Om Stampemøllen i St. Pederstræde.

Indsenderen som bor lige for Stampemøllen i St. Pedersstræde og som har et meget svageligt helbred, kan ikke undlade at påanke at han hvilket i hans sygelige forfatning er meget hårdt og beklageligt, på grund af oven nævnte mølles stampen som finder sted både dag og nat, ja! endog om søndagen under prædikenen, hvilket ifølge vores love er helligbrøde og altså en strafbar handling, ikke har  haft lukket et øje i 14 dage og nætter. Han gør herved politidirektøren opmærksom på denne uskik og ønsker at det må påbydes ejeren ikke at stampe undtagen om dagen og kun på hverdagene.

(Politivennen nr. 1389, Løverdagen, den 13de August 1842. Side 522). 

Bidske Hunde i Sct. Pedersstræde.

Det er hændt anmelderen adskillige gange når han er gået gennem Sankt Peders Stræde at den ham følgende hund på en voldsom måde er blevet overfaldet og skambidt af 2 store hunde, en hvid puddel og en bulbider, sort af kulør og i øvrigt tegnet som de såkaldte grævlingehunde. Ved at undersøge hvem disse bidske hunde tilhører, har han bragt i erfaring at de hører hjemme i gården nr. 117 i nævnte gade. Man anmoder derfor disse hundes ejer for at forekomme videre ulejlighed og ulempe at afskaffe disse bidske hunde eller også at holde dem bundet så man i fred kan passere gaden uden at være nødt til at slås med hans hunde for at frede sin egen.

(Politivennen nr. 675, Løverdagen den 6te December 1828, s. 813)

Alt for meget Halm paa Halmtorvet.

Indsenderen ved ikke om det er nødvendigt og sømmeligt at en mængde skiden halm og fejeskarn næsten altid skal ligge strøet over et strøg af Halmtorvet for at dette altid må svare til navnet. Men vist er det at et sådant svineri ikke er passende i en hovedstad hvor fremmede passerer igennem og må være vidne til sådant. Således faldt indsenderen heraf i forundring over at der i begge pinsedagene lå en forskrækkelig mængde halm og fejeskarn på et strøg af det såkaldte Halmtorv, nemlig lige fra Vesterports vagt langs med volden og op imod Sankt. Peders Stræde. Det er troligt at sådant svineri må være ubehageligt at se, især på højhellige dage og det på steder hvor mange passerer. Og det ville derfor ikke være af vejen om vedkommende blev holdt til lidt mere renlighed.

(Politivennen nr. 441. Løverdagen den 12te Juni 1824, s. 8029)

"Der lå en forskrækkelig mængde halm og fejeskarn på et strøg af det såkaldte Halmtorv, nemlig lige fra Vesterports vagt langs med volden og op imod Sankt. Peders Stræde." Vesterports vagt ses til højre for Vesterport, og Sankt Peders Stræde løber til i horisonten til højre. Eckersberg.

Søndagsskrigen i St. Pederstrædet.

(Indsendt)

Ikke sjældent hænder det at en eller anden fiskerkone med ål eller torsk udråbt af det gevaldigste gab, passerer gennem Sankt Peders Stræde forbi kirkens hovedindgang i det klokken er 11.30 til 12 på hvilken tid tilhørerne i samme kun ønsker at høre en stemme. Men hører derimod snart et vræl med torsk, snart med ål, af fuld hals skingre ind ad kirkens døre når disse just i samme øjeblik åbnes, enten for en ind- eller af nødvendighed udgående.

Politiet ville uendelig forbinde Skt. Petri menighed om denne her fremsatte påanke måtte blive bemærket, og derved sådan utålelig skrig under samme andagtstimer som bekendt er fra 10 til 12 og undertiden 12.15, afskaffet.

Fiskerkonerne kunne ikke tabe ved denne forandring da de i almindelighed råbte så højt med deres varer at man godt kan høre dem halve, ja hele gader igennem når de første gang giver hals til at forhandle samme. De ville også snart underrette de få beboere ved kirken derom at disse nok ville kalde ad dem hvis de ellers behøver nogen af deres levende torsk eller ål.

(Politivennen nr. 161, Løverdagen den 30de Januari 1819, s. 2605-2606)

Politi for Byggende.

Så længe et hus står under bygning, byder sikkerhed såvel for den der bygger som for de der må passere bygningsstedet at der oprejses afskærmning der ikke alene kan forhindre tyveri af bygningsmaterialerne, men også sikre de forbigående som ved det eller andet stykkes nedfald kunne blive beskadiget. Men er huset færdigt og årsagerne til hvorfor stilladset blev rejst, ophørt, bør dette nedtages straks. 

Rudolphi Kloster i Sankt Peders Stræde har henved ½ år været færdigt fra tømmer- og murmestrene, og endnu betager et omkring dette hus oprejst fjelleværk fortovet for fodgængerne. Da det går langs ud over rendestenen, stopper det også i påkommende vandløb vandet til megen ulejlighed for naboen hvis kælder derved sættes under vand. 

Imidlertid skulle dette stillads mellem så mange andre unødvendige og skadelige, ikke have frapperet anmelderen dersom ikke en skødesløshed af brokommissionen havde gjort det endnu mere skadeligt. Det optager som sagt fortovet og nøder derved enhver fodgænger som møder en vogn, til at retirere ind på det modsatte fortov, på dette uden for huset nr. 166 er en af de brede fortovssten brækket af ud mod rendestenen, og formodentlig ved den vedvarende sliden og falden blevet så rund og glat som om den var drejet. Enhver som passerer dette fortov især om aftenen og tror at den ene sten er som den anden, vil sikkert vågne af sin vildfarelse i rendestenen. Formodentlig var anmelderen heraf på samme måde kommet til kundskab om denne farlige sten da han for nogle aftener siden måtte passere Sankt Peders Stræde på en tid da en stor mængde vogne som tilhørte et i gaden værende teaterselskab, spærrede gaden, dersom ikke gadens menneskekærlige vægter - hvem han herved aflæggersin taksigelse - havde advaret ham. Anmelderen håber at det er nok at have gjort de ansvarlige opmærksomme på disse to her anførte uordener for at se dem afhjulpet.
a - b

(Politivennen. Hæfte 5, nr. 58, den 1 Junii 1799, s 916-918)

Redacteurens Anmærkning

Rudolfi Kloster. Der kan næsten ikke være tale om andre end Sankt Peders Stræde 12-12a som blev opført i 1798 som Morten Budolphs Kloster. Det passer meget godt med de oplysninger som ståri artiklen.

Sankt Pedersstræde 166 er vore dages nr. 23. Husets opførelsesår angives til 1796-97. Ironisk nok blev huset opført for tilsynsmand ved brolægningsvæsenet Johan Christian Steglich.