Skt. Peders Gjæstehjem. (Efterskrift til Politivennen)

Skt. Peders Gjæstehjem, der for største Delen er opseet for frivillge Bidrag, nærmer sig nu med stærke skridt sin Fuldføreise og vil, hvis der ikke skulde indtræde aldeles uforudsete Forhindringet, efter al Sandsynlighed kunne tages i Brug endnu i indeværende Aar. Forbilledet for dette det første kiøbenhavnske Giæstehjem er det tyske "Herberg zur Heimats", en Instilution, som i Tyskland har vundet stor Udbredelse og der fra fundet Vei op til Hertugdommerne. Overalt hvor denne Institution har faaet Fodfæste, har den udbredt stor Velsignelse, idet dens Formaal nærmest er, ved at byde et godt og billigt Logi i Forbindelse med sund, god og billig Forpleining, at modvirke de billige, men slette og demoraliserende Logishuse, af hvilke Kjøbenhavn eier ikke ganske faa. Det første Giæstehjem hos os er ganske vist kun en ringe Begyndelse i en god Sags Tjeneste, men det maa haabes, hvis Foretagendet vinder den Støtte og Anklang, det fortjener, at det da maa lykkes de Mænds Ihærdighed, der have formaaet at føre Sagen ud i Livet, i en ikke saa fjern Fremtid at reise lignende Gjæstehjem i andre Dele af Byen.

Det nye Gjæstehjem, der ligger i Sct. Pederstræde, er en statelig eg anselig Bygning, som skudt noget tilbage fra Gaden og skilt fra Fortovet ved et Jerngitter tager sig aldeles godt ud. Bygningskomplexet har, set fra Gaden, Form som et omvendt T og omfatter Kjælder, en meget høi Stue, første og anden Sal samt betydeligt Loftsrum. Facaden mod Sct. Pedersstræde er fra Grunden og op over den høie Stue pudset med Cement, medens den øvrige Del er opført af graa og røde Mursten, Indgangsdøren og Vinduerne ere fremhævede ved Cementornamenter.

Begiver man sig ned i Kjælderen, finder man her den store, lyse og rummelige Spisestue, endvidere Kjøkken, Spisekamre, Kjedelhus og Maskinrum samt alle de for Økonomaen i et Logishus nødvendige lokaliteter. Gaar man op af Trappen fra Gaden, træffer man i Stueetagen, foruden Gjæstehjemmets Bestyrers den saakaldte "Herbergfaders", Leilighed, den store af Jernsøiler baarne Forsamlingssal og ved Siden af denne en Læse- og Skrivestue samt Opbevaringsrummet for de Logerendes Reisetøi. Første og anden Etage indtages i hele Bygningekomplexets Længde og Dybde af de to Sovesale, der ved spanske Bagge ere delte i flere mindre Rum. saa store, at der i de fleste er Plads til fire Senge. I begge Salene er desuden ladt saa store Rum tilovers, at der udenfor Soveværelserne kan anbringes de fornødne Vaskeapparater. Loftsrummet mod Gaden er ligeledes delt i mindre værelser, der faa Lys gjennem Tagvinduer; disse Rum samt nogle enkelte lignende paa første og anden Sal ere særlig bestemte til Udleining for faste Logerende. Den bageste Del af Loftet indtages af en større Sal, der vil kunne tjene til Afholdelse af Møder og Forsamlinger eller i lignende Øiemed. Alle Rummene oplyses ved Gas og opvarmes gjennem Dampovne, der faa Damp fra Kjedlerne i K|ælderen. Det er desuden paa forskjellig Maade sørget for Ventilation. Maden vil blive kogt ved Damp. Gjæstehjemmet vil naar det staar fuldt færdigt, kunne rumme c. 100 Logerende.

Murerarbeidet ved Gjæstehjemmet er besørget af Murmestrene Hansen & Kruse, Tømmerarbeidet af Tømmermester Thorup. Snedkerarbeidet af Snedkermester Evers. Malerarbeidet af Malermester Th. Brandt, Jernstøberarbeidet og Maskinerne af DHrr. Mogensen, Løwener samt Smith & Mygind og Smedearbeidet af Smedemester Høst.

Blandt de større Gaver til Gjæstehjemmet kan fremhæves, at Hds. Majestæt Keiserinde Dagmar har skænket 1000 Kr, Jernstøber Mogensen 1000 Kr. i Arbeide og Savværkseier Hansen 100 Stole.

(Nationaltidende 26. november 1883).

Sct. Peders gæstehjem lå i Sct.Pederstræde 19. Det åbnede februar 1884 og blev nedlagt april 1910. 

Johannes Hauerslev (1860-1921): Sct. Pedersstræde 19. Skiltet på væggen: "Gjæstehjem og Spisehus". Over kældervinduet: "De gamles Spisehus". Bygningen ligger rykket tilbage på grunden af hensyn til en påtænkt gadeudvidelse der aldrig fandt sted. Ca. 1887-1918. Kbhbilleder.

Om Stampemøllen i St. Pederstræde.

Indsenderen som bor lige for Stampemøllen i St. Pedersstræde og som har et meget svageligt helbred, kan ikke undlade at påanke at han hvilket i hans sygelige forfatning er meget hårdt og beklageligt, på grund af oven nævnte mølles stampen som finder sted både dag og nat, ja! endog om søndagen under prædikenen, hvilket ifølge vores love er helligbrøde og altså en strafbar handling, ikke har  haft lukket et øje i 14 dage og nætter. Han gør herved politidirektøren opmærksom på denne uskik og ønsker at det må påbydes ejeren ikke at stampe undtagen om dagen og kun på hverdagene.

(Politivennen nr. 1389, Løverdagen, den 13de August 1842. Side 522). 

Bidske Hunde i Sct. Pedersstræde.

Det er hændt anmelderen adskillige gange når han er gået gennem Sankt Peders Stræde at den ham følgende hund på en voldsom måde er blevet overfaldet og skambidt af 2 store hunde, en hvid puddel og en bulbider, sort af kulør og i øvrigt tegnet som de såkaldte grævlingehunde. Ved at undersøge hvem disse bidske hunde tilhører, har han bragt i erfaring at de hører hjemme i gården nr. 117 i nævnte gade. Man anmoder derfor disse hundes ejer for at forekomme videre ulejlighed og ulempe at afskaffe disse bidske hunde eller også at holde dem bundet så man i fred kan passere gaden uden at være nødt til at slås med hans hunde for at frede sin egen.

(Politivennen nr. 675, Løverdagen den 6te December 1828, s. 813)

Alt for meget Halm paa Halmtorvet.

Indsenderen ved ikke om det er nødvendigt og sømmeligt at en mængde skiden halm og fejeskarn næsten altid skal ligge strøet over et strøg af Halmtorvet for at dette altid må svare til navnet. Men vist er det at et sådant svineri ikke er passende i en hovedstad hvor fremmede passerer igennem og må være vidne til sådant. Således faldt indsenderen heraf i forundring over at der i begge pinsedagene lå en forskrækkelig mængde halm og fejeskarn på et strøg af det såkaldte Halmtorv, nemlig lige fra Vesterports vagt langs med volden og op imod Sankt. Peders Stræde. Det er troligt at sådant svineri må være ubehageligt at se, især på højhellige dage og det på steder hvor mange passerer. Og det ville derfor ikke være af vejen om vedkommende blev holdt til lidt mere renlighed.

(Politivennen nr. 441. Løverdagen den 12te Juni 1824, s. 8029)

"Der lå en forskrækkelig mængde halm og fejeskarn på et strøg af det såkaldte Halmtorv, nemlig lige fra Vesterports vagt langs med volden og op imod Sankt. Peders Stræde." Vesterports vagt ses til højre for Vesterport, og Sankt Peders Stræde løber til i horisonten til højre. Eckersberg.

Søndagsskrigen i St. Pederstrædet.

(Indsendt)

Ikke sjældent hænder det at en eller anden fiskerkone med ål eller torsk udråbt af det gevaldigste gab, passerer gennem Sankt Peders Stræde forbi kirkens hovedindgang i det klokken er 11.30 til 12 på hvilken tid tilhørerne i samme kun ønsker at høre en stemme. Men hører derimod snart et vræl med torsk, snart med ål, af fuld hals skingre ind ad kirkens døre når disse just i samme øjeblik åbnes, enten for en ind- eller af nødvendighed udgående.

Politiet ville uendelig forbinde Skt. Petri menighed om denne her fremsatte påanke måtte blive bemærket, og derved sådan utålelig skrig under samme andagtstimer som bekendt er fra 10 til 12 og undertiden 12.15, afskaffet.

Fiskerkonerne kunne ikke tabe ved denne forandring da de i almindelighed råbte så højt med deres varer at man godt kan høre dem halve, ja hele gader igennem når de første gang giver hals til at forhandle samme. De ville også snart underrette de få beboere ved kirken derom at disse nok ville kalde ad dem hvis de ellers behøver nogen af deres levende torsk eller ål.

(Politivennen nr. 161, Løverdagen den 30de Januari 1819, s. 2605-2606)

Politi for Byggende.

Så længe et hus står under bygning, byder sikkerhed såvel for den der bygger som for de der må passere bygningsstedet at der oprejses afskærmning der ikke alene kan forhindre tyveri af bygningsmaterialerne, men også sikre de forbigående som ved det eller andet stykkes nedfald kunne blive beskadiget. Men er huset færdigt og årsagerne til hvorfor stilladset blev rejst, ophørt, bør dette nedtages straks. 

Rudolphi Kloster i Sankt Peders Stræde har henved ½ år været færdigt fra tømmer- og murmestrene, og endnu betager et omkring dette hus oprejst fjelleværk fortovet for fodgængerne. Da det går langs ud over rendestenen, stopper det også i påkommende vandløb vandet til megen ulejlighed for naboen hvis kælder derved sættes under vand. 

Imidlertid skulle dette stillads mellem så mange andre unødvendige og skadelige, ikke have frapperet anmelderen dersom ikke en skødesløshed af brokommissionen havde gjort det endnu mere skadeligt. Det optager som sagt fortovet og nøder derved enhver fodgænger som møder en vogn, til at retirere ind på det modsatte fortov, på dette uden for huset nr. 166 er en af de brede fortovssten brækket af ud mod rendestenen, og formodentlig ved den vedvarende sliden og falden blevet så rund og glat som om den var drejet. Enhver som passerer dette fortov især om aftenen og tror at den ene sten er som den anden, vil sikkert vågne af sin vildfarelse i rendestenen. Formodentlig var anmelderen heraf på samme måde kommet til kundskab om denne farlige sten da han for nogle aftener siden måtte passere Sankt Peders Stræde på en tid da en stor mængde vogne som tilhørte et i gaden værende teaterselskab, spærrede gaden, dersom ikke gadens menneskekærlige vægter - hvem han herved aflæggersin taksigelse - havde advaret ham. Anmelderen håber at det er nok at have gjort de ansvarlige opmærksomme på disse to her anførte uordener for at se dem afhjulpet.
a - b

(Politivennen. Hæfte 5, nr. 58, den 1 Junii 1799, s 916-918)

Redacteurens Anmærkning

Rudolfi Kloster. Der kan næsten ikke være tale om andre end Sankt Peders Stræde 12-12a som blev opført i 1798 som Morten Budolphs Kloster. Det passer meget godt med de oplysninger som ståri artiklen.

Sankt Pedersstræde 166 er vore dages nr. 23. Husets opførelsesår angives til 1796-97. Ironisk nok blev huset opført for tilsynsmand ved brolægningsvæsenet Johan Christian Steglich.