To Politiretssager. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavns offentlige Politiret.

2den Afdeling, Assessor Sporon.

Lørdagen den 11te Juli.

- I Ejendommen Nr. 19 i Aabenraa, tilhørende Fjerhandler Amsel Meyer, er der efter Rapporten et saa storartet Svineri, at denne Eiendom under en mulig udbrydende Epidemi maatte antages for særlig at være et mageløst Sæde for Smitstoffet. Gaardspladsen afgiver saaledes Oplagsplads for alle mulige Urenligheder. Sæderne paa Latrinerne ere saa skrøbelige, at man maaske heri kan søge Grunden til, at Gulvet i en Kjælder i Sidehuset har været aldeles oversavet med Gjødning, og Bagtrappen er saa snavset, at det er umuligt at se, af hvilket Materiale denne Trappegang er udført. Hr. Amsel Meyer benegtede idag Rapportens Rigtighed og paastod, at han boldt Ejendommen i den propreste Tilstand af Verden, og Dommeren udsatte derfor Sagen til næste Lørdagsmøde.

- - -

- Vognmand Braunstein var tiltalt for at have været opsætsig mod Politiet, men han havde indgivet Klage over Betjent Nr. 133, som formentlig skulde hare gjort sig skyldig i Misbrug af sin Myndighed. Hr. Braunstein havde efter Betjentens Udsagn om Aftenen den 6te ds. paa Kongens Nytorv blandet sig i en Strid mellem en Kudsk og nogle Medlemmer af "Cigarmagerforeningen", og ved denne Leilighed skulde han have forbudt Kudsken at kjøre bort, skjøndt Politiet befalede det, samt have ytret om Betjentene, "at man dog ikke altid behøvede at lade sig bide af de Hunde". Denne Forklaring stemmede naturligvis ikke med Hr. Braunsteins Klage, idet han erklærede, at Betjentene havde slæbt ham bort, da han som Entreprenør for Kjørselen for hele den ovenomtalte Forening vilde udjævne en Strid mellem en af hans Kudake og nogle af Foreningens Medlemmer. De idag afgivne Vidneforklaringer talte imidlertid mest til Betjentens Favør, men Sagen udsattes , for at Hr. Braunstein kunde føre sine Vidner i næste Retsmøde.

(Dags-Telegraphen (København) 16. juli 1868)

Kjøbenhavns offentlige Politiret.

2den Afdeling, Assessor Sporon.

Tirsdagen den 14de Juli.

- Da Sagen mod Vognmand Braunstein, som var tiltalt for at have samlet, Gadeopløb ved sin Opsætsighed mod Politiet, idag atter blev foretagen, havde Tilhørerne den Glæde at more sig over en Cigarmager, som holdt et længere Foredrag over alle mulige Gjenstande, indtil Dommeren endelig kaldte ham til Orden. Resultatet af Vidneforklaringerne blev imidlertid, at Sagen mod Hr. Braunstein blev hævet, hvorimod det blev betydet Betjent Nr. 133, Stramboe, at han maatte ansees for at have misbrugt sin Myndighed ved den omtalte Leilighed.

(Dags-Telegraphen (København) 18. juli 1868)

Den tidligere behandlede Sag, hvorunder Vognmand Braunstein tiltaltes for en Nat at have været opsætsig paa Kongens Nytorv mod en Politibetjent, der anmodede ham om at forsvinde fra Torvet, blev atter foretagen i dag. Efterat bl. A. et Vidne havde forlystet Tilhørerne med et længere Foredrag om Drikkepenge og om en Landtour, han havde gjort med en Forening, og flere andre Vidner vare blevne afhørte, der gave lidt bedre Oplysning i den foreliggende Sag, blev det betydet Betjent Nr. 133, Stramboe, at denne maatte ansees for at have misbrugt sin Myndighed; for Braunsteins Vedkommende blev Sagen hævet.

(Flyveposten 15 juli 1868).

Der kan muligvis være tale om vognmand Carl Braunstein.

Tvende Vink til Politiet.

1) I en tid af noget over et halvt år har Nyhavn på byens side været hjemsøgt af en sand plageånd i skikkelse af en tiggerkælling der stadigt hver søndag formiddag tager post på en af trapperne mellem nr. 9 og 12. Hun fremviser til de forbigående en nøgen vanskabt fod, idet hun i tiggeriets sædvanlige hjertebrækkende jammersang overhænger dem om at være barmhjertige. Med et sandt falkeblik spejder hun til alle sider, og aldrig så snart ser hun mistænkelige personer før foden er skjult under klæderne og bliver der indtil krydserne er ude af sigte. På denne måde er det lykkedes for hende i en meget lang tid uforstyrret at vedblive en entreprise der uden tvivl kaster godt af sig. - Vel kunne man indvende at søfolkene hvem hunjævnligst brandskatter, ingen fattigskat betaler, og derfor ikke forurettes derved. Men de bosiddende borgere i nabolaget forulejliges desto mere ved hendes tryglen, for ikke at tale om det stødende - ja vel endogså for visse af det andet køn - farlige skue af hendes vanføre fod. På fleres vegne anmoder man derfor politiet at skaffe Nyhavns beeboere denne ubudne og besværlige gæst fra halsen.

Hun er almindeligvis iført lyserødt skørt, lys trøje og hvid kappe.

2) I huset nr. 227 i Åbenrå har nogle personer i lang tid holdt ved at synge, skændes og slås om natten indtil langt ud på morgenstunden, til stor uro og ulempe for husets øvrige beboere der når de har påtalt sådant, har måttet tåle uartigheder af dem der skal påse orden i huset. Det var derfor ønskeligt om disse personer måtte blive mindede om selv at holde og lade andre nyde nattefred.

(Politivennen nr. 1068, Løverdagen, den 18de Juni 1836. Side 393-394).

Redacteurens Anmærkning.

Nyhavn 9 (Lille Strandstræde 9) er nutidens Nyhavn 17 (Lille Strandstræde1). Huset er fra før år 1700. Nyhavn 12 er nutidens Nyhavn 23. Huset er fra 1803.

I Politivennen nr. 1073, 23. juli 1836. Side 483 bekendtgjordes at tiggersken ved politiets hjælp var sat under bevaring.

Ønske, betræffende Aabenraas Vægter.

Det var at ønske at vægteren i Åbenrå ville være lidt mere årvågen på sin post da man så sjældent hører ham fra klokken 11 til kl. 2 om natten. Således hændte det natten mellem den 24. og 25. august at en derværende beboer fik sit udhængende jernskilt sønderbrudt ved ondskabsfulde kåde lapser så at larmen kunne høres i hele nabolaget uden at der indfandt sig nogen vægter, skønt han adskillige gange blev anråbt om assistance og kom først til syne ved råbet kl. 2

I samme gade eksisterer ligeledes et øludsalg som morer sine gæster helt ud på natten så at naboer og genboer der efter dagens arbejde søger nattehvile, kan på grund af den megen støj hos nævnte øltapper, ved sang såvel af fruentimmer som mandfolk, som også ved et derværende keglespil, ikke få et øje lukket.

Hvori denne øltappers rettigheder består, fremfor andre hans medborgere der må lukke og slukke klokken 11, vil jeg lade de ansvarlige undersøge og bedømme.

(Politivennen nr. 455. Løverdagen den 18de September 1824, s. 9161-9162)

En Bemærkning i Aabenraa.

En mand som i flere år ene og alene har ernæret sig som lysestøber, findet det meget påfaldende i Åbenrå at se en spækhøker der tillige driver tehandel, at have udhængt et lysestøberskilt. Vel ved han at høkerne må sælge lys i stykkevis, men han tvivler på at det er dem tilladt at have skilt. På en tid da fortjenesten i enhver næringsvej kun er lille og øvrigheden søger at frede over enhver mands rettighed, tror anmelderen det pligt både for sin egen og andre medkollegers skyld at gøre vedkommende opmærksomme herpå.

(Politivennen nr. 228. Løverdagen den 13de Maj 1820, s. 3700-3701)

Et stygt Kjelderskuur i Aabenraae.

I Åbenrå på huset nr. 215 findes endnu et gammeldagskælderskur som synes at stå der til ingen synderlig nytte, men derimod til skade fr den orden fodgængere ønsker at finde på fortovene i almindelighed. Nævnte kælderskur er så lavt at næppe et halvvoksent menneske kan passere der forbi uden at få en saindiner så at hatten falder af hovedet, og så bredt at det hænger ud over rendestenen. Skønt det er så vel konserveret med tjære og beg på alle sider, at det vist kan holde sig i flere år, så vil man dog ønske at ejeren måtte indse at kælderen for hvilken dette skur er, også kan bruges til skramlerier, er lige så godt tjent med en lukket dår og en lem over kælderhalsen som den der findes på naboens gård. Ved at borttage skuret, ville han meget forbinde sig de fodgængere der hyppigt passerer Åbenrå og ikke gerne vil vandre i de ubeskriveligt mange huller som findes i denne gade.

(Politivennen nr. 202. Løverdagen den 13de November 1819, s. 3240-3241)

Exempel paa en virkelig oeconomisk huusvært

Ejeren af gården eller hvad man skal kalde det nr. 241 i Aabenraa er sandelig så huslig og sparsommelig at han ikke alene benytter ethvert lukaf eller hul i sin ejendom, lige fra det øverste til det nederste til husly for simple og fattige folk. Dog vel for en billig leje? Men at han også forsyner nogle af sine lejere med brættag over hovedet i stedet for lovbefalet tegltag og det til lige så megen pryd og nytte for hans eget sted som til fare og rimelig harme for hans naboer der ved tilfælde af ildebrand i nærheden på grund af dette usle bræddetag og stedet øvrige fæle brøstfældigheder dobbelt udsatte for at gnisterne lettere kan antænde samme. Det tror man sig beføjet til at gøre respektive vedkommende opmærksom på for i tide at kunne forebygge ulykker. En besigtigelse over nævnte ejendom ville være højst fornøden da ejeren måske er alt for fattig og ude af stand til at kunne vedligeholde den, hvorfor det i så fald burde ske ved andre.

(Politivennen nr. 196, Løverdagen den 2den Oktober 1819, s. 3144-3145)

"Ejeren af gården eller hvad man skal kalde det nr. 241 i Aabenraa er sandelig så huslig og sparsommelig at han ikke alene benytter ethvert lukaf eller hul i sin ejendom, lige fra det øverste til det nederste til husly for simple og fattige folk." (Åbenrå i dag. Husene har intet med de i artiklen nævnte at gøre. Eget foto).

Uordener.

5) I Åbenrå har en Vægter den måde meget tidlig, længe før kl. 6 at banke forskrækkeligt på skodder og på anden måde gøre larm i gaden. Man ønskede at de folk der ville vækkes af vægteren, valgte en anden måde at se deres flittighed sat i virksomhed på. Hvilket meget let kunne ske ved en anbragt klokkesnor hvorpå klokkeren kunne trække. - Flittighed og morgenduelighed er sandelig meget store dyder, og det var at ønske at endnu flere ville bruge vægteren til at befordre dem, men andres ro bør derfor ikke forstyrres, og derfor håbes at den anke tages til hjerte.

(Politivennen nr. 454, 4. januar 1807, side 7228)

Om bedre Adgang til hr. Nachtegals Institut

(Efter indsendt)

De offentlige indretninger som den tilrejsende gerne husker, synes mig burde være således, at nationen ikke skulle udsættes for begrundet kritik. Adskillige offentlige bygninger, fx opgangen til Rundetårn (jeg husker en, om opgangen til Kongens Bibliotek, hvor grupper af slaver etc. ligger og lyster sig) er omtalt i deres blad. Det har foranlediget mig til at bede Dem at lade følgende linjer få plads:

Franz Nachtegall (1777-1847) som han så ud omkring Københavns Bombardement 1807.

Hr Nachtegalls gymnastiske institut som er anlagt i Åbenrå i en gård købt af assessor Horn og af ham med meget held til fuldkommenhed, ville nok blive mere kendt, yndet og dyrket, dersom publikum ikke skulle udsættes alt for meget for at få tøjet revet i stykker, fordærvet eller oversmurt af gårdens holdende vogne og heste, der ofte afskærer passagen fuldstændigt til bygningen, kunne komme til lokal kundskab om dette institut.Hr. Nachtegall der bekendt griber enhver lejlighed for at udbrede disse for ungdommen så gavnlige legemsøvelser, vil dette her givne vink være nok.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 224, 7. august 1802, s. 3575-3576)

Redacteurens Anmærkning

Franz Nachtegall (1777-1847) var inspireret af nytænkningen indenfor pædagogiske gymnastik som var fremkommet i udlandet. Fra bl.a. Rousseau Johan Guts Muth (1759-1839) og Peter Vilaume (1746-1825). Nechtegalls fortjeneste var at organisere gymnastik, uddannelsen og undervisningen i Danmark. I 1798 var han begyndt at lave gymnastik i eget hjem sammen med nogle studerende. Han blev lærer ved Christianis "opdragelsesanstalt" og det Schouboeske Institut. 1799 oprettedes "Gymnastisk Selskab". November 1799 oprettede han "det private gymnastiske institut" ved dette institut samt matr. 45 i Østergade. Med kronprinsens hjælp kunne han anskaffe bedre instrumenter og købe "Ambassadørens Gård" 1800 med adgang fra Åbenrå. 1802 holdt han forelæsninger på universitetet. (Kilde: Skolen i militær idræt 200 år, 1804 - 25. august - 2004. Udarbejdet af Jesper Gram-Andersen ; for Center for Idræt, Forsvarsakademiet. - København, 2004).

Et lille indblik i hvordan det foregik, fremgår af nedenstående notits i Dagen, 28. november 1803:

I Gaar Aftes holdtes i det Nachtigalske gymnastiske Institut, i Anledning af dets fjerde Aarsfest, en offentlig Skue af Lærlingernes Fremgang i Ligevægt, Klavren, Voltigeren, Landsen, Fægten o.s.v. hvortil en anseelig Samling af Gymnastikens Yndere vare indbudne. Nogle af Lærlignerne udmærkede sig ved ugemene Færdigheder, og alle ved en umiskjendelig Lyst. Hr. Inspektör Mönster har skrevet et Indbydelsesskrivt til denne Höjtid; Om Svömmeövelser og deres fremgang hos os. Dette lille Skrivt maae være alle Yndere af denne ædle Kunst meget kjærkomment, da man deraf seer de heldige Fremskridt den gjør hos os. Deraf fortjener at mærkes, at to Sökadetter have kunnet nögne svömme 3000 Alen eller en Fjerdingvej og 1 Kadet svömmet 1100 Alen med Klæder og Sabel, og tilbagelagde denne Vej i 29 Minuter. - Ved Forsög over det menneskelige Legems Tyngdeforhold til Vandet, anstillede af Hr. Nachtigall, og som med Tiden kunne ventes bekjendtgjorte, er iblandt andet den Synderrlighed erfaret, at Opfostringsbörnene fandtes i Almindelighed betydelig lettere i Vandet end andre. Endelig underretter Forf. om, at et Selskab næsten er fuldtalligt, der ved Premier for Væddesvömninger vil opmuntre til at dyrke denne livsparende Kunst.

I november 1826 rapporterede Nachtegall, nu direktør for de gymnastiske øvelser, at det havde behaget hans majestæt at tilkendegive provst dr. Schack og vedkommende præster og skolelærere på Københavns Amt at indføre svømme- og andre legemsøvelser i de navngivne skoler. Nachtegall omtaltes også i Kjøbenhavnsposten, så sent som 22. juli 1828:

Den heri Staden oprettede Normalskole for Gymnastik, som efter Hr. Oberstlieutenant og Directeur Nachtegalls Bekjendtgjørelse i Gaars Adresseavisen, nu er aaben for enhver, der ønsker at gjøre sig bekjendt med den gymnastiske Underviisning, har allerede begyndt at virke til sit Maal i en dertil opført stor og særdeles vel indrettet Bygning ved Siden af Sølvgadens Caserne, hvor tillige det militaire gymnastiske Institut har faaet sit Lokale; ogsaa skulle de her garnisonerende Regimenter og Corpser benytte en for dem alene bestemt Plads i Bygningens nederste Etage til gymnastiske Øvelser. Saavel det fuldstændige Omfang af gymnastiske Discipliner, som her skulle dyrkes,og hvortil alle fornødne Apparater haves, som den Hensigtsmæssighed, med hvilken det Hele er ordnet, lader saa lidet tilovers at ønske, at det i det mindste ikke er almindeligt bekjendt, at nogen anden Stad har en i det Hele større og bedre Indretning af dette Salgs at kunne opvise, end denne Sikkert maa ogsaa den Nytte, som den gymnastiske Normalskole vil stifte, blive eget stor, da den under 25de f. M. paabudne almindelige Indførelse af Gymnastik i alle Rigets Skoler vil hidkalde mange Lærere, som i den skulle finde Leilighed til at lære denne Underviisning at kjende.

Om Gaderenovations Vognene.

I mere end et år har man set at en vogn af gaderenovationen i selskab med en, undertiden to andre hver eftermiddag omtrent kl. to kører op ad Gothersgade og ud gennem Nørreport. Hver gang når kusken i regnvejr har indlosset, er blødt, spildes så stærkt at vognen når den kommer omtrent ud for enden af eksercerhuset næsten er tom. Der fejler mere end en håndsbredde at bagsmækken ikke slutter tæt, sidestykkerne slutter heller ikke tæt, ligesom de to planker hvoraf bunden består, er åbne. Den 18. i denne måned blev denne måde af vor bys gaderenovation igen set. Samme tilfælde er også med en vogn der passere Åbenrå og en gennem Kronprinsensgade. I mange andre af byens gader kan man også spore hvor sådanne utætte vogne ha kørt. 

(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 35, s. 557-558. [Estimeret dato: 22. december 1798])