Om den Rumfordske Suppe.

Der var en tid da denne suppe, endog her til lands, vakte megen opmærksomhed, og nu har man i lang tid slet ikke hørt tale om den. Kun er det bekendt at den nydes af fangerne i straffeanstalten på Christianshavn. Denne suppe er vel nærende og kun lidt bekostelig når den tillaves i større kvantiteter. I Paris og flere store stæder kan de fattige på dertil indrettede spisekvarterer få Rumfords suppe for deres skilling. Burde man ikke her i Købehavn som har så mange fattig familier inden for dens mure, åbne de trængende adgang til dette sunde og fødende næringsmiddel der altid vil gøre sin opfinders navn velsignet. Da denne suppe nødvendigvis må koge i 5 eller 6 timer, så vilde ildebranden hvis den ikke koges i store portioner, snart tilintetgøre den fordel ingrediensernes ringhed ellers giver. Dog må man ønske at om et rumfordisk suppehus blev indrettet ved offentlig eller privat omhu, man så ville drage omhu for at suppen allerede første gang den sælges, var god og rigtigt tillavet. Mange fattige ville således få en sund og kraftig føde for det den ellers giver for et glas brændevin. 

(Politivennen nr. 1191, Løverdagen, den 27de October 1838. Side 684-685)

Foranstaltning for de Fattige.

Foruden den allerede førhen i disse blade omtalte madlaving til de fattige, hvorved de hver middag kan få en velsmagende og tilstrækkelig portion mad for 2 skilling som afkortes i deres almisse, har nu også den lovede brødbagning taget sin begyndelse. For 18 skilling kan den indskrevne fattige nu hver almissedag få et helt og for 9 skilling et halvt brød af ublandet skrået rugmel af omtrent 6 punds vægt.

Maden som der i begyndelse herskede stor fordom imod, finder nu da man har lært at kende dens godhed, langt flere lysthavere end man kan skaffe den til. Der afveksles med følgende madsorter: Hvidkålssuppe med islandsk lammekød, grød og øl, hvide ærter og saltet oksekød, grøn søbekål og islandsk lammekød, Rumfordsk suppe og engang imellem fask (?) kødsuppe.

(Politivennen. Hefte 12. Nr. 144, 24. januar 1801, s.2300-2301)

Redacteurens Anmærkning.

Ikke alle var lige glade for den Rumfordske suppe, se fx en notits i Dagen, den 17. marts 1806:

Den uindskrænkede Hæder, Rumford i saa mange Lande har nydt for sin Suppe, har i Danmark lidt adskillige Indsigelser. Dens Rygte her synes endnu ligefrem at trænge til en afgjørende Kjendelse. Offentlig føres alt i Kbhvn dens Proses, da Dr. Krankenau i Sundhedstidenden No. 34 har anklaget den, og beskyldt dens daglige Brug for, at aarsage Jordfarve, oppustet og haardt Underliv, Ormtilfælde og Skæver. Assessor Bärens derimod har i Penia No. 1 taget til Gjenmæle, og fremlægger som dokument i Sagen det store Antal Personer i Tvangshuset, der daglig nyde den, og derved see ud som Sundheden selv. Dagens Udgiver troer, at Suppen, hvor den viser sig skadelig, har ikke været kogt længe nok. 

Heller ikke i Norge vakte suppen begejstring, i Bergen ligefrem modstand, ifølge Fyens Stifts ... 15. december 1802:

I Bergen har Rumfords-Suppen nu faaet Reisepas, da de Fattige ei engang vil imodtage den for den halve Værd, og Districtsforstanderne dertil maatte taale de ubehageligste Fornærnelser, 

Om den i Addressavisen averterede Rumfordske Suppe paa Spisekvarterer.

Vi har allerede tre spiseværter som i de offentlige blade har kendtgjort at hos dem fås af den Rumfordske suppe portionsvis.

Af disse var hr. Gunselnik i Larsbjørnsstræde nr. 104 den første. Begærlig efter at vide om denne suppe af ham også tillavedes således som opfinderen har anordnet, gik jeg derhen og spurgte ham hvor længe den blev kogt, og fik som svar: en tre timers tid. Jeg lod derpå hente en portion af den, og fandt at den vel var spiselig, men hverken havde den smag eller de ingredienser opfinderen havde opgivet.

Dette var blot hvad man måtte formode En kogning af flere timer ville koste mere, foruden at dens store nytte ikke kan begribes af vore ladlavere, der tror at en pludselig skrupkogning er det bedste der kan ønskes.

Dette anføres ikke for at skade hr. Gunselnik (de andres suppe kender jeg ikke til), men for at gøre ham opmærksom på at han, der tager 3 skilling for en portion, bør og kan lave den således som den bør. 

Så vigtig Rumfords-suppens opfindelse er, så vigtigt er det vel også at denne føde ikke nedsættes i den almindelige mening. Jeg håber derfor at Fattigvæsenets bestyrelsenår det har fået sine kogerier i garderstaldene og på Christianshavn i gang, gennem politiet træffer en sådan indretning at det enten forbydes andre at sælge Rumfords suppe, eller i det mindste pålægger kogerne at bevise at lave den som den bør.

(Politivennen 1800, Hæfte 10, nr. 136. 29 November 1800, s 2161-2163)

Offentlige og private Foranstaltninger

Den 14. november har kongen i overensstemmelse med de grunde, på hvilke han den 1. august forbød udførsel af alle slags kornvarer og deraf tilvirket brød, gryn og lignende, fundet det nødvendigt at udstrække dette forbud til indenlandsk brændevin.

Ved et ældre opslag af 7. november er udførsel af kartofler fra hertugdømmerne blevet forbudt, og tillige de ældre forordninger mod opkøb af smør samme sted på ny indskærpet.

Bagerne i København, som havde erklæret sig ude af stand til inden november måneds udgang at forsyne sig med det, ved regl. af 5. juni 1771, befalede forråd af rug, har ved reskript af 31. oktober fået tilladelse at udbøde manglen med andre til brødbagning tjenlige kornsorter, såvel som ærter og kartofler, således at værdierne bliver lige.

Det er pålagt de danske konsuler i England at være opmærksomme på om dansk korn skulle blive indført der, og derom indgive beretning.

En subskription går omkring hos de rige i staden hvorpå enhver kan tegne hvor meget han vil tabe ved et indkøb af korn, som for nedsat pris kunne sælges til de trængende.

Fattigvæsenets bestyrelse har bekendtgjort, at den besidder et ikke ringe forråd af fødevarer hvoraf den, ved hjælp af subskriptionsbidrag, vil besørge brødbagning og madlavning for de fattige.I garderstaldene er der lavet en indretning til at koge rumfordsk suppe til 100 personer. Kedlen dertil er lavet efter en meget god og besparende indretning hos blikkenslager hr. Løser.

(Politivennen. Hæfte 11, nr. 135. 22. november 1800, s. 2148-2150)

Forslag til Indretninger i de danske Provinskøbstæder

1) Mange fattige i de små købstæder må når de trænger, som især nu kan ses, pantsætte deres indbo, og give 1 skilling af rigsdaleren i ugentlig rente, som er 52 procentsrente. Eller må sælge det for en spotpris, da vi intet assistenshus eller lombard har i provinsen. Da nu kongen selv har fundet det godt for København at have assistenshus, ja endog selv holder det, da pantsætningen er langt mindre skadelig end spotsalg af bohave, når renterne ikke er overdrevne, så tror jeg man burde ønske at det blev i enhver by befalet en embedsmand, eller tilladt en anden mand, alt mod kaution, og efter bestemt rentefod, at holde en lombard. Kapitalen kunne i første fald, under regeringens garanti, af private folk lånes. Nogle af de tagende procent kunne tilfalde enhver bys fattigvæsen.

2) Det ville være meget nyttigt for alle hospitaler og fattiginstitutter i provinsbyerne at indføre den rumfordske suppe, som kunne gives i stedet for penge. Disse sidste anvendes desværre ofte til kaffe og brændevin, hvorimod hele familien lider sult og bliver derved tillige med efterslægten moralsk og fysisk fordærvet. Den skade som brændevin forårsager, især den største klasse af arbejdere og mest de fattige er ubeskrivelig.

3) Da mange folk som er født på landet, bliver købmænd, hvorved disses antal forøges så meget, at de ikke alle kan overleve, og de for nogenlunde at kunne bestå, må tage for store fordele, så var det at ønske, at landboernes for stærke tilstrømning til købstæderne blev forhindret ved en anordning. Da på landet ikke let for mange, i købstæder, der er uden transithandel og uden tilstrækkelige fabrikker sjælden for så folk, opholde sig.

4) Måske ville det ikke være upassende at belønne den mand i hvert stift, som til fabriksarbejde, der for helbredet er uskadeligt, lønner de fleste folk.

5) Brolægningen er i mange små købstæder meget dårlig, fordi enhver husejer skal besørge sit. Når de derimod betalte i forhold, og politimesteren derfor skaffede duelige folk, som arbejdede under hans bestyrelse, så ville arbejdet blive bedre og lettere. Under nuværende indretning kan en privat mand ikke vel bekoste, at lade en god brolægger komme.

Peter Schultz i Varde
Beskikket strandingskommissionær, og priviligeret fabrikentreprenør

(Politivennen. Hæfte 11, nr. 135. 22. november 1800, s. 2146-2148)

Redacteurens Anmærkning

Suppen får også et par ord med på vejen i artiklen "Om den Rumfordske suppe."  hvor det omtales at den bruges på straffeanstalterne på Christianshavn. Se Politivennen nr. 1191, lørdag den 27. oktober 1838, side 684-685

Om den Rumfordske Suppe.

I Paris og flere steder kan de fattige på dertil indrettede offentlige spisekvarterer få Rumfordsk suppe for deres skilling. Burde man ikke det så armodsfulde København med større føje, åbne de mange trængende adgang til dette så sunde og fødende næringsmiddel der evig vil gøre sin opfinders navn velsignet. Da denne suppe nødvendig må koge i 5 eller 6 timer, så ville ildebranden hvis den ikke koges i større portioner, snart tilintetgøre den fordel ingredienternes ringhed ellers giver. Dog må man ønske at om et Rumfordsk suppehus indrettedes ved offentlig eller privat omhu, man da vil drage omsorg for at suppen straks første gang den sælges, er god og rigtig tillavet. For kun alt for ofte sker det at den almindelige og ufornuftige modbydelighed mod alt nyt får dobbelt styrke ved de første mislykkede forsøg til det nyeste indførelse.

(Politivennen 1800, Hæfte 10, nr. 133. 8 November 1800, s 2119-2120)