejere fodrer deres fjerkræ, kunne man ikke alene af nys nævnte årsag, men endog fordi de skader belægningen, ønske indelukket så at de ikke kom på gaden.

(Politivennen nr. 615 Løverdagen den 13de October 1827, s. 646).

"I Amaliegade nærmest Sankt Annæ Plads, ser man dagligt en flok høns som efter al formodning har til huse i en kælder." (Venstre side af Amaliegade, Sankt Annæ Plads i baggrunden. I øvrigt kun ganske få hundrede meter fra Amalienborg. Eget foto, 2016).

Duer for godt Kjøb.

Det har ofte været indsenderen påfaldende at et par unge duer som dog er tillagt uden for stadens porte og hvoraf der skal svares 12 skilling i accisse, på visse tider kan sælges i København for 24 skilling. Men nu har han fået oplysning om hvorledes det kan gå til. Han har nemlig hos en der handler med duer, set en af de almindelige træmælkeflaske der var forsynet med prop og klud, ja endog besudlet med mælkeskum, hvori der lå 2 par unge duer. Flasken havde den indretning at når man trykkede på et af båndene, sprang den ene bund op og duerne kunne således indlægges og udtages af flasken. Denne oplysning kunne måske være kærkommen for en eller anden virksom accissebetjent og offentliggøres derfor her.

(Politivennen nr. 489. Løverdagen den 14de Mai 1825, s. 9685-9686)

Ultimatum til Eieren af Dueslaget i No. 79 i Vognmagergaden.

Indsenderen af den fremførte anke over en slem duejagt i Vognmagergade nr. 79 der findes indført i nr. 398 af Politivennen for dette år, nødsages til endnu engang så nødig han end vil, at gentage hvad han i for berørte stykke har klaget over at det i enhver henseende medfører sandhed at naboerne ikke alene foruroliges ved denne duejagt, men at han også med troværdige vidner kan bevise at kalkstumper har ramt såvel hans, som flere af husbeboernes vinduer.

Avind eller ondskab som nævnte dueslags ejer tillader sig at sige, er ikke årsag i at man lod denne begrundede anke indføre i Politivennen som et blad der er almindelig kendt for at de uordner der i samme påklages, sikkert straks eller om en føje tid bliver hævede Man grunden hertil er ene og alene at man ønsker ens vinduer måtte forskånes (uagtet der siden den 16. august da denne uorden påtaltes, er blevet nedkastet sten og kalkstumper i anmelderens gård, hvilket med vidner kan bevises) da man ikke ved til hvem man skal henvende sig for at få erstatning for den skade sådant kan afstedkomme.

Med hensyn til hvor mange eller få drenge, eller unge mennesker der har benyttet slaget, da har indsenderen aldrig bekymret sig om at tælle dem, hvilket tillige er udenfor anken. Men at dueslagsejeren ikke nægter, men meget mere tilstår at hans duer sætter sig på andres skorstene, ses af hans anførte, uagtet han dog ikke lader til at ville høre sandheden når man før har sagt at for at duerne skal flyve i luften og tilfange sig andres duer, bliver de bortskræmte af skorstenene ved at kaste kalkstumper, sten etc. efter dem, hvorved vinduerne let ituslås og naboernes ro forstyrres.

I overensstemmelse med sandheden må jeg i øvrigt bevidne at dueslagsejerens pen er aldeles uindviet til at frembringe noget klogt.

(Politivennen nr. 400. Løverdagen den 30te August 1823, s. 6478-6480)

Svar fra Dueslaget.

Da en anonym i nr. 398 af Politivennen fører anke over dueslaget i Vognmagergade nr. 79, så kan jeg som ejer ikke anse det for andet end avind og ondskab eftersom det deri anførte, at der hele tiden forsamles drenge etc. er usandhed. Da mit slag hele sommeren kun har været udlejet 1 måned til 2 studerene om hvilke anmelderen hos mig kan få fornøden oplysninger, og da bedømme om han kan få dem til at passere for drenge eller ikke, og den øvrige tid til dato er benyttet af mig selv, hvortil jeg vist nok ikke behøver anmelderens tilladels, så kan han hvis han vil ulejlige sig til mig, blive overbevist om at unge mennesker der før har benyttet slaget, har lejet det med deres forældres tilladelse. I øvrigt kan jeg ikke se at nogen kan forstyrres i sin ro om en due sætter sig på hans skorsten eller tag.

H. Berg

(Politivennen nr. 399. Løverdagen den 23de August 1823, s. 6469-6470)

Slem Duejagt i Vognmagergaden.

I huset nr. 79 i Vognmagergade er et dueslag. På dette slag forsamler sig hele tiden nogle drenge for at jagte duerne. Så uskyldig og morende denne fornøjelse i sig selv kan være, er den dog meget ubehagelig for dem der har det uheld at bo i nærheden af et sådant slag. For dels forfølges høgen når han indfinder sig for at få en steg, med en for uvedkommende utålelig hujen, klappen og piben, dels rammer også de kalkstumper eller sten hvormed de kaster efter duerne, når de sætter sig på en anden skorsten end de plejer, naboers og genboers vinduer så man aldeles ingen ro kan nyde i sine værelser til gården undtagen om aftenen efter at det er blevet mørkt.

Desuden som man erfarer, skal husværten have udlejet dette skag til nævnte drenge, og det kunne gerne være muligt om man undersøgte disse drenges forhold og på hvad måde de kommer til at få den leje de skal svare for afbenyttelsen af slaget at de måske ved underfundighed søger at erhverve så meget som der skal betales i leje uden at disse drenges forældre eller foresatte på mindste måde ved af hvad de i deres fritimer foretager sig.

Indsenderen gør ikke alene vedkommende opmærksom herpå, men da man ikke kan vente de omtalte uordener afhjulpet ved at indlade sig med de omtalte drenge, da dette flere gange uden nytte er sket, så bedes husets ejer at pålægge disse ikke at forurolige naboer og genboer ved deres støjen, skrigeri, stenkast osv.

(Politivennen nr. 398. Løverdagen den 16de August 1823, s. 6454-6455)

Redacteurens Anmærkning.

Vognmagergade 79 blev 1859 til nr. 30. Herefter blev den i 1911 i forbindelse med nedrivninger dels gade, dels til det nuværende Gutenberghus.

Dueslagets ejer svarede i Politivennen nr. 399. 23.august 1823, s. 6469-6470.

Lykønskning til Frakke-Krabaten.

Den person i den lange frakke der har forstået så behændigt at tilrane sig ikke alene alle mine hunduer, men siden endog mine høns, ønsker jeg ifald han har fortæret dem, at de må bekomme ham vel. Men dersom de alle endnu skulle være i live, bedes han jo før jo hellere at levere dem tilbage til deres sørgende mager eller også at afhente de andre med. Ved personlig samtale vil jeg betale ham lidt for umagen, dog på vilkår at han aldrig mere indlader sig i sådan handel, da han næppe slipper så godt derfra.

R: Winther
Gråbrødretorv nr. 105.

(Politivennen nr. 274. Løverdagen den 31te Marts 1821, s. 4414).

Spørgsmaal angaaende formeentlige Overtrædelser af Kirketugten

Da en af anmelderens familie søndag den 7. december var vidne til at andagten i Vartov Kirke under højmesse blev forstyrret på den ene side af fiskerkællingernes råb om fisk i Løngangsstræde, og på den anden side af nogle kvinders høje skvalder i den til kirken stødende gård, ligesom den også efter sigende undertiden forstyrres ved galende haner, kaglende høns og kvækkende gæs og ænder i denne tilstødende gård, tager anmelderen sig den frihed at spørge om der gives noget som hjemler ovennævnte fiskerkællinger og skvaldrende kvindfolk ret til at forstyrre andagten i kirken, og om ikke de nævnte fjerkræ kunne holdes borte fra den tilstødende gård under gudstjenesten.

(Politivennen nr. 102, Løverdagen den 13de December 1817, s. 1692-1693)

"Anmelderens familie var vidne til at andagten i Vartov Kirke under højmesse blev forstyrret af fiskerkællingernes råb om fisk i Løngangsstræde" (Løngangsstræde hvis huse stort set er som på Politivennens tid. I midten Vartov Kirke. Eget foto).

Slem Duejagt i Borgergaden

På hjørnet af Borgergade og Dronningens Tværgade er et dueslag. På dette slag forsamler der sig hele tiden en del drenge eller unge personer for at jagte duerne. Så uskyldig og morende denne fornøjelse i sig selv kan være, er den dog meget ubehagelig for de der har det uheld at bo i nærheden af et sådant dueslag. Anmelderen, hvis vinduer gå ud til dette her omtalte, kan især beklage sig over at nævnte unge personer hvoriblandt nogle også er klædt i uniform, hele tiden forstyrrer ham i hans arbejde de få timer han er hjemme om dagen. For dels forfølges høgen når han indfinder sig for at få en steg, med en for uvedkommende utålelig hujen, klappen og piben, dels rammer også ofte de kalkstumper eller sten som de kaster efter duerne, når de sætter sig på en anden skorsten, end de plejer, hans vinduer, så at han aldeles igen ro kan nyde i sit værelse. Kun om aftenen efter at det er blevet mørkt. Det indkig der fra slaget er ind i hans værelse, er vel også meget ubehagelig, men kan dog forbydes med gardiner. Men da man ikke kan vente de andre uordener afhjulpet ved at indlade sig med omtalte unge personer, så bedes husets ejer at pålægge disse ikke at forstyrre naboer og genboer ved deres fæle støjen, skrigen, stenkast osv.

(Politivennen nr. 50, Løverdagen den  14. december 1816, s. 785-786)

Om Gåsekrigen

(Efter indsendt)

Det er ærgerligt at læse de mange kævlerier om at plukke levende gæs, da dette er noget gammelt i andre lande. Ja selv i kongen af Danmarks egne stater, for i Holsten er det meget almindeligt at plukke gæssene levende 1 til 2 gange om året. Men de plukkes kun på brystet, under bugen og under vingerne, hvor dunene og de bedste fjer sidder. Herved lider gåsen ikke alene ingen kval, men skal meget mere have godt af det, sådan tror holsteneren, svejtseren og flere folkeslag, som dog ikke er bekendte for barbarer eller mere ufølsomme end vi danske. Die Empfindelei ist aber bei und just ebenso stark in Gang als sie von 20 bis 25 Jahren in Deutscheland war. Empfindelei, dette skønne tyske ord, må indsenderen bede læseren selv oversætte på dansk, for han kan det ikke. Dog tror han det kunne hedde utidig medlidenhed eller følsomhed. 

Et eksempel kan måske bedre oplyse det. En meget fornem dame kørte på landevejen i karet og mødte en skærslipper som havde en stor fed hun til at trække sin karre. Damen faldt ved synet deraf næsten i besvimelse af lutter Empfindelei, lod kusken holde for rigtigt at kunne beklage den stakkels hund som således skulle kvæles, og irettesatte skærslipperen for hans grusomhed ved at kvæle det stakkels dyr så ubarmhjertig. Nu havde hendes Empfindelei-hjerte fået luft og hun lod kusken køre igen. 

Grågæs. Nok mere lignende gæssene på Politivennens tid end nutiden helt hvide. Her i Utterslev Mose (Eget foto). 

Men det varede ikke længe, så hørtes der et jammerligt skrig, og hun lod atter holde stille for at erfare hvad det var. Nu så hun en gammel mand liggende ved siden af landevejen, som skreg og jamrede sig meget ynkeligt. Hun befalede tjeneren at gå hen og høre hvad han fejlede. Tjeneren kom tilbage og sagde: Den stakkel gamle mand var faldet og havde brækket det ene ben på tværs. Åh, ikke andet end det! Kør videre, kusk, sagde hun.

Den lærde kvinde kurerede så temmelig tyskerne for deres Empfindelei, ved at gøre det latterligt i hans moderroman Maurus Pancratius Ziprianus Kurt, auch Selmar genannt. En bog som i fald den ikke er oversat, burde oversættes på dansk.

Der er nok en vis tid at gæssene må plukkes levende, nemlig når fjerene sidder løse, og dersom man ikke plukker dem, så falder en stor del af. Som enhver der har gæs kan overbevise sig om *). Gæssene kunne vist ikke føle mere smerte ved at plukkes end et lam eller får ved at klippes, og man har dog endnu ikke hørt at nogen har foreslået ikke at klippe dem, fordi de led så megen smerte derved.

Når man ikke måtte harmes over, at intet nyttigt forslag kan blive indført hos os, fordi der stedse gøes vanskeligheder og beklages imod det, så kunne man vel gøre sig lystig over denne gåsekrig!

*) Den dun og de fjer som plukkes af en levende gås er meget bedre end hvad der plukkes efter at den er slagtet.

(Politivennen nr. 538, 20. august 1808, s. 8629-8632)

Advarsel

(Indsendt)

En mandsperson af middelmådig højde i en blå trøje lister sig omkring for at stjæle høns og gæs fra beboerne på Vesterbro, og i samme hensigt har han natten mellem kl. 20 og 21. april i år lavet indbrud på gården lige over for fajancekakkelovnsfabrikken. Da opsynsmanden på gården kom løbende med sit gevær, undslap tyven med 3 levende ænder af sit gjorte rov. For nu at forebygge sådant, bekendtgøres herved at skud er henlagt til tyvens modtagelse om han skulle driste sig til i samme tyvagtige hensigt at indsnige sig på bemeldte gård.

(Politivennen nr. 470, 25. april 1807, s.7465-7466)

Tyven undslap med tre ænder, mens han tilsyneladende ikke fik fat på nogle af hønsene. (Høns i Skovlunde Naturpark. Eget foto).