I 1899 oprettedes Fagskolen for Linnedsyning. I starten blev den modtaget positivt af såvel borgerlige aviser som Social-Demokraten. Dette skulle dog ændre sig:
Fagskolen for Linnedsyning.
Hvorledes godgørende Menneskers Penge misbruges.
"Fagskolen for linnedsyning har Lokale paa Nørregade 33 i to almindelige Værelser.
Bestyrelsen bestaar af:
Fru Carl Melchior, Nørrefarimagsg. 23, Fru Charlotte Norrie, født Harbou, Store Kongensgade 40, Fru Vigo Rantzau, Linnésgade 28, Frk. Vilhelmine Nerup, Kasserer, Dronningens Tværgade 7, Fru Dagmar Schmiegelow. Nørregade 18.
I Midten af Febr. f. A. udsendt denne Fagskole et Opraab, som fremkom alle Blade, og hvori det bl. a. hedder:
"Det er Meningen at lade Eleverne betale et lille Vederlag for deres Undervisning (10 Kr.), idet der dog ved Siden af vil blive oprettet Fripladser samt ydet gratis Undervisning til Elever, der ønsker at forurette deres Uddannelse udover den fastslaaede Tid, ligesom Eleverne ogsaa vil blive støttede ved Anskaffelse af symaskiner etc. Indmeldelse saavel af Medlemmer til Selskabet (mindste aarlige Bidrag 1 Kr.) som af Elever modtages osv."
I et Særtryk af Opraabet i "Kvinden og Samfundet" staar der endvidere:
"... haaber vi ved velvillige Bidrag at kunne bringe det til at give Elever, der ønsker at fortsætte Uddannelsen ud over denne Tid (dog ikke over 1 Aar), i al Fald gratis Undervisning og muligvis Betaling for deres Arbejde osv."
Derefter bliver der ligesom i det ovenanførte Opraab fremsat de forskellige velgørende Hensigter med det mulige Overskud.
I en Haandskrivelse til mig, der ledsagede dette Særtryk, staar der endvidere:
"Som De ser, staar der tydeligt, at Overskudet skal anvendes til Syerskernes Fordel."
Endvidere:
"Vore Love er i Trykken i denne Tid; De skal senere faa tilsendt et Eksemplar."
Eksemplaret af Lovene fik jeg aldrig, og da jeg nogen Tid efter henvendte mig i Fagskolen for at faa udleveret et saadant, blev der svaret, "at der slet ikke eksisterede Love (!). Det behøvedes ikke til det Foretagende".
Under et Besøg hos mig blev der sagt, at man agtede hvert Aar at afholde en offenlig Fremvisning af Elevernes Arbejde i Forbindelse med Salg, hvortil de bidragydende Medlemmer havde fortrinsvis Adgang.
*
"Fagskolen for Linnedsyning" begyndte derefter sin Virksomhed i Maj forrige Aar og har altsaa nu bestaaet i halvandet Aar. Der er ikke afholdt nogen offenlig Fremvisning. - Skolens Aarsberetning afgiver derimod et mærkeligt Eksempel paa "Filantropi" og "privat Industri".
I Følge denne Aarsberetning har Skolen uddannet 30 Elever. Det bliver altsaa 2½ pr. Maaned. For at faa disse Par enlige Sjæle bænkede nogle Timer om Dagen, har man anvendt 500 Kr. til Husleje, 399 Kr. 28 Øre til Inventar og 202 Kr 82 Øre til "andre Omkostninger. (Hvilke ?)
Blandt Foreningens Indtægter staar disse 30 Elevers Kontingent noteret med 315 Kr. Da de 2 Elever staar optegnede som ubemidlede Frigængere, maa nogle altsaa have betalt mere end de bestemte 10 Kr. I Syløn for Elevernes Arbejde har Selskabet haft en Indtægt af 1,012 Kr. 40 Øre. Det bliver ialt 1.327 Kr. 40 Øre eller gennemsnitlig lidt over 44 Kroner, som hver Elev har maattet bløde i Arbejde og Penge. De 2, som har haft Fripladser, er sluppen 10 Kr. billigere, forudsat at de ikke som Tak for Godgørenheden har maattet arbejde forholdsvis længere for Selskabet end de andre Elever.
Og det kalder man Filantropi!
Desforuden har Velgørenheden ydet i Bidrag en Gang for alle 831 Kr. og i aarlige Bidrag 449 Kr., tilsammen 1280 Kr.
Og det er brugt paa nær 2 (to) Kr. for at bibringe 30 unge Damer, af hvilke kun de 2 har været ubemidlede, lidt Øvelse i et af de usleste Fag, der eksisterer! Mage til slet Anvendelse af Velgørenhedens Penge skal man søge længe efter!
Paa Indtægtssiden staar endvidere noteret: Solgt Stof etc. 827 Kr. 61 Øre, Provision ved Indkøb 50 Kr., og andre Indtægter 29 Kr. 45 Øre. Paa Udgiftssiden endvidere: Indkøb af Materiale 703 Kr. 89 Øre og - Kassebeholdning 2 Kr.
Det eneste, der ved dette Foretagende kan komme ind under Begrebet "Filantropi", er den saa vel aflagte Lærerindeplads. Den dominerer Udgiftssiden med 1706 Kr. 47 Øre (!). - Forinden Selskabet begyndte sin Virksomhed, havde man bestemt, at der skulde være 2 Lærerinder, hvoraf den ene skulde lønnes med 100 Kr., den anden med 30 Kr. pr. Maaned, i og for sig et urimeligt Misforhold i Gageringen. Men ved mit første Besøg paa Skolen fik jeg at vide. at der kun var en Lærerinde, og det skulde man ogsaa synes var tilstrækkeligt til et Par enkelte Elever. Ved mit andet Besøg forhørte jeg mig, om Eleverne fik Betaling for deres Arbejde, men fik til Svar: "Nej, det gør de virkelig ikke." Hvorledes skal det da forstaas, at de 1706 Kr. 47 Øre er opført under Rubriken: Gager og ekstra Arbejdsløn? (Til hvem?)
Selskabets samlede Indtægter er: 3514 Kr. 46 Øre. Dets samlede Udgift: 3512 Kr. 46 Øre. Til Rest i 2 Kr.
Af de 30 Elever har kun 7 drevet det til at præstere Svendestykke - i Følge Beretningen - i Form af en ulastelig syet Manschetskjorte. 2 Elever har man maattet opgive som umulige.
Som Modsætning til dette stort anlagte Apparat med det lille Resultat kan jeg anføre, at en af vore første Lingeriforretninger i mange Aar har antaget unge Piger og indøvet dem i den fineste Linnedsyning, men denne Forretning har ikke taget Betaling, men tværtimod straks ydet en lille Betaling, der saa efterhaanden er stegen. Det er da ogsaa et skammeligt Optrækkeri at tage Betaling af Folk for at "lære" dem Linnedsyning. Maskinen lærer de at behandle af Fabrikanten, og naar de saa ellers ved hvorledes man stal sætte Naalen til Sømning, Kastning og Knaphuller, kommer det Hele med Øvelsen, forudsat, at der er Haandelag og Akkuratesse til Stede; uden disse Egenskaber bliver der ingen Linnedsyerske, selv med nok saa megen Undervisning. - Nogle af vore første Forretninger kan levere fuldkommen skønt Arbejde, udført af vore københavnske Syersker, til Trods for, at de ikke har gennemgaaet nogen Fagskole.
Man kan derfor ikke undre sig over, at de 21 Elever har forladt Selskabet, inden de naaede til Svendestykket - hvad man beklager sig over i Beretningen. Da de er komne til Klarhed over, at de kun manglede Øvelse, har de naturligvis foretrukket at øve sig videre i deres Hjem fremfor at forære Selskabet deres Arbejde.
*
I Aarsberetningen siges, at de nylig afgaaede Elevers Fortjeneste variere fra 30 til 75 Kr. om Maaneden.
Det er nødvendigt at imødegaa denne flotte Udtalelse. Jeg skal derfor anføre, hvad jeg med Sikkerhed ved, at den sunde og raske, øvede, dygtige og flittige Syerske gennemsnitlig kan udføre. Tiden ansætter jeg til 9 a 10 Timers daglig uafbrudt Arbejde.
Damelinned:
1 Chemisse med færdig broderet Bærekrave og Ærmer a 40 Øre : 2½ højst 3 Stykker daglig. Samme Facon med indriet Broderi s 50 Øre: 2 Stykker daglig. Benklæder, lukkede i Siden, med Linning for Knæene og Rynkestrimler á 50 Øre: 2 Par daglig. Natkjole med indriet Broderi eller Strimler, hele Brystet lægget (som Regel med 13) á 90 Øre pr. Stykke: 1 daglig.
1 Chemisse med færdig broderet Bærekrave eller Linning og Ærmer á 85 Øre pr. Stykke; men her forlanges Kilerne kastede i, alle Indersømme syede efter i Haanden ligesaa Belægningerne i Ærmerne, alt med saa smaa, fine og tætte Sling, som det er muligt at sætte ved Siden af hverandre. Ingen Syerske kan forfærdige mere end en saadan Chemisse daglig. Her har vi altsaa en 1ste-Klasses Ugeløn paa 5 Kr. 10 Øre. 1 Natkjole, hele Brystet bestaaende af indsyet Broderi eller Kniplingsmellemværk, Læg. smalle Besætningslidser og Kniplinger, Ærmer og Krave ligeledes besatte, Ryggen lægget i ganske smalle fine Læg á 4 Kr. pr. Stykke: 4 Dages Arbejde, altsaa 1 Kr. pr. Dag.
Endnu kan nævnes det tarvelige Herre- og Damelinned, der forhandles af de almindelige Manufakturhandlere. Priserne paa dette er 30, 33 a 35 Øre pr. Stykke. Mere end 3 Stykter daglig kan som Regel ikke præsteres. Det bliver altsaa ogsaa omkring 1 Krone pr. Dag.
Herrelinned.
Her skal jeg holde mig udelukkende til vore eleganteste 1ste Klasses Forretninger, hvis Arbejde er forsynet med alle de fra Udlandet indførte Finesser.
For en Mansketskjorte med Hals- og Haandlinninger er Betalingen 1 Kr. 25 Øre á 1 Kr. 35 Øre pr. Styk. Ingen Syerske er i Stand til gennemsnitlig at sy mere end 1 om Dagen. Det bliver altsaa en Ugeløn paa 7½ st 8 Kr. Af Mansketskjorter med selvsyet pibet Indlæg og selvsyet sire- a femdobbelte Flipper og ligeledes selvsyede sire- a femdobbelte Mansketter, kan en Syerske ikke sy mere end 4 á 4½ Skjorte om Ugen.
Den allerhøjeste Betaling er her 1 Kr. 80 Øre pr. Styk. Det bliver altsaa 7 Kr. 20 á 8 Kr. 10 Øre ugentlig. Herfra skal saa regnes mindst 25 Øre til Udlæg gennemgaaende. I 6 Mansketskjorter er Knaphullernes Antal lavest 72, højst 96, dels dobbelte, dels 4 á 5 dobbelte. Afmærkning, Klipning og Syning af disse Knaphuller er for en dygtig og flittig Syerske mellem 1½, 1 3/4 a 2 Dages Arbejde.
For yderligere at pointere dette, skal jeg tilføje: Af de 2 Cim. store Mansketknaphuller i 5 dobbelte Mansketter kan en Syerske ikke præstere mere end 6 i Timen, smukkeste Syning.
Heraf kan man se, hvor megen Sandhed der er i Fablerne om, at 1 Syerske kan sy 2 a 3 elegante Mansketskjorter daglig.
Ved saavel Dame- som Herrelinned har jeg valgt saadanne Eksempler, som lettest anskueliggør Forholdet. Her er ikke medregnet den Tid, som Arbejdersken bruger til at bringe Arbejdet i Byen og faa nyt. Dette kan mange Gange tage flere Timer. Skal hun vente, medens Linnedet bliver klippet, eller skal hun komme igen, kan Forsinkelsen godt tage en kvart eller en halv Dag. Dette kan Syersken kun oprette ved Nattevaagen.
Lad os derfor se de Syersker, som har den "Dristighed" at fortælle, at de - endog i deres første Arbejdsaar - kan have en Indtægt af 75 Kr. pr. Maaned, og lad dem i Vidners Overværelse aflægge fuldgyldige Beviser paa deres fænomenale Dygtighed.
"Fagskolen for Linnedsyning" har i sin Tid sendt en forhastet Anmeldelse til Kvinderaadsmødet i London om denne "Institution", og Bestyrelsen vil nu trodse Sagen igennem og drage unge Piger ind til et saa slet lønnet og sundhedsnedbrydende Erhværv, som Linnedsyning er, men dette kan kun kaldes uforsvarligt. Og det er mere end uforsvarligt, naar nu ogsaa Selskabet forsøger ved lokkende Pral at drage endnu flere ind i Elendigheden.
Selskabet "Fagskolen for Linnedsyning" virker slet og ret som Leverandør af Arbejdskraft til Principalerne; den bør da og saa kun støttes af disse. Velgørenheden har absolut bedre Formaal at bruge sine Penge til end til at hjælpe Principalerne, medens d'Hrr. selv roligt folder Hænderne i Skødet og smiler ad Spasen.
I "Kvindernes Blad" for 18. Oktober oplyser Fru Birgitte Berg Nielsen, at Fagskolen for Linnedsyning tidligere kun har givet Undervisning til Syersker, som vilde uddanne sig til Erhverv, men nu tilbyder skolen ogsaa Undervisning til unge Damer. Undervisningen koster 10 Kr. maanedlig for 3 Timer hver anden Dag, og hver Elev kan deltage saa lang eller kort Tid, som hun ønsker; hun vælger selv, hvad hun vil sy, og medbringer selv Stoffet."
I denne Meddelelse findes der - tydeligt nok - ikke Spor af Filantropi. Men - i Slutningen af Aarsberetningen anmoder man dog Velgørenheden om at støtte dette Foretagende!
Er her da ikke Grund til at spørge: "Hvad er Meningen?"
I det forløbne Aar har der kun været to (2) ubemidlede Elever, og nu indbyder man de velhavende Damer.
Det kan blive en rentabel Forretning, hvis man kan faa Damerne til at betale 10 Kr. om Maaneden for at "lære" Linnedsyning.
Men, til Fordel for hvem anraaber man da Velgørenheden?
Det vilde sikkert interessere mange foruden Undertegnede at se Kortene paa Bordet.
Sarah Olivia Reitzel.
(Social-Demokraten 23. december 1900).
Charlotte Helga Norrie (1855-1940) var lærerinde og sygeplejerske efter at hendes far havde lidt et afbræk i sin officerskarriere som officer i Krigen 1864. Sammen med veninden Dagmar Schmiegelow var hun med til at stifte Woman Suffrage Alliance 1904 i Berlin .
Sarah Olivia Reitzel. Sarah Olivia Reitzel (1854-?) var formentlig yngste datter af Christian Frederik Reitzel (1822-1890).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar