Borgerrepræsentanternes MødeMandagen den 24de Mai. Efterm. Kl 6.
- - -
Endeel Grundeiere i Gaden Aabenraa havde til Forsamlingen indgivet et Andragende med Besværing over om i den nævnte Gade i en længere Aarrække stedfindende Visitation i Politilæge Hecquets Ejendom af offentlige Fruentimmer, der vare istand til derfor ar erlægge Extrabetaling. Ved denne Visitation, der fandt Sted Kl 7-9 Form. besværedes Passagen i Gaden, ligesom den ogsaa vanskeliggjordr det for Grundeierne at faa deres Leiligheder bortleiede. Man ønskede derfor Borgerrepræsentationens Medvirkning til, at denne visltaiton blev henlagt til et af Stadens Hospitaler. - Formanden fremhævede, at Forsamlingen ikke var istand til at afgiøre i hvor høi Grad Visitationen forulempede Passagen i Passagen, samt at Borgerrepræsentation ikke kunde have nogen direkte Indflydelse paa Sagens Afgiørelse. Han vilde derfor foreslaa, at man skulde sende Andragendet til Magistraten med Anmodning om at opfordre Sundhedspoliliet til at gjøre hvad det kunde for at formindske de paaankede ulemper. Herforth fandt at det var at giøre Andragendet for megen Ære, thi de offentlige Fruentimmer, hvem det var befalet at møde til Visitation, bleve alle visiterede paa Almindeligt Hospital, og der var i Andraget egentlig Tale om at forbyde en Læge at modtage Patienter, som ønskede at søge ham i hans Bopæl, hvilket vilde være aldeles utilstedeligt. At det paa Grund af det paaankede Forhold skulde være vanskeligt at faa Leilighederne i Gaden bortleiede, var ganske utroligt. Han vilde derfor foreslaae at man skulde meddele Andragerne, at der Intet var at giøre ved Sagen. Syndergaard paastod imidlertid, at der var Tale om Fruentimmer, der vare underkastede Tvangsvisitation, og som istedetfor at møde paa Almindeligt Hospital indfandt sig paa Politilægens Bopæl imod at erlægge en Extrabetaling derfor. Brix ønskede at vide, om den Opfattelse var rigtig. Borgermester Larsen kunde ikke give noget bestemt Svar, men antog iøvrigt, at Syndergaard havde Ret. Mollerup foreslog, at man skulde sende Andragendet til Magistraten og overlade det til den, hvorvidt den vilde finde det rigtigt at foretage noget videre Skridt i Sagen. Formanden sluttede sig til Mollerups Forslag, som vedtoges.
---
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 26. maj 1869. Uddrag).
Frederik Frantz Hecquet (1811-1876). Underlæge ved 9. infanteri bataljon 1842-1845 (Badstuestræde 129, stuen), konstitueret politilæge i København 1843-1845, fast ansat 1845-1876. Den 17. april 1866 flyttede han til Nørregade 14, 2. sal, Oktober 1868 til Nørrevold 8, 2. sal sammen med sin søn, C. F. A. Han var far til bl. a. skovrider Carl Hecquet og læge C. F. A. Hecquet.
Magistraten behandlede sagen som kom op i Borgerrepræsentationen igen den 5. juli 1869:
Klagen fra Beboerne i Aabenraa over Benyttelsen af Poiitilæge Hecquets Eiendom i den nævnte Gade har været tilstillet Politidiretktøren, som har fremsendt en Udtalelse fra 3die Politiinspektør, Petersen, hvori der bl. Andet gjøres opmærkom paa, at den ene af Andragerne ikke har underskrevet Klagen, hvilket han, der selv lever af Prostitutionen, ikke heller godt kunde have gjort, og at en anden os Klagerne handler med Klæder til berygtede Fruentimmer. Klagen blev selvfølgelig henlagt.
(Dags-Telegraphen_(København) 6. juli 1869)
Magistaten tilføjede at der snart ville ske en omordning af alle prostitutionsforholdene, og der så meget desto mindre var grund til at tage hensyn til andragendet.
Gaden var også oppe i ...
Kjøbenhavns offentlige Politiret.2den Afdeling, Assessor With.Torsdagen den 3die Juni.
- - -
Til Aabenraa's øvrige Behageligheder havde Garvermester Meyer føiet den, at han mellem Kl. 12-1 om Formiddagen havde ladet ildelugtende Land flyde ud i Gadens Rendesten. Paa lignende Maade havde Garvermester Hertz vist sin Ringeagt for Rosenborggades velklingende Navn. Skjøndt det ikke kan disputeres om Smagen, førte de Tiltalte en længere Disput med de vedkommende Betjente om Lugten, idet de paastod, at Vandet ikke var ildelugtende, medens Betjentene i Henhold til deres Næsers Erfaring paastod det Modsatte. Da det nærmere skal undersøges, om det saaledes udflydte Vand henhører under den Kategori, som Sundhedsvedtægten fordrer kun maa løbe ud om Natten, blev Sagen udsat.
- - -
(Dags-Telegrapen (København) 5. juni 1869)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar