De Husvilde foretrækker Pakkasse-Skure for "Marokkogaarden" og Barakker med Væggetøj.Muddergrøften
Borgmester Viggo Christensens Flyttedags-Proklamation: Hos os truer der ingen Husvilde-Katastrofe, minder i uhyggelig Grad om den berømte Melding fra Tyrkerkrigen: Alt roligt i Schipkapasset. Vi præsenterer her vore Læsere for Bagsiden af det københavnske Kolonihavebillede og fører dem ud i Lossepladsbyen mellem Ørstedsværket og Frederiksholmskvarteret. Her i Muddergrøften, i Huse opført af gamle Pakkasser, ligger Hjem ved Hjem, og flere "Byer" af samme Slags skyder op paa Lossepladserne andre Steder i Storkøbenhavns Periferi.
Det københavnske Publikum, som kun kender Kolonihave-Livet fra Søndags-Udflugterne, naar Flagene smælder i Tusindvis mod en høj Sommerhimmel og naar de Hundreder af kulørte Lamper tænder deres Festblus om Dansepladserne, vil maaske være tilbøjelig til at tro, at Bolignøds-Problemet er næsten løst. - Der er maaske lidt køligt derude om Natten bag de tynde Bræddevægge, men frisk og luftigt maa der dog være i Modsætning til den triste Vintertilværelse, der bydes paa Christianshavn eller i de dybe Nørrebro-Baggaarde.
Jo vist er der frisk og luftigt ude paa Kolonihavernes ejendommelige Storbye-Overdrev, og de Husvilde klager heller ikke offentligt. Alt er roligt i Schipkapasset. Hvis Publikum imidlertid kendte den Tilværelse, der bydes Hundreder og atter Hundreder af Beboere i det, man maaske kan kalde Bagsiden af det københavnske Kolonihave-Billede, saa vilde man maaske dog nok finde Luften mindre frisk og sund og hele Tilstanden mindre egnet til at udstede beroligende Bulletin'er om
Byen i Muddergrøften,
En stor Del af Bolignødens Ofre mellem de fattigste Københavnere maa nøjes med et Skur paa en Losseplads og her er der ikke Tale om megen Haveidyl hverken ved Sommer eller Vinter.
Vi behøver ikke gaa længere end et Kvarters Gang bag Banegaarden for at finde et tilstrækkeligt talende Eksempel paa, hvorledes de Husvilde bor i en veritabel Muddergrøft hele Aaret rundt.
Midt mellem H. C. Ørstedsværket og det ny Frederiksholmskvarter finder man en hel "By", der bogstavelig talt er bygget af Kasser langs en Losseplads-Skraaning, der falder ned mod en mudret Lagune fra Sydhavnen.
En Mængde Københavnere passerer dagligt forbi denne Samling Skure, der sorte og snavsede rager op af Mudderet, og de fleste tror vel, at det drejer sig om nogle Gemmesteder for Materiel og Værktøj, men ser man nærmere til, vil man dog opdage, at der driver Røg op fra ikke faa smaa Skorstensrør fra Pakkasse-Byen i Muddergrøften.
Man vil yderligere opdage, at der dingler et irret Barberskilt fra et af Husene, og man standser og spørger: er "Byen" virkelig beboet?
Jo, "Byen" er virkelig beboet, og der bor endog saa mange Mennesker her i Skurene og i Kolonihaverne paa den anden Side Veien at den husvilde Barber, der er havnet herude med sin Familie paa Kanten af Lossepladsen, har ment, at det kunde betale sig at aabne en Barberforretning i Skuret.
Byen ved Sydhavns-Lagunen, der just ikke er venetiansk Skønhedsaabenharing, danner aldeles ikke noget enestaaende Tilfælde.
Ude bag Frederiksholmkvarteret ud mod Valby Fælled og Hvidovre Strand er der andre store Lossepladser, hvor der findes lignende "Kolonihave-Byer", og Beboerne her ude hævder, at saaledes som de bor, frister Hundreder, maaske flere Tusinde Københavnere Tilværelsen.
I Grunden klager Læseplads-Beboerne ikke. Vel er Vinteren drøj, og Sygdom og Armod er flittige Gæster, og vel er Luften slem om Sommeren, men man er dog ude i den frie Natur, uden for de trange Gaarde, og langs Lærepladsernes Skraaninger slynger Kalleboderne sit bølgende Baand
Hvorledes man bygger Husvildebyer op.
De Skure og Halvtage, der herude tjener som Menneskeboliger, er flikket sammen paa de underligste Maader af de mest forskellige Materialer, men Pakkasser er dog det mest benyttede Materiale, og navnlig er Ford- og Chevrolet-Pakkasserne eftertragtede til Boligbygning, saa de to Fabrikker har ligefrem organiseret Afsætningen.
Ogsaa til de saakaldte lovlige Sommerhuse anvendes Pakkasserne, og Pakkassehusene har endog deres specielle Arkitekt, der laver Tegninger og Planer for "Bygmestrene" for at faa Husene anerkendte af Magistraten. Det koster 50 Kr., men de fleste foretrækker at blæse Magistraten en lang Marche.
Ikke gode Venner med Magistraten,
Det er nemlig en ret almindelig Egenskab hos de Husvilde, at de ikke rigtig nærer nogen videre Respekt for Magistraten. De fleste har tidligere prøvet Husvilde-Barakkerne paa Amager, "Marokkogaarden" i Bergthorasgade eller de kommunale Huse paa Vesterbro, og de betakker sig for at komme til at bo der oftere.
Naar de Husvilde i saa stort Tal som Tilfældet er, foretrækker at "bo" i Pakkasseskure paa Lossepladser og paa Kanten af en Mudderdam, er vist mere indgaaende Forklaring overflødig, og naar man har set, hvorledes de Husvilde laver herude, begynder man at fatte, hvorledes Københavns Kommune klarer Husvilde-Spørgsmaalet. En
(B. T. 21. oktober 1925).
Husvilde var ikke kun et københavnerfænomen. Ved flyttedagen den 20. oktober 1925 meldte Social-Demokraten at i Århus var 100 familier indkvarteret i borgerskolerne i Nørrebrogade og på Ingerslev Boulevard, 61 familier på Artillerikasernen, 12 på Garnisonssygehuset og 30 i barakker. I Horsens var 25 indkvarteret i bl. a. Bygholms gamle mølle. I Kolding var der 44 husvilde familier. I Aalborg 110, Nørre Sundby 22.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar