Fagskolen for Linnedsyning. (Efterskrift til Politivennen)

I 1899 oprettedes Fagskolen for Linnedsyning. I starten blev den modtaget positivt af såvel borgerlige aviser som Social-Demokraten. Dette skulle dog ændre sig:

Fagskolen for Linnedsyning.

Hvorledes godgørende Menneskers Penge misbruges.

"Fagskolen for linnedsyning har Lokale paa Nørregade 33 i to almindelige Værelser.

Bestyrelsen bestaar af:

Fru Carl Melchior, Nørrefarimagsg. 23, Fru Charlotte Norrie, født Harbou, Store Kongensgade 40, Fru Vigo Rantzau, Linnésgade 28, Frk. Vilhelmine Nerup, Kasserer, Dronningens Tværgade 7, Fru Dagmar Schmiegelow. Nørregade 18.

I Midten af Febr. f. A. udsendt denne Fagskole et Opraab, som fremkom alle Blade, og hvori det bl. a. hedder:

"Det er Meningen at lade Eleverne betale et lille Vederlag for deres Undervisning (10 Kr.), idet der dog ved Siden af vil blive oprettet Fripladser samt ydet gratis Undervisning til Elever, der ønsker at forurette deres Uddannelse udover den fastslaaede Tid, ligesom Eleverne ogsaa vil blive støttede ved Anskaffelse af symaskiner etc. Indmeldelse saavel af Medlemmer til Selskabet (mindste aarlige Bidrag 1 Kr.) som af Elever modtages osv."

I et Særtryk af Opraabet i "Kvinden og Samfundet" staar der endvidere:

"... haaber vi ved velvillige Bidrag at kunne bringe det til at give Elever, der ønsker at fortsætte Uddannelsen ud over denne Tid (dog ikke over 1 Aar), i al Fald gratis Undervisning og muligvis Betaling for deres Arbejde osv."

Derefter bliver der ligesom i det ovenanførte Opraab fremsat de forskellige velgørende Hensigter med det mulige Overskud.

I en Haandskrivelse til mig, der ledsagede dette Særtryk, staar der endvidere:

"Som De ser, staar der tydeligt, at Overskudet skal anvendes til Syerskernes Fordel."

Endvidere:

"Vore Love er i Trykken i denne Tid; De skal senere faa tilsendt et Eksemplar."

Eksemplaret af Lovene fik jeg aldrig, og da jeg nogen Tid efter henvendte mig i Fagskolen for at faa udleveret et saadant, blev der svaret, "at der slet ikke eksisterede Love (!). Det behøvedes ikke til det Foretagende".

Under et Besøg hos mig blev der sagt, at man agtede hvert Aar at afholde en offenlig Fremvisning af Elevernes Arbejde i Forbindelse med Salg, hvortil de bidragydende Medlemmer havde fortrinsvis Adgang.

*

"Fagskolen for Linnedsyning" begyndte derefter sin Virksomhed i Maj forrige Aar og har altsaa nu bestaaet i halvandet Aar. Der er ikke afholdt nogen offenlig Fremvisning. - Skolens Aarsberetning afgiver derimod et mærkeligt Eksempel paa "Filantropi" og "privat Industri".

I Følge denne Aarsberetning har Skolen uddannet 30 Elever. Det bliver altsaa 2½ pr. Maaned. For at faa disse Par enlige Sjæle bænkede nogle Timer om Dagen, har man anvendt 500 Kr. til Husleje, 399 Kr. 28 Øre til Inventar og 202 Kr 82 Øre til "andre Omkostninger. (Hvilke ?)

Blandt Foreningens Indtægter staar disse 30 Elevers Kontingent noteret med 315 Kr. Da de 2 Elever staar optegnede som ubemidlede Frigængere, maa nogle altsaa have betalt mere end de bestemte 10 Kr. I Syløn for Elevernes Arbejde har Selskabet haft en Indtægt af 1,012 Kr. 40 Øre. Det bliver ialt 1.327 Kr. 40 Øre eller gennemsnitlig lidt over 44 Kroner, som hver Elev har maattet bløde i Arbejde og Penge. De 2, som har haft Fripladser, er sluppen 10 Kr. billigere, forudsat at de ikke som Tak for Godgørenheden har maattet arbejde forholdsvis længere for Selskabet end de andre Elever.

Og det kalder man Filantropi!

Desforuden har Velgørenheden ydet i Bidrag en Gang for alle 831 Kr. og i aarlige Bidrag 449 Kr., tilsammen 1280 Kr.

Og det er brugt paa nær 2 (to) Kr. for at bibringe 30 unge Damer, af hvilke kun de 2 har været ubemidlede, lidt Øvelse i et af de usleste Fag, der eksisterer! Mage til slet Anvendelse af Velgørenhedens Penge skal man søge længe efter!

Paa Indtægtssiden staar endvidere noteret: Solgt Stof etc. 827 Kr. 61 Øre, Provision ved Indkøb 50 Kr., og andre Indtægter 29 Kr. 45 Øre. Paa Udgiftssiden endvidere: Indkøb af Materiale 703 Kr. 89 Øre og -  Kassebeholdning 2 Kr.

Det eneste, der ved dette Foretagende kan komme ind under Begrebet "Filantropi", er den saa vel aflagte Lærerindeplads. Den dominerer Udgiftssiden med 1706 Kr. 47 Øre (!). - Forinden Selskabet begyndte sin Virksomhed, havde man bestemt, at der skulde være 2 Lærerinder, hvoraf den ene skulde lønnes med 100 Kr., den anden med 30 Kr. pr. Maaned, i og for sig et urimeligt Misforhold i Gageringen. Men ved mit første Besøg paa Skolen fik jeg at vide. at der kun var en Lærerinde, og det skulde man ogsaa synes var tilstrækkeligt til et Par enkelte Elever. Ved mit andet Besøg forhørte jeg mig, om Eleverne fik Betaling for deres Arbejde, men fik til Svar: "Nej, det gør de virkelig ikke." Hvorledes skal det da forstaas, at de 1706 Kr. 47 Øre er opført under Rubriken: Gager og ekstra Arbejdsløn? (Til hvem?)

Selskabets samlede Indtægter er: 3514 Kr. 46 Øre. Dets samlede Udgift: 3512 Kr. 46 Øre. Til Rest i 2 Kr.

Af de 30 Elever har kun 7 drevet det til at præstere Svendestykke - i Følge Beretningen - i Form af en ulastelig syet Manschetskjorte. 2 Elever har man maattet opgive som umulige.

Som Modsætning til dette stort anlagte Apparat med det lille Resultat kan jeg anføre, at en af vore første Lingeriforretninger i mange Aar har antaget unge Piger og indøvet dem i den fineste Linnedsyning, men denne Forretning har ikke taget Betaling, men tværtimod straks ydet en lille Betaling, der saa efterhaanden er stegen. Det er da ogsaa et skammeligt Optrækkeri at tage Betaling af Folk for at "lære" dem Linnedsyning. Maskinen lærer de at behandle af Fabrikanten, og naar de saa ellers ved hvorledes man stal sætte Naalen til Sømning, Kastning og Knaphuller, kommer det Hele med Øvelsen, forudsat, at der er Haandelag og Akkuratesse til Stede; uden disse Egenskaber bliver der ingen Linnedsyerske, selv med nok saa megen Undervisning. - Nogle af vore første Forretninger kan levere fuldkommen skønt Arbejde, udført af vore københavnske Syersker, til Trods for, at de ikke har gennemgaaet nogen Fagskole.

Man kan derfor ikke undre sig over, at de 21 Elever har forladt Selskabet, inden de naaede til Svendestykket - hvad man beklager sig over i Beretningen. Da de er komne til Klarhed over, at de kun manglede Øvelse, har de naturligvis foretrukket at øve sig videre i deres Hjem fremfor at forære Selskabet deres Arbejde.

*

I Aarsberetningen siges, at de nylig afgaaede Elevers Fortjeneste variere fra 30 til 75 Kr. om Maaneden.

Det er nødvendigt at imødegaa denne flotte Udtalelse. Jeg skal derfor anføre, hvad jeg med Sikkerhed ved, at den sunde og raske, øvede, dygtige og flittige Syerske gennemsnitlig kan udføre. Tiden ansætter jeg til 9 a 10 Timers daglig uafbrudt Arbejde.

Damelinned:

2den Klasses Forretning,

2den Klasses Arbejde.

1 Chemisse med færdig broderet Bærekrave og Ærmer a 40 Øre : 2½ højst 3 Stykker daglig. Samme Facon med indriet Broderi s 50 Øre: 2 Stykker daglig. Benklæder, lukkede i Siden, med Linning for Knæene og Rynkestrimler á 50 Øre: 2 Par daglig. Natkjole med indriet Broderi eller Strimler, hele Brystet lægget (som Regel med 13) á 90 Øre pr. Stykke: 1 daglig.

1ste Klasses Forretning,

1ste Klasses Arbejde.

1 Chemisse med færdig broderet Bærekrave eller Linning og Ærmer á 85 Øre pr. Stykke; men her forlanges Kilerne kastede i, alle Indersømme syede efter i Haanden ligesaa Belægningerne i Ærmerne, alt med saa smaa, fine og tætte Sling, som det er muligt at sætte ved Siden af hverandre. Ingen Syerske kan forfærdige mere end en saadan Chemisse daglig. Her har vi altsaa en 1ste-Klasses Ugeløn paa 5 Kr. 10 Øre. 1 Natkjole, hele Brystet bestaaende af indsyet Broderi eller Kniplingsmellemværk, Læg. smalle Besætningslidser og Kniplinger, Ærmer og Krave ligeledes besatte, Ryggen lægget i ganske smalle fine Læg á 4 Kr. pr. Stykke: 4 Dages Arbejde, altsaa 1 Kr. pr. Dag.

Endnu kan nævnes det tarvelige Herre- og Damelinned, der forhandles af de almindelige Manufakturhandlere. Priserne paa dette er 30, 33 a 35 Øre pr. Stykke. Mere end 3 Stykter daglig kan som Regel ikke præsteres. Det bliver altsaa ogsaa omkring 1 Krone pr. Dag.

Herrelinned.

Her skal jeg holde mig udelukkende til vore eleganteste 1ste Klasses Forretninger, hvis Arbejde er forsynet med alle de fra Udlandet indførte Finesser.

For en Mansketskjorte med Hals- og Haandlinninger er Betalingen 1 Kr. 25 Øre á 1 Kr. 35 Øre pr. Styk. Ingen Syerske er i Stand til gennemsnitlig at sy mere end 1 om Dagen. Det bliver altsaa en Ugeløn paa 7½ st 8 Kr. Af Mansketskjorter med selvsyet pibet Indlæg og selvsyet sire- a femdobbelte Flipper og ligeledes selvsyede sire- a femdobbelte Mansketter, kan en Syerske ikke sy mere end 4 á 4½ Skjorte om Ugen.

Den allerhøjeste Betaling er her 1 Kr. 80 Øre pr. Styk. Det bliver altsaa 7 Kr. 20 á 8 Kr. 10 Øre ugentlig. Herfra skal saa regnes mindst 25 Øre til Udlæg gennemgaaende. I 6 Mansketskjorter er Knaphullernes Antal lavest 72, højst 96, dels dobbelte, dels 4 á 5 dobbelte. Afmærkning, Klipning og Syning af disse Knaphuller er for en dygtig og flittig Syerske mellem 1½, 1 3/4 a 2 Dages Arbejde.

For yderligere at pointere dette, skal jeg tilføje: Af de 2 Cim. store Mansketknaphuller i 5 dobbelte Mansketter kan en Syerske ikke præstere mere end 6 i Timen, smukkeste Syning.

Heraf kan man se, hvor megen Sandhed der er i Fablerne om, at 1 Syerske kan sy 2 a 3 elegante Mansketskjorter daglig.

Ved saavel Dame- som Herrelinned har jeg valgt saadanne Eksempler, som lettest anskueliggør Forholdet. Her er ikke medregnet den Tid, som Arbejdersken bruger til at bringe Arbejdet i Byen og faa nyt. Dette kan mange Gange tage flere Timer. Skal hun vente, medens Linnedet bliver klippet, eller skal hun komme igen, kan Forsinkelsen godt tage en kvart eller en halv Dag. Dette kan Syersken kun oprette ved Nattevaagen.

Lad os derfor se de Syersker, som har den "Dristighed" at fortælle, at de - endog i deres første Arbejdsaar - kan have en Indtægt af 75 Kr. pr. Maaned, og lad dem i Vidners Overværelse aflægge fuldgyldige Beviser paa deres fænomenale Dygtighed.

"Fagskolen for Linnedsyning" har i sin Tid sendt en forhastet Anmeldelse til Kvinderaadsmødet i London om denne "Institution", og Bestyrelsen vil nu trodse Sagen igennem og drage unge Piger ind til et saa slet lønnet og sundhedsnedbrydende Erhværv, som Linnedsyning er, men dette kan kun kaldes uforsvarligt. Og det er mere end uforsvarligt, naar nu ogsaa Selskabet forsøger ved lokkende Pral at drage endnu flere ind i Elendigheden.

Selskabet "Fagskolen for Linnedsyning" virker slet og ret som Leverandør af Arbejdskraft til Principalerne; den bør da og saa kun støttes af disse. Velgørenheden har absolut bedre Formaal at bruge sine Penge til end til at hjælpe Principalerne, medens d'Hrr. selv roligt folder Hænderne i Skødet og smiler ad Spasen.

I "Kvindernes Blad" for 18. Oktober oplyser Fru Birgitte Berg Nielsen, at Fagskolen for Linnedsyning tidligere kun har givet Undervisning til Syersker, som vilde uddanne sig til Erhverv, men nu tilbyder skolen ogsaa Undervisning til unge Damer. Undervisningen koster 10 Kr. maanedlig for 3 Timer hver anden Dag, og hver Elev kan deltage saa lang eller kort Tid, som hun ønsker; hun vælger selv, hvad hun vil sy, og medbringer selv Stoffet."

I denne Meddelelse findes der - tydeligt nok - ikke Spor af Filantropi. Men - i Slutningen af Aarsberetningen anmoder man dog Velgørenheden om at støtte dette Foretagende!

Er her da ikke Grund til at spørge: "Hvad er Meningen?"

I det forløbne Aar har der kun været to (2) ubemidlede Elever, og nu indbyder man de velhavende Damer.

Det kan blive en rentabel Forretning, hvis man kan faa Damerne til at betale 10 Kr. om Maaneden for at "lære" Linnedsyning.

Men, til Fordel for hvem anraaber man da Velgørenheden?

Det vilde sikkert interessere mange foruden Undertegnede at se Kortene paa Bordet.

Sarah Olivia Reitzel.

(Social-Demokraten 23. december 1900).

Charlotte Helga Norrie (1855-1940) var lærerinde og sygeplejerske efter at hendes far havde lidt et afbræk i sin officerskarriere som officer i Krigen 1864. Sammen med veninden Dagmar Schmiegelow var hun med til at stifte Woman Suffrage Alliance 1904 i Berlin . 

Sarah Olivia Reitzel. Sarah Olivia Reitzel (1854-?) var formentlig yngste datter af Christian Frederik Reitzel (1822-1890)

Hvad kan der gjøres for Kvinderne ?

III.

Af alle de Foretagender, der er sat i Gang af Kvinder, er "Fagskolen for Linnedsyning" vistnok det, der nærmest har til Hensigt at blive en Hjælp og Støtte for Arbejderkvinden.

Men hvor mærkeligt det end lyder, saa er der intet, som Arbejderkvinderne ser paa med større Mistillid.

Det har sin Grund.

"Fagskolen for Linnedsyning" er rejst af velstillede og velmenende Kvinder for at hjælpe Syerskerne til en Uddannelse, saa de kan paatage sig Udførelsen af det fineste Arbejde, som ellers indføres fra Udlandet. Hensigten med denne Skole er saa god og uegennyttig, at den ikke skal misforstaas og langt mindre miskjendes. Naar Syerskerne desuagtet er alt andet end taknemlige for den, da er Grunden den, at de nærer Frygt for, at den skal bringe et ganske andet Resultat end det tilsigtede.

De har intet mod Fagskole og Faguddannelse - tvertimod, ingen kan mere beklage Fuskeri og Udygtighed end de selv, thi de veed fremfor nogen anden, hvad dette skader Faget, men de gaar ud fra, at ingen virkelig Arbejderske, som skal leve af sit Arbejde, vil kunne benytte Skolen paa den Maade, den virker, og at det hovedsagelig bliver Middelstandskvinderne, som har delvis frit Ophold i Hjemmet, der giør Brug af den. Derved skabes en ny Konkurrence, som vil være endnu mere ødelæggende for Faget end Konkurrencen med det indførte fine Arbejde; thi den vil nu udstrækkes til at gælde over hele Linien.

Det kan her ikke nytte at indvende, at fattige Forældre kan lade deres Sønner staa flere Aar i Lære - om de vil have dem frem i Verden - de bør derfor ogsaa ofre lidt paa Døtrene.

Hvad en faglært Arbejder kan regne med som Udbytte af sit Arbejde for en 9-10 Timers Arbejdsdag, staar i saa skrigendd Modsætning til den Dagløn af 1-1,50-2 Kr. som en Syerske i det højeste kan regne med, at det umuligt kan ventes, at Fattigfolk skal bringe nævneværdige Ofre af Tid eller Penge paa en Datters Uddannelse til Linnedsyerske.

"Fagskolen for Linnedsyning" maa - dersom den skal blive til Gavn for dem, den er bestemt for - arbejde paa et lidt andet Grundlag end det oprindelige.

(Aftenbladet (København) 1. maj 1901).

Linnedsyerskerne og Fagskolen.

I.

Ved velvillig Imødekommenhed er vi bleven sat i Stand til at i tinge nogle avtentiske Oplysninger fra "Fagskolen for Linnedsyning" og dens Virksomhed - Oplysninger, som vil kunne tjene til at fjærne nogle Misforstaaelser.

Vi har tidligere paavist, hvorledes Syerskernes Mistillid til denne Skole bunder i Frygt for, at Resultaterne af dens Virksomhed skal blive noget ganske andet end det tilsigtede.

Faguddannelsen i sig selv er man fra alle Sider enig om er uundværlig, og Syerskerne beklager fremfor nogen anden at mange giver sig af med Linnedsyning uden at kunne udføre Arbejdet.

Men en Konkurrence med Middelstandskvinderne ynder man ikke.

Nu er de faktiske Forhold disse, at Fagskolen, der jo tager mod Elever fra en hvilken som helst Samfundsklasse, men ved Siden af Uddannelsen har det særlige Formaal at have Lønnen, meget indtrængende paalægger sine Elever aldrig nogensinde at underbyde Arbejdet - selv om de mulig er saaledes stillet, at de ikke selv skal leve af deres Arbejde Men forøvrigt har man gjort den Erfaring, at enten søger Eleverne til Skolen for derigjennem at opnaa et Erhverv, eller ogsaa lærer de kun Arbejdet for at sy til eget Brug. Linnedsyning er for trivielt et Arbejde at besatte sig med for den Klasse Medborgerinder, der kun savner Lommepenge; de gaar lettere til Broderisager.

Dernæst finder Fagskolen det under virkelige Linnedsyerskers Værdighed at befatte sig med saadant Arbeide som Lagerskjorter til 16 Øre.

Den Slags Arbejde skal en uddannet Syerske ikke anvende sit Liv til. Hun skal, naar hun er dygtig - og det er kun de dygtige, der kan hæve Faget, og derfor ogsaa dem, der særlig skal tages Hensyn til - opnaa Ugelønninger paa 15-17 Kr., hvad flere af Skolens Elever har.

Dette ser jo meget tiltalende ud.

Skolen har haft Elever paa Friplads fra de fattigste Hjem og haft den Glæde, at der er kommet dygtige Kræfter - næsten Genier - fra den Kant, hvorimod der fra bedrestillede Hjem har været Elever, som ingen Ting duede til - ligesom det omvendte Forhold jo ogsaa kan være Tilfældet.

Endelig giver Skolen de dygtige Elever Afgangsbevis, hvormed de kan henvende sig til Forretningerne, og hidtil har alle faaet Arbejde til god Betaling. Forretningerne savner dygtig Arbejdskraft for Tiden - vel at mærke dygtig.

ViI det nu være muligt at faa et Samarbejde i Gang, hvorved Fagskolen kan blive en Hjælp og Støtte for alle dygtige Linnedsyersker, og hvorigjennem der eventuelt kan oprettes et Magasin for deres Arbejde?

*

Syerskernes Møde.

Det er en stor Fejl af Linnedsyerne, at kun saa forholdsvis faa giver Møde til Foreningens Medlemsmøder.

Der foreligger Beretninger af stor Interesse fra samtlige Foreninger, og der behandles indre Forretningsanliggender af stor Vigtighed, og endelig har de Mødte en fornøjelig Samtaleaften i hverandres Selskab.

Saaledes forløb ogsaa Mødet i Aftes.

Ingen Klager, men lyst Haab til Fremtiden.

Det burde alle Foreningens Medlemmer være delagtigt i.

(Aftenbladet (København) 21. maj 1901).

Linnedsyerskerne og Fagskolen.

II.

Blandt Syerskerne hersker den Opfattelse, at lederen af Fagskolen aldrig selv har befattet sig med Linnedsyning som Erhverv, men blot som Direktrice i en forretning har haft Kjendskab til Faget, hvorfor der ogsaa skulde være nogle Mangler ved Undervisningen.

Det forholder sig ikke saaledes.

Vedkommende Dame har som ung Pige ernæret sig alene ved Linnedsyning - skjønt hun fandt Forholdene fortvivlede. Efterhaanden vandt hun dog frem opnaaede endelig en Direktriceplads i en større Forretning.

I sin Tid sagde hun til en hende nærstaaende Kvinde: "Dersom De en Gang kan gjøre noget, saa tænk paa Linnedsyerskerne, og henvend Dem saa til mig "

Det blev Begyndelsen til "Fagskolen for Linnedsyning".

Man mener, at den store Mængde indført fint Arbejde, som Forretningerne indforskriver, fordi vore egne Syersker mangler Uddannelse, maa kunne forarbejdes herhjemme og komme vore egne Arbejdere til Gode.

Det er Grundtanken for hele Virksomheden, og den skal ikke miskjendes.

Nu holder Fagskolen bestemt paa sit Særstandpunkt som Skole: Uddannelsen er dens Formaal. Men dermed er jo ikke udelukket, at der ved Siden kan reises et andet Foretagende - mulig til gjensidig Støtte.

Tanken om egne Magasiner for eget Arbejde vil for alle tænkende Kvinder have noget tiltalende ved sig. Og ganske sikkert vil Udviklingen ogsaa komme til at gaa i den Retning.

Vanskelighederne maa kunne overvindes.

Vi har hørt en Udtalelse som denne: "Til et saadant Foretagende hører 3 Ting: Syersker, Driftskapital og Kunder. Af disse er Syerskerne Nr. 1, har vi først dygtige Kræfter til Arbejdet, saa vil de andre 2 Ting ogsaa være der."

Det er der vist noget i.

Vi mener ganske vist, at Kjendsgjerningerne viser, at vi har dygtige Syersker, det er jo dog dem, der fortrinsvis fylder Grosserernes Lagre Og selv om der ogsaa bliver indført en Del fint Arbeide, saa bliver der dog ogsaa udført en Del her hjemme.

Indførselen er maaske endda den mindste Part.

Vi behøver blot at henvise til en Annonce fra et af vore største Etablissementer, hvori det hedder: "Alle Kostumer, Morgenkoler, Børnekjoler og Hatte, samt den største Del af Overstykker forarbejdes paa egne Systuer, der indtager hele Etablissmentets 4de Etage" - saa vil man forstaa, at vore egne Syersker dog ogsaa kan bruges, selv af de fineste Forretninger.

Vi er nærved at tro, at "Nr. 1" er vi nærmere ved at kunne møde med end Nr. 2: Driftskapitalen.

Hvem vil betro Kvinderne Penge?

(Aftenbladet (København) 22. maj 1901).

Methea Hoffmann (1858-?). (Efterskrift til Politivennen)

Blindeinstitutet. Under 24de Januar har Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet efter Begjæring afskediget Frøken Alfride Bruun og beskikket Frøken Methea Hoffmann til Tredielærerinde ved det kongelige Blindeinstitut fra Udgangen af Januar Maaned d. A. at regne.

(Dagens Nyheder 1. februar 1883).

Frøken Alfride Bruun var blevet gift, og afgik derfor fra stillingen. I de kommende år rykkede Methea Hoffmann op i systemet: I 1889 blev Frøken Rye entlediget og i stedet ansattes frøken Anna Eschricht som 3. lærerinde, Methea Hoffmann rykkede op som 2. lærerinde. Methea Hoffmann undervist i de egentlige skolefag. I 1895 fratrådte frøken Heyn pga. sygdom, og Methea Hoffmann blev nu 1. lærerinde og hun overtog nu en del af håndarbejdsundervisningen, Eschricht blev 2. lærerinde.

"En af instituttets mest engagerede lærer E.T. Wildau foretog i 1888 en rejse til England, hvor han blev bekendt med forkortet punktskrift. Sammen med lærerinde Methea Hoffmann og kurvemager/klaverstemmer Johannes Wulff, formand for “Danmarks Blinde” udarbejdede han det første forkortelsessystem til brug ved produktion af punktskriftsbøger. Foreningen “Danmarks Blinde” – oprindelig “Blindes Støtte- og Læseforening af November 1883” benyttede dette forkortelsessystem ved trykning af bøger efter 1892. Methea Hoffmann fortjener at blive husket for hendes store indsats for udviklingen af brugen af punktskrift i forbindelse med musikundervisning og som én af pionererne til forbedring af blindes mulighed for at tilegne sig litteratur gennem indførelse af det første forkortelsessystem i den danske punktskrift. Methea Hoffmann overskrev ved siden af sit lærerarbejde gennem mange år en mængde bøger til punktskrift." 

(Det kongelige Blindeintituts historie.)

Pigernes arbejdsværelse på instituttet. Foto fra: Det kongelige Blindeintituts historie.

Hjem for arbejdsføre, blinde Kvinder.

Om kort Tid (efter den foreløbige Bestemmelse den 10. December) indvies paa Frederiksberg et "Hjem for arbejdsføre blinde Kvinder". Dette Hjem har flere Gange været omtalt i Pressen, uden at dets Tilblivelse dog er bleven udførlig skildret.

Tanken om at bygge et Hjem for arbejdsføre, blinde Kvinder er kommen til Live og bragt til Udførelse af Foreningen "Danmarks Blinde".

I Lighed med, hvad der findes i Tyskland, Frankrig, Belgien o. fl. a. Lande, kom man paa den Tanke at bygge et saadant Hjem her i Kjøbenhavn - eventuelt senere ogsaa i nogle Provinsbyer. Tanken var egentlig at bygge disse Hjem til 10 a 12 Personer, saaledes som de findes i Udlandet, og da Justitsraad Josephsen paa Mariendal var saa gavmild med at udskænke Grundstykker i filantropiske Øjemed, henvendte et Udvalg bestaaende af d'Hrr. Bestyrelsesmedlemmer, Grossererne S. Bønnelykke, J. Chr. Christensen og L. C. Wilden sig til Justitsraaden for at anmode om den ønskede Gave. De Herrer bleve meget venlig modtagne af Justitsraaden og Frue, som Begge viste megen Sympathi for Sagen, og efter nogen Tids Samtale gav Justitsraaden, paa Tilskyndelse af sin Hustru, bestemt Tilsagn om en Grund paa imellem 3 og 4000 Alen.

Man havde nu Grunden; men da Foreningens Bestyrelse ikke troede sig mægtig nok til selv at indsamle hele den fornødne Kapital, fattede man den Plan at danne en større Komite for at skaffe de nødvendige Penge til Veje. Tre Medlemmer af Bestyrelsen for "Danmarks Blinde" - de ovennævnte Herrer S. Bønnelykke og J. Chr. Christensen samt Grosserer I. C. Otto paatoge sig dette Hverv at søge Komiteen dannet.

Man henvendte sig først til Forstander Moldenhawer paa Blindeinstituttet, som strax tilsagde sin Assistance i dette Øjemed; dernæst til Selskabet "Kæden"s Formand, Baron Bille Brahe. Da Selskabet "Kæden" netop interesserer sig for Blinde og selv har med Tilskud fra Staten - et Blindehjem for Kvinder i Klerkegade, mente man, at det vilde være heldigt, om disse to Foreninger kunde gaa Haand i Haand og arbejde sammen. Selskabets Guvernement vilde imidlertid ikke qun Selskab arbejde sammen med Foreningen "Danmarks Blinde". Derimod havde det Intet imod, at nogle af dets Medlemmer medvirkede i Komiteen. Denne dannedes. To Damer fra Det kgl. Blindeinstitut", Frøknerne Hoffmann og Eschricht dannede Damekomiteen, hvori fandtes forskjellige kjendte Navne som Baronesse Bille Brahe, Geheimeetatsraadinde Goos, kgl. Skuespillerinde Fru Hennings, Kommandørinde Louise Jacobsen, Professorinde Augusta Paulli, Komtesse Marie Scheel o. fl. A. - Af Herrerne kunne vi nævne Exellencen, Geheimeetatsraad Goos, Grosserer Moses Melchior, Etatsraad J. Moresco, Dr. Eiler Hansen, Etatsraad Claus Schmidt, Forstander Moldenhawer og Overertssagfører Tegner (sidstnævnte to fra "Kæden"s Guvernement) endvidere de tre Herrer, som dannede Komiteen o. fl. A.

Nu er denne Tanke kommen til Udførelse. Paa Mariendalsvej paa den af Justitsraad Josephsen skænkede Grund paa ca. 3500 Alen staaer nu Bygningen rejst. Den skyldes Arkitekt Lerbeck. Bygningen er for saa vidt fuldstændig færdig og monteret til at optage 15 Kvinder og vil i den nærmeste Fremtid blive videre monteret. Den kan ialt huse indtil 42 Kvinder, sorn Alle faa deres særskilte, velmøblerede og indrettede Værelse med Centralvarme. Desuden findes der fælles Spisesal og Arbejdsværesle, Inspektør- og Portnerbolig, Badeværelser efter nyeste Konstruktion, Værelser for Tyendet o. s. v.

Bestyrelsen for Hjemmet bestaaer af de Herrer Excellencen, Geheimeetatsraad Goos (Formand). Forstander Moldenhawer (Næstformand), Grosserer Moses Melchior (Kasserer), Overretssagfører Tegner (Sekretær), Dr. Eiler Hansen (Hjemmets Læge), Grossererne S. Bønnelykke, J. Chr. Christensen. J. C. Otto og forhv. Godsinspektor Gøricke samt Frøkenerne M. Hoffmann og A. Eschricht. Man maa foreløbig begynde med at besætte 15 Pladser og stater paa. at Publikums sædvanlige Godgjørenhed vil komme dette Foretagende til Hjælp, thi for at Bygningen kan være aldeles gjældfri, mangler man endnu en Sum af 25-30,000 Kr.

K.

(Nationaltidende 27. november 1900, 2. udgave).

Frk. Methea Hoffmann, der er født her i Byen som Datter af afdøde Overlærer og Skoleinspektør Hoffmann (Overlærer Gertz' Formand), fejrer den 1. februar 25 Aars-Dagen for sin Ansættelse ved Blindeinstituttet i København.

"Kvindernes Blad" bringer i den Anledning Frk. Hoffmann en smuk Omtale i en Artikel og minder om hendes fortjenstfulde Arbejde for de blinde.

Frk. Hoffmann har udfundet mange praktiske Ting til Brug ved de blindes Undervisning, f. Eks. et ophøjet Kort over København, en "Hjælpebog for blinde Musikere" og mere. Endelig skyldes det hendes Initiativ, at et Hjem for arbejdsføre blinde Kvinder i 1900 blev indrettet paa Mariendalsvej i København, ligesom hun er medudgiver af et Tidsskrift "Budstikken" med Punktskrift.

(Sorø Amts-Tidende eller Slagelse Avis 30. januar 1908).

Om "Kvindernes Blad" skrev Ragna Schou i "Kvinden og samfundet" nr. 8, 1905 bl.a.: 

... Naar et Blad kal­der sig Kvindernes, gør det i sin Titel For­dring paa at lade sine Læsere følge med paa alle Kvindernes Omraader, at repræsen­tere alle Kvinde-Interesser og repræsentere dem ligeligt - ellers burde det kalde sig „Damernes”, „Husmødrenes”, „Tjenestepiger­nes”, eller hvilke Interesser det nu fortrinsvis vilde repræsentere. Det har nu imidlertid kaldt sig „Kvindernes”, og det maa derfor forbavse, at det behandler en Sag som Kvinde­sagen, der interesserer en stor og det ikke den mindst betydende Del af Kvinderne saa meget, paa en Maade, der for det første rø­ber baade Mangel paa Forstaaelse og Mangel paa Sympathi. Disse to Mangler er dog ikke de værste, skønt man vist uden at være for fordringsfuld turde forudsætte begge Dele hos et Kvindeblad - men naar der saa tillige røbes en saadan Mangel paa Kendskab til det, der tales om, har man Ret til at blive for­bavset over, en saa stedmoderlig Behandling af en vigtig Side af Kvindernes Interesser.

Hvis „K. B.” kendte noget til Kvindesagen, kunde det ikke lade snart en, snart en anden af sine Medarbejdere skrive Artikler, der røber den fuldstændigste Misforstaaelse af Kvindesagens Indhold, samt i andre Artikler, der ikke omhandler Kvindesagen, indflette smaa Sidehug, der ser saa uskyldige ud, men er alt andet end uskyldige, da de kan give Læserne et fejlagtigt Indtryk af Kvindesagen, idet de lemfældigt lister en Kritik ind paa Folk uden at opfordre disse til at eftertænke, om denne Kritik nu ogsaa er berettiget.

Der havde bl. a. været en artikel i bladet hvor man latterliggjorde kvinder der kæmpede for stemmeret, hvilket "Kvinden og samfundet" mildest talt var stærkt uenig i. 

Methea Hoffmann

Efter 87 Aars Virksomhed maa Frk. M. Hoffmann i disse Dage paa Grund af en Gigtsygdom og et Benbrud, kun 61 Aar gammel, nedlægge sit Arbejde som Lærerinde ved det kgl. Blindeinstitut, skønt hun ellers har sin fulde Arbejdskraft. Hun er og har i Sandhed altid været de blinde en kærlig, deltagende Ven og trofast Støtte, altid rede med Raad og Daad tor at hjælpe, hvor der trængtes, baade Eleverne paa lnstitutet og de ældre Blinde rundt om, der ofte har meget vanskelige Kaar at leve under Foruden hendes store Dygtighed som Haandarbeidslærerinde for de kvindelige Elever, maa nævnes hendes Flid, Orden og Punktlighed i alt, hvad hun havde med at gøre. Hendes utrolig flittige Pren har skænket de blinde en rentud forbavsende Masse Noder og Bøger, som hverken hun selv eller de blinde ved Navn eller Tal paa. Sammen med fhv. Inspektør H. C. i Wildau stiftede hun for adskillige Aar siden de blindes eget Blad "Budstikken", der trykt med Punktskrift, sendes til alle blinde i Landet. For at hjælpe blinde Musikere har hun udarbejdet et stort Værk: "De blindes Nodesystem, sammenstillet med de seendes", i ophøjet Tryk, saa at de blinde Musikere ved Hjælp af dette kan faa deres Noder dikterede af seende, som ellers Ikke kender det Brailske Nodesystem, et Arbejde, der har været til stor Gavn for mange.

Men ogsaa de fattige tænkte hun paa. Hun stiftede "De blindes Juleindsamling", og fik interesserede Damer til at bistaa sig saa hver fattig blind i landet til Jul fik en Pakke med et eller flere nye Klædningsstykker, de forud havde ønsket sig. Hvor glædede Frk. H. sig sidste Jul, da hendes Indsamling var størte end nogen Sinde!

Hendes Hovedværk er dog "Hjemmet for arbejdsføre blinde Kvinder", paa Mariendalsvej, hvilket hun tog Initiativet til at faa oprettet, efter at hun ved et Par Rejser i Finland havde studeret  lignende Hjems Indretning. Hun tog det bedste af, hvad hun saa, til Rettesnor og fik bygget og Indrettet den Mønsteranstalt, som "Hjemmet" virkelig er, og som de blinde Kvinder ikke kan være hende taknemmelige nok for. Hun lagde selv Grundstenen til Huset i 1899 og det Indviedes den 10. December 1900, - hun har selvfølgelig lige siden været l Bestyrelsen.

Da Hjemmet nu har staaet I 20 Aar. er en Del af dets Beboere blevne op mod 70 Aar og kan trænge til Hvile, og det er nu Frk. Hoffmanns stadige Tanke at slutte Kæden af sine Arbejder for de blinde med at faa oprettet et Alderdomshjem, som i høj Grad tiltrænges, da "Hjemmet" helt er optaget. Hun støttes ivrigt i sit Arbejde af Frk. Krebs. Forstanderinde for "Hjemmet", og man maa inderlig haabe, at det maa lykkes de to Damer at faa samlet Midler til at faa begyndt, selv om Begyndelsen ikke bliver saa stor og imponerende som "Hjemmet" var.

Det er en Del af en stor, velsignelsesrig Virksomhed, der nu er sluttet, og megen Tak, og kærlige Tanker strømmer sikkert til Frk. Hoffmann fra hendes mange blinde Venner med ønsket om, at hun endnu i mange Aar maa faa Kræfter til at virke for den Sag. som hun allerede i sin tidlige Ungdom valgte til at være Livsopgave.

En Ven af de Blinde.

(Nationaltidende 28. april 1920)

Et eksempel på nodesystemet findes her. 

Hjemmet lå på Mariendalsvej 30, Frederiksberg. Det var en selvejende institution der 1934 blev statsanerkendt. 1936 opførtes en særlig værkstedsbygning, hvor hjemmets beboere kunne oplæres i vævning og maskinstrikning. Fra november 1958 blev erhvervsvirksomheden overtaget af A/S Blindes Arbejde. Hjemmet havde plads til 40 beboere. Desuden kommer 15 kvinder udefra, der kan beskæftiges i værkstederne.

Methea Hoffmann er begravet på Vestre Kirkegård, Afdeling M, rk. 18, nr. 44, sammen med Anna Hoffmann (se særskilt indslag her på bloggen) og Emilie Hoffmann. Anna Hoffmann var viceinspektrice ved Vestervoldgades Skole Anna Hoffmann. Nederst Emilie Hoffmann (1867-1956).

Søren Lemvig-Fog 1864-1906. 1/6. Efterskrift til Politivennen)

Søren Lemvig-Fogs navn er bl.a. knyttet til den langt mere kendte Valdemar Poulsen. Kort fortalt var Valdemar Poulsen den som opfandt en telegrafonen, mens Søren Lemvig-Fog var manden der forsøgte at skaffe penge så opfindelserne kunne produceres. 

1882-1895 opholdt han sig i Brasilien. Her blev Lemvig Fog bl.a. administrerende direktør for landbrugsselskabet Companhia da Brazil Agricola, der med statsgaranti oprettede en landbrugsstation. Et biologisk laboratorium var ledet af J. O. Bøving-Petersen. Målet var at reformere det brasilianske landbrug efter europæiske Metoder.

I denne periode pressede byernes mellemlag, militær og kaffeproducenter på for modernisering og afskaffelse af monarkiet som havde knyttet sig til gamle produktionsmåder og kvæggodsejerne. I 1889 måtte Pedro II abdicerede og gik i eksil. Slaveriet blev ophævet og i  1894 blev Prudente de Morais Brasiliens første civile præsident. Fra 1893 var der oprør i flåden 1893-95 havde Brasilien en føderalistisk revolution i Rio Grande do Sul. Desuden udbrød der blodige uroligheder andre steder i landet. Dette varede til omkring 1920. Under disse uroligheder måtte stationen lukke (o. 1891-1893). I 1896 vendte han tilbage til Danmark angiveligt med 100.000 kr. på lommen. 

Lemvig-Fog var interesseret i at organisere investeringer i nye opfindelser, hvoraf ikke alle gik lige godt. Nedenfor et eksempel som ikke lykkedes:

Den mislykkede Ægpræservering.

Et Interview med Ingeniør Lemvig-Fog og Grosserer Vald. Petersen

Kjøbenhavn. Mandag

Vore Læsere erindre maaske endnu de Basunstød, der indledede det nye Aar og reklamerede for en Ægpræservering, som skulde gjøre Opfinderen til Millionær. Nogle Blade lod ham endog allerede være det; man læste saaledes et Sted: "Igaar Arbeidsmand idag Millionær!", og Millionerne rullede paa en aldeles svimlende Maade i enkelte Blades Spalter.

Den lykkelige Opfinder var en Arbeidsmand P. Christensen, som spaaedes en glimrende Fremtid. Han interviewedes, berømmedes, sammenstilledes med de største Opfindere, nød paa Forhaand al den Virak, som kun bliver de færreste Dødeliges Lod.

Indtil en Dag Rygter dukkede op op, at det hele var Humbug og Galimathias, og at han selv var paa Nippet til at komme i Konflikt med Lovene paa Grund af Misligholdelse af Kontrakter, med andre Ord: den modsatte Melodi.

Som altid laa Sandheden i Midten. Opfindelsen syntes ingenlunde Humbug; men den var til Gjengjæld heller ingen Missionaffære. Paa dette Tidspunkt traadte Ingeniør Lemvig-Fog og Grosserer Vald. Petersen til. Førstnævnte lovede at understøtte Christensen saa længe Experimenteringen stod paa; sidstnævnte lagde Æg til.

Men da nu Fristen udløb forleden og Æggene efter 6 Maaneders Forløb skulde undersøges, viste de sig umulige som Handelsvare. Paany debatteredes Historien, og da der sattes de mærkeligste Rygter i Omløb, besluttede vi os til selv at undersøge Sagen og henvendte os først til 

Ingeniør Lemvig Fog.

hvem vi bad meddele os sin Stilling og sit Syn paa Sagen.

"Alt, hvad jeg har med Sagen at gjøre", svarede Hr. Lemvig-Fog, "er, at jeg lovede at understøtte Christensen, saa længe Prøven stod paa. For et godt halvt Aar siden blev en Kasse præserverede Æg overgivne henholdsvis til Hr. Vald. Petersen og til mig. Begge Kasser var forseglede og aabnedes i Vidners Overværelse; men efter Fagmænds Udtalelser viste de sig absolut usælgelige. Jeg selv har intetsomhelst Kjendskab til Æg og har ligeledes et forsvindende Kjendskab til Christensen; kun jeg betragter nu Methoden som prøvet - og ubrugelig, og jeg vil ikke længer have noget med den at skaffe. Forøvrigt vil De faae de bedste Oplysninger hos Grosserer Vald. Petersen, som er fagmand".

"Og hvad mener De om Hr. Christensen selv ?"

"Ja, det er ikke let at sige, da jeg, som sagt, kun kjender ham saare lidt. Jeg kunde fristes til at sige, at han gjør et overspændt Indtryk og tror sig forfulgt. Men Hr. Vald. Petersen har et ganske andet Kjendskab til ham".

- - -

Først i Formiddags fik vi Lejlighed til at hilse paa den bekjendte Smør- og Æg-Exportør, 

Vald. Petersen 

i Brolæggerstræde, en ung, energisk og jovial Forretningsmand, hvis Læber kruser sig til et muntert Smil, da han hører vort Ærinde.

"Jeg vil ikke gjerne bruge stærke Ord, men jeg betragter P. Christensens Ægpræservering som ganske betydningsløs. Den 5. Januar traadte jeg i Forbindelse med ham paa Grundlag af Landbohøjskolens Attest. Endnu den Dag idag er det mig gaadefuldt, hvorledes det har forholdt sig med de Æg, som bedømtes der; thi det var en fin Handelsvare. - Naa, i Tillid til denne Erklæring tilbød jeg at entrere med ham sammen med Lemvig-F og. I den Anledning afsluttedes en Kontrakt - og kort efter erfarede vi, at han havde entreret med syv forskjellige Mennesker, hvad der jo var aldeles ulovligt; men vi besluttede os til foreløbigt at se Tiden an og - hvis Methoden duede - da at afkjøbe de andre deres Kontrakter.

Saa tog vi fat. Først præserverede han nogle Æg herinde, meget hemmelighedsfuldt, men det var jo forklarligt; værre var det, at disse Æg ikke duede, hvad der gjorde mig mistænksom og mindre lysten efter at forsøge i den store Maaleftok som oprindelig tænkt. Efter Fogs Anmodning stillede jeg dog en Kasse Æg til Disposition (omtr. 30 Snese) og disse præserveredes ude i Christensens Kjøkken, hvorefter de i forseglede Kasser overgaves til min Bopæl i Hellerup samt til Fogs Bopæl. Da jeg nu ved Fogs Hjemkomst eller efter 6 Maaneders Forløb, som er den korteste Tid, hvorom der kan være Tale, lod Kassen hos mig aabne, viste Æggene sig aldeles ubrugelige. De var kun 3/4 fulde og Blommen var sunken ned i den ene Side. For en Sikkerheds Skyld lod vi Kassen hos Fog aabne samtidig med samme Resultat.

Nu vil vi ikke mere. Jeg har tabt ca. 3000 Kr. paa disse Æg og har ikke Lyst til at vove mere. Og jeg er tilstrækkeligt overbevist om Methodens Uanvendelighed, at ingen faar mig med ad den Vei.

For Resten tror jeg, at en rationel Præservering vil ødelægge vor Handel paa England. Englænderne vil nemlig ikke kjøbe "behandlede" Æg, og for at blive af med dem maa vi gaa ned til den halve Pris, hvad der for Landbruget vil betyde et alvorligt Tab".

"Tror De ikke, at der vil kunne komme noget ud af Christensens Methode?"

"Absolut ikke.

(Kallundborg Avis 13. november 1900)

Dansk Andels Ægexport blev stiftet i 1895 . På daværende tidspunkt lagde hønerne ikke æg om vinteren. Man havde således overproduktion om sommeren og mangel på æg i efterårs- og vintermånederne. Hvilket påvirkede priserne. Præservering gik ud på at sænke de friske æg ned i kølige kummer fyldt med kalkvæske. Ilt kunne så ikke trænge ind gennem æggeskallen. Æggene kaldte også "Pickled Eggs" der også bruges om pillede æg. Denne metode blev brugt indtil den moderne køleteknik i 1960'erne.

Privatbankens Bygning. (Efterskrift til Politivennen)

Axel Berg (1856-1929) arkitekt, uddannet på Kunstakademiet i København 1873-1880. Han arbejdede med historicistisk arkitektur, og tegnede bl.a. Bregentved Gods' hovedbygning (øst- og sydfløjen) og avlsgård i nyrokoko (1887-1891). Nordfløjen er fra 1660'erne. For dette arbejde fik han Kunstakademiets Hansens medalje.

Bregentved Gods: de af Axel Berg tegnede øst- og sydfløj. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Axel Berg tegnede Privatbankens hovedsæde i Børsgade i København som blev opført 1901-1904 med anvendelse af stiltræk fra forskellige perioder. Huset blev opført hvor tidligere De Seks Søstre (Nybørs) stod.

Privatbankens bygning på Børsgade 4-8, Slotsholmsgade 1-3  (1901-1904) set fra Christianshavnssiden. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Privatbankens nye Bygning

Arkitekt Axel Berg sejrer i Konkurrencen.

I Gaar Eftermiddag blev Spørgsmaalet om, hvem der skal opføre Privatbankens nye Bygning, endelig afgjort.

Kl. 3 samlede Bedømmelses-Komiteen til det sidste Møde i Privatbankens Bankraadssal, hvor de konkurrerende Arkitekters Tegninger dels var ophængte langs Væggene, dels fremlagte paa det stoie Bankraadsbord. De sex Arkitekter, som har været indbudte til Konkurrencen, er d'Hrr. Axel Berg, Martin Borch, L. Clausen, Albert Jensen, V. Koch og K. Varming. De modtager hver et Honorar af 1500 Kr. for deres Arbejder.

Alle Bedømmelseskomiteens Medlemmer var enige om, at samtlige Arkitekter har præsteret et sjældent stort og smukt Arbejde, som i høj Grad fortjener Anerkendelse. Valget har da ogsaa, hvad der ikke er nogen Hemmelighed, været ret vanskeligt for Bedømmelsesudvalget, og naar Arkitekt Axel Berg i Gaar blev den lykkelige foretrukne i Konkurrencen, da skyldes det Rikkert ikke mindst de praktiske Krav, som han har foistaaet at tilfredsstille i saa høj Grad ved sit Projekts Udarbejdelte, og som fik en afgørende Indflydelse paa Bedømmelses-Komiteens Afstemning.

Vi skal i Dag kun omtale Hr. Axel Bergs Projekt paa Basis af de Oplysninger om hans Bygning, som han selv har givet Bedømmelses-Komiteen, da han indsendte sine Tegninger. Men vi haaber, at vor kunstneriske Medarbejder vil finde Lejlighed til kritisk at bedømme baade den sejrende Arkitekts Projekt og de fem andre Herrers interessante Arbejder, hvoraf særlig i Gaar Hr. Martin Borchs karakteristiske gamle hollandske Købmandshus tiltrak sig stærk Opmærksomhed. I Gaar etter Mødets Slutning havde nemlig en Del besøgende Lejlighed til at se Skitserne, ligesom et snævrere Publikum, bl. a. Bankens Aktionærer, i de følgende otte Dage vil faa Adgang til at gøre sig bekendt med Arbejderne

Men tilbage til Arkitekt Axel Bergs Projekt. Som bekendt, skal den nye Bygning opføres paa Karreen, hvor bl. a. "De sex Søstre" nu er ved at synke i Grus. Denne Karré afgrænses jo i sine to største Længder af Børsgade og Slotsholmsgade samt for Enderne af Strømløbet og af det Stykke af Christiansgade, hvor nu Opgangen er til Privatbanken i Børsens Bygning.

Det er Meningen, at Hovedfacaden skal ligge ud mod Børsgade, hvor Hovedstrøget og Færdselen ogsaa med Sporvogne bliver i Fremtiden. Gaden bliver jo dér udvidet, bl. a. ved Opfyldning af en Del af Kanalen.

Hovedfacaden gør et solidt og fornemt Indtryk. Ved et ganske overfladisk Blik synes den med sine røde, tunge Mursten, med sin Sandstens-Fronten og sine Sandstens-Ornamenter at have nogen Lighed med Ministeriabygningen. Men ved et nærmere Eftersyn viser det sig, at en saadan Sammenligning ikke passer. Ved mange og væsenlige Enkeltheder er Hr. Axel Bergs Projekt afvigende fra den nævnte Bygning. Blandt andet ved at lade Taglinjen brydes af flere Gavle har han søgt at give sit Arbejde en særlig Karakter. Arkitekten kalder selv den Stil, han har valgt, en Art Efter- eller Sen-Renæssance.

I Følge de af Arkitekten iøvrigt givne Oplysninger vil tre Fjerdedele af det ca 5600 Kv.-Alen store Areal blive bebygget. Bygningen er trukket lidt tilbage fra Gadelinjen mod Knippelsbro, hvorved en Del af det ubebyggede Areal (ca. 155 Kv. Alen) udlægges til Gade. Af Gaardsrum vil ca. 560 Kv. Alen blive overbyggede i Kælder- og Stueetagen.

Mod Børsgade kommer altsaa Hovedfacaden til at ligne, og som Følge deraf henlægges de vigtigste Indgange til denne Side.

Bygningen skal bestaa af to Dele, A og B. I A indrettes der foruden de til Banken fordrede Lokaler samr Direktørboligen nogle Forretningslokaler, som kommer til at indtage et samlet Fladerum paa ca. 2100 Kv.-Alen. I B bliver Forretningslokalernes samlede Flademaal ca 3230 Kv.-Alen, heri iberegnet Kafélokalet med tilhørende Udenomsbekvemmeligheder Dette Lokale skal vende ud mod Strømløbet. Gæsterne vil da gennem Kafeens Vinduer faa det livline og morsomme Skue af Traflken i Havnen.

Bygningerne tænkes opførte af røde, haandstrøgne Mursten med en Underbygning af Granit og med Anvendelse af Bremer-Sandsten eller Portland-Kalksten til Baand og Gesimser samt med forskellig dekorativ Udsmykning. Taget dækkes med glasserede Teglsten; Kobber vil blive anvendt til Spiret, til Afdækning af Gavlkammene samt til Render og Udløbsrør. Etage-Adskillerne skal udføres af armeret Beton (Hennebrique-Konstruktion) hvorved Lofterne fremtræder enten som Bjælke- eller Kassetlofter. Alle Gulvene skal belægges med Papyrolith eller et lignende Stof.

Tagkonstruktionen m. m. vil blive gjort saa solid og brandsikker som muligt. Spørgsmaalet om Brandfare er jo et af de allervigtigste og vanskeligste ved Udarbejdelsen af Projektet til en Bankbygning.

Det store Banklokale skal udstyres med et højt Panel af en eller anden fin Træsort samt med Kassetloft og Stuk dekoration. Sejlerne bliver af Jern med Beklædning.

I Banklokalet og i Trapperummene indrettes der Ovenlys. De sidstnævnte Rum vil enten blive beklædte med Marmor eller en anden Kalksten.

Hovedtrapperne i begge Bygningerne - altsaa i A og B - skal hvile paa Hjørnepiller af Granit, og ved Hovedtrapperne bliver der desuden Person-Elevatorer. Begge Bygninger, hvis Opførelse antagelig vil vare ca. to Aar, skal funderes med Beton. Arbejdet vil saa vidt muligt blive fremskyndet. Med Hensyn til Udgifterne, da beløber hele Grundens Værdi sig til ca. ea Million Kroner, og Omkostningerne ved Bygningernes Opførelse bliver ogsaa omtrent en Million Kroner.

Arkitekt Axel Berg, der er ca. 40 Aar gammel, er bl. a. kendt for sine betydelige Keatavreringsarbojder paa Bregentved og paa flere Godser og Herregaarde.

Det er ogsaa Hr. Axel Berg, som har givet Tegning til den sidste Kongewaggon samt til det i Lokkende rejste Monument over General Krogh, Lensgreve Raben-Levetzaus Bedstefar.

(Dannebrog (København) 7. november 1900).

I 1923 var pladsen blevet for trang, og gården blev overdækket. Axel Berg stod også for dette bygningsarbejde.

Privatbankens nye Bygning.

Privatbankens nye Bygning.

Det er en fortrinlig Beliggenhed, den nye Bygning, som Privatbanken lader opføre med Hr. Axel Berg som Arkitekt, har faaet, Ud mod Børsgade og mod Slotsholmsgade kommer de to mægtige Længdefacader til at ligge, og den ene Tværfacade skal ligge ud mod Havnen og faar Kristianshavn til Vis-a-vis.

Bygningen vil kunne tage sig ud paa dette Sted, og paa lang Afstand vil de Tusender, der daglig færdes fra Kristianshavn og indefter, kunne se et betydeligt Parti af Privatbankens Hus. Naar Byggeforetagendet er endt - der er ikke sat nogen bestemt Frist for, hvornaar Bygningen skal afleveres fuldt færdig - vil antagelig Omlægningen af Færdselsforbindelsen mellem de to Bydele være i Orden. Udvidelsen af Børsgade er jo allerede godt i Gang; det er, som bekendt, Planen at føre Trafiken denne Vej - i Stedet for gennem Slotsholmsgade - og Knippelsbro skal derfor i Fremtiden ligge i direkte Linje med den udvidede Børsgade.

Arkitekt Axel Berg har, i Følge sine egne Udtalelser, tænkt sig, at hans nye Bygning - eller rettere Bygninger, thi der bliver to, der skal udgøre et samlet Hele - skal danne et Overgangsled mellem Kjøbenhavn og Kristianshavn. Han har dernæst strax været klar over, da han gav sig i Kast med denne Opgave, at han ikke vilde skabe en Bygning, som var for nær beslægtet med Børsen; Bygningen maatte bevare sin selvstændige, egne Karakter, men skulde alligevel harmonere med sin berømte Nabo.

Om selve Bankbygningen eller -Bygningerne her et Par orienterende Oplysninger. Den Del, som faar Udsigt mod Knippelsbro og Havnen, bliver en Etage højere end selve det øvrige Parti af Bygningen hen imod Børsens Retning. I dette højere Parti mod Havnen indrettes iøvrigt den eneste store Privatbolig i Bygningen; paa 3dje-Salen dér skal nemlig Rankens første Direktør, Etatsraad Larsen bo.

Hele Bygningen opføres nærmest en Art Barokstil med nogle Renæssancemotiver.

Den høje Underbygning bliver af Granit, derover vil de røde Murflader (røde haandstrøgne Sten) med Sandstens-Forsiringer hæve sig; overalt skal Sandstenen anvendes til Indfatninger og Ornamenter. Over Midtpartiet ud mod Børsgade kommer der til at knejse en stor. bred Fronton af Sandsten med allegorisk Fremstilling af Handelen og mulig flere beslægtede Erhvervsgrene.

Bankens Direktion vil aabenbart intet spare, for at Bygningen kan gøre et virkelig smukt og faobelt Indtryk. Derfor skal de bedste og mest gedigne Materialier anvendes. Hele det store Tag bliver saaledes af Kobber, og Opgangen til Banken skal Trapperummet udfores af Marmor og Kalksten.

Det største og prægtigste Rum i Bygningen bliver det store Banklokale til Expedition; det faar Beliggenhed første Etage og vil strække sig gennem hele Bygningens Brede og kommer altsaa til at vende ud baade mod Slotsholmsgade og Børsgade.

Dette mægtige Lokale med et samlet Fladeindhold af 900 Kv.-Alen faar fuldt Ovenlys. Da Rummet kommer til at ligge i Bygningens hele Brede, bliver ogsaa en Del af den i Midten beliggende overdækkede Gaard inddraget til Expeditionslokalet, 

Banksalen bliver 9 Alen høj. I fire Alens Højde fra Gulvet dækkes Væggen med Teaktræspaneler; Resten bliver Stukarbejde.

Loftet, ligeledes i Stuk, inddeles Felter, og dér er det Meningen at lade en fremragende Kunstner fortælle os et eller andet, som knytter sig til Bankvirksomhed og Handel. Sex polerede Granitsøjler med Broncekapitæler skal bære Loftet.

Under Expeditionslokalet og de andre Bank lokaler i samme Etage bliver der en mægtig Boxafdeling; selvfølgelig anvendes kun ildfaste Sten og Jærnkonstruktioner af sværeste Art til denne Afdeling.

Anden og tredje Etage skal udlejes til Forretningslokaler og Kontorer, Ikke færre end 3 Personelevatorer indrettes i Bygningen, endvidere for synes denne med de bedste og mest praktiske Ventilations- og Varmeanlæg og andre Bekvemmeligheder.

Endvidere skal det kun nævnes, at ud mod Havnen, hvor nu den gamle morsomme "Skipper kafé" "Kvasen" ligger - et Stykke Fortidens Kjøbenhavn - vil der blive indrettet en mindre første-Rangs Kafé, hvor sikkert Børs og Bankmænd særlig omkring Børstiden vil søge ind for at faa en Forfriskning.

(Dannebrog (København) 25. december 1901)

Axel Berg blev den 29. november 1907 formand for Akademisk Arkitektforening efter at den daværende bestyrelsesmedlem Ludvig Andersen var blevet ekskluderet med næsten alle stemmer og formanden Clemmensen ikke ønskede at fortsætte. Ludvig Andersen blev dømt skyldig i Akademiske Arkitektforenings voldgiftsret i november 1907 fordi han uden arkitekt Gudmes samtykke havde udført tegninger til Det Nye Teater, bl.a. på trods af at Gudme var selskabets arkitekt. Han havde derfor overtrådt foreningens vedtægter.

Axel Berg ombyggede Vemmetofte Kloster (1907-1909) og opførte Arbejdsgiverforeningens bygning i København (1910-1911) i nybarok. Han fik Kunstakademiets årsmedalje 1910:

Ny Kongensgade 16a / Vester Voldgade 113  (1910-1911). Opført for Arbejdsgiverforeningen  på den gamle Håndværkerstiftelses grund. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Axel Berg med hat og overskæg, markeret med x på jakkekraven ses på fotoet en anelse til højre for midten, mellem herren med bowlerhat (bagest) og manden med den store kasket (forrest). Herren uden hat markeret med xx er Arbejdsgiverforeningens formand Rostrup. Anledningen er rejsegilde på Arbejdsgiverforeningens Hus. Foto fra Dagbladet (København) 28. september 1910).

Andre af hans bygninger er pakhuset Overgaden Neden Vandet 11 / Wildersgade 12-18  (1914), samt Nationalbankens bygning i Aarhus (1923)

marts 1915 regeringens tilsynsførende  ved de af Københavns Brandforsikrings Taxationsmænd foretagne vurderingsforretninger.

Axel Bergs gravsted på Vestre Kirkegård. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Paludan-Müller: Nogle Oplysninger fra St Croix. (Efterskrift til Politivennen)

Alfred Paludan-Múller blev 1873 pharmaceutisk kandidat og fik 31. januar 1880 bevilling til at drive apotek i Christiansted på St. Croix. Han blev der medlem af New St. Croix Savings Bank. 23. maj 1882 til 2. november 1882 overformynder på St. Croix i hospitalsforstander løjtnant Johansens fravær. I november 1884 annoncerede han med at have modtaget Tuborg øl til salg i tønder og flasker. Han var fra 1885 agent for The Royal Insurance Company, Liverpool indtil sin afrejse i 1904, samt svensk og norsk vicekonsul. 1. juni 1885 3. kongevalgte medlem af kolonirådet for St. Croix. Han fremstillede (i hvert fald i 1894) lemonasier som blev solgt i Danmark. 

Som apoteker havde han de kemikalier som skulle bruges til fotografering. Det kongelige Bibliotek har 317 fotografier som viser hvordan han gerne ville fremstille sin tilværelse der. Fotografierne viser bl.a. (utilsigtet?) den store sociale ulighed: Myndighedspersoner, familiemedlemmer og plantageejere poserer stolt eller nochalant, mens fotografierne af den sorte befolkning som oftest viser undren, mistro, modvilje mod at blive en del af de hvides fremstilling af sig selv. Nedenfor er nogle af hans fotoer. Der findes også enkelte af herskabets forte tjenestefolk.  Et af hans fotografier af stuepigen Sarah (1900) er brugt af kunstneren Jeannette Ehlers i værket "Black is a Beautiful World. I & I"

Alfred Paludan-Müller (1851-1924). Privatoptagelse fra Sankt Croix. I sin behagelige mahognistol på verandaen kigger han ud på betragteren. Han er tilsyneladende afslappet. I tropeheden er han klædt som de hvide gjorde i kolonitiden: lys jakke og vest, hvid skjorte med slips, manchetknapper og lommetørklæde samt en skinnende kæde fra reversen, formentlig et guldur. Dørene til huset er åbne. Ingen tvivl om hvem der er herre i huset. Som han udtrykker det i teksten: "... vor Races Gerning i tropiske Kolonier (bestaar) ikke alene ... i at gøre disse saa vidt muligt selvbetalende, men tillige i at udvikle den Befolkning, vi er satte til at herske over, saa langt som dens Udviklingsmulighed naar". Under fotografiet står hans navn med skråskrift. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Nogle Oplysninger fra St Croix

Af Paludan-Müller

I Anledning af at det ofte her i Danmark anføres, at Regeringen i de senere Aar næsten intet har gjort for de dansk-vestindiske Øer, maa det være mig tilladt at oplyse, hvor god en Grundvold til Fremskridt der allerede er lagt paa St. Croix. Jeg mener, at, naar der kan arbejdes videre paa denne, vil Øens Fremtid paa ingen Maade være haabløs, og skal i det følgende paavise, hvilke Fremskridt der er gjort, og at Øens Administration ikke er forsømt. Jeg gaar ud fra, at vor Races Gerning i tropiske Kolonier ikke alene bestaar i at gøre disse saa vidt muligt selvbetalende, men tillige i at udvikle den Befolkning, vi er satte til at herske over, saa langt som dens Udviklingsmulighed naar.

Vor Races Ret til at være i Troperne, hvor vi ikke selv kan dyrke Jorden, er betinget af, at vi er villige til at paatage os det mange Gange brydsomme og utaknemmelige Hverv at opdrage, vejlede og ved vort Eksempel retlede en uselvstændig Race, der med sin stærkt udprægede Imitationslyst er tilbøjelig til at følge os, saavel i daarligt som i godt.

Har Danmark nu forstaaet at løse sin Opgave, og er der i de sidste 25 Aar gjort Anstrængelser for at indhente, hvad der tidligere var forsømt?

Hvad der særlig mærker disse Aar er følgende:

Oprettelsen af et Central-Sukkerkogeri.
Udstykning af Plantagen Work & Rest.
Oprettelsen af en Sparekasse.
Skolernes ny og faste Organisation.
Etableringen af en botanisk Forsøgsstation og et Laboratorium til Jordbundsanalyse.

Oprindeligt blev Central-Sukkerkogeriet anlagt for at spare Planterne Fabrikationen af Sukker; mere Kapital vilde derved kunne anvendes paa intensiv Dyrkning af Sukkerrøret, Jorden vilde blive bedre gødet og i det hele faa en omhyggeligere Behandling. Men Faktoriet har haft en anden og lige saa vigtig Mission, nemlig den at bryde Fordommen med det manuelle Arbejde i Marken.

Efter de sørgelige Negeroptøjer i 1878, der skyldtes Fjærnelsen af Frederikssteds Garnison, blev der indført nye Arbejdslove, og Øen var fra at være en stor Tvangsarbeidsanstalt gaaet over til Indførelse af frit Arbejde. Men Arbejdet i Marken, "The work with the hoe", ansaas for en Skam; det havde tidligere været Slavens Arbejde og senere den lavere Klasses. At bryde denne Fordom blev en af Regeringens vigtigste Opgaver, hvis Løsning blev søgt ved Udstykning af Statens Plantage Work & Rest lag blev givet dygtige og flittige Folk af Arbejderklassen Lejlighed til ved Selvarbejde at blive Ejere af den Lod Jord, der af Staten blev overdraget dem paa særdeles rimelige Vilkaar. Nu, da Central-Sukkerkogeriet havde overtaget Fabrikationen af Sukkeret og kunde modtage Sukkerrør, saavel fra Planteren som Parcellisten, var Tiden kommen til at forsøge om den Mand, der tidligere havde dyrket Jorden for andre, nu vilde være i Stand til at dyrke den for sig selv.

Prisen paa Jorden, der blev udstykket, rettede sig efter, om den tidligere havde været dyrket eller ikke, og varierede fra 20 til 40 Dollars pr. Acre.

Af Købesummen svaredes de første 20 Aar 4 pCt., derefter 5 pCt. Købesummen afbetaltes i 24 halvaarlige Terminer med 1/48 Del hver Gang plus forfalden Rente, og naar Halvdelen af Købesummen var betalt, kunde Resten indestaa paa første Prioritet uopsigelig fra Kreditors Side i 20 Aar, at regne fra Parcellens Overtagelse. Kreditor kan efter de 20 Aars Forløb give et halvt Aars Opsigelse for Restgælden, men Debitor kan til enhver Tid give Opsigelse.

Der er til Dato udstykket ca. 700 Acres land til 37 Parcellister. De fleste Parceller er fra 15-20 Acres.

Det var de bedste blandt landarbejderne, der blev udvalgte ved Salget af Parcellerne. Som Betingelser fordredes der, at Vedkommende havde været fast Arbejder paa en Plantage i flere Aar, var gift, havde Familie og var ustraffet. Til en Begyndelse fordredes der en lille Afbetaling paa Købesummen, men dette overholdtes ikke saa nøje, naar Manden ellers havde gode Anbefalinger.

Parcellisternes Høst Aar i 5 Aar været:

1895 257 Fade Sukker.
1896 361 Fade Sukker.
1897 447 Fade Sukker.
1898 358 Fade Sukker.
1899 855 Fade Sukker.

Udstykningen sluttedes i 1889 og efter de Resultater, der foreligger, maa det siges, at Hensigten fuldt ud er opnaaet. Der er skabt en økonomisk velstillet Middelklasse, der svarer Skatter og Afgifter og er og har været et godt Eksempel for andre.

Fordommen mod Markarbejder er brudt. Findes der paa en Plantage et Areal, som det ikke betaler sig at dyrke for Ejeren, lejer han Jorden ud til landarbejdere - de saakaldte "squatters" - der i Afgift betaler fra 5-7 Dollars pr. Acre.

Paa Statsplantagen "Sions Farm" er der udlejet et Areal paa 160 Acres. Plantagen havde heraf i Fjor en Indtægt af ca. 1000 Dollars.

Rider man fra Plantagen Work & Rests Negerby mod Syd over de nedlagte Plantager Humbug og Retreat møder man Synet af en vel dyrket, gødet og muget omhyggelig luget Samling af Sukkermarker, alle tilhørende Parcellisterne. Man ser Mand, Kone og Børn besørge det nødvendige Markarbejde, der udføres med den i sin Tid saa foragtede Hakke. For en Mand lige fra Europa vilde disse Mennesker sikkert kun være en Samling yderst pjaltede og lidet tiltalende Individer, men for os, der kender Befolkningen, er det klart, alene efter den Maade, hvorpaa Mandes besvarer vor Hilsen, at han er i Besiddelse af ikke ringe Selvfølelse og er vel tilfreds.

Blandt Markarbejderne er der aabenbart skabt en Middelstand, hvis Betydning som Udviklingsfaktor ikke maa undervurderes.

De gamle Planteres Profetier, at Udstykningen af Work & Rest var et dødfødt Projekt, en absurd Utopi, der vilde udvikle Negerens Dovenskab, Upaalidelighed og Løgnagtighed og ødelægge Øens Arbejdskraft, er bleven gjort glimrende til Skamme.

Sparekassen blev oprettet 1881. Begyndelsen var tarvelig nok. Omtrent 50 Mænd indbetalte 5 Dollars hver, og for den indsamlede Sum anskaffedes Bøger og Inventarium.

Det første Aar blev der deponeret 5400 Dollars, og i 1889 var Summen, der indestod i Sparekassen, stegen til 60,000 Dollars. I Sammenligning med danske Sparekasser er det vel ikke noget stort Beløb, men da Sparerne særlig tilhører de ubemidlede Klasser, maa Resultatet kaldes godt.

I Følge Aarsregnskabet 1899 stillede Forholdet sig aaaledes:

Der var i Aarets Løb indgaaet:

504 Deposita a 20 Cents
1370 Deposita  fra 20 Cents-1 doll.
1441 Deposita fra 1 doll. - 5 doll.
503 Deposita fra 5 doll - 10 doll.
282 Deposita fra 10 doll - 20 doll.
121 Deposita fra 20 doll - 50 doll.
45 Deposita 50 doll. opefter.

Sparekassens Midler er anbragte dels i faste Ejendomme i Byerne og paa landet og dels i kgl. Obligationer - 20,000 Dollars - ; kun et mindre Beløb er udlaant mod Selvskyldnerkavtion.

Med Guvernementet er der truffet den Aftale, at Sparekassen, hvis det skulde gøres fornødent, kan hæve hos dette Beløbet, der svaler til de kgl. Obligationers Værd. Sparekassen er herved sikret imod at komme i Forlegenhed, hvis Sparerne skulde forlange en stor Del af deres Tilgodehavende udbetalt.

Sparekassen har i de forløbne 19 Aar intet Tab lidt.

Bestyrelsen bestaar nominelt af mange. Der er ikke mindre end ca. 20 Tillidsmænd, og blandt disse vælges der en Formand og to Udvalg til Regnskabseftersyn og til Anbringelsen af Sparernes Penge.

Tilsyneladende er Arbejdet fortræffeligt fordelt, men i Virkeligheden er det paa én Mand, hele Arbejdet hviler, og det er Formanden. D'Hrr tilsynshavende tager sig Sagen overmaade let, de bliver borte fra de berammede Møder og bidrager næsten intet til at lette Formanden Arbejdet, der mange Gange kan være brydsomt nok og altid utaknemmeligt.

Vi har været saa heldige i de 19 Aar, Sparekassen har bestaaet, at de i den Tid fungerende Overdommere har modtaget Valget til Formænd, da det er af stor Betydning, at Pladsen beklædes af absolut uafhængige Mænd.

Der er den Fare for Sparekassn, at den er givet Tilfældighederne lidt vel meget i Vold. Alt vil afhænge af Formandens person. Saa længe en ganske uafhængig Mand kan overvinde sig selv til at modtage Valget, vil alt gaa vel; men siger han sig fra Bestillingen, og man maa nøjes med en mulig Brugelighed, kan Sparekassen let komme til at tjene private Interesser.

For mig staar det som vigtigt at søge Sparekassen forenet med en solid dansk Bank, hvis en saadan kan blive etableret derude.

Banken vilde næppe have nødig at trække Kapital til sig fra Danmark. Sandsynlighed taler for, at Guvernementet, der altid ligger inde med et større Beløb, vilde foretrække mod en lav Rente at deponere dette i en solid dansk Banks Filial paa vore Øer, fremfor at lade det ligge ganske uproduktivt.

(Sluttes). 

(Samfundet (København) 30. oktober 1900)

Alfred Paludan-Müller (1851-1924). Privatoptagelse fra Sankt Croix. I modsætning til Paludan-Müller sidder den ukendte man stift på en kasse (?). Han stirrer tomt ud på betragteren, døren og vinduet bag ham er lukket. Han er klædt som kolonitidens landarbejdere: Nøgen overkrop og hvide bukser, uden statussymboler. Som Paludan-Müller så sin opgave: "opdrage, vejlede og ved vort Eksempel retlede en uselvstændig Race, der med sin stærkt udprægede Imitationslyst er tilbøjelig til at følge os, saavel i daarligt som i godt." Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Nogle Oplysninger fra St. Croix

af A. Paludan-Müller

Da der er fremkommet forskellige Forslag til at ophjælpe Øerne, og disse Forslag i flere Tilfælde gaar ud paa Dyrkningen af andre Planter end Sukkerrøret, skal jeg henlede Opmærksomheden paa, at der ved den botaniske Forsøgsstation paa Plantagen Orange allerede er præsteret et godt Arbejde, der vil kunne bruges som Grundlag for eventuelle Forsøg med nye Kulturer.

Det synes, som om Hamp og Tobak kan trives.

De to Arter Sisal Hemp og Mauritius Hemp vokser i den tarveligste Jord og fordrer ikke meget Tilsyn, bladene afskæres, naar de har naaet den rette Udvikling, og der høstes blade hele Aaret rundt.

Tobak fordrer mere Tilsyn. Naar Planten har opnaaet ca 3 Fods Højde, afknibes Toppen for at forstærke bladenes Udvikling. De ny Skud, der fremkommer i bladhjørnerne, afknibes ogsaa; tillige maa Bladene hyppigt renses for Larver, Tørringen, Pakningen i Bundter og Kontrol med Gæringen synes ikke at have voldet særlige Vanskeligheder.

Forsøgsstationen forestaas af en Havebrugskandidat, og Arealet, der benyttes til Forsøgene, er :

13 Acres til Anotta,
4 Acres til Tobak.
4 Acres til Sisal Hemp
4 Acres til Mauritius Hemp.
2Sfl Acres til Forsøg med almindelige tropiske Planler.

I dette sidste indhegnede Stykke Jord findes Kaffe, Bomuld, Allehaande, Vanille, Peber, forskellige Sorter Hamp med brede plettede Blade, den høje kraftige Bambus, Pokkenholt og mange andre tropiske Planter.

Dette sidste Træ var tidligere meget almindeligt paa Øen, men er nu ganske forsvundet.

Desværre er Stedet for Forsøgene ikke ganske heldigt valgt, idet der i en Dybde af 3-4 Fod findes Ler, og enkelte Planter trives ikke, naar deres Rødder naar dette Lag. Vandet fra Bækken, der maa benyttes til Planternes Vanding, indeholder desuden Klornatrium, hvad der naturlig vis volder Ulemper.

Der findes tillige en Køkkenhave, og Resultatet af Forsøgene i denne er trykt i "Videnskabelige Meddelel.er fra den naturhistoriske Forening i København", under følgende Titel:

Nogle Bemærkninger om europæiske Køkkenurters Vækst og Udvikling i Guvernementets botaniske Forsøgsstation i "Grange" paa St. Croix. ved C. Olav E. Hansen.

Er der i Danmark Vilje og Evne til at hjælpe Øerne frem, er det af Betydning, at de nye Forsøg støtter sig til de allerede paa Stedet vundne Erfaringer. Megen Skuffelse vil der ved kunne undgaas.

Heldigt vilde det være, om der kunde blive gjort nogle Forsag med Majs. Paa Puerto Rico dyrkes der af denne Kornsort, hvad øen forbruger, og det vil være af Betydning, om det samme kan blive Tilfældet paa St. Croix. Der importeres nemlig aarligt Majsmel til et Beløb af 50,000 £

Ved de Forsøg, der er foretagne paa Grange med denne Plante, viste det sig, at der gik Orm i Kolberne, inden de var afskaarne. Maaske vil dog nye Forsøg godtgøre Muligheden af Dyrkningen af denne Kornsort paa Øen.

Naar man tager i Betænkning, at Halvdelen af Øen henligger udyrket, er det sikkert værd at forsøge, hvilket Udbytte der kan opnaas ved Kultivation af Hamp og Tobak. Den østlige Del af øen med sit tynde Muldlag vil særlig egne sig for den førstnævnte Plante.

Det er blevet mig meddelt, at store Summer blev ofrede for at faa de dansk-vestindiske Øer solgte ved privat Initiativ. Var disse Penge anvendte med Fornuft paa St. Croix vilde øen sikkert gaa en bedre Fremtid i Møde.

Forsøg har godtgjort, at Øen ikke behøver at være henvist til Dyrkning af Sukker alene.

En fornuftig Arbejderbefolkning er under Udvikling, og et Laboratorium for Jordbundsanalyser kan give de nødvendige Oplysninger om Jordens Drift.

Det vil ikke være nødvendigt at famle i Blinde med nye Forsøg paa Plantekulturer; Resultater, hvorpaa det kan bygges videre, foreligger.

Skolevæsenet blev ordnet ved Lov af 7 Maj 1884 Tidligere har det været temmelig mangelfuldt Børn fra det 6 til det 10. Aar skulde søge Skolerne de første 5 Dage i Ugen, medens Lørdagsundervisningen var forbeholdt Børn fra 10 til 13 Aars Alderen. Det viste sig imidlertid vanskeligt at opretholde Lørdagsskolen, der til sidst faktisk ikke mere eksisterede. Resultatet var, at der opvoksede en ganske uvidende Slægt.

Skoleloven af 1884 foreskriver, at alle Børn mellem det 6. og 13. Aar, der ikke bliver sømmeligt underviste paa anden Maade, skal undervises i de offentlige Skoler. Lister - der i Byerne udfyldes af Husejere og paa Landet af Plantageejere - over alle skolepligtige Børn sendes fra Politiet til Skolekommissionen. Forældrene til de Børn, der ikke nyder anden Undervisning, modtager da Tilhold om at sende deres Børn til Skolerne. Forsømmelser heraf straffes med Mulkter.

I Christiansted findes en Skolebygning, hvori der undervises ca. 600 Børn, der deles i 4 Drengeklasser og 4 Pigeklasser.

I Frederiksted findes ligeledes en Skolebygning, hvori der undervises ca. 300 Børn i 3 Drengeklasser og 3 Pigeklasser.

Paa Landet undervises Drenge og Piger samtidigt i 7 Skolebygninger. Det samlede Elevantal et her ca 900 Børn.

I alle Skolerne undervises Børnene ½ Dag. I Byerne gaar de yngste Børn i Skole fra Kl 8-11, Lørdag iberegnet, medens de ældres Skoletid er henlagt til Eftermiddagen; hvert Barn modtager 18 Timers ugentlig Undervisning.

I Landskolerne undervises alle Børnene fra Kl. 8-12 undtagen om Lørdagen. Om Eftermiddagen undervises de Børn, hvis Forældre ønsker Undervisningen fortsat efter det 13 Aar.

I Christiansted har 84 pCt. af de indregistrerede Børn besøgt Skolen, I Frederiksted 77 pCt. og i Landskolerne 74 pCt.

Til at undervise disse Børn er der i Christiansted ansat 2 Lærere og 2 Lærerinder, i Frederiksted 2 Lærere og 1 Lærerinde Børnene i Landskolerne undervises af 6 Lærere og 1 Lærerinde. Desuden assisteres lærerpersonalet af Hjælpelærere, der rekruteres fra Skolernes flinkeste Elever, medens de fast ansatte Lærere og Lærerinder har modtaget deres Uddannelse paa Seminarier i Antigua eller de forenede Stater.

Lærerne modtager foruden deres Løn smaa Præmier, hvis Størrelse retter sig efter de halvaarlige Eksamensresultater.

Foruden det allerede nævnte Lærerpersonale har hver Skole, baade i Byerne og paa Landet, en Sylærer inde Drengene i Christiansted Skole undervises i Dansk af en Lærer, Pigerne af en Lærerinde, medens samme Undervisning i Frederikssted besørges af en Lærer, baade for Drenge og Piger.

For øvrigt undervises der i :

Læsning, Skrivning, Diktat, Regning, lidt Geografi, Naturhistorie og Bibelhistorie.

Dette er i meget grove Træk Skolernes Organisation. Den ser meget net ud paa Papiret, men hvorledes har den virket ? 

Jeg var saa heldig i Slutningen af Maj Maaned at overvære en Eksamination i Christiansted Skole.

I det store Lokale var ca. 150 Børn bænkede langs med de 3 Vægge, Drengene for sig og Pigerne for sig Alle Nuancer i Farven vat repræsenterede, Børnene struttede af Sundhed, og man fik Indtryk af en vis Velstand i den Klasse, hvorfra de var udgaaede; de havde næsten alle Støvler paa Fødderne og var net og renligt paaklædte, Pigerne i deres lyse Musselinskjoler, Drengene med Skjorte og Benklæder, nogle tillige i Trøje. Af Drengene saa jeg kun en, der var absolut fattigt paaklædt, af Pigerne ingen. Af Forældrene, der bestod af Tjenestefolk, Karrekuske eller af Individer, der lever af tilfældigt Sjov, havde nogle indfundet sig og paahørte med stor Interesse Eksaminationen af deres egne Børn. Tværs over Lokalet var paa en Snor ophængt de Syarbejder, Pigebørnene havde gjort færdige i den sidste Tid Der var Kjoler, Undertrøjer, Chemiser, Forklæder, og hvad der ellers hører til den daglige Paaklædning, medens en enkelt endogsaa havde forsøgt at brodere en Lysdug. Den ældste Klasse Drenge og Piger oplæste først med høj Røst, korrekt Udtale og fuld Forstaaelse et ulæst Stykke af en Læsebog. Det blev dernæst givet dem et Nummer af det engelske Blad "Spectator", og Oplæsningen af en deri trykt Artikel viste samme gode Resultat.

Børnene blev nu stillede ud paa Gulvet 2 og 2, Ryg mod Ryg, med tilbørlig Aistand for at forhindre Snyderiet, og efter Prøven paa Diktat, nedskrevet paa Tavle, viste det sig, at af 13 Piger havde de 12 og af 13 Drenge de 11 nedskrevet det dikterede ganske fejlfrit Pigernes smukke Skrift var der god Grund til at lægge Mærke til

Et Regnestykke saalydende :

Jeg købte 12 Sække Kaffe k 14 Dollars; hver Sæk indeholdt 170 Pund. jeg solgte igen Kaffen l 12 Cent pr. Pund.

Hvor stor var min Gevinst? blev rigtigt udregnet af alle Eleverne.

I Prøven paa Børnenes Færdighed i Dansk viste det sig, at de kunde oversætte Eventyret om Askepot næsten korrekt.

Det maa nu være mig tilladt at meddele en lille Episode, der ikke hørte Eksaminationen til, og som ogsaa forefaldt efter denne. Da jeg vilde gaa, bad et Par Lærerinder mig om at blive, da der var noget, de gerne vilde vise mig.

Paa et Vink af Lærerinderne opmarcherede der ca. 50 Smaapiger hver med et lille Dannebrogsflag i Haanden, og medens de svingede disse frem og tilbage, sang de paa deres naive Vis en lille Sang, skrevet af en af Lærerinderne; den gik ud paa, at Danmark var deres Land og Kong Christian deres Konge.

Det gjorde et meget trist Indtryk at se denne lille Demonstration. Det var i de Dage, vi havde faaet Vished om, at der var blevet spillet Poker om Øernes Skæbne, at det beroede paa Tilfældigheder, om den Befolkning, der er vokset op i Beskyttelse af de milde, humane danske Love, under hvilke der findes Ret og Retfærdighed saavel for høj som for lav, skulde have Lov til at udvikle sig videre paa den for ca. 20 Aar siden etablerede Basisdeller skulde udleveres til de forenede Staters "tender mercy".

Under mit Ophold i Danmark har jeg nu og da hørt sige, at der næsten ingen Danske findes i Hs. Maj. Kongens vestindiske Besiddelser. Dette er en stor Fejltagelse, der findes ca. 25,000 danske Individer med forskelligt Sprog og forskellig Hudfarve, men lige saa vel danske som Beboerne paa Ærø og Langeland. At udvikle denne Befolkning har i den senere Tid været Danmarks Opgave paa de danskvestindiske Øer. Maatte den ved blive at være det.

- - - -

Rettelse til forr. Artikel: Sp. 3 L. 20 1839, læs 1899

(Samfundet (København) 31. oktober 1900)

Man vil lede forgæves i avislitteraturen efter eksempler på hvad den sorte befolkning mente. Til nød omtales de i udtalelser fra lokale hvide som giver deres fortolkning - som oftest i deres eget favør. Set i lyset af den nævnte holdning om at den sorte befolkning var uselvstændige og måske endda helst ville lade de hvide bestemme, er dette ikke underligt.

Paludan-Müllers kone døde i 1904 i Danmark, og i juli 1904 solgte Paludan-Müller Christiansted Apotek for 100.000 kr. til cand. pharm. R. J. A. Larsen, Randers med overtagelse til oktober 1905. Han havde tidligere gjort tjeneste på et vestindisk apotek, ligesom han overtog bestyrelsen af The Royal Insurance Company i Liverpool.

Se endvidere en artikel fra 1915 i anledning af folkeafstemningen i hvilken Paludan-Müller uddyber sine synspunkter.