Uordener.

2) Høtorvet (mellem Vesterport og Vartov) har i sommer mere lignet en pøl end et torv. Vedkommende bedes at lade det fede møg som vist nok mange jordbruger ønsker, bortkøres og derimod tør fyldning påføres, hvortil jo kunne anvendes det murgrus der falder ved Vesterports og rådstuens reparation. For det svineri som nu er på torvet, afgiver et væmmeligt skue, findes ved en af stadens første porte, og står kun lidt i harmoni med at denne port fører til kongens sommerresidens.

3) Dersom ikke først ben skal brækkes i det store hul som er ved slamkisten hvorover man går ned fra Filosofgangen til Farvergade, må det uden ophold istandsættes.

(Politivennen nr. 765, Løverdagen den 28de August 1830, s. 556)

En slem Mødding paa Halmtorvet.

På Halmtorvet, eller rettere sagt Høtorvet, findes et stykke som støder op til volden der i sandhed fortjener navn af en mødding. At det ikke hører til stadens grund, må man slutte sig til da det ikke er brolagt. Men at det skulle være aldeles herreløst, kan indsenderen heller ikke tro, men at der dog vist nok må findes en eller anden offentlig autoritet som vedkender sig samme. 

Som en følge heraf mener indsenderen at dette sted ikke mere end ethvert andet offentligt torv er fritaget for at blive holdt rent. At dette ikke er tilfældet, kan indsenderen med samtlige omkring boende bedst bevidne, da der i dette år ikke er bortkørt et eneste læs af den megen gødning som 2 gange ugentligt opdynges på dette sted af de mange bønderheste på torvet, og hvilket naturligvis for de i nærheden boende medfører en usund luft når vinden blæser over på husene, for ikke at tale om det ubehagelige indtryk det må gøre på enhver fremmed tilrejsende som er det første sted han nødvendigvis må kaste sine øjne på når han kommer ind i hovedstaden, og så let kan give ham anledning til et ufordelagtigt omdømme om stadens ellers i øvrigt så udmærket gode politiorden. Tillige er det til stor ulempe for de torvesøgende borgere som for at komme til at se på hølæssene, må vade i snavs op over fodtøjet. 

Indsenderen og med ham vist mange af stadens borgere, nærer derfor det håb at ovennævnte sted må blive taget i lidt nøjere betragting, og om muligt lig de andre torve blive brolagt. Men hvis dette ikke af særegne grunde kan lade sig gøre, at det dog i det mindste må blive renholdt, den gødning der ligger der blive bortkørt, og pladsen opfyldt med godt tørt grus hvoraf der i denne tid i Adresseavisen dagligt tilbydes nok til fri afhentning.

(Politivennen nr. 716, Løverdagen den 19de September 1829, s. 610-612)

En ikke ønskelig Udstilling

I to dage, nemlig tirsdag den 27. og onsdag den 28. maj har man set at der har fundet hoppebedækning sted i bastionen lige for Farvergade. Dersom vedkommende hoppers ejere tror at Vartovs gamle beboere ikke finder noget usømmeligt eller forargeligt i at sådant foretages offentligt, så må de dog betænke at denne bastion kan overskues af en stor del af Halmtorvets beboere og beboerinder, såvel som af en mængde spadserende i Filosofgangen og på volden og at mange af disse ville finde et sådant skue uanstændigt. Sådant synes så meget mindre at burde tillades på dette sted, som gardernes rideplads i nærheden er indhegnet med et højt plankeværk, og tilladelse til at afbenytte den i denne henseende ville vist ikke blive nægtet.

(Politivennen nr. 648, Løverdagen den 31te Maj 1828, s. 353-354)

Ønske angaaende bedre Orden på Høtorvet.

For nogle år tilbage holdt alle høvognene i en række fra Frederiksberggade til Lavendelstræde således at hestene stod vendt ind mod fortovet. Vognene behøvede da kun at rykke tilbage for at køre væk eftersom køberne indfandt sig til læssene. Men da færdslen på gaden ofte blev standset på grund af det, er høvognene nu blevet befalet til at holde på den modsatte side af pladsen ved Filosofgangen. Denne ændring er unægtelig meget hensigtsmæssig. Derimod er den orden som vognene nu holder på, næppe at foretrække for den hvori de før blev opstillet. For 1) de optager langt mere plads nu end før, da de på ingen måde kan rykke så tæt sammen. 2) er det meget mere besværligt for dem der holder inderst at komme ud igen 3) følger at der ofte opstår rangstrid om hvem der skal holde yderst mod torvet. For dette anses som en fordel både fordi varerne her lettere falder køberne i øjnene som også fordi vognene lettere kan køre væk.

Vægteren der skal afsige sin kendelse i denne sag, følger vel ikke altid den strengeste upartiskhed, idet nogle synes mere begunstigede end andre. Alt dette mener man bedst kan løses ved at den gamle orden bliver iagttaget, således at alle høvognene opstilles i en række med hestene vendt ud ad til gaden, da enhver vogn meget let kan køre væk og ingen vil kunne klage over forurettelse. Anmelderen har selv efter at have opskrevet disse bemærkninger været vidne til hvor nødvendig den gamle orden var for at forebygge at ikke den ene vogn ved at køre ud mellem de andre skal vælte sine sidemænd.

(Politivennen nr. 507. Løverdagen den 17de September 1825, s. 10016-10018)

"Man kan bedst løse problemet ved at den gamle orden bliver iagttaget, således at alle høvognene opstilles i en række med hestene vendt ud ad til gaden" (Et hølæs for indadgående, på vej mod Høtorvet, eller Halmtorvet nederst til venstre. Rieper 1842. Fra Lisette Becker: Ti Dage i København og Nordsjælland i Frederik VI's tid. Høst, 1940).

Redacteurens Anmærkning

Høtorvet, eller Halmtorvet lå langs det nuværende rådhus (Vester Voldgade). Da volden gik nogenlunde hvor rådhusets mure nu afgrænser gaden, var det en meget smal passage hvor også Filosofgangen forløb ned mod havnen. Allerede hundrede år før artiklen var høvognene blevet forvist fra Gammeltorv til denne plads. Pladsen var formentlig af samme bredde som nutidens Vester Voldgade. Man har tilsyneladende i stedet for som før at lade vognene stå på række, befalet at de skulle stå bag hinanden i flere rækker.

Spørgsmaal.

Hvad kan være årsag til at Halmtorvet fra Vestergade og hen til Studiestræde fejes tirsdag og fredag. Høtorvet derimod, fra Farvergade op til den østre side af Vestergade, bliver fejet hver onsdag og fredag eftermiddag, hvorefter snavset da straks bortkøres? Da en stor del af hovedstadens indbyggere, især om søndagen, hyppigt passerer førstnævnte stykke vej til Vesterport, for at komme til Frederiksberg Have, og det langt fra ikke kan være behageligt især når regnvejr indtræffer, at vade i hestemøg op til anklerne, så nærer man dette ønske at nævnte stykke, nemlig fra Vestergade og hen til Studiestræde herefter måtte blive fejer og rengjort på de samme dage som sidstnævnte stykke fra Farvergade op til den østre side af Vestergade.

(Politivennen nr. 447. Løverdagen den 24de Julii 1824, s. 9020-9021)

Slemt Uføre ved Vesterport.

Lige inden for Vesterport findes en plads langs med Filosofgangen over til gaden fra portvejen omtrent til enden af Lavendelstræde, hvilket synes endnu aldrig at have været brolagt. Den udgør en del af Halmtorvet, blev før brugt til hestetorv, nu holdes her hø- og halmmarked. I tørt vejr opstår ved færdsel herover (og denne er ikke ubetydelig), en for de nærboende og forbipasserende ubehagelige støv, men i vådt vejr og det endog om sommeren, frembyder denne plads et væmmeligt og ufremkommeligt uføre. Således nu da dette skrive (den 13. maj) er den opfyldt med store vandhuller, ovenpå hvilke gammel halm og anden urenlighed svømmer. Markedsgæsterne trasker med besvær i skarnet omkring vognene, og disse kan ikke komme af stedet uden at udsættes for at vælte, der når trængsel ved portvejen opstår, da heller ikke så sjældent sker. Ved vagten holder just nu en rejsendes ekvipage, og den ankommende betragter med tilsyneladende forundring denne, til de omgivende huses temmeligt smukke udseende, og stadens hovedentre lidet svarende torveplads.

Da ovenanførte er den bogstavelige sandhed og at sådant uføre er lige så besværligt for de torvesøgende (for pladsen til markedet er uden dette jordsmons benyttelse aldeles utilstrækkelig) som det upassende findes netop lige ved hovedentreen af staden, så kan det ikke andet end synes højst forunderligt at så mange år er gået uden at man har søgt at råde bod herpå, og det synes derfor ikke ubetimeligt at bringe denne sag i vedkommendes erindring til snarest mulig afhjælpning.

Anden foranstaltning (fx planering og beplanting) end en simpel brolægning ligesom på de andre torve, skønnes her hverken hensigtsmæssig eller smuk, og en sådan brolægning formodes ikke at ville udfordre meget betydelige omkostninger, såsom pladsen  ikke er synderlig stor, og ingen kostbare trottoirs skønnes her fornødne. I al fald ville det af stadens indbyggere der om sommeren så idelig passerer over og forbi denne plads, vist mindre savnes om en eller anden sidegades omlægning måtte udsættes, for at dette torv kunne uuopholdeligt bringes i en passabel og øjet mindre stødende tilstand.

(Politivennen nr. 229. Løverdagen den 20de Maj 1820, s. 3703-3705)