- Man har gjort os opmærksom paa, at den Rende, som løber langs med Philosophgangen, og isærdeleshed Udløbsgrøften mellem det forrige Blaa Taarn og Bryghuset ved Langebro, udbreder en saa pestagtig Stank, at det er umuligt for Beboerne i Nabolauget at aabne Vinduerne. Vi anmode derfor vedkommende Autoritet om at sørge for en hurtig afhjelpning af dette Onde.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 2. juli 1853, 2. udgave).
Mens de fleste slamkister her i staden har fået en forandret og forbedret indretning, har man ganske og aldeles undladt at give en af byens største og ældre vandafløbskanaler en lignende forbedring. I Filosofgangen har i århundreder været en sådan åbentstående indretning der er til megen vansir for den ældgamle filosof som med stoisk tålmodighed i den lange række af år har indåndet dens pestagtige dunster og set på de mangfoldige gennem denne kanalflydende uhumskheder. De omkringboende hus- og gårdejere har længe sukkende ventet at man dog engang ville befri dem fra denne fæle, gabende og stinkende kloak, men det er altid blevet skuffede i dette håb. Betragter man hele anlægget lige fra tværbrættet ved Løngangsstræde til den ophøjede, halsbrækkende stenbro, da vil man finde alt i så skøn orden at der er megen grund til tvivl om at man befinder sig i en smuk hoved- og residensstad.
Det er i øvrigt at undres over at ikke flere børn er styrtede i denne kloak og der har brækket arme og ben.
Rigtig nok faldt 2 børn søndag den 6. dennes ned i denne pestgrav, dog fik de ingen skade på lemmerne, de slap med skrækken og med de tilsølede klæder. Men det er ikke afgjort at alle kan slippe så heldigt.
Dersom det altså ikke er muligt ganske at bortskaffe denne højst væmmelige kanal, burde man dog sørge for at forebygge at hverken børn eller nogen af de mange aldrende mennesker der dagligt besøger dette sted, kan komme til skade ved at styrte ned i den, hvilket kan ske ved at dække den med forsvarlige brædder. Men derved bør ikke tøves til barnet er druknet.
Filosofgangens øvrige hårde trang overlades til brolægningsvæsnets gunstige forsorg.
(Politivennen nr. 1131, Løverdagen, den 2den September 1837. Side 549-551)
Ved det nye gymnastikhus ved Filosofgangen indfinder sig dagligt når det er solskin et antal lange, pjaltede dagdrivere der her især i middagsstunden og henad eftermiddag, udhviler deres dovne kroppe i det grønne. At de alle er besværede med en vis indkvartering, viser den uafbrudt riven og skutten, og skønt de er unge, efter udseende stærke karle, tror man dog ikke de hverken ønsker eller kan arbejde, da de alle i større eller mindre grad har den rystende syge (delirium tremens).
Da de næsten dagligt afstedkommer de afskyeligste uordener med slagsmål og ved at udskælde de forbigående, var det inderligt at ønske at vort raske politi ville se lidt ind til dem - men kraftigt måtte det være, for uden grov konfekt er alt uforståeligt for disse spyfluer for borgerfreden.
(Politivennen nr. 911, Løverdagen, den 15de Juni, 1833. Side 409-410)
Filosofgangen er jo som bekendt en ret vakker gang. Men det er ikke sjældent at man der træffer hele skarer af tiggere der plager enhver nogenlunde anstændig klædt person om gave til brød etc. Det var at ønske at denne uskik kunne hæves. For det er dog meget ubehageligt at blive forfulgt af tiggerdrenge hele gangen igennem, når man just ikke har en 2 skilling ved hånden til at affærdige dem med. Den vedvarende riden og gallopperen er tillige med kørslen ikke alene til ødelæggelse for gangen, men også til fare for de gående. Det var derfor også at ønske at der her som andre steder, måtte blive opsat et sort bræt med den indskrift: "At Filosofgangen alene er for fodgængere og ikke for kørende eller ridende". Et ønske så meget rimeligere som en velbrolagt gade ligger lige ved siden af den.
(Politivennen nr. 855, Løverdagen den 19de Mai 1832, s. 334-335).
1) Som bekendt er slamkisten langs med det kongelige hømagasin belagt med brædder. en foranstaltning som ingen kan indvende noget imod hvis de NB var således fastslået at ingen ulykke kunne afstedkommes ved at betræde dem. Dette er imidlertid ikke tilfældet, og indsenderen blev fredag den 20. dennes overbevist derom på en højst ubehagelig måde, idet han ved at betræde et par af disse brædder, sank ned i den særdeles dybe slamkiste til over skulderen, og blev på det væmmeligste tilsølet, hvorved han dog ikke tilføjedes nogen anden skade end den hans klæder tog. Var en pige der mødte indsenderen, med et barn på armen kommet et par minutter før, havde hun været udsat for en lignende, ja rimeligvis endog for en større fare, da hun næppe havde været i stand til ved egen hjælp at komme op igen.
Man anmoder derfor om at denne farlige mangel afhjælpes snarest muligt.
2) Forleden eftermiddag gik anmelderen over de brædder som ligger langs med hømagasinet, og da han næsten var ved enden af dem, gik der et bræt itu under ham, så at han faldt gennem lige til skuldrene. til lykke holdt han sig på albuerne, og slap på denne måde for at plumpe i det så vidt han ved nogle alen dybe mudder. Med børn som faldt i, ville det være ude, og selv voksne turde vel have grund til at frygte for at omkomme i mudderet. Man tør da sikkert vente at den liste der mangler, på det hurtigste bliver istandsat så at fold uden fare tør gå ad denne vej.
(Politivennen nr. 805, Løverdagen den 4de juni 1831, s. 389-390)
I Politivennen nr. 808, 25. juni 1831, s. 459 bekendtgjordes at brædderne over slamkisten nu var bragt i fast leje.
2) Høtorvet (mellem Vesterport og Vartov) har i sommer mere lignet en pøl end et torv. Vedkommende bedes at lade det fede møg som vist nok mange jordbruger ønsker, bortkøres og derimod tør fyldning påføres, hvortil jo kunne anvendes det murgrus der falder ved Vesterports og rådstuens reparation. For det svineri som nu er på torvet, afgiver et væmmeligt skue, findes ved en af stadens første porte, og står kun lidt i harmoni med at denne port fører til kongens sommerresidens.
3) Dersom ikke først ben skal brækkes i det store hul som er ved slamkisten hvorover man går ned fra Filosofgangen til Farvergade, må det uden ophold istandsættes.
(Politivennen nr. 765, Løverdagen den 28de August 1830, s. 556)
Såfremt man ville nævnte noget der i vore dage betegnede den tid i hvilken København med hensyn til urenlighed og ligegyldighed for indbyggernes vel lignende alle af fattige landsbyer eller fiskerlejer nys opkomne stæder, da måtte dette være den åbne kloak der fra hjørnet af Farvergade langs med Filosofgangen skal føre urenligheden til Kalvebod Strand, og som om sommeren ved den mest utålelige lugt fordærver en af stadens smukkeste spadseregange, forpester til tilstødende kvarter af byen, og altid især på mørke aftner, sætter de passerendes liv og lemmer i fare.
Med rette må man vel undre sig over endnu i landets hovedstad at forefinde en sådan levning fra en mindre kultiveret tid. Vel må man spørge hvorledes det så længe har kunnet tåles at en stensat åben grøft i hvilken børn og aldrende folk ofte har tilsat liv eller lemmer, ikke er blevet bortskaffet, hvorledes det har været muligt at sådan for en hoved- og residensstad højst usømmelig kloak mere har kunnet undgå den almene opmærksomhed, end så mange mindre betydelige mangler der til gavn for det offentlige er blevet omtalt i dette blad. Hvorledes endelig alle lignende gemmesteder for urenlighed, fx ved Det Kongelige Teater, på esplanaden, på Vesterbro, på Blegdamsvej og flere efterhånden er forsvundet, og denne den værste af dem alle endnu i nærheden af den genrejste kongeborg, står urørt som en bebrejdelse mod vor tidsalders smag og sans for det bedre.
Dog, når end ikke en hovedforandring - som den offentlige mening længe har ønsket - derved hidtil var blevet iværksat, burde vel i det mindste være draget omsorg for at grøften altid svarede til sin bestemmelse: at være afledningskanal. Men da gadedrengene har tiltaget sig den mest frie rådighed over grøften, der især tjener dem til alle mulige gymnastiske øvelser, og på flere steder har kastet jord, kampesten, døde hunde og katte m.m. derned, så er derved vandets løb aldeles standset. Og de særskilte sumpe må enten lidt efter lidt optørres af sommerheden eller optages af jorden.
Rygtet siger at årsagen hvorfor beboerne ved Filosofgangen hidtil ikke har set deres rimelige misfornøjelse over usundheden og besværligheden af nævnte grøft afhjulpet, til dels skal ligge deri at der er tvivl om hvilken autoritet det egentlig pålægger at foranstalte forbedringen iværksat? Men efter det kendskab man har til offentlige autoriteter, tør man med grund forudsætte at rsagen til meningsforskellen mellem dem desangående vel kun må søges deri at enhver af dem fremfor den anden ønsker at tilegne sig det fortjenstlige der ligger i at sørge for stadens forskønnelse og borgernes sundhed, men ingenlunde enten i uopmærksomhed eller utidig sparelyst, der dog engang må vige for et velgørende magtsprog af den højeste autoritet som aldrig har lukket øjet for undersåtternes begrundede klager.
(Politivennen nr. 704, Løverdagen den 27de Juni 1829, s. 419-422)
Anmelderen som bor på hjørnet af Løngangsstræde og Filosofgangen, har ofte med megen misfornøjelse set at flere uopdragne gadedrenge driver usømmelig spøg i Filosofgangen på strøget mellem Løngangsstræde og Stormgade, dels ved at kaste med sten og jordklumper efter honette spadserende, især damer, dels ved at kaste sten og træstykker op i de træer der står i Filosofgangen, hvorved de tynde grene og unge blade nedkastes, dels ved at rokke på et lille ungt træ som står uden for anmelderens bolig, og at klynge sig op ad dets spæde stamme hvorved roden til dette unge og nydelige træ løsnes og beskadiges så at det til sidst må gå ud. Og endelig kryber disse uvorne drenge op og ned ad den nyligt istandsatte voldbastion. Disse uordener foregår mest i middagsstunden og om aftenen mellem 6 og 8. Ved at underrette politiet herom drages ikke i tvivl at jo nogle af sammes betjente beordres til nævnte sted på de anførte tider for at patruljere, og de ville da blive overbevist om anmelderens sandhed. At betjentene gik i civile klæder var det bedste, for så kunne de som ukendte af disse drenge bedst se og straffe uordenerne med stokke- eller piskeslag hvilke anmelderen anser for de rigtigste og kraftigste midler til at tæmme disse galninges kådhed.
(Politivennen nr. 656, Løverdagen den 26de Juli 1828, s. 486-487)
Fredag den 10. dennes henimod aften på hvilken tid en del mennesker, især børn, samles i Filosofgangen for at glæde sig i den frie natur, indtraf den ulykke på det sted at et par heste løb løbske med en vogn, hvorved et pigebarn på henved 6 år blev kørt ihjel på stedet. Denne sørgelige tildragelse har ledt indsenderen heraf - som før ligeledes har været vidne til at løbske heste har passeret nævnte sted - på den tanke at fremkomme med et forslag til lignende ulykkers forebyggelse i fremtiden, og består af dette: At Filosofgangen måtte gives et forsvarligt rækværk, lig det som er anbragt langs med esplanaden ud til Esplanaden: fra bommen ved Vesperport til bommen ved Ny Kongensgade. Man vil måske kunne indvende at sådant ikke var nødvendigt fra hjørnet af Farvergade til sidstnævnte bom, da der på dette strøg findes en grøft. Men da denne ikke er bredere end end rendesten, og har flere overgange, er det indlysende at det er meget let overvindelig hindring for heste i forvildet tilstand. En bom måtte anbringes lige for Lavendelstræde, for opkørslen til møllen hvortil den den der posterede skildvagt kunne have nøgle, og måtte for resten rækværket have de fornødne indgange eller åbninger for fodgængere, men tillige slutte så tæt til de forskelige bomme at den tilsigtede nytte blev opnået. Da vedkommende autoriteter altid er villige til at fremme gavnlige indretninger for staden, så håber man at dette forslag også vil måde fortjent opmærksomhed.
(Politivennen nr. 495. Løverdagen den 2den Juli 1825, s. 9798-9800)
Den 17. juli om aftenen kom indsenderen forbi den langs med Filosofgangen løbende dybe grøft og så der en mængde mennesker forsamlede i anledning af at barnevogn med 2 små børn var væltet ned i grøften. Børnene havde øjensynlig været i livsfare og vognen lå oven på dem. Kort før har indsenderen set en dreng falde deri. Denne var stor nok til at hjælpe sig selv op, men hans klæder fik han ødelagt. For nu at se sådanne uheld forebyggede for fremtiden, kan indsenderen ikke undlade at anmode de ansvarlige under hvis tilsyn dette fordærvelige svælg ligger, om at denne grøft må blive belagt med brædder, hvilket tillige ville medføre det gode at man mindre ville besværes af den ubehagelige stank af det deri stående mudrede vand der på varme dage er så væmmeligt, såvel for de nærboende som for dem der benytter den skønne gang til en vederkvægende spadseretur.
(Politivennen nr. 343. Løverdagen den 27de Julii 1822, s. 5554-5555).
Det stykke af Filosofgangen fra Vesterport til den første bom, omtrent en snes skridt, befinder sig i fugtigt vejr i en så ufremkommelig tilstand at man ikke sjældent ser folk, især fruentimmer med sko på når de kommer til dette sted at være nødsagede til at tilbagelægge den engang passerede vej af FIlosofgangen for fra Vartov af at kunne fortsætte deres tur ad Halmtovers fortov. Det var derfor ønskeligt om føromtalte terræn enten måtte blive brolagt eller tilbørligt opfyldt og få vandafløb så det kunne være passabelt i vådt vejr, såvel som den øvrige del af omtalte alle. Årsagen til den lange omvej man nødes at gøre, kunne vel også være lidt opmærksomhed værd, og er nemlig denne: Den del af Halmtorvet som grænser nærmest til Filosofgangen og som udgør omtrent torvets halve del, har i mands minde ikke været brolagt, og danner som en følge heraf i regnvejr et næsten overalt ufremkommeligt morads, i sandhed ikke det behageligste skue for den der er vant til at se det, men endnu mindre for fremmede rejsende der daglig passerer Vesterport. Mon man derfor ikke turde håbe snarest muligt at se den hidtil ubrolagt del af torvet såvel til zir for samme, som også til stor gavn, brolagt?
(Politivennen nr. 273. Løverdagen den 24de Marts 1821, s. 4399-4400).
Hullet blev istandsat ugen efter, ifølge en bekendtgørelse i Politivennen.
Foruden den betydelige skade som både drenge daglig upåanket tilføjer volden og træerne i Filosofgangen, den støj hvormed de foruroliger nabolaget og den som ønsker at benytte promenaden samme steds, har nu et stort antal gadedrenge i den senere tid fra om eftermiddagen til sent om aftenen fundet på at lege top som de fremdriver med en pisk, hvorved ikke alene spadserende hindres, men tillige de forbigående udsættes for at få en psikesnert i ansigtet. Man tror derfor at almenheden bevises en tjeneste ved offentliggørelsen af en uskik som så meget strider mod den gode orden der bør herske på en offentlig spadseregang, og man kan ingen lunde et øjeblik drage i tvivl at de ansvarlige vil standse dette uvæsen, hvilket om samme vedvarede let kunne forvolde ulempe. Den så vel fortjente opmærksomhed og gode modtagelse som hovedstadens indbyggere skænker Politivennens bemærkninger og de ypperlige virkninger samme daglig frembringer, foranledigede derfor anmelderen heraf at nedskrive disse linjer til indrykkelse i før nævnte gavnlige blad, håbende tillidsfuld at de må fortjene opmærksomhed.
Politivennen nr. 233. Løverdagen den 17de Juni 1820, s. 3772-3773. Fejlagtigt angivet som 3173)
Lige inden for Vesterport findes en plads langs med Filosofgangen over til gaden fra portvejen omtrent til enden af Lavendelstræde, hvilket synes endnu aldrig at have været brolagt. Den udgør en del af Halmtorvet, blev før brugt til hestetorv, nu holdes her hø- og halmmarked. I tørt vejr opstår ved færdsel herover (og denne er ikke ubetydelig), en for de nærboende og forbipasserende ubehagelige støv, men i vådt vejr og det endog om sommeren, frembyder denne plads et væmmeligt og ufremkommeligt uføre. Således nu da dette skrive (den 13. maj) er den opfyldt med store vandhuller, ovenpå hvilke gammel halm og anden urenlighed svømmer. Markedsgæsterne trasker med besvær i skarnet omkring vognene, og disse kan ikke komme af stedet uden at udsættes for at vælte, der når trængsel ved portvejen opstår, da heller ikke så sjældent sker. Ved vagten holder just nu en rejsendes ekvipage, og den ankommende betragter med tilsyneladende forundring denne, til de omgivende huses temmeligt smukke udseende, og stadens hovedentre lidet svarende torveplads.
Da ovenanførte er den bogstavelige sandhed og at sådant uføre er lige så besværligt for de torvesøgende (for pladsen til markedet er uden dette jordsmons benyttelse aldeles utilstrækkelig) som det upassende findes netop lige ved hovedentreen af staden, så kan det ikke andet end synes højst forunderligt at så mange år er gået uden at man har søgt at råde bod herpå, og det synes derfor ikke ubetimeligt at bringe denne sag i vedkommendes erindring til snarest mulig afhjælpning.
Anden foranstaltning (fx planering og beplanting) end en simpel brolægning ligesom på de andre torve, skønnes her hverken hensigtsmæssig eller smuk, og en sådan brolægning formodes ikke at ville udfordre meget betydelige omkostninger, såsom pladsen ikke er synderlig stor, og ingen kostbare trottoirs skønnes her fornødne. I al fald ville det af stadens indbyggere der om sommeren så idelig passerer over og forbi denne plads, vist mindre savnes om en eller anden sidegades omlægning måtte udsættes, for at dette torv kunne uuopholdeligt bringes i en passabel og øjet mindre stødende tilstand.
(Politivennen nr. 229. Løverdagen den 20de Maj 1820, s. 3703-3705)
Overbevist om at vores velvillige kommandant med glæde anvender den rettighed hans ophøjede post giver ham til at forunde en stor del familier lejlighed til en behagelig spadseretur for dem og deres børn, hvor sådant kan ske uden noget urimeligt indgreb i andres rettigheder, vover indsenderen der bor og i en række af år har boet, ved Filosofgangen at bede eller forestille om det ikke måtte forbydes de mange herrer og ikke herrer som uafbrudt gennemfarer nævnte alle, således at man ikke uden stor ængstelse tør passere samme, og endnu mindre lade børn nyde den frie luft der. At de herrer beridere hvis det er nødvendigt for dem, vedbliver at nyde denne ret, vil ikke have nogen fare til følge, da disse ved at behandle deres heste og indsenderen har desuden set med hvilken opmærksomhed hr. overberider Schiøtt undgår at genere de spadserende.
(Politivennen nr. 180, Løverdagen den 12de Juni 1819, s. 2902-2903)
Det synes pligt at gøre de ansvarlige opmærksomme på at det er aldeles umuligt at de hist og her fra Prinsensgade til Vesterport plantede unge træer kan nå fremvækst så længe det uhindret tillades at nehænge dem med klædesnore og svært linned hvorved rødderne daglig løsnes. Således er der ikke langt fra Vesterports vagt for nyligt plantet 2 stk. der ved denne daglige mishandling begge er løse.
Det synes tigtigt at det pålagdes vagterne at hæmme denne uorden. Ligesom også at skildvagterne afværgede den skade voldene lider ved at drengene morer sig med at glide ned af dem. Da nok ingen af delen bør være tilfældet.
(Politivennen nr. 422, 25. maj 1806, side 6706-6707)
