Om Bloggen

Politivennen Live Blogging er formidling af tidsskriftet Politivennen med det formål at gøre det umiddelbart tilgængeligt for et nutidigt publikum. Jeg har omskrevet artiklerne til hvad jeg opfatter som den måde skribenterne ville have formuleret sig i dag. Nutidens læsere skal ligesom datidens ikke slå op i ordbøger og leksika. Desuden er artiklerne hvor jeg har fundet det nødvendigt, forsynet med opklarende "Anmærkninger".

Historikere og andre som har behov for kilder, kan bruge Politivennen Live Bloggings registerapparat. Et lignende findes mig bekendt ikke. Men for en præcis, nøjagtig og autentisk henvisning, vil jeg anbefale at man i stedet opsøge de analoge eller digitale originaludgaver.

Politivennen var de patriotiske borgeres talerør i perioden 1798-1847Ordenshåndhævelse blev i løbet af denne periode uoverkommelig: Københavns befolkning passerede de 100.000 på vej mod de 150.000 mennesker. Man levede som sild i en tønde. Ved at anmelde "uordener" ville man henlede politiets og myndighedernes opmærksomhed på dagliglivets genvordigheder. Dette skulle fx ske ved at belære almuen om deres mange fejl og mangler. Men også borgere når de gik foran med et dårligt eksempel.

De to første udgivere Seidelin og Kristensen redigerede i de indlæg de fik såvel mundtligt som på skrift. Artiklerne er derfor i vid udstrækning redaktørernes omskrivning af disse vidnesbyrd. Derfor er Politivennens stil præget af en ret ensartet skrivestil. Ofte er klagerne rettet mod "vedkommende" (her omskrevet til de "ansvarlige"). Fra Frederik 6., Kancelliet over lokale myndigheder til private husejere. Det var næsten praktisk umuligt for redaktørerne at verificere alt, og der er eksempler på at der er blevet trykt usandheder i bladet. Der må derfor altid være forbehold, alt efter artiklens karakter om deres sandhedsværdi.

Jeg har efter bedste evne forsøgt at være tro mod skribenternes oprindelige hensigt. Hvis et ord er udskiftet med et mere moderne, har jeg linket til det oprindelige ord i Ordbog over det danske Sprog. Artiklerne er omskrevet til moderne bogstaver, retskrivning og sprogbrug, mening for mening. Overskrifter og henvisninger til originale Politivennen er dog bevaret for at skabe et "autentisk" præg. Hvis man skal bruge artiklerne som dokumentation, så brug i stedet teksten fra de originale Politivennen fra Københavns Biblioteker!

Politivennen Live Blogging er illustreret. Det var Politivennen ikke. Samtidens kunstnere fremstillede mest verden i et idylliserende lys. Meget få afbildede almindelige mennesker og oftest idealiserende uden armod og fattigdom. Jeg har bl.a. fundet billeder på Statens Museum for Kunst, Københavns Museums Væggen, Johan Jacob Bruun: Novus Atlas Daniæ (1761), Christensen og Henriques: Strøget (1931), tidsskriftet Før og Nu (1915-), Lisette Becker: Ti Dage i København og Nordsjælland i Frederik VI's tid. Høst, 1940. O. Steenberg, O.: Carter over den nye Landevei mellem Kiøbenhavn og Corsøer, 1782-1786. Desuden løse ark af P. Klæstrup (1820-1882).

Udvalget

De 2.500 artikler er skønsmæssigt omkring 10% af samtlige. De er ikke helt repræsentativt for hvad der stod i Politivennen. Nedenstående emner er repræsenteret, men ikke i det massive omfang de ellers blev behandlet i Politivennen. De skal mere stå som eksempler, der må stå for de utallige andre artikler:
  • Gentagne klager over vejforhold, fortove og trafik. Kuske og vogne. Lavt- og løsthængende skilte, gelændere, rækværk og vandpumper. Utætte tagrender. Dårlig gadebelysning. Vandkvalitet. Gadenavne og husnumre. Dyrtid. Hunde. Se Nina Søndergaard: Mephitiske dunster og møddinger. Inger Wiene: "Kiøbenhavns Folk plages tit af skidne Gader" (Historiske Meddelelser om København 2013, s. 132-164). Københavns gader indtil 1840 var typisk 6-8 m. brede, 2-3 etagers huse, brolægning i natursten lagt i ler eller jord, smalt fortov og 41 cm dyb rendesten.
  • Torvepriser på udvalgte dagligvarer er helt udeladt.
  • Lange disputter og trætter om tidstypiske emner. Efter 1819 ofte i form af artikelserier. Også med bladet Dagen, Adresseavisen og lavene. En opsummerende artikel står i Politivennen nr. 688, lørdag den 7. Marts 1829, s. 153-158: "Om Kjøbenhavns Skilderi, Dagen og Nyeste Morgenpost.".
  • Personfejder. Disputter hvor navngivne personer i lange indlæg diskuterer petitisser. Disse eskalerer fra 1825.
  • Gentagelser generelt. Ved enslydende klager har jeg enkelte steder henvist til artikler i den originale Politivennen som ikke er medtaget på denne weblog. 
  • Københavns Bombardements følger. Mangel på fx tran til lys, stenkul og andre livsfornødenheder.
  • Små afhandlinger. Især efter 1830 dukker der lange artikler op om fx homeøpati, maskiner, børneasyler, postvæsnet, trykkefrihed, tallotteriet og lignende
  • Artikler om stænderforsamlinger. Der findes andet og bedre om dette emne. Eksempler er "Angaaende Valgene af Deputerede til de raadgivende Stænder: Nogle ord til Vælgerne." i Politivennen nr. 982, lørdag den 25. oktober 1834, s. 739-747 og "Til Vælgerne af de ringere næringsdrivende Klasser i Kjøbenhavn." af Algreen-Ussing, Politivennen nr. 985, lørdag den 15. november 1834, s. 799-804) 
I nutiden kan man følge med i hvad der sker i city i månedsbladet Stræderne.

Politivennen og politiet

K. H. Seidelin var i 1799 dømt efter Trykkefrihedsordningens §17 for fornærmelige ytringer mod skibsbygger Hohlenberg (1765-1804). Hans skifter skulle herefter godkendes af politimesteren. Denne censur var skærpet til livsvarig censur 1802 hvor Seidellin blev dømt efter forordningens §12 for æreskrænkelser af postmester Bøeg. Han havde kritiseret denne for for høje takster! Efter at være afsløret som at have brugt stedsønnen som skjul, blev han i 1805 fradømt retten til at trykke (§§ 16, 19 og 20). I 1807 sad han inde i 14 dagepå vand og brød for i "Dagen" at have ytret sig om internationale forhold. Da han i 1811 fik trykkeprivilegiet tilbage, var han slidt op og døde kort tid efter.

På forsiden af Seidelins Politivennen ses derfor "Maa trykkes", underskrevet Haagen. Hans Haagen var 24. januar 1800 - 13. januar 1809 Københavns politimester. Han optræder dog helt indtil april 1809 på forsiden. Den tidligere prokurator ved Hof- og Stadsretten var en anset person i byen. Han sagde formentlig op fordi Kongen havde befalet, at en sag vedr. et stort tyveri skulle neddysses, idet tyven var en højtstående person. Dommen over Seidelin i 1807 følte han sig dog ilde over at være medskyldig i. 18. april 1814 til sin død i 1815 var han den første Politidirekteur. Herefter blev det laverestående inden for politiet, fx P. E. Bagger fra Københavns Politiret (ikke at forveksle med politimester Rasmus Langeland Bagger 1809-1814).

Politiets chefer så i øvrigt således ud:
Politichef 1815-27: Frederik Julius Kaas (også justitsminister. Embedet nedlagt 1827)
Politidirektør 1814-20: Otto Himmelstrup Hvidberg (afskediget pga uduelighed
Politidirektør 1820-34: Andreas Christian Kierulff
Politidirektør 1834-63: Christian Jacob Cosmus Bræstrup (vicepolitidirektør 1823-34)
Vicepolitidirektør 1835-69: Jan David v. Osten



Gå i Politivennens fodspor. 


Frederiksberg. Vandringsløse Tidende 12. november 2015.
Kloak, stank, lossepladser. Vandringsløse Tidende 22. april 2015.
Kirker og kirkeliv. Vandringsløse Tidende 11. marts 2014.
Møllerne på Volden. Vandringsløse Tidende 30. januar 2015.
Underklassen og de fattige. Vandringsløse Tidende 15. april 2014.
Vandforsyningen. Vandringsløse Tidende 16. januar 2014.

Printvenlig udgave på Google Drev.