2den Afdeling. Assessor Behrend.Lørdagen den 7de Oktober.
- - -
- Invalid Peter Rasmussen Holløse har Politiets Tilladelse til at spille paa Lirekasse; men Invaliden har ikke Raad til at kjøbe en Lirekasse og ikke Lyst til at giøre ublu Renter for at leie et saadant Instrument, hvorfor han gaaer omkring i Gaardene og spiller paa Harmonika. Men naar man har Lov til at spille paa Lirekasse, saa har man derfor ikke Lov til at spille paa Harmonika, og den Tilladelse, som Lirekassemændene have til at spille "Repeticer" paa Gaden, gjælder ikke for Harmonika-musikanterne, hvorfor ogsaa Invaliden efterat have klaget over Politiets Fortolkning af Bevillingen modtog en Advarsel med at spille paa Harmonika saavel i Gaarde som paa Gader og Stræder og henvistes til Politidirektøren for at faa Lirekassebevillingen ombyttet med en Harmonikabevilling
- - -
(Dags-Telegraphen 8. oktober 1865)
2den Afdeling. Assessor Behrend.Torsdagen den 12de Oktober
- - -
- Arbeidsmand Frands Hesse var idag efter Betjentens Udsagn saa beskjænket, at han hellere ville gaa hjem til sin Kone og sove Rusen ud end give Møde i Retten. Hans Forseelse bestod i, at han forleden udfor Hotel "Phønix" gjentagne Gange med en Trækvogn havde kjørt ind paa Hestene for en Grosserers Vogn og derpaa havde skjældt Herskabet saaledes ud, at der blev Gadeopløb. Derpaa kiørte han afsted med sin Vogn, som han satte ind i et Sted i Bredgade, og opdagede saa, at en Orlogskaptain fulgte efter ham for at lade ham anholde. Denne Opdagelse bevirkede, at Hesse gav sig til at løbe, men Orlogskaptainen fulgte ham og saa ham løbe ind i en af de smaa Butiker ved Toldboden. Ved Hjælp af et Par Matroser fik Orlogskaptamen en Betjent hentet, og nu traadte de ind i Beværtningen. Men der var ingen Hesse. Endelig opdagedes Synderen som man havde skjult i en Kjælder, og han blev saa bragt til Stationen. I næste Retsmøde vil hans videre Skæbne blive afgjort.
- - -
- Retsmødet overværedes af 22 Duer som ved deres Kurren oplivede de tørre Forhandlinger. Duerne vare nemlig stjaalne af den næsten 15aarige Hans Peter Julius. I Søndaga Nat bemærkede den paa Blegdammen patrouillerende Betjent at en Dreng kom slæbende med en stor Sæk paa Nakken, og da Drengens Forklaring om Indholdet i Sækken lød meget mystisk, blev han transporteret til Politistationen, hvor han tilstod at have stiaalet de i Sækken værende 14 Duer hos Rebslager Trane paa Nørrebro, idet han havde slaaet en Rude ind i Dueslaget og efterat have taget Vindueskrogen af var steget ind i det i Tranes Bygning værende Dueslag, hvorfra han stjal de 14 Duer, som han puttede ned i en ligeledes stiaalet Sæk. Ved et senere Forhør tilstod han foruden et tidligere Tyveri af 6 Duer hos Trane tillige at have stjaalet 3 Duer fra Tienestekarl Kruse i Valby. Drengen kunde være inderlig glad over at mangle en Maaned i at være 15 Aar, thi havde han naaet denne Alder, vilde han være bleven idømt 2 Aars Forbedringshusarbeide for Indbrud, medens Dommen derimod nu kun lød paa Ris i 2 Dage, 20 Slag hver Dag.
(Dags-Telegraphen 13. oktober 1865).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar