Viser opslag med etiketten Sydhavnen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sydhavnen. Vis alle opslag

25 februar 2024

"Vasby Kro". (Efterskrift til Politivennen)

Sommerfesten i Vasby Kro.

Et muntert Retsmøde.

I Gaar behandlede i Byrettens 3 Afdeling den tidligere omtalte Affære fra Vasby Kro, hvor forleden Aften en Skare af Egnens livlige Elementer ude fra Gaarden gennem Ruderne bombarderede Gæsterne og den gamle Vært. Rasmus Hansen, med Flasker med det Resultat at Værten blev liggende paa Valen med en dyb og stærkt blødende Flænge i Panden.

Da Politiet kom med "den grønne Bil", havde Voldsmændene taget Flugten og det lykkedes kun at faa fat i to at dem. Robert Jensen og Villy Toft. Og det var dem, der i Gaar maatte staa Regnskab overfor Dommer Troels-Lund for hele Armeens Synder.

Under Forhør kom det forøvrigt til et lille muntert Optrin, idet de to Arrestanters Defensor, Overretssagfører Knud Jarner i sin Iver for at gøre sine Klienters Brøde saa ringe som muligt udtalte, at Vasby Kro var kendt som en obscur Beværtning - en Bemærkning der fik den gamle Rasmus Hansen til at fare op fra sin Stol, som var han bleven stukket af en Bi:

- Hva' er'et. han si'er? En obscur Beværtning' Min Kro! Min pæne Kro, som jeg allid holder Bisserne fra, saa vidt en gammel Mand da kan'et'

Næppe havde Rasmus Hansen faaet Luft for sin Fornærmelse over Sagførerens Tankeløshed gennem denne Udtalelse, før den ene af Arrestanterne Robert Hansen røg i Hovedet paa ham og gav sig til at skælde ud endnu værre end Rasmus Hansen over Udtrykket , "Bisser". 

- Hverken maj eller mine Kammerater er Bisser, a Di vedet. Di rødnæsede Alkoholhøker!

Og det saa et Øjeblik ud til at Retsmødet skulde ende i det rene Anarki og Slagsmaal! Men da skred Dommer Troels-Lund ind og afbrød Diskussionen, der lød paa at Robert Jensen skulde have 60 Dages og Toft 14 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost

Derimod fik gamle Rasmus Hansen ingen Erstatning hverken for sin flækkede Pande eller for sine knuste Ruder og dito Flasker.

(Aftenbladet 2. september 1924).

Vasby Kro. Foto fra Klokken 5 (København) 26. oktober 1927.


Politidirektøren paa "Kostumebal"

Mandfolk i Kvindeklæder.

I al Stilhed har Københavns Politi forleden Nat gjort et Kup, - desværre af sørgelig Art.

Ude ved Sydhavnen, hvor Forholdene danner et helt københavnsk "Far-West", findes en gammel, faldefærdig Bindingsværksbygning, der gaar under det Blichersk klingende Navn "Vasby Kro". Da Havnen blev til, var den gamle Kro Tilholdsstedet for de mange Arbejdere, siden har den været paa skiftende Hænder og under omskiftelig Skæbne, men i den senere Tid har det givet Plads for en Række "Baller" hvis særegne Art kom Politiet for Øre. Det hed sig, at der foregik uhyggelige Ting, med Dans mellem Mænd i Kvindeklæder, i det hele taget en Række Udskejelser af den mest utiltalende med heldigvis sjældne Art. For et Par Aar siden fandtes en lignende uhyggelig Klub paa Frederiksberg, men da Politiet her greb ind, troede man at have faaet Bugt med Uvæsenet. Desværre var det altsaa ikke Tilfældet. De Oplysninger, Politiet modtog om Forholdene i "Vasby Kro", var af en saadan Art, at Politidirektør Fabricius Hansen og hans højre Haand, 1. Politiinspektør Mellerup, personlig tog Affære.

Politidirektøren i Forklædning.

Af Erfaring véd Politiet, hvor vanskeligt det er at komme disse lyssky Foretagender til Livs, og hvor forsigtig man maa gaa frem for at gribe Deltagerne paa fersk Gerning. I al Stilhed lod man derfor civilklædte Politimænd tage Affære, et Par indmeldte sig under falske Navne i Klubben, - hvis Navn er "Thor", - og paa denne Maade skaffede man de nødvendige Adgangskort for Politidirektøren og hans Ledsager.

I forgaars Nat skulde Slaget staa. To jævnt klædte Herrer indfandt sig ved 11-Tiden i Kroens Nabolag og lod Automobilen holde. Paa Politigaarden holdt den store Udrykningsbil parat til Udrykning. Iført den allerjævneste Paaklædning og uden at vække nogen som helst Opsigt, fik de to Herrer, Politidirektøren og Politinspektøren, Adgang til Kroen og satte sig stilfærdigt ved et Bord for at se paa Tingene. Og der var unægtelig nok at se paa.

"Valencia".

I Lokalet opholdt sig godt og vel 150 unge Mennesker, vel at mærke alle unge Mænd, de fleste klædt i udfordrende Damedragter, nedringede, iført Brokadessko og lynende af Similismykker. "Primadonnaen" var en ung Vesterbro-Fyr, der var maskeret og kostumeret som Parisernes Mistinguette, og som optraadte med Mlle Mistinguettes Bravournumer "Valencia" til Akkompagnement af en anden udhalet "Dame". Det hele gjorde et afskyeligt Indtryk, der forøgedes ved den Kendsgerning, det aldeles ikke var Vesterbros Bærme, der optraadte. Selskabet talte tværtimod adskillig. Folk med pæne og velkendte Navne.

Den store Overrumpling,

De to Politimænd blev siddende en Timestid og gjorde deres Iagttagelser. Af og til kom "Damerne" hen til deres Bord, men iøvrigt havde ingen af Deltagerne nogensomhelst Mistanke om, hvem de to Herrer var. Paa et Tegn af Politidirektøren forlod Politiinspektør Mellerup Kroen og ringede fra den nærmeste Telefon til Politigaarden, og faa Minutter efter rullede Politibilen med en Snes civilklædte Betjente op foran Kroen, der blev omringet. Overraskelsen var almindelig, men ingen forsøgte at gøre Modstand. I Biler blev det uhyggelige Selskab i Nattetimerne kørt til Politigaarden, hvor hver enkelt maatte opgive Navn og Adresse.

Resten ligger nu i Politidirektørens Haand.

(Herning Avis 26. oktober 1927)

Vasby Kro lå på hjørnet af Enghavevej/Sydhavnsgade og P. Knudsensgade. Tjener Einar Olsen (arrangøren) fik en bøde på 100 kr, repræsentant Alfred Andersen 80 kr, tjener Knud Heimann 15 kr. og restauratør Rs. Hansen 60 kr. 


Mændene i Kvindeklæder

En uhyggelig Side ved det københavnske Natteliv.
"Damen" paa Halmtorvet og Skønhederne i Café "Blomsten. - Naar Mand udklæder sig som Kvinde.

Man erindrer endnu den uhyggelige Affære fra Vasby Kro, hvor natlige Baller blev afholdt, og hvor det viste sig, at de tilstedeværende var Mænd, klædte i Kvindeklæder. Den ene af "Damerne" sad i dybt nedringet Kvindekostume ved Klaveret og sang, andre, ogsaa dybt nedringede Mænd i Kvindedragter, dansede paa udfordrende Maade.

Disse Baller blev standsede. Det var selveste Politidirektør Fabricius-Hansen og Politiinspektør Mellerup, der foraarsagede det, idet de en Aften, ukendte, skaffede sig Adgang til et af disse Baller.

Hele denne Sag vil snart komme for Retten.

Men det bliver ikke den eneste i sin Slags.

Den paatrængende "Dame" paa Halmtorvet.

- Paa Onsdag kommer Dommer Preisler Knudsen til at behandle en lignende Sag i Byretten.

For nogen Tid siden saa den paa Halmtorvet patruljerende Betjent en Dame, der var stærkt udmejet, og som paa paatrængende Maade tiltalte de Mænd, der gik forbi hende.

Den Slags or jo ikke ukendt paa Vesterbro. Mon denne Dame var særlig ivrig for rat kapre sig Herrebekendtskaber.

Betjenten skred ind og tog hende med paa Svendsgades Politistation. Og her indtraf Sensationen. Den stærkt udmejede Dame viste sig at være - en Mand.

En uhyggelig Opdagelse i "Blomsten".

Et lige saa uhyggeligt Tilfælde indtraf i Fredags Aften i Café "Blomsten" i Istedgade.

En Mand, der ikke er vant til at komme her, var gaaet ind i "Blomsten" for af se paa Nattelivet paa Vesterbro.

Han satte sig alene ned ved et Bord og bestilte sig en Sjus. Da han havde siddet ved Bordet i nogle Minutter, kom to Damer hen til ham og satte sig ved Bordet og talte med ham, og slog paa, at han skulde give noget.

Da Samtalen havde varet et Par Minutter opdagede han, at de to Gæster var Mænd i Kvindeklæder. Han bebrejdede dem deres Opførsel. De to i Kvindeklæder udmejede Mandfolk blev grove og skulle til at overfalde ham, hvilket dog forhindredes.

Mon disse Tilfælde synes at bevise, at Manden i Kvindeklæder er ved at præge det københavnske Natteliv i uhyggelig høj Grad.

(Klokken 5 (København) 2. december 1927).

02 december 2023

Sluseværket. (Efterskrift til Politivennen)

Tegning af Jan Zibrandtsen.

Vi kalder almindeligvis Amager en Ø, og saa er det det egentlig slet ikke, selv naar baade Knippels-Bro er oppe og Lange-Bro drejet paa een Gang, for ude i Kalvebod Strand fører fra Sydhavnen paa Sjælland en 2 Kilometer lang og 10-15 Meter bred Dæmning over til den lille Ø. Vi ved alle, at den eksisterer, men heller ikke mere.

Den blev bygget i Aaret 1903 og har til Formaal at gøre Forholdene rolige i Havnen. I tidligere Tid var her en saa stærk Strøm, at Skibene ofte slet ikke kunde sejle imod, men pænt maatte ankre op for at vente paa bedre Forhold. Dette var selvfølgelig en stor Gene, og ligeledes kunde stærke Storme rive Skibene løs, naar de laa for Fortøjning i Havnen.

Ja, derfor lod man denne Dæmning bygge. Men helt kunde man dog ikke spærre, hvorfor den lange Tange blev brudt af en Sluse, for at i alle Tilfælde de mindre Skibe kunde passere.

Een Ting opnaaede man - efter hvad jeg kunde tænke mig ogsaa. Nu var det muligt at holde en vis Kontrol med, hvilke Skibe, der passerede.

- - -

Opraabet "Adgang forbudt" og endnu mere "Adgang, strengt forbudt" har en ligefrem magnetisk Virkning paa Menneskene.

Et saadant Skilt staar der ved Indgangen til Dæmningen ude i Sydhavnen ikke langt fra den nye "Sønderstrand Badeanstalt". Men vi er saa heldige at have den behørige Tilladelse og kan roligt fortsætte. 500 Meter, saa har vi naaet Slusestationen.

Her er ganske rart ude, stille og fredeligt. Nu er Vejret ogsaa ganske storartet. En svag Efteraarsdis ligger ude over Vandet, og kun svagt skelner man Amager, og allerede nogle Hundrede Meter borte sløes den græsklædte Dæmning af Taagen. 

Herude - rart afsides - som laa man paa Landet - bor Sluseværkets Kaptajn sammen med sin Assistent og sin Mekaniker. Villaen kan man se tydeligt inde fra Byen. Ja, jeg har nu - efter min Hjemkomst derude fra, mens disse Linier nedskrives - en glimrende Udsigt derover til. Jeg skelner tydeligt Villaens lille, nette Taarn, som er til for at fuldende Bygningsstilen. Ved Siden af ligger Midlen, som under Blæst sørger for Drivkraften til selve Sluseværket. I Dag har det imidlertid været stille, saa man har maattet benytte sig af den forefindende Motor.

- - -

Om Slusen er der maaske egentlig ikke saa meget at fortælle. Den minder jo meget om dem, der findes op ad de engelske Floder og i de hollandske Kanaler. Her er to Porte og imellem et Bassin, der vel paa en Gang kan rumme to Skibe af "Turisten"s Størrelse. - Til Højre, d.v.s. i Havnen, er Vandstanden lidt højere end normalt og til venstre lidt under. Men Variationen er meget ofte betydelig større, saa stor, at man maa lede Vand fra eller til Bassinet, for en af Portene lukkes op. - Til andre Tider kan Vandstanden være lige stor paa begge Sider Slusen, og i dette Tilfælde lader man begge Porte staa aabne paa een Gang, saaledes at Vandet i Havnen kan forfriskes.

Imidlertid faar jeg Lejlighed til at se Sluseværket i Funktion. Ude i det fjerne kommer netop et ret stort Motorskib sejlende. Det styrer lige herover imod. Farten standses lidt efter lidt. - Sluseværkets Kaptajn trykker paa en Knap - en Klokke ringer - Motoren arbejder - og Sluseporten kører til Side. - Ganske langsomt sejler Skibet ind i Bassinet. Her er rigelig Plads til det. - En lille Motorbaad slipper med ved samme Lejlighed. - Saa lukkes Sluseporten igen. - Et Øjeblik lader man Vandet falde til Ro, aabner saa den anden Port, og Skibet kan sejle ud.

Net og roligt foregaar det hele.

- - -

I Tusindvis befordres der Skibe herigennem om Aaret, og kun sjældent sker der Uheld. En Paasejling kan selvfølgelig indtræffe, eller en Port kan gaa i Stykker, men man har da en Reserveport.

Ja, paa Sluseværket i Kalveboderne foregaar alt roligt og fredeligt, jeg følte mig ganske som hensat paa en Sydhavsø, langt fjernet fra Menneskenes Vrimmel - dog ikke fra Dyrenes: Kaptajnens lille, legesyge Hund kommer netop farende, gøende af fuld Hals. Det vil aabenbart sige, at hvis jeg bliver her ret mange Sekunder til, vil jeg blive ædt levende, hvorfor jeg foretrækker at sætte mig op paa min Cykle og køre den nærmeste Omvej over til den lille Ø, som altsaa slet ingen Ø er.

Niels Aage Svane.

(Nationaltidende 13. december 1925).


Slusen i dag (til venstre). Til højre slusekaptajnens hus hvortil også hører en lille have (kan ikke ses for husbåden. Skorstenene synes at være fjernet, ligesom vindmøllen. Slusehuset er nu landfast med Amager, men den smalle dæmning til Sjælland eksisterer stadig om end i en anden skikkelse. Kun det hvide skur til venstre er i funktion når sejlende (mest lyst- og motorbåde) skal åbne og lukke slusen. Porten midt i billedet kan ved åbning køre ind under kajen. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Kulbjærgene i Sydhavnen. (Efterskrift til Politivennen)

Tegninger og Tekst af Anton Hansen.

Som en vældig Blæksprutte strækker Byen Armene famlende omkring sig ud i Landet. Nøgne Gader med enkelte Husrækker, ufærdige Gavle og strittende Lygtepæle.

Senere følger den modstaaende Række Huse. Gavlene forsvinder. Husene danner Blokke og Lygterne tænker en ny Bydel til Storkøbenhavns faste Legeme. Armene famler videre, de føler sig for efter mere Bytte. Kolonihaverne, Gartnerierne og de smaa Bøndergaarde i Omegnen sluges. Byen vokser og vokser.

I de senere Aar er Frederiksholm og Sydhavnen groet frem. Alt er nyt herude. Selv om Befolkningsmængden til dagligt er paa Højde med en stor Provinsby ligger Sydhavnens Kulbjerge paa Marker med gult Vintergræs, som endnu ikke er kvalt under Kulstøv og Sod.

Jernbanespor forsvinder pludseligt i en Vandpyt, Lygter dingler fra foreløbige Træstolper og de mange Fabrikker og Beboelseshuse skinner ny og røde med hvide Vinduesrammer. Vejene er hist opkørt Mudder og her gule af ny paastrøet Grus. Fabriksvinduerne saa klare, at man kan se igennem dem. Baade Bøg og Spindelvæv kræver sin Tid. Marketenderen maa nøjes med smaa utætte Bræddeskure og Vasby Kro, hvidkalket mellem nøgne Træer, ligger her endnu.

Kullene breder sig. I Frihavnen og langs den indre Havn har Kulstøv i snart en Menneskealder sværtet Kajer, Gader og Mennesker og nu hæver Koksbunkerne sine takkede Rygge over Sydhavnens Bassiner. Fra Tyskland og Frankrig kommer nogle faa Ladninger hjem, men er kun Spandevis i Forhold til hvad vi faar fra Englands velforsynede Kulkælder Tusindvis Tons af prima engelske Koks snappes af Kraner, naar den dukker sit graadige Gab ned i Kulskibenes sorte Lastrum, hurtigt farer den tilbage paa Skinnerne og spytter Koksene fra sig paa dansk Jord. Under de bøje Koksbunker gaar Skraberen i sin cementstøbte Rende, underjordiske Staalhænder som skraber de usorterede Koks hen til en Elevator. Med Elevatoren føres de op i Siloens øverste Etage, hvor de knuses og derefter slænges ned paa forskellige Riste som Inddeler Siloen og som sorterer Koksene. Hver Arbejdstime ligger 50.000 Tons knuste og sorteret færdige til at læsses paa lastbiler eller, hvis det er Provinsen som har det for koldt, paa Jernbanevogne. Naar det er Vinter, rigtig Vinter, ikke denne Blanding af Foraar og Høst, som vi for Tiden glæder os over, leverer et enkelt Firma i Sydhavnen 6000 Tons Koks dagligt som sin Del af Byens Brændselsforsyning, men da blusser Ilden i Kakkelovnen fra Morgenstunden.

Engang gik Koner og Smaadrenge rundt paa Kulkajerne og samlede de Kulstumper, som Kranen i sin rige Overflod spildte ovenud, det er forbi. Konerne, Børnene med samt deres hullede Sække, er forsvundet men i Sydhavnen ligger nu Kulfiskeren i en lappet Motorbaad. Forsigtigt trækker han Dræget langs Havbunden og i Dagens Løb vokser den lille Kulbunke ved Siden af Motoren til et Par Hektoliter Indhold. Tiderne er daarlige for Importørerne og de store Aktieselskaber suger paa Labben. De ligger paa Lur herude, parat til at udnytte den Kulde som de haaber Vorherre inden længe vil sende Københavnerne til Straf fordi de lader et Vindue staa aabent. nøjes med to Briketter til at varme en hel Dag og glædes over udsprungne Krokus i Frederiksberg Have. Det er en Vinter, som der vil gaa sære Frasagn om. Kommende Slægter vil ryste paa Hovedet naar Oldingen fortæller om den Ungdomsvinter, da Knopperne svulmede og Krokus og Eranthis brød frem at en mild Jord i Begyndelsen af Januar eller - maaske Vinteren varsler om ny og bedre Tider for Folk I Norden.

(Social-Demokraten 11. januar 1925)


Anton Christian Vilhelm Hansen (1891-1960) var teatermaler, og senere kunstmaler. 1909-1918 tegnede han for Ekstra Bladet. 1918- det norske Arbejderbladet. Sammen med Ragnvald Blix udgav han det satiriske tidsskrift Exlex, 1923-24 medredaktør af Mot Dag og desuden medarbejder ved Simplicissimus 1919-32. 1924-1936 tegnede han i Social-Demokratens søndagstillæg, Hjemmets-Søndag. 1934 nedsatte sig som malermester. Bladtegner 1945 ved Information. Fra 1948 ved Ekstra Bladet. Han illustrerede en række bøger, bl.a. Kristianiabilleder, Kria. 1922, Akershus, 1923 (m. tekst af Edv. Bull), J.O. Bøving-Petersens Svundne Fortidsverdener og deres Fabeldyr, 1927, Johs. V. Jensens Udvalgte Myter, 1931-32, 62 Tegninger til Crimms Eventyr, 1941 (m. indledn. af Johs. V. Jensen) og Skitser til Uglspil, 1945 (med forord af Aksel Jørgensen).

27 november 2023

Ford i Sydhavnen. (Efterskrift til Politivennen)

Fords nye Fabrik i København

Fabriksanlæget i Sydhavnen

Ford Motor Company indvier i Dag sin nye Fabrik i Københavns Sydhavn, ved hvilken Lejlighed Statsministeren og Københavns Overpræsident m. fl. vil komme til Stede.

Det er det mest moderne Fabriksanlæg i hele Skandinavien - ja maaske i Europa. Alle de nyeste Fabrikationsmetoder og Hjælpemidler, der er saa karakteristiske for moderne Automobilindustrier, er her udnyttet.

Fabriksanlæget er bygget paa selve Sydhavnsarealet ved Kongens Enghave og er omgivet af Vand paa de to Sider. Fords private Kaj maaler 110 m, medens 78 m Kaj paa den anden Side staar til Virksomhedens Disposition. Her findes ogsaa en dobbeltsporet Jernbanelinje, som staar i direkte Forbindelse med Landets Jernbanenet.

Fabrikens Hovedbygninger bestaar af en 2-Etagers Jernbetonbygning, forbundet med to Kranhaller af murtstenspud￾t Staalkonstruktion samt en murstensbygget Kraftstation. I Midten mellem Jernbetonbygningen og Kranhallerne er der en stor 1-Etages Monteringshal, hvor Vognene samles. Denne Hal er af Staalkonstruktion med moderne Ovenlys, hvorved der sikres Arbejderne rigelig Lys og Luft

Fabriksbygningerne er saaledes anlagt, at "lige Linje" Produktion er mulig, d. v. s., at alt indkommende Materiale - efter at være udlosset ved Kajen og udpakket i Lagerafdelingen - følger en lige Linje gennem Bygningerne til den modsatte Ende, hvor de færdige og prøvede Vogne kører ud for at videresendes til Forhandlerne.

Den nye Fabrik repræsenterer indbefattet Grundareal, Bygning og Maskiner, en Værdi af ca. 5 Mill. Kr., hvoraf 75 Procent falder paa danske Materialer og dansk Arbejdskraft.

Ford Motor Company Akties, grundlagde sin Virksomhed i København i Sommeren 1919 en Aktiekapital paa ½ Mill. Kr.

Produktionen tog sin Begyndelse i Oktober 1919 i lejede Lokaler i Heimdalsgade 28 og 42, 44, og den højeste Produktion, som den Gang opnaaedes pr. Dag, var 14 Vogne. Der var ansat 148 Arbejdere og 12 Funktionærer.

Virksomheden er siden betydelig udvidet.

Foruden de ca. 600 Arbejdere og ca. 100 Funktionærer, som lønnes direkte af Selskabet, findes i Danmark ca. 85 autoris. Forhandlere og henved 300 autoriserede Reparatører samt disse Forhandleres og Reparatørers Personale, bestaaende af Repræsentanter, Kontormedhjælpere, Lagerekspedienter og Mekanikere saavel som disses Familier - eller ialt sa. 12-15,000 Mennesker, hvis Eksistens er afhængig af Ford Motor Company Aktieselskabs Virksomhed.

Af Ford Motor Company Aktieselskabs samlede Produktion i de første 8 Maaneder af 1924 er der eksporteret ca. 75 Procent, medens Resten er solgt gennem danske Forhandlere.

(Bornholms Social-Demokrat 15. november 1924)

19 november 2023

Københavner-Aften i Vasby Kro. (Efterskrift til Politivennen)

Som et Slags Jævnere Konkurrent til Københavner-Aftenerne paa Anders Jensens Marienlyst og de andre Storetablissementer langs Øresunds Kyst havde den gamle Vasby Kro ude ved det yderste af Enghavevejen paa Hjørnet af Vasbygade i Aftes faaet samlet sig et talrigt og, efter Omgivelserne særdeles udsøgt Publikum, der svang sig over Skænkestuens Gulvsand til de lokkende Toner af en Mundharmonika og en med denne afstemt Redekam.

Stemningen kom efterhaanden fuldt paa Højde med Marienlyst's. Og da Klokken var halvti, var Rekorden derfra endda slaaet med et Par Hestelængder. Thi da var Festdeltagerne saa fulde at man sikkert vilde kunne have trawlet Strandvejen og Kysten herfra til Gilleleje uden at opdrive bare en Rus, der var saa grundmuret som samtlige Vasby Kros, og Værten, Rasmus Andersen, der stod stor og bred bag Disken var klar over. at det maatte ende med Eksplosion.

Den kom ogsaa mægtig og uafvendelig som en Tyfon. Først fik de to Musikere henholdsvis Mundharmonikaen og Redekammen slaaet ned i de respektive Halse og da der saaledes var lukket af for Dansens Fortsættelse kunde de muntre Festdeltagere tage fat paa deres egentlige Formaal, at gennembanke hinanden, saavidt deres Evner og Kræfter rakte.

Det blev en Fest nøjagtigt Mage til de gamle Valhal-Einheriers Fester. naar de havde ædt Rygstykkerne af Odins Gris "Serimner" og drukket hans Mjødanker ud til Bunden. De Vasby Folk brød først alle Rasmus Andersens Borde og Stole i Stykker for at have noget at slaas med i Nærkamp og derefter ryddede de Buffet en og Skænken for Glas og Flasker for at have tilstrækkeligt med Kasteskyts. Og i det næste Kvarter lignede den gamle Kro derefter en lille Klat Ingen Mands-Land umiddelbart før en Løbegravsstorm. Luften var fyldt af Bomber og Granater. Gulvene af faldne og blødende Kæmper, og den arme Vært, der straks ved Kampens Begyndelse havde faaet en Invitation til Deltagelse i denne ved en Inderlig Skalle, der masede hans Næseben og lukkede hans fjærner Øje, havde nok at gøre med at dukke sig bag Diskens Skandse.

Tilsidst forlagdes Kampens Centrum ud i Gaarden. Men da Einherierne her opdagede, at de havde glemt Værten, greb de alle de tomme til kasser, der stod derude, og hev dem som Kæmpebomber ind gennem Etablissementets Spejlglasruder saa der ikke blev en hel Rude tilbage.

Saa kom Politibilen. Den hørtes langt i det Fjærne: Hu - huh - hu - huh - Bot - Bot! Og i samme Øjeblik greb Festdeltagerne Flugten og forsvandt over Rækværker og Mure som en Spurveflok, naar Høgen er over dem: Sauve qui peut, som Franksmanden siger: Stik af, hvem der kan!

Der var ikke en eneste Spurv tilbage hverken i Kroen eller i Omegnen, da Bilen naaede frem til Kamppladsen, saa den maatte køre Hjem igen uden Bytte. I Dag er alle Vesterbros Opdagere paa Klapjagt efter Festdeltagerne. Og da man kender de fleste af dem, findes de jo nok efterhaanden.

Men der bliver ingen ny Københavner-Aften i Vasby Kro foreløbig, i hvert Fald ikke i den første Uge - !

Svip.

(Aftenbladet (København) 2. august 1924).

De eneste to som man fandt, kom for retten den 1. september 1924. De fik hhv. 60 og 14 dages fængsel på sædvanlig fangekost. Rasmus Hansen fik ingen erstatning.

Se også indslaget om Vasby Kro andetsteds på bloggen. Vasby Kro blev regelmæssigt hærget af slagsmål. 5. december 1920 havde 5-6 halvfulde værftsarbejdere kastet sig over en mand ved navn Munkeboe. Det lykkedes i første omgang værten og et par kraftige mænd at få stoppet det, men så fik de brækket noget af trappegelænderet. 

Kroen blev nedlagt i 1931.

Vasby Kro var ikke den eneste som blev stormet af politiet. I Aftenbladet kunne man i resten af 1924 læse om flere andre steder.

03 november 2023

Ford eksporterer Vogne til Rusland fra Sydhavnen. (Efterskrift til Politivennen)

Fordfabriken i Sydhavnen skal forsyne Sovjet-Rusland med Fordvogne

Leverancen omfatter 18,000 Vogne om Aaret til en Værdi af ca. 50 Mili. Kr.

PARIS, Søndag
(R. B.)

Paa et Søndag afholdt Møde, hvori deltog Direktørerne Harrington og Carlsen, Ford-Fabrikerne, Dr. Hammer, Moskva, og Direktør Harald Langkjær, Aktieselskabet "Cyklone", København, blev det vedtaget, at hele Fordfabrikernes Eksport til Rusland fremtidig skal foregaa fra København

I Anledning af dette Telegram har vi haft en Samtale med Kontorchef Brøndum fra Fordfabriken i Heimdalsgade, og han gav os følgende yderligere Oplysninger om Sagen, der iøvrigt har været forberedt de sidste 4-5 Maaneder:

- Allerede i Sommer begyndte vi Forberedelserne til at oprette Salgscentraler i Rusland; men paa Grund af de politiske Forhold har der været mange Vanskeligheder at kæmpe med. 

Den nye, store Samlerfabrik 1 Sydhavnen er, som De véd, anlagt med det Formaal for Øje at kunne forsyne Norden, Østersøprovinserne, Tyskland og Stor-Rusland med vore forskellige Fabrikata, og da vi er klar til at begynde derude i April, kommer den i Paris nu afsluttede Kontrakt yderst kærkomment.

- Hvem er Mr. Harrington ?

- Det er Fords Generaldirektør i Europa, fortsætter Hr. Brøndum. Han kom hertil for ca. 4 Aar siden og har sit Hovedkvarter i Paris.

Dr. Hammer er en stor russisk Forretningsmand, som Direktør Harald Langkjær, der kom hjem fra sin Ruslandsrejse for 14 Dage siden, har plejet Forhandlinger med i Moskva.

Direktør Carlsen leder, som De véd, Fabriken her i København, og Direktør Langkjær fra Aktieselskabet "Cyklone" vil selvfølgelig blive knyttet til denne nye, mægtige Side af vor Virksomhed.

- Kan De tilfredsstille Efterspørgslen fra Rusland?

- Ja, det kan vi magelig! For Tiden laver vi her i Hejmdalsgade 100 nye Vogne om Dagen, og i Sydhavnen regner vi med at skulle kunne fabrikere 200 Vogne pr. Dag.

Men - faar vi travlt, kan vi bringe Fabrikationen i Sydhavnen op paa 600 Vogne pr. Døgn, idet vi saa vil arbejde med 3 Hold Arbejdere Døgnet rundt, hvert Hold i 8 Timer.

- Og Betalingen fra Rusland?

- Ja, med den har der hidtil været nogen Vanskelighed; men ogsaa dette Spørgsmaal maa have faaet sin løsning, siden der er udsendt et Telegram som det Ritzau har bragt, løvrigt, sluttede Hr. Brøndum, véd jeg jo intet om selve Enkelthederne. Forhandlingerne har nemlig været ført af Direktør Carlsen, og han vender først tilbage fra Paris i Aften

Rusland kan bruge 18,000 Vogne om Aaret.

Den nye Ruslands-Eksport af Fordvogne vil sikkert, om den virkelig kommer i Stand under tilfredsstillende Forhold, antage meget imponerende Former, skønt Rusland som Helhed vel ikke netop er anlagt for en Import af Fordvogne for Tiden.

Man regner imidlertid med en aarlig Eksport af 18,000 Vogne, der repræsenterer en Værdi af ca. 50 Mill. Kr.

Da den Arbejdsløn, som lægges her i Landet, andrager ca. 100 Kr. pr. Vogn, vil de 18,000 Vogne altsaa lægge 1,8 Mill. Kr. i Løn til de danske Arbejdere.

Motor-car.

(København 29. januar 1924)

Direktør Carlsen vendte tilbage fra Paris og bekræftede aftalen, men kunne ikke sige meget mere end det. Fabrikken beskæftigede ca. 600 og ville i tilfælde af aftalen komme op på 3.000 arbejdere. Fabrikken kunne lave 35 vogne daglig på 8 timer af samme arbejdsstyrke, mens andre steder højst 31 til 32 vogne. I februar 1924 cirkulerede rygter om at Ford lå i underhandlinger med tyske automobilfabrikker som skulle danne en automobiltrust omfattende Tyskland, Rusland og hele Østeuropa. Konkurrenterne, bl.a. Krupp og Stinnes skulle modarbejde en sådan trust. Fords nye monteringshal i Sydhavnen til 5 mill. kr. kunne producere 200 vogne dagligt til at forsyne Dannmark, Norge, Sverige, Tyskland, Polen, randstaterne og Rusland..

Fra en annonce i Fyns Venstreblad (Odense) 11. april 1924.

18 oktober 2023

Ulykken paa Muddermaskinen "Jupiter II". (Efterskrift til Politivennen)

 En frygtelig Eksplosions-Ulykke i Sydhavnen i Formiddags.

Ombord paa Muddermaskinen "Jupiter II" eksploderede en Kedel.
5 Mand blev saaret, og de to af disse er afgaaet ved Døden
Ulykkens Aarsag kendes endnu ikke.

Et Billede fra Fyrrummet, hvor Eksplosionen fandt Sted, som Rummet fyldtes med Damp og kogende Vand, der skoldede 5 saa frygteligt, at der efter Ulykken laa tilbage en fuldstændig Hud-Haand og to Hud-Fødder i Rummet.

Der er i Formiddags ved 10½-11 Tiden sket en særlig uhyggelig Ulykke i Sydhavnen ved Monbergs Plade: En Kedel ombord i Uddybningssmaskinen "Jupiter II" er eksploderet, og 5 Mand, som arbejdede nede i Maskinen, er bleven haardt forbrændt - de to er allerede i Formiddags afgaaede ved Døden.

Maskinen er lige repareret.

"Jupiter II" har lige været under Reparation, og den er endnu ikke taget i Brug. For kun et Par Dagc siden, 25de Juli, er Kedlen ombord paa Maskinen bleven trykprøvet, og nu idag blev der for føite Gang fyret op under den. Ikke længe efter fandt Eksplosionen Sted, og endnu ved man intet om, hvordan det er gaaet til. Politiassistent Jacobsen fra Valby Politistation kom straks tilstede med nogle Betjente, men det var ikke muligt at konstatere Aarsagen, og i Eftermiddag aflægger Politiassistenten pany sammen med Statens Skibsinspektør et Besøg ombord paa Maskinen for at konstatere, hvorledes Ulykken er sket.

Foreløbig har man kun kunnet konstatere, at der ved Eksplosionen er sprængt 14 Damprør.

Ulykken.

Da disse 14 Damprør blev sprængt, er det kogende Vand og Damp fra Maskinen trængt ud i Fyrrummet, og dette er sket saa rask, at det ikke har været muligt for de Folk, som var beskæftigede dernede, at komme bort, før de var haardt medtagne af Ulykken. Noget nærmere om Ulykkesøjeblikket har man ikke kunnet faa oplyst, fordi alle de fire af de Tilskadekomne var saa haardt medtagne, at de slet ikke kunde oplyse nogetsomhelst.

De frygtelige Skoldninger,

som de fire af de Tilskadekomne har faaet, fik man et stærkt Indtryk af, naar man efter Ulykken kom ned i Fyrrummet, hvor iøvrigt alt saa nogenlunde uforandret ud - bortset derfra, at alt var vaadt, og at Fyret var dødt. Efter at de Tilskadekomne var førte bort i de tilkaldte Ambulancer, de to til Kommunehospitalet, de tre til Rudolph Bergs Hospital, laa der tilbage l Fyrrummet en fuldstændig Haand af Hud. Denne frygtelige Handske var Huden af den ene af de Saarede, som var skoldet saa forfærdeligt, at Huden helt var gaaet af. Og der laa to Hud-Fødder, der ganske paa samme maade var trukket af de rædselsfuldt skoldede Ben, da man fjernede Tøjet. Det var et Syn, som gjorde et voldsomt Indtryk.

De Døde og Saarede.

Som allerede meddelt, er de to af de fem Tilskadekomne allerede døde. Det var de to, om hvilke man var klar over, at de var haardest tilredte - den ca 50-aarige Værkfører Rasmussen, som var en udmærket dygtig Arbejder, der længe har været i Ingeniørfirmaets Tjeneste, samt den noget yngre Arbejdsmand Christian Hansen. Rasmussen var gift og havde Børn. Begge de to Døde var bleven ført til Kommunehospitalet, hvor Døden hurtigt indtraadte.

Af de tre andre Saarede er de to haardt medtagne. Det er Arbejdsmand Sørensen og Tømrer Behrens, og det er disse, der, ligesom den let saarede Smed Pløger, er kommet paa Rudolph Berghs Hospital. Der er stadig Politivagt på Ulykkesstedet.

Et Billede af Muddermaskinen, hvor Ulykken fandt Sted. Krydset betegner Ulykkesstedet.

(Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 28 juli 1923)


Grufuld Kedeleksplosion i Sydhavnen.

Kedlen i en Muddermaskine eksploderer. 3 Arbejdere dræbes. 1 svæver mellem Liv og Død. - 2 Arbejdere frelses som ved et Vidunder.

Maskinrummet, hvor Ulykken skete.

Ved 10½-Tiden i Gaar Formiddags er der paa Ingeniør- og Entreprenørfirmaet N. C. Monbergs Arbejdsplads i Vestre Teglgade ved Sydhavnen sket en frygtelig Eksplosionsulykke, hvorved to Mennesker blev dræbte og to saaredes haardt.

De to dræbte er den nogle og fyrretyveaarige Værkfører Rasmussen, boende Røddinggade 9, 3. Sal, og Arbejdsmand Chr. Hansen, Frederik VII's Gade 8, over Gaarden. De to haardt saarede er Arbejdsmand Anton Wilhelm Sørensen, Rantzausgade 37, 2. Sal, og Tømrer C. Behrends, Viborggade 81 A, 8. Sal.

Da Ulykken skete, var de fire nævnte Arbejdere beskæftigede i Maskinrummet paa Uddybningsdamperen "Jupiter II", som tilhører Firmaet Monberg. Værkfører Rasmussen befandt sig nogle Meter fra Kedlen, Arbejdsmand Hansen, befandt sig i dennes umiddelbare Nærhed, medens Sørensen arbejdede ovenpaa Kedlen. Tømrer Behrends opholdt sig i Rummets anden Ende.

Ulykken sker

Pludselig uden forudgaaende Larm eller Uregelmæssighed fra Kedlen skete Ulykken.

Henimod 20 af dens mange Ildrør rev sig løs af dens Lejer, og 18 af Rørene styrtede med voldsom Kraft løs paa de to saakaldte Porte, der danner Kedlens Forside, som sprængtes under det mægtige Tryk.

Chr. Hansen.

I et Nu fyldtes Maskinrummet med skoldende Vand og koghed Damp. De fire Arbejdere kastedes hl Jorden, Rasmussen fik af en af Gulvplankerne et dybt Saar i Hovedet, medens Hansen styrtede ned under de oprevne Gulvbrædder og opslugtes fuldstændig af det kogende Vand.

De fire ulykkelige Mennesker mistede selvsagt straks Bevidstheden.

Den første Hjælper forulykker.

Eksplosionen havde ikke foraarsaget større Detonationer; der hørtes kun et svagt Skrald, Luften opfyldtes i det samme af mægtige Dampskyer. En af Arbejderne, Maskinarbejder J. Pløger, der paa Land var beskæftiget nærmest Uddybningsdamperen, bemærkede først Ulykken. Han Ilede straks ombord i Damperen og naaede ned i det dampfyldle Rum; uden at ane nogen Fare satte han Foden paa Maskinrummets Gulv, men styrtede i det samme om med forbrændte Ben. Vandet styrtede højt op ad Væggene.

Værkfører Rasmussen.

Imidlertid var der blevet sendt Bud til Falcks Redningskorps og Politiet, og tre Ambulancer indfandt sig paa Ulykkesstedet. Redningsarbejdet var uhyre vanskeligt. Dampen, der ikke kunde slippe væk, stod stadig tæt i det lave Rum.  Først da al Dampen gennem Luftslanger, der blev ført ned gennem Koøjne og Skylight, var pumpet ud, kunne man trænge ned i Kedelrummet

Et grufuldt Skue.

Der mødte de indtrædende et frygteligt Syn. Paa Gulvet laa de fire forulykkede, skrækkeligt forbrændte. Deres skoldede Legemer var berøvet enhver Trevl af Hud. Store Partier af Huden havde løsnet sig fra de forbrændte Lemmer. Paa Gulvbrædderne laa en fuldstændig "Hud-Haand" og to "Hud-Fødder", der af det hede Vand var flaaet af de ulykkelige Ofre, hvis Legemer fra Top til Taa sad i blodigt Kød.

Da de fire Mand var blevet bragt ud af Ufykkesskibets Indre, førtes de til Hospitalet. 

De to værst medtagne, Værkfører Rasmussen og Arbejdsmand Chr. Hansen, til Kommunehospitalet, medens Sørensen, Behrends og Pløger blev bragt til Rudolph Bergs Hospital.

En Time efter Indlæggelsen døde Rasmussen uden at være kommet til Bevidsthed. Hansen vaagnede af sin Bevidstløshed kort efter sin Ankomst til Hospitalet. Han led frygtelige Smerter, og afgik ved 12-Tiden ved Døden.

I Løbet af Eftermiddagen krævede Døden sit tredie Bytte. Det var Arbejsmand Sørensen, der ved 6-Tiden udaandede paa Rud. Berghs Hospital. Han havde lige siden Indlæggelsen været ved fuld Bevidsthed.

Ale tre forulykkedes Hustruer var til Stede i Dødsøjeblikket

De Døde.

Værkfører Rasmussen, der som nævnt var en Mand i Midten af Fyrrerne, havde været ansat i Firmaets Tjeneste siden Efteraaret 1907. Han faar af baade Kammerater og Overordnede det bedste Skudsmaal. Ingeniør Gustav Monherg, der er Lederen af den af Firmaets Afdelinger, hvor Rasmussen arbejdede, betegner ham som en meget dygtig og usædvanlig samvittighedsfuld Mand. Han havde u saa at sige den daglige Ledelse paa Arbejdspladsen i Sydhavnen. Han efterlader sig Hustru og en Dreng paa 3 Aar.

Arbejdsmand Chr. Hansen var født 11. Juni 1884 og saaledes nu 39 Aar gammel; han havde været ansat hos Monberg 14-15 Aar, og har i den forløbne Tid erhvervet sig mange Venner blandt sine Kolleger og megen Paaskønnelse fra sine Overordnede. Han efterlader sig Hustru og en Søn paa 13 Aar.

Sørensen blev kun 28 Aar. Han efterlader sig kun sin unge Hustru, idet Ægteskabet var barnløst

Sørensen havde iøvrigt kun været ansat nogle faa Dage i Firmaet Monberg. 

Indtrykket paa Arbejdspladsen. 2 Arbejderes mirakuløse Frelse.

VI aflagde kort efter Katastrofen et Besøg paa Arbejdspladsen. Alt Liv var som lammet. Arbejdet gik ikke med den vante Fart. Det var som lagde Bevidstheden om den sørgelige Tildragelse sin tunge Haand over alles Sind. Alle Tanker var vendt mod Døden, der saa uventet havde besøgt den travle Arbejdets Plads, hvor Livets Gerning har sit Hjem. De stærke Mænd bevægedes ved det skete. Af fire Kammerater, der for faa Øjeblikke siden havde været levende og friske, var nu de to Dødens Bytte, medens to laa lidende i Hospitalets Senge.

Mand og Mand Imellem drøftedes den vidunderlige Frelse, som var blevet to Arbejdere, der ligesom de forulykkede var beskæftigede paa Uddybningsdamperen, til Del. I et Rum, der støder op til Kedelrummet, udførte de nogle Reparationer; til Kedelrummet førte en aabentstaaende Dør.

Pludselig hører de Ekpiosdonen, og i samme Nu smækker Døren i. Ad Sprækker og Aabninger i Dørfyldingen siver Dampen ind, men den er ude af Stand til at gøre dem nogen Skade. Hurtigt entrer de ad Stigen op i det fri, ser hvad der er sket, og forstaar, at den dræbende skoldhede Damp netop er blevet deres Frelse. Dampens Tryk har lukket den lille Dør, stoppet den eneste Udvej og standset sin egen dødbringende Fremtrængen

Ulykkesdamperen "Jupiter II".

Skibet hvorpaa Ulykken skete, var en almindelig Muddermaskine, eller som det tekniske Udtryk lyder, en Uddybningsdamper. Den er købt i Holland 1900 og har i de forløbne 23 Aar med større og mindre Mellemrum været i Brug forskellige Steder i Landet, hvor N. C. Monberg har haft Uddybningsarbejder i Entreprise. I det sidste Aar har den ikke været benyttet, men har henligget i Sydhavnen til Reparation. For nogle Dage siden blev Reparationen tilendebragt I Forgaars Aftes begyndte man saa Opfyringen under den nyreparerede Kedel, lidet anende de frygtelige Følger det skulle faa.

Ulykkens Aarsag

Hvad Skibssynsmand, Ingeniør Thastum forklarer.

I Onsdags foretog Slribssynsmand Ingeniør J. Thastum som Udsending fra Statens Skibstilsyn, en Trykprøve om Bord. Efter Ulykken i Gaar kom han til Stede og tog den eksploderede Kedel i Øjesyn. I Aftes forelagde han Social-Demokraten Resultatet af sin Besigtigelse.

- Maa jeg begynde med at alge, at Skibssynsmand Hansen i Juni Maaned foretog den Indgaaende Besigtigelse af Kedlen. Han blev Imidlertid syg, og jeg maatte derfor foretage den afsluttende Kedeltrykprøve. Der var Intet som helst i Vejen. Sikkerhedsventilerne prøvedes og fungerede udmærket. Manometret blev sammenlignet med Skibstilsynets Kontrolmanometer og viste en lille Divergens i Kedlens Favør. Der var altsaa Intet for mig at udrette.

C Behrens.

- Hvorfor er Eksplosionen da sket?

- Efter at have set Ruinerne, er det min Opfatelse, at der Ikke er sket nogen Kedeleksplosion. Toppladen i Forbrændingskammeret er af en eller anden Grund, som endnu er uoplyst, trykket ned. Derved er Rørpladen i Forbrændlngskammeret trykket fremefter og har presset den øverste Rørrække ud af Rørplademe. Vand og Damp er derved strømmet ud gennem Rørene, ud paa Fyrpladsen. Kedlen maa gaa med 6 Kilogram pr. Kvadratcentimeter. Dersom Damptrykket bliver for stærkt, letter Sikkerhedsventilerne. Den 26. Juli fungerede de udmærket. Vi satte Trykket op til 9 Kilogram og alt gik, som det skulde. Og i Dag har jeg igen efterset Ventilerne. Intet tyder paa, at de har svigtet. Ulykken er derfor næppe sket som Følge al for stærkt Damptryk. 

- Det paastaas, at Manometret Ikke har vist, hvor stærkt Damptrykket var?

- Paastanden er rigtig. Paa Kedlen sidder en lille Hane. Ved at dreje paa den kan Manometre afspærres fra Kedlen, der var drejet paa denne Hane, og Manometret var ude af Funktion. Men, fortsætter Ingeniøren understregende, denne Omstændighed har absolut ingen Betydning i dette Tilfælde, eftersom Sikkerhedsventilerne har fungeret.

- Hvem har lukket for Hanen ved Manometret?

- Rimeligvis afdøde Værkfører Rasmussen. Han skulde i hvert Fald paase, at Manometret stod i Forbindelse med Kedlen, men jeg gentager, at det ikke har Influeret paa Ulykken. Han har rimeligvis skruet Hanen fra efter Trykprøven den 25., og har derefter glemt at aabne den igenDet var første Gang efter Prøven, at der fyredes op under Kedlen.

- Er det ikke muligt, at der Ikke har været Vand nok paa?

- Hvis der har manglet Vand, er det ogsaa afdøde Værkfører Rasmussen, der bærer Skylden. Jeg har gennem Aar kendt ham som en pligtopfyldende og dygtig Mand, og jeg vil ikke fremsætte Formodninger, før jeg i Morgen har foretaget et nyt Eftersyn.

- Kan Vandstandsglasset have været i Uorden?

- Det er muligt, at der har været Snavs i det. Men det er jo ikke bevist, at der var for lidt Vand paa Kedlen. Ulykken kan ogsaa skyldes andre Aarsager. Hvis f. Eks. Kedjen paa Topplademe har haft Brodragere - hvad jeg ikke ved, før jeg har talt med den syge Skibssynsmand - kan det tænkes, at en af disse Brodragere er knækket, hvorved Afstivningen er blevet for svag. Dette maa selvfølgelig undersøges. Maa jeg slutte med at sige, at jeg tror Værkfører Rasmussen har gjort sin Pligt.

Overskibsinspektoratets Indberetning til Handelsministeriet

Statens Skibstilsyn ledes af Overskibsinspektør E. Haack. Endnu inden Politiinspektør Jacobsen, Valby, der leder den politimæssige Undersøgelse, og Ingeniørerne, der leder den tekniske, har dannet sig nogen bestemt Opfattelse, har Hr. Haack sat sig i Forbindelse med Handelsministeriet, under hvilket denne Art Sager sorterer. Fuldmægtig Ove Nielsen i Ministeriet meddeler herom:

- Af Overaklbsinspektørens mundtlige Beretning fremgaar, at det lovbefalede Tilsyn har fundet Sted for faa Dage siden, og at Synsrapporterne er afsendt til Ministeriet inden Ulykken skete. De er Imidlertid endnu Ikke kommet os i Hænde. Overskibsinspektøren meddeler, at Rapporterne erklærer, at ingen Mangler er fundet ved Kedlen. Trykprøven forløb tilfredsstillende. Der foreligger en Sammenklapning af Kedelrørene, og den maa foreløbig antages at skyldes, at der har været for lidt Vand paa Kedlen. Kedlen har nylig været renset, og der kan da muligvis have sat sig Urenhed i Vandstandsglasset, saa Vandmængden Ikke kunde maales. Dette er dog kun en Hypothese. 

- Før paa Mandag, slutter Hr. Nielsen, faar Handelsministeriet ikke Rapporterne til Eftersyn, og det er derfor umuligt allerede nu at sige noget bestemt. Men saa meget er givet, at var der fundet Fejl ved Kedlen, vilde disse Fejl straks være blevet rettede.

Det maa kræves, at Ministeriet handler hurtigt og bestemt i denne Sag. Det skulde nødigt gaa, som efter Katastrofen paa Spritfabriken Fortuna i Hobro. Det tog Maaneder, om ikke halve Aar, før Offentligheden fik den rette Forklaring, og den var endda vanskelig nok at blive klog paa.

Aarsagen til Eksplosionsulykken i Gaar maa kunne forklares uden Omsvøb, og uden Tøven. I modsat Fald vil de Paastande, der allerede nu fremsættes Mand og Mand imellem, have let ved at vinde Tiltro og forøge Uhyggen

Sidste.

Sent i Nat, kort Tid før Bladet skulde gaa i Trykken, var vi sidste Gang i Forbindelse med Rudolph Berghs Hospital, hvor den sidste af de fire forulykkede henligger. Han var da endnu i Live, men den vagthavende Læge turde intet bestemt udtale om, hvorvidt hans Liv stod til at redde, eller om han vil følge sine Kammerater i Døden.

Tømrer Behrends er den af alle de forulykkede, der længst har været ansat hos Firmaet Monberg, idet det er godt og vel et Par og tredive Aar siden, han traadte i Firmaets Tjeneste. Han blev for et Par Aar siden Enkemand, og i Tilfælde af, at ogsaa han som Ulykkens fjerde Offer skulde gaa bort, efterlader han sig kun voksne Børn. Siden Hustruens Død bor han hos en Søn. Han er en Mand paa henimod 60 Aar.

(Social-Demokraten 29. juli 1923).

Ingeniør Thastum lagde ansvaret på værkfører Rasmussen: Der havde været for lidt vand i kedlen og han havde belastet sikkerhedsventilerne således at det sidste værn mod faren var fjernet. Arbejdsmand Chr. Hansen, Frederik VII's Gade 8 blev begravet på Assistens Kirkegård den 1. august. Arbejdsmand A. W. Sørensen den 2. august på Assistens Kirkegård. Værkfører Axel Rasmussen og skibstømrer Bærens blev begravet på Bispebjerg.


Eksplosionen paa Muddermaskinen.

Maskinmestrenes Forening retter Anmodning til Politidirektøren om en yderligere Undersøgelse.

I Anledning af Kedeleksplosionen paa "Jupiter II" forleden Dag, har Maskinmestrenes Forening rettet en Henvendelse til Politidirektøren om en yderligere udvidet Undersøgelse. Foreningen anfører dets, at Kedlen er fra 1890, altsaa 33 Aar gammel, og at den da maaske har været for gammel, det af Statens Skibstilsyns Undersøgelse den 23de Juli maaske ikke har været tilstrækkeligt effektivt, saa muligvis en Del af Ansvaret for Ulykken kan lægges over paa dette Tilsyn. Endelig ønskes det undersøgt, om de Mænd, som passede Kedlen, har været berettigede ti! at forestaa Pasningen af Kedelanlægget, eller om de, som det formodes, har været ganske ukendt med saadan Pasning.

Vi erfarer, at Ingeniør Thastum, der har foretaget Undersøgelsen af Kedlen efter Ulykken, og som formodede, at Bundhanen havde været utæt, i Gaar undersøgte Bundhanen, og at det viste sig, at den var tæt. Hvad Kedlens Alder angaar, har man ved Undersøgelsen den 25de Juli konstateret, at Kedelmateriellet var fri for Tæring eller anden paaviselig Følge af Alder - men iøvrigt har Ingeniør Thastum i sin Indberetning til Overskibstilsynet henstillet, at der udtages Plader af Kedlen til Materiel prøve, for at det kan blive undersøgt, om Materiellet dog har været medtaget af Alderen.

Hvad endelig Spørgsmaalet om Pasningen af Kedlen angaar, da er der, saa vidt vi har kunnet faa det oplyst, vistnok Tale om, at ingen af de ved Kedlen beskæftigede havde den i Sønæringslovens § 5 foreskrevne Uddannelse.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1. august 1923).


Maskinmesterforeningen Og Ulykken paa "Jupiter II".

En Henvendelse til Politidirektøren.

Som meddelt er den al Statens Skibstilsyn foretagne Undersøgelse at Aarsagen til Ulykken paa Uddybnings-damperen "Jupiter II" afsluttet, og Sagens Akter er tilstillet Handelsministeriet.

Maskinmestrenes Forening, hvis Protektor er Prins Valdemar, og hvis Formand er Hr. K. Rasmussen, er imidlertid utilfredse med Undersøgelsens Karakter, og de har derfor i Gaar rettet en skriftlig Henvendelse til Politidirektør Dybdal. Det hedder i denne Skrivelse:

Enhver, der har Erfaring med Pasning af Dampkedler, vil uvilkaarligt rette følgende Spørgsmaal: Var Kedlen, der er 33 Aar gammel, l forsvarlig Stand? Hvorledes kunde Skibstilsynet, der foretog Trykprøven den 25. Juli, undgaa at lægge Mærke til den utætte Bundhane? Har Tilsynet i det hele taget været tilstrækkeligt effektivt, sadledes at der ikke kan lægges noget Ansvar for Ulykken over paa Statens Skibstilsyvn?

Umiddelbart efter Ulykken blev Kedlen besigtiget af Skibsinspektør, Kapt. Grue, der er Navigatør, og ikke ansat som maskinkyndig Skibsinspektør. Senere har Ingeniør Thastrum sammen med Politiets Repræsentant foretaget en yderligere Undersøgelse. Ved denne Undersogelse er det konstateret:

1) at Hanen til Manometret har været lukket;

2) at Kedlen har manglet Vand;

3) at Sikkerhedsventilerne har været overbelastede;

4) at Bundhanen har været utæt, og dette sidste opgives som en af Grundene til Vandmagien.

Der rejser sig uvilkaarlig det Spørgsmaal: Har de Mænd, der passede Kedlen, været berettigole til at forestaa Pasningen af Kedeianlæget i Henhold til Sønæringslovens Par. 5? Eller har de, som det maa formodes, været fuldstændig ukendte med Pasningen af Dampkølelanlæg?

Den af Statens Skibstilsyn nu af sluttede sagkyndige Undersøgelse er resulteret i, at Ansvaret for Ulykken lægges paa en af de forulykkede Mænd. Men i et Forhold, hvor der med Føje kan rejses Tvivl om, hvorvidt Statens Tilsyn har været tilstrækketigt effektivt, bør man efter vor Opfattelse Ikko overlade Statens Tilsyn som Sagkyndige at konstatere Ulykkens Aarsager, og Undersøgelsen bør ikke sluttes, før der er skabt fuld Klarhed over saavel Ulykkens umiddelbare som medvirkende Aarsager.

Vi tillader os derfor at rette en ærbødig Anmodning til Hr. Politidirektøren om, at der maa blive foretaget en fornyet gennemgribende Undersøgelse, og at den sagkyndige Del af denne Undersøgelse maa blive foretaget af to udenfor Skibsinspektoratet staaende sagkyndige Mænd, der helst maa være Mænd med saavel praktisk som teoretisk Uddannelse og have lang Erfaring med Pasningen og vedligeholdelse af Dampanlæg.

Politidirektør Dybdal er for Tiden bortrejst, og Vicpolitidirektør V. D. Christensen, der varetager Embedet, havde endnu i Aftes ikke set Maskinmestrenes Skrivelse. Paa vor Forespørgsel erklærede han. at han i Dag vil sætte sig Ind i Sagen.

(Social-Demokraten 1. august 1923).

Formanden for Søfyrbødernes Forbund i Danmark, E. Jacobsen indrykkede den 2. august 1923 en lang artikel i Social-Demokraten hvori han gjorde opmærksom på at de arealer i Sydhavnen der hørte under uddybningsdamperen "Thames", foregik noget lignende. Søfyrbøderne var nu gået i land af frygt for eksplosionsfare. Revner var blevet svejset sammen, rørene lækkede da man brugte havvand med salt. Thastum slog fast at bundhanen ikke var læk, ligesom han var enig i at det var nødvendigt med en uafhængig undersøgelse.

Politimester Buch anmodede om en ny undersøgelse. Handelsministeriet foretog herefter en undersøgelse med deltagelse af bl.a. Statsprøveanstalten. Ved denne kunne det ikke endegyldigt fastslås at der var mangel på vand på kedlerne. Sagen blev herefter overladt til rigsadvokaten. Maskinarbejder Pløger forklarede under sagen at værkfører Rasmussen var blevet advaret om at fyre op. Rasmussen havde forlangt at manometret blev afsprosset, trods advarsel om at det var farligt.

Der findes flere fotoer af muddermaskiner i Kbhbilleder fra perioden. Bl.a. i Frihavnen og Islands Brygge.

Monberg, København: Jupiter Nr. I ved anlægget af ny Knippelsbro. Kbhbilleder.

04 oktober 2023

En Idyl, der forsvinder. (Efterskrift til Politivennen)

Havnen og Fiskerlejet ved H. C. Ørstedsværket.

De gamle idylliske Forhold ved Kalleboderne forsvinder mere og mere, alt som Byens rivende Udvikling kræver Plads og Albuerum. Ved Vasbygade, ved Siden af H. C. Ørsted-Elektricitetsværket, ligger, ikke forfærdelig mange Minutter fra Byens Centrum, endnu et Idyllisk Fiskerleje og fortæller om den gode, gamle Tid, da København ikke havde Stordrift i sig eller Storstadsnykker. Men nu er denne Idyls Dage talte, og Øksen ligger ved Træets Rod. Men Færdiggørelsen af hele det nye Sydhavnsanlæg med Havnekajens Regulering medfører, at ogsaa dette nu forsvinder.

(Klokken 5 (København) 2. februar 1923).

03 oktober 2023

"Teglgaardens" Brand. (Efterskrift til Politivennen)

 MÆGTIG BRAND IAFTES.

"Teglgaarden"s fire Længer med Foderstoffer, Halm, flere Lastautomobiler og en større Benzinbeholdning nedbrændt.

Ved Syvtiden iaftes opstod der en heftig Brand paa den store Ejendom "Teglgaarden" ved Frederiksholm, og en halv Time efter var hele Himlen mod Syd farvet rød af de mægtige Flammer, som havde fundet overordentlig rig Næring i Gaardens Oplag af Halm, Foderstoffer og navnlig i den ene Længe, hvor der laa flere Hundrede Liter Benzin.

Branden kunde ses over hele Byen og langt udenfor denne, og i Tusindvis strømmede Folk ud af Enghavevej, til Fods, i Automobiler eller paa Cykler, saa der herskede Virvar og Trængsel overalt paa den ret smalle Vej.

"Teglgaarden" tilhørte tidligere Kommunen, men ejes nu af Aktieselskabet "Sydhavnsarealerne". Den bestaar af 4 Længer og indtager et Areal paa omtrent en Tønde Land, da hver enkelt Bygning er 50-60 Meter lang.

Alle Længerne er straatækkedc, og det hele var et mægtigt flammende Ild hav, da Brandvæsenet kom derud.

3 Motorsprøjter med 25 Slanger i Brug

Det var Brandinspektør Thisted, der havde Kommandoen paa Brandstedet, og det stod ham hurtigt klart, at han maatte have ekstra Assistance. Tilsidst var der 5 Brandmænd i Arbejde med Betjeningen af et Materiel, der bestod af 3 Motorsprøjter, 3 Tendere og 2 Stiger, og fra alle Sider blev Ilden angrebet og Baalet overdænget med Vand fra ikke mindre end 25 Brandslanger.

Da Ilden var paa sit højeste ved Halvottetiden, var det næsten ikke muligt at opholde sig i Nærheden af den brændende Gaard paa Grund af Heden, der straalede ud fra Flammerne, og desuden hindredes Brandmændene i at arbejde, fordi saa mange Folk færdedes mellem Sprøjterne og trampede paa Slangerne.

Politiassistent Mellerup, der hurtigt var kommet derud med en halv Snes Mand, maatte rekvirere Hjælp fra Hovedstationen, og 2 Udrykningsvogne ned hver 29 Mand mødte, hvorefter det lykkedes at faa Folk drevet tilbage.

Fare for Frederiksholms Børnehjem.

Kun den ene af Længene var beboet af nogle Sygeplejersker fra "Frederikholms Børnehjem", der kun ligger nogle faa Meter fra Gaarden, og medens Sygeplejerskernes Gangklæder og andre Ejendele brændte sammen med Gaarden, gik alle Bestræbelser ud paa at hindre liden i at brede sig til selve Hjemmet.

Her er der anbragt henimod 40 Smaabørn, som 

maatte bæres ud i Haven,

da man var bange for, at Ilden skulde tage fat i Bygningen. Ved store Anstrengelser lykkedes det at indskrænke Branden til "Teglgaarden".

Den kraftige Storm iaftes lod Gnisterne fra Branden ryge langt væk, og en Kilometer fra Gaarden ligger Kunstfyrværker Petersens Lager af Fyrværkerisager; paa den anden Side laa Børnehjemmet "Karens Minde", og det kunde ogsaa være Fare for, at ilden skulde gribe fat dér.

I den vestlige Længe paa "Teglgaarden" var der Stald, hvor der dog kun opbevaredes Halm, Hø og Foderstoffer, men i den nordlige Længe stod 14 Heste. Da der kun gik nogle faa Minuter, inden Ilden havde antændt alle Længer, voldte det noget Besvær at faa de urolige Heste ud af Stalden, men alle blev dog reddede.

I den sydlige Længe boede Sygeplejerskerne, som lider et betydeligt Tab, da ingen af dem havde assureret, og i den østlige Længe, hvor Ilden var opstaaet, fandtes Garage med mange Automobiler, tilhørende "Sydhavnsarealerne", og flere Hundrede Liter Benzin.

En Del af Automobilerne blev trukket ud, men 4 svære Lastautomobiler brændte inde i Garagen.

Selskabets Staldmester bor i en lille Bygning kort fra Gaarden, og da Branden var paa sit højeste, fandt man det raadeligst at flytte Møblerne ud fra Lejligheden. Vinden bar dog fra, og da Branden var slukket, slæbte Redningskorpsets Folk Staldmesterens Ejendele ind igen.

Efter et Par Timers strengt Arbejde med Slukningen var Brandmændene tildels Herre over Ilden, men der gik dog flere Timer, inden de første Sprøjter kunde køre hjem.

En Skade paa 150,000 Kr.

Hele Gaarden var totalt nedbrændt, og den anrettede Skade er betydelig. Direktøren for "Sydhavnsarealerne" er bortrejst, men Bogholder Hempel, med hvem vi talte, anslog Skaden til ca. 150,000 Kr.

Brandvæsenet var endnu ved Midnatstid beskæftiget med at rydde op i Ruinhoben, hvor det stadig glødede i Bunden, og der har været holdt Vagt derude inat.

Ildens Opkomst skyldes en hej Grad af Letsindighed.

Branden skyldes en Chauffør, som udviste en høj Grad af Uforsigtighed ved at gaa ind i Garagen, der var fyldt mød Benzin, med en tændt Staldlygte.

Redningskorpset havde været i Nærheden for at løfte et Lastautomobil. der var sunket ned i en blød Mark, op paa Vejen, og da Vognen var kommet op, gik Chauffør Aabereg, der er ansat i Selskabets Tjeneste, ind i Garagen for at hente Benzin til at hælde paa Lastvognen.

Inde i Garagen indtraf en Eksplosion, som maa antages at skyldes Benzindampenes Antændelse ved den aadne Staldlygte, og Chauffør Aaberg kom styrtende ud med Raabet: "Det brænder derinde!"

I et Nu stod hele Garagen i Flammer, og Stormen besørgede Resten.

Saavidt Brandvæsenet oplyste iaftes, er Oplagringen af Benzin paa et saa farligt  Sted som "Teglgaarden"s Garage tæt op til et Halmlager og en Stald, samt i en straatækket Bygning ikke anmeldt til Brandvæsenet og er følgeligt ulovligt.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 28. januar 1923).

Teglgården var en meget stor gammel gård med stråtækte tage. På daværende tidspunkt var den ejet af aktieselskabet "Sydhavnsarealerne" som havde moderniseret den så den kunne huse en mængde vogne og automobiler fra søsterselskabet "Havnetransport". Der var også en stald til 16 heste.


Den store Brand i Sydhavnen

Den ulovlige Opmagasinering af Benzin er Skyld i Brandens Voldsomhed.
Brandinspektør Thisted udtaler sig.

Teglgaarden efter Branden.

Branden i Lørdags Aftes paa "Teglgaarden" ved Enghavevej, som ejes af Aktieselskabet "Sydhavnsarealet", hører til de voldsomst forløbende Brande, man har kendt. Saa at sige i et Nu stod hele den store firlængede Gaard i et Luehav. Om Brandens Pludselighed kan følgende give et klart Begreb:

Der blev alarmeret ude fra Gaarden Kl. 7, 9 Sekunder. 1 Sekund senere alarmeredes der fra Militær 35, Artillerikasernen paa Amager. Altsaa saa langt borte har man observeret Branden, og saa at sige samtidig med Folkene paa Brandstedet. Branden er brudt ud med en eksplosionsagtig Voldsomhed. Det er den oplagrede Benzin, der har gjort det.

Som omtalt afholdt Brandeksperten, Overbetjent Ottesen Afhøringer ude paa Stedet under selve Branden. I Hurlumhejen var det ham imidlertid umuligt at faa fat i de Mennesker, han gerne skulde afhøre. Søndagen er ogsaa en vanskelig Dag at træffe Mennesker, men i Dag tager han fat paa Kraft. Imidlertid er der næppe Tvivl om, at det foreløbige Resultat er rigtigt: Det er Chauffør Aaberg, som ved Uforsigtighed har paasat Branden, idet han hældte Bentin paa en Dunk inde i I-aden ved Siden af en brændende Lygte.

De sprængte Benzintromler.

Vi havde i Gaar en Samtale med Brandinspektør Thisted, som kommanderede det store Slukningstog. Han meddelte, at der egentlig ikke kunde tales om Garager i Forbindelse med "Teglgaarden". Man havde blot stillet Vognene ind i den kæmpestore Lade.

Som omtalt var der fundet to store Benzintromler i Laden. De var eksploderet, Bunden var sprængt ud af den. Hver af disse Tromler kunde indeholde 170 Liter. Desuden havde man fundet en tredje sprængt Tromle i et Rum tæt ved Hestestalden, hvor der som bekendt stod 16 Heste. Det er et rent Under, at man har naaet at faa Hestene af Vejen, inden Ilden omsluttede Stalden.

Yderligere havde man under Oprydningsarbejdet fundet 6 tomme Tromler. Det viser, hvilke mægtige Kvanta Benzin, der til Tider har været opmagasineret paa Gaarden.

Ansvaret for Benzinoplagringen.

Der maa som bekendt efter Loven kun opbevares indtil 35 Liter i en Garage. Større Kvanta skal enten være gravet ned eller der skal være truffet andre Forsigtighedsforanstaltninger. Et Sted som en Lade maa der endda ikke findes en Draabe Benzin.

En Mand, der indtager en betydelig Stilling indenfor Selskabet "Frihavnsarealerne", har udtalt, at man ikke betragte Rummene i Gaarden som Garager, men kun under Synsvinkelen: Skure, idet man havde givet Chaufførerne Ordre til at tømme Vognenes Tanke for Benzin. Derimod havde Selskabet vist ikke udstedt noget Paabud om, hvor Chaufførerne skulde gøre af Benzinen, og de havde altsaa ganske roligt hældt den i de Tromler, som befandt sig i selve Gaarden.

Det er forøvrigt oplyst, at ikke alle Chauffører bar holdt sig Selskalbets Ordre efterrettelig; efter Branden er det nemlig konstateret, at Tankene paa to Vogne er bleven sprængt.

Spørgsmaalet bliver altsaa! Hvem bærer Ansvaret, Selskabet eller Chaufførerne?

Torrent.

(Nationaltidende 29. januar 1923)