De fire Evangelisters Tegn i Granitsøjlerne. (Efterskrift til Politivennen)

K.F.U.Ms Indgang i Rosenborggade med de 4 Granitpiller.

Alle kender den karakteristiske klostertunge Portal med de 4 Granitpiller, der danner Indgangen til K. F. U. M.s Bygning i Rosenborggade.

Disse 4 svære Piller har jo hidtil været uden nogen Prydelse, men i disse Dage har K. F. U. M. modtaget Maleren Fr. Schwartz' Legat paa 10,000 Kr. til kunstnerisk Udsmykning af Pillerne.

Arbejdet vil blive udført af Professor Utzon Frank, som i de 4 Piller vil udbugge de 4 Evangelisters Tegn.

(Aftenbladet (København) 3. december 1924).

Den ene af Utzon-Franks 4 udhugninger, Matthæus. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Børnemishandling i Rosenborggade. (Efterskrift til Politivennen)

Børnemishandlerne fra Rosenborggade dømt.

Det dømte Ægtepar Madsen-Wedin. I Midten Forsvareren, Overretssagfører Bohn-Christiansen paa Domhusets Trappe.

I Gaar faldt Dommen over det mærkelige Ægtepar, Madsen-Wedin fra Rosenborggade, der den 13. April paa en oprørende brutal Maade mishandlede deres lille seksaarige Pige, idet Faderen gennempryglede Barnet paa det nøgne Legeme med en Hundepisk, medens Moderen holdt hende. Ægteparret havde privat engageret Overretssagfører Bohn-Christiansen som Forsvarer, men det var en meget utaknemlig Opgave denne havde faaet. Han havde forlangt en yderligere Vidneafhoring af Doktor Fogh fra Retsmedicinsk Institut, der først havde behandlet Barnet, men det viste sig at være et fælt Misgreb. Doktorens Forklaring tjente kun til yderligere at understrege Forældrenes raa Brutalitet, og efter dette faldt Rohn-Christiansens i sig selv meget spagfærdige Forsvarsargumenter ganske til Jorden. Han paaberaabte sig en Højesteretsdom fra 1893, hvor de Tiltalte i et lignende Tilfælde var blevet frikendt, men Dommeren oplyste ham om, at der forelaa fem Højesteretsdomme af senere Dato, der sagde det stik modsatte, saa ogsaa her var han meget uheldig.

Dommer Troels-Lund gav de unaturlige Forældre hver 30 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost, en Dom der forefaldt tilhørerne meget mild, saa det kunde derfor kun forbavse, at de dømte efter Konference med deres Sagfører, appelerede til Østre Landsret

- - -

VI havde senere en Samtale med Hr. Troels-Lund, der udtalte:

Jeg mener egentlig ikke selv at Dommen er mild - 30 Dage paa sædvanlig Fangekost svarer jo til ca 120 Dages simpelt Fængsel, men den er afsagt efter nøje Overvejelse. Jeg har forresten drøftet Sagen med Stadsadvokaten, og jeg mener Dommen er saadan, at en højere Instans hverken vil mildne eller skærpe den, men derimod give den Stadfæstelse.

(Aftenbladet (København)  4. juni 1924).

Voldshandlingen blev udført palmesøndag den 13. april 1924 mod Ebba Lisa Wedins barn Anna Lisa (6 år) af første ægteskab fordi hun havde taget en kjole forkert på og spildt en kop vand på køkkengulvet. Hun ville ikke bede om forladelse. 

Efter dommen anmeldte ægteparret den unge pige Ebba Lundin som havde foranlediget voldssagen. Hun var i mellemtiden rejst hjem til Sverige, og anklagen om at hun skulle havde stjålet nogle af fru Wedins pleureuser og bedraget parret for 4 kroner, blev afvist. 

Landsretten fordoblede den 26. juni 1924 straffen til 2 måneder. Ægteparret sproglærer Richard og Ebba Lisa ansøgte om benådning. Der blev ført en stærk agitation til støtte for ægteparret, henvendelse til justitsministeren og  Landsretten. Justitsminister Steincke nedsatte efterfølgende straffen fra 2 til 1 måneds fængsel.

Barnet blev anbragt i pleje i Nordsjælland. 

Det København, der forsvinder. (Efterskrift til Politivennen)

Skærmet af Nørrevold, værnet af Fæstningens Nørreport laa i det attende Aarhundredes Midtpunkt og Slutning en gammel rød og statelig Gaard, som knejste over alle de andre, der var af Bindingsværk og kun Smaabygninger; det var Konferensraad Bornemanns, og han havde købt den af nogle gamle Købmænd; saa langt som til 1701 rækker Skøderne tilbage.

Og saa skete det i 1794, at en Bondedreng, som kom fra Rødding og var kommet I Hørkræmmerlære her i Byen, havde arbejdet sig op fra at gaa med Trækvognen i Byen til aelv at blive Hørkræmmer, fik Raad og Evne til at købe den Del af Gaarden, hvor det morsomme gamle Pakhus ligger, til sin Forretning. Og den kaldte han med sit Fødenavn: Thøger From.

Siden købte han i 1810 Resten, hele Hjørnet med, og den gamle, kønne Købmandsgaard husede i over et Aarhundrede Slægten; thi da gamle Thøger From døde, tog hans Søn Bertram Jacob From i 1831 Gaarden i Arv, og da han i 1857 gik til sine Fædre, blev det Dattersønnen Johannes M. Holm, der saa at sige genrejste Forretningen, overtog gamle Thøger Froms Traditioner, og om han end ikke blev deputeret Borger, som man den Gang kaldte Byens 32 Mænd, blev han dog af dem, der ved deres Virke gavnede vort Land ved sit Borgersind.

Og medens Tiderne skred, vekslede Slægtens Sorger og Glæder Indenfor de gamle Mure; og vi andre, som gik forbi, saa den store Gaard, der beherskede Kvarteret, blive lille, vi saa Voldene falde og Nørreport blive sløjfet; men vi kom til at holde af Gaarden; den gav Hjørnet af Frederiksborggade og Rosenborggade Karakter. Det vil blive svært at undvære den.

Men Tiden har sine ubarmhjertige Krav; den 11. August døde Johs. Holm, ingen af hans Arvinger vil bevare Gaarden; og nu skal den sælges; i Løbet af 1913 hører den sagtens til det København, som kun vi, der holdt af den, mindes, og et stort nyt Forretningshus vil rejse sig paa dens Tomt.

Vor Tid ejer jo desværre ingen Stil!

Qvidam.

(København 12. december 1912).

Rosenborggade 1, hjørnet af Frederiksborggade set fra Kultorvet. Ingen kendte rettigheder. Kbhbilleder.

Fotoet forestiller Rosenborggade nederst mod højre, mens Frederiksborggade snitter nederste venstre hjørne. Bygningen blev schalburgteret den 22. juni 1944. 

Anker Vilhelm Frederik Bornemann (1763–1854) var blevet geheimekonferensråd i 1828. Han var søn af Vilhelm Bornemann (1731-1801). 

Købmand Thøger Dyssel From, (1744-1831). Begravet Assistenskirkegården. 1794 etablerede From sig i en købmandsgård i Rosenborggade. Formand for hørkræmmerlavet og sad i flere år i de 32 mænds forsamling.

Uskik paa Kultorvet, i Frederiksborg- og Rosenborggaden.

Det er en slem uskik at bøndervognene på hele Kultorvet, Frederiksborg-, Rosenborggaden og på flere steder køres således sammen på torvedagene at man ofte må gå en lang omvej for at komme ind i et hus og at løse heste bindes ved korte og døre så at end ikke fortovet er frit. Det ville derfor vist være godt om en torvevægter fra den tid bønderne begynder at komme til torvs, var flittigt til stede allevegne og anviste ved hvert andet eller tredje hus så megen plads at et menneske i det mindste kan komme derigennem ind på fortovet.

(Politivennen nr. 1000, Løverdagen den 28de Februar 1835, s. 135-136)

Maler C. K.: Frederiksborggade og Kultorvet set gennem Nørreport. 1837. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Læs ordentligt paa Vognen.

Fra pakhuset i Rosenborggade ser man meget ofte både fra øverste og nederste loft at der nedkastes hele bundter hør og hamp af flere lispundsvægt, samt fisk. Og da de ved dette pakhus findes et vindetov, så er det på grund heraf og for at forebygge at ingen ved sådan nedkastning for fremtiden kommer til ulykke, hvilket meget let kan ske, at man ærbødigst anmoder S. T. hr. grosserer From at indskærpe sine folk for eftertiden at nedhejse eller bære varerne til vognen i stedet for den nu anvendte og aldeles urigtige måde at kaste disse ud af lugen på vognene.

(Politivennen nr. 652, Løverdagen den 28de Juni 1828, s. 420-421)

Spærret Passage.

Ved at henlede den ansvarlige øvrigheds opmærksomhed på at passagen på hjørnet af Rosenborggade og Sankt Gertruds Stræde som oftest er aldeles spærret derved at bønder (der efter rygtet søger hos den på hjørnet af nævnte gader i gården nr. 152 boende høker) ikke alene placerer deres vogne rækkevis, dels langs i og dels tværs over disse gader, men endog fordrer hestene af foderkar, hensat på rendestensbrættet, der ligger tværs mellem disse gader, hvilket forårsager at man må gøre omvej af andre gader for at komme ind i Sankt Gertruds Stræde fra den ende, ytres tillige det ønske at denne uorden snarest muligt må blive afhjulpet.

(Politivennen nr. 650, Løverdagen den 14de Juni 1828, s. 394-395)

Bøn om Vand i Rosenborggaden.

Kun få gårde i Rosenborggade er forsynet med vand. Det samme er tilfældet med ejendommene fra hjørnet af samme gade og Gothersgade til volden. Følgen er at disse steders beboere må tiltrygle sig det fornødne vand hos dem der har det, og når det nægtes dem, kommer de i største forlegenhed da der ingen post er nærmere end på Kultorvet henimod Peter Hvitfeldts Stræde. Om torvedagen da bønderne holder der med deres heste og vogne, er vandmanglen særdeles følelig, eftersom bønderne forbruger en del vand til deres heste, og passagen er næsten stoppet af de der holdende vogne.

Manglen kunne afhjælpes når det blev tilladt at den springvandspost som står i Åbenrå, lige uden for Reformert Kirke måtte åbnes til almindeligt brug eller om vedkomende ville lade sætte en opstander på renden der fører til nævnte post. De medgående omkostninger ville de vandmanglende beboere gerne og pligtskyldigst udrede.

(Politivennen nr. 229. Løverdagen den 20de Maj 1820, s. 3714-3715)

Ubehageligheder i Rosenborggade

En meget formuende mand har det ulykkelige tilfælde, nu tredje gang i 7-8 år at falde i en periodisk sindssygdom og galskab, som efter vejrligets indflydende beskaffenhed på ham sædvanlig plejer at vare et par måneder.

De foranstaltninger som for nærværende tid er taget med ham, næst det at han efter Addresseavisen nr. 178 af stadens Magistrat viselig er erklæret umyndig indtil videre, er at han holdes under vagt i sin egen gård nr. 102, men har frihed at komme i gården og dens have, og hvor han da såvel nat som dag huserer rasende til ubehageligste uro for de omkringboende folk. Og da han, som bekendt er, ejer en bopæl på landet, hvorfra man vistnok ikke klogelig har søgt at få ham ind hertil staden, da stedet der skal have alle de mulige fordele, som kan tjene til hans helbredelse, såsom bekvemme værelser, have, skov og marker, et fersk kildebad, den sunde søluft, også meget let tilvejebringende saltvandsbad og overalt, alt det som efter omstændigheder kan synes fornøden og tjenlig for hans helbreds genkomst, som dog vist ønskes, så synes det at være underligt, at vedkommende ikke betjener sig klogelig af det nævnte sted, ved at føre ham derhen under sikker gelejde, give ham en medikus eller kirurg med for at blive hos ham, som besidder den sjælsstyrke, ikke for ukvemsord eller et håndslag at banke ham, indtil hylen og jammerskrig, men med tålmod behandle ham som et beklageligt menneske, der fortjener sand medynk, sålænge denne uheldige periode varer. Man vil hernæst agte på, om dette ufornærmelige andragende og forslag respekteres, da naboer og omkringboende ønsker sig befriede for så vigtig ubehageligheder.

(Politivennen Hæfte 5, nr. 65, den 20. juli 1799, s. 1029-1031)

Der står ingen adresse i Rosenborggade der her ses fra Tornebuskegade. Det Kongelige Bibliotek.

Uorden på Kultorvet samt nogle politiforslag

Hr. Politiven!

I Politivennen er før klaget over den slette justits, som finder sted på torvene mellem bøndervognene. Denne klage har imidlertid ikke hjulpet. Anmelderen forekommer det endog som om uordenen i den henseende bliver værre dag for dag. Og som bevis på at det er næsten så slemt som det kan være, anføres her hvad han var vidne til den 19. december. En gammel udlevet kone, og nogle formodentlig skolebørn kom om formiddagen fra Rosenborggade for at ville gå ind i et hus i Frederiksborggade, omtrent lige før førnævnte gade. De kunne ikke komme til fortovet for bøndervogne og heste som var tæt pakket på hinanden. De måtte derfor i snavs og møgdynger gå midt i gaden lige til Nørreport, og så hele turen op ad tilbage op fortovet, hvor de endda havde vanskelighed med at komme igennem, da der endog stod heste sammesteds. Ked af forbandelser over politi og bønderne, som udøstes af de på fortovet gående, banede anmelderen sig vej ud på gaden ved at springe over nogle vogne for at komme over på Kultorvet ved siden af den gård udenfor hvilken skildvagterne stod. Men der var ingen mulighed i at komme derhen, uden at gå langs ad det skidne torv til Købmagergade og så tilbage til det anførte bestemmelsessted.

Det er virkelig utilgiveligt, at de ansvarlige ikke påser orden med torvene. Om end husejerne er ligegyldige ved at ingen uden besværlighed kan komme ind i husene, bør de dog tænke på lejerne og hele publikum, og alvorlig gøre forestilling til politiet om denne sag. Enhver borger kan påstå at gaderne skulle holdes så ryddelige, at han ikke skal gå meget af sin vej for at komme ind i et hus, hvor han har ærinde; påstå, at politiet holder såvel derover, som over at ingen heste bindes til kældre eller gadedøre, hvorved fodgængerne tvinges til at gå ud på de smudsige gader, eller hvis tilfældet er det samme som på Kultorvet, en lang vej udenom, for at komme derhen han vil.

I færd med at påanke uskikke, beder jeg Dem, hr. Politiven, at ville gøre Brolægnings-kommissionen det forslag, at lønne en betjent, der kunne efterse alle uordener og forbedringer, som slår ind i deres fag, og af hvilke en del rejser sig af gadernes forandring eller udvidelse. Da ville den afviser fx bortskaffes, der nu står på hjørnet af Vingårdsstræde og Ulkegade, og fortjener at betragtes af enhver, som hidtil ikke har set den. Den må have givet god fortjeneste til kirurger og hestedoktorer, og hjulmænd og andre håndværkere, og forbandelser i overflødighed af dem som den kostede forslåede skinneben.

Førend jeg slutter har jeg en bøn til Dem. Enhver som læser Deres blad med opmærksomhed, har vist erfaret at flere personer ikke retter de mangler eller uordner som angives. Jeg vil ikke tro at årsagen dertil skulle være mangel på agtelse for publikum. Snarere kunne den måske søges i visse folks had til publicitet, og deres forsæt ikke at læse de udkomne flyveblade. Ikke at have læst Politivennen kan da tjene dem til undskyldning, hvis de ikke har rettet fejlene. Jeg beder derfor at hvis en eller anden uorden skulle påankes flere gange uden at blive rettet, De da ville tilstille vedkommende et eksemplar af det nummer, hvori anmeldelsen er sket. Rettes fejlen da ikke, eller årsagen ikke angives, hvorfor det ikke sker, burde de offentlig nævnes, og det så ofte, indtil de forbedrer sig. Dette er en fortjent straf for at ringeagte publikum. Hvad befolkningerne ved dette forslag for Dem selv angår, da ville de vel skamme sig ved ikke at betale det enkelte nummer, som bragte dem til syndernes erkendelse. Blev dette imidlertid ikke tilfældet, ønsker jeg bladet så mange købere, at denne udgift kunne tåles.

-B

(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 35, s. 545-549. [Estimeret dato: 22. december 1798])

Rosenborggade. Foto Erik Nicolaisen Høy, 2020.