Højre-Spektakler i Slagelse og Næstved. (Efterskrift til Politivennen)

Slagelse-Mødet i Søndags. 

Som man vil have set af tidligere Udtalelser her i Bladet var vi forberedte paa, at Højre i Slagelse vilde gøre alt for at ødelægge det til i Søndags indvarslede offenlige Møde der i Byen. Dette bekræftede sig da ogsaa. De Slagelse Højremænd har i den sidste Uge agiteret ganske voldsomt for at stille en Styrke paa Benene. Da denne var rejst, forekom den dog Lederne saa lille, at de frygtede at gaa i Kamp mod det stedlige Socialdemokrati med den, derfor henvendte de sig til Sorø og Korsør om Hjælp, og denne blev ogsaa meget villig ydet. "Sorø Avis" opfordrede saaledes sine Læsere til at komme talrigt til Stede i Slagelse. Med den forenede Styrke (et Par Hundrede Mennesker) rykkede Højre Kl. 4 ind i Teatersalen, hvor Mødet afholdtes. Alle de Menige var væbnede med Blik-, Træ- eller Sukkerfløjter, "Nattergale" og andre skingrende Instrumenter, og deres Ordre lød paa at gøre saa megen Spektakel som mulig for at hindre enhver Diskussion. Denne Ordre er meget let forstaaelig, naar man erindrer, hvor umuligt det har været for Højre-Lederne i Slagelse at tage en Diskussion med Socialdemokratiets Ordførere. Ved Højre- mødet den 18de Januar, hvor Maler Jensen og Snedker P. Hansen kom til Stede, tog de saa aldeles Stemningen med sig, at Højre ikke turde lade en regeringsvenlig Resolution komme til Afstemning. Det gik ikke Partiet bedre, da Hørdum kort efter tog Diskussionen op med det. Tværtimod dannede man en socialdemokratisk Forening efter at han havde været der i Byen.

Det var belært af disse Erfaringer, at Højre frygtede for at lade Holst komme til Orde i Søndags. Man turde ikke mere lade de svage, ubefæstede Partifæller høre paa, hvad Arbejdernes Talsmand havde at sige, og derfor bevæbnede man dem med Piber og bad dem skraale op, saa snart Holst skulde have Ordet.

Ordren blev pareret med beundringsværdig Præcision. Højre har ikke i lang Tid gjort saa megen Spektakel som i Søndags. Man peb og brølede, brølede og peb, og til Trods for, at Skandalemagerne ganske sikkert var i Minoritet, kunde Holst's Stemme dog ikke trænge gennem Larmen Det gik ikke bedre for Andre, der forsagte at tage Ordet. Hylerne larmede, som om de arbejdede paa Akkord, hvilket de maaske ogsaa gjorde.

Som det maaske erindres udtalte Højremanden Pastor Lund ved det sidste Arbejdermøde i Nakskov sin anerkendende Tak for den Ro og Værdighed, hvormed Modstanderne altid bleve hørte i de socialdemokratiske Arbejderforsamlinger. Han havde selv gentagende været til Stede ved socialdemokratiske Møder i København, og han havde altsaa personlige Erfaringer at støtte sig til. Hans Anerkendelse af Arbejdernes parlamentariske Orden besvarede Ingen med: Tak, i lige Maade! og Højre bekræftede i Søndags, at der heller ingen Grund var dertil. Overalt hvor Partiet kan komme til det, optræder det som et Pøbelparti. Denne gamle Sandhed sloges fast i Slagelse for tyvende Gang. 

Da alle Forsøg paa at føre en ordenlig Forhandling viste sig umulige, havde Arbejderne og de tilstedeværende Venstremænd kun Valget mellem at smide Spektakelmagerne ud eller ogsaa at gaa selv. Dette sidste blev muligt derved, at der blev tilbudt den socialdemokratiske Forening et andet Lokale lidt udenfor Byen til Mødets Fortsættelse. Maaske mener Nogle, at man skulde have kastet den pibende Pøbel paa Døren, og der er ganske sikkert ogsaa en Del, som taler derfor; men paa den anden Side kunde en saadan Optræden let have givet Anledning til Optrin, som vilde have berøvet den socialdemokratiske Forening en Del af den Sympati, hvormed den hidtil har glædet sig. Man foretrak derfor at lade den sine Bærme blive, hvor den var, og selv drog man i et stort Tog ud til Forsamlingshuset i det nærliggende Landsgrav

* * *

Mødet i Landsgrav, der talte 5-600 Deltagere, aabnedes af Formanden for den socialdemokratiske Forening for Slagelse og Omegn, idet han udtalte sin Harme over den Raahed, Højre havde lagt for Dagen ved Mødet i Slagelse, og hvorved dette Parti derved, selvfølgelig fordi det ikke har andre Argumenter til sin Raadighed, havde forhaanet Arbejderne og Landboerne.

-

(Social-Demokraten 17. marts 1885. Uddrag).

Højre-Spektakler. Det er umiskjendeligt, at Brutaliteten griber mere og mere om sig blandt de Højreelementer, som er kaldt frem af den Matzenske Agitation. Hvor disse Elementer træffer paa Modstand, hører det snart til Dagens Orden, at de gjør Skandale, og de synes at ville trænge sig ind med denne Form af politisk Virksomhed overalt , hvor de kan komme til.

Vi har saaledes om Højrebedrifter i Søndags modtaget følgende Beretninger :

Næstved, 18 Marts. Riffelforeningen for Sydsjælland afholdt i Gaar en Generalforsamling i Næstved. Indbyderne havde næppe affattet Kundgjørelsen herom tydeligt nok, i hvert Fald var Højre mødt saa mandstærkt, at det udgjorte vel omtrent de to Tredjedele af Forsamlingen. Forinden selve Mødet tog sin Begyndelse, gav Højre sin Stemning Luft ved gjentagende at trampe i Gulvet. Redaktionssekretær Lyngby (Vordingborg Dagblad) aabnede Mødet, bød Forsamlingen Velkommen og meddelte, at Mødet var sammenkaldt for at vedtage Love (voldsom Afbrydelse). Byens bedre klædte Pøbel fandt det passende ved Piben, Hujen og Skrigen at konstatere, at det ikke var voxet ud over Lømmelalderen. Overretssagfører Beyer forlangte at vide, hvor for Mødet var sammenkaldt(?) (Voldsomme Raab om, at Højre vil kiende Riffelforeningens Formaal.) Paul Nielsen. Gjevnø tog Ordet, og bemærkede, at han i haabede, at Næstved Borgere var saa fremskredne i Dannelse, at de kunde høre en Modstander med Ro (Herimod protesterede de ved fornyet Spektal, hvorigjennem Raabene "ned med Riffelmændene", "Oprørere" og "Snigmordere" tydeligt hørtes.) Beyer var bleven oplyst om, at Mødet var privat og opfordrede desaarsag sine Meningsfæller (Højre) til at forlade Mødet. Denne Opfordring blev kun fulgt af ham selv og et Par andre. Skraalene og Spektaklet vedblev i Overværelse af Byens to Politibetjente og Borgmesteren. Nielsen Lund anmodede Borgmesteren om at skaffe Orden til Veje. Borgmesteren besteg Talerstolen og søgte at forklare Forsamlingen, at den politiske Strid beroede paa en Misforstaaelse, at Mødet var mislykket, at Forsvarssagen var en Livssag for os, og han sluttede med en Opfordring til Indbyderne om at hæve Mødet og til Højre om at forlade det. Borgmesterens Ord havde ikke den tilsigtede Virkning, Skraalene vedblev. Niels Nielsen erklærede da Mødet for hævet og ansatte et nyt Mødes Begyndelse, saa snart Salen var befriet for Højremænd, hvilket kun skete ved Værtens energiske Optræden. Da Spektakelmagerne var fiærnede, vedtoges Lovene og valgtes en Bestyrelse, hvorved det tilsigtede Resultat opnaaedes. Venstremændene i Næstveds Omegn vil sikkert af Højres pøbelagtige Optræden ved denne Lejlighed lære for Fremtiden - selv om det. som rimeligt er gaar ud over Byens Borgere, - at tage sine Forholdsregler

(Morgenbladet (København) 17. marts 1885).

Pøbelen i Næstved synes ikke at give den i Slagelse noget efter. Den optraadte i Søndags paa en Maade, som dannede et værdigt Sidestykke til Højres Skandaler paa det samtidige, socialdemokratiske Arbejdermøde i Sorø. Riffelforeningen for Præstø Amt havde indbudt til et konstituerende Møde, hvor altsaa kun Medlemmer og Tilhængere havde Adgang, idet Dagsordenen lød paa Vedtagelse af Love og Valg af Bestyrelse. Højre generede sig imidlertid ikke for at mylre ind og sprænge den af Indbydelsen afstukne Grænse for Diskussionen; Byens Bedsteborgere mødte i Søndagsstæderne med en Hale af Gadedrenge til Assistance. Da Redaktionssekretær Lyngby aabnede Mødet med at betegne Hensigten som Fastsættelse af Love og Valg af Bestyrelse, afbrød Højreflertallet ham med Hujen og Skrigen; for at konstatere, hvorfor man var kommet til Stede, raabte Spektakelmagerne: "Man kan ikke være bekendt at være Medlem af den Forening". Lyngby kunde ikke faa Lov at tale, og ikke bedre gik det Lærer Jensen Lund, hvis Appel til Højrefolkenes Dannelse disse selvfølgelig med dybeste Indignation stræbte at gøre til Skamme. Overretssagfører Bayer opfordrede som en af de faa, der fik Øjnene op for, at dette gik for vidt, sine Meningsfæller til at stilne af med Spektaklerne - men forgæves. Højrepøblen havde Selvkritik nok til ikke at betragte hans Henvendelse til de "pæne Mænd" som møntet paa den. Med lige saa ringe Resultat mindede Gaardbestyrer Povl Nielsen, Gevnø, Spektakelmagerne om Mødets private Karakter. Forsamlingen antog et stærkere og stærkere Præg af sin anarkistiske Majoritet. Borgmester Salicath kommer op paa Tribunen; svømmende i Fedt og Salvelse holder han en Tale i Kancellistil om Riffelsagens Ugudelighed og Danmarks Livssag. Tilsidst blev det Værten, Hr. Søllegaard, for grovt; først stod han op og sagde nogle fyndige Ord om, at han havde lejet sit Lokale til Foreningens Møde og ikke vilde taale Pøbelens Spektakler - og da hans sidste Opfordring til at forlade Lokalet ikke frugtede, tog han sindig og haandfast den reaktionære Bærmes Repræsentanter i en efter en og satte dem ud af Lokalet og af ordenlig Selskab. Borgmesteren hyttede sig under Dækning af et Par Politibetjente - og saa fik Venstre Lov at holde sit private Møde i Ro.

(Social-Demokraten 18. marts 1885).

Krapylet i Slagelse. "Sorø Amtidende" giver følgende Skildring af de Spektakler, som Højre anstiftede ved Mødet i Søndags: Højre i Slagelsekredsen har nu opgivet sig selv. Senest har de levet paa hemmelige Møder, men da Oppositionen vedblev med offentlige ditto, var Faren lige stor for, at Partiets ædruelige Rester skulde knibe ud fra det synkende Skib. Man prøvede endnu en Gang en Diskussion den 15de Januar, men med et saa ynkeligt Udkald, at det ikke gik an at lade det komme til en Gjentagelse. Der var kun et Middel tilbage, et brutalt og uforskammet rigtignok, men det eneste og derfor det bedste. Der maatte gjøres Spektakler. Højremændene maatte forhindres i at faa noget at høre fra Oppositionen. Man indrettede sig derfor paa Spektakler i Gaar (Søndag.) Kredsens Folkethingsmand, Hr. Dahl. meldte Afbud paa Indbydelsen til Mødet. Ham kunde Urostifterne ikke godt være bekjendt at have til Stede. Vi spørger ham herved, om han som ærlig Mand tør fralægge sig Kundskab om hvad hans Tilhængere havde i Sinde? Tør han ikke det, har han et Medansvar, fordi han ikke mødte og talte dem til Rette. Meningen var at foranstalte saa megen Ufred og Slagsmaal, at Politiet kunde faa Anledning til at skride ind og hæve Mødet; tillige gjaldt det om at faa Venstre til at være den angribende Part. Men Oppositionen var bleven bekjendt med den smukke Plan. Vi har Navnene paa d'Hrr., der har foranstaltet Skandalen. Man tog sine Forholdsregler. Landboerne mødte stærkt og sikkert sammen med Arbejderne for rolig og sindig at overvære Højres Bedrifter og mulig holde Optøjerne nede. Dette er imidlertid i et saa daarligt Lokale som Theatret umuligt. Altsaa maatte Oppositionen gaa over til at faa slaaet fast, at Højre ikke vilde og turde lade modstridende Anskuelser komme til Orde. Dette blev konstateret paa den fuldstændigste Maade. To saa udprægede Højremænd som Kammeraterne Kapt. Dahl & Fraenckel fik Lov til at sige, hvad de vilde i god Ro, medens de forskjellige Talere fra Oppositionen, baade Socialdemokrater og Venstremænd, baade Bønder og Kjøbstadfolk, modtoges af den organiserede Bande med Hyl og Piben. Da dette Resultat var naaet, var der ingen Grund til at blive længer. Hensigten var naaet, man havde paa det utvetydigste faaet slaaet fast, at Højre ikke turde tillade Oppositionen at tale i Slagelse, og at Partiets Intelligens var af den Art, at den tillod sig Ting, som den simpleste Sjover maatte skamme sig over.

Oppositionen forlod derpaa Mødet, hvor Højre nu uhindret tumlede sig under Ledelse af Dahl og Fraenckel. Denne sidste havde en Resolution i Lommen, som han trak op og fik Urostifterne til at "vedtage". Oppositionen gik til Landsgrav, hvis Samlingshus beredvillig var stillet til dens Disposition. Højre vovede ikke at tage derud. Det var et Folketog, hovedsagelig bestaaende af Bønder, der ikke udtalte de blideste Følelser overfor dette Attentat paa Forsamlingsfriheden. Det vil senere blive at overveje, hvordan Landbostanden vil tage denne udsøgte Haan, som dog - det skal vi tilføje - har vakt Harme og Misbilligelse hos en stor Del Højremænd her i Byen ....

(Roskilde Dagblad 19. marts 1885. Uddrag).

Arveprinsesse Caroline (3: Begravelse). (Efterskrift til Politivennen)

Arveprinsesse Caroline boede i 18 år alene i et stort hus i Bredgade. Fire af hendes søskende var døde som spæde. Selv blev hun 88 år. De sidste 18 år tilbragte hun stort set på Bredgade og Amalienborg. Med undtagelse når hun en gang imellem besøgte svigerinden, enkedronning Caroline Amalie på Sorgenfri, eller var til middag hos Christian 9. på Fredensborg. Kongen skal have sagt til hende: "Naturen må have taget fejl af dig. Du var bestemt til at være mand og ikke kvinde." Og hentydede dermed til hendes ydre. Hun døde 31. marts 1881. 3 uger efter enkedronning Caroline Amalie døde. Hendes sarkofag står i Roskilde Domkirke ved siden af arveprins Ferdinands. Bisættelsen skete 13. april 1881. (Bo Bramsen: Ferdinand og Caroline. Politiken 1969)

Hds. kgl. Højhed Arveprindsesse Caroline. Illustreret Tidende nr. 1124, 10. april 1881. 

Uorden fra oven og fra neden.

Saa blev da Prinsesse Caroline kørt ud af Byen i Tirsdags Aftes, og dermed har saaledes tre kongelige Festligheder faaet deres Afslutning; først bisattes den gamle Enkedronning, saa kom Kongens Fødselsdag, og nu endelig er den tredje Begivenhed overstaaet.

Hvorledes det gik under den første ligkørsel er Alle i frisk Minde. De hyperciviliserede Organer "Dagbladet" og "de Ferslewske" vare yderst forbitrede over, at Enkedronningens Lig blev ført udenom Byen, ad Jagtvejen osv.; man gav Politidirektøren en Snært for hans illoyale Optræden, det var en Skandale med denne Køren uden om, Københavns Borgere havde Krav paa at bevidne deres Loyalitet overfor Kongehuset ved at se hin Rustvogn med Husarerne om rumle afsted. Politidirektøren, der ved, at han siden Politiinspektor Hertzs Tid, ikke mere har det store Ry paa sig for at være et saa lyst og snildt Hoved, var imidlertid i det heldige Tilfælde, at Hofmarskallatet maatte bære Skylden for Fadæsen med denne Tur ad Jagtvejen. Hofmarskallatet paa sin Side optraadte derpaa med den største Sufficance erklærende, at det alene havde med den Slags Ting som Bisættelser etc. at gøre, og Crone havde ikke en Døjt der at lave, han var kun Politiets Chef i København, men Marskallatet var Hofmarskallatet.

Saa døde Arveprinsessen, og nu var der en velkommen Lejlighed for Ceremonielskabet til at byde Københavnerne, hvad der forglemtes ved Enkedronningens Begravelse, et ekstra Skue bestaaende i en Ligfærd midt gennem Byen. Københavnerne var paa Benene, de vilde vise den Loyalitet, de saa skændigt var blevet snydt for første Gang. Alle Gader var fulde af Mennesker, "Aftenposten"s Meddelelse om Ligtogets Vej var studeret ypperligt, der var ingen Løben hid og did med lange Roser. Men enhver Rose har sine Torne, og Loyaliteten viste da ogsaa sine i Tirsdags Aftes. De fleste Hovedstadsblade fortæller vel, at Alt gik saa roligt til; men "de Ferslewske" beretter om "Gadeuordener". Lad os aftrykke hvad "Nationaltidende" fortæller:

Da Toget med Arveprinsesse Karolines Ligvogn havde passeret Dronningens Tværgade under Publikums agtelsesfulde Tavshed, begyndte Pøbelen bagude at blive noget højrøstet; den fulgte forstærket fra Sidegaderne og stadig voksende, efter Toget og begyndte i Kronprinsessegade at pirre ved Faklerne. Fra uskadelig Kaadhed gik den snart over til fuldstændig brutal Raahed. I Løb og under Piben og Skraalen trængte den de ordenlige Tilskuere til Side, puffende og trækkende i Begfaklerne. Gnister og brændende Tovstumper fløj rundt eller laa brændende paa Gaden; men værre blev det, da Sværmen naaede Gotersgade. Her stod der pakket en tæt Tilskuerskare paa det smalle, østlige Fortov, og uden mindste Hensyn til den væltede Pøbelen Faklerne over paa Tilskuerne. Af de Fakler, som stod opstillede langs Eksercerpladsens og Garder-Kasernens Terræn, blev et meget betydeligt Antal væltet. Langs Boulevarden var der dels bedre Plads, dels havde den rolige Del af Publikum Overvægten, saa at her i alt Fald medens Toget drog fordi, ikke forefaldt nogen Uorden. Paa Vesterbrogade blev Pøblen næsten ustyrlig, under Skraalen, Piben og Syngen - mest af socialistiske Viser - drog Pøbelmassen lige bag efter Eskorten, og først ved Amerikavej tog Politiet den fornuftige Beslutning at afspærre Gaden hvilket det lange forinden burde have gjort. Den københavnske Janhagel har altsaa i Aftes optraadt i sin fulde, modbydelige Raahed, og Politiet har desvære vist sig aldeles ude af Stand til at løse sin Del af Aftenens Opgave.

Man ser flere Ting af dette udførlige Referat. For det første at "Nationaltidendes" Referent har fulgt godt med Pøbelhoben lige som Føllet efter Hoppen; for det andet at Politidirektøren atter faar sig en Overhaling, og for det tredje at "Nationaltidende" bekender, at Loyaliteten just ikke er saa meget inderlig her i Kongens gamle København.

Vi skal slet ikke opholde os ved, at "Nationaltidendes" Referent var med i Pøbelhoben, eller at Politidirektøren faar en Schnautzer; med Hensyn til Politichefen ved Alle, at Takt just ikke er et videre Begreb paa hans Omraade, men det bliver bedst forstaaet, naar den slaas paa Folks Rygstykker. Kærnen i Optøjerne skal vi derimod se lidt nojere paa.

"Nationaltidende" viser Afsky "for Pøbelhoben", men hvis er Skylden, at en saadan eksisterer? Vi ser godt, at Skylden skal være vor, ti der staar nok saa perfid indskudt i "Nationaltidende": "mest af socialistiske Viser". Men vi skal erindre "Nationaltidende" om, at naar Socialdemokraterne herhjemme har optraadt selv i de største Masser, og der var Vished for, at de Tilstedeværende kun var Socialdemokrater, da har der aldrig været Optøjer. Paa Grundlovsdagene, naar en Procession af Socialdemokrater i saa lang Række, at det har taget mere end en Time at marschere forbi Frederik den Syvendes Statue, bevægede sig ud mod Banegaarden, har der aldrig fundet nogensomhelst Art Uorden Sted. Ved socialdemokratiske Sammenkomster, naar der ikke har været fremmede Elementer indblandede, har det aldrig været Politiet, der har haft Opmærksomhed med at passe paa Socialdemokraterne, men derimod disse, som har givet den største Agt paa, at ikke det ringeste skulde indtræffe, der kunde give Ordenshaandhæverne Lejlighed til at gøre Forstyrrelse. Vi ved ikke, hvad "de Ferslewske" forstaar ved det de kalder "socialistiske Viser", men vi vil blot spørge om, hvad det da var for Viser, Pøbelen afsang, da de Nationalliberale under Grevinde Danner Fejden og senere ved Dannevirkes Rømning kommanderede: Avancer! henholdsvis mod Kristiansborg og Amalienborg.

At der eksisterer Noget, der virkelig hedder Pøbel, indrømmer vi saa gerne, og vi skal endnu tilføje, at der eksisterer en Pøbel saavel for oven som for neden i Samfundet. Pøbelen for neden er den ubevidste Hob, som blindt render med til alle Skandaler; Pøbelen for oven er den bevidste Flok, som kun har sat sig det til Opgave at udsuge Samfundets Blod og Marv, og som ved alle mulige skændige Midler stænger dem ude, der vil reformere til Fordel for Folk og Stat, medens al Slags Gøgl og Pirringsmiddel til Skandale sattes i Scene for at have Pøbelen fra neden med sig.

Naar man læser omstaaende Stykke om Kristian den Ottendes Kroning, hvem udbryder i vor Tid da ikke: Gøgl, forfærdelig Gøgl! Naar en Menneskealder atter er forløbet, hvad mon man da vil sige om den megen Hurlumhej i Anledning af et Par saa alderstegne Kvinders Ligfærd som de tvende Caroliners? Hvor man jo næsten tilmode, som om man læste: saas Blæst maa man vente at høste Storm; hvor man giver Anledning til Spektakler og Skandale, maa man vente disse, dette skulde "Nationaltidende" have husket, da Organet ved Enkedronningens Bisættelse foer i Harnisk for Forsømmelighederne overfor Loyaliteten. Naar der bydes saadanne Adspredelser som Begfakler og et Optog, maa man vente, at et Publikum, hvis Smag ligger i samme Niveau kommer paa Benene, og man maa vente, at dette Publikum ogsaa faar Lyst til at præstere lidt; denne Piben, Hujen, Syngen og Omstyrten af Begfaklerne, var Tributen fra Pøbelen for neden, det var dens Skærv til Ydelserne fra oven. Og vi ser ikke Harmonien forstyrret derved; tvertimod, det var lutter Amklang og Genklang. Kan man finde det kønt at opstille paa ru Lægter en Række osende Begfakler, der tilsmudser Alt og Alle, der kommer dem tyve Skridt nær, der udbreder en Stank af brændt Tovværk, som er modbydelig, saa maa man finde det yderligre kønt, at de bliver ruskede, saa Beg og Gnister endnu galere fyger om. Det er en mærkværdig Smag med disse Fakler, der dog har sit Sidestykke i Urimelighed og Modbydelighed mærkelig nok paa et lige modsat Omraade. Paa Kongens Fødselsdag sættes Springvandet i Gang paa Gl. Torv, og naar denne Begivenhed foregaar, svømmer hele Torvet, saa man maa søge Omveje, hvis man ikke just vil vade. Staar en Post hos en Privatmand ved en Forglemmelse aaben, saa Vandet blot nogle Minutter løber i Gaarden, mulkteres Vedkommende for Vandspild; men paa Gl. Torv søles paa Kongens Fødselsdag til almindelig Gene for de Passerende Hundreder Tønder Vand bort, der gør ikke alene Ingenting, men det er for Stads Skyld. Det eneste Morsomme ved det Hele er, at Københavns Borgere den ene Dag serverees med koldt Fodbad og den anden Gang til behagelig Afveksling med Begos og Gnister om Ørene.

Davon soll man sich freilich nichts machen,
Nein abur nur lachen, nein aber nur lachen.

(Social-Demokraten 14. april 1881).

Det har ikke været muligt at identificere de "socialistiske viser" som de nationalliberale aviser omtalte. Den eneste som nævnes, er "På'n igen" som absolut ikke var en socialistisk vise, men en slagsang, oprindelig til en sportsbegivenhed i 1839. (Se kommentaren andetsteds i dette indslag).

Amerikavej på Vesterbro blev anlagt omkring 1854 af den amerikanske konsul John Murray Forbes efter hans lystejendom "Amerika". Den blev navngivet 1863. Her lå indtil 1884 også en mølle som blev nedrevet 1882. Møllehuset blev ombygget til Kjøbenhavns Arbejderhjem "Nain" i 1884. 

- Et staaende Thema for Hovedstads-Konversationen er i disse Dage af Mangel virkelige Begivenheder, der ellers kunne give Stof, Spørgsmaalet om, hvem der egenlig havde Skyld i, at Enkedronningens Lig ved Bortkjørslen blev ført udenom Byen, og hvorfor man dog førte Arveprinsessens Lig gjennem Byen samt, hvorvidt Politiet ved denne Lejlighed har gjort sin Pligt eller ikke. Fra flere Sider paastaas det, at Hofmarskallatet havde bestemt, at Enkedronningens Ligkondukt skulde gaa gjennem Byen, men at Politidirektøren, da dette kom til hans Kundskab, af Frygt for Excesser fraraadede dette i saa bestemte Udtryk, at man deraf fandt sig foranlediget til at ændre de givne Ordrer saaledes, at kun meget Faa bleve vidende om Tiden for Bortkjørslen, og den Vej, der blev valgt helt udenom Hovedstaden til stor Skuffelse for de Menneskemasser, der havde samlet sig overalt, hvor man havde ventet Toget, og for dem. der havde truffet Forberedelser til Illumination og Belysning med Fakler. Der kom derfor megen Misfornøjelse for Dagen mod Politidirektøren, men Etatsraad Crone fralagde sig bestemt Ansvaret for at have blandet sig direkte i Sagen. En skurrende Efterklang var der imidlertid fremkommet efter den højtidelige Bisættelse og vel for at undgaa en Gjentagelse tog man saa den Beslutning at lade Arveprinsessens Kondukt passere gjennem Staden. I Ceremoniellet hed det. at Bortkjørslen skulde ske "i al Stilhed", men i Virkeligheden blev det et larmende, støjende Optog, hvis Udskejelser efterhaanden som man narmede sig Vesterbro, antog større og større Dimensioner. Jeg skal beskrive Kondukten saadan som jeg saa den i en af de første Gader, den passerede, inden Vildskaben var sluppen rigtig løs. Først hørtes Støj i det Fjerne, saa dukkede der frem en Skare paa vistnok et Par Tusinde Lære- og Skoledrenge, der som en Flok Dyr bleve drevne frem af Politiet og som bevægede sig i Luntetrav, stadig gjørende Forsøg paa at istemme den bekjendte Opsang "Paa'n, paa'n igjen," hvormed den kjøbenhavnske Gadeungdom, der voxer som op af Jorden ved enhver extraordinar Lejlighed, altid ledsager Spøjterne, naar de kjøre til et Brandsted. Mellem denne Skare og selve Konduiten var det lykkedes en talrig Politistyrke til Fods og til Hest at holde en aaben Plads, men lige efter Husarerne myldrede der atter en larmende Hob paa adskillige Tusinder frem. I Trængslen blev en Begfakkel reven om, saa at Gnisterne fløj langt om, og dette Tilfælde gav Signalet til, at Pøbelen vedblev at rive Begfakler om og kaste Stumper af de brændende Kranse ud mellem Mængden, heldigvis dog uden der forvoldtes anden Skade, end al en Del Klæder bleve ødelagte. Den stærkeste Spektakel skal have fundet Sted ved Jernbanen og foran paa Vesterbrogade, hvor Kaadheden bl. A. skaffede sig Luft ved Afsyngelsen af Marseillaisen. Destoværre hører man af god Kilde, at der blandt de værste Tumultuanter har været unge Studenter, som ikke have skammet sig ved at tage Del i slige skandaløse Optøjer, men ogsaa paa Stedet bleven alvorlig irettesatte derfor. Overfor saadan Mængde, som her var paa Benene, formaaede Politiet, der stadig maatte bevæge sig fremad med Kondukten og koncentrere sin Opmærksomhed paa at skaffe denne uhindret Passage, hvad ogsaa tilfulde lykkedes, Intet. Kun en Opstilling af Militær en haye langs hele Vejen, som da Frederik den Syvendes Lig førtes gjennem Byens Hovedgader, og ved at lade Bortkjørslen ske om Dagen, vil kunne forhindre slige uhyggelige Excesser som dem, man i Tirsdags var Vidne til.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 16. april 1881)

Vedr. opsangen: "På'n igen": Den 15.august 1839 kæmpede den franske mesterbryder Jean Depuis imod den stærke vesterbroske slagter Ferdinand Ludvigsen. Han tabte, på trods af publikums opildnende tilråb: "På’n, på’n, på’n igen lille Ferdinand Ludvigsen!" (Carolines mand hed også Ferdinand). Heppekoret var kendt på Vesterbro, også af børn. Det blev senere brugt i andre sammenhænge, fx når der var ildebrand:"På’n, på’n, på’n igen, nu kør’vi med sprøjten hjem" når hestebrandsprøjten kørte ud fra bydelens første brandvagt på Gasværksvej. (Bent Zinglersen: Vesterbros passage. Samleren 1978.) Brandvagten på Gasværksvej 11 blev i 1874 flyttet til Absalonsgade nr. 25. 1882 flyttede den til en nyopført ejendom mellem Svendsgade og Absalonsgade 9.

Kjøbenhavn, den 14. April.

Ude af Øje, ude af Sind, siger man; ikke et Menneske tænker i disse Dage paa vore Lovgivere, de have saaet Ferie i Publikums Tanker; derimod drejer Samtalen sig om Kjøbenhavns Pøbel, der forleden Aften gjorde store Skandaler, da Arveprinsessens Lig førtes ud af Byen. Under lignende Omstændigheder vilde slige Excesser ikke være skete i Berlin, Wien eller andre europæiske Hovedstæder, om ogsaa Pøblen der, naar Liget var ude af Syne og en stor Mængde daarlige Subjekter nu engang vare samlede, ikke vilde have undladt at manifestere, at den var tilstede.

Kjøbenhavns Pøbel har altsaa ladet høre fra sig, og Politiet har ikke vist sig stærkt nok til al beskytte de fredelige Beboere mod denne Pøbel. Dette Politi blev dannet under ganske andre Forudsætninger end dem, som nu ere tilstede; den Gang kunde det beskytte den fredelige Borger, den Gang havde Louis Pio & Komp. ikke demoraliseret en Del af vor Almue. Nu tiltager ved Kjøbenhavns Udvidelse Pøblen Aar for Aar, medens Kommunen er saare karrig med Bevillinger til sit Politi. I ældre Tid havde Kjøbenhavn et ganske godt Politikorps i den gamle Borgervæbning, for ikke at tale om Livjægerne; Kjøbenhavns Væbning kan ikke i paakommende Tilfælde benyttes som Politikorps, fordi Væbningens Vaaben opbevares paa Fredericiagadens Kaserne; den er altsaa vaabenløs undtagen i de 15 Dage, den er inde til Øvelse. Jeg fristes derfor til at sige, at Kjøbenhavns indre Sikkerhed lader en Del tilbage at ønske.

Dersom man oprettede den tidligere Vægterinstitution og bevæbnede Mandskabet paa tidssvarende Maade, havde Politidirektøren her et Korps ved Haanden, som han hurtigt kunde disponere over. Man bør qjøre Noget i Tide; thi Ingen kan i vor Tid beregne, hvad der vil kunne ske. Det er forsildigt at kaste Brønden til, naar Barnet først er druknet.

Denne Pøbel forarbejdes af vore røde Socialister paa offentlige Møder og ved Blade som "Herolden" og "Brix's Ravn"; at Politidirektøren ikke forlængst er skredet ind mod disse Blade, undre Mange, og endnu forunderligere er det, at vor større Presse slet ikke synes at kjende Tilværelsen af Blade, som Dag for Dag faa flere Læsere blandt det lavere Publikum, eller af Møder, hvorpaa man angriber Gud og Kristendommen. Autoriteterne og Pressen synes at bære sig ad som Strudsen, der stikker Hovedel ind i en Busk, og Busten er her en fornem Ringeagt, som ikke Samfundsødelæggerne lægge Mærke til.

Man taler, som sagt, meget om de Optøjer, som fandt Sted iforgaars, og hvorved sandsynligvis mange fredelige Folk fik deres Tøj ødelagt. En Procession gjennem Kjøbenhavns Gader synes herefter al være en Umulighed, naar det da ikke er en socialistisk Procession. Saavidt ere vi altsaa komne?

De Ældre tænke med et Suk tilbage paa vor Uskyldighedstilstand i Frihedens første Tid; da kunde man endogsaa i Kjøbenhavn holde offentlige Møder, som løb roligt af. Nu lader Sligt sig næppe gjøre.

(Slagelse-Posten 16. april 1881).

Gadeuordener. Da Toget med Arveprinsesse Karolines Ligvogn i Tirsdags Aften havde passeret Dronningens Tværgade under Publikums agtelsesfulde Taushed, begyndte ifølge "N-T." Pøbelen bagude at blive noget højrøstet; den fulgte, forstærket fra Sidegaderne og stadig voxende, efter Toget og begyndte at pirre ved Faklerne. Fra uskadelig Kaadhed gik den snart over til fuldstændig brutal Raahed. I Løb og under Piben og Skraalen trængte den de ordentlige Tilskuere til Side, puffende og trækkende i Begfaklerne. Gnister og brændende Tovstumper fløj rundt eller laa brændende paa Gaden; men værre blev det, da Sværmen naaede Gothersgade. Her stod der pakket en tæt Tilskuerskare paa det smalle, østlige Fortov, og uden mindste Hensyn til den, væltede Pøbelen Faklerne over paa Tilskuerne. Af de Fakler, som stode opståede langs Exercerpladsens og Garder Kasernens Terræn, blev et meget betydeligt Antal væltet. Langs Boulevarden var der dels bedre Plads, dels havde den rolige Del af Publikum Overvægten, saa at her, i alt Fald medens Toget drog forbi, ikke forefaldt nogen Uorden. Paa Vesterbrogade blev Pøblen næsten ustyrlig, under Skraalen, Piben og Syngen - mest af socialistiske Viser - drog Pøbelmassen lige bag efter Eskorten, og først ved Amerikavej tog Politiet den fornuftige Beslutning at afspærre Gaden, hvilket det længe forinden burde have gjort.

(Slagelse-Posten 16. april 1881).

Fra Arveprinsessens Ligfærd. Under Bortkjørselen af Arveprinsessens Lig Tirsdagen den 13de d. M. forefaldt der som bekjendt hist og her Excesser, idet navnlig paa forskjellige Steder de anbragte Fakler bleve revne omkuld og brændende Begkranse kastede ind i Menneskesværmen. Noget saadant fandt saaledes Sted paa Farimagsvejen udfor Jernbanens Terræn, hvor et Par civilklædte Betjente vare blevne opmærksomme paa et ungt Menneske, der altid var til Stede, hvor en Fakkel var bleven revet om. De iagttoge ham derfor nøjere, og det lykkedes dem tilsidst at gribe ham i samme Øjeblik han var i Færd med at vælte en af de ved Indkjørselen til Jernbanegarden anbragte Fakler. Det viste sig at være en hos en Viktualiehandler her i Byen tjenende Karl Anton Peter Bøgh. Han vilde ikke erkjende at have revet flere end denne ene Fakkel om. Han havde handlet af Kaadhed og ikke haft til Hensigt at tilføje Folk Skade derved, og han paastod, at da han væltede Faklen, var der intet Menneske i Nærheden, paa hvem den kunde falde. Han erkjendte endvidere med Foden at have sparket til brændende Begkranse, der laa paa Jorden, men paastod, aldrig at have sparket dem ind i Menneskesværmen, men derimod ud af den. Det kunde ikke oplyses, at Tiltalte havde haft større Andel i de begaaede Excesser end af ham indrømmet, og i Henhold til hans Forklaring i saa Henseende vedtog han i den offenlige Politiret at erlægge en Bøde paa 40 Kr.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 30. april 1881. Morgenbladet (København) 3. maj 1881).

Borgervæbningen og Gadetumult i Aalborg. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Aalborg skrives i Gaars-Nr. af "Aalbp.": Vi havde her igaar Aftes et afskyeligt Spektakel med Opløb og Slagsmaal mellem menige Soldater og Byens Lære- og Gadedrenge. Den nærmeste Anledning hertil var, at det ved Borgercorpsets Indrykning i Byen i Fredags Aftes var kommet til Sammenstød i Trængslen mellem nogle menige Soldater og nogle Læredrenge, hvorved der mellem disse faldt Skjældsord og tillige ubehagelige Haandgribeligheder. Det skulde nu hævnes fra begge Sider igaar Aftes efter Borgercorpsets Parade, og begge Parter mødte mandsstærke paa Exerceerpladsen, hvorfra de først deeltoge i Folkeforlystelsen at drage med Corpset gjennem Gaderne. Da dette var traadt af paa Vestergade, strømmede Modstanderne i store Skarer op paa Allegade, hvor de strax spærrede al Passage i den nærmest tilstødende Deel af Gaden. En Tidlang gik det her med Hujen og Piben fra Drengenes Side, engang imellem afbrudt af et lille Slagsmaal hist og her, dog altid efter Angreb fra Drengene. Politiet kom nu tilstede; men Fuldmægtigen, som ingen Assistance havde hos sig, blev strax overvældet og kastet til Jorden, hvorved han endog fik et, dog kun ubetydeligt Knivstik i Skulderen. Der kom derefter endelig et Par Patrouiller tilstede, som efterhaanden fik Masserne splittede ad; men endnu en Timestid, efter at Spektaklen var begyndt, kunde en enkelt Soldat ikke gaae paa Gaden, uden at blive omringet af Drengene, som han enten maatte flygte for eller indlade sig i Slagsmaal med, for at slippe løs, forsaavidt han ikke var saa heldig at faae Assistance fra voxne civile Folk.

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 25. august 1869)

Optøier. Aalborg, den 24de Aug. (Abvst.) Vi havde her igaar Aftes et afskyeligt Spektakel med Opløb og Slagsmaal mellem menige Soldater og Byens Lære- og Gadedrenge. Den nærmeste Anledning hertil var, at det ved Borgerkorpsets Indrykning i Byen i Fredags Aftes var kommet til Sammenstød i Trængslen mellem nogle menige Soldater og nogle Læredrenge, hvorved der mellem disse faldt Skjældsord og tillige ubehagelige Haandgribeligheder. Det skulde nu hævnes fra begge Sider igaar Aftes efter Borgerkorpsets Parade, og begge Parter mødte mandstærke paa Exercerpladsen, hvorfra de først deltoge i Folkeforlystelsen at drage med Korpset gjennem Gaderne. Da dette var traadt af paa Vestergade, strømmede Modstanderne i store Skarer op paa Allgade, hvor de strax spærrede al Passage i den nærmest tilstødende Del af Gaden. En Tidlang gik det her med Hujen og Piben fra Drengenes Side, engang imellem afbrudt af et lille Slagsmaal hist og her, dog altid efter Angreb fra Drengene; Politiet kom nu tilstede, men Fuldmægtigen, som ingen Assistance havde hos sig, blev strax overvældet og kastet til Jorden, hvorved han endog fik et, dog kun ubetydeligt Knivstik i Skulderen; der kom derefter endelig et Par Patrouiller tilstede, som efterhaanden fik Masserne splittede at, men endnu 1 Times Tid efterat Spektaklet var begyndt, kunde en enkelt Soldat ikke gaae paa Gaden uden at blive omringet af Drengene, som han enten maatte flygte for eller indlade sig i Slagsmaal med for at slippe løs, forsaavidt han ikke var saa heldig at faae Assistance fra voxne civile Folk. Det Hele var et Høist uhyggeligt Optrin, og det kunde dog saa let have været undgaaet, dersom en eller anden Befalingsmand, som var Vidne til Opløbet, strax havde faaet Militæret til at gaae hver til Sit. Hvad dog uden stort Besvær maatte kunne have været opnaaet. Hovedaarsagen, skulle vi indrømme, maa søges hos den uvorne Gadeungdom, som vi plages med heri Byen fremfor alle andre Steder.

(Thisted Amtsavis 26. august 1869).

Udsigt fra Østeraagade i Aalborg. Tegnet af E. Schwanenflügel. Illustreret Tidende 566, 1870.

Aalborg, den 27de August.

Der er nu ogsaa for Aalborgs Vedkommende Udsigt til en tidsvarende Ophævelse af Borgervæbningen. Medens i Horsens og Aarhuus Byraadet have taget Initiativet i denne Sag, er her Justitsministeriet kommet Randet i Forkjøbet, idet det under 18de ds. har tilskrevet Stiftamtet saaledes: "Efter at det ved Lov om Værnepligt af 6te Marts d. A. § 47 er blevet fastsat, at Tjeneste i Kjøbstædernes Borgervæbninger eller Politiecorps - med de midlertidige Undtagelser, der indeholdes i § 3 - ikke kan affordres Nogen, der hører til Forstærkningen, kan Ministeriet ikke ansee det for rigtigt, at de endnu i enkelte af de større Kjøbstæder bestaaende Borgervæbninger opretholdes, og Ministeriet er derfor sindet at nedlægge allerunderd. Forestilling om Ophævelse af Borgervæbningerne i Odense, Aalborg, Randers, Aarhuus og Horsens - dog saaledes, at der i Forbindelse med disse Kjøbstæders Brandcorps af det ældre i Linien og Forstærkningen udtjente Mandskab oprettes mindre Politieafdelinger samt en Ophævelse af de i disse Kjøbstæder værende Borgervæbningsfond som saadanne og deres Henlæggelse under Brandfonden" osv.

- Forinden Ministeriet foretager Videre i anførte Henseende har det imidlertid villet give vedkommende Byraad Leilighed til at yttre sig i Sagen, som saaledes nu forelægger til Erklæring her. Det kan vel ikke være Tvivl underkastet, at ogsaa Aalborg Byraad vil afgive et Votum, der kan fremme den hurtigst mulige Afskaffelse af en Institution, der er lige saa byrdefuld for dens Medlemmer som den er uden al Betydning i militair Henseende, medens Politiet efter den tilsigtede nye Ordnings Ikrafttræden vil faae en Medhjælp, der ikke alene i Ildebrandstilfælde, men ogsaa ved mange andre Lejligheder vil kunne bidrage til Opretholdelse af Orden, som det - hvor som her, Politiets Mandskab er yderst utilstrækkeligt, men Politiet iøvrigt, trods alle hadefulde Angreb, er lige saa godt som i de fleste andre Provindsbyer - i mange Tilfælde er umuligt at tilvejebringe uden Assistance af respectable Indvaanere, som langt lettere finde Gehør ligeoverfor Spektakelmagere end Militairpatrouiller, - der sædvanligt kun irritere Stemningen.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 27. august 1869)

Gadeptøierne i Aalborg. "Aalborgposten" har fra Politifuldmægtig Johnsen modtaget en skrivelse i Anledning af sin Meddelelse om Optøierne. Det hedder bl. A. i denne Skrivelse: "Jeg blev ikke nogensinde denne Aften "overvældet og kastet til Jorden"; derimod er holdt jeg en enkelt Gang, da jeg ved et opstaaende Slagsmaal rev de stridende Parter fra hinanden, et Par mindre blide Skub af nogle haandfaste Jenser som ilede en Kammerat til Hjælp. Det af Avisen berørte Knivstik opdagede jeg først imorges ved at set en lille Rift i min Frakke, og jeg veed kun at have omtalt det i Spøg, da jeg hørte, at det Rygte gik her i Byen, at jeg var baaren blødende bort fra Valpladsen. Det forholder sig neppe rigtigt, at endnu en Times Tid, efterat Spektaklerne vare begyndte, kunde en enkelt Soldat ikke gaae paa Gaden uden at blive overfalden af Drengene. Da det var lykkedes Politiet omtrent ½ Time, efterat Borgervæbningen var aftraadt, ved Hjælp af Militairpatrouiller at jage de sammenflokkede Soldater adsplittede, patrouilleredc det i længere Tid i de Gader, hvor Optøierne havde været, uden at blive Vidne til noget saadant Overfald. Nogle halvvoxne Drenge samlede sig vel udenfor Dramatiken paa Algaden, men da en enkelt af dem var bleven anholdt, fulgte hele Sværmen i nogen Frastand med ned til Arresthuset, hvor den, da Ingen havde Lyst til at gjøre Kammeraten Følgeskab, hurtigt skiltes ad".

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 28. august 1869)

Ordningen for købstædernes vedkommende blev ophævet i 1873, i København dog først i 1909. Omfattet var borgere som havde ret til at drive borgerlig næring, dvs. ikke tjenestefolk og håndværkersvende.

Byrådet i Aalborg behandlede den 30 august 1869 en skrivelse fra justitsministeriet om en udtalelse om borgervæbningens ophævelse, og udvalget udtalte at det anså ophævelsen for tidssvarende og særdeles hensigtsmæssige. Erklæringen blev tiltrådt af overbrandinspektøren og tiltrådt med akklamation af byrådet.

Efter en studie af Bern. Middelboe: Parti af Østeraagade i Aalborg. Illustreret Tidende nr. 552, 1870.

Uro i Altona 27de og 28de April 1863. (Efterskrift til Politivennen)

Den 27. og 28. april 1863 var der uroligheder i personalunionens næststørste by, Altona.

Altona, 28. april. I aftes var der uroligheder på Nobisthor, med nogle anholdelser. Den danske Nordd. Courier skriver: "Så vidt vi har undersøgt kerneborgernes mening efter talrige henvendelser, bliver alle demonstrationer enstemmigt afvist som skadelige og farlige for byen. Mens den opfattelse er lige så korrekt, så var - den besynderlige situation taget i betragtning - de overdrevne sikkerhedsforanstaltninger ikke nødvendige og fremprovokerer den modsatte effekt af den tilsigtede. Man kunne bestemt ønske mådeholden på alle sider." - H. C. modtog følgende besked om den nævnte hændelse: "Som følge af det stærkt besøgte folkemøde for Slesvig-Holstens våbenfæller der fandt sted her i går aftes, fandt der ekstremt tumultariske scener sted i St. Pauli i nat omkring kl. 1. En stor del af de besøgende til mødet var rejst til Altona i meget højt humør, stillede sig ved Nobis- og Hummeltor-portene og sang folkesangen "Schleswig-Holstein" under høje brøl og skrig, mens uromagerne råbte mod det udstationerede danske militær, der da det ville berolige dem, fornærmede dem groft og kastede mursten der var beregnet til en nybygning ved Hummeltor, mod dem. Det er udelukkende på grund af det forhånede militærs mådehold at intet menneskeliv gik tabt blandt uromagerne, som konstant trak sig tilbage til Hamborgs territorium så snart de angrebne gjorde mine til at tage kontrol over dem. Omkring klokken 1 meldte vagten i Sankt Pauli om begivenhederne på rådhuset her, hvorpå de ovennævnte politibetjente straks tog de nødvendige skridt til at genoprette freden og arresterede hovedmændene, tre udenlandske svende. Ved 2-tiden var uromagerne blevet fuldstændigt faldet til ro."

Altona, 28. April. In der verflossenen Nacht gab es am Nobisthor unruhige Auftritte, wobei einige Verhaftungen vorgenommen wurden. Der dänische Nordd. Courier schreibt: "Soweit wir nach vielfachen Erkundigungen die Meinung des Kerns der Bürgerschaft erforscht haben, werden alle Demonstationen als nachtheilig und gefahrbringende für die Stadt einstimming gemissbilligt. Aber ebenso entschieden spricht sich die Ansicht aus, dass bei der eigenthümlichen Lage der Verhältnisse übertriebene Sicherheitsmassregeln nur geignet sind, das Gegentheil der beabsichtigten Wirkung zu erzielen. Mässigung nach allen Seiten dürfte gewiss sehr wünschenswerth sein." - Den H. C. ist über den erwähnten Vorfall folgende Mittheilung fortgegangen: "In Folge der gestern Abend hier stattgehabten stark besuchten öffentlichen Versammling der schleswigholsteinischen Kampfgenossen fanden in der verwichenen Nacht höchst tumultuarische Scenen in St. Pauli statt, die gegen 1 Uhr das Einschreiten unseres Linienmilitärs und der Polizeimannschaft unter Leitung der Politzeibeamten Krohn und Livonius nöthig machten. Ein grosser Theil der Besucher jener Versammlung hatte sich nämlich in sehr gehobener Stimmung nach Altona begeben, am Nobis- und Hummelthor postirt und unter lauten Toben und Schreien die Volkshymne "Schleswigholstein" angestimmt, wobei die Tumultuanten das dort stationirte dänische militär, als dieses sie zur Ruhe verweisen wollte, gröblichst insultirten und ihm Mauersteine, die zu einem Neubau am Hummelthor bestimmt waren, entgegenschleuderten. Der Mässigung des verhöhnten Militärs allein ist es zuzuschreiben, dass kein Menschenleben unter den Tumultuantenzu beklagen ist, die sich fortwährend auf hamburgisches Gebiet zurückzogen, sobald die Angegriffenen Anstalten machten, sich ihrer zu bemächtigen. Gegen 1 Uhr traf vom Patronat in St. Pauli die Meldung jener Vorgänge auf dem Stadthause hier ein, worauf die obenerwähnten Polizeibeamten sofort die nöthigen Schritte zur Wiederherstellung der Ruhe thaten, und drei fremde Handwerksgesellen, die Haupträdelsführer, verhafteten. Um 2 Uhr waren die Tumultuanten vollständig zur Ruhe gebracht."

(Süddeutsche Zeitung. Morgenblatt 30. april 1863)

Hamborg, 28. april. "Hamb. Ztg." bringer følgende bemærkelsesværdige meddelelse: Siden sidste søndag har vores naboby Altona været i stor opstandelse. Om morgenen den nævnte dag gik flere hundrede mennesker, mest tidligere kæmpere for den slesvigholstenske sag, til kirkegården for at besmykke de der begravede kammeraters grave med kranse. Dog fandt de kirkegården besat af politiet (i spidsen politibetjenten, hr. v. Willemoes-Suhm) og militæret med skarpladte våben så de ikke kunne komme ind. Det var først ved middagstid at den massivt voksende skare spredtes. Værtshusholder Eckstorff blev arresteret, men han blev løsladt igen efter to timer med advarslen om ikke at tolerere nogen politiske demonstrationer i hans værtshus, ellers ville den blive lukket. I går (mandag) aften blev demonstrationerne gentaget, og deltagelsen i dem var meget stærk; Mange hamborgere tog til Altona i optog, men blev forhindret i at gå ind til byen ved portene af officerer og militæret som stod opmarcheret med ladte rifler. I selve Altona havde enorme menneskemængder samlet sig (Altona har 50.000 indbyggere), som marcherede gennem gaderne og råbte hurra og sang sangen: "Slesvig-Holsten"; alle vagter var væsentligt forstærkede og hele militæret havde ladte rifler, spændingen varede til langt ud på natten og mange lokaler var så fyldte at det var umuligt at komme ind. Dette var især tilfældet i klosterhaven. Som det blev annonceret overalt i går aftes, forventes der betydelige militære forstærkninger i dag, men spændingen i følelserne stiger hele tiden.

Hamburg, 28. April. Die "Hamb. Ztg." bringt folgende auffallende Mittheiluing: Seit vorigem Sonntag befindet sich unsere Nachbarstadt Altona in grosser Aufregung. Am genannten Tage Morgens begaben sich einige hundert Menschen, meist frühere Kämpfer für die schleswig-holsteinische Sache, nach dem Friedhofe, um die Gräber der daselbst beerdigten Kameraden mit Kränzen zu schmücken; allein sie fanden den Friedhof von Polizei (an deres Spetze der Polizeimester Herr v. Willemoes-Suhm) und Militär, das scharf geladen hatte, besetzt, so dass sie nicht hinein gelangen konnten. Erst gegen Mittag zerstreute sich die mächtig angewachsene Volksmenge. Eine Verhaftung, die des Wirthes Eckstorff, wurde ausgeführt, derselbe jedoch nach zwei Staunden wieder in Freiheit gesetzt und er mit der Warnung entlassen, in seinem Lokale, bei Strafe der Schliessung desselben, keine politischen Demonstrationen zu dulden. Gestern (Montag) Abend wiederholten sich die Demonstrationen von Neuem und war die Betheilugung daran sehr stark; viele Hamburger gingen in Zügen nach Altona, wurden jedoch an den Thoren von Offizianten und Militär, welches mit geladenen Gewehren aufmarschirt war, abgehalten, in die Stadt zu gehen; in Altona selbst hatten sich ungeheure Menschenmassen (Altona zählt 50,000 Einwohner) angesammelt, welche unter Hurrah-Rufen durch die Strassen zogen, und das Lied: "Schleswig-Holstein" sangen; sämmtliche Wachen waren bedeutend verstärkt, und führte alles Militär geladene Gewehre, die Aufregung währte bis spät in die Nacht und waren viele Lokale so angefüllt, dass nich hinein zu gelangen war; hauptsächlich war diess im Konventgarten der Fall. Wie gestern Abend überall mitgetheilt wurde, wird heute bedeutende Verstärkung des Militärs erwartet, jedoch ist die Aufregung der Gemüther jedenfalls noch im Steigen begriffen.

(Aschaffenburger Zeitung: amtliches Organ der NSDAP und der Staats- und Gemeindebehörden 1. maj 1863)

Slesvig-Holsten, Altona, 27. april. En række lokale borgere der deltog i den slesvigholstenske krig, havde besluttet at kranse gravene af de tidligere krigskammerater begravet på den lokale kirkegård, og i går havde de kranse og andre pyntgenstande med til dette formål. Projektet blev dog diskuteret og igangsat så offentligt at både pladskommandanten og det kongelige politi havde kendskab til det. Da de kom til kirkegården, havde en afdeling infanterister sammen med politibetjente omringet den og nægtet de nyankomne adgang til kirkegården. Da det var klart at der ikke kunne gøres noget imod en sådan barriere, besluttede den større skare at trække sig tilbage. Kroejer Karl Eckstorff der dengang var slesvigholstensk infanteriløjtnant, krævede dog adgang til kirkegården og blev da han insisterede på dette krav, til slut ført i fængsel, men efter flere timers fængsel måtte han betale 6 thaler R.M. for at blive løsladt. Hr. Eckstorff har nu protesteret mod den politiprocedure der blev forøvet mod ham; På den anden side erfarer vi dog at der vil blive indledt en undersøgelse af de lokale myndigheder mod enkeltpersoner i kransdeputationen; hvorimod gårsdagens rygte vedrørende kommandant oberst von Scharffenberg om at denne telegrafisk skulle have ønsket forstærkninger af infanteri og kavaleri fra Kiel og Wandsbeck er grundløs. (N.Z.)

Schleswig-Holstein. Altona, 27 April. Eine Anzahl hiesiger Bürger welche an dem schleswig-holsteinischen Krieg theilgenommen, hatte die Bekränzung der Grabstätten der auf dem hiesigen Friedhof beerdigten vormaligen Kriegscameraden beschlossen, und gestern führten sie zu diesem Zweck Kränze und sonstige Decorationsgegenstände mit sich. Das Vorhaben war aber so öffentlich besprochen und eingeleitet worden, dass sowohl die Platzcommandantur als auch das kgl. Polizeiamt Kunde davon erhalten mussten. Als sie zu dem Friedhof kamen, hatte eine Abtheilung Infanteristen in Gemeinschaft mit Polizeiofficianten letzteren umstellt, und verweigerte den Ankömmlingen den Zutritt zu dem Gottesacker. Da einleuchtend war dass wider eine solche Absperrung nichts unternommen werden konnte, beschloss die grössere Menge den Rückzug; der Gastwirth Karl Eckstorff, welcher seiner Zeit schleswig-holsteinischer Infanterielieutenant war, verlangte gleichwohl den Zutritt zum Friedhof, und wurde, als er auf dieser Forderung beharrte, schliesslich ins Gefängniss abgeführt, jedoch nach mehrstündiger Haft gegen Entrichtung von 6 Thlrn. R. M. wieder freigegeben. Hr. Eckstorff hat hun gegen das an ihm versuchte polizeiliche Verfahren protestiert; andererseits aber erfahren wir dass abseiten der hiesigen Autoritäten gegen einzelne der Bekränzungsdeputation eine Untersuchung eingeleitet werden wird, wohingegen das gestrige Gerücht, betreffend eine von dem Commandanten Obersten v. Scharffenberg aus Kiel und Wandsbeck auf telegraphischem Weg verlangt Verstärkung an Infanterie und Cavallerie, jeglichen Grundes entbehre. (N. Z.)

(Allgemeine Zeitung 1. maj 1863)

Hansestæder. Hamborg. Det kan ikke overraske at de seneste skridt fra den danske regerings side har vakt aldrig så megen dyb indignation, især hos os og i vores naboby Altona. Det der siden er sket fra de tyske stormagters side, kan i det mindst berolige befolkningen i Slesvig-Holsten, selvom enhver fornuftig person indser at som tingene desværre er i Tyskland, næppe vil ske andet. I mellemtiden er holstenerne begyndt at røre på sig og har i det omfang det overhovedet kunne ske, anlagt sag mod Danmarks uberettigede handlinger der håner traktaterne. Man ved allerede fra forskellige aviser hvordan man fra dansk side reagerede på disse såkaldte demonstrationer. Der er et stort antal slesvigholstenske våbenfæller i Altona og Hamborg, som umuligt kunne ignorere hvad der skete ved at forholde sig fuldstændig tavs. Derfor har nogle folk fra Slesvig-Holsten anført af grev A. v. Baudissin og som omfattede lægerne Bahnson og Eggers sammen med et par andre, holdt et møde sidste mandag (27. april) i den lokale klosterhave, hvor omkring 2.000 mennesker deltog, og hvor følgende resolutioner blev enstemmigt vedtaget: 1) Målet for vores bestræbelse er et tæt sammenknyttet, forfatningsmæssigt frit Slesvig-Holsten der er tæt forbundet med Tyskland. 2) Målet kan kun nås gennem fuldstændig adskillelse af hertugdømmerne fra Danmark, hvilket sker i det øjeblik, hvor den oldenborgske mandsstamme uddør i Danmark og hertugdømmernes særskilte arvefølge træder i kraft. 3) Det er derfor det tyske forbunds og de tyske stormagters uundgåelige pligt at udtræde af traktaterne af 1851/52, som gentagne gange blev overtrådt af Danmark og brudt ved loven af ​​30. marts, og i særdeleshed fra London-protokollen af 8. marts som aldrig blev anerkendt af Forbundsdagen maj 1852 til at give afkald på åbent og utvetydigt, og at anerkende intet andet grundlag for deres videre politiske handlen mod Danmark end forbundsbeslutningen af ​​17. september 1846. 4) Hertugdømmernes især Slesvigs situation og det tyske folks ære kræver at det tyske forbund om nødvendigt gennem folkeretten, gennemtvinger genoprettelse af føderale rettigheder. 5) Vi forpligter os til lovligt at implementere og repræsentere disse principper efter bedste evne - Den talrige forsamling som der her ikke blev nogen hindringer i vejen for, spredte sig stille og roligt. I Altona hvor man dagen før bekransningen af ​​de faldne våbenfællers grave til minde om årsdagen for Slaget ved Kolding (23. april 1949) var blevet forhindret af det danske militær udstationeret på den nye kirkegård, havde man sandsynligvis frygtet upopulære demonstrationer. Militæret blev derfor indsat ved Nobisthor (på Altona-siden). I forstaden St. Pauli på Hamborgs område, samledes betydelige menneskemængder så snart mørket faldt på, og det danske militær blev udfordret med sangen "Schleswig-Holstein etc.", sikkert også andre uforsvarlige ting. Hamborg-siden rekvirerede militæret i god tid og spredte mængden, skønt med besvær, var der ingen yderligere uorden. I aftes gentog uroen sig i både Altona og St. Pauli, og der blev foretaget en del anholdelser. Bedre bliver det nok ikke denne aften da stemningen er meget ophidset, og offentligheden har været mest forbitret over lukningen af ​​kirkegården. Ifølge rapporter er Altona ved at indkvartere 1.000 mand for at forhindre yderligere demonstrationer. Vi afviser bestemt enhver skandale eller provokation der kan føre til et muligt sammenstød, men hvis der skulle ske noget uheldigt, ville vi i sidste ende kun skulle give den danske regering skylden for selv det værste.

Hansestädte. * Hamburg, 29. April. Es kann nicht auffallen dass nie neuesten Schritte der dänischen Regierug vorzugsweise bei uns und in unserer Nachbarstadt Altona eine tiefgehende Indignation hervorgerufen haben. Was seitdem von Seiten der deutschen Grossmächte geschehen ist, kann am wenigsten die Bevölkerung Schleswig-Holsteins beruhigen, obwohl jeder Vernünftige sehr wohl einsieht dass, wie leider die Dinge in Deutschland liegen, kaum etwas anderes geschehen konnte. Inzwischen haben die Holsteiner sich zu regen begonnen und, soweit diess überhaupt geschehen konnte, Rechtsverwahrung gegen das unberechtigte, der Verträge spottende Vorgehen Dänemarks eingelegt. Wie man dänischerseits diese sogenannten Demonstrationen aufgenommen hat, wissen Sie bereits aus verschiedenen Zeitungen. In Altona und Hamburg hält sich eine grosse Anzahl schleswig-holsteinischer Kampfgenossen auf, die unmöglich das Geschehene durch gänzliches Stillschweigen ignoriren konnten. Es beriefen dessshalb einige Schleswig-Holsteiner, an deren Spitze der Graf A. v. Baudissin, die Doctoren Bahnson und Eggers nebst einigen andern standen, am letzten Montag (den 27 April) eine Versammlung im hiesigen Conventgarten, die von etwa 2000 Personen besuch wurde, und in welcher man einstimmig folgende Resolutionen fasste: 1) Das Ziel unsers Strebens ist ein eng verbundenes verfassungsmässig freies, an Deutschland eng angeschlossenes Schleswig-Holstein. 2) Das Ziel kann nur erreicht werden durch vollständige Trennung der Herzogthümer von Dänemark, welche in dem Augenblick eintritt wo der Oldenburger-Mannstamm in Dänemark ausstirbt, und die gesonderte erbfolge der Herzogthümer zur Geltung kommt. 3) Es ist deshalb die unabweisliche Pflicht des deutschen Bundes und der deutschen Grossmächte, sich von den durch Dänemark wiederholt verletzten und durch den Act vom 30 März gebrochenen Verträgen von 1851/52, und namentlich von dem durch den Bundestag niemals anerkannten Londoner Protokoll vom 8 Mai 1852 offen und unzweitdeutig loszusagen, und keine andere Grundlage für ihre fernere politische Action gegen Dänemark anzuerkennen als den Bundesbeschluss vom 17 Sept. 1846. 4) Die Lage der Herzogthümer, namentlich Schleswigs, und die Ehre des deutschen Volks erfordern gebieterisch dass der deutsche Bund, nöthigenfalls durch völkerrechtliche gewalt, die Wiederherstellung der Bundesrechte erzwinge. 5) Wir verpflichten uns diese Grundsätze auf gesetzlichem Wege nach besten Kräften zu bervreiten und zu vertreten - Die zahlreiche Versammlung, welcher hierorts keinerlei Hinderniss in den Weg gelegt wurde, gieng ruhig auseinander. In Altona aber, wo am Tage vorher die Bekrøänzung der Gräber der gefallenen Kampfgenossen zur erinnerung an den Jahrestag der Schlacht vom Kolding (23 April 1949) durch aufgestelltes dänisches Militär am neuen Kirchhof verhindert worden war, fürchtete man wahrscheinlich missliebige Demonstrationen. Man hatte deshalb am Nobisthor (auf Altonaer Seite) Militär aufmarschiren lassen. In der Vorstadt St. Pauli, auf Hamburger Territorium, sammelten sich schon bei Anbruch der Dunkelheit beträchtliche Menschenmassen, die schliesslich das dänische Militär durch Absingung des Liedes "Schleswig-Holstein etc." reizten, wohl auch noch andern nicht zu rechtfertigenden Unzig trieben. Da noch rechtzeitig hamburgischerseits Militär requirirt und die Menge von diesem, obwohl mit Mühe, zerstreut wurde, so fielen weiter keine Unordnungen vor. Gestern Abend wiederholte sich der Lärm sowohl in Altona als in St. Pauli, und es wurden ziemlich viele Verhaftungen vorgenommen. Wahrscheinlich geht es heute Abend nicht besser her, da die Gemüther heftig erregt sind und das Publicum am meisten durch die Sperrung des Kirchhofs erbittert worden ist. Dem Vernehmen nach steht Altona eine Einquartierung von 1000 Mann bevor, um weitere Demonstrationen zu verhindern. Wir missbilligen gewiss jeden Skandal und jede Provocation welche zu einem möglichen Zusammenstoss führen könnte, sollte aber irgendetwas ungehöriges geschehen, so müssten wir schliesslich auch für das schlimmste nur die dänische Regierung verantwortlich machen. 

(Allgemeine Zeitung 3. maj 1863)

Optøierne i Altona og paa Grændsen imellem denne Stad og Hamborg synes nu at være til Ende. Ifølge Breve til "Berl. Tid." har endeel anseete Borgere i Altona anmodet Øvrigheden om at trække de extraordinaire Skildvagter ind, og de have selv tilbudt at overtage Sikkerhedstjenesten i Staden og at sørge for Rolighedens Opretholdelse. I Onsdags Aftes blev Roligheden heller ikke forstyrret; nogle Nysgjerrige forsamlede sig vel ved Nobis- og Hummel-Portene, men da de ingen Skildvagter saae, gik de snart hjem. Ved Optøierne i Mandags og i Tirsdags Aftes ere omtrent 30 Personer, alle tilhørende de laveste Folkeclasser, blevne fængslede. Det var i det Hele kun den simpleste Pøbel, der har deeltaget i Optøierne. Bærmen af de saakaldte "Schleswigholsteinische Kampfgenossen", et Selskab, der indeholder mange urene Elementer, skal have været fortrinlig virksom; men den egentlige Borgerclasse i Altona har ikke blot ikke deeltaget i Urolighederne, men udtaler ogsaa paa alle Maader sin bestemte Misbilligelse af det Forefaldne, ligesom den paa den anden Site lader Øvrighedens og navnlig Militairets Optræden vederfares den største Anerkjendelse. - Ved Optøierne i Tirsdags, da Militairet rømmede Gaderne, fandt, efter s. Bl., ingen activ Modstand Sted, med Undtagelse af nogle Steenkast; kun forsøgte en Klynge at afvæbne en Soldat, der fra Vagten var sendt med Melding, men ved Brugen af sin Sabel banede han sig Vei.

Det hamborgske Politie har ydet god Medvirkning.

I Hamb. Corresp. protestere Lederne af Mødet i det Wormerske Locale mod at Optøierne i Mandags skulle være foranledigede ved det der Forefaldne. Grev A. Baudissin vil endog væsentligt have bidraget til ved Formaninger og deslige at have beroliget Hamborger Pøbelen.

2 kompagnier af 9de Bat. skulle, efter "Flkbl.", allerede være afgaaede fra Rendsborg til Altona.

Ogsaa i Kiel har der, efter Byens Av., Natten til i Søndags fundet et Sammenstød Sted imellem nogle Underofficerer ved den i Kiel garnisonerende 8de Bataillon og nogle Studenter, af hvilke 4 eller 5 skulle vare blevne qvæstede. Flere Studenter bleve fængslede. Det hele Optrin, som siges at have vakt megen Opsigt i Kiel, bliver nu gjort til Gjenstand for nærmere Undersøgelse.

I Itzehoe og Lübeck har der ligeledes været afholdt Møder for at vedtage slesvigholsteenske Resolutioner.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 4. maj 1863).

Altona, 2. maj. I dag ankom 100 mand hertil fra Rendsburg for midlertidigt at forstærke den lokale garnison, efter ordre fra krigsministeriet. Mod slutningen af ​​næste uge ankommer 650 mand på orlov fra 20. bataljon her, som så vil øge antallet af lokale tropper, bortset fra de 100 mand fra Rendsburg, hvis opholdstid er usikker, fra 200 til 850. Selvfølgelig er urolighederne blevet undertrykt her. En gentagelse af det samme anses dog for ganske mulig, og især på grund af Hamborgs umiddelbare nærhed, hvis pøbel fra forstaden St. Pauli virker ansporende på Altonas ungdom og forårsager udskejelser mod det ganske harmløse militær som ellers er velforberedt mod eventuelle nye angreb. - I går ankom som sidste medlem præsidenten for den nye "holstenske regering", grev Moltke, til Plön, og den ovennævnte myndighed begynder nu at træde i kraft der. Samme udstedte i forgårs et patent i København hvorigennem det som følge af de i flere forsamlinger i landet vedtagne resolutioner om den politiske situation i Holsten og de politiske demonstrationer og fredsforstyrrelser der indtraf i Altona, mindede om at det i henhold til den eksisterende lovgivning overhovedet er ulovligt og strafbart at holde politiske møder. Stænderforsamlingen anmodede i sin sidste samling om ophævelse af disse og flere andre restriktioner; Men regeringen vil ikke haste med at efterkomme denne anmodning nu.

Altona, 2 Mai. Heute sind hier von Rendsburg nach einem erst gestern dort angelangten Befehl des Kriegsministeriums 100 Mann zur interimistischen Verstärkung der hiesigen Garnison eingetroffen. Gegen Ende nächster Woche werden 650 Mann beurlaubte des hier befindlichen 20. Bataillons ankommen, durch welche dann die Menge der hiesigen Truppen, abgesehen von jenen 100 Mann aus Rendsburg, deren Aufenthaltszeit ungewiss ist, von 200 auf 850 steigt. Die unruhen sind freilich hier unterdrückt; man hält aber eine Wiederholung derselben für leicht möglich, und will namentlich wegen der bedrohlichen Nähe Hamburgs, dessen Pöbel von der Vorstadt St. Pauli her anstechend auf die Altonaer jugend einwirkt und Excesse gegen das sonst hier ganz harmlos sich bewegende Militär veranlasst, gegen etwanige neue Angriffe stark gerüstet seyn. - Gestern traf als das letzte Mitglied der Präsident der neuen "holsteinischen Regierung," Graf Moltke, in Plön ein, und es beginnt nun die dortige Wirksamkeit der genannten Behörde. Dieselbe hat noch am vorgestrigen Tage von Kopenhagen ais ein Patent erlassen, durch welches, in Folge der in mehreren Versammlungen des Landes gefassten Resolutionen über die politische Lage Holsteins und der i Altona vorgefallenen politischen Demonstrationen und Ruhestörungen, in Erinnerung gebracht wird dass nach der bestehenden gesetzgebung die Abhaltung politischer Versammlungen überhaupt unstatthaft und strafbar ist. Die Stänceversammlung hat in ihrer letzten Session die Aufhebung dieser und mehrerer anderen Einschränkungen beantragt; die Regierung wird sich aber jetzt nicht beeilen diesem Verlangen nachzukommen.

(Allgemeine Zeitung 5. maj 1863)

Altona, 6. maj. De danske garnisoner bliver nu forstærket i Rendsburg, Kiel og Altona, kavaleriet sendes fra Itzehoe til Neumünster, hvor Altona-Kiel jernbanen forbindes med Altona-Rendsburg jernbanen, for hurtigt at være til stede hvor det måtte være nødvendigt. Her i Altona ventes i alt 1.600 mand at blive indkvarteret hos borgerne, og to artilleribatterier er allerede på vej, det ene fra Flensborg og det andet fra Rendsborg. Vi tror dog ikke at den danske hær umiddelbart vil blive sat på krigsfod. De lokale kommunale myndigheder vil formentlig protestere mod forøgelsen af garnisonen og den deraf følgende indkvarteringsbyrde. Denne protest er glimrende motiveret i nutidens "Nord. Courier", og skylden for de seneste begivenheder i Altona, som kan have været meget bekvemme for den danske regering, pålægges politimesteren og det danske ministerium.

Altona, den 6. Mai. Es werden jetzt in Rendsburg, Kiel und Altona die dänischen Garnisonen verstärkt, die Cavallerie wird von Itzehoe nach Neumünster, wo sich die Altona-Kieler eisenbahn an die Altona-Rendsburger anschliesst, geschickt, um überall, wo es nothwendig erscheint, schleunigst zur Hand zu sein. Hier in Altona werden im ganzen 1600 Mann erwartet, die bei den Bürgern einquartirt werden sollen, und von Artillerie sind bereits 2 Batterien, eine von Flensburg, die andre von Rendsburg unterwegs. An eine sofortige Versetzung der Dänischen Armee auf den Kriegsfuss glauben wir jedoch nicht. Die hiesigen Städtischen Behörden werden wohl gegen die Vermehrung der Garnison und die dadurch entstehende Einquartierungslast remonstriren. Diese Remonstration wird in dem heutigen "Nord. Courier" trefflich motivirt und die Schuld an den letzten Vorgängen in Altona, welche vielleich der Dänischen Regierung sehr gelegen gekommen sein mögen, dem Polizeimeister und em Dänischen Ministerium beigemessen.

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 8. maj 1863)

Fra Slesvig-Holsten, 5. maj. Det var forudsigeligt at den københavnske regering ville bruge begivenhederne i april som var dem meget uvelkomne, som et påskud for at oversvømme landet med danske tropper. Ved denne lejlighed fik man lejlighed til at støtte sig på råd fra den københavnske presse, der krævede hverken mere eller mindre end den højeste form for belejringstilstand i Holsten. Faktisk bliver garnisonerne på de tre mest fremtrædende steder i dette hertugdømme, Altona, Kiel og Rendsburg, forstærket betydeligt. For at gennemføre denne foranstaltning kræves en betydelig forøgelse af det nuværende antal tropper, og det er i hvert fald sandsynligt at det hævdes at de i Holsten kantonnerede bataljoner, hvis antal for tiden ikke overstiger 200 mand, bør forhøjes til 800 mand. Ifølge andre nyheder er mobiliseringen af ​​hele hæren nært forestående. Sikkert er at indkaldelsen af ​​årets rekrutter, som efter nye regler først er planlagt til sensommeren, skulle finde sted i maj denne gang. Omfanget hvormed antallet af tropper skal øges, kan ses af at Altona hvis garnison hidtil knap har overskredet 200, snart vil glæde sig over en stigning til 1600 mand. Om forlægningen af ​​det holstenske forbundskontingent i hjemlandet, som tidligere blev diskuteret hist og her selv i København - dog ikke officielt - er der nu blevet helt stille. - Bekendtgørelsen fra den holstenske regering af 30. april - som har haft base i Plön siden 1. maj - indeholdende forbuddet mod alle møder og demonstrationer, bliver naturligvis mødt med generel misbilligelse. Altonaer Mercur skriver: "Gårsdagens nummer bragte en meddelelse fra den kongelige Holsten-regering der minder offentligheden om "at det at holde politiske møder er ulovligt og straffes i henhold til den eksisterende lovgivning". Det ville have været ønskeligt om myndigheden på samme tid havde oplyst hvilke af lovene man henviste til. Forbundsdekretet af 5. juli 1832, offentliggjort ved kancellipatent af 21. september 1846, siger intet andet end at ekstraordinære offentlige forsamlinger og offentlige festivaler ikke kan finde sted uden forudgående varsel. Godkendelsen af ​​den kompetente myndighed kan evt. finde sted, og at selv ved tilladte offentlige sammenkomster og offentlige højtider ikke bør tolereres offentlige taler med upolitisk indhold. § 7 i grundlovsforordningen af ​​11. juni 1854 forbyder kun sammenslutning til fælles andragender eller taler. Jeg er ikke bekendt med andre love, der vedrører det pågældende spørgsmål. Jeg er derfor tilbøjelig til at antage, at den komgelige holstenske regering tager fejl med hensyn til indholdet af den eksisterende lovgivning og vil gerne give mulighed for afklaring af dette spørgsmål ved offentligt at stimulere dette spørgsmål." Det er naturligvis udelukket at tænke sig at den holstenske regering vil indlade sig på at følge et diktat som den havde modtaget fra København.

Aus Schleswig-Holstein, 5. Mai. Es war vorauszusehen dass die Kopenhagener Regierung die ihr an und für sich sehr unwillkommenen Ereignisse des Aprils als Vorwand benutzen würde um das Land mit dänischen Truppen zu überschwemmen. Durfte sie sich bei dieser Gelegenheit doch auf den veistand der Kopenhagener Presse berufen, welche nichts mehr und nichts weniger verlangte als für Holstein den Belagerungsstand in optima forma. In der That werden die Besatzungen der drei hervorragendsten Plätze in diesem Herzogthum, Altona, Kiel und Rendsburg, bedeutend verstärkt. Zur Durchführung dieser Massregel bedarf es einer bedeutenden Erhöhung des augenblicklichen Standes der Truppentheile, und es ist jedenfalls wahrscheinlich wenn behauptet wird dass die in Holstein cantonnirenden Bataillone, deren Stand zur Zeit 200 Mann nicht übersteigt, auf 800 Mann gebracht werden sollen. Nach andern Nachrichten steht sogar die Mobilmachung der ganzen Armee bevor. Sicher ist dass die nach neueren Bestimmungen erst im Spätsommer angesetzte Einberufung der diessjährigen Recruten diessmal schon im Mai erfolgen soll. In welchem Massstab die Erhöhung des Truppenstandes erfolgen soll, ersieht man daraus dass Altona, dessen Garnison bisher die Zahl von 200 kaum überstieg, demnächst mit einer Vermehrung derselben um 1600 Mann erfreut werden wird. Von der früher selbst in Kopenhagen hie und da - wenn auch nicht officiell - besprochenen Verlegung des Holsteinischen Bundescontingents in die Heimath ist es jetzt ganz still geworden. - Die Bekanntmachung der holsteinischen Regierung - welche beiläufig seit dem 1 Mai in Plön residirt - vom 30 April, enthaltend das Verbot aller Versammlungen und Demonstrationen, erfährt natürlich die allgemeine Missbilligung. So schreibt man dem Altonaer Mercur: "Ihre gestrige Nummer brachte eine Bekanntmachung der königl. holsteinischen Regierung, welche dem Publicum in Erinnerung bringt "dass die Abhaltung politischer versammlungen nach der bestehenden Gesetsgebung unstatthaft und strafbar ist." Es wäre wünschenswerth gewesen dass die Behörde zugleich mitgetheilt hätte welches Stück der "bestehende Gesetzgebund" dieses Verbot enthält. Von den Gesetzen an die man möglicher Weise denken könnte, besagt der durch Kanzleipatent vom 21 Sept. 1846 publicirte Bundesbeschluss vom 5 Juli 1832 nichts anders als dass ausserordentliche Volksversammlungen und Volkdsfeste nicht ohne vorgängige Genehmigung der competenten Behörde stattfinden dürfen, und dass auch bei erlaubten Volksversammlingen und Volksfesten das halten öffentlicher Reden nichtpolitischen Inhalts nicht geduldet werden soll. Der § 7 der Verfassungsverordnung vom 11 Juni 1854 verbietet lediglich die Vereinigung zu gemeinsamen Petitionen oder Adressen. Weitere die bezügliche Materie betreffende Gesetze sind mir nicht bekannt. Ich bin desshalb geneigt anzunehmen dass die königl. holsteinische regierung sich in Bezug auf den Inhalt der bestehenden Gesetzgebund im Irrthum befindet, und möchte durch die öffentliche Anregung dieses Thema's Veranlassung zur Aufklärung desselben geben." Es ist natürlich nicht daran zu denken dass die holsteinische Regierung sich auf eine Rechtfertigung der ihr aus Kopenhagen dictirten Massregel einlassen wird.

(Allgemeine Zeitung 9. maj 1863)

*** Fra Slesvig-Holsten, 6. maj. Selv de danske aviser lægger ikke længere skjul på, at de tumulter der fandt sted den 27.-28. april i Altona, blev brugt som påskud til den militære besættelse af denne by og hele hertugdømmet Holsten. Man skal have netop et sådant påskud for at retfærdiggøre besættelsen over for ikke-tyske fremmede lande, og derfor blev de lokale myndigheder i den nævnte by foranlediget til at begå de drengeagtige fejl som tidligere var blevet kritiseret. Alle fordomsfri er nu af den opfattelse efter at freden har været uforstyrret overalt i mere end en uge, at udskejelserne fra Hamborg St. Pauli-pøbelen kunne have været harmløst fjernet uden militærets indgriben den aften den 27. april, og man har ret i dette. Den forhastede, frygtsomme indkaldelse af de danske soldater resulterede kun i manglende autoritet fra de civile myndigheders side. De væbnede styrkers indgriben var så meget desto mere bekymrende fordi den eksisterende troppestyrke i tilfælde af en alvorlig tumult som ikke beløb sig til 200 mand i alt, ikke på afstand ville have været i stand til at klare de samlede angreb fra Hamborg-Altona pøbel. - "Flensb. Ztg." rapporterer om troppeforstærkningerne i selve Holsten fra København: at de midlertidigt skulle bringe den danske troppestyrke op på omkring 1000 mand, som skal kantonneres i Rendsburg, Kiel, Neumünster, Glückstadt, Itzehoe, Altona. Som rapporteret er Altona-garnisonen allerede blevet forstærket fra Rendsburg og Itzehoe. Den 14. bataljon der er stationeret i Lauenburg, indtager i øjeblikket jernbaneknudepunktet nær Büchen (hvor jernbanerne Berlin-Hamburg og Hamburg-Lübeck krydser hinanden), hvor der som tidligere rapporteret, også bygges skanser. Da denne bataljon der har sit rekrutteringsdistrikt i Holsten-Lauenburg, ikke er betroet, vil den samme ifølge "Flensb. Ztg." blive erstattet af en rent dansk troppeafdeling. Neumünster der er vigtig som et knudepunkt for de holstenske jernbaner, har i øjeblikket kun modtaget en eskadron af det sjette dragonregiment stationeret i Itzehoe. For at bringe tropperne til den ønskede styrke på 4.000 mand skal der indkaldes ikke færre end otte årgange. Det er allerede angivet ovenfor, at ovenstående dispositioner kun er midlertidige og kan erstattes enhver dag med mere omfattende. -

*** Aus Schleswig-Holstein, 6 Mai. Dass die Tumulte welche am 27/28 April in Altona stattfanden, und das Vortwand für die militärische Besetzung dieser Stadt wie des ganzen Herzogthums Holstein benutzt worden sind, verhehlen jetzt selbst dänische Blätter nicht mehr. Man musst dem nichtdeutschen Auslande gegenüber eben einen solchen Vortwand haben die Besetzung zu rechtfertigen, und man veranlasste desshalb die Localbehörden der genannten Stadt zu den früher gerügten knabenhaften Missgriffen. Alle Vorurtheilsfreien sind jetzt, nachdem die Ruhe länger als eine woche überall ungestört geblieben ist, der Ansicht dass die Excesse des Hamburger St. Pauli-Pöbels ohne das Einschreiten des Militärs am 27 April an jenem Abend unschädlich verpusst wären, und mit Recht sieht man in dem übereilten ängstlichen Herbeirufen der dänischen Soldaten nur einen Mangel an Autorität auf Seite der Cilvilbehörden. Das Einschreiten der bewaffneten Macht war um so bedenklicher, als bei einem ernstlichen Tumult die vorhandene Truppenstärke, welche im ganzen keine 200 Mann betrug, den vereinten Angriffen des Hamburg-Altonaer Pöbels nicht im entferntesten gewachsen gewesen wäre. - Ueber die Truppenverstärkungen in Holstein selbst meldet die "Flensb. Ztg." aus Kopenhagen: dass dieselben die dänischen Truppenmacht vorläufig auf etwa 1000 Mann bringen sollen, die in rendsburg, Kiel, Neumünster, Glückstadt, Itzehoe, Altona cantonniren werden. Die Altonaer Garnison ist, wie gemeldet, und bereits von Rendsburg und Itzehoe aus verstärkt worden. Das in Lauenburg stationirte 14te Bataillon hält zur Zeit den Eisenbahnknotenpunkt bei Büchen (wo sich die Berlin-Hamburger und die Hamburg-Lübecker Bahnen schneiden) besetzt, wo, wie früher gemeldet, auch Verschanzungen angelegt werden. Da man diesem Bataillon, welches seinen Aushebungsbezirk in Holstein-Lauenburg hat, nicht traut, so wird dasselbe, der "Flensb. Ztg." zufolge, durch eine rein dänische Truppenabtheilung abgelöst werden. Neumünster, das als Knotenpunkt der holsteinischen Bahnen von Wichtigkeit ist, hat einstweilen nur eine Schwadron des in Itzehoe stationirten sechsten Dragoner-Regiments erhalten. Um die Truppen auf die gewünschte Stärke von 4000 Mann zu bringen, dürften nicht weinger als acht Jahrgänge einberufen werden. Dass obige Dispositionen nur vorläufige sind und jeden Tag durch umfassendere ersetzt werden können, ist schon oben angedeutet worden. - 

(Allgemeine Zeitung 10. maj 1863)

Slesvig-Holsten. *** Altona, 9. maj. Forslaget nævnt i går af nogle lokale borgerrepræsentanter om at anmode regeringen om at trække troppeforstærkningerne i denne by tilbage, blev som forventet i forgårs enstemmigt vedtaget af magistraten på byrådsmødet i med en stemme imod - politichefens. Sidstnævnte gik ind for at ansøgningen skulle rettes til følgende; at der med udsigt til større indkvartering af byen skulle bevilges lempelse, nemlig gennem indkvartering af de omkringliggende landsbyer. Da det sidste vil ske alligevel, er der ingen grund til at tillægge det nogen betydning. Den uventede enstemmige imødekommelse af ansøgningen i magistraten (politimesteren hører kun til i denne egenskab af ekstraordinært medlem) karakteriserer tydeligt nok de udøvende og militære myndigheders optræden om aftenen den 27. og 28. april. - Det forlyder fra Itzehoe, at krigsministeriet har givet kommandoen over det lokale 6. dragonregiment ordre til at dirigere de lokale militærdepoter for reserveholdene til Slesvig by. Derfor vil sagen om en tysk føderal eksekution blive mere nøje overvejet. - Til gengæld hører vi fra Flensborg, at der blev transporteret alverdens krigsmateriel mod syd på den sydslesvigske jernbane.

Schleswig-Holstein. *** Altona, 9 Mai. Der gestern erwähnte Antrag einiger hiesigen Deputirtenbürger: die Regierung um Zurücknahme der Truppenverstärkung in hiesiger Stadt zu ersuchen, ist in der vorgestrigen Sitzung beider städtischen Collegien vom Deputirtencollegium, wie zu erwarten war, einstimming, vom Magistrat mit allen gegen eine Stimme - die des Polizeimeisteers - angenommen worden. Letzterer befürwortete dass der Antrag dahin zu richten sey: dass bei der in Aussicht stehenden grössern Einquartierung der Stadt eine Erleichterung, namentlich auch durch eine Bequartierung der umliegenden Dorfschaften, gewährt werden möge. Da letzteres ohnehin geschehen wird, so ist darauf weiter kein Gewicht zu legen. Durch die wider Verhoffen so einstimmige Annahme des Antrags auch im Magistrat (der Politzeimeister gehört demselben nur in dieser Eigenschaft als ausserordentliches Mitglied an) ist das Auftreten der Executiv- und Militärbehörden an den Abenden des 27 und 28 April deutlich genug charakterisirt. - Aus Itzehoe wird gemeldet dass com Kriegsministerium an das Commando des dortigen 6. Dragonerregiments der Befehl ergangen sey die dortigen Militärdepots für die Reservemannschaften nach der Stadt Schleswig zu dirigiren. Demnach würde man den Fall einer deutschen Bundesexecution schon bestimmter ins Auge fassen. - Aus Flensburg hört man andrerseits dass con dort mit der südschleswigschen eisenbah allerlei Kriegsmateriel nach dem Süden befördert worden ist.

(Allgemeine Zeitung 12. maj 1863)

Tumult i Roskilde 14de Mai 1861. (Efterskrift til Politivennen)

Constant Dirckinck-Holmfeld (1799-1880) var i 1806 sammen med faderen optaget i den danske adel. 1813 kom han til København. Han blev 1818 cand.jur. i København, 1819 i Kiel og derefter volontør i Tyske kancelli. 1829 amtsskriver i Schwarzenbeck amt i Lauenburg, fra 1831 med titel af amtmand. Han skrev flittigt om tidens aktuelle politiske og filosofiske spørgsmål. Flere af hans værker findes på Google Books. Som redaktør af Politisches Journal 1838–40 blev han ramt af censur. Han var hverken tilhænger af enevælde eller demokrati, men helstatsmand og gik ind for både den danske og den tyske nationalitets ret i monarkiet og et selvstændigt Slesvig som det forbindende mellemled mellem Danmark og Holsten i en føderativ stat.

I 1840 kom han til København hvor han blev dr. jur. og vedligeholdt sin forbindelse med danske i Sønderjylland. Christian 8. betalte ham for at skrive for ham. I den politiske debat i 1848 advarede han mod yderliggående standpunkter på begge fløje. 

I 1851 købte han den tidligere vandkuranstalt Maglekilde ved Roskilde, en firefløjet ejendom mellem Lille Maglekildestræde og Fiolstræde (nu nedrevet). Hans tilbøjelighed til at gå på tværs af de herskende holdninger gjorde ham mere og mere upopulær i offentligheden.

I starten af 1861 udgav han nogle flyveskrifter mod regeringens optræden over for de holstenske stænder. Se Google Books. Der var muligvis i dagene før markedet i Roskilde sendt politiske agitatorer fra København til Roskilde, for det var især i hovedstaden at de nationale gemytter var på sit højeste. Der var næppe nok i Roskilde til at rejse en så stor forsamling.

(Se også: Henrik Denman: Pøbeloptøjeri Roskilde i 1861)

Ikke tumulterne i maj 1861, men arveprins Frederik Ferdinands bisættelse i Roskilde i 1863. Oscar Carlson (1840-1864). Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Gadeoptøier imod Baron Dirckinck-Holmfeldt. En Korrespondent i Roeskilde skriver til os under 14de Mai:

Igaar Aftes imellem Kl. 10 og 11 blev Vinduesruderne i Maglekilde, Baron Constant Dirckinck-Holmfeldts Bolig og Ejendom, indslagne; saa beklagelig end denne Voldshandling i og for sig er, saa maa dog Baronens publicistiske Virksomhed, hvorved den antages fremkaldt, forekomme endnu beklageligere, og da det tør ventes, at han paa den ham ejendommelige Maade offenlig vil behandle den nævnte Tildragelse, stal jeg meddele en lille Skildring af samme.

Allerede iforgaars viste sig paa offenlig Gade Tegn til, at et Udbrud af den almindelige Uvillie imod Baronen, der her i Roeskilde altid har vidst at gjøre sig farlig misyndet, var i Gjære, idet han, naar han viste sig, forfulgtes med Haansord; ikkedestomindre tog Baronen ikke i Betænkning igaar, da det var Markedsdag, og da en Mængde Fremmede af alle Stænder, lokkede af det smukke Veir, havde samlet sig i Byen, offenlig at vise sig paa de mest befærdede Steder, hvoraf da Følgen blev, at han, overalt haanet og forfulgt, tyede til Politiet om Beskyttelse og, da han ligefrem blev truet med, hvad der vilde skee, forlangte dets Bevogtning af Maglekilde om Aftenen. Politiet indfandt sig ogsaa i sin største Styrke med Politimesteren i Spidsen længe før Kl. 10 paa Stedet, hvor der endnu ikke viste sig noget Tegn paa det frembrydende Uveir; først omtrent Kl. 10 begyndte smaa Hobe at komme tilsyne paa sforskjellige Sider af den meget omfangsrige Bygning, og Rudernes Indslagning ved Hjælp af Stene var snart i livlig Gang, uden at Politiet trods al Anstrengelse formaaede at forhindre det, da de enkelte Hobe hurtig veg tilbage for det, hvorsomhelst det kom hen, men kun for ligesaa hurtig at samle sig, forsynede med nye Stene, paa andre Punkter, idet der paa alle Sider af Bygningerne er anbragt en Mængde Vinduer og der altsaa er rigelig Lejlighed til at slaae Ruder ind; desuden vedligeholdt mange spredte Individer fra dækkede Stillinger et heftigt Bombardement, uden at det paa Grund af Mørket var muligt at faae dem fat. Først omtrent Kl. 11, men dog forinden den tilkaldte Styrke af Borgervæbningen havde kunnet samle sig, formaaaede man at standse det paabegyndte Ødelæggelsesværk, der vistnok kun ved Politiets Anstrengester indskrænkedes til det nu synlige Omfang, thi Lysten til at gaae Bygningernes Ejermand saa nær som muligt var meget fremtrædende blandt Angriberne. Der er maaskee neppe en heel Rude i hele Maglekildes Ydervinduer tilbage, og mulig har en eller anden større Steen ramponeret Møbler eller Andet inde i Bygningen; men Ingen af Urostifterne betraadte dog denne. Baron Dirckinck kom selv aldeles ikke tilsyne under hele Optrinet, uagtet det er bekjendt, at han var hjemme; derimod søgte hans Portner at afværge Angrebet ved en lille Tale, og en af hans Sønner saaes stadig ved Politiets Side, tilsyneladende fornemlig for at mærke sig og udpege enkelte Angribere, hvoraf dog, saavidt vides, Ingen blev sat fast, da Mørket og Mængden i Forbindelse med Politiets heri Byen naturligviis ringe numeriske Styrke forhindrede Forfølgningen; hvad iøvrigt Angriberne angaaer, da hørte de til Folk af alle Slags, saaledes som et Marked pleier at føre dem sammen; dog var det aabenbart, at en, om end i hast aftalt Plan ledede dem.

(Dagbladet (København) 15. maj 1861). 

Dagbladets udlægning blev også citeret i Dannevirke 17. maj 1861

Politimesteren var justitsråd Feddersen. Baronen undslap fra sit hus og rejste til Korsør hvor hans familie senere sluttede sig til. Han vendte aldrig tilbage til Danmark. Dagen efter den 14. maj blev boligen påny angrebet og alt hvad der kunne nås udefra blev tilintetgjort inden hoben stoppede kl 5 om morgenen. Politi og borgervæbning udpegede nogle af lederne. 

De fleste danske aviser tog afstand fra volden, men kaldte den undskyldelig. Her nogle eksempler:

Flyveposten 16. maj 1861 noterede "Hvormeget Grund der end kan være til billig Harme over Hr. Baronens mere end hensynsløse Optræden i tydske Blade mod sine politiske Modstandere og sine egne Landsmænd, maae slige Pøbeloptrin dog i høi Grad beklages ... slige Forsøg paa Indførelsen af en Lynch-Justits kunne selv de meest graverende Omstændigheder ikke retfærdiggjøre."

Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 17. maj 1861 ville vide at der var over 800 mennesker der bl.a. råbte "Ud med Slesvig-Holsteneren! Herud med Forræderen" og at der blev smadret over 300 ruder. 

Nykjøbing Avis (Nykøbing S) 18. maj 1861 beklagede det skete, men tilføjede at "de gode Roeskilde Folk i Egenskab af Danske ere blevne saa stærkt udæskede og saa blodigt fornærmede af Baronen, at der er Meget, der taler til Undskyldning for, at de saaledes have skaffet sig en Art Satisfaktion."

Kun Jyllandsposten tog klart afstand fra såvel volden som undskyldningen af samme:

Inteligensmoral. Vi tro det nyttigt at udhæve, at det er i høi Grad dadelværdigt, naar Blade som "Dagbladet", "Folkets Avis" og efter dem naturligvis "Aarhus Stiftstidende" med synligt Velbehag dvæle ved Beskrivelsen af de pøbelaglige Optrin, der den 13de dennes om Aftenen fandt Sted i Roeskilde. Baron Dirckinck-Holmfeldt, der har sin Eiendom, "Magle-kilde", beliggende i Byens umiddelbare Nærhed, fik nemlig alle sine Ruder slaaede ind af en Sværm unge og gamle Gadedrenge. Samme Dag havde der været Marked i Byen, og allerede fra Formiddagen skal man have begyndt med at vælte sig ind paa Baronen, da han viste sig paa Gaden. Politiet var aldeles ude af Stand til at standse Optøierne om Aftenen, der først hørte op Kl. 11 efterat Borgervæbningen var tilkaldt, og næsten alle Ruder vare slaaede ind. Pøbelen har troet at finde en Berettigelse til en saadan Adfærd imod Baronen i den Omstændighed, al han i den senere Tid har udgivet i Tydskland et Skrift om vore Forhold, der baade skal være fuldt af sIesvigholstenske og reaktionære Anskuelser; men det behøver ikke nogen lang Udvikling for at forstaaes, at det røber liden Tro til sin Sag at ville bekæmpe en politisk Modstanders skriftlige Udtalelser med Stenkast og andre drengeagtige Vaaben. Ogsaa vi betragte Baronen som en Modstander i omtrent ethvert politisk Spørgsmaal, og naar vi ikke have forsøgt at bekæmpe hans sidste Skrift, som vi ikke engang have læst, saa er Grunden hertil, at vi, efter Baronens tidligere Skrifter, anse ham for en saa uskadelig Modstander, at det er unødvendigt at imødegaae ham, da hans Meninger i Reglen ere saa forvirrede at de neppe sinde Gjenklang udenfor Maglekilde, og maaske del nærliggende Bidstrup, samt hos nogle saa aristokratiske Personer. Men vil man endelig indlade sig paa at imødegaae en saadan Mand, saa bør man, af Hensyn til sig selv, for alting huske, at man ikke kan gavne Sandheden ved raa Overlast, og at man paa denne Maade hverken overbeviser en Modstander eller skaffer sine Venner nogen sand Glæde. Slige Selvtægtshandlinger ere altid strafværdige og farlige, fordi de dels ere et grovt Brud paa den offentlige Orden og tillige give et slemt Bevis paa Autoriteternes Lunkenhed eller Vanmagt.

(Jyllands-Posten 20. maj 1861).

Dagbladet (København) 22. maj 1861 citerede fra baronens egen version af historien i Altonaer Mercur samtidig med at de afviste og hånliggjorde den. Baronen angreb på skrift de redaktører som havde opfordret til lynchjustits. 

Efter flugten fra Roskilde bosatte familien sig i Hamburg. Her tog han i "Recht und Willkür in Schleswig" tyskernes parti i sprogsagen, men forsvarede efter Frederik VII's død Christian IXs arveret til hertugdømmerne og disses forbindelse med Danmark.

Dirkinck- Holmfelt-Optøierne. Under en af Overretten den 13de d. M. paadømt, fra Roeskilde Kjøbstads Extraret indanket sag, aktioneredes snedkersvend Niels Peter Sørensen Buck og Mesterbrænder Jens Pedersen for Deelagtighed i de den 13de og 14de Mai d. A. ved den Baron C. Dirkinck-Holmfeld tilhørende Eiendom "Maglekilde" stedfundne Optøier samt for Opsætsighed mod Politiet.

Hvad førstnævnte Tiltalte angik, var det oplyst at han under sin Tilstedeværelse ved den Sammenstimlen af Mennesker, som fandt Sted Aftenen den 14de Mai d. A. ved den ovennævnte Ejendom, havde i en ikke ringe Grad deeltaget i de stedfundne Uordener. Idet han. der erkjendte hyppig at have været i Spidsen for Urostifterne, havde ved Hujen og Støien samt ved at raabe "Fremad" opmuntret til Angreb; samt at han, hvem det gjentagne Gange af Politiet blev paalagt at forføie sig bort ikke blot ei havde efterkommet saadant Paalæg, men endogså ad flere Gange søgt at kaste det paa forskjellige steder posterede Politimandskab tilbage. Tiltalte havde derhos ei turdet benegte, at han havde opfordret den ham omgivende Hob til ikke, uagtet Politiets Befalinger, at forføie sig bort, samt at han under Tumulten med begge sine Arme havde grebet fat paa en Politilieutenant, som var iført sin Uniform, men som Tiltalte dog, efter sin Forklaring, i Mørket og Sværmen ei vilde have bemærket at være en saadan.

I Analogi af Forordningen af 5te Juli 1793 § 18 crf. 17 og Forordningen af 4de Oktober 1833 § 16 blev hans Straf bestemt til Fængsel paa Vand og Brød i 4 Gange 5 Dage.

Betræffende den anden Tiltalte, Jens Pedersen, da var det af ham vedgaaet, at han, uagtet gjentagne Gange af Politiet paalagt at forføie sig bort fra Tumulten den 14de Mai om Aftenen, dog atter der havde indfundet sig, og navnlig havde befundet sig i den Hob, som tilsidst af Politiet med Magt maatte splittes ad, og at han, skjøndt kun een Gang, havde raabt Hurra, ligesom han eiheller havde dristet sig til bestemt at benegte, at han paa Opfordring af et Medlem af Politikorpset om at forholde sig rolig havde givet et afslaaende Svar.

Han blev anseet med en abitrair Straf af 15 Rd.s Mulkt til Roeskilde Kjøbstads Politikasse, (Flk. Av.)

(Nykjøbing Avis (Nykøbing S) 19. september 1861.)

Dirckinck-Holmfeldt rejste sagen for Finansudvalget hvor han krævede erstatning da man ikke havde kunnet finde de skyldige i ødelæggelserne. Forsommeren 1870 advarede han den danske regering mod deltagelse i den fransk-tyske krig. Højt op i alderdommen fortsatte han at beskæftige sig med teologiske og politiske emner.