Kristen Kristensen 1816-1842

To korte versioner

Seidelins ven og efterfølger Kristen Kristensen (1777-1849). Dansk Biografisk Leksikon oplyser følgende:

Kristensen, Kristen, 1777-1849, Litterat, er født 29. marts 1777 i Kjøbenhavn, hvor han Fader, Jacob Christensen, var Brændevinsbrænder. Han blev Student 1795 og studerede Filologi, men da det pædagogiske Seminarium oprettedes, forlod han Studeringerne og var fra 1799 Boghandler i nogle Aar. Siden levede han for en Del af litterære Arbejder og oversatte Romaner, men udgav ogsaa "Kjøbenhavns nye Lejrkrans" (1807), "Krigstildragelser og Anekdoter i Anledning af englændernes Overfald" (1808), "Optegnelser om det kjøbenhavnske borgerlige Artillerikorps" (1811), ved hvilket Korps han 1817 blev Kapitain og 1826 Major. Mest bekjendt er han som Udgiver af "Politivennen" (1816-42), der en Tid vistnok var det mest læste Blad i Kjøbenhavn. K. døde 17. Jan. 1849. Han ægtede 17. Maj 1800 Sophie Helene Achilla Beeken (død 11. Nov. 1843), søster til Hofboghandler J. L. B. (II, 32).
Selmer, Nekrolog. Saml. I. 489 f. Erslew, Forf. Lex.
O. Nielsen
(Nekrologiske samlinger)

Almindeligt Forfatter-Lexicon skrev følgende:

Kristensen (Kristen), f. den 29de Marts 1777 i Kjøbenhavn, hvor hans Fader var Brændeviinsbrænder; blev dimitteret til Universitetet fra Kjøbenhavns Latinskole i Efteraaret 1795; tog Examen philologicum i April 1796 og philosophicum i April 1797, og blev den Øverste blandt de Indkaldte; læste derpaa til den saakaldte stoe Philologicum, men da denne indgik og det pædagogiske Seminarium oprettedes, forlod han den studerende Bane; dimitterede imidlertid flere unge Mennesker til Universitetet 1798; etablerede sig som Boghandler i Kjøbenhavn 1799; blev 1817 Capitain og Compagnichef ved det borgerlige Artilleri; 1823 tillige Exerceer-Inspekteur; 1826 Major; i Marts 1829, efter Ansøgning og formedelst Svagelighed, i Naade afskediget af den borgerlige militaire Tjeneste med Pension. - * 1799 Sophie Helene Achilla Beecken (+ 11/11 1843).

Nyhavn 10-8-6. Kristens barndomshjem er nr. 6, altså det hvide til højre. Husene stammer alle fra den tid, om end de sikkert har været malet/pudset anderledes. Kristens boghandel 1799-1808 lå meget tæt på barndomshjemmet. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Mens K. H. Seidelin (1761-1811) var idemand bag Politivennen og tog de drøje hug for overtrædelser af Trykkefrihedsforordningen, var Kristen Kristensen (1777-1849) mere en slider der videreførte ideen, og han havde lært af Seidelin ved at styre udenom retssager. Seidelin og Kristensen var begge i borgervæbningen. Som Seidelin var Kristensen ved det borgerlige artilleri. 

Seidelin var fra provinsen (Maribo), Kristensen københavner. Måske betød det at Kristensen forstod sine omgivelser indefra, men havde svært ved som Seidelin at se dem udefra. Seidelin var fra den intellektuelle elite, præsteslægt, mens Kristensen søn af en brændevinsbrænder. Et meget udbredt erhverv, måske ikke lige velset blandt kultureliten.

Seidelin fik sin egen artikel i Den Store Danske. Det gjorde Kristensen ikke. Der er rigeligt med biografisk materiale om Seidelin, næsten ingenting om Kristen Kristensen. Jeg har hentet lidt fra Mediestream og diverse andre kilder for at prøve at stykke noget sammen om Kristen Kristensen.

Christen Christensens barndomshjem har sikkert været hos forældrene brændevinsbrænder Jacob Christensen og Johanne Hansdatter. De boede på Ny Canal 277 (vore dages Nyhavn 6) i 1787, hvor børnene var Anne Margrethe 18 ar, Karen Marie 16 år, Mette Marie 12 år, Christen 9 år og Christiane 5 år. Da kongen i 1770 solgte ejendommene, købte Jacob Christensen dem gennem en stråmand, overtoldvisitør Lars Leegaard. Ejendommen skulle nedrives, og nye opføres, hvilket skete omkring 1770. Faderen Jacob ejede huset til sin død, uvist hvornår, men senest 1797. 

Kone og børn 1800-1808

Kristensen blev 17. maj 1800 gift med Sophie Helene Achilla Beeken (død 11. november 1843). Hun var søster ti bl.a.:

Caroline Mathilde Anthonette Beeken, (1781-1875). Gift 1. gang med Christian Michaelsen (1776-1843). Bogtrykker i Helsingør, startede en avis dér, men kom i klemme i censuren, fik en bøde på 200 rigsdaler og var ruineret. Herefter forlægger i København. Sekondløjtnant i Sjællandske Skarpskyttekorps’ 2. bataljon 25. sept. 1808, premierløjtnant 2. marts 1812, afskediget med kaptajns karakter og 90 rdl. pension 17. oktober 1815. Herefter strandtoldbetjent i Løkken 10. oktober 1821.

Jens L. Beeken som boede hos familien Kristensen i 1801. 

De havde fire døtre, begge født mens Kristensen var boghandler og forlægger: 

Jacobine Margrethe Christiane Kristensen, 26. juli 1800 i Kbh. død 12. august 1879 i Kbh. Gift 26. juli 1838 i Købehavn med Niels Rosenkrantz Holstein-Rathlou (1786-1846) på Rathlousdal, Odder sogn. Major, kammerherre, stamhusbesidder. 

Louise Caroline Emilia (Emilie) Kristensen, 27 august 1803 i København, død 27 november 1884 i Odense. Hun blev 24. april 1831 gift med Paul Adam von Scholten (1800-1874). De fik 5 børn (4 drenge og 1 pige) som både K. Kristensen og Sophie Helene må have oplevet. Se fx "Den til Forsendelse med Brevposterne Kongelig allernaadigst (alene) privilegerede Aarhuus Stifts-Tidende." 10. maj 1831. Copulerede i Odense: Cand. chirurg P. A. Scholten, practiserende Læge i Nyborg, og Frøken Emilie Kristensen.

Juliane Augusta Charlotte Kristensen, 23. marts 1806. Hun er den ene af de søstre, der underskrev faderens dødsannonce i 1849: ”Julie Kristensen”.  

Johanne Ida Mathilde Kristensen, 22 maj 1808 i København, død 19 december 1895 i København. Hun blev i 1835 gift med cand.jur., toldkontrollør i Vedbæk Frederik Jost Gerhard von Scholten, storebror til storesøsterens mand. Han døde allerede i 1845, og de fik tilsyneladende ingen børn. Gift 2. gang 20. november 1847 med Theodor Christian Faaborg, (1814-1864), cand.phil., herefter militær bane, kaptajn i Treårskrigen, oberst i 1864, her såret på Als 29. juni 1864, død på prøjsisk lazaret i Øster Snogbæk 9. juli 1864. Mindetavle Dalum Kirkegård. 

En kort notits i Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger. 23. januar 1849 meddelte K. Kristensens død:

Dødsfald

Den 17de Januar bortkaldtes til Fredens Hjem vor kjærlige Fader, Major K. Kristensen i en Alder af 71 Aar. Dette meddeles Slægt og Venner paa egne og fraværende Søstres Vegne
Julie Kristensen
Jacobine Holstein-Rathlou, fød Kristensen. 

Om de to kvinder der underskrev dødsannoncen, er at fortælle at Jacobine Christiane (f. 1800 eller 1801) var gift med Niels Rosenkrantz von Holstein-Rathlou. Kristensen blev begravet på Assistens Kirkegård, dengang Frue Kirkes afdeling, G54.

Hvor denne ejendom på hjørnet af Store Kongensgade og Kongens Nytorv ligger, havde Kristen Kristensen sit forlag og boghandel i perioden 1799-1808. Kun placeringen er dog stadig der. Husene var anderledes dengang. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Boghandler og forlægger fra 1799.

K. Kristensens boghandlervirksomhed afspejler sig i annoncer mellem 1799 og 1809. Hans boghandel og forlag lå 1799-1808 på Kongens Nytorv 169 (nutidens Kongens Nytorv 20-22 fra 1920), i 1808 Kongens Nytorv 214 (Kongens Nytorv 22) og i 1809 Møntergade 55 (nu Møntergade 25). Her solgte han bl.a nytårsvers på ark, danske og tyske på taft og atlask, strømpebånd med vers og illuminerede brodermønstre for damer. Af annoncerne fremgår at udvalget spændte vidt, fra kogebøger og selskabssange til franske forfatningsdokumenter.

Det fremgår også at han i 1805 havde et "læsebibliotek". 24. maj 1815 underskrev han sig stadig som boghandler i et flyttemeddelelse fra Møntergade til Klosterstræde. Det er sammenfaldende med at han blev eksercerofficerer i Borgervæbningen. Efter udgivelsen af Politivennen er der færre og færre annoncer om hans boghandlervirksomhed.

Adresserne fortæller måske noget om at det efter Københavns bombardement 1807 ikke længere gik så godt: Kristensen flyttede fra den attraktive adresse på Kongens Nytorv til mindre gode og lukkede til sidst. Såvel mængder som variation fortæller om et varieret udvalg. Dog synes opdragende og pædagogiske bøger at have været almindelige, ligesom militære efter Københavns bombardement 1807. Nederst på denne side er et udvalg af hvad han udgav.

Da han tilsyneladende opgav boghandlerbranchen til fordel for Borgervæbningen synes han en kort overgang at have foretaget nogle mellemhandlervirksomheder. "Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende", 19. juni 1815 bragte en annonce:

AVERTISSEMENT.

Undertegnede anvise tilkjøbs for billige Priis:

1. En god Landeiendom med behørig Besætning og velbesaaede Jorder,
2. En Gaard i Kiøbstaden Hillerød.
3. Et Huus i sammesteds.
4. 23 Ædr. Land Land gode Jorder, 1½ Miil fra Kiøbenhavn.
5. Et Huus i Kiøbenhavn, der aarlig indbringe 630 Rbdlr, over Kiøbesummen.

K.Kristensen. Klosterstræde No. 71 og 72.

Officer i det borgerlige artilleri 1808?-1829

Kristen Kristensen var som boghandler og alle andre borgere med i Københavns Borgervæbning, og det sammen med K. H. Seidelin. I april 1808 var de løjtnanter og underviste i matematik, fortifikation og artilleri for de underofficerer der ville tage den teoretiske eksamen. Seidelin holdt også forelæsning for mandskabet på kaperskibe. Der blev afholdt eksamener i december 1808. Senest 1815 var han premierløjtnant, i 1817 kaptajn, senest i 1826 major. Han blev pensioneret 1829. Han var tillige eksercerinspektør (1815-1826). 

Borgervæbningen stammede helt tilbage fra 1573. Den øverstkommanderende var Stadshauptmand, og derudover var der kaptajner og underofficerer og adjudant der exercerede borgerne. I 1808 blev der oprettet en borgerlig indrulleringskommission hvorunder administrationen af borgervæbningen, byens brandmester og en deputeret fra Danske Kancelli. Københavns Borgervæbning blev nedlagt 1870. 

Hvornår Kristensen opgav boghandlererhvervet, står ikke klart. Han helligede sig Borgervæbningen og Politivennen. En militær karriere var måske heller ikke så dårligt at satse på økonomisk: Slaget på Reden 1801 havde betydet et boom for korpset. 1803 bestod korpset af 6 kompagnier efter en udvidelse på i alt 489 mand udvidedes til indtil 900 mand. Korpset kom til at bestå af en øverstkommanderende, en premiermajor, en sekondmajor, en regimentsfeldskær, og en auditør, 6 kaptajner, 6 stabskaptajner, 6 premierløjtnanter, 12 sekondlojtnanter, 12 fyrværkere, 6 kommandersergenter, 90 bombarderer, 90 overkonstabler, 810 underkonstabler, 12 tamburer og 6 pibere. Den øverstkommanderende fik 600 rigsdaler, piberne 480. Kristen Kristensen kan have fået en gage til at supplere indtægterne fra Politivennen. Den 15. maj 1822 blev han forfremmet fra kommandersergeant til secondløjtnant. Måske samme år til kaptajn (ifølge et retsdokument). Den 23. januar 1826 til major.

Borgervæbningen havde 1807 indlagt sig hæder. Den deltog i forsvaret af Voldene og havde omkring 100 sårede og flere dræbte, deriblandt ikke få Officerer. Den 4.-5. Juli 1807 var der slagsmål mellem matroser og marinere, med sårede paa begge sider. Marinerne stormede  Nyboder, Borgervæbningen blev indsat og tilvejebragte orden. Kronprins Frederik takkede den efterfølgende for det.

I 1811 udgav Kristensen "Optegnelser angaaende det Kjøbenhavnske Borgerlige Artilleriekorps fra dets Oprettelse til nærværende Tid". Han underskrev sig som "Løjt. og Exerceermester ved Korpset". En i øvrigt god kilde til korpsets historie og bl.a. deltagelse i Slaget på Reden og Københavns Bombardement.

En borgerlig artilleri-officer. Rang ukendt. Det er ikke Kristen Kristensen der er model.

Hvad han ellers lavede i Borgervæbningen, ved vi meget lidt om, udover en annonce i "Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende" 20. marts 1826. Her opremses navne på 10 artillerister af det borgerlige artilleris 11. kompagni. De får at vide at deres "permissionstid for længe siden er udløben uden at de har meldt sig for kompagniet, eller har været at opspørge, indkaldes herved til uopholdeligt at møde hos mig." Annoncen er fra København den 12. marts 1826. K. Kristensen underskriver sig som major og chef for 11te kompagni af det borgerlige artilleri, Vestergade nr. 47, 1. sal."

K. Kristensen var major i det borgerlige artilleri og havde forpligtelser her.

Som 52 årig gik han på pension ifølge "Den til Forsendelse med Brevposterne Kongelig allernaadigst (alene) privilegerede Aarhuus Stifts-Tidende" 21. april 1829: "Den hidtilværende Exerceer-Inspecteur ved det herværende borgerl. Artilleri, Major Kristensen, er efter Ansøgning formedelst Svagelighed i Naade og med Pension afgaaet fra den borg. Militairtjeneste, og Capt. Lindbom udnævnt til Exerceer-Inspecteur ved bemeldte Korps."

Politivennen 1816-1842

Kristensen genstartede Politivennen 1816. En typisk annonce for bladet kunne se sådan ud (Adresseavisen 31. december 1819).:

Med Nr. 209 begynder et nyt Qvartal af Politivennen. Det tilbringes Subscribenterne een Gang ugentlig for 1 Rbd, 24 sk. Sølv. De, som vilde holde det, bedes at tegne sig jo før jo hellere hos Udgiveren i Klosterstræde nr. 71 og 71

Ligeså lakonisk stod der i "Aarhuus Stifts Kongelig alene privilegerede Adresse-Contoirs Tidender, som forsendes med Brevposten", 18. januar 1817:

Politievennen.

Siden Begyndelsen af Aaret 1816 har undertegnede udgivet Ugebladet Politievennen. Dette Blads Bestemmelse er at paanke alleslags Misbrug og Uordener, samt at fremkomme med gavnlige og almeennyttige Forslag. For lettere at udbrede dets Læsning i Provindserne har jeg allerunderdanigst ansøgt Tilladelse at forsende samme med Posten. Og da denne Tilladelse allernaadigst er mig forundt, saa bekjendtgøres herved: at Bladet, der udgaaer een Gang ugentlig, kan bestilles og erholdes paa alle Postkontoirer i Dannemark. Subskriptionen kan begynde med førstkommende 1 Juli. Dog kunne de, som maatte ønske det, erholde Exemplarer fra Begyndelsen af Aaret. Mine ærede Medborgere i Provindserne anmodes ved denne Leilighed om at tilsende mig Bidrag, der stemmer med Bladets Plan. Slige Bidrag indføres i Bladet uden Betaling, og lover jeg, at Indsendernes Navn ikke skal vorde bekjentgjort, naar saadant ønskes.

Kjøbenhavn, den 1 Juni 1817  

K. Kristensen.

Lieutenant og Litteratus.

Bibliotekar ved det Kongelige Bibliotek E. C. Werlauff (1781-1871) kendt Kristen Kristensen fra studietiden, og den ellers selskabssky Werlauff skrev nedenstående i Erindringer af mit liv. fra Memoirer og breve, XIII, 1910, s. 112, følgende om  året 1825 (eller 1824?): 

D. 29de Marts var det Boghandler Kristensens Fødselsdag. Han var bleven Student et Aar før mig. Vi havde aldrig havt synderlig Omgang; men han indbød mig dog, baade i dette og nogle af de følgende Aar til Aftenselskab med nogle af hans Venner, blandt hvilke den værdige gamle Etatsraad Buch, der var bleven Student samme Aar. Kristensen havde været en dygtig Student; indkaldt til anden Examen; han havde dimitteret mange til Universitetet. Men da han var bleven gift med en Datter af Skoemager Beecken, etablerede han sig som Boghandler.

Werlauff var (1823) blevet bibliotekar ved det Kongelige Bibliotek (fra 1829 overbibliotekar). I Dansk Biografisk Leksikon beskrives han som en person der aldrig trådte frem i det offentlige liv, og sjældent aflagde eller fik besøg. I Bakkehussproget betød et "Werlauffsk besøg" åbenbart "intet besøg".

Redaktionssekretæren ved Flyveposten 1846-1852, Jacob Gabriel Davidsen skrev i "Fra det gamle kongens Kjøbenhavn" Kristensens bestyrelse af Politivennen ganske kort:

Det var, saa vidt erindres, i Aaret 1816. Kristensen var vel skikket til at være Seidelins Eftermand, han skrev ret godt for sig, forstod at holde Myndighederne i Ave og havde et aabent Øje for Brøst og Uordener. Bladet stiftede i den Retning virkelig ikke saa lidt Gavn, og det vandt ikke blot Respekt, men ogsaa ene vis Anseelse. Det afgav endog en Arena for videnskabelige Debatter, og som Exempel kan anføres, at Lægerne Switzer og Djørup heri udfægtede en alvorlig Fejde. Under Kristensen naaede Bladet en betydelig Udbredelse. Det var ved Siden af de politiske Blade det mest læste i hele Danmark, maaske ogsaa i Norge, og naar man betænker, at det kostede 9 Mark Kvartalet og kun udkom en Gang om Ugen i et lille Oktavark, saa kan man let gjøre sig en Forestilling om, hvor indbringende et Foretagende dets Udgivelse var. Men i Trediverne begyndte det at gaa tilbage med "Politivennen", hvortil forskjellige Omstændigheder bidrog. Den fik nogle farlige Konkurrenter, dels i "Sandhedsfaklen", som udgaves af en Krigsassessor Hald, der forhen havde været Medarbejder ved "Politivennen", men især i den bekjendte Wintherske "Raket", hvorom senere mere. Men hvad der især skadede "Politivennen", var den store Forandring, der i Aarene 1833-34 begyndte at foregaa med det offenlige Liv her i Landet. "Kjøbenhavnsposten", der nu var bleven et Dagblad, bemægtigede sig den indenlandske Politik og tillige et og andet Stof, der hidtil havde hørt under "Politivennen"s Domæne, og det gik stærkt tilbage med den. Kristensen afhændede den nu til en Bogtrykker Jacobsen, under hvem den hvert Øjeblik skiftede Redaktører.

Om hans tid som redaktør skrev (nok noget partisk indslag) Jacob Gabriel Davidsen: Kjøbenhavnerliv, fra 1889. J. Davidsen var født 1813. I 1826 kom han i lære hos bogtrykker Kjøpping i Løvstræde. I kapitlet: Fra mine Drengeaar og min Ungdoms. 313-315 fortæller han om Kristen Kristensen:

Jeg satte afvexlende i "Politivennen" og Odin Wolffs "Journal", og begge Dele interesserede mig i en ikke ringe Grad. Den førstnævnte har jeg tidligere omtalt i afsnittet Skandalepressen i Kjøbenhavn i ældre Tid i min Bog "Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn" og henviser dertil. Det morede mig at blive bekjendt med de Artikler, der indjog Vedkommende en Rædsel, en saadan som Hertz saa morsomt har skildret i sin Vaudeville "Debatten i Politivennen", og derom havde jeg selv Lejlighed til at høste Erfaringer. Saaledes kom en eftermiddag en skikkelig Borgermand op paa Trykkeriet og med synlig Angst præget i sit godmodige, brede Ansigt spurgte om det ikke var her, at "Politivennen" blev trykket. Jeg, der stod nærmest ved Døren, besvarede det bekræftende. Han hed det og det og vilde saa gjerne vide, om der ikke var kommet et Stykke imod ham. Det var, ved Gud, ikke hans Skyld, men en nederdrægtig Mursvend, der arbeidede paa hans Eiendom, og som af Ondskab eller Kaadhed - han vidste ikke hvilket - havde kastet Murkalk og Sten ned paa en Vognmandsmadamme, saa hun havde faaet alt sit Tøj spoleret. Hun havde skjældet og smældet og samlet et helt Opløb og truet med at sætte ham Huseieren, i "Politivennen". Nu vilde han gjerne vide, om saadan Noget var kommet. Kunde en Femdalerseddel forhindre det, skulde der ikke været Noget i Veien. Mit Svar var simpelthen det, at han maatte henvende sig til Bladets Udgiver, Major Kristensen, om denne Sag. Jeg vidste ikke Noget derom, og vidste jeg Noget, turde og vilde jeg ikke give nogen Oplysning. Med denne Besked gik Manden. Saavidt jeg erindrer, kom der ikke Noget om den Sag i Bladet.Major Kristensen (han var oprindelig Boghandler og afskediget Major i det borgerlige Artilleri) skrev ikke saa Lidt i Bladet og førte en hvas Pen. En stadig Medarbeider var en Skolelærer Becken, og en flittig Indsender af Artikler, navnlig om Gadeuordner og deslige, var en Oberst Wickede. Det var ogsaa i "Politivennen", at jeg erhvervede mine første Sporer som Journalist. Dermed forholdt det sig saaledes:

Jeg var, som Ungdommen den Gang, en flittig Besøger i Prices Morskabstheater paa Vesterbro, naar blot min Pung tillod det. En Aften bemærkede jeg, at Brædderne knagede paa Galleriet, naar man gik deroppe, og at der faldt Kalkstumper ned. Det maatte jo være meget brøstfældigt, mente jeg, der var endog Fare for, at Theatret en skjøn Aften, naar der var mange Mennesker, ramlede sammen og anrettede stor Ulykke. Den næste Dag satte jeg Frygten for en slig Katastrofe paa Papiret i meget stærke Udtryk og viste det til Major Kristensen. Det var noget for hans Blad; det skulde optages, og jeg mindes endnu den Stolthed, hvormed jeg selv satte dette mit første journalistiske Produkt. Artiklen vakte Opsigt og førte endog til, at Price, Kuhn & Komp. - under dette Firma bestyredes den Gang dette Theater - maatte tage et Syn til Theatrets Undersøgelse. Resultatet heraf viste sig i en Erklæring fra Synet i Adresseavisen, gaaende ud paa, at der ikke var nogensomhelst Grund til den Frygt, som Forfatteren i "Politivennen" havde udtalt. Vel gik denne erklæring mig saaledes imod, men alene det, at jeg havde udvirket det, var en ikke ringe Næring for min ungdommelige Selvfølelse.

Jeg skrev senere flere Artikler i Bladet, og som en Følge heraf udviklede de sig et ret besynderligt Forhold mellem mig, læredrengen, og den høimægtige Udgiver at det saa frygtede Blad, et Forhold, som belyses derved at han undertiden om Aftenen tog mig med paa den Vinkjælder, han jævnlig besøgte, trakterede mig med et Glas Vin, og naar han saa rigtig var blevet lystig, paa Hjemveien fandt paa at flytte et Rendestensbrædt eller gjøre en eller anden lignende Uorden, for siden at kunne paatale det i sit Blad. Vantro Læsere forsikrer jeg, at det er bogstavelig Sandhed.

Kristensens egen status over bladets første årgang ses i nr. 104 (27. december 1817). Han noterer beskedent at han ikke kan sættes ved siden af Seidelin, men at han dog har fået udrettet noget med sine påtaler. Samtidig efterlyste han bidrag fra provinsen. 25 år senere, 4. januar 1840 så Kristensen tilbage med værdighed over sit "almenhedsblad" der godt nok ikke valgte "højere stof", men dog var det eneste oppositionsblad i Danmark. Siden er ytringsfriheden erkendt som særdeles vigtig, og Politivennens fortjeneste så han at have medført forbedringer i hverdagslivet. 

Indimellem 1816 og 1840 skrev han om redaktionens linje: I nr. 340, (6. juli 1822, s. 5493-5494) forsvarede han indrykning af et indlæg. I Nr. 416 (20. december 1823) Erklæring til Forfatteren af et anonymt Brev, antydede han at der havde været trusler mod bladet. I nr. 462 (6. November 1824) i artiklen Et Par Ord i Anledning af den anonyme Kritik i Conversationsbladet , forsvarede han tonen. På bladets 10-årsdag besluttede han at starte forfra med nummereringen. I en artikel i nr. 1096 (31. december 1836) viste Kristensen socialt engagement. Vanskeligheder med at distribuere bladet fremgår af postproblemerne til Frederikssund (7. april 1827). Hans svagelige helbred gjorde ham ude afstand til at besvare en anklage i Sandhedsfaklen pga sygdom, nr. 1099 (21. januar 1837). Sophies bror, skolelærer Andreas Henrik Beeken (1794-1858) vikarierede for Kristensen 15. juli-30. september 1837 og 27. juli 1839-28. september 1839.

Annonce for Politivennen i Adresseavisen, 31. december 1819.

I Jonas Collins Papirer: Bidrag til det Kgl. Theaters og dets kunstneres historie, s. 289-290 er aftrykt følgende brev der tilsyneladende ikke blev besvaret:

Fra Major K. Kristensen

Høivelbaarne Hr. Etaceraad!

Det af mig udgivne Blad "Politivennen" har nogle Gange indeholdt Anker over at Skuespillere tillade sig at caricaturisere nulevende og bekjendte Mænd, hvis Klædedragt kunde være noget forskjellig fra Mængdens. Dette har, efter Rygtet, opbragt en mig aldeles ubekjendt Skuespiller saaledes imod mig, at han skal have beslutte i den Vaudeville *) som opføres i Morgen Aften, at latterliggjøre mig, ved at fremstille min Person paa Scenen, i Selskab med den berygtede Prosst og flere.

Hvad mig selv angaaer, da kunde jeg vel hæve mig over en saa ussel og ulovlig Hævn, men da slig Fremstilling vil dybt krænke min Familie og skade mig i Hensyn til de Forbindelser, jeg staaer i, og til det Embede, jeg beklæder, saa anseer jeg det for Pligt at arbeide derimod.

Det er derfor, at jeg herved ærbødigst vover, at anmode Deres Høivelbaarenhed om, at De, som Theatrets Foresatte, vil paalægge omtalte Skuespiller - hvis Navn skal være Foersom - ikke at krænke en Mand, hvis Vandel baade som Borger og Embedsmand stedse har været brødefri, men at anvende sit Talent paa anden Maade til Gavn for Theatret. I Haab om, at De deler mine anskuelser denne sag betræddende, og opfylder mit Ønske, har jeg den Ære at undertegne mig

Kbhvn. d. 21. Octbr. 1826.

Deres Høivelbaarenheds

Ærbødigste

K. Kristensen.

Major og Exerceerinspekteur ved Kjøbh.

Borgl. Artill. - Udg. af Politivennen. 

*) "Recensenten og Dyret." Foersom, som spillede Ledermann i Vaudevillen, kunde saameget mindre tænke paa at kopiere "Politivenens" Udgiver, som det Karakteristiske ved ham bestod i en stærk Skelen, der ikke lod sig gjengive paa Scenen.

Et par år efter bladets 25 års jubilæum så det imidlertid ud som om Kristensen var udbrændt, som det fremgår af nedenstående. Han var da midt i 60'erne:

Bekjendtgørelse

Efter i 25 år at have redigeret Politivennen har jeg nu på grund af tiltagende alder overdraget redaktionen til hr. W. Walther. Idet jeg herved aflægger min skyldige tak til bladet velyndere der jævnligt har været mig med bidrag, hvorved arbejdet meget er blevet lettet for mig, tillader jeg mig at fremkomme med den bøn at De ville vise samme godhed mod min efterfølger. Da jeg imidlertid vedbliver udgivelsen, kan bidrag ligesom før afgives på min bopæl.

K. Kristensen. (Politivennen nr. 1305, Løverdagen, den 2den Januar 1841. Side 16).

W. Walther overtog 1841. Så overtog Kristensen bladet for en periode af 3 måneder inden han endelig stoppede. Dette foregik i en bekendtgørelse i Politivennen nr. 1367, den 12. marts 1842, side 176: "Beskæftiget med andre forretninger og bestemt på at foretage en rejse der vil medtage en tid af 4 måneder, må jeg indtil videre ophøre med redaktionen og udgivelsen af Politivennen med det den 26. dennes udkommende nummer. Skulle imidlertid nogen ville påtage sig sammes udgivelse, enten på eget eller mit forlag, da bedes sådant afhandlet med mig inden denne måneds udgang. K. Kristensen.

Den 19. marts 1842 kunne Dannevirke citere "Dagen" for at melde at "den gamle, ærlige "Politiven" nu vil gå ind, såfremt Udgiveren Major Kristensen, ikke kan finde en køber". Det kunne han, og 30. marts kunne Dannevirke afsløre at Kristensen havde solgt det til bogtrykker Jacobsen for 150 Rbd. Kristensen overlevede bladet til 1849 og nåede altså at opleve slutningen på enevælden, men hvad den da 71-årige mente og tænkte, er det ikke lykkedes at finde ud af.

Socialt (og politisk?) engagement

Artiklerne i Politivennen om de socialt dårligst stillede skiftede karakter jo ældre Kristensen blev. I starten (1816) udtrykte de den gængse holdning til de fattige: Det var deres egen skyld, de var dovne og skulle sættes i arbejde for at kunne tjene til føden og fædrelandet. Ofte stemples de som "lazaroner", "den lavere menneskeklasse", man advarer imod at give tiggere almisser og andre lidet smigrende udtryk. Men flere sager synes at have vakt Kristensens opmærksomhed på at alt ikke var som det skulle være, i hvert fald hvad angik udlejeres opkrævning af husleje. Fra starten af 1830'erne kommer der indsendte artikler om fx de miserable boligforhold i Amaliegade.

Allerede i 1823 havde Kristensen bragt en længere føljeton i en huslejesag. Thomsen-sagen. 1823. Men også udenfor bladet synes det som om at han har bidraget til velgørenhedsarbejde. i Adresseavisen 5. januar 1831 kan man læse om "Bombebøssen vedkommende. Udgiveren af Politivennen, Hr. Major Christensen, har atter ved Juletid tilstillet Bombebøssen 4 lpd. 12 Pd. Flesk og 2 Skpr. gule Ærter...." Bombebøssen blev stiftet 1819 som støtter ældre enlige sømænd med bolig. Den eksisterer stadig. Det gør også stiftelsens første bolig til 50 mand på hjørnet af Dybensgade og Skvaldergade, omtrent lige bag ved Nikolaj Kirke. 

Den 21. januar 1832 kunne man i Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling indrekte læse om hvor hans sympatier lå:

Udgiveren af Politivennen, Major Kristensen, har tilegnet Hædersmanden, Geheime-Conferenceraad Constantin Brun, den sidste Aargang af dette almeennyttige Blad, med de Ord: "Uden nogensinde at have seet Ds. Excell., eller havt den Ære at være kjendt af Dem, har dog endeel af Deres Livs Vandel ikke været skjult for mig. Jeg vil ikke omtale de Forbedringer i Landbruget, som De i sin tid indførte paa Deres vidtløftige Gods Antvorskov, hvilke have baaret og endnu yde velgjørende Frugter for hele Landet; heller ikke vil jeg nævnte Deres Velgjørende mod Bombebøssen og det almindelig Hospital, hvorved De har reist Dem et varigt mInde; men at De i Løndom har afhjulpet mangen uforskyldt Fattigs Trang, deels ved at forunde ham Arbeide, deels ved gavmild Understøttelse: det bør jeg ikke fortie; men tillader med derfor, ved at tilegne Dem dette Bind af et Blad, der ofte var den Fattiges talsmand, offentligen at bevidne Dem min dybe Høiagtelse, hvormed jeg forener mmit og Manges oprigtige Ønske: at Forsynet vil gjenskjænke Dem Deres tabte Helbred og forlænge Deres daadrige Liv, saa at De først seent maa vandre didhen, hvor al Misundelse og miskjendelse ophører."

Kristensens sympati for Constantin Brun er interessant, fordi den måske kan ses som en opposition til tidens guldalderkunstnere. Ifølge Den Store Danske: 

"Gennem ægteskab med Friederike Münter fik han en omgangskreds af litterater og skønånder han ikke havde meget tilfælles med. Selv var han jævn og fordringsløs i sin livsførelse med "et vist naivt plattysk lune" (Oehlenschläger), men ved købet af sommerboligen Sophienholm og palæet i Bredgade (senere Det Moltkeske) skabte han rammen om det forfinede selskabsliv som ægtefællen, senere også datteren, Ida de Bombelles, var centrum i. Han følte sig næppe hjemme, brød sig ikke om at deltage i konversationen, og en offentlig hemmelighed var hustruens forkærlighed for digteren Karl Victor v. Bonstetten med hvem hun i lange perioder levede i udlandet. Det er næppe muligt at fordele sol og vind lige på dette umage par. Oehlenschläger beskriver ham fra et ophold på Sophienholm som en mand uden ånd, "spottende Poesien som Barnestreger, der kun betragtede Maanen som en Tidsmaaler og som en god stor Lygte, hvis Lys ingen Penge kostede". Men han tilføjer "den evige Hakken og Skænden på hans Kone, når hun ikke var til stede ... havde noget morsomt, netop fordi den komiske Overdrivelse beviste, at det kun var halvment."

I 1836 støttede Kristensen op om en bogtrykkers forargelse over major Fogh og hans behandling af logerende. Fogh blev repræsenteret af Kristensens gamle ven, krigsassessor Hald, som han måske også følte sig forrådt af. Hald havde tidligere havde arbejdet på Politivennen men som startede sit eget, konkurrerende blad "Sandhedsfaklen". Begge sager er dog ikke noget han selv opsøger, men hvor nogen har henledt hans opmærksomhed på sagen som han så efterfølgende undersøger, finder for rigtig og der kommer retssager ud af. Og generelt ændrede tonen i beskrivelserne af fattigdom.

I 1840'erne kommer der så nogle artikler der ikke bare kritiserer embedsførelsen på hospitalerne, men også beskriver forholdene for patienter fx på Almindeligt Hospital.

Kristen Kristensen havde afløsere i kortere perioder, november 1822 til marts 1823, 16. august – 18. oktober 1828: Johannes Christian Lange. Hvorfor ved vi ikke. Derimod synes han at være blevet "svagelig" i slutningen af 1830'erne. Den 21. januar 1837 undskyldte Kristensen i en artikel at han var for svagelig til at besvare en fornærmelse fra hans tidligere ven, krigsassessor Hald i Sandhedsfaklen. Og Sophies lillebro, skolelærer Andreas Henrik Beeken måtte overtage 15. juli-30. september 1837. Og  igen 27. juli 1839-28. september 1839.

"Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger" 2. oktober 1832: Hr. Major Kristensen! megen Tak for offentlig og mundtlig given Vink; Aarsagen er da: Ex. juris Gjørling. -- Ligeledes takkes Hr. Winther for Tilladelsen "Indrykkelser mod Hr. Gjørling i Raketten" E. B. Wilhjelm

"Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende" 31. juli 1846: Ankomne med "Copenhagen" fra Kiel den 30te ds: ... Major Kristensen.

I en "Bekjendtgørelse", Politivennen 2. januar 1841 meddelte Kristensen så at han overdrog redaktionen til hr. W. Walther.

Kristen Kristensens bopæle

I Krak er der følgende oplysninger om Kristensen, C. (fra  1829 Kristensen, K.): 
1809/1811 og 1815/1816-1817/1818. Premierlieut. ved det borgerl. Artillerie og Boghandler, Klosterstræde 71 og 72 (nu 23-23 a-b). 
1818/19-1822. Capitain ved det borg. Artillerie og Boghandler.

Klosterstræde 23. I denne bygning boede Kristen Kristensen 1809-1823, da han genoptog udgivelsen af Politivennen i 1816.

1823. 1824 mangler sider. Capitain ved det borg. Artill. Vestergade 47 (i dag 17, 1. sal). 
1825. Capitain ved det borg. Artill. og Exerceer Inspecteur, Vestergade 47 . 
indtil 1830: Major, ved det borg. Artill. og exerceer Inspecteur, 
1827-1830. Vestergade 47. 

Vestergade 17, 1. sal hvor Kristen Kristensen udgav Politivennen i 1820'erne.

1831-1844. St Kannikestræde 45, nu Store Kannikestræde 10. 

Kristen Kristensen boede i Store Kannikestræde nr. 10 (dengang nr. 45) i 13 år, fra 1831 til 1844. Det er det som de fleste genkender som Admiral Geddes Gård. Det fremgår ikke af Krak hvor han boede i huset. Men det kan have været her, i det gule bindingsværkshus.

1845. Gothersgade 333, nu Gothersgade 43. Huset eksisterer ikke længere (1910) 

1846-49 Hj. af Suhmsg. og Hauserpladsen 197, nu Hauserplads 14 (1835)/Suhmsgade 7. 

Kristensens stedfortrædere

Nov. 1822-marts 1823 og 16. aug. – 18. okt. 1828: Johannes Christian Lange. I Krak står Lange opført som boghandler Pilestræde 79 (1822-1823). Klareboderne 18/Pilestræde 47. Huset er opført mellem 1780 og 1790 af bygmester Johan. Peter Boye Junge. Litteratus, har Leiebibliothek, Springgade 40, senere Pilestræde 64. (1828). 
18. juli 1835-26. september 1835. 15. juli-30. september 1837 og 27. juli 1839-28. september 1839 skolelærer Andreas Henrik Beeken. I Krak er opført en A. H. Beeken, (stavemåden varierer) skolelærer, D. M. Borgergade 101. (Bygningen eksisterer ikke længere). 

Kristensens udgivelsesvirksomhed

Forandring ved den offentlige Gudstieneste, et Forsøg af E. Nyholm, sognepræst i Søllerød.  
Die Kunst ohne Holz zu Heitzen,kochen, und überhaupt jede andere Arbeyt wozu Feuer bedarf, verrichten.  
Smaae Romaner og moralske Fortællinger af A. Lafontaine.
Røverkapitainen Rinaldo Rinaldini. 
Efterretninger om Underviisningens, Litteraturens og Religionsvæsenets Tilstand i Frankrig uden for Paris, samlet paa en reise 1799 af Mag. B. Thorlocius. 
Exempelbog for Borger og Landalmuen af Pastor Snell. 
Rochows læsende Børneven ved Candidat Duus.  
Undersøgelse om Dødsstraffen kan være pasende for den qvindelige Brøde Børnemord.  
Ledetraad til Underviisning i den almindelige Menneskehistorie for Borgerskoler ved Dolz, fordansket af K. L. Rahbek.  
Moritz, en Roman af F. Schultz. 
Samling af Krigsfanger i Anledning af Krigen med Engelland i April 1801. 
Fabula de Psyche & Cupidine disquifitio Mythologica, Autore Birgero Thorlacis, Lectore ling. græce in Universit. Havn & lingvar. vett. in Seminario Pædagogico.  
Abællino, den store Bandit. 
Nyeste Samling af Selskabssange for 1801.  
Slagtebog, eller Anviisning til at slagte mm.  
Mine Reiser igiennem Ulykkens Huler af Spiet.  
Skribbrudet eller Arvingerne.  
Den ulykkelige Skotske Dronning Marie Stuartts Historie. 

K. L. Rahbek var oversætter af adskillige af bøgerne. De to kan altså have kendt hinanden. Lyhne er en af de få kendte Guldalder-personlighed som er omtalt i Politivennen.

"Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende" 18. december 1799: Smaaskrivter. Forandring ved den offentlige Gudstieneste, et Forsøg af E. Nyholm, sognepræst i Søllerød; 24 Sk. hos K. Kristensen. 

"Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger" 20. januar 1800. Bøger. Paa mit Forlag udkommer en dansk Oversættelse af: Die Kunst ohne Holz zu Heitzen,konchen, und überhaupt jede andere Arbeyt wozu Feuer bedarf, verrichten. K. Kristensen.

"Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende" 5. februar 1800. Smaae Romaner og moralske Fortællinger af A. Lafontaine, 1ste Deel. 4 Mk hos K. Kristensen.

"Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende" 3. december 1800. Oversættelser: røverkapitainen Rinaldo Rinaldini. 3 Mk. 8 Sk hos K. Kristensen.

"Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende" 29. april 1801: Udkomne Skrivter. a) Originale 15. efterretninger om Underviisningens, Litteraturens og Religionsvæsenets Tilstand i Frankrig uden for Paris, samlet paa en reise 1799 af Mag. B. Thorlocius. 2 Mk hos K. Kristensen

"Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende" 26. november 1800: Udkomne Skrivter. Oversættelser. 57. exempelbog for Borger og Landalmuen af Pastor Snell. 2 Mk hos K Kristensen. 59. Rochows læsende Børneven ved Candidat Duus. 20 sk. hos K. Kristensen. 

"Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende" 28. januar 1801: Oversættelser: Theodor eller Hittebarnet af A. Lafontaine. oversat af R. T. Bruun. 1 Rd. hos K. Kristensen. Smaaskrivter. Undersøgelse om Dødsstraffen kan være pasende for den qvindelige Brøde Bornemord. 6 sk. hos K. Kristensen.

"Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende. 25. februar 1801": Oversættelser: 14. Ledetraad til Underviisning i den almindelige Menneskehistorie for Borgersoler ved Dolz, fordansket af K. L. Rahbek. 28 sk. hos K.Kristensen.

"Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende" 18. marts 1801. Oversættelser. 22. Moritz, en Roman af F. Schultz. 1 Rbd. hos K. Kristensen.

"Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger" 28. maj 1801: Samling af Krigsfanger i Anledning af Krigen med Engelland i April 1801. 4de Hefte, der faaes for 8 sk. hos Bogh. K. Kristensen paa Kongens Nytorv 169 ... fra Dresden er i Dag udkommen: Fabula de Psyche & Cupidine disquifitio Mythologica, Autore Birgero Thorlacis, Lectore ling. græce in Universit. Havn & lingvar. vett. in Seminario Pædagogico. Den faaes hos Bogh. K. Kristensen paa Kongens Nytorv 169 for 24 sk. Sammesteds faaes Forfatterens Reise i Frankerig for 2 Mk.

"Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende" 3. juni 1801: Oversættelser. Abællino, den store Bandit. oversat af R. T. Bruun. 2 Mk 12 sk. hos K. Kristensen. 

 "Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende" 22. april 1801: Udkomne skrivter. a) Originale. 12. Nyeste Samling af Selskabssange for 1801. 3 Mk. 4 sk. hos K. Kristensen. 

"Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende" 28. oktober 1801: Udkomne Skrivter. Smaaskrivter. 78. Slagtebog, eller Anviisning til at slagte mm. 1 Mk. hos K. Kristensen.

"Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende" 2. december 1801: Oversættelser. Mine Reiser igiennem Ulykkens Huler af Spiet. 3 Mk. hos K. Kristensen.

"Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende" 13. januar 1802: Nye danske Skrivter. Smaaskrivter. 4) Skribbrudet eller Arvingerne. 12 sk. hos K. Kristensen. 

"Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende" 9. februar 1803. 7) Den ulykkelige Skotske Dronning Marie Stuartts Historie med et Anhang forhen utrykte Papirer, af M. C. Bergenhammer. 1 Rbd. hos K. Kristensen.