I 1899 oprettedes Fagskolen for Linnedsyning. I starten blev den modtaget positivt af såvel borgerlige aviser som Social-Demokraten. Dette skulle dog ændre sig:
Fagskolen for Linnedsyning.
Hvorledes godgørende Menneskers Penge misbruges.
"Fagskolen for linnedsyning har Lokale paa Nørregade 33 i to almindelige Værelser.
Bestyrelsen bestaar af:
Fru Carl Melchior, Nørrefarimagsg. 23, Fru Charlotte Norrie, født Harbou, Store Kongensgade 40, Fru Vigo Rantzau, Linnésgade 28, Frk. Vilhelmine Nerup, Kasserer, Dronningens Tværgade 7, Fru Dagmar Schmiegelow. Nørregade 18.
I Midten af Febr. f. A. udsendt denne Fagskole et Opraab, som fremkom alle Blade, og hvori det bl. a. hedder:
"Det er Meningen at lade Eleverne betale et lille Vederlag for deres Undervisning (10 Kr.), idet der dog ved Siden af vil blive oprettet Fripladser samt ydet gratis Undervisning til Elever, der ønsker at forurette deres Uddannelse udover den fastslaaede Tid, ligesom Eleverne ogsaa vil blive støttede ved Anskaffelse af symaskiner etc. Indmeldelse saavel af Medlemmer til Selskabet (mindste aarlige Bidrag 1 Kr.) som af Elever modtages osv."
I et Særtryk af Opraabet i "Kvinden og Samfundet" staar der endvidere:
"... haaber vi ved velvillige Bidrag at kunne bringe det til at give Elever, der ønsker at fortsætte Uddannelsen ud over denne Tid (dog ikke over 1 Aar), i al Fald gratis Undervisning og muligvis Betaling for deres Arbejde osv."
Derefter bliver der ligesom i det ovenanførte Opraab fremsat de forskellige velgørende Hensigter med det mulige Overskud.
I en Haandskrivelse til mig, der ledsagede dette Særtryk, staar der endvidere:
"Som De ser, staar der tydeligt, at Overskudet skal anvendes til Syerskernes Fordel."
Endvidere:
"Vore Love er i Trykken i denne Tid; De skal senere faa tilsendt et Eksemplar."
Eksemplaret af Lovene fik jeg aldrig, og da jeg nogen Tid efter henvendte mig i Fagskolen for at faa udleveret et saadant, blev der svaret, "at der slet ikke eksisterede Love (!). Det behøvedes ikke til det Foretagende".
Under et Besøg hos mig blev der sagt, at man agtede hvert Aar at afholde en offenlig Fremvisning af Elevernes Arbejde i Forbindelse med Salg, hvortil de bidragydende Medlemmer havde fortrinsvis Adgang.
*
"Fagskolen for Linnedsyning" begyndte derefter sin Virksomhed i Maj forrige Aar og har altsaa nu bestaaet i halvandet Aar. Der er ikke afholdt nogen offenlig Fremvisning. - Skolens Aarsberetning afgiver derimod et mærkeligt Eksempel paa "Filantropi" og "privat Industri".
I Følge denne Aarsberetning har Skolen uddannet 30 Elever. Det bliver altsaa 2½ pr. Maaned. For at faa disse Par enlige Sjæle bænkede nogle Timer om Dagen, har man anvendt 500 Kr. til Husleje, 399 Kr. 28 Øre til Inventar og 202 Kr 82 Øre til "andre Omkostninger. (Hvilke ?)
Blandt Foreningens Indtægter staar disse 30 Elevers Kontingent noteret med 315 Kr. Da de 2 Elever staar optegnede som ubemidlede Frigængere, maa nogle altsaa have betalt mere end de bestemte 10 Kr. I Syløn for Elevernes Arbejde har Selskabet haft en Indtægt af 1,012 Kr. 40 Øre. Det bliver ialt 1.327 Kr. 40 Øre eller gennemsnitlig lidt over 44 Kroner, som hver Elev har maattet bløde i Arbejde og Penge. De 2, som har haft Fripladser, er sluppen 10 Kr. billigere, forudsat at de ikke som Tak for Godgørenheden har maattet arbejde forholdsvis længere for Selskabet end de andre Elever.
Og det kalder man Filantropi!
Desforuden har Velgørenheden ydet i Bidrag en Gang for alle 831 Kr. og i aarlige Bidrag 449 Kr., tilsammen 1280 Kr.
Og det er brugt paa nær 2 (to) Kr. for at bibringe 30 unge Damer, af hvilke kun de 2 har været ubemidlede, lidt Øvelse i et af de usleste Fag, der eksisterer! Mage til slet Anvendelse af Velgørenhedens Penge skal man søge længe efter!
Paa Indtægtssiden staar endvidere noteret: Solgt Stof etc. 827 Kr. 61 Øre, Provision ved Indkøb 50 Kr., og andre Indtægter 29 Kr. 45 Øre. Paa Udgiftssiden endvidere: Indkøb af Materiale 703 Kr. 89 Øre og - Kassebeholdning 2 Kr.
Det eneste, der ved dette Foretagende kan komme ind under Begrebet "Filantropi", er den saa vel aflagte Lærerindeplads. Den dominerer Udgiftssiden med 1706 Kr. 47 Øre (!). - Forinden Selskabet begyndte sin Virksomhed, havde man bestemt, at der skulde være 2 Lærerinder, hvoraf den ene skulde lønnes med 100 Kr., den anden med 30 Kr. pr. Maaned, i og for sig et urimeligt Misforhold i Gageringen. Men ved mit første Besøg paa Skolen fik jeg at vide. at der kun var en Lærerinde, og det skulde man ogsaa synes var tilstrækkeligt til et Par enkelte Elever. Ved mit andet Besøg forhørte jeg mig, om Eleverne fik Betaling for deres Arbejde, men fik til Svar: "Nej, det gør de virkelig ikke." Hvorledes skal det da forstaas, at de 1706 Kr. 47 Øre er opført under Rubriken: Gager og ekstra Arbejdsløn? (Til hvem?)
Selskabets samlede Indtægter er: 3514 Kr. 46 Øre. Dets samlede Udgift: 3512 Kr. 46 Øre. Til Rest i 2 Kr.
Af de 30 Elever har kun 7 drevet det til at præstere Svendestykke - i Følge Beretningen - i Form af en ulastelig syet Manschetskjorte. 2 Elever har man maattet opgive som umulige.
Som Modsætning til dette stort anlagte Apparat med det lille Resultat kan jeg anføre, at en af vore første Lingeriforretninger i mange Aar har antaget unge Piger og indøvet dem i den fineste Linnedsyning, men denne Forretning har ikke taget Betaling, men tværtimod straks ydet en lille Betaling, der saa efterhaanden er stegen. Det er da ogsaa et skammeligt Optrækkeri at tage Betaling af Folk for at "lære" dem Linnedsyning. Maskinen lærer de at behandle af Fabrikanten, og naar de saa ellers ved hvorledes man stal sætte Naalen til Sømning, Kastning og Knaphuller, kommer det Hele med Øvelsen, forudsat, at der er Haandelag og Akkuratesse til Stede; uden disse Egenskaber bliver der ingen Linnedsyerske, selv med nok saa megen Undervisning. - Nogle af vore første Forretninger kan levere fuldkommen skønt Arbejde, udført af vore københavnske Syersker, til Trods for, at de ikke har gennemgaaet nogen Fagskole.
Man kan derfor ikke undre sig over, at de 21 Elever har forladt Selskabet, inden de naaede til Svendestykket - hvad man beklager sig over i Beretningen. Da de er komne til Klarhed over, at de kun manglede Øvelse, har de naturligvis foretrukket at øve sig videre i deres Hjem fremfor at forære Selskabet deres Arbejde.
*
I Aarsberetningen siges, at de nylig afgaaede Elevers Fortjeneste variere fra 30 til 75 Kr. om Maaneden.
Det er nødvendigt at imødegaa denne flotte Udtalelse. Jeg skal derfor anføre, hvad jeg med Sikkerhed ved, at den sunde og raske, øvede, dygtige og flittige Syerske gennemsnitlig kan udføre. Tiden ansætter jeg til 9 a 10 Timers daglig uafbrudt Arbejde.
Damelinned:
1 Chemisse med færdig broderet Bærekrave og Ærmer a 40 Øre : 2½ højst 3 Stykker daglig. Samme Facon med indriet Broderi s 50 Øre: 2 Stykker daglig. Benklæder, lukkede i Siden, med Linning for Knæene og Rynkestrimler á 50 Øre: 2 Par daglig. Natkjole med indriet Broderi eller Strimler, hele Brystet lægget (som Regel med 13) á 90 Øre pr. Stykke: 1 daglig.
1 Chemisse med færdig broderet Bærekrave eller Linning og Ærmer á 85 Øre pr. Stykke; men her forlanges Kilerne kastede i, alle Indersømme syede efter i Haanden ligesaa Belægningerne i Ærmerne, alt med saa smaa, fine og tætte Sling, som det er muligt at sætte ved Siden af hverandre. Ingen Syerske kan forfærdige mere end en saadan Chemisse daglig. Her har vi altsaa en 1ste-Klasses Ugeløn paa 5 Kr. 10 Øre. 1 Natkjole, hele Brystet bestaaende af indsyet Broderi eller Kniplingsmellemværk, Læg. smalle Besætningslidser og Kniplinger, Ærmer og Krave ligeledes besatte, Ryggen lægget i ganske smalle fine Læg á 4 Kr. pr. Stykke: 4 Dages Arbejde, altsaa 1 Kr. pr. Dag.
Endnu kan nævnes det tarvelige Herre- og Damelinned, der forhandles af de almindelige Manufakturhandlere. Priserne paa dette er 30, 33 a 35 Øre pr. Stykke. Mere end 3 Stykter daglig kan som Regel ikke præsteres. Det bliver altsaa ogsaa omkring 1 Krone pr. Dag.
Herrelinned.
Her skal jeg holde mig udelukkende til vore eleganteste 1ste Klasses Forretninger, hvis Arbejde er forsynet med alle de fra Udlandet indførte Finesser.
For en Mansketskjorte med Hals- og Haandlinninger er Betalingen 1 Kr. 25 Øre á 1 Kr. 35 Øre pr. Styk. Ingen Syerske er i Stand til gennemsnitlig at sy mere end 1 om Dagen. Det bliver altsaa en Ugeløn paa 7½ st 8 Kr. Af Mansketskjorter med selvsyet pibet Indlæg og selvsyet sire- a femdobbelte Flipper og ligeledes selvsyede sire- a femdobbelte Mansketter, kan en Syerske ikke sy mere end 4 á 4½ Skjorte om Ugen.
Den allerhøjeste Betaling er her 1 Kr. 80 Øre pr. Styk. Det bliver altsaa 7 Kr. 20 á 8 Kr. 10 Øre ugentlig. Herfra skal saa regnes mindst 25 Øre til Udlæg gennemgaaende. I 6 Mansketskjorter er Knaphullernes Antal lavest 72, højst 96, dels dobbelte, dels 4 á 5 dobbelte. Afmærkning, Klipning og Syning af disse Knaphuller er for en dygtig og flittig Syerske mellem 1½, 1 3/4 a 2 Dages Arbejde.
For yderligere at pointere dette, skal jeg tilføje: Af de 2 Cim. store Mansketknaphuller i 5 dobbelte Mansketter kan en Syerske ikke præstere mere end 6 i Timen, smukkeste Syning.
Heraf kan man se, hvor megen Sandhed der er i Fablerne om, at 1 Syerske kan sy 2 a 3 elegante Mansketskjorter daglig.
Ved saavel Dame- som Herrelinned har jeg valgt saadanne Eksempler, som lettest anskueliggør Forholdet. Her er ikke medregnet den Tid, som Arbejdersken bruger til at bringe Arbejdet i Byen og faa nyt. Dette kan mange Gange tage flere Timer. Skal hun vente, medens Linnedet bliver klippet, eller skal hun komme igen, kan Forsinkelsen godt tage en kvart eller en halv Dag. Dette kan Syersken kun oprette ved Nattevaagen.
Lad os derfor se de Syersker, som har den "Dristighed" at fortælle, at de - endog i deres første Arbejdsaar - kan have en Indtægt af 75 Kr. pr. Maaned, og lad dem i Vidners Overværelse aflægge fuldgyldige Beviser paa deres fænomenale Dygtighed.
"Fagskolen for Linnedsyning" har i sin Tid sendt en forhastet Anmeldelse til Kvinderaadsmødet i London om denne "Institution", og Bestyrelsen vil nu trodse Sagen igennem og drage unge Piger ind til et saa slet lønnet og sundhedsnedbrydende Erhværv, som Linnedsyning er, men dette kan kun kaldes uforsvarligt. Og det er mere end uforsvarligt, naar nu ogsaa Selskabet forsøger ved lokkende Pral at drage endnu flere ind i Elendigheden.
Selskabet "Fagskolen for Linnedsyning" virker slet og ret som Leverandør af Arbejdskraft til Principalerne; den bør da og saa kun støttes af disse. Velgørenheden har absolut bedre Formaal at bruge sine Penge til end til at hjælpe Principalerne, medens d'Hrr. selv roligt folder Hænderne i Skødet og smiler ad Spasen.
I "Kvindernes Blad" for 18. Oktober oplyser Fru Birgitte Berg Nielsen, at Fagskolen for Linnedsyning tidligere kun har givet Undervisning til Syersker, som vilde uddanne sig til Erhverv, men nu tilbyder skolen ogsaa Undervisning til unge Damer. Undervisningen koster 10 Kr. maanedlig for 3 Timer hver anden Dag, og hver Elev kan deltage saa lang eller kort Tid, som hun ønsker; hun vælger selv, hvad hun vil sy, og medbringer selv Stoffet."
I denne Meddelelse findes der - tydeligt nok - ikke Spor af Filantropi. Men - i Slutningen af Aarsberetningen anmoder man dog Velgørenheden om at støtte dette Foretagende!
Er her da ikke Grund til at spørge: "Hvad er Meningen?"
I det forløbne Aar har der kun været to (2) ubemidlede Elever, og nu indbyder man de velhavende Damer.
Det kan blive en rentabel Forretning, hvis man kan faa Damerne til at betale 10 Kr. om Maaneden for at "lære" Linnedsyning.
Men, til Fordel for hvem anraaber man da Velgørenheden?
Det vilde sikkert interessere mange foruden Undertegnede at se Kortene paa Bordet.
Sarah Olivia Reitzel.
(Social-Demokraten 23. december 1900).
Charlotte Helga Norrie (1855-1940) var lærerinde og sygeplejerske efter at hendes far havde lidt et afbræk i sin officerskarriere som officer i Krigen 1864. Sammen med veninden Dagmar Schmiegelow var hun med til at stifte Woman Suffrage Alliance 1904 i Berlin .
Sarah Olivia Reitzel. Sarah Olivia Reitzel (1854-?) var formentlig yngste datter af Christian Frederik Reitzel (1822-1890)
Hvad kan der gjøres for Kvinderne ?
III.
Af alle de Foretagender, der er sat i Gang af Kvinder, er "Fagskolen for Linnedsyning" vistnok det, der nærmest har til Hensigt at blive en Hjælp og Støtte for Arbejderkvinden.
Men hvor mærkeligt det end lyder, saa er der intet, som Arbejderkvinderne ser paa med større Mistillid.
Det har sin Grund.
"Fagskolen for Linnedsyning" er rejst af velstillede og velmenende Kvinder for at hjælpe Syerskerne til en Uddannelse, saa de kan paatage sig Udførelsen af det fineste Arbejde, som ellers indføres fra Udlandet. Hensigten med denne Skole er saa god og uegennyttig, at den ikke skal misforstaas og langt mindre miskjendes. Naar Syerskerne desuagtet er alt andet end taknemlige for den, da er Grunden den, at de nærer Frygt for, at den skal bringe et ganske andet Resultat end det tilsigtede.
De har intet mod Fagskole og Faguddannelse - tvertimod, ingen kan mere beklage Fuskeri og Udygtighed end de selv, thi de veed fremfor nogen anden, hvad dette skader Faget, men de gaar ud fra, at ingen virkelig Arbejderske, som skal leve af sit Arbejde, vil kunne benytte Skolen paa den Maade, den virker, og at det hovedsagelig bliver Middelstandskvinderne, som har delvis frit Ophold i Hjemmet, der giør Brug af den. Derved skabes en ny Konkurrence, som vil være endnu mere ødelæggende for Faget end Konkurrencen med det indførte fine Arbejde; thi den vil nu udstrækkes til at gælde over hele Linien.
Det kan her ikke nytte at indvende, at fattige Forældre kan lade deres Sønner staa flere Aar i Lære - om de vil have dem frem i Verden - de bør derfor ogsaa ofre lidt paa Døtrene.
Hvad en faglært Arbejder kan regne med som Udbytte af sit Arbejde for en 9-10 Timers Arbejdsdag, staar i saa skrigendd Modsætning til den Dagløn af 1-1,50-2 Kr. som en Syerske i det højeste kan regne med, at det umuligt kan ventes, at Fattigfolk skal bringe nævneværdige Ofre af Tid eller Penge paa en Datters Uddannelse til Linnedsyerske.
"Fagskolen for Linnedsyning" maa - dersom den skal blive til Gavn for dem, den er bestemt for - arbejde paa et lidt andet Grundlag end det oprindelige.
(Aftenbladet (København) 1. maj 1901).
Linnedsyerskerne og Fagskolen.
I.
Ved velvillig Imødekommenhed er vi bleven sat i Stand til at i tinge nogle avtentiske Oplysninger fra "Fagskolen for Linnedsyning" og dens Virksomhed - Oplysninger, som vil kunne tjene til at fjærne nogle Misforstaaelser.
Vi har tidligere paavist, hvorledes Syerskernes Mistillid til denne Skole bunder i Frygt for, at Resultaterne af dens Virksomhed skal blive noget ganske andet end det tilsigtede.
Faguddannelsen i sig selv er man fra alle Sider enig om er uundværlig, og Syerskerne beklager fremfor nogen anden at mange giver sig af med Linnedsyning uden at kunne udføre Arbejdet.
Men en Konkurrence med Middelstandskvinderne ynder man ikke.
Nu er de faktiske Forhold disse, at Fagskolen, der jo tager mod Elever fra en hvilken som helst Samfundsklasse, men ved Siden af Uddannelsen har det særlige Formaal at have Lønnen, meget indtrængende paalægger sine Elever aldrig nogensinde at underbyde Arbejdet - selv om de mulig er saaledes stillet, at de ikke selv skal leve af deres Arbejde Men forøvrigt har man gjort den Erfaring, at enten søger Eleverne til Skolen for derigjennem at opnaa et Erhverv, eller ogsaa lærer de kun Arbejdet for at sy til eget Brug. Linnedsyning er for trivielt et Arbejde at besatte sig med for den Klasse Medborgerinder, der kun savner Lommepenge; de gaar lettere til Broderisager.
Dernæst finder Fagskolen det under virkelige Linnedsyerskers Værdighed at befatte sig med saadant Arbeide som Lagerskjorter til 16 Øre.
Den Slags Arbejde skal en uddannet Syerske ikke anvende sit Liv til. Hun skal, naar hun er dygtig - og det er kun de dygtige, der kan hæve Faget, og derfor ogsaa dem, der særlig skal tages Hensyn til - opnaa Ugelønninger paa 15-17 Kr., hvad flere af Skolens Elever har.
Dette ser jo meget tiltalende ud.
Skolen har haft Elever paa Friplads fra de fattigste Hjem og haft den Glæde, at der er kommet dygtige Kræfter - næsten Genier - fra den Kant, hvorimod der fra bedrestillede Hjem har været Elever, som ingen Ting duede til - ligesom det omvendte Forhold jo ogsaa kan være Tilfældet.
Endelig giver Skolen de dygtige Elever Afgangsbevis, hvormed de kan henvende sig til Forretningerne, og hidtil har alle faaet Arbejde til god Betaling. Forretningerne savner dygtig Arbejdskraft for Tiden - vel at mærke dygtig.
ViI det nu være muligt at faa et Samarbejde i Gang, hvorved Fagskolen kan blive en Hjælp og Støtte for alle dygtige Linnedsyersker, og hvorigjennem der eventuelt kan oprettes et Magasin for deres Arbejde?
*
Syerskernes Møde.
Det er en stor Fejl af Linnedsyerne, at kun saa forholdsvis faa giver Møde til Foreningens Medlemsmøder.
Der foreligger Beretninger af stor Interesse fra samtlige Foreninger, og der behandles indre Forretningsanliggender af stor Vigtighed, og endelig har de Mødte en fornøjelig Samtaleaften i hverandres Selskab.
Saaledes forløb ogsaa Mødet i Aftes.
Ingen Klager, men lyst Haab til Fremtiden.
Det burde alle Foreningens Medlemmer være delagtigt i.
(Aftenbladet (København) 21. maj 1901).
Linnedsyerskerne og Fagskolen.
II.
Blandt Syerskerne hersker den Opfattelse, at lederen af Fagskolen aldrig selv har befattet sig med Linnedsyning som Erhverv, men blot som Direktrice i en forretning har haft Kjendskab til Faget, hvorfor der ogsaa skulde være nogle Mangler ved Undervisningen.
Det forholder sig ikke saaledes.
Vedkommende Dame har som ung Pige ernæret sig alene ved Linnedsyning - skjønt hun fandt Forholdene fortvivlede. Efterhaanden vandt hun dog frem opnaaede endelig en Direktriceplads i en større Forretning.
I sin Tid sagde hun til en hende nærstaaende Kvinde: "Dersom De en Gang kan gjøre noget, saa tænk paa Linnedsyerskerne, og henvend Dem saa til mig "
Det blev Begyndelsen til "Fagskolen for Linnedsyning".
Man mener, at den store Mængde indført fint Arbejde, som Forretningerne indforskriver, fordi vore egne Syersker mangler Uddannelse, maa kunne forarbejdes herhjemme og komme vore egne Arbejdere til Gode.
Det er Grundtanken for hele Virksomheden, og den skal ikke miskjendes.
Nu holder Fagskolen bestemt paa sit Særstandpunkt som Skole: Uddannelsen er dens Formaal. Men dermed er jo ikke udelukket, at der ved Siden kan reises et andet Foretagende - mulig til gjensidig Støtte.
Tanken om egne Magasiner for eget Arbejde vil for alle tænkende Kvinder have noget tiltalende ved sig. Og ganske sikkert vil Udviklingen ogsaa komme til at gaa i den Retning.
Vanskelighederne maa kunne overvindes.
Vi har hørt en Udtalelse som denne: "Til et saadant Foretagende hører 3 Ting: Syersker, Driftskapital og Kunder. Af disse er Syerskerne Nr. 1, har vi først dygtige Kræfter til Arbejdet, saa vil de andre 2 Ting ogsaa være der."
Det er der vist noget i.
Vi mener ganske vist, at Kjendsgjerningerne viser, at vi har dygtige Syersker, det er jo dog dem, der fortrinsvis fylder Grosserernes Lagre Og selv om der ogsaa bliver indført en Del fint Arbeide, saa bliver der dog ogsaa udført en Del her hjemme.
Indførselen er maaske endda den mindste Part.
Vi behøver blot at henvise til en Annonce fra et af vore største Etablissementer, hvori det hedder: "Alle Kostumer, Morgenkoler, Børnekjoler og Hatte, samt den største Del af Overstykker forarbejdes paa egne Systuer, der indtager hele Etablissmentets 4de Etage" - saa vil man forstaa, at vore egne Syersker dog ogsaa kan bruges, selv af de fineste Forretninger.
Vi er nærved at tro, at "Nr. 1" er vi nærmere ved at kunne møde med end Nr. 2: Driftskapitalen.
Hvem vil betro Kvinderne Penge?
(Aftenbladet (København) 22. maj 1901).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar