En Korrespondent til "Vore Damer" har besøgt Skuespillerinde Fru Oda Nielsen i Æresboligen i Fredensborg (Olaf Poulsens Villa). Af Samtalen gengiver vi:
- Har De nu i Sinde at nyde Deres Otium her ude og leve Resten af Deres Livs Dage i Fred og Ro?
- Kære Barn, hvor kan De spørge! Kunde De virkelig tænke Dem, at jeg skulde opgive mine Børnekoncerter? Ak nej, dem kan jeg slet ikke leve foruden. Nej, dem vil jeg skam blive ved med. lige saa længe Kræfterne bare slaar til! Og foreløbig - Peber og Salt, syv, ni, tretten - har jeg det jo straalende, som jeg ikke har haft det i lange Tider. Forleden Dag sang jeg for resten til en Radiokoncert! Det var forfærdelig morsomt! Det vil sige - ikke lige straks, for det var jo som at synge ud i det tomme Rum uden Anelse om, hvorledes det virkede. Men allerede Dagen efter bragte Posten mig Kort fra alle Landets Egne, hvor Smaabørn havde siddet og lyttet og nu takkede mig for den Fornøjelse de havde haft. De kan selv se, her er et Par af dem, et fra tre Smaapiger paa Smaaland og et fra en "Flok smaa Radiolyttere" i Viborg. Forresten har jeg i Sommer haft saa meget at gøre med mine kære Dansk-Amerikanere. Jeg kender jo saa mange af dem fra min Tur derover for nogle Aar siden, og nu fik jeg nok at gøre med at tage mig af dem, det er uhøre fornøjeligt, for jeg tør jo nok paastaa, at de bedste Venner, jeg har i Verden, dem har jeg blandt Dansk-Amerikanerne.
- Tænker De paa at smutte derover igen?
- Ja, hvad véd jeg! Hvis min Søn Kay snart skal have en Udstilling i New York, tager jeg vel nok derover! Jeg nærer mig ikke, skal De se! Alene de 12 Dages Overfart frister mig svært! Ikke for ingen Ting er jeg af en gammel norsk Skipperslægt, der flyder godt stærkt Sømandsblod i mine Aarer, og det fornægter sig aldrig.
- Er De født i Norge?
- Nej, jeg er født i Rusland, paa en Tur min Fader var der med sit Skib, og jeg er opdraget her i Danmark, men først for faa Aar siden blev vort gamle Slægtshus oppe i Arendal solgt til nogle fjerne Slægtninge. Og véd De, hvad de saa opdagede, da de begyndte at restaurere paa Huset. Jo, da de fik revet Tapeterne ned og slaaet Pudset ud paa Væggene, kom der et gammelt lag Maling til Syne, hvorpaa der stod "Larssen 1248"! Saa gammel er man Slægt altsaa".
- Hvor har De i Grunden - med den Slægtsarv - kunnet finde Dem tilrette med Teaterlivet?
- Jamen, søde Barn, det har jeg da heller aldrig kunnet! Saa længe jeg har eksisteret - og har været Skuespillerinde - har jeg hadet Teatret og Teaterlivet af hele mit Hjerte.
- Det lyder helt underligt.
- Ja, men det er sandt! Noget andet er, at jeg har elsket Kunsten! Skuespilkunsten har været mit Livs store Interesse, og dog, jeg havde ikke kunnet udholde at være Skuespillerinde, hvis ikke jeg havde haft mine store menneskelige Interesser ved Siden af. Ting som laa milevidt fjernet fra Scenen og hvad dens er. Der er én Ting, jeg saa gammel jeg nu er, med aaben Pande tør hævde, og det er, at jeg gennem hele mit Liv har været meget mere Kvinde og Moder end Kunstnerinde. Moderskabet har i Virkeligheden været mit Livs dybeste og skønneste Indhold. Skæbnen har villet, at jeg kun har faaet Lov til at beholde det ene af mine fire Børn. Men jeg har dog været Moder til dem allesammen, har født dem og ammet dem og elsket dem - til de blev taget fra mig igen. Og jeg synes, at dette er Livets største Lykke, dets højeste Værdi, dets dybeste Indhold. Mit Hjem og mine Børn - og min Mand, har altid været det første og vigtigste i mit Liv.
Fru Oda Nielsen: Moderskabet har i Virkeligheden været mit Livs dybeste og skønneste Indhold.
- Men har Deres Teatergerning levnet Dem ret megen Tid til at leve som Privatmenneske?
- Jeg har taget mig Tid til det, kære! Jeg har indrettet mig! Kay var ikke mere end 6 Uger, da jeg rejste til Bergen med ham og spillede Komedie i flere Maaneder. Det gik storartet! Men det gik kun, fordi jeg selv kunde give ham Bryst, havde han skullet "kunstigt ernæres" var det aldrig i Evighed gaaet! Ork. det er utroligt, hvad en Moder kan overkomme, bare hun vil! Og hun vil, bare hun forstaar, at Børn er Livets største Lykke! Men det er der saa mange, der ikke forstaar nu! Og det er Synd, synes jeg.
- Var der ikke nogle Aar i Deres Ungdom, hvor De slet ikke spillede Komedie?
- Jo, i mine allerbedste Ungdomsaar var jeg slet ikke Skuespillerinde. Jeg debuterede, da jeg ikke var mere end omkring 16 Aar! Og gjorde jo lige straks en kolossal Lykke! Men hele Herligheden varede ikke mere end 3 Aar. Saa blev jeg gift med min første Mand, og rejste til Frankrig med ham. Men han var jo meget svag og døde af Tuberkulose efter 9 Aars Forløb, da jeg altsaa var 28 Aar gammel. Først Aaret efter, som 29-aarig, begyndte jeg at spille Komedie igen.
(Roskilde Dagblad 22. oktober 1925).
Skuespilleren Olaf Rye Poulsen (1849-1923) betragtedes omkring århundredskiftet som dansk skuespilkunsts mester og sin generations største skuespiller. Efter hans død oprettedes institutionen "Olaf Poulsens Minde". Morsø Folkeblad meddelte 14. juli 1925: "Institutionen Olaf Poulsens Minde har overdraget fhv. Skuespillerinde Oda Nielsen Hædersboligen i Fredensborg." Oda Nielsen fik som den første tildelt hædersboligen i villa "Østrup" sammen med Martinius Nielsen. Hun ses på et foto af hoffotograf Elfelt i Fra Frederiksborg amt, årbog 1994, s. 91.
Kgl. Skuespillerinde Oda Nielsen, født Larssen. * 7. Aug. 1851 + 12. Sept. 1936. Gravsted på Vestre Kirkegård. Afdeling 9, rk. 43, nr. 32. Hun blev gift to gange, og hed således Oda Larssen 1851-1871, Oda Petersen 1871-1884 og Oda Nielsen 1884-1936. Foto Erik Nicolaisen Høy.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar