Uro i Altona 27de og 28de April 1863. (Efterskrift til Politivennen)

Den 27. og 28. april 1863 var der uroligheder i personalunionens næststørste by, Altona.

Altona, 28. april. I aftes var der uroligheder på Nobisthor, med nogle anholdelser. Den danske Nordd. Courier skriver: "Så vidt vi har undersøgt kerneborgernes mening efter talrige henvendelser, bliver alle demonstrationer enstemmigt afvist som skadelige og farlige for byen. Mens den opfattelse er lige så korrekt, så var - den besynderlige situation taget i betragtning - de overdrevne sikkerhedsforanstaltninger ikke nødvendige og fremprovokerer den modsatte effekt af den tilsigtede. Man kunne bestemt ønske mådeholden på alle sider." - H. C. modtog følgende besked om den nævnte hændelse: "Som følge af det stærkt besøgte folkemøde for Slesvig-Holstens våbenfæller der fandt sted her i går aftes, fandt der ekstremt tumultariske scener sted i St. Pauli i nat omkring kl. 1. En stor del af de besøgende til mødet var rejst til Altona i meget højt humør, stillede sig ved Nobis- og Hummeltor-portene og sang folkesangen "Schleswig-Holstein" under høje brøl og skrig, mens uromagerne råbte mod det udstationerede danske militær, der da det ville berolige dem, fornærmede dem groft og kastede mursten der var beregnet til en nybygning ved Hummeltor, mod dem. Det er udelukkende på grund af det forhånede militærs mådehold at intet menneskeliv gik tabt blandt uromagerne, som konstant trak sig tilbage til Hamborgs territorium så snart de angrebne gjorde mine til at tage kontrol over dem. Omkring klokken 1 meldte vagten i Sankt Pauli om begivenhederne på rådhuset her, hvorpå de ovennævnte politibetjente straks tog de nødvendige skridt til at genoprette freden og arresterede hovedmændene, tre udenlandske svende. Ved 2-tiden var uromagerne blevet fuldstændigt faldet til ro."

Altona, 28. April. In der verflossenen Nacht gab es am Nobisthor unruhige Auftritte, wobei einige Verhaftungen vorgenommen wurden. Der dänische Nordd. Courier schreibt: "Soweit wir nach vielfachen Erkundigungen die Meinung des Kerns der Bürgerschaft erforscht haben, werden alle Demonstationen als nachtheilig und gefahrbringende für die Stadt einstimming gemissbilligt. Aber ebenso entschieden spricht sich die Ansicht aus, dass bei der eigenthümlichen Lage der Verhältnisse übertriebene Sicherheitsmassregeln nur geignet sind, das Gegentheil der beabsichtigten Wirkung zu erzielen. Mässigung nach allen Seiten dürfte gewiss sehr wünschenswerth sein." - Den H. C. ist über den erwähnten Vorfall folgende Mittheilung fortgegangen: "In Folge der gestern Abend hier stattgehabten stark besuchten öffentlichen Versammling der schleswigholsteinischen Kampfgenossen fanden in der verwichenen Nacht höchst tumultuarische Scenen in St. Pauli statt, die gegen 1 Uhr das Einschreiten unseres Linienmilitärs und der Polizeimannschaft unter Leitung der Politzeibeamten Krohn und Livonius nöthig machten. Ein grosser Theil der Besucher jener Versammlung hatte sich nämlich in sehr gehobener Stimmung nach Altona begeben, am Nobis- und Hummelthor postirt und unter lauten Toben und Schreien die Volkshymne "Schleswigholstein" angestimmt, wobei die Tumultuanten das dort stationirte dänische militär, als dieses sie zur Ruhe verweisen wollte, gröblichst insultirten und ihm Mauersteine, die zu einem Neubau am Hummelthor bestimmt waren, entgegenschleuderten. Der Mässigung des verhöhnten Militärs allein ist es zuzuschreiben, dass kein Menschenleben unter den Tumultuantenzu beklagen ist, die sich fortwährend auf hamburgisches Gebiet zurückzogen, sobald die Angegriffenen Anstalten machten, sich ihrer zu bemächtigen. Gegen 1 Uhr traf vom Patronat in St. Pauli die Meldung jener Vorgänge auf dem Stadthause hier ein, worauf die obenerwähnten Polizeibeamten sofort die nöthigen Schritte zur Wiederherstellung der Ruhe thaten, und drei fremde Handwerksgesellen, die Haupträdelsführer, verhafteten. Um 2 Uhr waren die Tumultuanten vollständig zur Ruhe gebracht."

(Süddeutsche Zeitung. Morgenblatt 30. april 1863)

Hamborg, 28. april. "Hamb. Ztg." bringer følgende bemærkelsesværdige meddelelse: Siden sidste søndag har vores naboby Altona været i stor opstandelse. Om morgenen den nævnte dag gik flere hundrede mennesker, mest tidligere kæmpere for den slesvigholstenske sag, til kirkegården for at besmykke de der begravede kammeraters grave med kranse. Dog fandt de kirkegården besat af politiet (i spidsen politibetjenten, hr. v. Willemoes-Suhm) og militæret med skarpladte våben så de ikke kunne komme ind. Det var først ved middagstid at den massivt voksende skare spredtes. Værtshusholder Eckstorff blev arresteret, men han blev løsladt igen efter to timer med advarslen om ikke at tolerere nogen politiske demonstrationer i hans værtshus, ellers ville den blive lukket. I går (mandag) aften blev demonstrationerne gentaget, og deltagelsen i dem var meget stærk; Mange hamborgere tog til Altona i optog, men blev forhindret i at gå ind til byen ved portene af officerer og militæret som stod opmarcheret med ladte rifler. I selve Altona havde enorme menneskemængder samlet sig (Altona har 50.000 indbyggere), som marcherede gennem gaderne og råbte hurra og sang sangen: "Slesvig-Holsten"; alle vagter var væsentligt forstærkede og hele militæret havde ladte rifler, spændingen varede til langt ud på natten og mange lokaler var så fyldte at det var umuligt at komme ind. Dette var især tilfældet i klosterhaven. Som det blev annonceret overalt i går aftes, forventes der betydelige militære forstærkninger i dag, men spændingen i følelserne stiger hele tiden.

Hamburg, 28. April. Die "Hamb. Ztg." bringt folgende auffallende Mittheiluing: Seit vorigem Sonntag befindet sich unsere Nachbarstadt Altona in grosser Aufregung. Am genannten Tage Morgens begaben sich einige hundert Menschen, meist frühere Kämpfer für die schleswig-holsteinische Sache, nach dem Friedhofe, um die Gräber der daselbst beerdigten Kameraden mit Kränzen zu schmücken; allein sie fanden den Friedhof von Polizei (an deres Spetze der Polizeimester Herr v. Willemoes-Suhm) und Militär, das scharf geladen hatte, besetzt, so dass sie nicht hinein gelangen konnten. Erst gegen Mittag zerstreute sich die mächtig angewachsene Volksmenge. Eine Verhaftung, die des Wirthes Eckstorff, wurde ausgeführt, derselbe jedoch nach zwei Staunden wieder in Freiheit gesetzt und er mit der Warnung entlassen, in seinem Lokale, bei Strafe der Schliessung desselben, keine politischen Demonstrationen zu dulden. Gestern (Montag) Abend wiederholten sich die Demonstrationen von Neuem und war die Betheilugung daran sehr stark; viele Hamburger gingen in Zügen nach Altona, wurden jedoch an den Thoren von Offizianten und Militär, welches mit geladenen Gewehren aufmarschirt war, abgehalten, in die Stadt zu gehen; in Altona selbst hatten sich ungeheure Menschenmassen (Altona zählt 50,000 Einwohner) angesammelt, welche unter Hurrah-Rufen durch die Strassen zogen, und das Lied: "Schleswig-Holstein" sangen; sämmtliche Wachen waren bedeutend verstärkt, und führte alles Militär geladene Gewehre, die Aufregung währte bis spät in die Nacht und waren viele Lokale so angefüllt, dass nich hinein zu gelangen war; hauptsächlich war diess im Konventgarten der Fall. Wie gestern Abend überall mitgetheilt wurde, wird heute bedeutende Verstärkung des Militärs erwartet, jedoch ist die Aufregung der Gemüther jedenfalls noch im Steigen begriffen.

(Aschaffenburger Zeitung: amtliches Organ der NSDAP und der Staats- und Gemeindebehörden 1. maj 1863)

Slesvig-Holsten, Altona, 27. april. En række lokale borgere der deltog i den slesvigholstenske krig, havde besluttet at kranse gravene af de tidligere krigskammerater begravet på den lokale kirkegård, og i går havde de kranse og andre pyntgenstande med til dette formål. Projektet blev dog diskuteret og igangsat så offentligt at både pladskommandanten og det kongelige politi havde kendskab til det. Da de kom til kirkegården, havde en afdeling infanterister sammen med politibetjente omringet den og nægtet de nyankomne adgang til kirkegården. Da det var klart at der ikke kunne gøres noget imod en sådan barriere, besluttede den større skare at trække sig tilbage. Kroejer Karl Eckstorff der dengang var slesvigholstensk infanteriløjtnant, krævede dog adgang til kirkegården og blev da han insisterede på dette krav, til slut ført i fængsel, men efter flere timers fængsel måtte han betale 6 thaler R.M. for at blive løsladt. Hr. Eckstorff har nu protesteret mod den politiprocedure der blev forøvet mod ham; På den anden side erfarer vi dog at der vil blive indledt en undersøgelse af de lokale myndigheder mod enkeltpersoner i kransdeputationen; hvorimod gårsdagens rygte vedrørende kommandant oberst von Scharffenberg om at denne telegrafisk skulle have ønsket forstærkninger af infanteri og kavaleri fra Kiel og Wandsbeck er grundløs. (N.Z.)

Schleswig-Holstein. Altona, 27 April. Eine Anzahl hiesiger Bürger welche an dem schleswig-holsteinischen Krieg theilgenommen, hatte die Bekränzung der Grabstätten der auf dem hiesigen Friedhof beerdigten vormaligen Kriegscameraden beschlossen, und gestern führten sie zu diesem Zweck Kränze und sonstige Decorationsgegenstände mit sich. Das Vorhaben war aber so öffentlich besprochen und eingeleitet worden, dass sowohl die Platzcommandantur als auch das kgl. Polizeiamt Kunde davon erhalten mussten. Als sie zu dem Friedhof kamen, hatte eine Abtheilung Infanteristen in Gemeinschaft mit Polizeiofficianten letzteren umstellt, und verweigerte den Ankömmlingen den Zutritt zu dem Gottesacker. Da einleuchtend war dass wider eine solche Absperrung nichts unternommen werden konnte, beschloss die grössere Menge den Rückzug; der Gastwirth Karl Eckstorff, welcher seiner Zeit schleswig-holsteinischer Infanterielieutenant war, verlangte gleichwohl den Zutritt zum Friedhof, und wurde, als er auf dieser Forderung beharrte, schliesslich ins Gefängniss abgeführt, jedoch nach mehrstündiger Haft gegen Entrichtung von 6 Thlrn. R. M. wieder freigegeben. Hr. Eckstorff hat hun gegen das an ihm versuchte polizeiliche Verfahren protestiert; andererseits aber erfahren wir dass abseiten der hiesigen Autoritäten gegen einzelne der Bekränzungsdeputation eine Untersuchung eingeleitet werden wird, wohingegen das gestrige Gerücht, betreffend eine von dem Commandanten Obersten v. Scharffenberg aus Kiel und Wandsbeck auf telegraphischem Weg verlangt Verstärkung an Infanterie und Cavallerie, jeglichen Grundes entbehre. (N. Z.)

(Allgemeine Zeitung 1. maj 1863)

Hansestæder. Hamborg. Det kan ikke overraske at de seneste skridt fra den danske regerings side har vakt aldrig så megen dyb indignation, især hos os og i vores naboby Altona. Det der siden er sket fra de tyske stormagters side, kan i det mindst berolige befolkningen i Slesvig-Holsten, selvom enhver fornuftig person indser at som tingene desværre er i Tyskland, næppe vil ske andet. I mellemtiden er holstenerne begyndt at røre på sig og har i det omfang det overhovedet kunne ske, anlagt sag mod Danmarks uberettigede handlinger der håner traktaterne. Man ved allerede fra forskellige aviser hvordan man fra dansk side reagerede på disse såkaldte demonstrationer. Der er et stort antal slesvigholstenske våbenfæller i Altona og Hamborg, som umuligt kunne ignorere hvad der skete ved at forholde sig fuldstændig tavs. Derfor har nogle folk fra Slesvig-Holsten anført af grev A. v. Baudissin og som omfattede lægerne Bahnson og Eggers sammen med et par andre, holdt et møde sidste mandag (27. april) i den lokale klosterhave, hvor omkring 2.000 mennesker deltog, og hvor følgende resolutioner blev enstemmigt vedtaget: 1) Målet for vores bestræbelse er et tæt sammenknyttet, forfatningsmæssigt frit Slesvig-Holsten der er tæt forbundet med Tyskland. 2) Målet kan kun nås gennem fuldstændig adskillelse af hertugdømmerne fra Danmark, hvilket sker i det øjeblik, hvor den oldenborgske mandsstamme uddør i Danmark og hertugdømmernes særskilte arvefølge træder i kraft. 3) Det er derfor det tyske forbunds og de tyske stormagters uundgåelige pligt at udtræde af traktaterne af 1851/52, som gentagne gange blev overtrådt af Danmark og brudt ved loven af ​​30. marts, og i særdeleshed fra London-protokollen af 8. marts som aldrig blev anerkendt af Forbundsdagen maj 1852 til at give afkald på åbent og utvetydigt, og at anerkende intet andet grundlag for deres videre politiske handlen mod Danmark end forbundsbeslutningen af ​​17. september 1846. 4) Hertugdømmernes især Slesvigs situation og det tyske folks ære kræver at det tyske forbund om nødvendigt gennem folkeretten, gennemtvinger genoprettelse af føderale rettigheder. 5) Vi forpligter os til lovligt at implementere og repræsentere disse principper efter bedste evne - Den talrige forsamling som der her ikke blev nogen hindringer i vejen for, spredte sig stille og roligt. I Altona hvor man dagen før bekransningen af ​​de faldne våbenfællers grave til minde om årsdagen for Slaget ved Kolding (23. april 1949) var blevet forhindret af det danske militær udstationeret på den nye kirkegård, havde man sandsynligvis frygtet upopulære demonstrationer. Militæret blev derfor indsat ved Nobisthor (på Altona-siden). I forstaden St. Pauli på Hamborgs område, samledes betydelige menneskemængder så snart mørket faldt på, og det danske militær blev udfordret med sangen "Schleswig-Holstein etc.", sikkert også andre uforsvarlige ting. Hamborg-siden rekvirerede militæret i god tid og spredte mængden, skønt med besvær, var der ingen yderligere uorden. I aftes gentog uroen sig i både Altona og St. Pauli, og der blev foretaget en del anholdelser. Bedre bliver det nok ikke denne aften da stemningen er meget ophidset, og offentligheden har været mest forbitret over lukningen af ​​kirkegården. Ifølge rapporter er Altona ved at indkvartere 1.000 mand for at forhindre yderligere demonstrationer. Vi afviser bestemt enhver skandale eller provokation der kan føre til et muligt sammenstød, men hvis der skulle ske noget uheldigt, ville vi i sidste ende kun skulle give den danske regering skylden for selv det værste.

Hansestädte. * Hamburg, 29. April. Es kann nicht auffallen dass nie neuesten Schritte der dänischen Regierug vorzugsweise bei uns und in unserer Nachbarstadt Altona eine tiefgehende Indignation hervorgerufen haben. Was seitdem von Seiten der deutschen Grossmächte geschehen ist, kann am wenigsten die Bevölkerung Schleswig-Holsteins beruhigen, obwohl jeder Vernünftige sehr wohl einsieht dass, wie leider die Dinge in Deutschland liegen, kaum etwas anderes geschehen konnte. Inzwischen haben die Holsteiner sich zu regen begonnen und, soweit diess überhaupt geschehen konnte, Rechtsverwahrung gegen das unberechtigte, der Verträge spottende Vorgehen Dänemarks eingelegt. Wie man dänischerseits diese sogenannten Demonstrationen aufgenommen hat, wissen Sie bereits aus verschiedenen Zeitungen. In Altona und Hamburg hält sich eine grosse Anzahl schleswig-holsteinischer Kampfgenossen auf, die unmöglich das Geschehene durch gänzliches Stillschweigen ignoriren konnten. Es beriefen dessshalb einige Schleswig-Holsteiner, an deren Spitze der Graf A. v. Baudissin, die Doctoren Bahnson und Eggers nebst einigen andern standen, am letzten Montag (den 27 April) eine Versammlung im hiesigen Conventgarten, die von etwa 2000 Personen besuch wurde, und in welcher man einstimmig folgende Resolutionen fasste: 1) Das Ziel unsers Strebens ist ein eng verbundenes verfassungsmässig freies, an Deutschland eng angeschlossenes Schleswig-Holstein. 2) Das Ziel kann nur erreicht werden durch vollständige Trennung der Herzogthümer von Dänemark, welche in dem Augenblick eintritt wo der Oldenburger-Mannstamm in Dänemark ausstirbt, und die gesonderte erbfolge der Herzogthümer zur Geltung kommt. 3) Es ist deshalb die unabweisliche Pflicht des deutschen Bundes und der deutschen Grossmächte, sich von den durch Dänemark wiederholt verletzten und durch den Act vom 30 März gebrochenen Verträgen von 1851/52, und namentlich von dem durch den Bundestag niemals anerkannten Londoner Protokoll vom 8 Mai 1852 offen und unzweitdeutig loszusagen, und keine andere Grundlage für ihre fernere politische Action gegen Dänemark anzuerkennen als den Bundesbeschluss vom 17 Sept. 1846. 4) Die Lage der Herzogthümer, namentlich Schleswigs, und die Ehre des deutschen Volks erfordern gebieterisch dass der deutsche Bund, nöthigenfalls durch völkerrechtliche gewalt, die Wiederherstellung der Bundesrechte erzwinge. 5) Wir verpflichten uns diese Grundsätze auf gesetzlichem Wege nach besten Kräften zu bervreiten und zu vertreten - Die zahlreiche Versammlung, welcher hierorts keinerlei Hinderniss in den Weg gelegt wurde, gieng ruhig auseinander. In Altona aber, wo am Tage vorher die Bekrøänzung der Gräber der gefallenen Kampfgenossen zur erinnerung an den Jahrestag der Schlacht vom Kolding (23 April 1949) durch aufgestelltes dänisches Militär am neuen Kirchhof verhindert worden war, fürchtete man wahrscheinlich missliebige Demonstrationen. Man hatte deshalb am Nobisthor (auf Altonaer Seite) Militär aufmarschiren lassen. In der Vorstadt St. Pauli, auf Hamburger Territorium, sammelten sich schon bei Anbruch der Dunkelheit beträchtliche Menschenmassen, die schliesslich das dänische Militär durch Absingung des Liedes "Schleswig-Holstein etc." reizten, wohl auch noch andern nicht zu rechtfertigenden Unzig trieben. Da noch rechtzeitig hamburgischerseits Militär requirirt und die Menge von diesem, obwohl mit Mühe, zerstreut wurde, so fielen weiter keine Unordnungen vor. Gestern Abend wiederholte sich der Lärm sowohl in Altona als in St. Pauli, und es wurden ziemlich viele Verhaftungen vorgenommen. Wahrscheinlich geht es heute Abend nicht besser her, da die Gemüther heftig erregt sind und das Publicum am meisten durch die Sperrung des Kirchhofs erbittert worden ist. Dem Vernehmen nach steht Altona eine Einquartierung von 1000 Mann bevor, um weitere Demonstrationen zu verhindern. Wir missbilligen gewiss jeden Skandal und jede Provocation welche zu einem möglichen Zusammenstoss führen könnte, sollte aber irgendetwas ungehöriges geschehen, so müssten wir schliesslich auch für das schlimmste nur die dänische Regierung verantwortlich machen. 

(Allgemeine Zeitung 3. maj 1863)

Optøierne i Altona og paa Grændsen imellem denne Stad og Hamborg synes nu at være til Ende. Ifølge Breve til "Berl. Tid." har endeel anseete Borgere i Altona anmodet Øvrigheden om at trække de extraordinaire Skildvagter ind, og de have selv tilbudt at overtage Sikkerhedstjenesten i Staden og at sørge for Rolighedens Opretholdelse. I Onsdags Aftes blev Roligheden heller ikke forstyrret; nogle Nysgjerrige forsamlede sig vel ved Nobis- og Hummel-Portene, men da de ingen Skildvagter saae, gik de snart hjem. Ved Optøierne i Mandags og i Tirsdags Aftes ere omtrent 30 Personer, alle tilhørende de laveste Folkeclasser, blevne fængslede. Det var i det Hele kun den simpleste Pøbel, der har deeltaget i Optøierne. Bærmen af de saakaldte "Schleswigholsteinische Kampfgenossen", et Selskab, der indeholder mange urene Elementer, skal have været fortrinlig virksom; men den egentlige Borgerclasse i Altona har ikke blot ikke deeltaget i Urolighederne, men udtaler ogsaa paa alle Maader sin bestemte Misbilligelse af det Forefaldne, ligesom den paa den anden Site lader Øvrighedens og navnlig Militairets Optræden vederfares den største Anerkjendelse. - Ved Optøierne i Tirsdags, da Militairet rømmede Gaderne, fandt, efter s. Bl., ingen activ Modstand Sted, med Undtagelse af nogle Steenkast; kun forsøgte en Klynge at afvæbne en Soldat, der fra Vagten var sendt med Melding, men ved Brugen af sin Sabel banede han sig Vei.

Det hamborgske Politie har ydet god Medvirkning.

I Hamb. Corresp. protestere Lederne af Mødet i det Wormerske Locale mod at Optøierne i Mandags skulle være foranledigede ved det der Forefaldne. Grev A. Baudissin vil endog væsentligt have bidraget til ved Formaninger og deslige at have beroliget Hamborger Pøbelen.

2 kompagnier af 9de Bat. skulle, efter "Flkbl.", allerede være afgaaede fra Rendsborg til Altona.

Ogsaa i Kiel har der, efter Byens Av., Natten til i Søndags fundet et Sammenstød Sted imellem nogle Underofficerer ved den i Kiel garnisonerende 8de Bataillon og nogle Studenter, af hvilke 4 eller 5 skulle vare blevne qvæstede. Flere Studenter bleve fængslede. Det hele Optrin, som siges at have vakt megen Opsigt i Kiel, bliver nu gjort til Gjenstand for nærmere Undersøgelse.

I Itzehoe og Lübeck har der ligeledes været afholdt Møder for at vedtage slesvigholsteenske Resolutioner.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 4. maj 1863).

Altona, 2. maj. I dag ankom 100 mand hertil fra Rendsburg for midlertidigt at forstærke den lokale garnison, efter ordre fra krigsministeriet. Mod slutningen af ​​næste uge ankommer 650 mand på orlov fra 20. bataljon her, som så vil øge antallet af lokale tropper, bortset fra de 100 mand fra Rendsburg, hvis opholdstid er usikker, fra 200 til 850. Selvfølgelig er urolighederne blevet undertrykt her. En gentagelse af det samme anses dog for ganske mulig, og især på grund af Hamborgs umiddelbare nærhed, hvis pøbel fra forstaden St. Pauli virker ansporende på Altonas ungdom og forårsager udskejelser mod det ganske harmløse militær som ellers er velforberedt mod eventuelle nye angreb. - I går ankom som sidste medlem præsidenten for den nye "holstenske regering", grev Moltke, til Plön, og den ovennævnte myndighed begynder nu at træde i kraft der. Samme udstedte i forgårs et patent i København hvorigennem det som følge af de i flere forsamlinger i landet vedtagne resolutioner om den politiske situation i Holsten og de politiske demonstrationer og fredsforstyrrelser der indtraf i Altona, mindede om at det i henhold til den eksisterende lovgivning overhovedet er ulovligt og strafbart at holde politiske møder. Stænderforsamlingen anmodede i sin sidste samling om ophævelse af disse og flere andre restriktioner; Men regeringen vil ikke haste med at efterkomme denne anmodning nu.

Altona, 2 Mai. Heute sind hier von Rendsburg nach einem erst gestern dort angelangten Befehl des Kriegsministeriums 100 Mann zur interimistischen Verstärkung der hiesigen Garnison eingetroffen. Gegen Ende nächster Woche werden 650 Mann beurlaubte des hier befindlichen 20. Bataillons ankommen, durch welche dann die Menge der hiesigen Truppen, abgesehen von jenen 100 Mann aus Rendsburg, deren Aufenthaltszeit ungewiss ist, von 200 auf 850 steigt. Die unruhen sind freilich hier unterdrückt; man hält aber eine Wiederholung derselben für leicht möglich, und will namentlich wegen der bedrohlichen Nähe Hamburgs, dessen Pöbel von der Vorstadt St. Pauli her anstechend auf die Altonaer jugend einwirkt und Excesse gegen das sonst hier ganz harmlos sich bewegende Militär veranlasst, gegen etwanige neue Angriffe stark gerüstet seyn. - Gestern traf als das letzte Mitglied der Präsident der neuen "holsteinischen Regierung," Graf Moltke, in Plön ein, und es beginnt nun die dortige Wirksamkeit der genannten Behörde. Dieselbe hat noch am vorgestrigen Tage von Kopenhagen ais ein Patent erlassen, durch welches, in Folge der in mehreren Versammlungen des Landes gefassten Resolutionen über die politische Lage Holsteins und der i Altona vorgefallenen politischen Demonstrationen und Ruhestörungen, in Erinnerung gebracht wird dass nach der bestehenden gesetzgebung die Abhaltung politischer Versammlungen überhaupt unstatthaft und strafbar ist. Die Stänceversammlung hat in ihrer letzten Session die Aufhebung dieser und mehrerer anderen Einschränkungen beantragt; die Regierung wird sich aber jetzt nicht beeilen diesem Verlangen nachzukommen.

(Allgemeine Zeitung 5. maj 1863)

Altona, 6. maj. De danske garnisoner bliver nu forstærket i Rendsburg, Kiel og Altona, kavaleriet sendes fra Itzehoe til Neumünster, hvor Altona-Kiel jernbanen forbindes med Altona-Rendsburg jernbanen, for hurtigt at være til stede hvor det måtte være nødvendigt. Her i Altona ventes i alt 1.600 mand at blive indkvarteret hos borgerne, og to artilleribatterier er allerede på vej, det ene fra Flensborg og det andet fra Rendsborg. Vi tror dog ikke at den danske hær umiddelbart vil blive sat på krigsfod. De lokale kommunale myndigheder vil formentlig protestere mod forøgelsen af garnisonen og den deraf følgende indkvarteringsbyrde. Denne protest er glimrende motiveret i nutidens "Nord. Courier", og skylden for de seneste begivenheder i Altona, som kan have været meget bekvemme for den danske regering, pålægges politimesteren og det danske ministerium.

Altona, den 6. Mai. Es werden jetzt in Rendsburg, Kiel und Altona die dänischen Garnisonen verstärkt, die Cavallerie wird von Itzehoe nach Neumünster, wo sich die Altona-Kieler eisenbahn an die Altona-Rendsburger anschliesst, geschickt, um überall, wo es nothwendig erscheint, schleunigst zur Hand zu sein. Hier in Altona werden im ganzen 1600 Mann erwartet, die bei den Bürgern einquartirt werden sollen, und von Artillerie sind bereits 2 Batterien, eine von Flensburg, die andre von Rendsburg unterwegs. An eine sofortige Versetzung der Dänischen Armee auf den Kriegsfuss glauben wir jedoch nicht. Die hiesigen Städtischen Behörden werden wohl gegen die Vermehrung der Garnison und die dadurch entstehende Einquartierungslast remonstriren. Diese Remonstration wird in dem heutigen "Nord. Courier" trefflich motivirt und die Schuld an den letzten Vorgängen in Altona, welche vielleich der Dänischen Regierung sehr gelegen gekommen sein mögen, dem Polizeimeister und em Dänischen Ministerium beigemessen.

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 8. maj 1863)

Fra Slesvig-Holsten, 5. maj. Det var forudsigeligt at den københavnske regering ville bruge begivenhederne i april som var dem meget uvelkomne, som et påskud for at oversvømme landet med danske tropper. Ved denne lejlighed fik man lejlighed til at støtte sig på råd fra den københavnske presse, der krævede hverken mere eller mindre end den højeste form for belejringstilstand i Holsten. Faktisk bliver garnisonerne på de tre mest fremtrædende steder i dette hertugdømme, Altona, Kiel og Rendsburg, forstærket betydeligt. For at gennemføre denne foranstaltning kræves en betydelig forøgelse af det nuværende antal tropper, og det er i hvert fald sandsynligt at det hævdes at de i Holsten kantonnerede bataljoner, hvis antal for tiden ikke overstiger 200 mand, bør forhøjes til 800 mand. Ifølge andre nyheder er mobiliseringen af ​​hele hæren nært forestående. Sikkert er at indkaldelsen af ​​årets rekrutter, som efter nye regler først er planlagt til sensommeren, skulle finde sted i maj denne gang. Omfanget hvormed antallet af tropper skal øges, kan ses af at Altona hvis garnison hidtil knap har overskredet 200, snart vil glæde sig over en stigning til 1600 mand. Om forlægningen af ​​det holstenske forbundskontingent i hjemlandet, som tidligere blev diskuteret hist og her selv i København - dog ikke officielt - er der nu blevet helt stille. - Bekendtgørelsen fra den holstenske regering af 30. april - som har haft base i Plön siden 1. maj - indeholdende forbuddet mod alle møder og demonstrationer, bliver naturligvis mødt med generel misbilligelse. Altonaer Mercur skriver: "Gårsdagens nummer bragte en meddelelse fra den kongelige Holsten-regering der minder offentligheden om "at det at holde politiske møder er ulovligt og straffes i henhold til den eksisterende lovgivning". Det ville have været ønskeligt om myndigheden på samme tid havde oplyst hvilke af lovene man henviste til. Forbundsdekretet af 5. juli 1832, offentliggjort ved kancellipatent af 21. september 1846, siger intet andet end at ekstraordinære offentlige forsamlinger og offentlige festivaler ikke kan finde sted uden forudgående varsel. Godkendelsen af ​​den kompetente myndighed kan evt. finde sted, og at selv ved tilladte offentlige sammenkomster og offentlige højtider ikke bør tolereres offentlige taler med upolitisk indhold. § 7 i grundlovsforordningen af ​​11. juni 1854 forbyder kun sammenslutning til fælles andragender eller taler. Jeg er ikke bekendt med andre love, der vedrører det pågældende spørgsmål. Jeg er derfor tilbøjelig til at antage, at den komgelige holstenske regering tager fejl med hensyn til indholdet af den eksisterende lovgivning og vil gerne give mulighed for afklaring af dette spørgsmål ved offentligt at stimulere dette spørgsmål." Det er naturligvis udelukket at tænke sig at den holstenske regering vil indlade sig på at følge et diktat som den havde modtaget fra København.

Aus Schleswig-Holstein, 5. Mai. Es war vorauszusehen dass die Kopenhagener Regierung die ihr an und für sich sehr unwillkommenen Ereignisse des Aprils als Vorwand benutzen würde um das Land mit dänischen Truppen zu überschwemmen. Durfte sie sich bei dieser Gelegenheit doch auf den veistand der Kopenhagener Presse berufen, welche nichts mehr und nichts weniger verlangte als für Holstein den Belagerungsstand in optima forma. In der That werden die Besatzungen der drei hervorragendsten Plätze in diesem Herzogthum, Altona, Kiel und Rendsburg, bedeutend verstärkt. Zur Durchführung dieser Massregel bedarf es einer bedeutenden Erhöhung des augenblicklichen Standes der Truppentheile, und es ist jedenfalls wahrscheinlich wenn behauptet wird dass die in Holstein cantonnirenden Bataillone, deren Stand zur Zeit 200 Mann nicht übersteigt, auf 800 Mann gebracht werden sollen. Nach andern Nachrichten steht sogar die Mobilmachung der ganzen Armee bevor. Sicher ist dass die nach neueren Bestimmungen erst im Spätsommer angesetzte Einberufung der diessjährigen Recruten diessmal schon im Mai erfolgen soll. In welchem Massstab die Erhöhung des Truppenstandes erfolgen soll, ersieht man daraus dass Altona, dessen Garnison bisher die Zahl von 200 kaum überstieg, demnächst mit einer Vermehrung derselben um 1600 Mann erfreut werden wird. Von der früher selbst in Kopenhagen hie und da - wenn auch nicht officiell - besprochenen Verlegung des Holsteinischen Bundescontingents in die Heimath ist es jetzt ganz still geworden. - Die Bekanntmachung der holsteinischen Regierung - welche beiläufig seit dem 1 Mai in Plön residirt - vom 30 April, enthaltend das Verbot aller Versammlungen und Demonstrationen, erfährt natürlich die allgemeine Missbilligung. So schreibt man dem Altonaer Mercur: "Ihre gestrige Nummer brachte eine Bekanntmachung der königl. holsteinischen Regierung, welche dem Publicum in Erinnerung bringt "dass die Abhaltung politischer versammlungen nach der bestehenden Gesetsgebung unstatthaft und strafbar ist." Es wäre wünschenswerth gewesen dass die Behörde zugleich mitgetheilt hätte welches Stück der "bestehende Gesetzgebund" dieses Verbot enthält. Von den Gesetzen an die man möglicher Weise denken könnte, besagt der durch Kanzleipatent vom 21 Sept. 1846 publicirte Bundesbeschluss vom 5 Juli 1832 nichts anders als dass ausserordentliche Volksversammlungen und Volkdsfeste nicht ohne vorgängige Genehmigung der competenten Behörde stattfinden dürfen, und dass auch bei erlaubten Volksversammlingen und Volksfesten das halten öffentlicher Reden nichtpolitischen Inhalts nicht geduldet werden soll. Der § 7 der Verfassungsverordnung vom 11 Juni 1854 verbietet lediglich die Vereinigung zu gemeinsamen Petitionen oder Adressen. Weitere die bezügliche Materie betreffende Gesetze sind mir nicht bekannt. Ich bin desshalb geneigt anzunehmen dass die königl. holsteinische regierung sich in Bezug auf den Inhalt der bestehenden Gesetzgebund im Irrthum befindet, und möchte durch die öffentliche Anregung dieses Thema's Veranlassung zur Aufklärung desselben geben." Es ist natürlich nicht daran zu denken dass die holsteinische Regierung sich auf eine Rechtfertigung der ihr aus Kopenhagen dictirten Massregel einlassen wird.

(Allgemeine Zeitung 9. maj 1863)

*** Fra Slesvig-Holsten, 6. maj. Selv de danske aviser lægger ikke længere skjul på, at de tumulter der fandt sted den 27.-28. april i Altona, blev brugt som påskud til den militære besættelse af denne by og hele hertugdømmet Holsten. Man skal have netop et sådant påskud for at retfærdiggøre besættelsen over for ikke-tyske fremmede lande, og derfor blev de lokale myndigheder i den nævnte by foranlediget til at begå de drengeagtige fejl som tidligere var blevet kritiseret. Alle fordomsfri er nu af den opfattelse efter at freden har været uforstyrret overalt i mere end en uge, at udskejelserne fra Hamborg St. Pauli-pøbelen kunne have været harmløst fjernet uden militærets indgriben den aften den 27. april, og man har ret i dette. Den forhastede, frygtsomme indkaldelse af de danske soldater resulterede kun i manglende autoritet fra de civile myndigheders side. De væbnede styrkers indgriben var så meget desto mere bekymrende fordi den eksisterende troppestyrke i tilfælde af en alvorlig tumult som ikke beløb sig til 200 mand i alt, ikke på afstand ville have været i stand til at klare de samlede angreb fra Hamborg-Altona pøbel. - "Flensb. Ztg." rapporterer om troppeforstærkningerne i selve Holsten fra København: at de midlertidigt skulle bringe den danske troppestyrke op på omkring 1000 mand, som skal kantonneres i Rendsburg, Kiel, Neumünster, Glückstadt, Itzehoe, Altona. Som rapporteret er Altona-garnisonen allerede blevet forstærket fra Rendsburg og Itzehoe. Den 14. bataljon der er stationeret i Lauenburg, indtager i øjeblikket jernbaneknudepunktet nær Büchen (hvor jernbanerne Berlin-Hamburg og Hamburg-Lübeck krydser hinanden), hvor der som tidligere rapporteret, også bygges skanser. Da denne bataljon der har sit rekrutteringsdistrikt i Holsten-Lauenburg, ikke er betroet, vil den samme ifølge "Flensb. Ztg." blive erstattet af en rent dansk troppeafdeling. Neumünster der er vigtig som et knudepunkt for de holstenske jernbaner, har i øjeblikket kun modtaget en eskadron af det sjette dragonregiment stationeret i Itzehoe. For at bringe tropperne til den ønskede styrke på 4.000 mand skal der indkaldes ikke færre end otte årgange. Det er allerede angivet ovenfor, at ovenstående dispositioner kun er midlertidige og kan erstattes enhver dag med mere omfattende. -

*** Aus Schleswig-Holstein, 6 Mai. Dass die Tumulte welche am 27/28 April in Altona stattfanden, und das Vortwand für die militärische Besetzung dieser Stadt wie des ganzen Herzogthums Holstein benutzt worden sind, verhehlen jetzt selbst dänische Blätter nicht mehr. Man musst dem nichtdeutschen Auslande gegenüber eben einen solchen Vortwand haben die Besetzung zu rechtfertigen, und man veranlasste desshalb die Localbehörden der genannten Stadt zu den früher gerügten knabenhaften Missgriffen. Alle Vorurtheilsfreien sind jetzt, nachdem die Ruhe länger als eine woche überall ungestört geblieben ist, der Ansicht dass die Excesse des Hamburger St. Pauli-Pöbels ohne das Einschreiten des Militärs am 27 April an jenem Abend unschädlich verpusst wären, und mit Recht sieht man in dem übereilten ängstlichen Herbeirufen der dänischen Soldaten nur einen Mangel an Autorität auf Seite der Cilvilbehörden. Das Einschreiten der bewaffneten Macht war um so bedenklicher, als bei einem ernstlichen Tumult die vorhandene Truppenstärke, welche im ganzen keine 200 Mann betrug, den vereinten Angriffen des Hamburg-Altonaer Pöbels nicht im entferntesten gewachsen gewesen wäre. - Ueber die Truppenverstärkungen in Holstein selbst meldet die "Flensb. Ztg." aus Kopenhagen: dass dieselben die dänischen Truppenmacht vorläufig auf etwa 1000 Mann bringen sollen, die in rendsburg, Kiel, Neumünster, Glückstadt, Itzehoe, Altona cantonniren werden. Die Altonaer Garnison ist, wie gemeldet, und bereits von Rendsburg und Itzehoe aus verstärkt worden. Das in Lauenburg stationirte 14te Bataillon hält zur Zeit den Eisenbahnknotenpunkt bei Büchen (wo sich die Berlin-Hamburger und die Hamburg-Lübecker Bahnen schneiden) besetzt, wo, wie früher gemeldet, auch Verschanzungen angelegt werden. Da man diesem Bataillon, welches seinen Aushebungsbezirk in Holstein-Lauenburg hat, nicht traut, so wird dasselbe, der "Flensb. Ztg." zufolge, durch eine rein dänische Truppenabtheilung abgelöst werden. Neumünster, das als Knotenpunkt der holsteinischen Bahnen von Wichtigkeit ist, hat einstweilen nur eine Schwadron des in Itzehoe stationirten sechsten Dragoner-Regiments erhalten. Um die Truppen auf die gewünschte Stärke von 4000 Mann zu bringen, dürften nicht weinger als acht Jahrgänge einberufen werden. Dass obige Dispositionen nur vorläufige sind und jeden Tag durch umfassendere ersetzt werden können, ist schon oben angedeutet worden. - 

(Allgemeine Zeitung 10. maj 1863)

Slesvig-Holsten. *** Altona, 9. maj. Forslaget nævnt i går af nogle lokale borgerrepræsentanter om at anmode regeringen om at trække troppeforstærkningerne i denne by tilbage, blev som forventet i forgårs enstemmigt vedtaget af magistraten på byrådsmødet i med en stemme imod - politichefens. Sidstnævnte gik ind for at ansøgningen skulle rettes til følgende; at der med udsigt til større indkvartering af byen skulle bevilges lempelse, nemlig gennem indkvartering af de omkringliggende landsbyer. Da det sidste vil ske alligevel, er der ingen grund til at tillægge det nogen betydning. Den uventede enstemmige imødekommelse af ansøgningen i magistraten (politimesteren hører kun til i denne egenskab af ekstraordinært medlem) karakteriserer tydeligt nok de udøvende og militære myndigheders optræden om aftenen den 27. og 28. april. - Det forlyder fra Itzehoe, at krigsministeriet har givet kommandoen over det lokale 6. dragonregiment ordre til at dirigere de lokale militærdepoter for reserveholdene til Slesvig by. Derfor vil sagen om en tysk føderal eksekution blive mere nøje overvejet. - Til gengæld hører vi fra Flensborg, at der blev transporteret alverdens krigsmateriel mod syd på den sydslesvigske jernbane.

Schleswig-Holstein. *** Altona, 9 Mai. Der gestern erwähnte Antrag einiger hiesigen Deputirtenbürger: die Regierung um Zurücknahme der Truppenverstärkung in hiesiger Stadt zu ersuchen, ist in der vorgestrigen Sitzung beider städtischen Collegien vom Deputirtencollegium, wie zu erwarten war, einstimming, vom Magistrat mit allen gegen eine Stimme - die des Polizeimeisteers - angenommen worden. Letzterer befürwortete dass der Antrag dahin zu richten sey: dass bei der in Aussicht stehenden grössern Einquartierung der Stadt eine Erleichterung, namentlich auch durch eine Bequartierung der umliegenden Dorfschaften, gewährt werden möge. Da letzteres ohnehin geschehen wird, so ist darauf weiter kein Gewicht zu legen. Durch die wider Verhoffen so einstimmige Annahme des Antrags auch im Magistrat (der Politzeimeister gehört demselben nur in dieser Eigenschaft als ausserordentliches Mitglied an) ist das Auftreten der Executiv- und Militärbehörden an den Abenden des 27 und 28 April deutlich genug charakterisirt. - Aus Itzehoe wird gemeldet dass com Kriegsministerium an das Commando des dortigen 6. Dragonerregiments der Befehl ergangen sey die dortigen Militärdepots für die Reservemannschaften nach der Stadt Schleswig zu dirigiren. Demnach würde man den Fall einer deutschen Bundesexecution schon bestimmter ins Auge fassen. - Aus Flensburg hört man andrerseits dass con dort mit der südschleswigschen eisenbah allerlei Kriegsmateriel nach dem Süden befördert worden ist.

(Allgemeine Zeitung 12. maj 1863)

Tumult i Roskilde 14de Mai 1861. (Efterskrift til Politivennen)

Constant Dirckinck-Holmfeld (1799-1880) var i 1806 sammen med faderen optaget i den danske adel. 1813 kom han til København. Han blev 1818 cand.jur. i København, 1819 i Kiel og derefter volontør i Tyske kancelli. 1829 amtsskriver i Schwarzenbeck amt i Lauenburg, fra 1831 med titel af amtmand. Han skrev flittigt om tidens aktuelle politiske og filosofiske spørgsmål. Flere af hans værker findes på Google Books. Som redaktør af Politisches Journal 1838–40 blev han ramt af censur. Han var hverken tilhænger af enevælde eller demokrati, men helstatsmand og gik ind for både den danske og den tyske nationalitets ret i monarkiet og et selvstændigt Slesvig som det forbindende mellemled mellem Danmark og Holsten i en føderativ stat.

I 1840 kom han til København hvor han blev dr. jur. og vedligeholdt sin forbindelse med danske i Sønderjylland. Christian 8. betalte ham for at skrive for ham. I den politiske debat i 1848 advarede han mod yderliggående standpunkter på begge fløje. 

I 1851 købte han den tidligere vandkuranstalt Maglekilde ved Roskilde, en firefløjet ejendom mellem Lille Maglekildestræde og Fiolstræde (nu nedrevet). Hans tilbøjelighed til at gå på tværs af de herskende holdninger gjorde ham mere og mere upopulær i offentligheden.

I starten af 1861 udgav han nogle flyveskrifter mod regeringens optræden over for de holstenske stænder. Se Google Books. Der var muligvis i dagene før markedet i Roskilde sendt politiske agitatorer fra København til Roskilde, for det var især i hovedstaden at de nationale gemytter var på sit højeste. Der var næppe nok i Roskilde til at rejse en så stor forsamling.

(Se også: Henrik Denman: Pøbeloptøjeri Roskilde i 1861)

Ikke tumulterne i maj 1861, men arveprins Frederik Ferdinands bisættelse i Roskilde i 1863. Oscar Carlson (1840-1864). Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Gadeoptøier imod Baron Dirckinck-Holmfeldt. En Korrespondent i Roeskilde skriver til os under 14de Mai:

Igaar Aftes imellem Kl. 10 og 11 blev Vinduesruderne i Maglekilde, Baron Constant Dirckinck-Holmfeldts Bolig og Ejendom, indslagne; saa beklagelig end denne Voldshandling i og for sig er, saa maa dog Baronens publicistiske Virksomhed, hvorved den antages fremkaldt, forekomme endnu beklageligere, og da det tør ventes, at han paa den ham ejendommelige Maade offenlig vil behandle den nævnte Tildragelse, stal jeg meddele en lille Skildring af samme.

Allerede iforgaars viste sig paa offenlig Gade Tegn til, at et Udbrud af den almindelige Uvillie imod Baronen, der her i Roeskilde altid har vidst at gjøre sig farlig misyndet, var i Gjære, idet han, naar han viste sig, forfulgtes med Haansord; ikkedestomindre tog Baronen ikke i Betænkning igaar, da det var Markedsdag, og da en Mængde Fremmede af alle Stænder, lokkede af det smukke Veir, havde samlet sig i Byen, offenlig at vise sig paa de mest befærdede Steder, hvoraf da Følgen blev, at han, overalt haanet og forfulgt, tyede til Politiet om Beskyttelse og, da han ligefrem blev truet med, hvad der vilde skee, forlangte dets Bevogtning af Maglekilde om Aftenen. Politiet indfandt sig ogsaa i sin største Styrke med Politimesteren i Spidsen længe før Kl. 10 paa Stedet, hvor der endnu ikke viste sig noget Tegn paa det frembrydende Uveir; først omtrent Kl. 10 begyndte smaa Hobe at komme tilsyne paa sforskjellige Sider af den meget omfangsrige Bygning, og Rudernes Indslagning ved Hjælp af Stene var snart i livlig Gang, uden at Politiet trods al Anstrengelse formaaede at forhindre det, da de enkelte Hobe hurtig veg tilbage for det, hvorsomhelst det kom hen, men kun for ligesaa hurtig at samle sig, forsynede med nye Stene, paa andre Punkter, idet der paa alle Sider af Bygningerne er anbragt en Mængde Vinduer og der altsaa er rigelig Lejlighed til at slaae Ruder ind; desuden vedligeholdt mange spredte Individer fra dækkede Stillinger et heftigt Bombardement, uden at det paa Grund af Mørket var muligt at faae dem fat. Først omtrent Kl. 11, men dog forinden den tilkaldte Styrke af Borgervæbningen havde kunnet samle sig, formaaaede man at standse det paabegyndte Ødelæggelsesværk, der vistnok kun ved Politiets Anstrengester indskrænkedes til det nu synlige Omfang, thi Lysten til at gaae Bygningernes Ejermand saa nær som muligt var meget fremtrædende blandt Angriberne. Der er maaskee neppe en heel Rude i hele Maglekildes Ydervinduer tilbage, og mulig har en eller anden større Steen ramponeret Møbler eller Andet inde i Bygningen; men Ingen af Urostifterne betraadte dog denne. Baron Dirckinck kom selv aldeles ikke tilsyne under hele Optrinet, uagtet det er bekjendt, at han var hjemme; derimod søgte hans Portner at afværge Angrebet ved en lille Tale, og en af hans Sønner saaes stadig ved Politiets Side, tilsyneladende fornemlig for at mærke sig og udpege enkelte Angribere, hvoraf dog, saavidt vides, Ingen blev sat fast, da Mørket og Mængden i Forbindelse med Politiets heri Byen naturligviis ringe numeriske Styrke forhindrede Forfølgningen; hvad iøvrigt Angriberne angaaer, da hørte de til Folk af alle Slags, saaledes som et Marked pleier at føre dem sammen; dog var det aabenbart, at en, om end i hast aftalt Plan ledede dem.

(Dagbladet (København) 15. maj 1861). 

Dagbladets udlægning blev også citeret i Dannevirke 17. maj 1861

Politimesteren var justitsråd Feddersen. Baronen undslap fra sit hus og rejste til Korsør hvor hans familie senere sluttede sig til. Han vendte aldrig tilbage til Danmark. Dagen efter den 14. maj blev boligen påny angrebet og alt hvad der kunne nås udefra blev tilintetgjort inden hoben stoppede kl 5 om morgenen. Politi og borgervæbning udpegede nogle af lederne. 

De fleste danske aviser tog afstand fra volden, men kaldte den undskyldelig. Her nogle eksempler:

Flyveposten 16. maj 1861 noterede "Hvormeget Grund der end kan være til billig Harme over Hr. Baronens mere end hensynsløse Optræden i tydske Blade mod sine politiske Modstandere og sine egne Landsmænd, maae slige Pøbeloptrin dog i høi Grad beklages ... slige Forsøg paa Indførelsen af en Lynch-Justits kunne selv de meest graverende Omstændigheder ikke retfærdiggjøre."

Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 17. maj 1861 ville vide at der var over 800 mennesker der bl.a. råbte "Ud med Slesvig-Holsteneren! Herud med Forræderen" og at der blev smadret over 300 ruder. 

Nykjøbing Avis (Nykøbing S) 18. maj 1861 beklagede det skete, men tilføjede at "de gode Roeskilde Folk i Egenskab af Danske ere blevne saa stærkt udæskede og saa blodigt fornærmede af Baronen, at der er Meget, der taler til Undskyldning for, at de saaledes have skaffet sig en Art Satisfaktion."

Kun Jyllandsposten tog klart afstand fra såvel volden som undskyldningen af samme:

Inteligensmoral. Vi tro det nyttigt at udhæve, at det er i høi Grad dadelværdigt, naar Blade som "Dagbladet", "Folkets Avis" og efter dem naturligvis "Aarhus Stiftstidende" med synligt Velbehag dvæle ved Beskrivelsen af de pøbelaglige Optrin, der den 13de dennes om Aftenen fandt Sted i Roeskilde. Baron Dirckinck-Holmfeldt, der har sin Eiendom, "Magle-kilde", beliggende i Byens umiddelbare Nærhed, fik nemlig alle sine Ruder slaaede ind af en Sværm unge og gamle Gadedrenge. Samme Dag havde der været Marked i Byen, og allerede fra Formiddagen skal man have begyndt med at vælte sig ind paa Baronen, da han viste sig paa Gaden. Politiet var aldeles ude af Stand til at standse Optøierne om Aftenen, der først hørte op Kl. 11 efterat Borgervæbningen var tilkaldt, og næsten alle Ruder vare slaaede ind. Pøbelen har troet at finde en Berettigelse til en saadan Adfærd imod Baronen i den Omstændighed, al han i den senere Tid har udgivet i Tydskland et Skrift om vore Forhold, der baade skal være fuldt af sIesvigholstenske og reaktionære Anskuelser; men det behøver ikke nogen lang Udvikling for at forstaaes, at det røber liden Tro til sin Sag at ville bekæmpe en politisk Modstanders skriftlige Udtalelser med Stenkast og andre drengeagtige Vaaben. Ogsaa vi betragte Baronen som en Modstander i omtrent ethvert politisk Spørgsmaal, og naar vi ikke have forsøgt at bekæmpe hans sidste Skrift, som vi ikke engang have læst, saa er Grunden hertil, at vi, efter Baronens tidligere Skrifter, anse ham for en saa uskadelig Modstander, at det er unødvendigt at imødegaae ham, da hans Meninger i Reglen ere saa forvirrede at de neppe sinde Gjenklang udenfor Maglekilde, og maaske del nærliggende Bidstrup, samt hos nogle saa aristokratiske Personer. Men vil man endelig indlade sig paa at imødegaae en saadan Mand, saa bør man, af Hensyn til sig selv, for alting huske, at man ikke kan gavne Sandheden ved raa Overlast, og at man paa denne Maade hverken overbeviser en Modstander eller skaffer sine Venner nogen sand Glæde. Slige Selvtægtshandlinger ere altid strafværdige og farlige, fordi de dels ere et grovt Brud paa den offentlige Orden og tillige give et slemt Bevis paa Autoriteternes Lunkenhed eller Vanmagt.

(Jyllands-Posten 20. maj 1861).

Dagbladet (København) 22. maj 1861 citerede fra baronens egen version af historien i Altonaer Mercur samtidig med at de afviste og hånliggjorde den. Baronen angreb på skrift de redaktører som havde opfordret til lynchjustits. 

Efter flugten fra Roskilde bosatte familien sig i Hamburg. Her tog han i "Recht und Willkür in Schleswig" tyskernes parti i sprogsagen, men forsvarede efter Frederik VII's død Christian IXs arveret til hertugdømmerne og disses forbindelse med Danmark.

Dirkinck- Holmfelt-Optøierne. Under en af Overretten den 13de d. M. paadømt, fra Roeskilde Kjøbstads Extraret indanket sag, aktioneredes snedkersvend Niels Peter Sørensen Buck og Mesterbrænder Jens Pedersen for Deelagtighed i de den 13de og 14de Mai d. A. ved den Baron C. Dirkinck-Holmfeld tilhørende Eiendom "Maglekilde" stedfundne Optøier samt for Opsætsighed mod Politiet.

Hvad førstnævnte Tiltalte angik, var det oplyst at han under sin Tilstedeværelse ved den Sammenstimlen af Mennesker, som fandt Sted Aftenen den 14de Mai d. A. ved den ovennævnte Ejendom, havde i en ikke ringe Grad deeltaget i de stedfundne Uordener. Idet han. der erkjendte hyppig at have været i Spidsen for Urostifterne, havde ved Hujen og Støien samt ved at raabe "Fremad" opmuntret til Angreb; samt at han, hvem det gjentagne Gange af Politiet blev paalagt at forføie sig bort ikke blot ei havde efterkommet saadant Paalæg, men endogså ad flere Gange søgt at kaste det paa forskjellige steder posterede Politimandskab tilbage. Tiltalte havde derhos ei turdet benegte, at han havde opfordret den ham omgivende Hob til ikke, uagtet Politiets Befalinger, at forføie sig bort, samt at han under Tumulten med begge sine Arme havde grebet fat paa en Politilieutenant, som var iført sin Uniform, men som Tiltalte dog, efter sin Forklaring, i Mørket og Sværmen ei vilde have bemærket at være en saadan.

I Analogi af Forordningen af 5te Juli 1793 § 18 crf. 17 og Forordningen af 4de Oktober 1833 § 16 blev hans Straf bestemt til Fængsel paa Vand og Brød i 4 Gange 5 Dage.

Betræffende den anden Tiltalte, Jens Pedersen, da var det af ham vedgaaet, at han, uagtet gjentagne Gange af Politiet paalagt at forføie sig bort fra Tumulten den 14de Mai om Aftenen, dog atter der havde indfundet sig, og navnlig havde befundet sig i den Hob, som tilsidst af Politiet med Magt maatte splittes ad, og at han, skjøndt kun een Gang, havde raabt Hurra, ligesom han eiheller havde dristet sig til bestemt at benegte, at han paa Opfordring af et Medlem af Politikorpset om at forholde sig rolig havde givet et afslaaende Svar.

Han blev anseet med en abitrair Straf af 15 Rd.s Mulkt til Roeskilde Kjøbstads Politikasse, (Flk. Av.)

(Nykjøbing Avis (Nykøbing S) 19. september 1861.)

Dirckinck-Holmfeldt rejste sagen for Finansudvalget hvor han krævede erstatning da man ikke havde kunnet finde de skyldige i ødelæggelserne. Forsommeren 1870 advarede han den danske regering mod deltagelse i den fransk-tyske krig. Højt op i alderdommen fortsatte han at beskæftige sig med teologiske og politiske emner.

Nytaarsrevolten januar 1860, (Efterskrift til Politivennen)

Gadeoptøierne. Af de Beretninger, der efterhaanden indkomme, bliver det mere og mere klart, at de Gadeoptøier, som fandt Sted Nyaarsaften, fra Begyndelsen ikke havde nogen anden Karakter end de Excesser, der sædvanlig forefalde paa Kongens Fødselsdag, Fastelavns Mandag, Nyaarsdag og andre saadanne Mærkedage, og at de først tog en anden Retning, da Politiet og Vægterne ved Malkonduite havde irriteret Mængden og betydelig forøget Opløbet. Pøbelen var uden Plan og Ledning, den drev derhen, hvor Tilfældet eller de Forrestes Lune førte den, og der var ingen Anfører for Skaren; en Person med en trekantet Hat, som spiller en stor Rolle i Nattens Begivenheder, blev meget imod sin Villie betragtet som Leder og maatte ved Flugten unddrage sig denne paatvungne Hæder, hvorpaa den trekantede Hat efter flere selsomme Eventyr som en Seirstrofæ faldt i Politiets Hænder. Alle Beretninger ere fremdeles enige om, at Politiet ved denne Leilighed udfoldede en ganske ualmindelig Brutalitet, og at det formelig synes at være lagt an paa at banke Folk til at gjøre Oprør for saaledes at give Gadeoptøjerne en alvorligere Karakteer. Det er ganske i sin Orden, at Politiet i Forening med Garden drev Hoben bort fra Slotspladsen og beskyttede Hs. Maj. Kongen imod Insultning, men da Slotsøen var rømmet, vilde det have været tilstrækkeligt at holde Broerne, disse faa Overgangspunkter, besatte. Mængden vilde da snart have spredt sig ad. Det var imidlertid ikke ved Christiansborg Slot, at Politiet og Vægterne optraadte med den største Brutalitet; paa Høibroplads, paa Østergade og St. Kjøbmagerg. forfulgte Almeensikkerhedens med Stokke væbnede Haandlangere den flygtende Mængde, uddeelte Stød og Slag, ikke til Forsvar, men til Angreb, overfaldt fredelige Folk, der uden at deeltage i Optøjerne gik til deres Hjem, og søgte overhovedet at opføre en af de fra Absolutismens Tid bekjendte Gadekampe. Det vilde være særdeles ønskeligt, om Folk, der saaledes ere blevne overfaldne og bankede uden engang at have deeltaget i Optøierne, vilde fremtræde for Offenligheden under deres Navn og derved bidrage til at paavise den skammelige Politivilkaarlighed, som er aldeles uforenelig med Borgernes Ret i en fri Stat. - Blandt de Exempler, som vi have hørt nævne, skulle vi her anføre et Par. En ældre Mand blev paa Amagertorv, tæt ved Kjøbmagergade, overfalden af Politiet og krævede med høi Stemme de Omkringstaaende til Vidne paa, hvorledes man behandlede en fredelig Borger, som rolig gik til sil Hjem. Nogle unge Mennesker, som kom fra Christianshavn og ikke anede, at nogen Uorden havde fundet Sted, gav sig Snak med en Vægter paa Slotspladsen, og en af dem tilbød ham "en Skraa", hvorpaa Vægteren med et "Ja. Du kan troe, jeg skal skraae Dig!" gav sig til at gjennemtærske det unge Menneske, saa at han faldt om paa Gaden; flere Vægtere kom til og fortsatte Mishandlingen. Vi opfordre som sagt dem, der ere blevne Offre for lignende Brutalitet, til at fremtræde og med Udholdenhed forfølge deres Klage, thi Politichefen vil naturligviis denne Gang saa lidt som tidligere drage sine Undergivne til Ansvar for Misbrug af deres Myndighed. - Vi have i de bestemteste Udtryk misbilliget de Pøbeloptøier, som have fundet Sted, og vi holde for, at Enhver, der endog blot som passiv Deeltager slutter sig til Sligt, maa tilskrive sig selv Følgerne; men vi misbillige ikke mindre bestemt Politiets Malkonduite og brutale Optræden, og hvad der nu ved denne Leilighed er forefaldet, viser den paatrængende Nødvendighed af, at ved den forestaaende Omorganisation af Kjøbenhavns Politi Stokken tages fra Betjente, Volontairer og Assistenter, at Politiet instrueres til aldrig at angribe, men til kun benytte sit Vaaben til Forsvar imod Angreb, og at der føres en skarp Kontrol med Instruxens Efterlevelse.

Hvad der forefaldt Nyaarsnat, fører uvilkaarlig Tanken tilbage til de mangfoldige Rygter, som have cirkuleret i den sidste Tid. Der har været talt om Brandstiftelser, om Plakater paa Gadehjørnerne, om paatænkte Gadedemonstrationer osv., og mærkelig nok have disse Rygter, naar man søgte at efterspore deres Oprindelse, stadig kunnet føres tilbage til Politiet eller Folk, som stod i Forbindelse med dette. Det er os berettet, at Indenrigsministeren allerede for et Par Uger siden personlig har befalet, at Gardehusarerne skulde holde sig parate til at rykke ud; Hs. Excellence har ikke angivet, i hvilken Anledning dette skulde skee, men sandsynligviis maa han være bleven underrettet af Politichefen om, at der var Fare for den offenlige Ro. Der har ogsaa flere Gange været samlet en ret anseelig Politistyrke for at møde forventede Optøier. Sammenholder man dette med Politiets Optræden Natten mellem Lørdag og Søndag, ledes man til den Tro, at Politiet af Grunde, som vi ikke kunne udgranske, selv har ønsket at faae nogen Forstyrrelse af den offenlige Orden bragt tilveie. De Danske ere et fredeligt Folkefærd, som ikke pleier at give sin Stemning Luft ved Gadeuordener; de maae irriteres og bankes til at gjøre Optøier, og i denne Retning har Kjøbenhavns Politi gjort Alt, hvad der med Billighed kunde forlanges. Desto større Opfordring er der da for Kjøbenhavns Befolkning til at tage sig iagt og til ikke at lade sig forlede af Politiet til Excesser. Desværre kan det vel ikke ventes, at den  nuværende Justitsminister skulde gribe til energiske Skridt imod den Mand, hvem Ansvaret for det Skete navnlig paahviler, Chefen for Kjøbenhavns Politi, Konferentsraad Bræstrup; han ser vel snarere i denne Embedsmand en værdifuld Allieret.

Dagbladet (København) 3. januar 1860)

Urolighederne faldt sammen med at ministeriet Rotwitt i december 1859 afløste ministeriet Hall. Det forargede de nationalliberale, fordi bondevennernes synspunkter nu blev fremmet. Rotwitt døde imidlertid i februar 1860, og Hall trådte endnu engang til.

Fotograf Bertel Christian Budtz Müller (1837-1884): Christiansborg Slotsplads set tværs over kanalen fra Gammel Strand. En af scenerne for optøjerne i januar 1860. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret. 

Politioptøierne Nytaarsnat. Som allerede meddeelt i vort Gaarsnummer stillede Inspekteur Brix igaar Aftes, Borgerrepræsentationen, efterat Forsamlingen, da Sagen ikke var opført paa Dagsordenen, dertil havde givet Samtykke, et Forslag om, at Forsamlingen skulde opfordre Politidirekteuren til at lade anstille en streng Undersøgelse af Politiets Adfærd ved de Nyaarsnat forefaldne Gadeoptøjer og meddele Forsamlingen Resultatet af denne Undersøgelse. Formanden meddeelte i den Anledning, at han havde konfereret med Politidirekteuren, og at denne havde erklæret, at han, saasnart det af Rygtet var kommet til hans Kundskab, at der bemeldte Nat var forefaldet Excesser, og at nogle underordnede Politiofficianters Adfærd ved denne Lejlighed havde været Gjenstand for Dadel, havde draget Omsorg for, at der blev indledet Undersøgelse, for at man kunde komme paa det Rene med, hvorvidt Politiet havde misbrugt sin Myndighed, og for at isaafald de Skyldige kunde drages til Ansvar efter Loven. Enhver Oplysning, der kunde bidrage til, at Sandheden kom for Dagen, vilde af ham blive modtaget med Taknemlighed, og han vilde ikke have Noget imod at offenliggjøre Undersøgelsernes Resultat, forsaavidt dette kunde skee uden Skade for Sagen. -- Efter denne Erklæring, som tilførtes Forsamlingens Protokol, frafaldt Brix sit Forslag. Dette optoges imidlertid af Melchior, men da han ingen Understøttelse fandt, frafaldt han det ogsaa. - Under Debatten. hvorom vi henvise til vort Referat D Borgerrepræsentanternes Møde, som skal blive meddeelt imorgen, bebudede Adler et Forslag til Andragende fra Forsamlingen om, at Politiofficianterne fremtidig maae faae en saa tydelig ydre Betegnelse, at man med Lethed ved paakommende Lejligheder kan erfare deres Nummer.

(Dagbladet (København) 10. januar 1860)

Bekjendtgjørelse fra Politiet. De beklagelige Excesser, som i flere Aftener og Nætter siden Aarets Begyndelse have forstyrret stadens Ro og medført forskjellige Voldsomheder, ja endog ere udartede til aabenbare Angreb paa og Modstand mod den lovlige Magt, foranledige mig til herved at bekjendtgjøre Følgende til Efterlevelse for alle Vedkommende :

For at forebygge Gjentagelser af saadanne tumultuariske og forbryderiske Handlinger som de allerede foregaaede - for hvilke Lovgivningen har fastsat endog haard straf - forbydes herved al uordentlig sammenstimlen og Larmen paa garen, især om Natten. Ligeledes advares Alle og Enhver imod at indfinde eller opholde sig paa Steder, hvor slige Uordener finde sted, da saadant ikkun opmuntrer Urostifterne og vanskeliggjør de Foranstaltninger, der skulle træffes med disse; hvorfor de, der i deres lovlige Ærinde skulde komme i Nærheden af saadanne Steder, maae søge at tage en anden Vei, og have Alle øieblikkeligen og uvægerligen at følge de Opfordringer og Forskrifter, som hvilkensomhelst af Politipersonalet i denne eller andre Henseender maatte give Dem ved slige Leiligheder, hvor Omstændighederne ingen videre Forklaring tillade.

Huusfædre, Læremestre og andre Foresatte paalægges det at afholde deres Børn, Lærlinge og Tyende fra Deeltagelse i eller Tilstedeværelse ved slige Uordener, og overalt indtil videre ikke at lade disse deres Undergivne uden Nødvendighed gaae ud om Aftenen, efterat det er mørkt.

Forskrifterne om Beværtningssteders Lukning og al Beværtnings Ophør i samme senest til 11 om Aftenen ville nøiagtigen blive at efterleve, og Overtræderne dragne til strengt Ansvar.

For at overholde Gadeordenen vil, forsaavidt mildere Midler ikke skulde vise sig tilstrækkelige, i fornødent Fald Magt blive anvendt, og desuden de Paagjældende uden Persons Anseelse efter Omstændighederne blive anholdte og tiltalte til Undgjældelse efter Lovene; hvorfor Enhver, som uden at agte denne Advarsel maatte lade sig finde der, hvor Uordener foregaae, vil være at tilregne sig selv alle deraf flydende Ubehageligheder og Molest.

Af alle Stadens gode Borgere og dens fredselskende Beboere forventes, at de ville foregaae Mængden med et godt Exempel, og, for saavidt det maatte staae i Enhvers Magt, støtte Politiet i dets Bestræbelser for at værne om den almindelige sikkerhed og Ro, paa det at de Forstyrrelser, som en ildesindet Pøbel har foraarsaget, maatte paa det snareste igjen ophøre.

Kjøbenhavns Politikammer, den 10de Januar 1860. Bræstrup.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 10. januar 1860)

Fotograf Jens Petersen (1829-1905): Politidirektør, overpræsident Christian Jacob Cosmus Bræstrup (1789-1870). Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret. 

Christian Jacob Cosmus Bræstrup (1789-) var politidirektør i København 1834-1863. Han søgte sin afsked ved politiets nyordning.

Gadeexcesserne vedblive til trods for Politiets Bekjendtgjørelse. Ildebrandsstedet i Adelgade og Kongens Nytorv vare igaar Aftes Samlingspladsene, og Amaliegade som sædvanlig det første Maal for Pøbelsværmens Demonstrationer. Efterat den var forjaget derfra, vendte den tilbage til Kongens Nytorv, hvor den stimlede frem og tilbage, under Hujen og Piben og morede sig med udenfor Hovedvagten at forhaane Skildvagterne og Commandeuren. Da Skaren bestandig voxede, rekvireredes Husarer, der adsplittede Sværmen, som nu i spredte Hobe tog Veien til Slotspladsen, men standsede ved Holmensbro uden at vove sig videre. Her begyndte nu den samme Comedie igjen med Hujen, Piben og Hurraraad, der vedvarede, indtil Husarerne igjen adsplittede Sværmen og senere ryddede Kjøbmagergade. En Mængde af Rolighedsforstyrrerne ere arresterede, og det gjør os ondt at maatte tilføie, at der imellem disse ogsaa findes Personer af den bedre Classe, der ikke have været at formaae til at vise Politiets Opfordringer den nødvendige Lydighed.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 11. januar 1860)

Fortsatte Pøbeloptøier. Den Deel af Pressen, der har lagt mere Vægt paa de Overgreb, der muligen ere begaaede fra Politiets Side Nytaarsnat, og som strax bleve gjorte til Gjenstand for Undersøgelse, end paa de oprørende Pøbeloptøier, der foranledigede samme, har nu den Tilfredsstillelse, at dens Opfordringer om at sætte sig til Modværge, ere blevne prompte efterfulgte. Dette viste sig imandags Aftes, da en Skare Læredrenge, Sjouere og andre saadanne Individer allerede fra Kl. 7 begyndte at samle sig i Pilestræde paa det falske Rygte om, at "Sandhedsfaklens" Redacteur skulde arresteres, og skjøndt Politiet flere Gange vist Stimmelen ud af Gaden og den Paagjældende selv 2 Gange holdt Taler til Mængden for at fjerne den, var det ikke muligt at tilveiebringe Orden, idet Hoben bestandigt tiltog i Antal og efter at have bølget frem og tilbage i de nærliggende Gader endelig, da den følte sig stærk nok, satte sig i Marsch under Hujen, Piben og Skraalen ned ad Slottet, forstærket med mange af dem, som noget over Kl. 10 vendte tilbage fra Theatrene, og nu opstillede sig paa Slotspladsen for at overvære denne Gratisforestilling. Den ved Zahlkammerporten opstillede Piquet viste imidlertid Sværmen, der bestod af 4-500 Individer af den nævnte Art, ud over Holmens Bro, og da den ikke med det Gode kunde fjernes fra Canalen, blev den med Magt adsplittet, hvorefter de nysgjerrige, hvis Antal oversteg det dobbelte, ogsaa forlod Pladsen. Nede ved Østergade og Kongens Nytorv samlede de sig imidlertid igjen, og droge nu atter igjennem Gaderne, hvor de huiede, peb og støiede, indslog Vinduer paa flere Steder, overfaldt fredelige Borgere, blot fordi disse bare Stok, og begik alle de sædvanlige Excesser. Da der udenfor Politichefens Bopæl skete et Forsøg paa at splitte Stimmelen ad, satte Pøbelen sig til haandgribelig Modværge, ved hvilken Leilighed flere af Politiets Embedsmænd og Betjente bleve alvorligt saarede. Den imidlertid udbrudte Ildløs hendrog Hobens Opmærksomhed i en anden Retning, og gjorde med det samme Ende paa denne Aftens standaleuse Optrin, som have givet Anledning til flere Arrestationer, og hvis Gjentagelse forhaabentligt vil være forebygget ved de nu trufne alvorligere Foranstaltninger.

Politiet. Som igaar omtalt, har Inspecteur Brix indbragt et Forslag i Borgerrepræsentationen om at opfordre Politichefen til at anstille en nøiagtig Undersøgelse af Politiets og Vægternes Adfærd under Gadeoptøierne Nytaarsnat, og at meddele Forsamlingen Resultatet af Undersøgelsen. Vi skulle idag meddele et udførligere Referat af Forhandlingerne om dette Forslag. Forsamlingen gav eenstemmigt sit Samtykke til, at det maatte foretages, uagtet det ikke havde foreligget i den regulativmæssige Tid. Formanden bemærker derefter, at han har havt Betænkeligheder fra den formelle Side ved Sagens Forelæggelse, men dog ikke villet tillægge dem en saadan Vægt, at han derfor skulde have holdt den tilbage. Imidlertid har han henvendt sig til Politichefen for at erfare, om der maatte være foretaget Noget fra hans Side. Politichefen erklærede da, at saasnart det kom til hans Kundskab, at der skulde være forefaldet Excesser, og at Politipersonale og Vægtere skulde have gjort sig skyldige i et Forhold, der maatte misbilliges, havde han strax beordret en Undersøgelse. I Begyndelsen havde han kun Regler at holde sig til; men efterat der var indkommet Anmeldelser tildeels med Navns Underskrift, fortsattes Undersøgelserne med større Nytte, og enhver Oplysning og Meddelelse, som kan lede til deres Fremme, vilde være ham særdeles velkommen. Naar Undersøgelserne ere endte, vil der blive taget Bestemmelse om, hvorvidt Nogen bliver at drage til Ansvar efter Loven, ligesom der Intet vil være til Hinder for, at Resultatet af disse Undersøgelser tilstilles Forsamlingen, naar det kan skee uden Skade for Sagens Oplysning og Fremme. Formanden henstiller nu, om Forslagsstilleren ønsker nærmere at yttre sig. Brix glæder sig over, at den Tillid, han har næret til Politichefens almindeligt anerkjendte Humanitet, har været berettiget, og vil ikke, efter hvad der foreligger, fastholde sit Forslag, men kun motivere, hvorfor han har stillet det. Det er skeet i den offentlige Ordens Interesse, da en Forhandling om Sagen i denne Forsamling maa antages at have en god Indflydelse til begge Sider, ved deels at bidrage til, at der maaskee vil gjøre sig mere humane Principer gjældende i Politiets Fremfærd, deels at skaffe Politiet en moralsk Understøttelse, hvorved det bedre vil kunne løse sin vanskelige og med mange Farer forbundne Opgave. Den sidst nævnte Virkning mener han maa fremkomme ved, at der i Forsamlingen udtales en almindelig Misbilligelse imod de stedfundne Gadeoptøier. Han har været foranlediget til at indbringe Forslaget, deels ved de fremkomne Beretninger deels ved Forsamlingens tidligere Beslutning om Politistokkens Afskaffelse. Slutteligt udtaler han det Haab, at de, der ere forurettede, maae faae den Opreisning, der tilkommer dem. Melchior er tilbøielig til at optage Forslaget, uagtet han ikke er ganske enig med Forslagsstilleren, idet han maa ønske, at denne var gaaet videre og havde andraget paa, at Justitsministeren skulde lade Sagen undersøge. Vel tvivlede han ikke om Politichefens Humanitet, men han troer, at en Ordre fra Justitsministeren vilde give ham Midler til at komme paa Bunden af Sagen. Han troer nemlig, at hvad der er skeet Nytaarsnat ikke kan tilregnes det underordnede Personale alene, men at dette maa have handlet efter Instruxer fra det overordnede Personale. Et Beviis herpaa vil han see deri, at Politiets Forhold har været forskjelligt under de senere Excesser. Adler yttrer sig imod den sidste Taler. Efter Politichefens Erklæring vil der altid senere være Lejlighed for Forsamlingen til at gjøre videre Skridt, hvis det skulde ansees for nødvendigt. Politichefen maa aabenbart have Støtte nok til at tage sig kraftigt af Sagen i hvad der allerede er passeret, og at han skulde savne Midler dertil, er aldeles ikke rimeligt. Han ønsker, at der ved denne Lejlighed maa blive taget Bestemmelse om, at Politistokken skal afskaffes, og at Politibetjentene ved Numer eller paa anden Maade maae blive tydeligt betegnede. Formanden bemærker, at disse Punkter, som ere tiltraadte af Communalbestyrelsen under Forhandlingerne om Politiets Omorganisation, ikke vedkomme nærværende Sag. Det maa idethele erindres, at Borgerrepræsentationen ikke kan indlade sig i Correspondance med Politichefen, som om denne var en Forsamlingen underordnet Embedsmand. Forsamlingens Hverv er hovedsageligt at varetage Communens oekonomiske Interesser. Ussing har allerede for Formanden meddeelte sin Samtale med Politichefen følt sig overbeviist om, at denne har indledet de fornødne Undersøgelser, thi Politichefen vaager ikke blot med Nidkjærhed over Stadens Orden, men er tillige en human samvittighedsfuld Embedsmand, der altid vil være rede til at paatale Feil hos Underordnede. Efter den fremkomne Erklæring kan der ikke være Anledning til at foretage noget yderligere, da det er ved Criminal- og Politiretten at Sagen vil have sin Gang. De af Adler berørte Reformer er vel hensigtsmæssige, men vedkomme ikke Sagen. Adler erklærer, at han vil stille et særligt Andragende, for at faae dem frem, da de let ville lade sig gjennemføre. Han troer ikke, at Forsamlingens Hverv er hovedsageligt af oekonomisk Natur. Hvad specielt Politivæsenet angaaer, har Staten viist, at den betragter det som en communal Institution, da den har nægtet at give de Bidrag til dens Vedligeholdelse, som ere attraaede. Melchior erklærer nu, at han har besluttet at optage Brix's Forslag i dets oprindelige Form. Brix spørger, om Politichefens Erklæring skal optages i Protokollen. Formanden bekræfter dette. Steen gjør Melchior opmærksom paa det Latterlige i at opfordre en Mand til at foretage en Undersøgelse, som han allerede selv har foretaget, og Melchior erklærer derpaa, at han frafalder sin Beslutning. 

(Flyveposten 11. januar 1860)

Zahlkammeret lå ved Christiansborg. Portens navn er senere populariseret under navnet Saltkammerporten.

Sandheds-Faklen, den nye Politi- og Communalven udkom 1859-1866, udgivet af Johan Christian Fogh (1801-ca. 1870). Det indeholdt bl.a. angreb på grevinde Danner og Regeringen Rotwitt. Folkestemningen var med ham, og Fogh kunne melde at bladet to måneder efter det første nummer allerede havde 4000 abonnenter. Hans skriverier var desuden en væsentlig årsag til nytårsoptøjerne 1860 hvor den københavnske pøbel angreb forskellige regeringsmedlemmers huse og råbte slagord imod grevinde Danner og regeringen. Da et falsk rygte spredte sig at Fogh var blevet arresteret samledes mængden ved hans hus og Fogh trådte frem og holdt en brandtale for dem. Dette var sandsynligvis højdepunktet for Foghs karriere. Fra februar 1860 og til 1866 beskæftigede bladet mest med en slags afpresservirksomhed, idet Fogh opkøbte lånesedler og derefter truede med at offentliggøre skyldnernes navne i bladet hvis ikke de betalte ham. 

Fotograf Budtz (Bertel Christian Budtz) Müller (1837-1884): Skolemand, politiker Christian Carl Brix. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret. 

Christian Carl Brix (1820-1908) var skolebestyrer og politiker. 1851-1892 bestyrer for Efterslægtsselskabets realskole. 1858–92 medlem af Københavns borgerrepræsentation. 1863–66 medlem af rigsdagens landsting for Kbh., 1864–66 af rigsrådets og 1866–87 af rigsdagens folketing. Tit. professor 1869. Etatsråd 1886. Han er begravet på Vestre Kirkegård i København.

I "Fædrel."'s Beretning herom hedder det: "Politidirecteurens Placat blev meget for silde opslaaet paa Gadehjørnerne til at kunne gjøre nogen Virkning. Desværre skulle Udskeielserne være gaaede endnu videre end de foregaaende Aftener; Vinduer skulle være slaaede ind paa flere Steder, og idetmindste een Politiebetjent - Andre sige flere - være meget ilde mishandlet. En Husarpiquet blev imidlertid udsendt tilligemed Soldater fra Hovedvagten, og Mange skulle være fængslede. Dette er ogsaa aldeles nødvendigt, naar man vil have Ende paa dette Uvæsen."

I "Flvp." hedder det ogsaa: "En betydelig Deel Arrestationer foretoges, og iblandt de Arresterede er der enkelte "velklædte" Personer. Kl. omtr. 1 var Ordenen fuldstændigt tilveiebragt. Som betegnende for Optøierne og det hele Opløb kan anføres følg. Optrin der i Tirsdags fandt Sted paa Kongens Nytorv. En Mand traadte frem i Stimmelen og raabte: "Er der ikke nogle gode Borgere her, der ville staae bi til Ordenens Opretholdelse!" Denne Opfordring blev besvaret med Haanlatter og Piben, og en Sjover raabte: "Fanden ivold med Kjøbenhavns Borgere! De give os dog Ingenting at fortjene!"

Ang. de næstside Gadeoptøier hedder det i "Morgenposten":

"Alle Beretninger af Øienvidner gaae ud paa; at den egentlige Pøbelsværm, der afstedkom Optoierne, indskrænkede sig til høist 30 Personer, imedens Tilskuernes Antal, hvoriblandt endog Officerer i Uniform, var meget betydeligt. At en saadan raa Hob kan afstedkomme slige Optøier, er meget beklageligt, og saa meget vi ogsaa sætte Priis paa Politiets Humanitet, synes os dog, at den maa have en Grændse, og at den er ilde anvendt overfor slige Vagabonder, hvorfra deres Ophidselse saa end skriver sig. De kunne, ligesom Bille (nu) i sit Mandagsnr. siger i "Dbl.", fortælle saa meget som de ville, at de høre til de "Hæderlige"; Ingen ville dog troe dem, og skulde Hr. Bille fremdeles formene, at det heller ikke vil lykkes at "faae denne Brand slukket", da skulle vi kun dertil svare, at vi stedse ville regne det til en større Ære, at være behjælpelig med at slukke "Branden", selv om det skulde være forgjæves, end at have været med at reise den.'"

Under den ublue Opførsel, der hos en vildledet Deel af Befolkningen i Hovedstaden i denne Tid retter sine Angreb umiddelbart til vor brave Konges Nærhed og imod hans folkeligtsindede Ministerium, ere ogsaa Hensigter fremkomne, som maae opfylde alle gode Borgere med dyb Harme. "Fædrl." indeholder i denne Anledning en Udtalelse, hvoraf vi med glad Samstemning hidsætte Følgende:

"Under den utrolige Forvirring i Tanker og Følelser, Meninger og Ord, som nu paa anden Maaned hersker, vi ville ikke sige i Landet, thi vi troe ingenlunde det er saa, men her i Hovedstaden, er der ogsaa udkastet et Ord, vel ikke gjennem den meest anseete Deel af Pressen, men dog i et Blad, som har nogen Udbredelse her i Byen, et Ord, som vel fortjener nogen Opmærksomhed og Proveste. Dette Ord er - "Abdication"; det er paa Dansk Thrvnfrasigelse, altsaa Kongens Thronfrasigelse."

"Frederik den Syvende har givet os Friheden til at vedtage vore egne Love, til at bestemme Statens Udgifter, til at tænke, tale, skrive, forene og forsamle os, ogsaavidere; han har givet os, hvad hans Forgjængere forholdt os, endskjøndt vi bad dem derom; han har givet os det uden Tvang, af sin gode Villie, af sin frie kongelige Magtfuldkommenhed; er det saa en forsvarlig og sømmelig Brug at gjøre af denne Frihed, at yttre Ønske om, at Kongen vilde nedstige af sine Fædres Throne? Er denne Tanke og dens Udtalelse danske Mænd værdig?"

"Men, siger man maaskee, der er - Forhold, som kunde være anderledes. Omgivelser, som vi hellere ønskede borte. Nu vel; skulde man da ikke kunne indrømme den Noget, der har givet Meget, især da man dog tidligere har indrømmet Andre, der gav Mindre eller slet Intet, Adskilligt i samme Retning? Og er det noget Nyt, Noget, der er blevet til idag eller igaar? Er det Noget, der altid har været følt som et smerteligt Tryk, som en stor Forsmædelse, som en Forstyrrelse af Forholdet imellem Konge og Folk, eller som først nu pludseligt er blevet utaaleligt?" "Men den saarede Dyd, der i 10 Aar ikke har forstyrret Nogens Appetit eller Fordøielse, har nu tabt formeget af sin Vægtfylde, til at være noget tungt Lod, naar et Lands og Folks Velfærd ligger i den anden Vægtskaal. Lad altsaa denne Tale forstumme! Er der Noget, der kan kaste nogen Skygge paa os Alle, mon vi da fjerne denne ved at udraabe det paa Gader og Stræder; mon vi blive større og bedre ved at stille det til Skue for Alverden?" "Og hvad Mening var der i, at hele Folket for neppe 2 Aar siden strømmede til Kirkerne og takkede Gud, fordi han havde bevaret Kongens Liv, naar nu den samme Befolkning virkelig nærede Ønske om, at han vilde nedlægge sin Krone? Nei, det er enten en taabelig eller en forrædersk Tale. Den er enten kastet hen uden al Overvejelse, eller, hvis den er brugt med Overlæg, kan den ikke komme andetstedsfra end derfra, hvor man pønser paa vor Fordærv og strækker sine Planer langt videre, end til en Personalforandring. Folkets uhyre Fleertal forkaster og fordømmer denne Tale. Det vil betragte den Dag som en Sorgens Dag, da Vorherre kalder Frederik den Syvende bort, og det vil ikke roligt finde sig deri, om et saadant Ønske nogensinde opstod i Kongens egen Sjæl og forsøgtes bragt til Udførelse.

"Men hvad rimelig Mening og hvad opnaaeligt Maal have de forskjellige Demonstrationer, naar det ikke er at vække et saadant Ønske hos Kongen? Man er begyndt paa Theatret og nu stegen ned paa Gaden. Skulle Sjovere og Gadedrenge da gjælde for den offentlige Menings Herolder? Skulle berygtede Personer anerkjendes som Sandhedens og Sømmelighedens Apostle? Mon det nu ikke snarere skulde være paa høie Tid at besinde sig og holde op?"

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 13. januar 1860).

Afstraffelse i Anledning af Gadeoptøierne. Politidirecteuren har bekjendtgjort Følgende: At der ved de tumultuariske Optrin, Nætterne mellem den 9de og 10de og mellem den 10de og 11te ds. ere blevne nogle og tyve Personer af forskjellige Stænder saavel af Deeltagerne i Uordenerne som af Tilskuerne ved samme arresterede, og at der mod nogle af disse er begyndt Undersøgelse ved Kjøbenhavns Criminal- og Politiret, men at de øvrige ere, for mindre Uordener eller for Ulydighed mod Politiets Paabud om at fjerne sig blevne ansete enten med Fængsel paa Vand og Brød, eller simpelt Fængsel, eller med Rottingslag, eller med Mulct, finder jeg mig foranlediget til herved at bekjendtgjøre til Advarsel for Andre.

Gadeoptøierne Blandt de ved Gadeoptøierne itirsdags Aftes Arresterede befinder sig ogsaa den Person, der to Aftener efter hinanden har været i Spidsen for Massen og ledet den. Det er en Person, der gjentagre Gange har været afstraffet, senest med to Aars Forbedringshuusarbeide for Tyveri. Ligeledes arresteredes en Arbejdsmand, som stod i Spidsen for Pissoirets Demolering og blev paagreben i samme Øieblik, Ødelæggelsesværket var fuldendt. Endelig paagrebes imandags Aftes en Person, som fra Volden ligeoverfor brandstedet tilraabte Brandfolkene, at de skulde lade det brænde; naar tre til fire Huse gik i Løbet, saa kunde dog Folk faae Noget at bestille. At endeel Politibetjente skulde, som et andet blad fortæller, have befundet sig forklædte med uldne Trøier i Sværmen, er naturligviis Usandhed som saameget Andet, der i denne Tid bringes tiltorvs.

(Flyveposten 13. januar 1860).

Gadeoptøierne har gjentaget sig Mandag og Tirsdag, og ere, som man vel see, uden noget egentlig Maal eller Grændse, idet man vel har forsøgt at gjøre Demonstrationer ved Christiansborg Slot, men ogsaa har slaaet Vinduer ind hos Prinds Christian, Prinds Ferdinand og Grev Moltke. Ogsaa voldelig OVerfald og Røverier har man forsøgt, saaledes gik Cand. jur. C. B., der er Fuldmægtig under Kjøbenhavns Criminal- og Politiret, og som har gjort Tjeneste under Kjøbenhavns Politi, een af de urolige Aftener cilvilklædt igjennem Møntergade. Her stod en Klynge af 4 eller 6 Personer, af hvilke den ene ved Hr. C. B.s Forbigaaen udbrød: "Der er een af Stokkemændene!" og strax blev Hr. C. B. overfalden af Klyngen med Slag og overmandet af hele Klyngen og ilde tilreddt. Men under disse Mishandlinger fratoge Voldsmændene Hr. C. B. hans Uhr og Halstørklæde, hvorpaa Hr. C. B. saae Leilighed til at undløbe. Han blev eftersat, og ikkun ved at bibringe Voldsmanden et saadant Slag med sin Stok, at denne sprang over, lykkedes det Hr. C. B. at undsluppe videre Vold og Overlast.

(Morgenposten 13. januar 1860).

Hr Redacteur!

De bedes forunde mig en Plads i Deres Blad, Blad for et lille Supplement til "Dbl.s" Referater om de forefaldne Gadeoptøier. "Ddl", som har Æren "for sig selv" af saameget nyt, har ikke alene den, at have opfundet en ny "Borgerpligt", den nemlig, at gaae ud at klappe energisk af Skandalen i Casino, men og den, at formane Folk til ikke at tro, at de dermed har gjort nok. At Bille nu ikke dermed har søgt at opægge Pøbelen til saadanne Gadeoptøier, som de forefaldne, kan man med Hensyn til hans noble og ridderlige Characteer vel være overbeviist om, men om den raa Masse har misforstaaet ham og troer at heri laae en Opfordring til dem, bliver ialtfald et Spørgsmaal, som maaskee ved de forestaaende Undersøgelser kan blive opklaret, og som Hr. Bille ikke har kunnet forebygge. Saameget er utvivlsom, at Bille maae kunne give Oplysning om to vigtige Ting; først om, hvorfra han kjender Stemningen, som jeg allerede har seet Dem, Hr. redacteur, bemærke i Deres Blad, og dernæst hvilke de Studenter ere, "der utvivlsom have taget ikke ganske ringe Deel" i det Forefaldne. Ogsaa jeg har hørt Rygtet sige, at Studenterne, rigtignok i klog Frastand, gik om, bearbeidede Mængden og fav Feltraabet, dog uden at ville tro saadant for Bille, nu kommer og fortæller det offentlig, og da han selv er Student, maae han vel vide det. Ligeledes have flere Provinsblade ikke alene triumpherende meddeelt et saadant Pøbeloptrin af Studenterne, men endog citeret Ord, der ved denne Leilighed ere brugte, hvoraf maae formodes, og der med en høi Grad af Vished, at de noble Correspondenter selv have været tilstede. At Studenterforeningens Senioriat i "Fdl." har fralagt Studenterne al Deeltagelse, nu da man veed, at der ved een af disse Afteners Optøier er skeet voldelige Overfald og Røveri, betyde aldeles Intet, med mindre de ad Rettens Vei af Mangel paa beviis for sin Paastand kan tvinge Hr. Bille og Consorter i Provindspressen at tilbagekalde deres Ord. Er det nu saa, at Studenter have været med, da kan jeg ikke tænke mig anden Grund end den, at disse Embedsaspiranter har levet i Haabet om Embeder under det afgaaede Ministerium, og at de nu befrygter at de, selv om de erholder en Ansættelse under det nuværende, at denne da ikke bliver saa feed. Hvad der derimod er glædelig og fortjener at fremhæves, er, at ingen af Haandværksstanden, eller dem, som ikke forstaae at omgaaes med "Pen og Blæk", har taget Deel i disse Pøbeloptøier; kom det dertil, som Gud forbyde, da vil Bladet vistnok vende sig, og d'Hrr. Studentmagersvende vil da komme til at erfare hvad Haandværkerne forstaa at bruge. Den ærede "Dbl." Redacteur, som oftere har haanet Haandværkerne og deres Foreninger, har maaskee havt en Anelse derom, og ved de Leiligheder udviist den Retfærdighed, at lade dem blive udenfor den "fine Pøbels" Heltegjerninger. 

For ikke at misforstaaes maae bemærkes, at jeg, hvad Studenterne angaaer, ikke har betragtet det som en Forenings Sag, da man veed at Studenterforeningen intet har foretaget sig i denne Sag som forening. Er Billes Beskyldning derfor sand, er det formodentlig nogle middelmaadige Hoveder, der skal være raske Fyre, medens de ere dumme nok til at tro,

at Haandværksstanden, 
paa Skildtet i Panden,
strax seer Manden
med Hoved og Kundskab,
hvor kun hersker Ondskab.

Megen Erfaring maae der ikke haves, for at vide, at det er let, men tillige lavt og usselt, at bagtale og tale ondt om folk, der paa Grund af Omstændighederne ikke kan forsvare sig; at det er let at ægge til Oprør, men vanskelig at standse, naar det engang er kommen igang, og det skulle ikke undre mig, om de, der have faaet Prygl, en smuk Dag gav dem tilbage med Renter til Personer, der forstaaet eller misforstaaet har givet Anledning til de foregaaende ligesaa sørgelige som skandaleuse Gadeoptrin.

En Haandvæker B.

*   *   *

Efter "Dbl.s" Løverdagsnumer sees det nu at Bille er sikker i sin Sag; Studenterne skal virkelig, og det i Masse, have været usle nok til at have deeltaget i Pøbeloptøierne, ja efter Bladets Bretninger endog have fremkaldt adskillige af dem. Studenternes Pandemærke maae altsaa kunne for Eftertiden, saalænge de ikke fralægger sig Beskyldningen eller offentliggjøre Navnene, idetmindste paa Lederne, betragtes som et Mærke, der erindrer om Pøbel.

Red.

(Morgenposten 16. januar 1860).

I løbet af januar blev Dagbladet involveret i 7 retssager for artiklerne. Det fremgår ikke af aviserne hvad optøjerne drejede sig om. Her lidt fra ubekræftede nyheder: Et tronskifte til fordel for Christian 9., protester mod grevinde Danner.

Der findes litteratur om affæren på internettet:

Politiet og Nytaarsrevolten 1860 : 8 Skitzer optagne efter Rapporter og Øievidners Beretninger.
Meddelelser om Københavns Historie. 1909.