Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel Kongelige Privilegerede Viborger. Sortér efter dato Vis alle opslag
Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel Kongelige Privilegerede Viborger. Sortér efter dato Vis alle opslag

03 juni 2019

Karantæne for Pest. (Efterskrift til Politivennen)

I Torsdags blev et Huus ved Holmens Kanal spærret, i hvilket en af Pesten i Algier død Skibs-Capitains Klæder vare blevne henbragte, uden i Forveien at være anordningsmæssigt behandlede. Rygtet fortalte, som sædvanligt, Sagen meget forskjelligen og tildeels meget vrangt. Men Almeenheden blev i Gaar oplyst om den rette Sammenhæng ved følgende officielle Bekjendtgjørelse: "Da et i forrige Maaned fra Vestindien hidkommet Skib havde medbragt nogle Klædningsstykker, som tilhøre en i Algier af Pesten bortrykket Skibs-Capitain, og disse Klæder vare blevne i Land bragte, uden ved Ankomsten at have været anmeldte og anordningsmæssig behandlede, er Huset No. 251 ved Holmens Canal, hvor bemeldte Klæder vare blevne indbragte, men hvor forøvrigt intet Sygdomstegn har yttret sig, i Følge den Kongelige Quarantaine-Commissions Skrivelse til mig af Gaars Dato indtil videre sperret, hvilket herved bekjendtgjøres til almindelig Efterretning. Kjøbenhavns Politikammer den 31te August 1820. Kierulf." Endnu i Dag er benævne Huus under Vagt. Den Opmærksomhed, som her er viist, er det bedste Vidnesbyrd om den Kongel. Quaraantaine-Commissions store Aarvaagenhed over den offentlige Sundhedspleie.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 6. september 1820.

Huset ved Holmens Kanal i Kjøbenhavn, hvor der var bleven bragt en Kuffert til, som havde tilhørt en Dansk Skibskapitain, der paa Reisen fra Algier var død af Pesten, men som uden Quarantainekommissionens Vidende var bleven bragt i Land, er nu efter behørig Giennemrøgning og flere Dages Spærring atter givet fri Passage. Kufferten bragtes ud paa en af Bastionerne ved Toldboden, og behandledes der efter Qvarantaineforordningens 37te Artikel. Ved det spærrede Huus havde samlet sig endeel urolig Pøbel, som af Politiet snart blev adspredt.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 16. september 1820.

Den Skibscapitain, der døde i Algier, og hvis hertil ankomne Klæder gave Anledning til Spærringen af det Huus, som hans Enke har sin Bopæl i og hvor Klæderne vare henbragte, hedte P. E. Dahl. Han var afgaaet herfra med Skibet Søblomsten, der havde Foræringer ombord til Deyen af Algier. Efter hans Ankomst til Algier fragtede Deyen Skibet for at sende en Gesandt til Constantinopel. Embasssadeuren var en Olding paa 80 Aar, som allerede adskillige Gange havde været brugt til Gesandtsskaber til Storherren. Han kom ombord med et Følge af 170 Personer, og de Foræringer, han medtog til Storsultanen, bestode i fire gamle og to unge Løver, der førtes i simple Træbure, Strudsfugle etc. Medens disse Sager indskibedes, døde Capitain Dahl ombord paa Skibet af Pesten, som herskede i Algier. Han blev bragt i Land og begraven paa Consulernes Kirkegaard, og de Sager, han havde brugt, brændte. Overtyrmanden, Hr. Sørensen, førte Skibet til Constantinnopel, hvor Embassadeuren siden døde. Også i Constantinopel rasede paa samme Tid Pesten, men i langt stærkere Grad ind i Algier, hvor der døde 70 Mennesker deraf dagligen. Den i denne uhyre Stad herskende store Ureenlighed, de usle, snævre Gader, hvor Menneskene boe tæt sammenpakkede,Tyrkernes og deres Regjerings fuldkomne Ligegyldighed for at forekomme Pesten, og deres Grille, at man hverken maa frygte eller afværge det, som Gud tilskikker os, Alt dette tilsammen er Aarsag i, at denne skrækkelige Plage endnu stedse kan anrette saa store Ødelæggelser i den ellers saa sunde beliggende Hovedstad. Den afdøde Capitain Dahls Efterladenskaber bleve hos den danske Consul i Algier, Capitain og Ridder A. Holsten, røgede og luftede, derpaa under hans Segl igjen lagte i Kufferten, og siden bragte ombord. Sørensen seilede imidlertid til St. Croix i Vestindien, og Capitain Morten Andersen hjembragte fra St. Croix Kufferten til Dahls Enke i Kjøbenhavn. Adskillige Uger efter hans Ankomst ankom Sørensen med Søblomsten, og nu var det, at Husets Spærring, som bekjendt, paafulgte. I Huset selv har der imidlertid aldrig yttret sig mindste Spor til Smitte.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 20. september 1820.

Måske er der tale om barkskibet "Søblomsten", bygget i Amerika 1808 som "Augusta", og indkøbt 1811, og brugt som vestindienfarer. Solgt til Altona i 1835.

Frederikke Dorotheas forlis og videre skæbne. (Efterskrift til Politivennen)

Skibet Frederikke Dorothea af Kiøbenhavn Capit.A. A. Rouberg, bestemt fra Rouen til Petersburg, strandede Natten mellem den 16de og 17de Sept.ved Thorsmindegab, mellem Ringkiøbing og Lemvig.
Aalborg Stifts Adresse-Avis og Avertissementstidende, 7. oktober 1820.

Saavidt vides, efter en Reisendes Udsagn, har det ved Ryssensteen indstrandede Skib fra Frankrig kuns medbragt Vahre til Forhandling i Rusland og ikke (som et indenrigsk Blad anfører) Foræringer fra det Kongelige franske til det russiske keiserlige Hof. De 2 Fruentimmer som vare med, vare franske, som havde giftet sig ed russiske Officerer, og havde været i Familiebesøg i Frankrig - Den ene af dem havde et Barn; hun turde ikke oppebie den muelige Redning, men bandt Barnet med et Schavl fast paa sin Ryg og svømmede i Land - Den anden blev reddet af Skibsfolkene. Kuns det havarerede af Ladningen blev solgt, saasom: franske koulørte og hvide Handsker, Blonder, Pyntsager, Pomade etc. Ladningen bestod endeel af Theaterdragter, der ved Søevandets Paavirkning saae meget utheatralske ud - Hele Ladningen ansloges til 50,000 Rdlr. Courant. Det Havarerede skal være blevet got betalte.
Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 7. oktober 1820.

Til at overbringe den Damepynt, som blandt flere kostbare Foræringer fra den franske Regiering til den russiske keiserlige Familie befandtes paa det nylig imellem Ringkjøbing og Lemvig indstrandede Skib, skal efter Forlydende være medbragt tre franske Modehandlerinder, hvoraf kun den ene slap herfra med Livet. Af den indehavende betydelige Ladning Champagnevin skal Toldvæsenet i Ringkiøbing have konfiskeret 150 Flasker, som vare kjøbte før Auctionen til indsmugling. Skibet er aldeles slaaet istykker
Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende, 10. oktober 1820.

Paa Gaarden Rysensteen ved Lemvig bliver Mandagen den 23de Oct. foretaget offentlig Auction over Ladningen af det den 16de Septbr. indstrandede Skib, bestaaende af: 25,740 Flasker Champagne, et stort Qvantum fiin fransk Porcellain til Thee- og Spise-Service, en Mængde laqverede Lamper, glas Lysekroner, pletterede Lysestager og Skrivertøier, uldne Tepper og Schawler, adskillige Stykker Atlask, Bomuldstøier og Tørklæder, samt desuden en vigtig Samling af forskjellige Malerier, som og et Partie fine Kobberstykker, foruden nogle sieldne Oliemalerier m. v. Betalingen erlægges contant, dog kan, imod Caution, erholdes 6 Ugers Credit.
Den Kongelige Privilegerede Viborg Samler, 11. oktober 1820.

Auctionen over Ladningen af det ved Ryssensteen indstrandede Skib, som begyndte Mandagen den 23de endtes Torsdagen den 26de Octbr. Først solgtes Bøgerne, hvoraf der var circa 1500 Nummere, hvoriblandt endeel gode og kostbare Værker, dernæst endeel havarerede Lamper, ogle ucompllette Lysekroner, tomme Kasser samt 24 Stykker Taft, og endelig 6000 Flasker Champagne istedet for 25740 Flasker. Af det averterede store Qvantum fransk Porcellain, uldne Trøier, Schawler, Kobberstykker, m.m. blev aldeles intet solgt. At Liebhaverne, som havde indfundet sig fra Sjæland og langtfraliggende Steder i Jylland og derefter forgjæves ventet i 3 Dage, mens Bøgerne og det øvrige Ragelse solgtes, fandt dem særdeles misfornøiede, vare ikke uden Grund. Nogle af dem nedlagde derfor og Protest mod Auctionens Hævelse eller i modsat Fald paastod Skadeserstatning; om de faaer den vil Tiden lære. Champagnen kostede indtil 90 Rbd. rede Sølv pr. Kasse (60 Fl.) foruden Sallarium 12 sk r. S. pr. Rbd. - En Restauratør fra Lemvig havde indfundet sig, som formodentlig gjorde god Reise, og Liebhaverne maae virkelig og yde ham Tak, da de ellers vare udsatte for Mangel.
Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 30. oktober 1820

Af et Brev fra Egnen ved Lemvig, den 14de November 1820
Udentvivl har Du allerede hørt og læst endeel om den her paa Kysten i sidstafvigte September indtrufne Stranding af en Skibsladning Modevare, Theaterstads, Damepynt, Champagneviin, Malerier, Kobbere, Bøger, Silketøier m.m., kommende fra Frankrig og bestemt til Petersborg? Vistnok er der ogsaa i den Anledning ikke lidet at fortælle, da der neppe i de senere Aar paa nogen Kant af Danmark er indtruffen en betydeligere Stranding. Uforgribelige Anmærkninger saavel over denne i Besynderlighed, som over andre her forefaldende Strandinger i almindelighed giver jeg mig til sin Tid maaskee den Frihed at meddele; I Dag blot dette. Kysten her, fra Thorsminde langs hen ad det stolte Bovbierg, har i denne Tid gienlydet af Lovtaler og Lovsange til den fortryllende undergiørende Champagneviins Priis; da selv den roelige Jyde paa Nordhavets kolde Bredder nu har lært at kiende og ære den, som en extroprobat Mirakkelessents mod al menneskelig Meen og Bræk paa Legeme og Siæl. En granskende ægte Naturphilosoph har nyeligen meddeelt mig: at han foruden at have fundet det meest evidente empiriske Beviis for den Lære, at man selv under den stiveste, af anden Spiritus bevirket, Pe??al bliver, ved at nyde en Flaske Champagne, fuldkommen ædrue, og efter Wessels Ord som man aldrig havde havt en, tillige har naaet det Held, ved denne Viin at opdage en anden mageløs og hidtil ukendt Egenskab. I det han nemlig, af Lyst til at trænge dybere ind i Naturphilosophien, anstillede det Experiment, at indtage saa stort et Qvantum, at Naturen maatte vise det tilbage, befandt han, at denne, hvilken han nu hylder som den ædleste af alle Jordens Druearter, paa Retouren yttrede samme veldædige og behagelige Virkninger paa Smagsorganet som ved Indtrædelsen, og altsaa giorde dobbelt Nytte. Med adskillige Kassers Indhold skal være foregaaet Metamorphoser, der vække Forundring; ja Champagnevinen i tilproppede, med Staaltraad og Harpix tilbørligen forvoxede Flasker har endog, efter Sigende, ventelig af fransk Høflighed, allerydmygst antaget Skikkelse af ærlig dansk Finkel, og udføre Rollen med frappanteste Lighed. Hvorledes vi i øvrigt vide at anvende og sætte Priis paa de os beskierede Rariteter vil Du, blandt andet, see af Følgende: En Havboe, som fik et Stykke fiin fransk Ost, tog det for Sæbe, indsmurte Skiæget dermed, og kunde ikke noksom undre sig over, at Sausen paa ingen Maade var at bringe i Skum; en anden aad derimod med hierteligste Appetit et Stykke Sæbe i den fulde Overbeviisning, at det var den kosteligste Ost; vellugtende Vaskekiid i smukke Papirsæsker indtager man portionsviis i Brændeviin, som et ypperligt Sundhedsmiddel. Skiøndt der ved de Auctioner, der over Ladningen ere holdte paa Ryssensteen, en lille, forældet, i gothisk Smag opført, Herregaardsbygning, der bekiendt under Titel af Bøvling Slot nu Sæde for en Hog??ikke nær, hvilket Du har seet af Hempels Avis No. 153, blev solgt saa meget som der offentligen var averteret, og ihvorvel de langveis fra komne Auctionsgiester, hvis ikke en barmhiertig Lemviger med mueligste Geskieftighed og Omhu havde antaget sig deres Tarv og Trang, og i et ham anviist, desuden til Giemmested for Tørv og Kaartofler afbenyttet, Locale restaureret og holdt dem ilive, skulde været udsatte for at vansmægte, kan det dog ingenlunde nægtes: at for ægte Kiendere, resolute Speculantere, for Folk af Conduite, over Erfaring og raffineret Industrie var begivenheden ønskelig og Leiligheden gunstig, da selv en smagløs, erkedum, skidenkarrig og oppustet Bondeknold i roligste Mag og allerdybeste Neglige var istand til, herved at giøre sig overordentlig betydelige Fordele.
(Randers Av.)
Dagen, 9. december 1820


Plakat.
Torsdagen den 29 Marts førstkommende om Formiddagen Kl. 10 bliver efter Vedkommendes Begjæring holdt offentlig Auction paa Gaarden Ryssensteen pr. Lemvig, over den hidtil usolgte Deel af Ladningen fra det indstrandede Skib Frederikke Dorothea, bestaaende af en betydelig Deel særdeles fiin og kostbar Porcellain, nogle Stykker Madras og andre Tøier af Bomuld, endeel fine uldne Tepper og Chawler, et stort Partie udsøgte fine Kobberstykker og Tegninger, som og 58½ Kasser hvid Champagne a 60 Bouteiller pr. Kasse, med videre.
Det anførte Porcellain og Bomuldstøierne samt de uldne Tæpper og Shawler sælges til Udførsel af Landet, men det øvrige til Forblivelse i Landet mod Betaling i rede Sølv, og forøvrigt efter de Konditioner, som bekjendtgjøres paa Auctionsstedet, hvor de Lysthavende indbydes at møde. Lemvig den 1 Marts 1821. F. S. Skønau, Auctionsdirecteur.
Fyens Stifts Kongelige allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende, 9. marts 1821


Redacteurens Anmærkning.

At fremmødet til strandinger ikke altid skete af humane grunde, antyder en dom som kort forinden overgik en strandejer som havde maset sig på for at bjerge et strandet skib, imod skipperens ønske. Det ser ud til at han oven i købet havde backup fra den lokale strandridder, hvis opgave ellers var at se til at alt gik ordentligt til. Se Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 10. januar 1821:
Ved Ryssensteens Birketings Extraret er af Birkedommer Claudi den 2den August 1820, dømt saaledes: "Tiltalte Strandeier Capitain Falkenberg bør for sit urigtige Foregivende at den strandede Skipper Wedsted var syg og at han var antaget at bierge og mod Skipperens Villie samt Vagtens Erindring anmasset sig Bjergningen, bøde til harboøre Sogns Fattigkasse 10 Rbd. Sølv og Strandrider Søren Mølgaard ligeledes for sin Benægtelse ikke at ville forklare under Forhøret, hvor han havde faaet de til Reengjørelse leverede Syenaale, at erlægge i Mulct til Harboøre Fattigkasse 2 Rbd. Sølv; endelig bør Capitain Falkenberg betale Actor Prokurator Skaaning udi Salarium for Sagens Førelse 20 Rbd. Sølv, som alt udredes inden 3de Solemærker efter denne Doms lovlige Forkyndelse, under Lovens videre Tvang. Hvorimod tiltalte Strandeier Capitain Falkenberg og Strandrider Søren Mølgaard for Actors videre Tiltale i denne Sag bør frie at være"

12 september 2018

Uhre. (Efterskrift til Politivennen)

4 Uhrmagere i Aalborg, advare vidtløftigen i Aalborg Avis No. 19 Ukyndige imod adskillige selvgjorte Uhrmagere eller Fuskere og Uhrfordærvere og nævner nogle af dem, saasom: I Aalborg forrige Muursvend, nu Marchandiser J. Kunts, Thomas Gjørtler i Hasseris; Skolemester Terp i Hvorup og hans Hr. Søn, en Skriverkarl. Frabedende sig videre Gjensvar og Avisfeider, raade de Fuskerne til at blive ved deres Læst - Det er underligt, at Enhver, Soldater endog iberegnede, der ej er slet og ret Bonde, endelig skal have et Uhr i Lommen, der ofte tager ligesaa stor Skade ved Stød og Uforsigtighed, som ved Uhrmageren eller Fuskeren - og endnu underligere er det, at der endda saamange af dem kunde gaae. Denne Overdaadighedsartikel er nu i vore Tider heller ikke af de mindst kostbare. (Udgiveren).

(Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 12. marts 1812)


Een af de Qvasi-Uhhrmagere i Aalborg, Joh. Kursch, har taget til Gjenmæle imod Uhrmagerne, og raader dem tilsidst: ei at befatte sig med Litteraturen, da deres Avertissment overbevisere om megen Tomhed i Naturen.

(Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 16. marts 1812)

20 juli 2018

Køkkenhave på Sprogø. (Efterskrift til Politivennen)

Paa Sprogøe have Englænderne i Sommer anlagt en heel Kjøkkenhauge, hvorfra de i Beltet liggende Krigsskibe hentede deres Madurter. Ved en beqvem Leilighed lykkedes det endelig vore Folk at ødelægge dette Anlæg. - I den senere Tid ere Postjagterne blevne eftersatte af Fjenden, saa at de undertiden have seet sig nødte til at tye ind under Batterierne.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 6. august 1810.


Foran den Kjøkkenhave de Engelske have havt i Sommer paa Sprogøe, er et Bræt opreist med den Paaskrivt: "Admmiralens Hauge"

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 20. august 1810.

03 januar 2015

Helligdagsbrøde

To søndage i træk, den 6. og 13. januar i år mellem kl. 9 og 10 om formiddagen, har undertegnede hørt en kone, der ellers kun sjældent kommer i den gade, råbe med fisk i Pilestræde. Også søndag eftermiddag den 13. december forrige år var en af vores mange visekællinger i fuldt arbejde og istemte straks uden for kirken sine nye lystige viser, da jeg gik ud af Helligåndskirken, og der hverken var messet eller sunget afslutningssalme, aftensangen var altså ikke forbi. 

Ingen kan nægte at det er en åbenbar overtrædelse af kongens love om søndagens helligholdelse. Det er en dobbelt uforskammethed af disse mennesker, at de endog tillader sig denne lovstridige opførsel i vores årvågne og virksomme politimesters nabolag, på et tidspunkt hvor de med god grund forudsætter at hans ånd er beskæftiget med dagens værdigere sysler.

Jeg er overbevist at man kun behøver at gøre denne for sit embedes pligter så nidkære mand opmærksom på det, for i fremtiden fuldstændig at blive fri for sådan profan støj under gudstjenesten. Og uden betænkeligheder bekendtgør jeg derfor offentligt disse kendsgerninger.

Pavels
Præst ved Nikolaj menighed

(Politivennen nr. 352, 18. januar 1805, s. 5592-5593)

Fiske- og skillingsvisekællingernes råben og skrigen har ikke mange chancer i nutidens Pilestræde, selv i kirketiden, mod larmen fra trafikken og de mange modeforretninger. Mange af bygningerne eksisterede imidlertid på Politivennens tid, fordi gaden blev forskånet for det store brand i 1795. Talrige artikler beretter om et livligt handelsliv under gudstjenesten, også uden for København, se fx juni 1801 om udskænkning af øl og brændevin i Karlebo.


Redacteurens Anmærkninger

Respekt for kirken

Afhang af om kirken levede op til folks forventninger til at den lagde lokaler til især fødsel/dåb, ægteskab og død. Gudstjenesten blev ikke taget alvorligt.Som generelt gennem danmarkshistorien var kirkerne ikke særlig godt besøgt. Selvom det på Politivennens tid var lovpligtigt at gå i kirke, altså religionstvang. Et massivt fravær med mellem hver 10. og hver 20. mødte op i kirken, gjorde det imidlertid umuligt at håndhæve. I Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, nr. 76, den 20. august 1804, side 1205-1208 fremgik at en hel menighed boycottede en præst (stærkt forkortet):
Svar paa et Brev fra en Ubenævnt.
Udgiveren har i disse Dage faaet et anonymt Brev, hvori der fortælles, at en Præst her i Landet har indgivet en Klage til Amtmanden, hvori han fører Anke over, at hans Sognefolk ikke ville komme i Kirken, naar han præker, og hvori han beder Amtmanden, at det maatte blive Menigheden paalagt at gaae i Kirken.
Lignende kender man fra Helsingør, og i Maribo og Nykøbing anså Den Kongelige privilegerede Viborger Samler 4. juni 1810 det for en del af tidsånden:
Som et Træk af Tidsalderens Aand  kand mældes, at 2de paa hinanden følgende Søndage har i Nykjøbing Kirke paa Falster ikke været et Menneske i Kirke og altsaa heller ingen Tale bleven holdt. - Det samme har og været Tilfældet 2de Gange i Maribo siden Nytaar. - Aftensang har i nogle Aar afskaffet sig selv, endog paa Høitidsdagene.
Senere på året kunne man i Den Kongelige privilegerede Viborger Samler 26. november 1810 læse følgende: 
At det dog virkelig maae være en Sandhed: at Mariboerne ikke ere meget for at gaae i Kirke, kan man ikke andet end troe, ved atter under 13de at læse i Stedets Avis: "Sidste Søndag var her af Mangel paa Tilhørere hverken Høimesse eller Aftensang. Mon Klubsuer, Kroehuse og Skervenzelbordene ere lige saa tomme?"
Mange der mødte op, gjorde det som visekællingen for at gøre en god handel og fordrive tiden. Ganske mange var berusede, i bedste fald for at få sig en lur. Antallet af vielser i kirken var på ca. 20 år faldet fra lidt over 1.000 til under 1.000 om året, selvom befolkningstallet samtidig steg med o. 25%. Adskillige artikler i Politivennen vidner om at gudstjenester blev betragtet som en folkeforlystelse, med kirkegængerne og præsterne som ufrivillige optrædende.

Claus Pavels (1769-1822) 

Var kapellan ved Nikolaj Menighed 1799-1805. Student i Norge 1785. Cand. theol 1789. Ophold i København. 1793-1796 prædikant i Eidanger. 1799 sognepræst i Hørsholm. Sognepræst til Aker og slotspræst på Akershus 1805-17. Derefter biskop i Bergen. Ifølge Salmonsen Leksikon, som desuden skriver:
Allerede i sin tidlige ungdom dyrkede Pavels æstetiske interesser og var på vej til at vinde et navn som digter, idet ikke få digte af ham tryktes i samtidens tidsskrifter. Større betydning i litteraturen fik han ved sine prædikener, der i stort antal er trykte dels i samlinger, dels enkeltvis.
En mere farverig beskrivelse af ham står i Dansk Biografisk Leksikon. Her står at han "spildte tiden" som ung studerende, og desuden at
P. havde et let Hoved, men var ikke anlagt paa lærde Studier og havde ved Rahbek faaet Smag paa Æsthetik, saa det væsentlig blev denne, der beskæftigede ham de 3 1/2 Aar, han havde Plads paa Elers’ Kollegium. Han skrev Digte – en Heroide i «Minerva» 1789 o. m. – og blev rost af Abrahamson og Rahbek. At Theologi og Lærdom ikke tiltrak ham, havde ogsaa sin Grund i den Smag, han fik paa de tyske eudæmonistiske Forfattere, blandt hvilke maa nævnes den berygtede C. F. Bahrdt. Endnu 1807 kunde han – i sin Avtobiografi - ikke se tilbage til disse Aar med Anger. Hans Aands og Hjærtes Kultur fremmedes – siger han – midt under Nydelsen af de uskyldigste og ædleste Glæder (dramatiske Selskaber og Klubliv). Han maatte undervise, men ansaa sig lidet skikket dertil. «Religionslærerens Kald» havde altid staaet lokkende for ham, og han har næppe tænkt sig anden Fremtid end Talerens, hvor meget han end gav sig af med at skrive Vers og Recensioner.

Nikolaj Menighed hvor Pavels var kapellan og skillingsviser havde det tilfælles i 1805 at de var på vej ud! I 1805 kom der en præcisering af Trykkefrihedsloven af 1799 om at det var forbudt at råbe med viser. Og samme år blev Nikolaj Kirkes sogn opløst og fordelt mellem Garnisons-, Helligånds-, Holmens-, Trinitatis- og Vor Frue Kirke. Snart blev området omkring kirken forvandlet til torvehandel. Restaurant Maven er opkaldt efter øgenavnet for slagterboderne på stedet. Siden har bygningen ikke fungeret som kirke. I dag er den kunsthal. Menigheden blev nedlagt. Visekællingerne fortsatte. 

Karl Friedrich Bahrdt (1741 – 1792). var en tysk teolog, forfatter og eventyrer. Han begyndte allerede som syttenårig at studere hos den ortodokse mystiker Christian August Crusius (1715–1775). Han skrev siden bøger, polemikker og en selvbiografi, som er beskrevet som "en blanding af løgne, hykleri og selv-prostitution".

28 juni 2019

Det Borgerlige Artillerie (I) 1789-1829. (Efterskrift til Politivennen)

Såvel Seidelin som Kristensen var medlemmer af det borgerlige Artilleri - og blev officerer i samme. Derfor lidt baggrundsmateriale delt i 2. Dette første er om den periode hvor Seidelin og Kristensen var med. Se anden del andetsteds på bloggen.

Københavns Borgervæbning blev oprettet 1573 med en kongelig befaling. Borgerne blev værnepligtige, så de kunne mobiliseres til byens forsvar. Derudover havde de vagttjeneste, senere også som brandkorps og ved ceremonier. Dets måske største bedrift var under Københavns Belejring 1658-1660.

Den øverstbefalende var stadsøverste eller stadsoberst.  Den første var Frederik ThuresenFra 1676 stadshauptmand. Stadshauptmanden havde bla. a. ansvar for at borgerne var i god form og havde nok ammunition i hjemmet. Han havde fra 1772 rang af oberst.

Hvert af byens kvarterer havde et kompagnier, anført af en kaptajn. Kun syge, svage eller allerede gjorde tjeneste i livgarden eller flåden kunne unddrage sig tjenesten. Derudover var der en række underofficerer og en adjudant, der eksercerede med borgerne og en mønsterskriver, der holdt overblikket over de indrullerede borgere.

Vægterkorpset fra 1683 overtog flere af borgervæbningens arbejdsopgaver, fx vagttjenesten. Nu skulle borgerne kun stå vagt i særlige nødstilfælde og fortrinsvis på byens volde.

1789 dannedes det borgerlige artilleri af J. P. B. Junge (-1807). Under medvirken af general Huth (-1806). Det bestod af 2 kompagnier, senere samme antal som infanteriet, nemlig 12, inddelt i 3 bataljoner. Uniformen bestod af det civile tøj blot med en kompagnikokarde på hatten og en rød patrontaske med det kongelige navneciffer. Under oberst Hallander blev der indført uniformer. 

På Seidelin og Kristensens tid, i 1801 blev landets borgervæbninger indrettet med to afdelinger: 1. afdeling for egentlige borgere (som den tidligere borgervæbning) og 2. afdeling for unge mænd uden borgerskab som skulle stå for deciderede militære udfald. Hvilket jo nok skyldtes at mange borgere var blevet ældre herrer.

Det borgerlige artilleri stod bag Københavns volde under bombardementet i september 1807. Den engelske general Cathcart skrev at "der maae have været et stort Antal Milits og Borgere samt anden uregulair Styrke - og - deres Stykker bleve vel betjente." Af enkeltepisoder nævnes bombenedslaget ved krudtkassen, hvor overkonstabel af det borgerlige artilleri Peter Spand og Frantz Gedei gjorde sig bemærket. I alt døde der 6 artillerister under kampene. Der var i alt 1266.

Efter Københavns belejring dannede borgerskabet et militær bestående af 10 kompagnier, anført af en kaptajn. Januar 1808 forøgedes det borgerlige artilleri med 2 kompagnier (7. og 8.). Fra 1808 foregik administrationen via en borgerlig indrulleringskommission, bestående af stadshauptmanden, byens brandmester og en deputeret fra Danske Kancelli. Februar 1808 oprettedes den første exercerskole under kommando af stabskaptajn ved 6. kompagni S. C. Wedege. Som lærere udnævntes 17. juni løjtnanterne Severin, K. Kristensen, Holm, Simonsen, Bramhelst, Roed, Matthiesen og Lindbom.

Ved stadshauptmand J. J. Mylius' død 1808 blev han afløst af Andreas Hallander. Ved hans død i 1828 blev oberstløjtnant Gabriel Wegener stadshauptmand. 1831 Bernhard Thortsen. Korpskommandør for artilleriet var Johan Philip Weilbach.

Udover 1801 og 1807 kom det borgerlige artilleri ikke i kamp. Men så sent som i 1864 regnedes det stadig som en del af forsvaret ved et eventuelt overfald på København. Det blev fx præsenteret for general de Meza som udtalte at "det maaske ikke varede længe, førend det borgerlige Artilleri kom til at virke i Forening med det kongelige til Fædrelandets Forsvar." Måske mest som en høflighedsgestus. 

I 1870 blev Københavns Borgervæbning nedlagt.


Den 20de November er ved det udi Kiøbenhavns opettede borgerlige Artillerie-Corps de Lange bestilt til Capitain ved det første Compagnie, og Peter Matthias Beenfeldt til Capitain ved det andet dito.

(De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender 1. december 1789)

Der er tale om senere hofblikkenslager (se nedenfor) Peter Mathias Beenfeldt (Bentfeldt), født  29. januar 1738. Borgerskab som blikkenslager 12. august 1765. udførte bl.a 2 moderne sirlig udarbejde blik kakkelovnsskærme i Christian IX's palæ på Amalienborg.


Dødsfald. Kiøbenhavn. Den 18 Octbr: Fassbindermester og Oberfyrverker ved det borgerlige Artillerie Hr. Johannes Dahler, 30½ Aar.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 24. oktober 1791).

Befordringer. Under 24 August sidstl. er ..... Capitainen ved det borgerlige Artillerie, Blikkenslagermester Peter Benfeldt, til at være Hofblikkenslager.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 21. november 1791).


Nyheder.

Tirsdagen den 31 Julii, H. K. H. Kronprindsens Formælingsdag, blev Grundstenen lagt til det Monument, som efter frivillig Subscription opføres ved Stadens Vesterport. H. K Høihed, som efter Indbydelse havde naadigst tilsagt at ville lægge den, ankom Kl. 5 Eftermiddag til Stedet, hvor Borgerskabet, anført af Stadshauptmanden, med deres samtlige Ober- og Underofficerer, stod under Gevær, og hvor det borgerlige Artillerie under Major Boye Junge havde taget Post i Nærheden med et Batterie Kanoner. Ved Ankomsten blev H. K. H. modtagen af Magistraten, Stadens 32 Mænd, samt af de Mænd, som bestyrelsen af Monumentets Opførelse er anbetroet, og blev hilset med Skud fra det borgerlige Artillerie under militair Musik fra Borgerskabet. da han indtraadte i et ved Indgangen for ham opslaaet Telt, hvorr de Kongel. Statsministre vare nærværende, overgaves ham, efter en kort Tiltale, en Guldplade, som i Grundstenen skulde lægges, og hvorpaa disse Ord vare indgravne:

"Aar efter Christi Fødsel 1792 satte eenige Borgere her en Støtte af Steen til Minde om deres Konges, Christian den Syvendes, Velgierninger mod Danmarks Bondestand, især ved at læse den fra Stavnsbaandet."

H. K. Høihed sted derpaa ned i Fordybningen, fulgt af dem, der havde modtaget ham, lagde Grundstenen, og i denne formeldte Gruldplade; da imidlertid det borgerlige Artillerrie atter affyrede 27 Skud, som bleve besvarte fra det Kongel. Kiøbenhavnske Skydeselskab, og fra det borgerlige Skydeselskab. Dernæst nedlagde de, som bestyre Opførelsen, H. K. Høiheds Fødsels-Medaille, ved Siden af Indskiftspladen. Da denne Høitidelighed var til Ende blev H. K. Høihed, i det han gik tilbage giennem Teltet, med erkiendtlig Ærbødighed takket; hvorefter han begav sig tilbage til Frederiksberg. Paa Tilbageveien, som paa Veien til Stedet, saluteredes fra Borger-Artilleriet, samt fra bemeldte Skydeselskaber. Ved Skydebanen traadte Fuglekongen og Selskabets Dommere ud, og ved det her moniske Selskabs Sommersted opførdes Musik, under hvilken en Mængde af Dameer fra Husets Balkonere og Vinduer nedkastede Blomster for H. K. Høihed, da han kom forbi tilbage. Høitideeligheden foregik med megen Orden i Paasyn af en overmaade stor Mængde Tilskuere.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 1. august 1792).

Brandmajor Boye Junge var leder af slukningsarbejdet ved Gammelholm i 1795. Han var på 6 ugers orlov for at tage medicin og måtte hentes på sin ejendom på Gamle Kongevej. Branden forværredes af at mandskabet nægtede at adlyde ham, før de havde fået ordre fra Holmens chef som ikke sådan var til at finde. Forvirringen gjorde at på trods af tilstrækkeligt mandskab, sprøjter osv. spredte ilden sig og blev til den store bybrand 1795. Han blev af en kommission senere anset for at gøre det for ham alt mulige for at slukke branden.


Cancelliet har forelagt Hs. Majestæt en af Chefen for det borgerlige Artilleri-Korps i Kiøbenhavn, Major Boye Junge, forfattet Plan, dette Korpses Forøgelse, m. m., betræffende, i hvilken  Anledning det har behaget Allerhøistsamme at resolvere: at det borgerlige Artilleri maa forøges med et 3die Kompagni, samt med en Premier Major, en Second Major og 3 Stabs-Officerer; Majorerne og Kapitainerne ved dette Korps ere tillige forundre saadan Rang, at hine rangere med Kapitainer, Kompagni-Cheferne med Premier Lieutenanter, og Stabs-Kapitainerne med Second-Lieutenanter i Armeen; at det skal være saavel Stadshauptmanden, som Chefen for det borgerlige Artilleri og Brand-Majoren uformeent, at foreslaae til Over-Officerer Personer, som bestode fornøden Duelighed og ere bekiendte for retskafne Mænd, hvad enten de tilforn hørte til det ene eller til det andet af disse Korps, og at de alle tre maae være berettigede, at antage Under-Officerer, Personer af et andet Korps, naar disses første Chef dertil giver sit Samtykke; atde Tambourer og Pibere ved det borgerlige Artilleri, som ikke ere Professionister og følgelig ikke kunne nyde godt af Korpsets Privilegier, maae ernære sig som Øltappere eller Høkere, uden at tage Borgerskab.

(De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender 9. februar 1801).


Under Generalitetet: ..... Den fra det borgerlige Artilleri-Korps nylig afgange Prem. Lieutenant P. Eegerod forundt Afsked med Karakter af Stabs-Kapitain, og Tilladelse at bære Feldttegnet og Korpsets Uniform.

(De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender 23. marts 1801).


Major Boye Junge og det borgerlige artilleri stod på Qvintus den 2. april 1801. Det var imidlertid ikke meget man kunne stille op derfra for at beskyde de engelske skibe. Desuden var mandskabet tilsyneladende ikke så øvede til at lave retningsforanderinger uden at komme til at ramme egne skibe. 

Under 18de September har det behaget Hs. Majestæt i Anledning af Major Boye Junges Forslag allernaadigst at befale: At det borgerlige Artilleie Corps i Kiøbenhavn skal forøges med et 4de Compagnie og at Øltappere, Marskandisere og Vertshusholdere, skulle, naar de have vundet Borgerskab, antage Tieneste derved, uden dog at fritages for de Afgivter, de som Borgere skal erlægge til Byen.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 7. oktober 1801).

Andreas Flint (1767-1824): Johan Peter Boye Junge (1735-1807). Tømrermester, officer, brandchef, København. Det Kongelige Bibliotek. Materialet er frit af ophavsret.

Den 11te blev Major Andresen, som i Stormen den 5te October tilsatte Livet paa Overfarten fra langeland til Fyen, bragt til sit Hvilested paa Assistentskirkegaarden uden for Nørreport. Det borgerlige Artilleriekorpses Underofficerer bare ham under Ledsagelse af en overordentlig Sørgeskare af alle Stænder til Graven, hvor han blev nedsat under en skiøn Sørgesang af Digteren Frankenau. Sangerinderne Mad. Frudendal og Dahlen, samt de Hrr. Frydendal og Dupuis indfandt sig uventet og forhøiede ved deres skiønne Stemmer det Rørende i denne usædvanlige Jordefærd. Endeel unge Piger bestråede Graven med Blomster. Høitideligheden endtes med 3 Salver af en Kommando af det borgerlige Artilleriekorps.

(Kongelig allernaadigst privilegerte Ribe Stifts Adresse-Aviser 16. november 1802).


Afgangne Major Andresens Begravelse, som i sidste Avis blev ommeldt, fandt Sted Torsdagen den 11te d. M., til hvilken Dag den var bleven udsat. Da Veiret var meget smukt, havde en talrig Mængde Tilskuere allerede om Morgenen tidlig forsamlet sig i Nærheden af Sørgehuset paa Hiørnet af Stranden, skraaes over for Holmens Kirke. Toget var meget glimrende. Det aabnedes af 9 Hautboister, hvis Instrumenter vare behængte med sort Flor, og som blæste Sørgemelodier. Paa dem fulgte et Kompagnie Borgerlige Artillerister, alle i deres Mundering. Næst efter blev Liigkisten baaret skifteviis af Underofficererne ved Korpset. Et talrig Følge ledsagede Liget til Jorden, og over 60 Karether kiørte bag efter. Paa assistentskirkegaarden blev afsungen en Kantate af Digteren Frankenau. Sangerinderne Mad. Frydendal og Dahlen, samt deHerr. Frydendal og Dupuis indfandt sig uventet og forhøiede ved deres skiønne Stemmer det Rørende i denne udsædvanlige Jordefærd. Endeel unge piger bestrøede graven med Blomster. Høitideligheden endtes med 3 Salver af en Commmando af det borgerlige Artilleriekorps. Samme Dags Aften blev  hos en i Hovedstaden etableret Fransk Restaurateur givet en stor Soupe til fleere end 200 af Liigskaren. Ligeledes blev  de Gemene og Underofficererne af det borgerlige Artillerie beværtede.

Skuespiller Knudsen har ogsaa ofret følgende Blomst paa afg. Major Andresens Grav:

"Første Gang Du letted mig min Kummer,
Da min Reises Maal var Konstnernavn,
Nu Du hviler født i Gravens Slummer,
Alle vi beklage her Dit Savn.

Aldrig skal jeg glemme da Du rakte
Mig din Haand, som Fædrelandets Ven,
Da paa Qvintus Du saa trofast sagde:
Knudsen! bliv, og lad os staae som Mænd.

Nyelig lød ved Modergrav min Klage,
Nu jeg sukker ved en Vens Forliis:
Ak! Andresen kommer ei tilbage,
Flyder Venskabs Taarer ham til Priis".

(Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende 17. november 1802).

I Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 10. november 1802 var aftrykt et digt af hans våbenbrødre med 8 vers.


Uddrag af Bülows Kopibog.

Nr. 10 den 8de Januar 1803.
Til Hr. Generalmajor Stricker.

Min kjære Generalmajor Stricker! Da De nu er beordret tillige med Helsingør Magistrat og Major Boye Junge at udtage Brandkorpset samt organisere det borgerlige Artilleri og om muligt at indlede det, at Borgerskabet ogsaa tager Del i dette Korps som mer hensigtsmæssig for Stedet end det nuværende borgerlige Militair; saa maa jeg paalægge Dem at lette alt til denne Hensigt og gjøre Sagen saa behagelig for Indvaanerne som muligt. At det fuldkommen ej kan opnaas ved et borgerligt Korps, er begribeligt; men dette er ej heller fornødent, da der blot udfindes, at De vide, hvad der til dens Bestemmelse udkræves, som for Exempel et borgerligt Artilleri blot det, hvad der hører til et Garnisonsartilleri i egentlig Forstand. 1)

Deres hengivne Frederik, K. P. 

1) Vedtegnet: "NB egenhændig".


Næstforrige Uge betiente det borgerlige Artilleries Over- og Underofficerer under Kommando af Major Hallander to paa Amager opkastede Batterier af 6 Kanoner 2 Morterer og 2 Haubitzer. Bomberne og Granaterne faldt til Kienderes Fornøielse særdeles vel, i Skiven traf 9 Kugler og den ene Skive blev nedskudt. Forrige Onsdag blev ligeledes manøvreret paa bemeldte Batterie under Kommando af Major Lange og man rammede udmærket vel.

(Kongelig allernaadigst privilegerte Ribe Stifts Adresse-Aviser 24. juni 1803).


Uddrag af Kommandokontorets Kopibøger.

I. Nr. 142 Kjøbenhavn den 27de Februar 1804.

Til Generalitetet.

- - -

Chefen for det borgerlige Artillerikorps her i Staden, Hr. Major Boye-Junge, skal til Belønning for hans udviste Flid ved at danne det borgerlige Artillerikorps her i Staden til et vel ordnet Korps som nu og for hans udvist Iver og Nidkjærhed ved Organisationen af Helsingørs hele Borgervæbning til et Artillerikorps, udnævnes til Obrist af Infanteriet.

Jen undlader ikke ved denne Lejlighed at berette Kollegiet, at jeg under Dags Dato har tilskrevet Kancelliet, at Major Boye Junge nu skal fratræde den ham som Chef ad interum tillagte Kommando over det borgerlige Artilleri i Helsingør. Ligeledes, at efter det nu udarbejdede Reglement, som af det danske Kancelli vil vorde Hans Majestæt Kongen forelagt til allerhøjeste Approbation, saa vil det helsingørske borgerlige Artillerikorps komme til at bestaa af 1 Chef, 1 Major, 3 Kompagnichefer, 3 Stabskapitajner, 3 Premierlieutenanter, 6 Secondlieutenanter, 1 Regimentskirurg, 1 Avditør, 6 Fyrværekre, 3 Kommandersergenter, 30 Bombarderer, 60 Oberkonstabler, 6 Tamburer, 3 Pibere og 240 Underkonstabler, som inddeles i 3 Kompagnier.

- - -

Det forstaar sig vel af sig, at saa vel Kammerherre Hauch som Major Boye Junge bærer borgerlige Epauletter, altsaa saadanne som Stadshauptmanden i Kjøbenhavn. 


Den 5 d. M. blev afg. Major ved det borgerlige Artillerie Raadmand Philip Lange begravet paa Assistents Kirkegaarden uden for Kbhvns Nørreport med Militair Honneurs.

(Kongelig allernaadigst privilegerte Ribe Stifts Adresse-Avis 12. april 1805).


Den 16 August holdtes tredie Gang Examen ved det københavnske borgerlige Artilleri, som toges af følgende Herrer Fyrverkere: Bremøe, Holm, Bech, Comistabili, Weisvigt, Warner, samt af Hr. Bombarder Bruun.

(Dagen 27. august 1805).


Den 17de og 21de dennes udmarcherede den munderede Deel af det Kbhvnske borgerlige Artillerie, i to Batailloner, til de paa Amager dertil opfatte og med Mørsere, Kanoner og Houbitser forsynede Batterier. Saavel Kast som Skud svarede til Corpsets velbekiendte Færdighed, og endskiøndt Veiret var ustadigt, samledes dog en stor Mængde Tilskuere. Den 24de mødte ogsaa den umunderede Deel af Corpset ved samme Batterier og øvedes ligeledes i at skyde til Skiven og kaste til Maalet.

(Kongelig allernaadigst privilegerte Ribe Stifts Adresse-Avis 1. august 1806).


Indenlandske Efterretninger.

Kjøbenhavn har i denne Tid tabt to af sine hæderværdigste Mænd. Den som virksom Borger og Chef for det borgerlige Artillerie saa fortjente Oberst Johan Peter Boye Junge endte sine gavnrige Dage den 22 Februari i en alder af 72 Aar. Hans stedsevarede Iver for Korpsets Dannelse og Fremskridt, og hans muntre Aands Virksomhed, der aldrig blev forstyrret ved hans høje Alder, gjør hans Gavn dobbelt smertelig og hans Minde udødeligt i alle Fædrelandsvenners Bryst. ...

(Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende 27. februar 1807).


I Gaar Formiddags blev afdøde Oberst Boye Junges Liig biesat i St. Peders Kirke her i Staden. Hans Jordefærd var meget høitidlig og ledsagedes med al den Militair-hæder, der tilkom hans høie Charge. En Bataillon af det borgerlige Artillerie, kommandeert af Hr. Major Hallander, trak Kl. 10½ under Sørgemusik op fra Laboratoriet paa Christianshavn med 3 Kanoner i Spidsen. Paa Gammel Torv opstilledes Bataillonen i Linie. Liget blev nedsat i Vognen, men af Korpsets Lieutenanter strax deraf udtaget og baaret til Kirken. Toget som gik i følgende Orden:

1) En Bataillon af Artillerie.

2) Officerer og Marskalkerne.

3) Liget, foran hvilket den ledige Ligvogn kiørte.

4) Liigfølget, som var meget talrigt og anseeligt, 

tog Veien omkring Springvandet paa Gammeltorv og derefter ned af Nørregade, hvor Bataillonerne atter opstilledes for Kirken. Kanonerne bleve stillede paa Kirkegaarden mod Kapellet, og 3de Skud blev givne med dem, da Liget var nedsat; herpaa fulgte trende Salver af den hele paraderende Bataillon. - Fra Skydebanen hædredes ogsaa med Minutskud, da den Afdøde 2 Gange har været Selskabets Konge.

(De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender 4. marts 1807).


Over-Konstabel ved det borgerlige Artillerie-Korps i Kiøbenhavn, I. Brinckmeyer, har under 16de d. M. faaet Tilladelse i en Tid af 4 Uger at forevise offentligt et optisk Theater i Kiøbstaden Helsingøer, imod at erlægge en passende Kiendelse til Stedets Fattigvæsen, efter Overenskommelse med Øvrigheden.

(De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender, 20. april 1807)


I Onsdags udmarscherede det Kiøbenhavnske borgerlige Artillerie-Corpses Over- og Underofficerer - med klingende Spil, og anførte af Chefen, Hr. Major Hallander, Kl. 7 om Morgenen, paa Amager, hvor de med 14 Kanoner og 2 Haubitzer skiøde til Skiven og kastede Granater, med den Færdighed dette Corps er bekiendt for. 2 af Skiverne bleve strax skudte ned, og maatte atter opsættes. - En stor Deel af de Hrr. Over- og Under-Officerer samledes siden paa Skydebanen, i et Vennelag, som Chefen og Hr. Major Würtzen af det Kongelige Artillerie beærede med deres Nærværelse.

(De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender 26. juni 1807).


Under Københavns bombardement besatte det borgerlige artillerikorps Københavns hovedvold. Her betjente de 27 stikker kasteskyts og 119 kanoner. 


Den 26 Sept. blev en Skræder, som staaer ved det borgerlige Artilleri og er svensk af Fødsel, arresteret paa Grund af den Mistanke, at han har syet Søemandsklæder til Marinere, som deserterede under denne Forklædning. Han blev anholdt ved Østerport, da han kom gaaende med en Mariner, som har de Klæder under Armen, han havde syet til ham.

(Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 12. oktober 1807)


Under 19de d. M. er igiennem det danske Cancellie i Kiøbenhavn udfærdiget et Reskript til Kiøbenhavns Magistrat af følgende Indhold: Da Chefen for det kiøbenhavnske borgerlige Artillerie-Corps, Major Hallander, har andraget, at der er optaget Spørgsmaal om, hvorvidt det kan tillades borgerlige Artillerister, at reise til Markederne, for der at falholde de af dem forfærdigede Vare, og han herom har forlangt Resolution, saa tilkiendegives, at, da de borgerlige Artillerister i Kiøbenhavn ere forundte Rettigheder lige med Frimestere, og det ikke kan formenes disse at reise til Markederne med deres Arbeide, bør Saadant ligeledes være Professionisterne ved det borgerlige Artillerie uformeent, til hvilken Ende det fornødne Markeds-Pas, naar dette, ved deres Chefs Vidende, forlanges, bør meddeles dem.

(De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender 26. oktober 1807).


Iblandt de talløse Bomber, Granater etc., hvormed Fienden hjemsøgte os, faldt en paa Rosenkrandses Bastion tæt ved Krudtkassen, som var vel forsynet med Karduser. Overkonstabel Peder Spang havde det Mod, at kaste sig over den med et vaadt Klæde, hvorved den blev slukket, og derved Krudtkassen sat i Sikkerhed, hvis Antændelse kunde have foraarsaget Ødelæggelse paa Bastionen. Borgerlig Artillerist Frands Gedei gik ham med lige Kiekhed tilhaande i dette farlige Arbeide. Corpsets Chef, Hr. Major Hallander, som fandt, at denne raske Handling fortiente at udmærkes lod begge kalde til sig og, i Overværelse af Stabsofficererne og Compagniecheferne forærede paa Corpsets Vegne, hver et skiønt indvendig forgyldt Sølvbæger i Form af en Vase, paa hvis ene Side var anbragt en brændende Bombe i basrelief og paa den anden den Indskrivt: "Belønning for udviist Mod", omgivet med Krigsarmatur. Omkring Randen af det ene var indgravet: "Givet af det Borgerlige Artillerie-corps i Kiøbenhavn til Overkonstabel Peder Spang." Og paa det andet: "Givet af det Borgerlige Artillerie-corps i Kiøbenhavn til Borgerlig Artillerist Frands Gedei." Paa Siden af begge: "Den 3die September 1807."

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 11. november 1807). 

Andre staver navnet Frantz Gedey.


Da en Laugsforsamling for Guldsmed Laugets Svende er berammet at holdes hos Undertegnede førstk. Fredag eftermiddag den 15 Julii Kl. 3; saa vilde de Herrer borgerlige Artillerister og Friemestere, der have Tilladelse at holde Svende, indfinde sig for at betale deres Svende de anbefalede Tidepenge, i manglende Fald om Sygdom indtræffer, under de ei det af Laden som dem tilkommer, ei heller bekommes Beviis til at reise.

Kiøbenhavn, den 13 Julii 1808
L. C. Linde
Oldermand for Guldsmed-Lauget.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 13. juli 1808)


Avancement, Forflyttelse og Afgang ved det Landmilitair-Etat.

... 8) Sec. Lieut. C. H. Seidelin af Kiøbenhavns borgerlige Artillerie udtræder formedelst svageligt Helbred af Nummer, og ansættes a la suite ved Corpset med Forbehold af Avancement efter hans Anciennitet, imod at han, efter hans Tilbud, holder uden Godtgiørelse forberedende Forelæsninger for Corpsets Underofficerer i de Dele af de mathematiske Videnskaber, som de skulle lære til deres Officeer-Examen. 9) Bombarderer C. N. Westerholt af bemeldte borgerlige Artillerie, udnævnes herved til Sec. Lieut. ved samme.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 26. februar 1810).


Under 25de Juli: 2. Ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie meddeles Premierlieutenant J. J. Lange, Afsked i Naade fra den borgerlige militaire Tjeneste. Secondlieutenant G. C. Knoblauch udnævnes til Premierlieutenant, og Commandeersergeant C. A. Siegumfeldt til Secondlieutenant.

(Dagen 5. august 1819).


Under den 2den August:

1. Ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie meddeles Capitain P. T. Høyer Majors Caracteer, Capitain A. Seidelin forsættes til Chef for det vacante 7de Compagnie, caracteriseret Capitain N. R. Bang udnævnes til Chef for deet 10de Compagnie, dog indtil videre kun med 200 Rbd. aarlig Gage, Premierlieutenant P. W. Colstrup meddeles Capitains Caracteer, Secondlieutenant C. F. Clausen udnævnes til Peremierlieutenant, og Commandeersergeant C. E. Schiøtt til Secondlieutenant.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 18. september 1820).


Under 13de Februar:

1. Premierlieutenant J. A. Ebbesen og Secondlieutenant C. L Jacobsen, begge af Kiøbenhavns borgerlige Artillerie, afskediges, efter Ansøgning og formedelst Svagelighed, i Naade fra den borgerlige militair Tjeneste, og i Anledning af denne Afgang udnævnes: Secondlieeutenant p. Petersen til Premierliuetenant, samt Fyrverker D. P. Møller og Commandeersergeant J. W. Schiøtt til Secondlieutenanter, hvorhos den ældre Underofficeer H. J. Kiempe forbeholdes Secondlieutenants Anciennetet, samtlige ved bemeldte borgerlige Artillerie. 2. Ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie skeer følgende Afgang og Avancement: Major P. F. Jacobsen og Capitain R. H. Beck, begge Compagniechefer i Corpset, afskediges i Naade fra den borgerlige militaire Tieneste, Capitain J. P Weilbach, Dannebrogsmand, meddeles Majors Caracteer de caracteriserede Captainer L. J. Maag og P. A. Colstrup udnævnes til Compagiechefer, den førstnæsvnte for 1ste og den sidstnævnte for 6te Compagnie, dog begge indtil videre kun med 200 Rbd. aarlig Gage. Secondlieutenanterne P. A. Kaarsberg og J. Eberlin til Premierlieutenanter, samt Commandeersergeanterne D. W. Klein og C. E. Heichelmann til Secondlieutenanter.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende - og Dagen -  29. marts 1822).


Under 15de Mai: ... 3. Secondlieutenant J. J. Wolff, af Kiøbenhavns borgerlige Artillerie, afskediget formedelst Svagelighed og efter Ansøgning i Naade fra den borgerlige militaire Tieneste, og Commandeersergeant C. Christensen forfremmet til Secondlieutenant ved bemeldte Artillerie.

(Dagen 5. juli 1822).


En hæderlig, virksom og brav Mand, Oberstlieutenant Wedege, er død i disse Dage. I 15 Aar havde han været exerceermester ved det borgerlige Artillerie, og saalunde givet en stor Deel af Hovedstadens Borgere den første Militairruddannelse. Som Bataillonscommandeur ved Feltartilleriet havde han erhvervet sig Kongens Bifald og Medborgeres Agtelse.

(Aalborg Stifts Kongelig allene privilegerede Jydske Efterretninger og Avertissements-Tidender, som forsendes med Brevposten overalt i Danmark og Hertugdømmene 5. maj 1823). Der er tale om Søren Christian Wedege.


Efterskrevne borgerlige Artillerister af 10de Compagnie, nemlig:

Nr. 28. hans Grabmann, fød i Ditmarsken,
Nr. 72. Ole Larsen Nærum, fød i Nærum, og 
Nr. 135. Jørgen Larsen Langesøe, fød i Laaland,

hvis Permission er udkøben, uden at de have indfundet sig ved Compagniet, eller have været at opspørge, indkaldes herved til at møde uopholdeligen hos Undertegnede.

Christianshavn, den 11te marts, 1826.

Bang.
Capt. og Chef for 10de Compagnie.
borgerlige Artillerie.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 11. marts 1826). I Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger den 22. juni 1826 ses en lignende eftersøgning af 4 jyske og sjællandske artillerister.


Avancement, Forflyttelse og Afgang ved Vor Landmilitair-Etat.

Under 23de Januar.

1. Caracteriseret Capitain ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie G. C. Knoblauch meddeles formedelst svageligt Helbred, efter Ansøgning, i Naade Afskeed fra den borgerlige militaire Tieneste. 2. Ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie skeer følgende Avancement: Capitain C. Christensen meddeles Majors Caracteer, caracteriseret Capitain C. F. Clausen udnævnes til Chef for det 8de Compagnie, Premierlieutenanterne B. P. Schmidt og P. Petersen bevilges Capitains Caracteer, Secondlieutenanterne L. W. Henriques og M. Westrup forfremmes til Premierlieutenanter, og Bombardeer B. B. Benedictson til Secondlieutenant. 

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 17. marts 1826).


Avancement, Forflyttelse og Afgang ved Vor Landmilitair-Etat.

Under 10de Mai.

4. Secondlieutenant af Kjøbenhavns borgerlige Artilleri F. F. Güllich er, efter Ansøgning og formedelst svageligt Helbred, afskediget i Naade af den borgerlige militaire Tjeneste. Ved bemældte borgerlige Artilleri ere Kommandeersergeanterne A. C. Richatt og J. P. Sielle samt Bombardererne H. F. G. Kraruk, J. Rosenkilde og A. E. Meyer udnævnte til secondlieutenanter.

(Dagen 8. juni 1826).


Under den 25de April:

... 3. Den ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie staaende caracteriserede Major H. F. Prætorius afskedigedes efter Ansøgning i Naade af den borgerlige militaire Tieneste. 4. Ved bemeldte borgerlige Artillerie skeer følgende Avancement, nemlig: Capitain J. F. Rames meddeles Majors Caracteer, caracteriseret Capitain P. Petersen udnævnes til Chef for det 12te Compagnie, dog indtil videre kun med 200 Rdd. Gage. Premierlieutenant P. C. Hagen meddeles Capitains Caracteer, Secondlieutenant N. Nørager udnævnes til Premierlieutenant og Bombardererne O. Bech og J. T. Y. Jantzen til Secondlieutenanter. ... 6. Den fra Kiøbenhavns borgerlige Artillerie afgaaede Underofficeer M. E. M. Bressendorf meddeles herved Afskeed af den borgerlige militaire Tieneste som Secondlieutenant.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 8. juni 1827).

Peter Christian Hagen døde natten mellem den 20. og 21. maj 1833, 44½ år gammel efter nogle dages sygeleje.


Under 11te Juli:

... 2. Secondlieutenant ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie C. F. Wisbye udtræder efter Ansøgning af Nummer og sættes 4 Aar a la Suite ved bemeldte borgerlige Artillerie.

Under 15de Juli:

... 2. Premierlieutenant ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie H. C. Gielstrup afskediges, efter Ansøgning og formedelst svagelighed, i Naade af den borgerlige militaire Tieneste. I Anledning deraf udnævnes Secondlieutenant E. A. Lerra til Premierlieutenant og meddeles Secondlieutenant a la suite H. P. Hansen Premierlieutenant Caracteer; begge ved bemeldte borgerlige Artillerie.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 27. juli 1827).


Naar Sorg og Bekymring gjæste vort Huus, og vi da møde kiærlig Deeltagelse, saa tiltales vort bekymrede Hjerte med Trøstens velgjørende Ord. De Følelser, som denne Deeltagelse vækker, nød jeg ved min salig KOnes Jordefærd. Med Taknemmelighed skal jeg stedse mindes den Ære, som Dhrr. Overofficierer og Underofficerer af det borgerlige Artilleri beviste hende ved at bære hendes afsjælede Legeme til Graven. Min ærbødoge Tak til disse Herrer, som til Enhver, der uanmodet ledsagede hende til hendes sidste Hvilested, modtage de her. Ligeledes takkes Hr. Dr. tehologiæ Johannsen for den Trøst og Beroligelse mit sorrigsfulde Hjerte modtog af ham ved Graven.

C. L. Rense

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 24. august 1827).


Under 22. August:

Ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie udnævnes Bombardererne H. W. Richter og N. C. Christensen til Secondlieutenanter.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 14. september 1827).


I en Alder af heimod 80 Aar er Oberstlieutenant og Bataillons Commandeur ved det kjbenhavnske borgerlige Artillerie, Joachim v. Topp, afgaaet ved Døden, og nylig fandt hans høitidelige Begravelse Sted. Fra Sørgehuset bares Liget af Lieutenanter, under Sørgemusik af det borgerlige Infanteries Musikcorps, og med et Følge af henimod 200 Personer, til Trinitais Kirke, ved hvis Indgang det borgerlige Artilleries Musikcorps var placeret. I Kirken blev Kisten nedsat foran Choret, og Hr. PRovst Øllgaard holdt en Tale over den Afdøde, hvorpaa Liget bares ud paa Kirkegaarden og Hs. Høiærværdighed forrettede Jordpaakastelsen, efter hvilken der affyredes afvexlende trende Kanonskud og trende Geværsalver af en Bataillon af det borgerlige Infanterie.

(Den til Forsendelse med Brevposterne Kongelig allernaadigst (alene) privilegerede Aarhuus Stifts-Tidende 10. januar 1828).

Se også særskilt afsnit om Andreas Hallander


Under 3die April: 1. Bataillons-Commandant ved Kjøbenhavns borgerlige Infanterie, Oberstlieutenant G. Wegener udnævnt til Stadshauptmand over Kjøbenhavns borgerlige Infanterie og Artillerie. ... 3. Bataillons-Commandeur ved Kjøbenhavns borgerlige Artillerie, Major E. L. Rense meddeele Afsked i Naade af den borgerlige militaire Tjeneste med Pension. 4. Bataillons-Commandeur ved Kjøbenhavns borgerlige Artillerie, Major J. P. Weilbach, Dannebrogsmand, meddeelt Oberstlieutenant Caracteer og udnævnt til tillige at være Commandeur for bemeldte borgerlige Artillerie. 5. Capitain og Compagniechef ved Kjøbenhavns borgerlige Artillerie A. Seidelin udnvænt til Major og Bataillons-Commandeur ved bemeldte borgerlige Artillerie.

(Dagen 10. maj 1828).


Frederiksberg Slot, den 1ste Juli:

... 5. Capitain C. F. Clausen, Compagniechef ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie, afskediget, efter Ansøgning og formedelstd Svagelighed, i Naade af den borgerlige militaire Tieneste og udnævnes caracteriseret Capitain E. R. Westerholdtd til Chef for det ottende Compagnie af bemeldte borgerlige Artillerie, dog indtil videre kun med 200 Rbd. Gage.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 11. juli 1828).


Frederiksberg Slot, den 20de August:

Secondlieutenant ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie J. R. Bach afskediges efter Ansøgning i Naade af den borgerlige militaire Tieneste med Premierlieutenants Caracteer.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 10. november 1828)


Dødsfald.

Sørgeligst bekjendtdgjøres for Slægt og Venner, at min Søn, L. M. Henriques, Garvermester og Capitain ved det borgerlige Artilleri, er ved Døden afgaaen den 27de i denne Maaned. Vi skilles ad, vi sees igjen.

J. M. Henriques.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 29. december 1828).


Under 18de Januar: .... 2. Ved Kjøbenhavns borgerlige Artillerie er Secondlieutenant a la suite C. F. Holmblad indtraadt i virkeligt Secondlieutenants Nummer, og Bombardererne P. T. Schovelin og C. L. Scheel udnævnte til Secondlieutenanter.

(Dagen 13. februar 1829).


Under 13de Marts:

... 2. Major og Compagniechef ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie C. Kristensen afskediges, efter Ansøgning og formedelst Svagelighed, i Naade af den borgerlige militaire Tieneste med Pension. 3. Premierlieutenant ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie V. W. Egeroed afskediges formedelst svagelighed i Naade af den borgerlige militaire Tieneste. 

Under 25de Marts:

1. Capitain ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie J. F. Lindblom beskikkes til tillige af være Exerceer-Inspecteur ved bemeldte borgerlige Artillerie. 2. Ved Kiøbenhavns borgerlige Artillerie meddeles Capitain P. V. Collstrup Majors Caracteer, caracteriseret Capitain E. M. Møller, Dannebrogsmand, udnævnes til Chef for 11te Compagnie, Premierlietenant H. H. Groth tillægges Capitains Caracteer og Secondlieutenant a la suite G. C. Horst Premierlieutenants Caracteer, Secondlieutenanterne H. H. Herforth og M. W. Gass forfremmes til Premierlieutenanter og Bombardererne H. J. Hansen og M. S. Winding til Secondlieutenanter. 

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 17. april 1829).


Avancement, Forflyttelse og Afgang ved Landmilitaire-Etaten.

- - -

Under 3die April: 1. Bataillons-Commandant ved Kjøbenhavns borgerlige Infanterie, Oberstlieutenant G. Wegener udnævnt til Stadshauptman over Kjøbenhavns borgerlige Infanterie og Artillerie. - - -3. Bataillons-Commandeur ved Kjøbenhavns borgerlige Artillerie, Major C. L. Rense meddeelt Afskeed i Naade af den borgerlige militaire Tjeneste med Pension. 4. Bataillons-Commandeur ved Kjøbenhavns borgerlige Artillerie, Major J P. Weilbach, Dannebrogsmand, meddeelt Oberst-lieutenants Caracteer og udnævnt til tillige at være Commandeur for bemeldte borgerlige Artillerie. 5. Capitain og Compagniechef ved Kjøbenhavns borgerlige Artillerie A. Seidelin udnævnt til Majo og Bataillons-Commandeur ved bemeldte borgerlige Artillerie. 

(Dagen 10. maj 1829).

Der var også lignende meddelser om dette efter Kristensens afgang. Men de bringes ikke her. Se også næste afsnit 1830-1849.

Se endvidere: J. Garbrecht: Sværd og Banner. Kort Historisk Beretning om H. M. Kongens Livkorps og Livjægercorps, det borgerlige Infanterie og Artillerie, samt Brandcorpset i Kjøbenhavn. 1831.

22 april 2018

Kjøbenhavns Bombardement 1807. (Eftereskrift til Politivennen)

Muurmester Schabers Gaard paa lille Kjøbmagergaden, som aldeles blev lagt i Aske under Bombardementet, kan betragtes som een af de ulykkeligste blandt de afbrændte Bygninger. Ikke en eneste af Husets Beboere fik noget af sin Eiendom reddet, og Hr. Schaber selv mistede en anseelig Samling Malerier og Konstsager.

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 102, 3 October 1807)


Paa Amalienborg, hvor de kongelige Palæer ere, skal kun være falden een Bombe; men den dræbte Generaladjutant Lindholms eneste Barn.

(Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 21. september 1807)


Under Bombardementet har man havt Prøver paa Aandsnærværelse og Uforsagthed, hvoraf ikke faa fortjene offentlig Bekjendtgjørelse. Blandt andre er følgende især mærkelig: Medens Oversprøjtemester Damborg var 8 Dage paa Vagt i Citadellet, forskaanedes hans Huus i lille Larsbjørnsstræde for Bomber. Men uagtet dette Huus havde 22 Beboere, var dog ikke en eneste af dem tilstede, for i paakommende Ildebrandstilfælde at kunne hjelpe at slukke. Endog hans Drenge, som han havde bedet om at blive ved Huset, vare gaaede ned i Kjelderen, hvor 30 Mennesker vare samlede. Den tredie Nat kom en Bombe og slog Gavlen og qvisten af Huset itu, hvorved Gangen blev spærret. Damborgs uforsagte Kone, som forgjeves havde anmodet Folk om at staae hende bi, arbeidede sig nu igjennem den trange og af søndersplittede Bræder spærrede Vei med en Spand Vand i Haanden, og slukkede Bomben, som netop var sprrungen og havde tændt Ild i en Seng. Nu løb hun ned for hurtigt at faae nogle Folk til Hjelp, og var saa lykkelig at træffe en brav Mand, som ilede med hende op paa Loftet, men i det samme de kom derop sprang atter en Bombe. Dog, det skrækkede hende ikke; hun slukkede ligesaa uforsagt denne som den forrige Bombe.

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 1, 14 October 1807)

(Red.:Vejviseren angiver en snedker, R. P. Damborg, lille Larsbjørnstræde 181 (i dag Lars Bjørnsstræde 19. Huset er fra 1797)


Bestyreren for Døvstummes Institut i Kjøbenhavn har under 26de f. M. indberettet, at han, efterat have saa meget som mueligt betrygget eet af Skoleværelserne mod Bomber, opholdt sig tillligemed alle Instituttets Elever, under den første Nat af Bombardementet i dette Værelse. Bomberne regnede fra Begyndelsen af i Gaden, saavelsom i Stiftelsens Hauge som i Nabohuse. Imellem Kl. 1 og 2 kom en Bombe ned i hans Etage, gik igjennem hans Chatoul og sprang, i det den passerede ned i Skoleværelset, hvor de alle opholdt sig og Bestyreren blev saaret. Da Bomben tændte overalt, maatte han med sin Familie og eleverne forlade Huset, af hvis Vinduer Ilden nu stod ud, men som ved Brandfolkenes Hjelp blev slukket inden ½ Time. Den anden Nat var han med Børnene paa Christianshavn. Men allerede den første Nat var der kommen saadan en Skræk i Børnene, at de zittrede hver Gang de saae en Bombe springe i Luften. Han tog derefter til Amager med dem, hvor han forblev i 12 Dage, indtil Værelserne i Institutet bleve satte nogenlunde istand igjen. Den 17de f. M. begyndte Undervisningen igjen, efterat have været standset fra midt i August.

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 2, 17 October 1807)


Den i Provstegaardens Kjelder brændte store og sttærke Jern-Stiftskiste vedkom allene Stiftsprovstiet og indeholdt mange af dets Protokoller og Documenter. Dog bleve dette Embedes betydeligste Pengepapirer og enkelte af dets Protokoller reddede i en brandfri Kjelder paa Nørregade ved Hr. Conferetsraad Holtermans Godhed. Stiftsarkivet, som ogsaa i gamle Dage kaldtes Stiftskisten, og findes hos Biskoppen, er i Behold. 

(Nyeste Skilderie af København, nr. 6, 30 October, 1807)


Iblandt flere partikulaire Efterretninger læses i Provindsialaviser ogsaa af et Fruentimmer fra Kjøbenhavn en beskuelig Beskrivelse af Tilstanden i den ulykkelige Stad, under Bombardementet. "Hvilke skrækkelige Dage vi have oplevet - hedder det - mangler jeg Ord til at udtrykke, og kan Ingen, uden den, som har været nærværende, gjøre sig noget rigtigt Begreb om. I nyere Tid haves vel ei heller noget Exempel paa, at en Stad har lidt saa meget ved et 4 Dages Bombardement, som denne, fordi man ved Fienden Overlegenhed, Trods al Garnisonens og det brave Jægerkorps's Anstrængelse, ikke havde kundet forhindre, at jo Fienden opkastede sine Forskandsninger tæt uden for Staden, hans Bomber kunde altsaa bestride hele Staden og lovede ham uden stort Tab fra sin Side en vis Seier. Resten er blot bekjendte Begivenheder. Til Slutning maler Forfattersken, hvorledes hun ved Bombernes Skin, som oplyste Mørket, forlod med sit spæde Barn paa Armen, sin Mand og Ammen Huset. "Døden var for og bag og paa alle Sider af os. Ikke langt fra Slotspladsen slaaer en Bombe ned. Skildvagten raaber til os, at vi skulde kaste os ned paa Jorden, ellers bleve vi dræbte. Jeg trykker mit Barn tæt til mig og ventede saaledes paa den kommende Død. Men S..... trækker os over paa den anden Side af Gaden; Bomben falder 10 Skridt fra os i Sidegaden ved Billes Palats, som beskyttede os for de omspringende Stykker" o.s.v.

(Nyeste Skilderie af København, nr. 6, 30 October, 1807)



Gråbrødretorv, med Ulfeldts skamstøtte til højre og tårnene fra Frue Kirke og Sankt Petri kirke bagest. (Det kongelige Bibliotek).



Næst Frue Kirke har ingen Kirke liidt mere ved Bombardementet end St. Petri. Den ødelæggelse, som indvendig er anrettet, overgaaer al Forestilling. Hele Alteret, endeel af Orgelværket og mange af Stolene ere aldeles sønderslåaaede. Bomberne ere gaaede lige ned i de dybeste Hvælvinger, og have sønderslaaet Ligkisterne. Igjennem de splittede Kister kan man endog see Ligene. Blandt Gravmælerne i Capellet have de Schulinske og Fiedlerske liidt meest. Et kostbart Malerie af Krok, forestillende Christi Opstandelse, som Menigheden har været budet 1000 Rdlr. for, og Altertavlen af samme Mester, ere aldeles sønderrevne. Man regner, at der ialt er faldet over 500 Bomber, foruden Brandraquetter etc. ned i denne Kirke, som maa have været en bestemt Sigtepunkt for Fienden. I Capelhvelvingerne ligge mangfoldige Bomber og Kugler af hvert Slags. Alting ligger forstyrret imellem hinanden. Anmelderen stødte med Foden paa den berømte Jomfru Bihls Ligplade, der formodentlig er bleven kastet i Veiret, da en Bombe faldt ned i Capellet og sønderslog hendes Ligkiste. Det besynderligste er, at denne Kirke, trods denne Bomberegn, dog blev sparet for Luerne; vel opkom der Ild indvendig, men den blev strax slukket igjen. Der er kun svag Udsigt til at denne gamle og i mange Henseender smykke Bygning kan blive istandsat igjen. Man har beregnet, at dens Istandsættelse vilde koste imellem 30 og 40,000 Rdlr. Desuden er ogsaa St. Petri og Thyms Pleiehuus i Larsleistræde afbrændt. Lemmerne have nu faaet Plads i det Peltiske Hospital, som lykkeligviis undgik Ødelæggelse. - Paa Kirkegaarden er der ligeledes faldet en Mængde Bomber og Kugler, som deels have sønderslaaet Ligstene, deels boret sig ned i Jorden.

(Nyeste Skilderie af København, nr. 8, 7 November, 1807)


Een af de offentlige Bygninger, som baade i den store Ildebrand og under Bombardementet har undgaaet den truende Fare, at blive ødelagt, er det Kongelige Skuespilhuus. Endskjønt Bomberne regnede ned i Gjethuset, faldt der dog kun et eneste Bombestykke i Theaterbygningen, og foraarsagede ingen synderlig Skade.

(Nyeste Skilderie af København, nr. 8, 7 November, 1807)


I det forrige dramatiske Selskabs Værelser i store Kongensgade have Bomberne især anrettet stor Ødelæggelse. I alt faldt der 18 Bomber, af hvilke een faldt i et Værelse, hvor ti Mennesker befandt sig, uden dog at tilføie nogen af dem nogen Skade. Det er nu anden Gang, at dette Selskab har maattet friste en saa haard Skjebne. I den store Ildebrand 1795 bleve deres Værelser i Frederiksberggaden ødelagte. Det er nu opløst, efterat det i en Række af 25 Aar har havt første Rang blandt alle Hovedstadens dramatiske Selskaber, og leveret den Kongelige Skueplads adskillige gode Subjecter.

H. H. Prinds Christian og Gemalinde er ankommen i Gaar til Kjøbenhavn. Hs. Hds. Palais er bleven istandsat. En svær Bombe var faldet i Hovedgangen, og anrettet betydelig Skade. En anden, som var faldet i Bibliotheket, havde kastet adskillige Hylder omkuld og beskadiget endeel Bøger.

(Nyeste Skilderie af København, nr. 10, 14 November, 1807)