Lysestøberi lukket. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Kiøbenhavns politikammer er under 20de Jan. udstædt følgende: At Politiet har seet sig beføiet til, indtil videre, at lukke Lysestøber Alberts Udsalgsboutik i lille Helliggeiststræde No. 162, fordi denne Mand har forlangt 40 Rd. for et Lod. Spedelys og 48 Rd. for et Lspd Formelys, paa en Tid, da den gangbare Priis er 28 og og 30 Rd. for Lspdt. af forrbemeldte Sorter Lys, det bliver herved til Efterretning og Advarsel for Ligesindede bekiendtgiort. - Bagger.

Dagen 22. januar 1813

Revue over Kjøbenhavns Handelsboutikker.

(Tredje skrivelse.)

(Indsendt)

Vel parfumeret og omskabt til en gentil københavner træder du ud af hr. Ebbesens frisørstue og vi begiver os nu på en vandring op ad Købmagergade og Vimmelskaftet hvor jeg da min vejvisning vist nok trætter dig, nu vil så kort som muligt udpege dig de vigtigste mærkværdigste udsalgssteder på denne tur. De første silke- og klædehandlere på Store Købmagergade er de herrer Westrup, Collin, Kirkegaards efterfølger Hvalsøe, Flensborg, Melbye, Gammeltoft og flere. Deres butikker kan tåle sammenligning med de skønneste på Østergade. Her viser jeg dig den skandinaviske boghandel der drives af en virksom svensker, hr. Jæger. At den svenske litteraturs frembringelser kan finde afsætning i København, hører til tidernes tegn. Du må vide at de fleste danske sværmer for en åndelig forening mellem de tre nordiske nationer. Jeg selv hører til dette parti og derfor er følgende linjer af H. C. Andersen ligesom taget ud af mit indre:

Vi er et folk, vi kaldes skandinaver,
I trende riger er vor hjemstavn delt
Men mellem nutids store himmelgaver
er den: vort hjerte vokser til et helt!
Lad være glemt, hvis os en uret skete!
Tidsånden, som en lutret Margarethe,
foreninger os, den trefoldig kraft forlener.
Selv sproget os forener.
På fjeld, i skov og ved det matblå hav,
Jeg jubler højt: Jeg er en skandinav!

Der ser du isenkræmmer Dohlers smukke butik. En af vores mindre købstæders beboere har intet begreb om de skønne sager her er udstillet. Når du bosætter dig her i København, vil du jo være løjtnant ved borgerskabet, her hos guldtrækker Cohens efterfølger kan du få epauletter og skærf som hænger der i vinduet. Stop lidt, vi vil gå op i naboens, hr. juveler Peines smukke velassorterede guldtøjsudsalg. Din kone holder meget af guldsmykker, og det gør da i grunden alle kvinder, her må du derfor købe en armbracelet eller broche med moderne udskærme stene til hende. Arbejdet er skønt og solidt, og butikkens ejer en yderst forekommende mand.

Udsalg af Galanteri-og Isenkramvare.Formedelst Ophævelse af Handelen efter afgange Isenkræmmer Dohler udsælges Resten af Lagerret til særdeles billige Priser. Endnu forefindes mange smukke og nyttige Gjenstande og deriblandt en Deel passende til Foræringer.

Isenkræmmer Dohler optrådte i aviserne i forbindelse med afvikling af konkursforretninger. Den 25. februar 1854 fremgik det imidlertid af Berlingske Tidende at han var afgået ved døden og hans isenkræmmerbutik sat til salg.

Vi drejer nu om hjørnet af Amagertorv, hvor vi straks støder på to butikker hvis vinduer begynder lige nede ved jorden, og er næsten seks alen høje. Ruderne er mere end en alen i længden. Udenfor den ene butik, en modehandlers, vil du altid se en hel mængde damer stå og betragte de skønne pariserhatte. Mange koner føler sig ulykkelig fordi hendes mand ikke kan forære hende en sådan. Hos hr. Volquartz finder du udhængt de prægtigste gulv-, bord- og sengetæpper som findes i København. 

I Gaarden paa Amagertorv Nr. 2, 2den Sal bliver til Octoberflyttetid tilleie: 5 Værelser, Kjökken og Brændekjælder hos C. H. Volquartz.

Volquartz udlejede også værelser, inklusiv køkken og brændekælder! Som det fremgår af Adresseavisen, 22. juni 1848. 

Det er nok på tide at spise frokost. Vi står her som et æsel mellem to bunker hø. Her på den ene side ligger nr. 4, hr. Madsens beværtningssted hvor man får ypperlige kolde spiser og der lige overfor på den anden side af torvet er Richards restauration hvor man får udmærket varme ditto. Man siger at den berømte Æder Kofs har for en del lagt grunden til denne restauratørs velstand. Han frister nemlig her hver middag og aften to portioner af alle de retter som fandtes på spisesedlen om også disse udgjorde mere end en snes. Vi foretrækker en varm for en kold frokost, og begiver os derpå videre på vores mønstring. 

Vi gør et sving herind i Valkendorfsgade, hvor jeg vil vise dig et hus der er malet i antik eller pompeiansk smag. Man kan sige det er malet i en ædel stil, ikke denne overlæsning af brogede, barokmalede zirater som findes ved flere huse her i byen iblandt hvilke et vist meget bekendt hus i Springgade i særdeleshed udmærker sig. Formodentlig for at tilkendegive at dets indre også er udmærket. Dette her tilhører jernstøber Lunde, en driftig mand der besiddende sine medborgeres tillig og agtelse tillige er borgerrepræsentant og stænderdeputeret. Et skønnere udsalgssted af ovne og støbegods har du vist aldrig set på dine rejser i udlandet. Om aftenen ved belysning skal du se det for at få et begreb om dets udseende. 

"Vi gør et sving herind i Valkendorfsgade, hvor jeg vil vise dig et hus der er malet i antik eller pompeiansk smag." (Adresseangivelsen kan være forkert. Lunde holdt formentlig til i nutidens Niels Hemmingsens Gade 3, der blev bygget 1785 for skibskaptajn Andreas Hammer og ombygget før 1810. Det passer i hvert fald på beskrivelsen. Eget foto 2016)

Efter denne lille afstikker fortsætter vi vores vandring op ad Amagertorv og Vimmelskaftet. Her ser du hofkunstdrejer Bangs og urmager Petersens skønne butikker. Der  bor en hel række marskandisere. Mens det er forment den fattige håndværker at drive sin lærte profession for han ikke er eller an blive mester, finder du hos disse fremstillet snedkerens, stolemagerens, guldsmedens, kobbersmedes, kort sagt utallige håndværkeres produktioner og størstedelen nyt. Må ikke den fattige håndværker harmes fordi det tillades marskandiserne for det mest forhenværende bønderkarle, at sælge det som er hans hænders arbejde, og som det er forment ham efter en række af sure læreår. Finder man sådanne kontraster i udlandet, gode ven? Jeg tror det ikke. Her er en vid mark for reflektioner. Da man imidlertid kan håbe at Ussing med sit gode sværd vil bringe laugssagen i orden, vil jeg ikke opholde mig videre ved denne genstand. 

Skomager Bang, Vimmelskaftet 137, udsælger formedelst Boutikarrangement endeel smukt og solid Dame og Herrearbeide til nedsatt Priser.

Annonce for skomager Bang i Adresseavisen 28. marts 1845.

Havde jeg ikke rekommanderet dig hofskomager Trane, ville jeg have anbefalet dig skomagermester Bang der midt i Vimmelskaftet. Røde Saffians mandstøvler, parriser damesko står indbydende i vinduet. Ser du lygten med det røde glad udenfor hans nabo, konditor Nissen. Om aftenen når det er antændt, ligner den set fra Amagertorv Skagens fyr. Sådanne ting må der nu til for at trække søgning. 

Der oppe til højre i den halv røde, halv gule gård bor Hjorth, stadens første nålemager , det vil sige hvad formue angår. Anse ikke mere en knappenål for en bagatel, du har her et bevis for hvad mængden af dem giver af sig. I forbigående viser jeg dig her konditor Kromayers butik. Faderen som du kendte, lagde ved sin gode og billige varer grunden til sin og sønnens velstand. Hos juveler Niedlich er alt nydeligt, i særdeleshed den skønne blomstervase i vinduet. Hos vinhandler Hagen der nylig har etableret sig på hjørnet af Nytorv vil vi gå ind. Der  får man et glas vin der står ved siden af Waagepetersens. I særdeleshed er madeiraen udmærket. I denne kulde kan den opvarme blodet. Herfra har vi udsigt til den bolig hvorover der står: For almen sikkerhed, nemlig slutteriet. Mange købmænd ha her tilbragt hele år fordi han har spillet stormand i sin tid.

Politivennen nr. 1470. Fredagen, den 1 Marts 1844. Side 129-134).

Redacteurens Anmærkning.

Denne anden skrivelse indeholder fire artikler: Fra 2. februar 1844, 9. februar 1844, 16. februar 1844 og 1. marts 1844.

Henvisningen om en artikel til Dannevirke er denne:

- (Fra s. Haand.) "Politivennen" vil vide som sikkert, at Negerne paa Havannah rulle Cigarerne paa deres bare Laar, og bemærker derhos, til behagelig Efterretning for de Herrer Cigarrygere, at disse Negere gjerne have slemme Hudsygdomme. Hvorvidt nu denne Efterretning er sand eller ei, maa vi lade "Politivennen" være ansvarlig for; men vi ville gjerne troe, at Cigarrulningen ikke bliver dreven paa den appetitligste Maade. Kunde ellers denne Efterretning bidrage Noget til at formindske Røgningen af Cigarer, saa havde den stiftet megen Gavn; thi den Sum, der nu for Tiden dampes op i Cigarer om Aaret, maa være ganske forbavsende. Bønderne ere ogsaa komne med, og man møder næsten ikke en Bondedreng paa Kjøbenhavns Gader, uden at han har sin Cigar i Munden. 

Anmodning til ejeren af Bryggergaarden Nr. 106 paa Ulfeltsplads.

Ejeren af denne gamle bryggergård anmodes om at efterse om hans folk ikke tillader sig imod anordningerne at udskylle komøg gennem den rende der fører ud til Valkendorfsgade ved Helligåndskirken, da der samme sted ofte er en fæl stank som synes at give tilstrækkelig grund til en sådan mistanke. I lige måde gjorde han vel i at anskaffe et nyt bræt over rendestenen udenfor gårdens port ud til Gråbrødretorv da det der ligger, ikke svarer til hensigten, og mennesker eller kreaturer let kan komme til at brække et ben ved at betræde det.

(Politivennen nr. 1019, Løverdagen den 11te Juli 1835, s. 458-460).

Uorden.

Fra bryggergården nr. 106 på Gråbrødretorv er en udkørselsport ud til Valkendorfsgade. Udenfor denne port mangler et bræt over rendestenen af hvilken årsag de der liggende flisestene er nedkørte. Man håber at gårdens ejer hvis vogne ofte kører ud og ind af denne port, vil se denne mangel afhjulpet før brolægningen nedkøres endnu mere.

(Politivennen nr. 992, Løverdagen den 3die Januar 1835, s. 16)

Redacteurens Anmærkning.

Nr. 106 er nutidens Gråbrødretorv 11, Valkendorfgade 20. Huset er opført 1731 for brygger Bent Bentsen og ombygget 1843-44. Valkendorfsgade 20 er opført 1844.

Magistratsmaaneskin.

Således kaldte afdøde K. H. Seidelin det i sin Politivennen når almanakken lovede måneskin, men gaderne var bælgmørke. Dette (som snarere kunne hedde vægtermåneskin, for magistraten har vel ikke at gøre med det) har ofte fundet sted i denne måneds regnfulde aftner, især i torsdag aften da man indtil kl. kvart i elleve måtte vandre i et egyptisk mørke så man ikke vidste om man gik på fortovet eller i rendestenen. Og folk som var svage til fods, kunne let brække hals eller andre lemmer. 

Indsenderen gik samme aften kl. 10 gennem Store Helliggeistesstræde forbi hyrekuskens port hvor en måske fuld karl manøvrerede til alle sider med en forspændt offenbachervogn. Man kunne høre tummelen, men det var så mørkt at man ikke kunne vogte sig for hestene og hjulene før man var tæt inde ved dem. Indsenderen håber at sådant for fremtiden forebygges, for et par timers besparelse af lygtebrændingen kan umuligt opveje nogle menneskers tab på liv og helbred.

(Politivennen nr. 712, Løverdagen den 22de August 1829, s. 552-553)

Redacteurens Anmærkning

Store Heliggeistesstræde er nu en strækning af Valkendorfsgade. Emnet bliver også berørt i artiklen  "Vægter-Maaneskin", Politivennen nr. 1145, lørdag den 9. december 1837, side 768-771.

Der skete dog noget, ifølge Kjøbenhavnsposten, 28. august 1829, side 562:

Siden indeværende Maaneds Begyndelse har Gadebelysningen i Kjøbenhavns Hovedgader vundet betydeligt ved Anbringelsen af en ny Art af Reflectionslygter, der udbrede et saa stærkt Skin, at den derved tilveiebragte Lysning omtrent kan regnes at være dobbelt saa stor som ved de almindelige Gadelygter. Denne forbedring er en Følge af den ved Kjjøbenhavns Magistrat, som bekjendt, til denne Hensigt udsatte Præmie, der tilkjendtes Hr. Uhrmager Kyhl, efter hvis Tegning og Prøve disse Reflectionslygter ere forfærdigede.

Varsko i lille Helliggeistesstræde.

Ud for huset nr. 159 i ovennævnte gade står et træ hvorfra en gren rækker ud over midten af gaden og det så lavt at et menneske på et højt læs let kan tørne derimod. Anmelderen var vidne til hvorledes en kusk på karetbuk ved højlys dag stødte hovedet derimod så at hatten faldt af, og da han i hurtighed ville gribe efter den, var selv nær faldet baglæns af bukken. Da denne så lavt hængende gren i mørke nætter kan afstedkomme en ulykke, så beder man ejeren af nævnte træ at lade denne nævnte gren afskære.

(Politivennen No. 482, Løverdagen den 26de Marts 1825. Side 9576-9577)

Ønske om en ny Slamkiste i Vimmelskaftet.

At den høje magistrat ved enhver lejlighed sørger for bekvemmeligheden ved omlægningen af stadens stenbro, derom er man på flere steder overbevist. Dog tillader anmelderen sig den frihed at anmærke en fejl begået ved omlægningen af Gl. Amagertorv. Den nemlig at stenkisten over Kokkegade er borttaget (af hvilken grund vides ikke). At det har forhindret det gamle vandafløb har man desværre dagligt haft prøver på, da vandet i sommermånederne stod stille og stank af mangel på afløb. Og for tiden har det formet en isskorpe som gør en af stadens hovedpassager så farlig at flere såvel dag som aften falder og slår sig. 

Således skete der i onsdags den 8. januar et farligt styrt. En hest hvorpå sad et postbud, gled under ham. Og manden slog sig således at han måtte køres på hospitalet. Ligeledes gled forleden dag et par heste foran en bryggervogn. Og kun med megen umage var det muligt at få dem rejst fra dette tilfrosne sted. 

"Kælderetagen under gården på hjørnet af Gl. Amagertorv og Kokkegade er også udsat for at fyldes med vand." (Eckersberg tegnede i 1802 dette hjørne af Amagertorv og Kokkegade, Nuværende Amagertorv 24 fra 1905. Som det ses er der ikke nogen kælderetage i denne ejendom)

Kælderetagen under gården på hjørnet af Gl. Amagertorv og Kokkegade er også udsat for at fyldes med vand. Hvilket ville have været tilfældet nytårsdags aften kl. 11, dersom vægteren ikke havde gjort beboeren opmærksom på det ved at kalde ham op fra sin seng og forhindre denne ulykke som han ligeledes flere gange såvel i sommer som i efteråret har været udsat for. Denne mand har i nogle og tredive år beboet denne kælderetage. Han har hver nat kunnet ligge rolig i sin seng. Men nu svæver han i frygt for at komme til at svømme i vand. Han ønsker derfor at denne mangel må tildrage sig høje ansvarliges opmærksomhed og forventer at en stenkiste må blive anlagt over dette sted således som den lå før i tiden for at forhindre disse og flere uberegnelige ulykker.

(Politivennen nr. 367. Løverdagen den 11te Januari 1822, s. 5953-5955).

Redacteurens Anmærkning

Kokkegade var den del af nuværende Valkendorfsgade som forløb langs Helligåndskirken.

Luk Skudderne.

I flere år har man bemærket at vinduesskodderne på huset nr. 147 i Store Hellig Geistes Stræde når det blæser (som ofte har været tilfældet i den forgangne vinter) står lige så langt ud over fortovet som de er brede. Derved forhindrer de gående, ja de kunne endog blive farlige for børn og voksne når der kom et vindstød og man uventet fik en ørefigen af dem. Ved nærmere eftersyn findes at der helt mangler kroge for at holde dem til muren. Denne mangel må nok hidrøre fra husværtens side. Men da han formodentlig lader sig huslejen betale godt, er det kun en bagatel for ham at lade disse kroge anbringe.

(Politivennen nr. 336. Løverdagen den 8de Juni 1822, s. 5431-5432).

Denne del af nuværende Valkendorfsgade var Store Hellig Geistesstræde. Set fra Købmagergade mod Helligåndskirken som ligger bag træerne. Nu hedder både denne strækning og dens forlængelse Valkendorfsgade. Mange af husene er fra Politivennens tid, så ihærdige historikere burde måske kunne finde ud af hvilket hus der er tale om (Eget foto).

Redacteurens Anmærkning

Store Helliggeistesstræde er i dag Valkendorfsgade på strækningen mellem nuværende Niels Hemmingsensgade og Købmagergade.

Ditto på ny Amagertorv

Lygten på hjørnet af Valkendorfsgade og Amagertorv har den fejl at dens bund kaster en betydelig skygge fra sig, hvorved det på mørke aftner er aldeles umuligt for fodgængere at se at der mellem rendebrættet og det bræt der ligger over rendestenen uden for hr. guldsmed Winthers butiksdør er en åbning på omtrent 2 alen som er aldeles udækket. Dette er årsagen til at mange mennesker falder der og næppe går der en aften uden nogle jo komme til skade der. I forrige uge faldt anmelderen i nævnte rendesten, idet jeg tænkte at denne var aldeles belagt med bræt, og ganske tryg vandrede der forbi, og slog sig et hul på skinnebenet der endnu forvolder mig megen smerte. Flere er siden den tid faldet der og kommet mere eller mindre til skade. Det kan næppe være muligt at ejeren af nævnte hjørnehus kan være uvidende om de mange slag og stød dette sted giver anledning til, eller ikke skulle have hørt noget til de mange smertes- og våndeskrig der af de faldende er udstødt, så at man forundrer sig over at den ellers brave ejer ikke allerede for længe siden har bekostet en stump bræt over åbningen eller gjort anmeldelse derom til vedkommende for at få manglen afhjulpet.

(Politivennen No. 255, Løverdagen den 18de November 1820. Side 4120-4121)

Kaadhed af Muurarbeidere.

Idet anmelderen mandag den 25. dennes om formiddagen passerede Valkendofsgade, blev der gjort begyndelse med en reparation ved gården nr. 149. 4 unge mennesker af murerprofessionen var i færd med at rense tagrenden. men efter at dette var sket, fandt disse formodentlig af kådhed, glæde i med hænderne at nedkaste hele og halve tagsten på gaden, i stedet for at de skulle have lagt dem ind på loftet, hvorved de forårsagede de forbigående skræk og ubehageligheder. For stumperne føj om ørerne på enhver som gik der forbi om de endog opholdt sig hen på det modsatte fortov. Næppe kan det være med murermeterens vilje at noget menneske tilføjes ulempe ved hans arbejderes kådhed, hvorfor man nok tør håbe at disse karle efter denne påtale, får bedre instruks om orden på offentlige gader, så at de lader dem nøje med hvad der glider ned af taget under reparationen, og ikke kaster hele og halve sten ned for deres fornøjelse og tidsfordriv.

(Politivennen nr. 199, Løverdagen den 23de Oktober 1819, s. 3214-3215) 

Første Hilsen til Politievennen fra en gl. Ven.

Velkommen igen min kære politiven. Vidste jeg at vågne og således opstå igen efter så lang tids pause, da skulle jeg i sandhed fortælle underlige ting. Men jeg vil blot glæde mig ved dit opstandne liv og bede at du vil drage omsorg for at de brandstiger og småtage på Helligåndskirkens mur i Valkendorfsgade snarest muligt bliver nedtaget og anbragt inden for. Eller på hvilken som helst sted når blot folk ikke i tusmørke kan komme til på en uskyldig måde at slå panden itu. Og dette er i sandhed let sket som samme nu befinder sig. Hvilket behageligst kan tages i øjesyn af enhver upartisk dommer. Og tilmed er det en vansir for gaden hvor der passerer en del mennesker både tidlig og silde, især om sommeren hvor der i flokkevis vrimler af gående, kørende og ridende, indtil langt ud på natten. Dette er det første jeg meddeler i korthed. Når min tid tillader det, skal du få mere om lignende ting. Jeg blev just forgangne øjenvidne til et ubehageligt syn ved denne mur da en møllersvend kom kørende og på et hængende hår nær havde karlen styrtet hovedkulds om i vognen. At han dik et dygtigt puf i panden er vist, og at hans hat faldt langt bort, er lige så sandt. En anden ulykke var i færd med at tage flugten som vel også var sket hvis ikke en forbigående havde haft det mod at standse samme.

+. +.

(Politivennen nr. 4, Løverdagen den 10. februari 1816, s. 49-50)

Uordener

Ejeren af nr. 10 på hjørnet af Amagertorv og Valkendorfsgade har ikke alene tilladt en amagerkone at sidde på hjørnet (hvor hun sikkert mod tilladelse optager hele fortovet lige ud til rendestenen), men også en anden kone som sælger huer og deslignende at have en butik der. Også denne sidste optager hele bredden af fortovet. Husejeren vil sikkert indse at dette er imod god orden og de gåendes ret.

På det lige overfor liggende huses fortov er ligeledes et helt fjælehus opbygget som ejeren sikkert ikke kan hjemle sig ret til at have stående på det offentliges grund. Hvad ville der ske hvis hver husejer fik i sinde at bygge butikker og potteboder uden for sit hus? Og skal en have større frihed end de andre?

(Politivennen. Hæfte 8, nr. 97, den 1 Marts 1800, s 1551-1552) 

Klage fra Kokkegaden.

Pro Memoria!

Vær så god, min herre! i Deres nyttige ugeblad at gøre de ansvarlige opmærksomme på hvad jeg nødes til at andrage for Dem. Jeg har længe ventet at man skulle tænke på at bortkøre sneen fra Valkendorfsgade bag ved Helligåndskirken der nu har ligget der siden først i januar, og måske længere. Den danner en slags vold op mod kirkemuren der gør det ikke alene vanskeligt, men endog farligt for 2 vogne at komme forbi hinanden.

Ole NIelsen, vognmand på Vandkunsten, har haft en ubehagelig prøve på det, da hans karl allerede for mere end 3 uger siden ved at ville køre forbi en anden vogn, væltede med en karet som blev så meget beskadiget at den vil koste ham betydeligt at sætte i stand. Jeg undrer mig over at han ikke har andraget det.

Det som på ny ivrer mig i denne sag er ildebranden på Købmagergade foreden nat. Ildebrand kalder heste og vogne sammen i nævnte gade for at afhente sprøjter, stiger, broer til slangerne og vandkar som gemmes i sprøjtehuset og ved kirkemuren. Enhver må indse hvor vanskeligt det er ved nattetid i sådan skynding med heste og vogne at komme frem og tilbage i en gade som er opfyldt med banker af sne og is.

En fjorten dages forsømmelse i at afhente fejeskarn havde opdynget en anden betydelig banke af det, blandet med sne og is udenfor bagerens og præstegården. To vognmandslæs kunne ikke bortkøre det altsammen da man endelig var omsorg for det. Det bliver nok gadekommissærernes pligt at have opsyn med det. Men disse har i denne tid set gennem fingre.

Den 21. februar 1800.

(Politivennen. Hæfte 8, nr. 96, den 22 Februar 1800, s 1527-1529) 

Uorden med Gadernes Navne.

Den underlighed her i byen at en gade ikke sjældent har to kontrasterende navne, må forekomme enhver fremmed lige så besynderlig som fortrædelig. Går man fx på Nørregade og søger Skidenstræde, så finder han rigtig denne gade, da navnet er malet på dens hjørne. Men søger han den fra Fiolstræde, så finder han Krystalgade. Bredgade hedder også på nogle af dens hjørner Norgesgade, og således med flere gader.

At visse mennesker ofte af en eller anden årsag ikke kan bruge deres gamle navne, er begribeligt. Men hvorfor gaderne også uden årsag skal delagtiggøres i sådan forandring, begriber man ikke. Er navnene på adskillige gader ikke smukke nok, og man af den årsag vil have dem omdøbte, nuvel! så kalder man Ulkegade Souvenirgade, Peer Madsens Gang Numsegade, Sqvaldergaarden Soldens Gade og lille Helliggeistesstræde Sladderrækken, osv. Men NB. hver gade må have et navn og ikke blot omdøbes i den ene ende som Skidenstræde der tillige så dejligt hedder Krystalgade.

(Politivennen. Hæfte 6, nr. 74, den 21 September 1799, s 1181-1182)