Badedragterne gennem et halvt Aarhundrede. (Efterskrift til Politivennen)

En praktisk Udviklingsskala.

Moden er en herskesyg Despot, og ingen Del af vor Klædedragt kan unddrage sig dens Love. Selv Badedragten dikteres af denne alt beherskende Magt og vort Billede viser Udviklingen paa dette Omraade gennem det sidste halve Aarhundrede. Som man ser, gaar det  i Retningen "mindre og mindre", ligesom i den daglige Paaklædning men medens der kan gøres berettigede Indvendinger mod de altfor korte Skørter og den meget lette Dagsdragt, maa man indrømme, at Badedragtens Udvikling gaar i den rigtige Retning. Her er det mindst mulige jo ogsaa det mest hensigtsmæssige, og Damen fra 1925 har sikkert betydelig mere Gavn og Glæde af sit Bad, end hendes Bedstemoder fra 1875, hvis Paaklædning jo mindst af alt drager Tanken hen paa en forfriskende Dukkert i Bølgerne.

(Aftenbladet (København 23. juni 1927).

Kanalsvømningen blev en enestaaende Succes.

 Mange, mange Tusinde Mennesker var paa Benene.

En Interesse som aldrig tidligere er vist nogen Sportsbegivenhed.

Viggo Christensen sejrede i Løbet og vandt desuden den af "Dagens Nyheder" udsatte Pokal.

Svømmerne nærmer sig Højbro.

Hvilken Succes! Aldrig har nogen dansk Sportspræstation været overvaaget af tilnærmelsesvis saa mange Mennesker, som Kapsvømningen i Aftes gennem Byens Kanaler.

Overalt, hvor vi kom frem, stod tætte Rækker paa Kajen og afventede Svømmernes Ankomst. Allerede Klokken seks stimlede Folk sammen paa Langebro og i det tilstødende Stykke Kristiansgade, og Manden i Frederiksholms Kanal havde modtaget Forudbestillinger paa alle sine Robaade. Det vrimlede med disse lejede Baade, Kajaker, Kanoer og Kaproningsbaade omkring Startstedet.

Det var en imponerende Masse Mennesker, der var forsamlede her, baade til Lands og til Vands, og ærligt talt troede vi et Øjeblik, at Menneskemængden vilde holde til her, for at overvære Start og Opløb.

Men Turen gennem Kanalerne nødte os hurtigt til at forandre Mening. Overalt stod Folk opstillede i tre, fire tætte Rækker; en Del Mennesker tog naturligvis fra det ene Sted til det andet for at faa et Glimt af Svømmerne at se flere Gange. Det var vistnok en daarlig Politik, thi der var optaget alle Steder, og gennemgaaende blev Folk vist paa den Plads, de oprindelig havde valgt. De var simpelthen nødt til det. Der var ikke til at komme hverken frem eller tilbage, og Ledsagerne, der inde fra Kajen skulde følge hver sin Løber, maatte give op allerede ovre ved Burmeister & Wains Værksteder. Det var forbunden med Livsfare for dem at vandre langs Bolværket, skrævende over Folk, der havde taget Plads paa delte, og som umuligt kunde rejse sig og rykke tilbage.

Her var heller intet at risikere for Svømmerne; Kanalerne var fulde af Baade, og inde paa Bredden hvilede Tusinder og atter Tusinder Par Øjne paa Svømmerne. Den Times Tid, Løbet varede for den hurtigste Svømmer, var een stor Forundringens Time. Det var, som hele København var paa Benene, og efterhaanden som Løbet skred frem, syntes Tilskuermængden at vokse tilsvarende.

Selv hele Knippelsbro og Børsgade, der dog laa fjernest fra Svømmerne, var tæt pakket med Folk, og ved de to Opløbssteder, Højbro og Langebro, samt i deres nærmeste Omegn var der en Trængsel, som ikke lader sig beskrive.

Starten fra Langebro.

I god Tid kom de kvindelige Svømmere frem paa det store Bjælkeskelet under Langebro. Imidlertid meddelte Brofogden gennem Raaber, at man om et Øjeblik skulde aabne Broen for et Skib sydfra, og Starten maatte naturligvis udsættes. Man turde ikke regne med, at alle Svømmerne naaede ind i Løbet til Christianshavns Kanal, inden Damperen kom.

Langebro, der var fuld af Mennesker, blev ryddet af Politiet; kun modvilligt trak Folk sig tilbage, og det varede en rum Tid, inden man kunde aabne Broen og faa Skibet igennem.

Starten sinkedes en Del herved, og Klokken var blevet stærkt henimod syv, inden Damerne kunde begynde Svømmeturen. 

Man lagde straks Mærke til, at Favoriten, Fru Edle Nielsen, ikke var med. Fruen havde paadraget sig en lettere Influenza og maatte afholde sig fra at starte. lalt startede 18 Damer. Frk Esther Østergaard tog straks Føringen, og Begyndelsestempoet var haardt.

Nøjagtigt fem Minuter efter faldt Startflaget for de tretten Herrer; fra Pressebaaden naaede man lige at se Herrerne kaste sig frem i Vandet, inden Baaden drejede ind i Christianshavns Kanaler

Med Esther Østergaard til Havneløbet.

Med lange, rolige Tag svømmede den smaa Frk. Østergaard i Spidsen for Feltet. Tempoet var godt, men Frøkenen manglede noget Overblik over Banen og svømmede i store Buer, hver Gang, det gik om el Hjørne, i Stedet for at smutte den kortest mulige Vej.

Den dobbelt Sejrherre Viggo Christensen, »Sparta", der vandt den første Kapsvømning gennem Københavns Kanaler og desuden erobrede "Dagens Nyheder"s smukke Pokal for "Først under Højbro".

Mere og mere forøgede Frøkenen sit Forspring for Gudrun Nannestad Hansen, men til Gengæld halede den forreste mandlige Svømmer stærkt ind paa hende. Det var Viggo Christensen fra "Sparta", Løbets Storfavorit og fast besluttet paa at være første Mand ved Højbro.

I tætte Stimer stod Folk derinde paa Bredden og spurgte i en Uendelighed: "Hvem er det, der er forrest?" og "Hvorfor kommer de saa sent?"

Fra Pressebaaden oplystes de om, at Løbet først var startet lidt for syv, og forrest: Ja, det var Frk. Østergaard endnu ved Udgangen til Havneløbet.

I Havneløbet udfor Cort Adelersgade.

Det blev en haard Tur tværs over' Havneløbet. Kun tre af Løbets Deltagere opgav under hele Turen, og de to opgav her, midt i den haarde Strøm fra Syd.

Her passerede Viggo Christensen ogsaa Esther Østergaard og havde altsaa vundet fem Minuter ind paa Frøkenen paa dette Tidspunkt.

Jo mere vi nærmede os Højbro, i des tættere blev Menneskerækkerne i derinde paa Kajen. Børsbroen, Holmens Bro og Højbro, alle var de tæt pakkede med Mennesker.

"Hvem er forrest?", "Hvem er det, der er forrest?", lød Sporgsniaalene ustandseligt, og til begge Sider maatte vi Gang paa Gang gentage Raabet: "Viggo Christensen"

Spartaneren svømmede fornuftigt og økonomisk; han ligefrem "snittede" Hjørnerne og svømmede ikke een overflødig Meter, saa godt saa han sig for.

Han smilede op til os i Pressebaaden, da vi raabte til ham, at den første Pokal allerede var i Kikkerten.

Først under Højbro.

"Dagens Nyheders"s Pokals Skæbne var nu praktisk talt afgjort.

Et Uheld skulde indtræffe, om det ikke blev den fortræffelige Svømmer, der erobrede den. I fin Stil og under de Tusinder af Menneskers Klap og Hurraer gik Viggo Christensen under Højbro som første Mand efter at have svømmet i 41 Min. 20 Sek. Han var frisk og veloplagt, og der var ingen som helst Grund til at antage, at han ikke vilde fuldføre Løbet og endog vinde det.

Da han kom ud paa den anden Side Broen, sattes Tempoet lidt ned. Den smukke Sølvpokal var jo nu sikret for ham, og han var et godt Stykke foran næste Mand, saa der var Tid til at tage den med Ro. Frederiksholms Kanal toges dog t et ganske godt Tempo. Stadig stod Folk i tætte Rader, hvor vi kom frem, og de store Sejlskibe, der laa og losse de her, var saa tæt besatte, at de krængede helt ud mod Vandet.

Nu drejer vi atter ud i Havneløbet; Langebro og Maallinien i Sigte. Viggo Christensen smiler og nikker op til os; med frisk Mod gaar han i Lag med det sidste Stykke. Lige stik imod Strømmen svømmer han, men det gaar fint, selv om det er en anstrengende Tur.

Var det virkeligt muligt? Menneskemasserne paa Langebro og Partiet deromkring syntes næsten fordoblede. Broens Jernværk og Trapper op til Taarnet var belejrede, og et Par Skibe, der laa ved Christiansgade og lossede Planker krængede endnu mere ud mod Vandet end de i Frederiksholms Kanal saa belæssede var de med Mennesker, der uden videre var vandret omborg.

Viggo Christensen dobbelt Sejrherre.

"100 Meter!" skraaler vi fra Pressebaaden, skønt der mangler 200. "15 Meter!" lyder det næste Gang. skønt der vist er 50 tilbage. Endelig "Maal!", den første Mand har fuldført og vundet baade den for hurtigste Herre udsatte Præmie og "Dagens Nyheder"s Sølvpokal. Han svømmer de faa Meter hen til Pressebaaden. hvor han trækkes om Bord. Kvik og frisk er han og dejlig varm over hele Kroppen. Et Glas Portvin drikker han ud til Bunds, og nu gaar det i fuld speed over til Badeanstalten "Rysensteen".

Frk. Esther Østergaard, der bevarede sin Førerstilling foran Feltet til midt i Havneløbet paa Strækningens nordligste Punkt. - Frøkenen var den bedste Dame og blev en fin Nr. 4 i Løbet.

Esther Østergaard er passeret af endnu et Par Herrer. Det er Gunni Skovgaard Hansen og John Nilsson, men Frøkenen kommer ind som Nr. 4, kun 15 Sekunder efter Nilsson.

Alle 18 Damer fuldførte Løbet, den sidste brugte over to Timer, men vilde fuldføre. Af de tretten Herrer opgav tre; foruden de to i Havneløbet opgav Poul Petersen, P. 08, udfor Thorvaldsens Museum.

Alt klappede som det skulde.

Ove.

(Herefter følger lister over alle deltagere).

(Nationaltidende, 30. juli 1925)

Herover: Start ved Langebro. I hjørnerne de to sejrherrer Ester Østergaard og Viggo Christensen. Herunder: Svømmerne passerer Christianshavns Kanal. Fotoer fra Aftenbladet (København) 30. juli 1925.

Året efter var der igen kanalsvømning.  Starten gik et sted ved Langebro. Om vandkvaliteten nævnte Nationaltidende at det var rent og klart næsten overalt, undtagen Christianshavns Kanal "hvor Dynd og andet Snavs havde samlet sig, men galante Robaade fik hurtigt renset en Bane for de første Damer." Adskillige aviser bragte historien på forsiden. Først nedenstående fotoserie fra Social-Demokraten 22. juli 1926:

Kanalsvømningen satte i Gaar Aftes sit Præg paa  Byens Liv i Havnegade og Gammelholmkvarteret og samtlige christianshavnske Overgader baade oven og neden Vandet. Billedt viser øverst til venstre Baadene ved Start- og Opløbsstedet, tilhøjre Damernes Start, da de hopper i Vandet og som en kulørt Perlerad samles ved den lange Jernkæde med Hætterne over Vandet. Nederst til venstre staar samtlige Damer paa Broen og til højre ses nogle af Løbets mange, mange tusinde Tilskuere.

Billedet viser til venstre Vinderen af Herreklassen, G. Stovgaard Hansen, og til højre den helt unge Esther Østergaard, der ligesom i Fjor vandt Dame-Løbet, men paa en endnu bedre Tid.

Aftenbladet bragte den 22. juli 1926 nedenstående fotoer fra den 2. kanalsvømning:

Fotografens Reportage fra Kanalsvømningen viser foroven den smukke Buket af kvindelige Svømmersker med Sejrherren Esther Østergaard (Nr. 1) og Edle Nielsen (Nr. 2). Derefter følger den pudsige Situation, da Damerne springer i "Ballon" før Starten, den kraftige Herreryg ved Siden af Nr. 19 tilhører Svømmeunionens Formand Otto Hansen. Det nederste Billede viser de mandlige Svømmere umiddelbart før Starten. Nr. 1 er Sejrherren Stougaard-Hansen.

Endelig bragte Nationaltidende den 22. juli 1926 nedenstående foto:

Der springes ud til Start. - Tilskuere ved Kristiansgade.

Paa Sydhavnens Fluepapir. (Efterskrift til Politivennen)

Københavnerne må nødvendigvis efterhånden drage mod syd, siden vejen nordpå er blevet lidt vel rigelig besat. Men sydpå ligger der forøvrigt også store strækninger kyst og venter på at blive taget i besiddelse. Når man får ordnet spørgsmålet om den nye Strandvej - og det kan ikke lade vente længe på sig - vil man da også se byens børn drage i lige så tætte skarer den vej som nu mod nord. Se blot på vort billede der er taget fra terrænet bag Sydhavnen. I paradisisk frihed udfolder livet sig her hvor solen skinner over en kyst der ligefrem minder om Vestkysten af Jylland, men har den fordel at det tager lige så mange minutter at komme derud som det tager timer at nå den jyske strand.

(Aftenbladet, 4. juli 1922).

Tydskerne paa Marienlyst. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Marienlyst. En tilfældig Korrespondent skriver til os fra Badeanstalten Marienlyst ved Helsingør:

Min Sidemand forleden ved Table d'hôte paa Marienlyst var om Morgenen kommen fra Baden-Baden. Han havde forladt dette vidt berømte Badested paa Grund af den trykkende Hede, var nu dragen imod Nord og agtede at slaae sig ned her for længere Tid. Han kunde ikke noksom prise Herlighederne her i Sammenligning med dem, som Baden-Baden frembød, og det i alle Henseender. Efter denne indledende Meddelelse havde vi stiftet Bekjendtskab og underkastede nu vore Bordfæller en live Revne. Jeg havde et Par Dage i Forveien spiist ved Table d'Hote paa Klampenborg og undrede mig der over, at det overvejende Sprog var Tydsk. Her var det endnu værre; thi man hørte næsten ikke et Ord uden Tydsk. Der var endnu een Forskjel. Paa Klampenborg syntes alle "det store Fædrelands" forskjellige Lande repræsenterede, om end de nordlige, som rimeligt er, havde stillet det største Kontingent; her paa Marienlyst derimod synes den gode Hansestad Hamborg at have anlagt en Filial, et andet Kuxhaven. Min Bordfælle var ogsaa fra Hamborg og kunde fortælle mig næsten om hver eneste af de Tilstedeværende, hvem ha i vor, eller rettere hvilket hans "Geschäft" var; jeg fik det Indtryk, at disse Mennesker godt kunde holde en lille Børs her, idet næsten alle Brancher vare repræsenterede. Forresten synes Hamborgerne selv at være forbausede over at gjenfinde sig selv saaledes i Masser herovre. En skikkelig Fabrikant og "Grosshändler", med hvem jeg fulgtes hertil fra Kjøbenhavn, og som paa Dampbaaden betroede os, hvorledes han glædede sig til det frie, ugenerte Landliv, forløb sig ikke ubetydelig og har lært at tage sig iagt. Der er, som bekjendt, ingen adstadigere eller mere filistreus sindig Race Mennesker til paa den hele Klode end disse ægte, indfødte hamborgske "Grosshändler". Naar nu Temperamentet hos et enkelt Individ gaaer i en anden Retning, maa det koste megen Overvindelse at holde sig selv indenfor de strengt afmaalte Former, og om end slige livligere Gemytter under selve de hjemlige Omgivelser og i den tunge Forretningsluft holdes indenfor disse Skranker, saa bliver Tilbøjeligheden jo saa meget større hos dem til "at staae til Skaglerne", naar de ere mange Mile borte fra Børsen og alle disse Skranker. Dette var det nu netop, som min Rejsefælle havde Trang til, en Trang, der voxede, jo mere han fjernede sig fra Hjemmet, og jo mere han nærmede sig til det fremmede Land, hvor han i Naturens Skjød skulde leve det idylliske Liv med sin Kone, Svigerinde og fem Børn, som han havde sendt forud, og som nu jublende modtog ham paa Helsingørs Skibsbro. For en Stund skulde han glemme Hamborg og Børs og Kontor og "Geschäft" og stive Flipper - men at han skulde forløbe sig saa forskrækkelig, som han gjorde, det tænkte vist Ingen. Han er nu dødsdømt, og jeg beklager ham. Uden at ane, at han endnu fremdeles var i Hamborg, om end Geograferne kalde Stedet Helsingør eller Marienlyst, gik den Ulykkelige, efter hvad en anden troværdig hamborgsk Familie fra sine Vinduer i Hotellet til sin Rædsel opdagede og til ikke mindre Indignation meddeelte Omgivelserne, strax den følgende Morgen en lille Spadseretour med lang Pibe i Munden, uden Frakke og Vest, med røde Seler, uden Halstørklæde eller Flipper, ja, jeg troer saagar, med broderede Tøfler. Det er sørgeligt at høre, at en Mand i hans Stilling kunde forløbe sig saa forskrækkelig, og hans Kone, der havde fundet sig deri, var ogsaa meget at dadle derfor; havde det været i Hamborg eller i Baden-Baden, var han ganske vist bleven fotograferet, meente man, og hans Fotografi vilde være blevet omdeelt blandt Badegjæsterne til Skræk og Advarsel for Ligesindede. Jeg er forresten overbeviist om, at den gode Mand aldrig mere vil vise sig her i dette Toilette. Han er nu rigtignok ikke bleven fotograferet; men han har ganske vist mærket den almindelige Misbilligelse og vover ikke mere at forsøge paa deslige Abnormiteter. Men han tænkte jo heller ikke paa, at han her skulde gjenfinde Naboer og Gjenboer. Det syntes, at han ved en forceret Champagne»ydelse søgte Dagen efter denne Skandale at aflede Opmærksomheden fra det, der trykkede ham.

Som De kan tænke, er Vind og Veir, ligesom i den øvrige Verden, saaledes her paa dette Badested især et Hovedthema for Konversationen. Fra at have hørt Et eller Andet om Nordsøens Badesteder medbringe disse Tydskere de forunderligste Begreber om Naturforholdene ved Kysten. Der er navnlig et særegent teknisk Ord, som de ved alle Lejligheder føre i Munden; det er Ordet "Wellenschlag", der vanskelig lader sig gjengive paa Dansk i et Udtryk, der svarer til det fabelagtige Begreb, hvormed en tydsk Hjerne omsætter det. Igaar havde vi en frisk Norden kuling, saa var der Fryd og Glæde; nu var der da endelig Noget, der lignede "Wellenschlag"; bare det nu kunde holde sig hele Saisonen. For at et Bad kan være et rigtigt Bad, mene de, er dette "Wellenschlag" en uundværlig Belurgelse, og en net lille Hamborgerinde, der følte sig meget skuffet i sine Forventninger om et "Wellenschlag", sagde, at da det næsten aldrig var ordenligt her, saa lavede hun det selv, naar hun var i Vandet.

Naar undtages ganske saa Engelske, Svenske og Danske, ere altsaa alle de andre Badegjæster Tydskere og specielt Hamborgere. Det gaaer saa vidt, at Opvarterne tiltale os paa Tydsk, og naar vi svare dem paa Dansk, gjøre os mange Undskyldninger og sige, at de maae tiltale Fremmede saaledes, da de ni Tiendedele ere Tydskere. Ja, da vi igaar tog et Bad, meddeelte Bademesteren os, at det var et rigtig godt "Wellenschlag" idag. Vi, Landets egne Børn, gaae derfor omkring her næsten som paa et fremmed Territorium. Dersom vi ikke saa tæt her ved havde Helsingør, hvis Befolkning gjerne om Aftenen af Musiken lokkes ud i Marienlyst Have, dersom vi ikke saae vort gamle skjønne Kronborg for os overalt, hvor der er en Udsigt, og dersom vi ikke fandt os omgivne af en ægte sjællandsk Natur med de herlige Bøgeskove og foran os vort dejlige blaae Øresund, kunde vi let komme til at glemme Bevidstheden om, at vi ere i vort eget kjære, velsignede Fædreland. Tydskere vrimler det af rundt omkring; hveranden Dreng hedder Hermann og hveranden Wilhelm eller Fritz, og her som overalt kjendes Berlinerne og Stokpreusserne paa deres brøsige Optræden, deres langtrukne Næsetoner og deres Kommanderen overalt, hvor de tør kommandere, altsaa ligeoverfor de stakkels Opvartere og lignende Personer.

Skulle vi nu glæde os eller bedrøves over denne Græshoppesværm, der har slaaet sig ned her? Det er let forklarligt, at mange kjære Landsmænd ere uvillige ligeverfor dette Særsyn, og der er vel dem, der mene, at disse Tydskere ere her i Besøg ligesom for at see "Lejligheden an", i hvilken de gjerne ville have fast Fod. At nu En eller Anden af disse Mennesker kan gaae omkring med denne stille Tanke som et fromt Ønske, hvem tør benægte det; men i det Hele tænke disse hamborgske Grosserere sikkert mindst af Alt herpaa. De ere Fredens Mænd for enhver Priis og neppe større Venner af Preussen og preussisk Politik end vi Danske. Men hvorfor i al Verden er det da saaledes. Hvorfor skjønne vi ikke selv paa den Perle, vi have i dette deilige Stykke Land. Gaaer det maaskee saaledes hermed som med saa meget Andet, vi besidde af Stort og Herligt, at Udlændinge først skulle anerkjende det som Saadant, før vi selv tilgavns faa Blikket opladt for Storheden og Herligheden? Jeg veed nu meget vel, at mange danske Familier ligge heromkring i Omegnen for til en billigere Priis og mere tilbagetrukkent at nyde Naturen og benytte Badene; men hvorfor seer man dog ei flere Landsmænd her, end Tilfældet er? Navnlig maa man undre sig over, al Kjøbenhavnerne ikke drage herud og tilbringe nogle Dage her. Ved selv at have besøgt adskillige af de nordlige Bade ved Østersøen og Nordsøen, og ved at have talt med Folk, der have besøgt andre, er jeg kommen til den Overbevisning, at intet Badested har en saadan Fremtid for sig som Marienlyst. Andre Badesteder kunne have enkelte Fortrin: Vandet er maaskee saltholdigere i Nordsøen, Luften maaskee renere Søluft paa Helgoland o. s. v., men neppe forener noget Badested ved de nævnte Have alle de Fortrin som dette, for ei at tale om det Skue, man maa reise til Bosporus, til Gibraltar eller Kanalen for at nyde, jeg mener de Hundreder af Seil- og Dampskibe, der daglig glider forbi. Ved Siden af Alt, hvad Naaturen i saa rigt et Maal har givet, vilde det være ubilligt ikke at omtale, at man finder her al den Comfort, som man paa nogen Maade kan ønske sig. Forpagteren af Marienlyst, der begyndte paa et efter den almindelige Mening meget risikabelt foretagende, maa man ret Ønske tillykke til, at dette foretagende nu synes at skulle krones med Held, og os tilkommer det ikke at lade Tydskerne være de Eneste, som anerkjende dette. 

Deres osv.
Traveller.

(Dagbladet (København) 6. august 1868)

Marienlyst blev startet af vekselerer J. S. Nathanson i Marienlyst Slot. Det var opkaldt efter Frederik 5.s dronning, Juliane Marie. Det blev den 1. juni 1858 til "Marienlyst Cuur- og Badeanstalt". Nathanson omdøbte Rakkerrendens gamle kilde Marie Kilde til Ophelia Kilde. Og en grav til Hamlet blev anlagt bag muren til Marienlysts have. Hotellet blev dog ikke liggende her. Arkitekt N.P.C. Holsøe (1826-1895) tegnede et nyt badehotel, "Marienlyst Kur- og Søbadeanstalt", der blev indviet i 1861. Nathanson var gået fallit, så ejerne var nu Helsingør Kommune med gæstgiver J.W. Briggs som forpagter. 

I 1883 overgik det til et aktieselskab der indrettede et kasino ved siden af den gamle hotelbygning. Et kurhus med teater og koncertsal blev opført nede ved stranden og i 1890 flyttet op til de andre bygninger ved Nordre Strandvej. Bygningen blev nedrevet i 1915 og erstattet af ejendommen Stella Maris på Nordre Strandvej 2. En strandsø i området blev reguleret og forsynet med en kunstig ø, hvortil romantiske hvidmalede svungne broer førte.

Kong Christian 9.s bror, prins Hans, boede hver sommer på hotellet. Kongen besøgte stedet. Den russiske zar spiste frokost med hele sit følge. Prinsen af Wales fik middag. En "Marienlyst-vogn" kørte nonstop om sommeren gæster fra byen til hotellet. Holger Drachmann betegnede hotellet som et teglværk, restaurationsbygningen et bryggeri og kursalen et fængsel.

Det i dag kendte Hotel Marienlyst er fra 1897, ligesom de mange, særegne huse på Nationernes Allé. Hotellet blev opført ved vandkanten og er fra 1901. Fra 1920'erne gik det tilbage med hotellet.

Kapsvømning for Kvinder. (Efterskrift til Politivennen)

Præstationer i Svømning og Kapsvømning. Det vil mulig erindres, at Svømmelærerinderne Jutta og Carla Johnsen i Sommer begyndte en Svømmeskole paa Christiansro i Taarbæk. Flere Pigebørn og unge Damer have deltaget deri, og mange Mødre vare betænkte paa at ville lade deres Børn begynde paa Svømningen, saasnart Vandet blev varmt nok dertil. Varmen lod desværre længe vente paa sig, hvorfor saavel Lægerne som Forældrene vare ængstelige for at lade Børnene begynde. Da Varmen endelig indfandt sig, var Sommeren allerede saa langt fremskreden, at flere Familiers Ophold paa Landet snart var udløbet, og dette gjorde, at endog en Del af de Elever, der vare indmeldte, slet ikke kom til at begynde. Trods den for Svømningen i høi Grad ugunstige Sommer har Fremgangen været meget god, idet flere af Eleverne, der aldrig tidligere have prøvet paa Svømning, i den korte Tid have bragt det til at svømme en Strækning af indtil et Par Hundrede Alen uden Hjælp, hvilket efter enhver Sagkyndigs Dom maa ansees for et i alle Henseender særdeles tilfredsstillende Resultat. Indtægterne have imidlertid langtfra ikke dækket Udgifterne, og for at bøde herpaa agtede to Svømmelærerinder Søndagen den 8de d. M. at give en Præstation i den høiere Svømmekunst i Forening med en Kapsvømning, hvori enhver Svømmelærerinde fra andre Badeanstalter, hvor der meddeles Svømmeundervisning for Damer, frit kan deltage, naar der herom flere Anmeldelse inden Lørdag den 7de Septbr., Eftermiddag Kl. 7, til Hr. Løitnant Johnsen, som bor i Svanegade 11, Hjørnet af Grønlandsgade. Præmien for for den bedste Svømmerske er 25 Rd., og en Komite af bekjendte Fagmænd vil blive valgt til Bedømmelsen. Det er at formode, at Svømmelærerinderne ville gribe den Lejlighed, der her tilbydes dem, til at give Publikum et Bevis paa, at dets Børn ere i gode Hænder ved Svømmeundervisningen. Maalet for Kapsvømningen er imellem 200 og 300 Alen. Stedet, hvor Svømningen vil foregaa , der velvillig er overladt af Eierne, Dhrr. Høiesteretsadvokat Brock, Godseier Hage og Grosserer Petersen samt Badeeierinde Madame Jakobsen, er Skrænten i Ny Taarbæk, skraaes for den Indkjørsel til Jægersborg Dyrehave, der kaldes Trepilelaagen. I Tilfælde af ugunstigt Veir vil Svømmepræstationen blive udsat til Søndagen den 15de d. M.

(Dags-Telegraphen 6. september 1867)

Kapsvømning. Til Kapsvømningen igaar ved Taarbæk havde der ikke meldt sig andre Concurrenter end Svømmelærerinderne Jutta og Carla Johnsen, af hvilke den Sidstnævnte blev Seierherre med et Forspring af 5-6 Alen. Den Strækning, der svømmedes imod Strømmen, var lidt over 200 Alen, og tilbagelagdes i ca. 4 Minuter. Paa Tilbageveien viste Lærerinderne deres store Færdighed i de forskellige Svømmekunster. Paa Torsdag vil der sammesteds igjen blive giv et en saadan Præstation.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. september 1867).

Præstationerne i Svømning og Kapsvømning af Svømme-Lærerinderne Jutta og Carla Johnsen fandt efter Bestemmelsen Sted i Søndags Eftermiddags Kl. 4 ved Skrænten i Ny Taarbæk og overværedes af ca. 4-500 Mennesker, der med Interesse fulgte Præstationerne. Først foretoges en Kapsvømning paa lidt over 200 Alen, i hvilken imidlertid kun de to ovennævnte Søstre deltog, da der ikke havde meldt sig andre Svømmelærerinder. Carla Johnsen naaede først Maalet, men var, da hun naaede det, kun ca. 10 Alen foran Søsteren Jutta. Derefter gav begge Søstrene en Præstation i den høiere Svømmekunst, ved hvilken Leilighed de begge viste sig som udmærket dygtige Svømmersker, medens de samtidig ved deres Øvelser godtgjorde, at Forældre med Rolighed kunne overlade dem at lære deres Børn at svømme. Den i Forhold til den fremrykkede Aarstid og det kun 13 Grader varme Vand temmelig langvarige Præstation varede ca. 25 Minuter.

(Dags-Telegraphen (København) 10. september 1867).

Efter den vel skuffende svømmekomkurrence forsøgte søskendeparret sig med annoncer, her fra Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 12. september 1867. En anden og sidste kapsvømning blev annonceret den 14. september til at skulle foregå den 15. september 1867. Om disse to kapsvømninger har det ikke været muligt at finde noget i aviserne.

En alen var omkring 0,63 m. Så "et par hundrede alen uden hjælp" svarer altså til fra ca. 60 til 120 meter. Kapsvømningens længde på 200 alen svarer til ca. 125 meter.

Trepilelågen - eller i dag Trepile Port - er indgangen til Dyrehaven fra Strandvejen via Trepilevej nord for Taarbæk.

Søstrene Johnsen havde sammen med Vilhelm Johnsen et "Institut for Legemsøvelser for Pigebørn" på Bredgade nr. 38 for "dannede pigebørn". Også små drenge "på særskilte partier" kunne få undervisning. De to søstre underviste også de følgende år forskellige steder, fx 1869 ved den nye badeanstalt ved Langelinje, i 1871 på Bechs Badeanstalt på Strandpromenaden nr. 1 og badeanstalten Venedig ved Kalvebod Strand. I december 1869 optrådte de på "løbemaskiner" (velocipede) i salonen "Figaro" på Vesterbro 23 (se indslag om "Valencia" andetsteds på bloggen. Noget som ellers voldte mange så store bryderier. Endnu i 1886 optrådte Jutta Johnsen Michelsen i annoncer for undervisning på Strucks Badeanstalt, Skodsborg ved Trepilelågen og fru Marchers Badeanstalt, Ny Taarbæk.

Fotograf Lars Peter Elfelt (1866-1931): Taarbæk. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

I 1903 åbnede Sophie Fønss (1856-1925) på Taarbæk Strandvej 84 "Pension Fønss" i Christiansro med 40 elegante værelser, en stor rummelig spisesal med veranda, en hyggelig dagligstue og kaffesalon. Det lukkede i 1963 og blev indtil nedrivningen i 1979 anvendt af Taarbæk Kyst Kollegiet.

Breve fra Slesvig. (Efterskrift til Politivennen)

"Fædrelandet" for Torsdag har begyndt en Række "Breve fra Slesvig--, dateret Husum den 6. Septbr. I den første Artikel hedder det heri blandt Andel: - - Værre er det, naar dansk Patriotisme fra Folkets og Privates Side kun bliver staaende ved Talemaader, og naar Lejligheden til uden Opofrelse at gjøre en patriotisk Opofrelse bliver forsømt. En saadan Lejlighed var Overtagelsen af den nu i tydske Hænder overgaaede Østersforpagtning. Hvorfor greb ikke en af vore store Kjøbmænd den skjønne Lejlighed til baade at gjøre en god Forretning og udøve en mægtig dansk Indflydelse paa en Del af Slesvigs Vestkyst, paa Sild og Halligerne, der for en stor Del ere afhængige af denne Virksomhed? Sagkyndige Mænd herovre ere enige om, al den Nye Forpagtningsafgift (noget over 30,000 Rd. aarlig) endnu er temmelig lavt ansat, idel man baade i de senere Aar har fundet nye og rige Banker, og Afsætningen, fornemlig til Rusland, er tiltagen i høj Grad. Naar man dernæst betænker, at de nuværende Forpagtere tildels ere de Samme som tidligere, saa skjønnes det let, at disse Mænd maa have vidst, hvor fordelagtig Entreprisen tidligere var, naar de nu ikke betænkte sig paa at gaa, om fornødent, op til 36 a 36,000 Rd., eller over det Dobbelte af den tidligere Afgift. Det Samme gjælder om Badestederne paa Før og Sild. Istedetfor at være hovedsagelig danske, som de ved Deltagelse fra dansk Side let kunde blive, saa ere de nu nærmest Samlingssteder for nordtydsk Lediggang, og hvad dermed følger. Danske Kapitaler ere fremmede for disse Etablissementer, danske Badegjæster skorter det ogsaa paa; vore Landsmænd gaa hellere til Tydskland eller Schweiz osv. for at bade sig, end de styrke sig, vor egen dejlige og kraftige Nordsø imellem en Befolkning, som kun venter paa dansk Deltagelse for at blive helt dansk. Jeg har tilbragt nogle Dage begge Steder, og har navnlig paa Sild lært at skatte en tarvelig, dygtig og velsindet Befolkning, der som søfarende har alle Interesser tilfælles med Kongerigets, hvor Enhver taler Dansk med En, endskjønt Kirke- og Skolesprog er tydsk, men som om nogle Aar, naar de ypperlige Bade ville have trukket til sig en stor Søgning fra Hamborg og Nordtydskland, uden at man fra dansk Side viser Øen og dens Opkomst den ringeste Interesse, naturligvis vil være tabt for den danske Nationalitet, ligesom List, der, skjønt hørende under Ribe Amt, har tydsk Kirkesprog, fordi vor egen danske Rigsdag vægrer sig ved at bevilge nogle hundrede Rigsdaler til en dansk Præst paa Øen.

(Ribe Stifts-Tidende 12. september 1859)

Artiklen er en ud af mange hvoraf adskillige blev optrykt i provinsaviserne.

At dokumentationen i Fædrelandet ofte blev farvet af artiklernes hensigt, og ikke altid var i orden, fremgår af flere dementier, bl.a. nedenstående (om et andet emne):

I el "Brev fra Slesvig", som har været oplaget i dette Blad efter "Fædrel.", dadler Brevskriveren den danske Rigsdag, fordi den skulde have nægtet nogle faa Hundrede Rigsdaler til den danske Skole paa List. "Fædrel." oplyser, at Brevskriveren deri har gjort Uret, da Sagen aldrig har været for Rigsdagen. 1819 blev den danske Skole paa List lagt under Tønder Provsti. Den understøttedes af det slesvigske Skolefond indtil 1840, da Understøttelsen inddroges af den slesvig-holstenske Provindsialregering, "fordi Biskolen paa List ikke hørte til Hertugdømmet Slesvig". 1850 henvendte den overordentlige Regeringskommissær i Slesvig, da man fandt, at der nu var Anledning til at bringe det tydske Skolesprog i Samklang med Beboernes Modersmaal, sig til det danske Kirke- og Undervisningsministerium med Opfordring til at tage sig af Skolen; men dette beklagede, ar del ikke havde noget Fond til Raadighed, hvoraf en saadan Understøttelse kunde udredes. Den daværende Undervisningsmimster bær altsaa Skylden, fordi han ikke forelagde den danske Rigsdag el Forslag om at anvende en ringe Sum aarlig hertil. Nu er Undervisningen paa List ordnet saaledes, at Religionsundervisningen (Katechismus) gives paa Tydsk, men der skal tillige holdes dansk Bibellæsning med Børnene; Fædrelandshistorie og Geographi alene paa Dansk, Læsning, Skrivning og Regning i begge Sprog.

(Ribe Stifts-Tidende 24. september 1859).

Legemsøvelser for Pigebørn. (Efterskrift til Politivennen)

Institut for Legemsøvelser for Pigebørn. Da vi ligeledes have faaet de fornødne Oplysninger om dette Institut, saa afskrive vi efter "Fædrel." Følgende: I Januar f. A. aabnede Gymnastiklærer i Søetaten, W. Johnsen og hans Søster E. Johnsen et Institut for Legemsøvelser for Pigebørn i Bredgade Nr. 174 Litr. B. Dette har i Aarets Løb været besøgt af 46 Elever, hvoraf de fleste ere blevne udmeldte i Sommertiden. At Legemsøvelser have en gavnlig Indflydelse ikke mindre i paa Pigebørns end paa Drenges Sundhed og Udvikling, og at de her i Kjøbenhavn, hvor Bevægelse i fri Luft er vanskelig at skaffe Børn om Vinteren, og hvor mange Børn sove og opholde sig i indskrænkede, beklumrede Værelser, ere dobbelt gavnlige behøver neppe at bemærkes. Da det nu er os bekjendt, at saavel Forældrene til de Børn, der have besøgt Institutet, have været særdeles tilfredse med dets Bestræbelser, som at Eleverne med Lyst og Glæde have deeltaget i dets Øvelser, saa ville vi ikke undlade at henlede den almindelige Opmærksomhed paa denne Anstalt, der, hvis den skal vedblive at bestaa, behøver den en langt talrigere Deeltagelse, end den hidtil har opnaaet.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 28. august 1855. 2. udgave)

Institut for Legemsøvelser for Pigebørn. 

I den senere Tid synes mange samvittighedsfulde Forældres Opmærksomhed at være bleven henledet paa Vigtigheden af Børnenes legemlige Kræfters sunde og naturlige Udvikling. Grunden hertil er uden Tvivl for endeel den sørgelige Kiendsgjerning, at Antallet af de Børn og især Pigebørn, som lide af Skjævhed og andre Sygdomme, fremkaldte ved Ukyndighed og Misgreb i Opdragelsen, er i stadig Tiltagen, og heri ligger unegteligt en kraftig Opfordring mere for den samvittighedsfulde Opdrager til at sørge for de Midler, ved hvilke Spiren til disse Onder, der ofte følge Mennesket hele Livet igjennem, forebygges, og en god Grund for Sundheden lægges. Et af de nyttigste Midler hertil ere ordnede, med Kyndighed og Omhu ledede Lege og Legemsøvelser, som fremvirke den faste og ranke Holdning og den lette og smidige Bevægelse af Lemmerne, og som, indrettede med tilbørligt Hensyn til Smagens og Anstandens Fordringer, have en gavnlig Indflydelse paa Sindets Opmuntring og Forfriskning og ved deres Nøiagtighed og Præcision tillige paa den sædelige Charakteer. For Drengebørnene er der i denne Henseende sørget tilbørligt, da Legemsøvelser i de sidste 30 Aar have udgjort en de øvrige Fag sideordnet Underviisningsgjenstand næsten i alle Stoler; i Pigebørnenes Opdragelse derimod er man bleven staaende ved nogle Forsøg, som ved uheldige Midler og ved den misforstaaede Opfattelse af Øvelsernes Øiemed, der for Pigebsrn ikke er Kraftudvikling, men Naturlighed og Ynde i Holdning og Bevægelser, ere mislykkede eller opgivne.

For at give de ærede Forældre og Opdragere Leilighed til at overbevise sig om Øvelsernes Beskaffenhed og Hensigtsmæssighed tillade vi os at indbyde dem til at tage Øvelserne i Øiesyn paa Institutet, der har en stor, luftig og vel opvarmet Sal i Industriforeningens forrige Locale paa Østergade Nr. 63, 2den Sal over Gaarden, hvor Øvelserne holdes og Indmeldelser af Elever modtages hver Dag Kl. 2-5.

Honoraret, som erlægge maanedligt forud, er for 3 Timers ugentlig Underviisning 1 Rd. 3 Mk. for Børn under 12 Aar, og 2 Rd. for Elever over 12 Aar. Søstre nyde Moderation.

Idet vi anbefale os og vort Foretagende ved at tilføie Netcnstaaende, tegne vi os

Kiøbenhavn i Marts 1857. Ærbødigst
Emmeline Johnsen. Wilhelm Johnsen

Ifølge vort Kjendskab til Hr. Gymnastiklærer Johnsen og overbeviste om Nytten af det af ham og hans Kone oprettede Institut, tage vi ikke i Betænkning at anbefale dette paa det Bedste.

Kjøbenhavn i Marts 1857.

G Dahlerup. E. Hornemann. J. C. A. Bock. J. P Jacobsen. Drachmann. A. Buntzen. Christensen. Mansa. Sommer. Ballin. Trier.

(Flyveposten 2. april 1857)

Annonce fra Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 19. maj 1860. I 1867 betegedes badevandet i flådens leje som urent som intet andet sted. I 1868 underviste Carla Johnsen - den ene af de dengang kun  to svømmelærerinder (den anden var hendes søster) - ved Becks Bade kvinder og piger i svømning. Hun boede i Svanegade 11 (hjørnet af Grønlandsgade ved Østerport). Muligvis flyttede Venedig i 1869-1888. I hvert fald nævnede aviserne en søbadeanstalt ved navn "Venedig" som lå ud for skydebanen og Absalonsgade. Den havde både en dame- og herreafdeling.

Da instituttet blev oprettet i januar 1855, vakte det en del forargelse idet mange mente at kvinder ikke kunne lave gymnastik. I 1859 udvidede Johnsen aktiviteterne til også at omfatte en svømme- og badeanstalt i flådens leje. Man bedyrede at den var aldeles isoleret og indelukket. Man skulle henvende sig i Bredgade 175 eller Svanegade 12 i Nyboder. I 1864 eksisterede instituttet stadig, nu bestyret af Christiane Johnsen og Wilhelm Johnsen. Det lå samme sted, Bredgade 38. I 1865 kunne instituttet fejre 10 års jubilæum. Wilhelm Johnsen åbnede i 1885 en svømmeskole på Klampenborg Badeanstalt. På det tidspunkt var det blevet accepteret at kvinder lavede gymnastik. Og vandet ved holmen aldeles forurenet, se andet afsnit her på bloggen. 

Svømning ved Gammelholm. (Efterskrift til Politivennen).

Hr. Redacteur !

Naar jeg anmoder Dem om at optage Efterfølgende i Deres ærede Blad, gjør jeg dette i den Overbeviisning, at gammel Slendrian kun kan hæves efterat Publikum er gjort opmærksom paa den, og den offenlige Stemme høit og lydeligt har udtalt sig imod den. - Det er mig ubekjendt, om denne Sag tidligere har været paa Bane i de offenlige Blade, men vist er det, at det i saa Fald ikke har hjulpet. Sagen er forresten af almindelig Interesse, da den angaaer Beskaffenheten af Vandet og Atmosphæren paa Gammelholm, hvor Byens Skoler og Soldaterne anstille deres Svømmeøvelser. Som bekjendt udføres Uhumskhederne fra et stort Parti af Byen til Kanalerne, der staae i Forbindelse med Landet imellem Toldboden og Langebro. Med Sønden-Vinde føres alt dette op mod Toldboden og passerer saaledes Svømmebroerne. Midt i Strømmen har dette vel ingen mærkelig Indflydelse paa Vandets Reenhed paa Grund af den raske Bevægelse og idelige Tilførsel af frisk Vand, men paa Siderne, hvor Strømmen ikke er saa stærk og Passagen ikke saa fri, maa det nødvendigviis gjøre Vandet muddret og ureent. At dette er Tilfældet, vil Enhver selv kunne overbevise sig om. Hertil kommer imidlertid endnu een Omstændighed, som Læseren maaskee vil vægre sig for at troe, men som dog er ligesaa factisk som den er utrolig. Samtlige Svømmebroer begrændses nemlig paa begge Sider af Latriner, der støde tæt op til de to yderste Broer og saaledes forpeste Luft og Vand baade med Norden- og Sønden-Vande. Man kan nu omtrent forestille sig Beskaffenheden af Bassinet ved de yderste Broer nærmest Latrinerne, og i dette Vand skulle Børnene svømme! Mon dette Bad er gavnligt for Sundheden? Det forekommer mig, at en Grønlænder maatte væmmes ved at springe ud i en saadan Pøl.

Hvis der nu skulde være uovervindelige Hindringer for at indrette en Svømmeanstalt i Strømmen eller udenfor Bassinnet imellem Toldboden og Langebro, er det dog klart, at det sidste Onde kan hæves, og jeg haaber derfor, ar høie Vedkommende snarest muligt ville tage Sagen under Overveielse.

Den 19 Juni 1845.

En Skolebestyrer.

(Kjøbenhavnsposten 25. juni 1845).

Et lidet Bidrag til Kjøbenhavns Skilderie, foranlediget ved det i No. 50 af dette Blad Indsendte om Svømmekonsten. (Efterskrift til Politivennen)

(Meddelt)

Indsenderen af det i Skilderiet No. 50 indrykkede Stykke om Svømmekunsten har neppe, da han skrev det, tænkt paa det ved Langebroe saa beqvemme Svømmested: Køkkenkurven. Dog kunde vel ogsaa dette Sted trænge til adskillige Forbedringer, ved hvilke der kunde blive næsten fuldkomment; thi gives der vel noget Sted ved Kjøbenhavn, hvor Vandet har friere løb end her? eller hvor Lejligheden bedre forener sig for Badere og Svømmere? uden i de tæt derved liggende Badehuse; men disse ere baade kostbare og vanskelige at bekomme, formedelst den Mængde, de besøges af, og desuden er Vandet ikke her saa friskt, da det alt er længere ude mod Broen. Lejligheden til selv at hjelpe sig op af Vandet er paa Køkkenkurven meget god, og naar det forøgedes med een, to eller vel endog tre saadanne Flaader, som den Garderne samme steds have, hvorpaa man kunde lægge sit Tøi, og hvorfra man kunde gaae eller springe ud, skulde vist denne Indretning ikke mangle dem, der vilde betale f. Ex. 4 Rb$ ved indgangen, for at erstatte den Bekostning lidt efter lidt, som Udlægningen af disse Flaader kunde foraarsage, især naar een eller to af Flaaderne forsynedes med smaa Kamre, hvorfor kunde f. Ex. betales 8 Rb$. Dette vilde tillige hæve en Deel af de Spectakler der af den simplere Klasse foraarsages der, da dette Slags Mennesker altid kan finde Svømmested ved at gaae tilbunds efter en Skilling paa Toldboden. Denne Indretning kunde enten Langebroes Bommand paatage sig, som har de andre Badehuse, eller Bekostningen og siden Indtægten gjennem et af Collegierne (Admiralitetet synes bedst at kunne bestride det, saasom det har adskillige gamle Flaader, som ikke bruges mere paa Holmen) kunde blive kongelig. At den vilde glæde mange, er Indsenderen overbevist om.

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 55. Tirsdagen den 11 Juli 1815)

Bøn til Kjøbenhavns Gouvernement.

Med sand taknemmelighed påskønnes de senere års foranstaltninger til forskønnelse af hovedstadens omegn. Hvori blandt den smukke gang neden om volden fra Rysensteens til Holcks Bastion, til bekvemmelighed for de som besøger badene, indtager en fortrinlig plads. Men den mere sædelige del af publikum må med lige så stor harme se hvorledes denne skønne promenadeplads bliver behandlet af alskens pøbel, som den ofte vrimler af. 

Governementet har ved at forunde enkelte familier adgang og meddeler disse tegn til promenade i nævnte gang og Kirsebærgangen tilkendegivet at denne gang kun er for dem som har fået adgangskort og på hvis sædelige opførsel man stoler. Ligesom der ikke alene også er oprejst tavler med indskrift der forbyder at gå udenfor de almindelige veje, bestige brystværnet eller afbryde grene, men også ved Vester- og Nørreport er placeret skildvagter for at afkræve enhver indpasserende tegn. Ved en låge der er anbragt på volden ved Holcks Bastion, findes derimod en gammel udlevet olding, og ved den låge som vender ud til tømmerpladsvejen, en sælgerkone, som begge har nøgler til lågerne. Og ved disse to indgangssteder indlades formodentlig uvedkommende. Disse to personer kan vel ikke bemyndiges til at afkræve nogen tegn, heller ikke kan de bedømme om man går til eller fra badehusene. Men man ser daglig hele klynger af børn i smudsige, forrevne og lasede klæder, håndværksdrenge og lazaroner bestige volden og i flokke nedstyrte sig i gangene hvor de ikke alene besværer den sædeligere del af publikum som det er tilladt at besøge stedet, men endog fornærmer de gående og - dette bør ikke finde sted.

Anmelderen blev således for nogle dage siden formelig bortjaget fra den bænk som er under volden ved Gyldenløves Bastion idet man fra det øverste af volden fordrev ham med nedkastede græstorv og sten. Denne sidstnævnte bastion, Holcks og Rysensteens bastioner, er i særdeleshed de steder hvor dette uvæsen drives, og man kan ved højlys dag se flere skarer af sådanne personer og børn forsamlede oven på brystværnet. Nede i gangen bliver ikke alene svære grene brækket af, men endog træer afsavede og træer som står nede ved graven, rokket fra den ene til den anden side så længe, indtil de brydes enten ind i gangen eller styrtes i graven da rødderne kun er svage. Møllerne eller de som har forpagtet græsningen, og som med besværlighed afmejer græsset og opsætter høet i stakke, får dette splittet ad over volden og gangen. Og de kan umuligt få den fred som deres forpagtning dog synes at burde hjemle dem. For omtrent 14 dage siden sad ikke mindre end 5 lasede drenge i et stort træ formodentlig et kirsebærtræ - som står bagved Holcks Bastion, og afrev og nedkastede alle de grønne bær de kunne nå . En sådan skadefryd fortjente dog i sandhed en alvorlig revselse.

Anmelderen som kan erindre at skildvagterne før var anderledes placeret på voldene end de er nu, så dengang aldrig sådanne overtrædelser. Og han tillader sig derfor at bede om at skildvagterne om sommeren må posteres således at de kan sørge for ordens overholdelse i Kirsebærgangen. Ligesom det også ville være ønskeligt om flere patruljer til ubestemte tider af dagen blev udsendt af vagterne for at holde orden, afkræve enhver tegn, og uden persons anseelse arrestere enhver som fandtes ad ulovlige vejen at have skaffet sig adgang til disse steder, der foretog sig nogen krænkende handling for den offentlige ro eller velanstændighed, eller endog modvillige gjorde skade. Det kan måske også pålægges skildvagterne ved de almindelige indgange at nægte adgang for de skarnsbørn der nu almindeligvis slutter sig en queue til en indpasserede barnepige for siden at sprede sig over gangene og drive et stygt uvæsen der. Endelig tillader man sig at foreslå at der på hvert adgangskort blev anført det højeste antal af personer som derved fik adgang til promenade.

(Politivennen nr. 1179, Løverdagen, den 4de August 1838. Side 496-499)

Redacteurens Anmærkning

Rysensteens Bastion var den sydligste på Københavnssiden af volden. Lidt nord for lå Holcks Bastion mellem Vester Voldgade og H.C. Andersens Boulevard omtrent mellem Ny Vestergade og Ny Kongensgade. Altså der hvor Rådhuset og Rådhuspladsen ligger i dag.

Anmodning til Politiet.

Nogle drenge fra almueklassen har i sommer ofte til badested valgt kanalen mellem Overgaden oven og neden Vandet på Christianshavn og især den del af samme som ligger lige overfor 2. jyske Regiments Kaserne. Da dette afgiver et højst ubehageligt skue for de familier der bor på begge sider af kanalen, og man er af den mening at der i København findes afsides beliggende steder nok hvor disse drenge kan foretage den dem vist nok gavnlige renselse uden at behøve at gøre det for alle folks øjne, er man herved så fri at anmode Københavns virksomme politi om snarest muligt at hæmme dette formentlige uvæsen. For at undgå at skylden skal falde på uskyldige, undlader man ikke at bemærke at drengene fra kasernen aldrig bader sig i kanalen.

(Politivennen nr. 967, Løverdagen den 12te Juli 1834, s. 551)  

Uteerlighed i Nyhavn.

En skammelig uorden har i den seneste tid indsneget sig i Nyhavn, idet matroserne fra de skibe der ligger der, såvel som også andre, tillader sig uden mindste følelse af anstændighed at bade i kanalen, lige udenfor vinduerne af de familier som bor i havnen. Da sådan baden i kanalerne er forbudt og der er fastsat straf for det, udbeder man sig at lovbuddet i denne henseende for fremtiden må blive strengt overholdt. Hvad enten det måtte være politiets eller havneembedsmændenes pligt at påse sådant. Ovennævnte utilgivelige uorden finder især sted hver lørdag aften. 

(Politivennen nr. 970, Løverdagen den 2den August 1834, s. 550-551) 

Notitsen fortæller ikke noget om hvor i Nyhavn der blev badet. Men her er både et skib og havnen. Foto Erik Nicolaisen Høy, 2020.

Ønske om Forbud mod den bestandige Badning, som finder Sted ved Lange Linie og sammes Nærhed.

Det er vel en uomtvistelig sag at den såkaldte Langelinje ved Kastellet i forbindelse med vejen til og langs med den Classenske Have indtil det gamle kalkbrænderi i flere år har været et af hovedstadens mest udsøgte og yndede spadsereture. Det er fremdeles næppe nogen ubekendt at der, især i den sidste tid er anvendt meget fra det offentliges side for at gøre samme spadseretur endnu behageligere end den af naturen er. Ikke desto mindre har man bestandig på nævnte spadseretur med største mishag måttet se den simple klasses nøgne kroppe, hvilken ifølge en som det synes ældgammel skik, har udvalgt samme til et stadigt og ganske almindeligt badested. Denne højst anstødelige uskik som forstyrrer den almindelige selskabelighed, burde uanset hvor længe den har fundet sted, ikke tåles længere. 

Man tror derfor ikke uden grund at kunne henvende sig til de ansvarlige autoriteter med en indstændig bøn om at fritage det spadserende publikum for dette uanstændige og ubehagelige skue der i sommertiden dagligt byder sig til fra morgen til aften, og nødvendigvis må bemærkes af de forbigående, da afstanden fra spadserevejen til vandet på sine steder knap er ti alen. Hertil kommer at den simple mand ikke viser nogen synderlig følelse af blufærdighed ved af- og påklædningen. En befaling der forbød alle og enhver at bade på terrænet fra Langelinje inklusiv indtil gamle kalkbrænderi, synes derfor i højeste grad i overensstemmelse med ret og rimelighed. For 1) er det spadserende publikum langt mere talrigt end det badende, 2) kan de badelystne benytte terrænet umiddelbart ved gamle kalkbrænderi og det som strækker sig mellem gamle og ny kalkbrænderi, hvor få, ja næsten ingen spadserende findes. 

At her ikke sigtes til de der svømmer og som benytter det badehus der er indrettet ved Langelinje, synes ufornødent at tilføje, selvom man ikke kan undlade at bemærke at det ville have været ønskeligere at et sådant badehus ikke var stillet ved en så almindelige befærdet vej. 

Til slut må det bemærkes at man endog på det territorium hvor Langelinje strækker sig, nemlig ved det jordsmon som kaldes Huths Batteri, i de sidste dage har nydt skuet af flere badegæster. Man mener hvad dette sidste punkt angår at det ikke behøves at fremførenoget ønske, men at man meget snarere har en retmæssig fordring at kunne gøre gældende, da adgangen til Langelinje må betales, og det offentlige vel næppe vil lade sig betale for en ret hvoraf man under sådanne omstændigheder som ovennævnte, hverken kan eller bør gøre brug.

(Politivennen nr. 967, Løverdagen den 12te Juli 1834, s. 494-497)

Langelinje. (Alfred Jeppesen: Fra det gamle København, 1935.)

Et stygt Uvæsen i Sorgenfri Skov.

Det er bekendt at hans kongelige højhed prins Christian har ladet anlægge en meget behagelig gangsti fra Sorgenfri til Frederiksdal, til bekvemmelighed for spadserende som i sommermånederne vil besøge disse yndige egne. Men dette gode kan som oftest ikke benyttes da en del drenge, ja vel endog karle, finder for godt på en tid da vejen er mest besøgt, at bade i den tæt ved vejen værende sø. Dette var tilfældet søndag eftermiddag den 2 juni så at anmelderen i selskab med nogle damer, der ville gå ad denne vej, måtte vende tilbage for at undgå skuet af henved en snes nøgne kroppe der drev deres kåde spøg i søen og just ikke vist sig alt for blufærdige. Man vover at mene at hvis badning i nævnte sø er tilladt, den dog burde indskrænkes til en tid på dagen da stedet ikke hyppigt besøges, og at sådant forbud offentligt bekendtgjordes, ligesom det ikke ville være af vejen om en af politiets betjente i begyndelsen indfandt sig der indtil forbuddet blev almindeligt bekendt. I kildetiden er der jo betjente i Dyrehaven for samme sted at se orden overholdt.

(Politivennen nr. 910, Løverdagen, den 8de Juni, 1833. Side 404-405) 

Et Par Ord om Skovballer.

Blandt de råd det Kongelige Sundheds-kollegium i denne sommer har givet for så vidt muligt at svække smittens indvirkning af den frygtelige kolera og afværge sygdom er dette: "at vogte sig for forkølelse, dels ved ikke at udsætte sig for pludselig vekslen af varme og kulde, dels ved en passende klædedragt og især ved at bruge uldne klæder nærmest kroppen, hvorved mild hududdunstning befordres" et af de første og vigtigste. Se dette kollegiums anvisning fra 11. juni 1831!

Indsenderen af disse linjer tillader sig nu at spørge vedkommende over- og underopsynsmænd: Hvorledes stemmer dette råd med de offentlige skovballer om natten som holdes næsten hver anden søndag på Falster og formentlig flere steder i riget?

Jeg tror vist at disse skovballer til enhver tid er højst skadelige såvel for sundheden som for sædeligheden. Og jeg har derfor ofte og i mange år i mit stille sind forundret mig over vore politimyndigheders og offentlige opdrageres ligegyldighed og tavshed i denne henseende.
Mange ynglinge og piger tabte ved disse natlige forlystelser i skovene både sundhed og uskyld. Man siger ikke: "Det står jo enhver fader, moder og foresat frit for at nægte sit barn og undergivne denne fornøjelse." For det er ikke så let en sag som man tror at holde styr på ungdommen. Den offentlige autoritet bør her kraftigt komme den private til hjælp ved ligefrem at forbyde disse skovballer og derved afholde fristelsen.

Men til ingen tid kunne disse natlige forlystelser være eller blive mere ødelæggende end i den nærværende, da luften især om aftenen og natten er fuld af usunde dunster. Jeg er ikke blandt dem der misunder ungdommen sine glæder. Jeg vil kun at disse som alt andet skal holdes inden for de grænser som religion og fornuft foreskriver. Er vinteren ikke lang nok til dans og baller i vores offentlige og private huse, og skal man i denne forlystelsessyge tidsalder absolut danse gennem alle årets dage, nuvel - så ender man dog forlystelsen i skoven med dagen og fortsætter den ved dans i stædernes balhuse! I stæderne kan man dog klæde sig om før man sætter sig på vognen til det ofte langt fra liggende hjem eller overnatte hos venner og bekendte.

Det danske kancelli har for nyligt befalet at de offentlige svømmeøvelser på landet for i sommer skal ophøre "fordi" - som der står - "disse medfører anstrengelse og sved," og at blot badning med forsigtighed må finde sted og mens dette kollegium udsteder sådant bud til sundhedens vedligeholdelse, tillader man trindt om i landet offentlige baller i skovene om natten til sundhedens nedbrydelse"

Hvem som har øre at høre med, han hører

(Politivennen nr. 816, Løverdagen den 20de August 1831, s. 581-584)

Nok engang om nøgne Drenge paa Christianshavn.

I Politivennen nr. 703 af 20. juni gjorde indsenderen opmærksom på den uskik at voksne og halvvoksne drenge ved højlys dag i slæbestedet op mod laboratoriet i Overgaden Nedenvandet på Christianshavn afklæder sig for at svømme omkring i kanalen. Denne uskik har siden den tid adskillige gange fundet sted, og sidst den 16. dennes, eftermiddag kl. 7 da en af drengene endog afklædte sig på gaden selv og derfra gik ned af slæbestedet i vandet. Da dette uvæsen således uforstyrret vedvarer, må man beklage at enten evne eller vilje mangler til at forbyde en handling der vist nok strider imod al velanstændighed såvel på Christianshavn som andre steder, og her anvende ordsproget: O tempora, o mores!

(Politivennen nr. 712, Løverdagen den 22de August 1829, s. 540)

Forargelig Svømmen.

Det er sikkert højst naturligt og hensigtsmæssigt af og til at søge forfriskning i vandet i den trykkende sommerhede. Dels for at vederkvæge sit legeme, dels også for at skille sig af med den ureenlighed der ved den stærkere uddunstning samler sig i højere grad.

Det er imidlertid iøjnefaldende at det hvad angår anstændigheden ikke er ligegyldigt på hvilket sted noget sådant badning foregår. Som enhver total legemsblottelse kræver også denne et afsondret sted og som ikke er tilgængelig for alle og enhver Det er med hensyn til det at anmelderen som om sommeren hele tiden besøger Toldboden, finder den svømning som foretages der af drenge og halvvoksne mennesker, uanstændig og upassende og som derfor burde forebygges med skarpe forbud som overholdes strengt. Enhver der har sans for det sømmelige og delikate, føler det upassende og skadelige for sædeligheden i svømning på et sådant sted hvor mange mennesker altid færdes, såvel af mands- som kvindekønnet, hvilket sidste naturligvis lige så lidt undgår synet af de svømmende som enhver anden. 

Vor politilovgivning har også lagt en sådan synsmåde for dagen, og ved flere bud forbundet med straf søgt at afskaffe og udrydde svømning og badning på sådanne offentlige steder. Politiplakaten af 14. juli 1791 nævner en sådan svømning ved Toldboden, kanalerne og byens broer hvor passagen er stærkest, "forargelig", og for at forebygge sådant pålægger de skyldige mulkt eller korporlig straf. Men da erfaring viser at nævnte forbud ikke overholdes, tillader man sig at gøre vores for orden og anstændighed så virksomme politi opmærksomt på om det ikke ved strengere opsyn som muligt kunne pålægges de vagthavende betjente på Toldboden, lod sig bevirke at svømning på Toldboden for fremtiden helt og aldeles blev forebygget.

(Politivennen nr. 601. Løverdagen den 7de Juli 1827, s. 413-415).

Toldboden ca. 1830. Det var nu ikke her der blev svømmet, men på den anden side af broen. (Alfred Jeppesen: Fra det gamle København, 1935.)