Voldeligt Overfald i et Prostitutionshus. (Efterskrift til Politivennen)

Om et i et Prostitutionshus her i Byen forefaldet voldeligt Overfald har vi indhente, følgende Enkeltheder:

I Torsdags Aftes traf en Mand - efter Sigende en Smedemester - paa et offenltgt Sted sammen med en Bagersvend Johansen, der foreslog, at de i Fællesskab skulde besøge hans "Forlovede", et prostitueret Fruenttimmer ved Navn Davidsen, der har Bopæl i Aabenraa Nr. 19. Her nød de forskellige Drikkevarer og spillede Kort, formodenlig om Penge.

Da Klokken var Et om Natten blev en Familie, der bebor en Lejlighed umiddelbart op til Bordellet, vækket ved Jamren og Raab om Hjælp, og da man kort efter fik Bud efter Politi, og dette sprængte den aflaasede Dør, fandt man Smedemesteren liggende blødende med forslaaet Hoved. Paa Sofaen fandtes en Del Blodpletter. I Værelset befandt foruden den Mishandlede kun Pigen Davidsen: Voldsmanden Johansen havde Lejlighed til at skjule sig i Skorstenen, og under den Forvirring, der nu opstod i Huset, undløb han. Han bIev om Formiddagen anholdt i sit Logis i Aabenraa Nr. 4. Pigen blev først anholdt om Middagen hos Politilægen. hvor hun mødte til den reglementerede Visitation. Begge er nu under Laas og Lukke i Raadhusets Arrestlokale paa Nytorv, og Forhørerne er i fuld Gang.

* * *

Slagene og Saarene, der er tilføjet den Overfaldne, er meget betydelige. Johansen har slaaet sit Offer med forskellige Servantemøbler; en Vandkande blev slaaet i Stykker, og med den skaarede Hank bearbejdede Johansen længere Tid den andens Hoved, hvori flere Småstykker af Hanken blev siddende fast. 

Politiet fik naturligvis i en Fart den Overfaldne transporteret i Droske til Kommunehospitalet, hvor der skal være hengaaet flere Timer, inden man fik udtaget de mange Skaar og fik forbundet Hovedet.

* * *

Et her i Byen i Gaar verserende Rygte om, at den Overfaldne skulde være død af de ham tilføjede Saar, blev i Gaar Eftermiddags benægtet af Politiet ved vor Henvendelse til det.

* * *

Af Beboere i Huset siges det, at Johansen er en raa og ondskabsfuld Krabat, der meget ofte indlader sig i Slagsmal og tidt uden nogen Anledning har overfaldet Folk.

Forhaabenlig vil Politiet nu være i Stand til at dæmme lidt op for Fyrens Brutalitet.

(Social-Demokraten 9. februar 1887).

Overfaldet i Aabenraa 19.

Til det af os i vort Gaarsnumer omtalte voldelige Overfald i Prostitutionshuset, Aabenraa 19, skal vi i Dag til vor Omtale af Sagen, der i sin Helhed er korrekt, efter indhentede Oplysninger bringe følgende Supplement:

Voldsmanden, Bagersvend Theodor Johanson, kom Torsdag Aften ned paa et herværende Beværtningssted, hvor han traf sammen med Smed T. De blev, efter at de gensidig havde trakteret hinanden med Drikkevarer, snart enige om at spille Kort. Kortene kom paa Bordet, men under Spillet lagde Johanson Mærke til, at Smeden havde mange Penge hos sig, og Tanken om at komme i Besiddelse af dennes Penge opstod da hos ham. Han fortsatte imidlertid þ- uden at lade sig mærke med noget - Spillet til henad Kl. 12, Da Lokalet straks efter lukkedes, foreslog han Smeden, at de begge skulde besøge hans "Kæreste", Hansigne Davidsen, der boede i Aabenraa 19. Hertil havde Smeden intet at bemærke, og de begav sig derfor til Prostitutionshuset, hvor de Kl. 12½ atter begyndte at spille Kort. Johanson lod da sin "Kæreste" hente noget Øl, og medens hun var borte, op lod der et Skænderi imellem de Spillende, der udartede til det Overfald, vi i Gaar omtalte, under hvilket Smeden blev stærkt forslaaet i Hovedet af en Vandlande, og som førte til det Resultat, at Johanson samt Fruentimmeret, der efter Sigende er ganske udenfor denne Sag, næste Dags Formiddag blev arresteret.

* * *

Den Overfaldne. Smed der af det tilstedekaldte Politi fandtes liggende stærkt blødende paa Gulvet, blev straks indlagt paa Kommunehospitalet, hvor det viste sig, at han var forholdsvis sluppet let fra Overfaldet. Skønt der hengik lang Tid, inden Skaarene blev notaget af Panden og Hovedbunden, var han dog saa vidt restaureret, at han i Tirsdags Middags efter Familiens Ønske blev udskrevet af Hospitalet. Dog vil der endnu hengaa nogen Tid til hans fuldstændige Helbredelse.

* * *

Arrestanten Theodor Johanson er 26 Aar gammel og er født i Sverig. Han har flere Gange tidligere været tiltalt for Slagsmaal og er som Følge deraf saa godt kendt af Politiet som Kvarterets Slagsbroder, at det sikkert denne Gang varer længe, inden han atter faar sin Frihed.

* * *

Et herværende Blad omtalte i Gaar, at Pigen "af Had til sine Forældre beboede en Lejlighed i Ejendommen lige over for disse, og at Gadens Beboere af Medlidenhed til Forældrene - (af disse lever kun Moderen. Faderen er død for 10 Aar siden) - indgav en Adresse til Politiet om Prostitutionens Forflyttelse fra For- til Baghus".

Endvidere at en bekendt Overretssagfører paa Nørregade ejer Stedet, og at "denne driftige Mand gør en indbringende Forretning af Huset".

Begge Meddelelser er fri Fantasi. For Overretssagsørerens Vedkommende er der dog saa meget sandt i Historien, at han administrerer Ejendommen paa nogle Kreditorers Vegne.

Samme Blad meddeler tillige, at den Overfaldne var forsvundet ved Politiets Tilstedekomst, som saa omsider fandt ham ude i Skorstenen. Sandheden er, at den Overfaldne laa blødende paa Gulvet, medens Voldsmanden var løbet ud i Køkkenet, krøbet ind i den aabne Skorsten og gemt sig der, indtil han saa Lejlighed til al snige sig ud og saaledes undløbe.

Tidsangivelsen "i Forgaars" i Stedet for "Natten mellem Torsdag og Fredag" er Bladet ogsaa i Vildrede med, og Historien om "Blikspanden fuld af Kobbermønter" og en mindre dito med Sølvpenge, reducerer sig til en lille Blik-Sparebøsse med nogle faa Kobberpenge.

(Social-Demokraten 10. februar 1887).

Åbenrå 19 lå i en nu nedrevne husrække mellem Hauser Plads og Landemærket. Den nutidige husrække er fra nyere tid. Fotoet nedenfor viser husrækken overfor juni 1903. Om bygningerne overfor, fortæller fotoet selvfølgelige ikke, men kan være retningsgivende. Et andet foto af Åbenrå 25 fra 1890 (også Kbhbilleder) antyder at dette kan være tilfældet.

Åbenrå. Tagparti fra Landemærket 43. Juni 1903. Johanson boede i Åbenrå nr. 4, måske et af husene som ses til venstre. Kbhbilleder. Ingen kendte rettigheder.

Falden ud af Vinduet i en gammel Rønne. (Efterskrift til Politivennen)

Fra 1ste Sals Trappegang i Baghuset, Aabenraa Nr. 9, faldt i Lørdags Aftes Kl. 7 en Skomager ned paa Gaardens Stenbro, hvorved han forslog sig saa betydeligt, at han besvimede, og først ved tililende Folks Hjælp var t Stand til at slæbe sig op i sin Lejlighed. Her henlaa han endnu i Gaar uden Lægehjælp med ophovnede Lemmer, og vil foreløbig være ude af Stand til at ernære sin Familie.

Det kan kun undre, at Manden slap saa heldigt fra dette Fald, som meget let kunde have forvoldt ham alvorlig Kvæstelse. Men endnu mere maa det undre, at et Baghus, som det her omtalte, kan vedblive at være i en saa uhyggelig Tilstand som Tilfældet er, endskønt Offenlighedens Opmærksomhed er længe siden er henledet paa denne Rønne. I Artiklerne "Strejftog i Fattigkvartererne" skænkede vi nemlig Huset Nr. 9 i Aabenraa en nøjere Omtale, og da de paaankede Forhold nu har været Skyld i et Ulykkestilfælde, skal vi her gentage lidt af Beskrivelsen og adressere vor Kritik til Sundhedspolitiet. Vi antager nemlig, at dette ikke alene maa være forpligtet til at vaage over Renlighed i Ejendommene, da denne er en Livsbetingelse for Beboerne, men at det tillige har den Opgave, at paabyde saadanne Foranstaltninger, som nogenlunde at sikre Folk i andre Henseender.

Et Særkende ved Baghuset til Nr. 9 er dette, at Trappegangens Reposer dannes af Laagene til Vaskene. Herfra og op til Underkanten af Vinduel er der kun en halv Snes Tommer, hvorved et Par Trappetrin i Omdrejningen fører lige ud mod Karmen, saa at et uheldigt Trin kan bevirke, at man sætter Benene udenfor Vinduet. Naar man i Mørke passerer Trapperne, maa der saaledes anvendes den yderste Forsigtighed for ikke at falde ned i Gaarden. Dette er saa meget lettere, eftersom der ingen Vindusposter er og Vinduernes to Halvdele kun sammenbindes af almindeligt Seglgarn. Denne Luge er det vanskeligt at klare sig for, da Vinduerne som Regel staar aabne, og der ved Aftenstid ikke er saa meget som en gammel Tranlampe til at vise Vej paa Hønsestigen. I Forbigaaende skal vi kun bemærke, at den tilskadekomne Skomager i Følge Vidners Udsagn var aldeles ædru. Beboerne klager i øvrigt over den Fare, som Lugerne kan afstedkomme for Børnene.

At den gamle Rønne kunde trænge til et meget nøje Eftersyn, følger af sig selv, men da denne Opgave paahvile Værten, bliver det en Sag mellem ham og Beboerne. Derimod turde det ikke længere være en saa aldeles privat Sag om Folk risikerer at falde ud af Vinduerne, og vil Værten ikke paa anden Maade sørge for at faa Faren fjærnet, burde Politiet gøre Beboerne den Tjeneste.

(Social-Demokraten 14. december 1886).

Skrædermester myrdet i Aabenraa. (Efterskrift til Politivennen)

Se forhistorien til Josua Ericson Rundqvist andetsteds på denne blog.

Et Drab i Aabenraa.

Skrædermester J. E. Rundqvist, der boede i Aabenraa 31 paa 4de Sal, er i Forgaars bleven dræbt af en Kollega ved Navn Kollin. De var begge svenske af Fødsel.

De nærmere Omstændigheder ved Drabet er følgende:

I Tirsdags Eftermiddags omtrent Kl. 5 modtog Rundqvist Besøg af Skræderne Kollin, Holmqvist og Jacobsen, af hvilke de to første er Rundqvists Landsmænd, medens Jacobsen derimod er Dansk. Kollin var noget beruset.

Rundqvist beboede en Lejlighed paa to Værelser, der hver for sig rummede et Skræderbord og en Symaskine.

Da de Besøgende kom, sad Rundqvist inde i det inderste Værelse og arbejdede sammen med sin Jomfru; denne sad oppe paa Bordet og syede. Kollin gik umiddelbart efter sin Ankomst hen til hende og berørte hende paa en upassende Maade.

"Lad det være!" sagde Rundqvist, "vi har travlt i Dag, og Du maa ikke sinke Jomfruen!"

Han arbejdede nemlig paa en sort Frakke for Brødrene Andersen paa Kongens Nytorv og havde Hastværk.

Kollin vedblev imidlertid med sine Tilnærmelser, og Rundqvist viste ham derfor ud. Han kom dog straks tilbage, og Jomfruen var i Mellemtiden flyttet ind i det forreste Værelse, hvor hun nu sad og og arbejdede ved en Symaskine. Kollin gik paa ny hen til hende og fortsatte med sine nærgaaende Berørelser, udskældte hende for Skøge og var i det Hele taget yderst grov.

Nu blev det Rundqvist for galt. Han tog ganske læmpelig Kollin i Frakkekraven og sagde til ham:

"Hvis Du ikke øjeblikkelig gaar, bliver sig nødt til at sætte Dig ud!"

"Nei, jeg gaar ikke, din forbandede Skurk!" svarede Kollin.

"Du kan jo komme igen en anden Dag," sagde Rundqvist "i Dag har vi ikke Tid at tale med Dig!"

Dermed førte han Kollin hen imod Døren, og et Øjeblik efter stod de ude paa Trappegangen.

Denne er ret omfangsrig og af en oval Form, omtrent 10 Alen lang og 5 Alen bred. Øverst oppe er der et ca. 1½ Alen højt Rækværk, hvorfra der kan paaregnes at være 6-7 Alen ned til 3dje Sal.

Da Rundqvist og Kollin var kommen ud paa Gangen, tog den sidste med den ene Haand Rundqvist i Skulderen og med den anden Haand i Skridtet, løftede ham ud over Rækværket og lod ham falde ned. Den Ulykkelige stødte Hovedet imod Trappetrinene nede paa 3dje Sal, Blodet sprøjtede ud af Pande og Mund, og han blev aldeles bevidsløs i samme øjeblik.

Det Hele gik for sig med stor Hurlighed; Rundqvist fik ikke Tid til at gøre synderlig Modstand, hvad der vel ikke vilde have nyttet ham meget, da Kollin er en stærk Karl; han har efter Jomfruens Sigende været Akrobat tidligere.

Der kom hurtig Folk ud fra Etagerne for at hjælpe den Saarede. Kollin forsøgte at undløbe, men blev stoppet af en tilstedeværende Jernbaneembedsmand og bragt op i Rundqvists Lejlighed, hvor han satte sig ned paa en Stol og afventede, hvad Følgerne maatte blive af hans overilede Handling.

I Løbet af et Kvarters Tid kom nogle Læger og Politibetjente til Stede, og Rundqvist blev i bevidstløs Tilstand bragt op i sin Lejlighed, hvorfra han straks efter i en Droske førtes til Kommunehospitalet.

Her henlaa han under store Lidelser, indtil han Kl. 1 om Morgenen afgik ved Døden. I Gaar Formiddags modtog hans Syjomfru følgende lakoniske Skrivelse fra Hospitalet:

"Det meddeles, at J. E. Rundqvist, som den 8de Juni d. A. indlagdes her i Hospitalet, er afgaaet ved Døden den 9de ds. Kl. 1 Formiddag."

Den Afdøde blev kun 42 Aar gammel, og han har levet sin meste Tid her i København. Han har været Enke￾mand i de sidste Par Aar, og har en voksen Datter. Han viste megen Godhed overfor den Pige, der arbejdede hos ham, og hun var ogsaa yderst fortvivlet, da en af vore Medarbejdere besøgte ende i Gaar.

"At tænke sig," udbrød hun hulkende, "at Rundqvist, der i Gaar var saa glad og frisk, er død nu i Dag, det er rædsomt! Jeg holder det ikke ud! Man kan lige saa godt lægge mig i Graven straks. Aa, min Gud, at det skulde ende saaledes! Alt, hvad jeg ejer og har, skal gaa til hans Begravelse, for han skal pænt i Jorden."

Drabsmanden, der nu sidder arresteret, er omkring 30 Aar gammel. Han er af et yderst hidsigt Temperament

(Social-Demokraten 10 juni 1886).

Ved det efterfølgende forhør meddelte Kollin at han havde været så beruset at han ikke erindrede noget. Kollin, eller Mathis Svensson kaldet Coldin, blev ved Kriminalretten i november 1886 efter straffelovens § 188 dømt til 4 års forbedringshus., samt til efter udstået straf at udvises.

Det kan være navnesammefald, men ved en højesteretsdom fra 9. marts 1875 (nr. 59) mod en Mathias eller Mathis Svensson stadfæstedes Bornholms Vester Herreds ekstraretsdom på 18 måneders forbedringshusarbejde for at have tilføjet andre sår og skade på helbred samt ulovlig omgang med hittegods, samt efter udstået straf at udbringes af riget.

Politilægen i Aabenraa. (Efterskrift til Politivennen)

Borgerrepræsentanternes Møde

Mandagen den 24de Mai. Efterm. Kl 6.

- - -

Endeel Grundeiere i Gaden Aabenraa havde til Forsamlingen indgivet et Andragende med Besværing over om i den nævnte Gade i en længere Aarrække stedfindende Visitation i Politilæge Hecquets Ejendom af offentlige Fruentimmer, der vare istand til derfor ar erlægge Extrabetaling. Ved denne Visitation, der fandt Sted Kl 7-9 Form. besværedes Passagen i Gaden, ligesom den ogsaa vanskeliggjordr det for Grundeierne at faa deres Leiligheder bortleiede. Man ønskede derfor Borgerrepræsentationens Medvirkning til, at denne visltaiton blev henlagt til et af Stadens Hospitaler. - Formanden fremhævede, at Forsamlingen ikke var istand til at afgiøre i hvor høi Grad Visitationen forulempede Passagen i Passagen, samt at Borgerrepræsentation ikke kunde have nogen direkte Indflydelse paa Sagens Afgiørelse. Han vilde derfor foreslaa, at man skulde sende Andragendet til Magistraten med Anmodning om at opfordre Sundhedspoliliet til at gjøre hvad det kunde for at formindske de paaankede ulemper. Herforth fandt at det var at giøre Andragendet for megen Ære, thi de offentlige Fruentimmer, hvem det var befalet at møde til Visitation, bleve alle visiterede paa Almindeligt Hospital, og der var i Andraget egentlig Tale om at forbyde en Læge at modtage Patienter, som ønskede at søge ham i hans Bopæl, hvilket vilde være aldeles utilstedeligt. At det paa Grund af det paaankede Forhold skulde være vanskeligt at faa Leilighederne i Gaden bortleiede, var ganske utroligt. Han vilde derfor foreslaae at man skulde meddele Andragerne, at der Intet var at giøre ved Sagen. Syndergaard paastod imidlertid, at der var Tale om Fruentimmer, der vare underkastede Tvangsvisitation, og som istedetfor at møde paa Almindeligt Hospital indfandt sig paa Politilægens Bopæl imod at erlægge en Extrabetaling derfor. Brix ønskede at vide, om den Opfattelse var rigtig. Borgermester Larsen kunde ikke give noget bestemt Svar, men antog iøvrigt, at Syndergaard havde Ret. Mollerup foreslog, at man skulde sende Andragendet til Magistraten og overlade det til den, hvorvidt den vilde finde det rigtigt at foretage noget videre Skridt i Sagen. Formanden sluttede sig til Mollerups Forslag, som vedtoges. 

---

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende  26. maj 1869. Uddrag).

Frederik Frantz Hecquet (1811-1876). Underlæge ved 9. infanteri bataljon 1842-1845 (Badstuestræde 129, stuen), konstitueret politilæge i København 1843-1845, fast ansat 1845-1876. Den 17. april 1866 flyttede han til Nørregade 14, 2. sal, Oktober 1868 til Nørrevold 8, 2. sal sammen med sin søn, C. F. A. Han var far til bl. a. skovrider Carl Hecquet og læge C. F. A. Hecquet.

Magistraten behandlede sagen som kom op i Borgerrepræsentationen igen den 5. juli 1869:

Klagen fra Beboerne i Aabenraa over Benyttelsen af Poiitilæge Hecquets Eiendom i den nævnte Gade har været tilstillet Politidiretktøren, som har fremsendt en Udtalelse fra 3die Politiinspektør, Petersen, hvori der bl. Andet gjøres opmærkom paa, at den ene af Andragerne ikke har underskrevet Klagen, hvilket han, der selv lever af Prostitutionen, ikke heller godt kunde have gjort, og at en anden os Klagerne handler med Klæder til berygtede Fruentimmer. Klagen blev selvfølgelig henlagt.

(Dags-Telegraphen_(København) 6. juli 1869)

Magistaten tilføjede at der snart ville ske en omordning af alle prostitutionsforholdene, og der så meget desto mindre var grund til at tage hensyn til andragendet.

Gaden var også oppe i ...

Kjøbenhavns offentlige Politiret.

2den Afdeling, Assessor With.

Torsdagen den 3die Juni.

- - -

Til Aabenraa's øvrige Behageligheder havde Garvermester Meyer føiet den, at han mellem Kl. 12-1 om Formiddagen havde ladet ildelugtende Land flyde ud i Gadens Rendesten. Paa lignende Maade havde Garvermester Hertz vist sin Ringeagt for Rosenborggades velklingende Navn. Skjøndt det ikke kan disputeres om Smagen, førte de Tiltalte en længere Disput med de vedkommende Betjente om Lugten, idet de paastod, at Vandet ikke var ildelugtende, medens Betjentene i Henhold til deres Næsers Erfaring paastod det Modsatte. Da det nærmere skal undersøges, om det saaledes udflydte Vand henhører under den Kategori, som Sundhedsvedtægten fordrer kun maa løbe ud om Natten, blev Sagen udsat.

- - -

(Dags-Telegrapen (København) 5. juni 1869)

To Politiretssager. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavns offentlige Politiret.

2den Afdeling, Assessor Sporon.

Lørdagen den 11te Juli.

- I Ejendommen Nr. 19 i Aabenraa, tilhørende Fjerhandler Amsel Meyer, er der efter Rapporten et saa storartet Svineri, at denne Eiendom under en mulig udbrydende Epidemi maatte antages for særlig at være et mageløst Sæde for Smitstoffet. Gaardspladsen afgiver saaledes Oplagsplads for alle mulige Urenligheder. Sæderne paa Latrinerne ere saa skrøbelige, at man maaske heri kan søge Grunden til, at Gulvet i en Kjælder i Sidehuset har været aldeles oversavet med Gjødning, og Bagtrappen er saa snavset, at det er umuligt at se, af hvilket Materiale denne Trappegang er udført. Hr. Amsel Meyer benegtede idag Rapportens Rigtighed og paastod, at han boldt Ejendommen i den propreste Tilstand af Verden, og Dommeren udsatte derfor Sagen til næste Lørdagsmøde.

- - -

- Vognmand Braunstein var tiltalt for at have været opsætsig mod Politiet, men han havde indgivet Klage over Betjent Nr. 133, som formentlig skulde hare gjort sig skyldig i Misbrug af sin Myndighed. Hr. Braunstein havde efter Betjentens Udsagn om Aftenen den 6te ds. paa Kongens Nytorv blandet sig i en Strid mellem en Kudsk og nogle Medlemmer af "Cigarmagerforeningen", og ved denne Leilighed skulde han have forbudt Kudsken at kjøre bort, skjøndt Politiet befalede det, samt have ytret om Betjentene, "at man dog ikke altid behøvede at lade sig bide af de Hunde". Denne Forklaring stemmede naturligvis ikke med Hr. Braunsteins Klage, idet han erklærede, at Betjentene havde slæbt ham bort, da han som Entreprenør for Kjørselen for hele den ovenomtalte Forening vilde udjævne en Strid mellem en af hans Kudake og nogle af Foreningens Medlemmer. De idag afgivne Vidneforklaringer talte imidlertid mest til Betjentens Favør, men Sagen udsattes , for at Hr. Braunstein kunde føre sine Vidner i næste Retsmøde.

(Dags-Telegraphen (København) 16. juli 1868)

Kjøbenhavns offentlige Politiret.

2den Afdeling, Assessor Sporon.

Tirsdagen den 14de Juli.

- Da Sagen mod Vognmand Braunstein, som var tiltalt for at have samlet, Gadeopløb ved sin Opsætsighed mod Politiet, idag atter blev foretagen, havde Tilhørerne den Glæde at more sig over en Cigarmager, som holdt et længere Foredrag over alle mulige Gjenstande, indtil Dommeren endelig kaldte ham til Orden. Resultatet af Vidneforklaringerne blev imidlertid, at Sagen mod Hr. Braunstein blev hævet, hvorimod det blev betydet Betjent Nr. 133, Stramboe, at han maatte ansees for at have misbrugt sin Myndighed ved den omtalte Leilighed.

(Dags-Telegraphen (København) 18. juli 1868)

Den tidligere behandlede Sag, hvorunder Vognmand Braunstein tiltaltes for en Nat at have været opsætsig paa Kongens Nytorv mod en Politibetjent, der anmodede ham om at forsvinde fra Torvet, blev atter foretagen i dag. Efterat bl. A. et Vidne havde forlystet Tilhørerne med et længere Foredrag om Drikkepenge og om en Landtour, han havde gjort med en Forening, og flere andre Vidner vare blevne afhørte, der gave lidt bedre Oplysning i den foreliggende Sag, blev det betydet Betjent Nr. 133, Stramboe, at denne maatte ansees for at have misbrugt sin Myndighed; for Braunsteins Vedkommende blev Sagen hævet.

(Flyveposten 15 juli 1868).

Der kan muligvis være tale om vognmand Carl Braunstein.

Tvende Vink til Politiet.

1) I en tid af noget over et halvt år har Nyhavn på byens side været hjemsøgt af en sand plageånd i skikkelse af en tiggerkælling der stadigt hver søndag formiddag tager post på en af trapperne mellem nr. 9 og 12. Hun fremviser til de forbigående en nøgen vanskabt fod, idet hun i tiggeriets sædvanlige hjertebrækkende jammersang overhænger dem om at være barmhjertige. Med et sandt falkeblik spejder hun til alle sider, og aldrig så snart ser hun mistænkelige personer før foden er skjult under klæderne og bliver der indtil krydserne er ude af sigte. På denne måde er det lykkedes for hende i en meget lang tid uforstyrret at vedblive en entreprise der uden tvivl kaster godt af sig. - Vel kunne man indvende at søfolkene hvem hunjævnligst brandskatter, ingen fattigskat betaler, og derfor ikke forurettes derved. Men de bosiddende borgere i nabolaget forulejliges desto mere ved hendes tryglen, for ikke at tale om det stødende - ja vel endogså for visse af det andet køn - farlige skue af hendes vanføre fod. På fleres vegne anmoder man derfor politiet at skaffe Nyhavns beeboere denne ubudne og besværlige gæst fra halsen.

Hun er almindeligvis iført lyserødt skørt, lys trøje og hvid kappe.

2) I huset nr. 227 i Åbenrå har nogle personer i lang tid holdt ved at synge, skændes og slås om natten indtil langt ud på morgenstunden, til stor uro og ulempe for husets øvrige beboere der når de har påtalt sådant, har måttet tåle uartigheder af dem der skal påse orden i huset. Det var derfor ønskeligt om disse personer måtte blive mindede om selv at holde og lade andre nyde nattefred.

(Politivennen nr. 1068, Løverdagen, den 18de Juni 1836. Side 393-394).

Redacteurens Anmærkning.

Nyhavn 9 (Lille Strandstræde 9) er nutidens Nyhavn 17 (Lille Strandstræde1). Huset er fra før år 1700. Nyhavn 12 er nutidens Nyhavn 23. Huset er fra 1803.

I Politivennen nr. 1073, 23. juli 1836. Side 483 bekendtgjordes at tiggersken ved politiets hjælp var sat under bevaring.

Ønske, betræffende Aabenraas Vægter.

Det var at ønske at vægteren i Åbenrå ville være lidt mere årvågen på sin post da man så sjældent hører ham fra klokken 11 til kl. 2 om natten. Således hændte det natten mellem den 24. og 25. august at en derværende beboer fik sit udhængende jernskilt sønderbrudt ved ondskabsfulde kåde lapser så at larmen kunne høres i hele nabolaget uden at der indfandt sig nogen vægter, skønt han adskillige gange blev anråbt om assistance og kom først til syne ved råbet kl. 2

I samme gade eksisterer ligeledes et øludsalg som morer sine gæster helt ud på natten så at naboer og genboer der efter dagens arbejde søger nattehvile, kan på grund af den megen støj hos nævnte øltapper, ved sang såvel af fruentimmer som mandfolk, som også ved et derværende keglespil, ikke få et øje lukket.

Hvori denne øltappers rettigheder består, fremfor andre hans medborgere der må lukke og slukke klokken 11, vil jeg lade de ansvarlige undersøge og bedømme.

(Politivennen nr. 455. Løverdagen den 18de September 1824, s. 9161-9162)

En Bemærkning i Aabenraa.

En mand som i flere år ene og alene har ernæret sig som lysestøber, findet det meget påfaldende i Åbenrå at se en spækhøker der tillige driver tehandel, at have udhængt et lysestøberskilt. Vel ved han at høkerne må sælge lys i stykkevis, men han tvivler på at det er dem tilladt at have skilt. På en tid da fortjenesten i enhver næringsvej kun er lille og øvrigheden søger at frede over enhver mands rettighed, tror anmelderen det pligt både for sin egen og andre medkollegers skyld at gøre vedkommende opmærksomme herpå.

(Politivennen nr. 228. Løverdagen den 13de Maj 1820, s. 3700-3701)

Et stygt Kjelderskuur i Aabenraae.

I Åbenrå på huset nr. 215 findes endnu et gammeldagskælderskur som synes at stå der til ingen synderlig nytte, men derimod til skade fr den orden fodgængere ønsker at finde på fortovene i almindelighed. Nævnte kælderskur er så lavt at næppe et halvvoksent menneske kan passere der forbi uden at få en saindiner så at hatten falder af hovedet, og så bredt at det hænger ud over rendestenen. Skønt det er så vel konserveret med tjære og beg på alle sider, at det vist kan holde sig i flere år, så vil man dog ønske at ejeren måtte indse at kælderen for hvilken dette skur er, også kan bruges til skramlerier, er lige så godt tjent med en lukket dår og en lem over kælderhalsen som den der findes på naboens gård. Ved at borttage skuret, ville han meget forbinde sig de fodgængere der hyppigt passerer Åbenrå og ikke gerne vil vandre i de ubeskriveligt mange huller som findes i denne gade.

(Politivennen nr. 202. Løverdagen den 13de November 1819, s. 3240-3241)

Exempel paa en virkelig oeconomisk huusvært

Ejeren af gården eller hvad man skal kalde det nr. 241 i Aabenraa er sandelig så huslig og sparsommelig at han ikke alene benytter ethvert lukaf eller hul i sin ejendom, lige fra det øverste til det nederste til husly for simple og fattige folk. Dog vel for en billig leje? Men at han også forsyner nogle af sine lejere med brættag over hovedet i stedet for lovbefalet tegltag og det til lige så megen pryd og nytte for hans eget sted som til fare og rimelig harme for hans naboer der ved tilfælde af ildebrand i nærheden på grund af dette usle bræddetag og stedet øvrige fæle brøstfældigheder dobbelt udsatte for at gnisterne lettere kan antænde samme. Det tror man sig beføjet til at gøre respektive vedkommende opmærksom på for i tide at kunne forebygge ulykker. En besigtigelse over nævnte ejendom ville være højst fornøden da ejeren måske er alt for fattig og ude af stand til at kunne vedligeholde den, hvorfor det i så fald burde ske ved andre.

(Politivennen nr. 196, Løverdagen den 2den Oktober 1819, s. 3144-3145)

"Ejeren af gården eller hvad man skal kalde det nr. 241 i Aabenraa er sandelig så huslig og sparsommelig at han ikke alene benytter ethvert lukaf eller hul i sin ejendom, lige fra det øverste til det nederste til husly for simple og fattige folk." (Åbenrå i dag. Husene har intet med de i artiklen nævnte at gøre. Eget foto).

Uordener.

5) I Åbenrå har en Vægter den måde meget tidlig, længe før kl. 6 at banke forskrækkeligt på skodder og på anden måde gøre larm i gaden. Man ønskede at de folk der ville vækkes af vægteren, valgte en anden måde at se deres flittighed sat i virksomhed på. Hvilket meget let kunne ske ved en anbragt klokkesnor hvorpå klokkeren kunne trække. - Flittighed og morgenduelighed er sandelig meget store dyder, og det var at ønske at endnu flere ville bruge vægteren til at befordre dem, men andres ro bør derfor ikke forstyrres, og derfor håbes at den anke tages til hjerte.

(Politivennen nr. 454, 4. januar 1807, side 7228)

Om bedre Adgang til hr. Nachtegals Institut

(Efter indsendt)

De offentlige indretninger som den tilrejsende gerne husker, synes mig burde være således, at nationen ikke skulle udsættes for begrundet kritik. Adskillige offentlige bygninger, fx opgangen til Rundetårn (jeg husker en, om opgangen til Kongens Bibliotek, hvor grupper af slaver etc. ligger og lyster sig) er omtalt i deres blad. Det har foranlediget mig til at bede Dem at lade følgende linjer få plads:

Franz Nachtegall (1777-1847) som han så ud omkring Københavns Bombardement 1807.

Hr Nachtegalls gymnastiske institut som er anlagt i Åbenrå i en gård købt af assessor Horn og af ham med meget held til fuldkommenhed, ville nok blive mere kendt, yndet og dyrket, dersom publikum ikke skulle udsættes alt for meget for at få tøjet revet i stykker, fordærvet eller oversmurt af gårdens holdende vogne og heste, der ofte afskærer passagen fuldstændigt til bygningen, kunne komme til lokal kundskab om dette institut.Hr. Nachtegall der bekendt griber enhver lejlighed for at udbrede disse for ungdommen så gavnlige legemsøvelser, vil dette her givne vink være nok.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 224, 7. august 1802, s. 3575-3576)

Redacteurens Anmærkning

Franz Nachtegall (1777-1847) var inspireret af nytænkningen indenfor pædagogiske gymnastik som var fremkommet i udlandet. Fra bl.a. Rousseau Johan Guts Muth (1759-1839) og Peter Vilaume (1746-1825). Nechtegalls fortjeneste var at organisere gymnastik, uddannelsen og undervisningen i Danmark. I 1798 var han begyndt at lave gymnastik i eget hjem sammen med nogle studerende. Han blev lærer ved Christianis "opdragelsesanstalt" og det Schouboeske Institut. 1799 oprettedes "Gymnastisk Selskab". November 1799 oprettede han "det private gymnastiske institut" ved dette institut samt matr. 45 i Østergade. Med kronprinsens hjælp kunne han anskaffe bedre instrumenter og købe "Ambassadørens Gård" 1800 med adgang fra Åbenrå. 1802 holdt han forelæsninger på universitetet. (Kilde: Skolen i militær idræt 200 år, 1804 - 25. august - 2004. Udarbejdet af Jesper Gram-Andersen ; for Center for Idræt, Forsvarsakademiet. - København, 2004).

Et lille indblik i hvordan det foregik, fremgår af nedenstående notits i Dagen, 28. november 1803:

I Gaar Aftes holdtes i det Nachtigalske gymnastiske Institut, i Anledning af dets fjerde Aarsfest, en offentlig Skue af Lærlingernes Fremgang i Ligevægt, Klavren, Voltigeren, Landsen, Fægten o.s.v. hvortil en anseelig Samling af Gymnastikens Yndere vare indbudne. Nogle af Lærlignerne udmærkede sig ved ugemene Færdigheder, og alle ved en umiskjendelig Lyst. Hr. Inspektör Mönster har skrevet et Indbydelsesskrivt til denne Höjtid; Om Svömmeövelser og deres fremgang hos os. Dette lille Skrivt maae være alle Yndere af denne ædle Kunst meget kjærkomment, da man deraf seer de heldige Fremskridt den gjør hos os. Deraf fortjener at mærkes, at to Sökadetter have kunnet nögne svömme 3000 Alen eller en Fjerdingvej og 1 Kadet svömmet 1100 Alen med Klæder og Sabel, og tilbagelagde denne Vej i 29 Minuter. - Ved Forsög over det menneskelige Legems Tyngdeforhold til Vandet, anstillede af Hr. Nachtigall, og som med Tiden kunne ventes bekjendtgjorte, er iblandt andet den Synderrlighed erfaret, at Opfostringsbörnene fandtes i Almindelighed betydelig lettere i Vandet end andre. Endelig underretter Forf. om, at et Selskab næsten er fuldtalligt, der ved Premier for Væddesvömninger vil opmuntre til at dyrke denne livsparende Kunst.

I november 1826 rapporterede Nachtegall, nu direktør for de gymnastiske øvelser, at det havde behaget hans majestæt at tilkendegive provst dr. Schack og vedkommende præster og skolelærere på Københavns Amt at indføre svømme- og andre legemsøvelser i de navngivne skoler. Nachtegall omtaltes også i Kjøbenhavnsposten, så sent som 22. juli 1828:

Den heri Staden oprettede Normalskole for Gymnastik, som efter Hr. Oberstlieutenant og Directeur Nachtegalls Bekjendtgjørelse i Gaars Adresseavisen, nu er aaben for enhver, der ønsker at gjøre sig bekjendt med den gymnastiske Underviisning, har allerede begyndt at virke til sit Maal i en dertil opført stor og særdeles vel indrettet Bygning ved Siden af Sølvgadens Caserne, hvor tillige det militaire gymnastiske Institut har faaet sit Lokale; ogsaa skulle de her garnisonerende Regimenter og Corpser benytte en for dem alene bestemt Plads i Bygningens nederste Etage til gymnastiske Øvelser. Saavel det fuldstændige Omfang af gymnastiske Discipliner, som her skulle dyrkes,og hvortil alle fornødne Apparater haves, som den Hensigtsmæssighed, med hvilken det Hele er ordnet, lader saa lidet tilovers at ønske, at det i det mindste ikke er almindeligt bekjendt, at nogen anden Stad har en i det Hele større og bedre Indretning af dette Salgs at kunne opvise, end denne Sikkert maa ogsaa den Nytte, som den gymnastiske Normalskole vil stifte, blive eget stor, da den under 25de f. M. paabudne almindelige Indførelse af Gymnastik i alle Rigets Skoler vil hidkalde mange Lærere, som i den skulle finde Leilighed til at lære denne Underviisning at kjende.

Om Gaderenovations Vognene.

I mere end et år har man set at en vogn af gaderenovationen i selskab med en, undertiden to andre hver eftermiddag omtrent kl. to kører op ad Gothersgade og ud gennem Nørreport. Hver gang når kusken i regnvejr har indlosset, er blødt, spildes så stærkt at vognen når den kommer omtrent ud for enden af eksercerhuset næsten er tom. Der fejler mere end en håndsbredde at bagsmækken ikke slutter tæt, sidestykkerne slutter heller ikke tæt, ligesom de to planker hvoraf bunden består, er åbne. Den 18. i denne måned blev denne måde af vor bys gaderenovation igen set. Samme tilfælde er også med en vogn der passere Åbenrå og en gennem Kronprinsensgade. I mange andre af byens gader kan man også spore hvor sådanne utætte vogne ha kørt. 

(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 35, s. 557-558. [Estimeret dato: 22. december 1798])