Kludesamlerne på Lossepladsen i Holmbladsgade. (Efterskrift til Politivennen)

Konkurrence paa Lossepladserne

Kludesamlerne gøres arbejdsløse, fordi de gaar Renovationsarbejderne i Vejen.

Socialminister Steincke, der vel nok højere Grad end nogen anden Politiker har de Fattiges Tillid, modtog i Gaar tre Udsendinge fra Kludesamlerne paa Amager.

De kom for at anmode Ministeren om at bruge sin Indflydelse til at skaffe dem Adgang til at "klunse" paa Lossepladsen ved Holmbladsgade, der er spærret for alle andre end de kommunale Lossepladsarbejdere som skal holde Pladsen i Orden.

Kludesamlerne forklarede Ministeren, at de tidligere kunde holde en helt ordentlig Indtægt ved at "klunse" paa Lossepladsen - men nu var deres Erhverv ødelagt, og at endte vel med, at de maatte melde sig til Fattigvæsenet.

Er Klunserne i Vejen?

De medbragte et Eksemplar af Social-Demokraten" for 5. November, hvor Ministerens Tale under Arbejdsløshedsdebatten er refereret og de pegede paa følgende Udtalelse af Ministeren:

"Arbejderne nærer stor Frygt for, at de skal blive tvunget til at søge Hjælp hos det Offentlige. Som Minister modtager man mange Anmodninger om Hjælp og Anmodninger om Adgang til Arbejde. Saaledes modtog jeg Fredag Aften et Brev fra en arbejdsdygtig 38-aarig Arbejder med Hustru og Børn. Han vilde have Lov hl at ernære sin Familie ved at samle Affald fra Kommunens Lossepladser. Han har nemlig blevet vist bort af Arbejderne paa Pladserne, som selv havde en Fortjeneste ved at samle Affaldet. Saa fortvivlet kan Forholdene tegne sig for Arbejderne".

Socialministeren behandlede de tre Kludesamlere med al mulig Elskværdighed, men maatte iøvrigt nøjes med at henvise dem til en af Arbejderrepræsentanterne i Borgerrepræsentationen og se at faa ham til at tale deres Sag.

Kludesamlerne maatte altsaa gaa med uforrettet Sag. Men dertil er der jo intet at sige, da Sagen ikke kan falde ind under Socialministeriets Omraade.

Tidligere har Kludesamlerne henvendt sig til Borgmester Hedebol, der gav det Svar, at naar han havde spærret Lossepladsen paa Amager, var det fordi, "Klunserne" gik Renovationsarbejderne i Vejen.

En Kludesamler kan holde 12-13 Kr. om Dagen.

Kludesamlerne er imidlertid ikke til Sinds at give op. De nærer Frygt for "at søge Hjælp hos det Offentlige" - og dermed ligesom blive udstødt af Samfundet. Men vil Borgerrepræsentationen tage Hensyn til deres Krav?

Det er jo ikke noget meget paaagtet Samfundslag, det, Kludesamlerne danner. Naar det omtales, er det gerne med et Smil. De fleste andre Borgere vil ikke gerne tage dem og deres Gerning alvorligt.

Og dog er Kludesamlerne haardt arbejdende og fuldkommen nyttige Samfundsborgere og al Respekt værd.

Maaske vil det overraske at høre, at en Kludesamler paa en normal Arbejdsdag paa Lossepladsen kan tjene 12-13 Kr. - Saa meget er det gamle Ragelse, som bliver kastet I Skraldespandene, værd. I Aarets Løb er der paa Lossepladserne opsamlet Metaller, Klude. Flasker. Gummi. Cykledele og lign. for maaske over 100,000 Kr. Klunset sælges til Opkøbere, hvis Forretninger er meget betydelige.

Vil de kommunale Arbejdere være ene om at klunse?

En "Klunser", som i Gaar henvendte sig til os, fortalte, at han i Løbet af Sommeren havde lavet mindst 20 Cykler af enkelte Dele, som han havde fundet paa Lossepladsen. Han har tidligere været CykIesmed med egen Forretning. Paa Lossepladsen kunde han genoptage Virksomheden og tjene til Livets Ophold. Men nu da Borgmester Hedebol har lukket af for Skraldet, maa han tænke paa at henvende sig til Fattigborgmester Kristensen om en lille Hjælp.

- Se en Gang paa mit Tøj, sagde han til os. Det er jo ikke videre fint, men det er alligevel til at gaa i. Vil De tro, at det er fundet paa Lossepladsen næsten alt sammen - for det er det. Baade Strømperne, Støvlerne, Gamascherne, Bukserne. Slipset og Kasketten er pillet op fra Lossen. Og Hængelampen der hjemme i Stuen og jeg ved ikke hvad! Altsammen fundet paa Lossepladsen.

Vi kan godt passe os selv, naar vi "klunser", og der er ikke noget med at gaa de kommunale Arbejdere i Vejen. Hvorfor skal vi tvinges over paa Fattigvæsenet ? Var det ikke rimeligere at lade os faa Lov til at "klunse". Den eneste Maade, vi kan gaa de kommunale Arbejdere i Vejen paa, er ved at pille det "Kluns", som de selv vil have. Jeg skal ikke nægte, at vi er Ukammerater med dem.

Han tilføjede, at paa Lossepladsen ved Enghavevejen er det stadig tilladt Kludesamlerne at komme.

En Udtalelse af Borgmester Hedebol.

Saa vidt Kludesamlerne. - 

Borgmester Hedebol, med hvem vi i Morges havde en Samtale om Sagen, betoner, at Lossepladsen er en Arbejdsplads.

Og paa en Arbejdsplads skal der være Orden, sagde Borgmesteren. Og det er der særlig Grund til at holde fast ved, naar det gælder Lossepladsen paa Amager, der er farlig, fordi den gaar ned til Vandet. Lossepladsen ved Enghavevejen byder ikke paa de Vanskeligheder.

For Resten, sluttede Borgmesteren, er Sagen aldrig før blevet mig fremstillet paa denne maade.

Steen.

(Aftenbladet (København) 9. november 1929).

Kludesamlernes daglige Liv.

Et Besøg hos de Mennesker, der er tilfredse med lidt.

Kludesamlere og deres Hustruer, fotograferet ved Holmbladsgade.

- Værsgo', De skal ikke være bange for at sætte Dem ned - for her er ingen miren Dyr.

Kludesamleren peger paa sin Divan, og jeg tager frygtløs Plads ... Jeg er paa besøg i hans Hytte - Hus kan man ikke godt kalde hans Beboelse, der kun er 5 Alen lang og 4 bred og af Træ.

- Nej, De skal ikke være bange for at faa noget paa Dem her, vedbliver han Jeg gaar jo nok paa Lossen og roder, og alt, hvad jeg ejer og har, er fundet i Skraldet; men derfor kan jeg vel godt være renlig. Vil De bare se mit Tøj - det er ikke videre elegant, for det er pillet op Stump for Stump. Men jeg kogte det ud og skrubbede det godt igennem, inden jeg tog det paa.

Kludesamleren er en høj, sund og frisk udseende Mand i 40 Aars Alderen. Han lyser af godt Humør og Evne til at tage Tilværelsen, og hvad han siger er altsummen klart og forstandigt og uden Udpyntning af nogen Art.

- Vi kunde have det saa godt herude, siger han. Borgmester Hedebol skulde bare komme ud og se os. Han tror vist vi er nogle værre Radiums kandidater, men fakta saa kan der gaa Maaneder mellem, at jeg smager saa meget som en Bajer, og saadan er det ogsaa med mine Kammerater. Og naar De ser Dem omkring herinde, vil De saa ikke indrømme mig, - jeg maa være et meget ordentligt Monneske. Det er jo ikke nogen Herskabsbeboelse, men man kan da ikke nægte, at her er rent og pænt.

Kludesamleren viser mig sine Ejendele - og spørger, om man skulde tro, de var fundet paa Lossepladsen.

- Bordet der - fundet paa Lossen. Vækkeuret - ja, det er et godt Ur; det trængte bare til en Omgang Petroleum, da jeg fandt det. Primusapparatet, Tæppet paa Divanen, Kaffekanden Kopperne - altsammen pillet op. Lampen - først fandt jeg Beholderen, en rigtig god Beholder, ikke, - saa fandt jeg en Fod, der kunde bruges til den, og nogen Tid efter dumpede jeg over Brænderen. Glasset har jeg købt. Men der findes ikke bedre Lampe i Kongeriget Danmark.

Saa gaar vi udenfor for nt bese Hytten udvendig. Den er beklædt med Linoleumsstykker, og Kludesamleren fortæller, at lunere Beboelse end denne her lille Villa skal man lede længe efter. Derpaa fører han mig ind i sit Værksted, et Træskur, hvor han sætter fundne Cykledele sammen til flotte og solide Cykler, saa gode som ny. Det er altsaa en hel Samlefabrik.

- Men somme Tider er jeg bange for, om saadan et fundet Stel skulde stamme fra en stjaalen Cykle, bemærker han. For Resten er det jo underligt at se, at Folk smider gode Sager ud. - han peger paa nogle Dæk og Slanger, som hænger paa et Søm paa Væggen, og henter frem gamle Hjul, Sadler, Styr og Forgafler: Den Losseplads er en Guldgrube, siger jeg Dem, en ren Guldgrube. Naar disse her Sager er sat sammen, og Stellet har faaet for 35 Øre Lak, saa er der Cykler i Landskabet ...

En af hans Kammerater, en lavstammet fast Mand med kloge, men næsten haarde Øjne, er kommet ind i Cykleværkstedet. Han tilbyder at vise mig sit Hus. Han er gift og har 2 Børn. Han ser næppe saa tilfreds ud som den anden, men han har jo også en Familie at forsørge, hvad Cyklesmeden ikke har.

- Maa jeg lige gøre opmærksom paa, siger Cyklesmeden, at Vinduet der ogsaa er fundet paa Lossen, og Dørkarmen - det er Kammen af en gammel Sofa.

Nu gaar vi hen til den lavstammede Kludesamlers Bolig, et rigtig godt Kolonihavelysthus med tre Rum. Og saa her er næsten hver Stump Indbo fundet paa Lossepladsen. En af de Ting, som Manden viser frem med størst Fornøjelse er en lille Bageovn til at opvarme med et Primusapparat. Den var noget itu, da han fandt den, men en lille Reparation har gjort den anvendelig. Konen har nylig bagt i den, og Manden opfordrer mig til at smage pan Brødet. Jeg faar en Skive, og den smager ud mærket.

Jeg gaar omkring i Huset og ser paa Sagerne. Alting er velholdt og propert. Messingtøjet - fundet paa Lossepladsen naturligvis - er straalende og nypudset, og Gulvene som blæst. Det er ordentlige Mennesker der bor her. Det Indtryk fik man for Resten i alle de Hytter, jeg besøgte. Kludesamlerne paa Lossepladsen ved Holmbladsgade er solide, ædruelig og flittige Folk. De har skabt sig Deres egen lille Verden. Lad dem bare faa Lov til at beholde den.

Konen viser mig Børnene, der ser sunde og friske ud. - de har øjensynlig ikke taget Skade af at bo i Nærheden af en Losseplads ... Og nu holder den høje kludesamler, som er den mest veltalende af Selskabet, paany et rask lille Foredrag.

- Skidt med om vores Haandtering er fin eller ej, for hvem vil nægte, at den er nyttig. Jeg har lige læst en Artikel i et Ugeblad om, hvordan alt Affaldet fra lossepladserne i Amerika bliver lavet om til ny Ting ... Hvis vi var unyttige Mennesker, saa kunde jeg forstaa Magistraten, naar den forbyder os at klunse. For det med at gaa Arbejderne i Vejen, tror jeg ikke paa ... Nu har jeg været nødt til at søge Hjælpekassen. Tidligere kunde jeg tjene 10 Kr. om Dagen og var aldrig i Pengetrang. Nu er det oven i Købet Nat med Koksene ...

Da jeg vil tage Afsked med de sympatiske Mennesker, siger Cyklesmeden:

- Stik lige med hjem og se mit Bibliotek. For jeg har Bøger. Naturligvis pillet op fra Lossen. Dem ligger jeg og studerer om Natten

Steen

(Aftenbladet (København) 12. november 1929).

Foto fra Lossepladsen ved Holmbladsgade, bragt i Horsens Social-Demokrat 5. februar 1932 i anledning af at 3 renovationsarbejdere havde drukket gift i den tro at det var likør. Flasken havde en etikette fra Carl I. Michaelsen & Co.s Likørfabrik. Flasken stammede fra spækhøker Wren, Halfdansgade 28. Han havde fyldt dem med forskellige rensemidler. Den ene af arbejderne døde, den anden blev opgivet, mens den tredje var stærkt lidende. Spækhøkeren hævdede at flasken indeholdt rabarbervin, men det var nok snarere nitrobenzol.

Om udførte gamle Kludes og Beens Igjenindbringelse i Staden.

Da anmelderen forleden aften i tusmørket gik ud af Østerport, mødte han to lurvet klædte personer med sække på nakken, og som da de var kommet ligeud for toldbetjentenes kontor, standsede midt på broen og råbte til betjenten der stod i døren: "Ben". Betjenten svarede: "Passer," hvorpå de fortsatte deres march ind til byen. Anmelderen forundrer sig over at det tillades at ben, klude og andet affald der for dyr betaling udbringes af staden, igen og urenset indbringes i samme, hvor det hos dem der handler med sådant, opbevares på lofter, i kældre eller gårde og udbreder stank og urenlighed. Besynderligt nok at sundhedspolitiet ikke søger at forhindre sådant, da det ellers på andre måder sørger for renligheds vedligeholdelse i staden. Det synes ikke urimeligt om det blev pålagt dem som handler med sådanne sager, at skaffe sig lokaler udenfor byen hvor deres kram kunne ligge indtil det skulle fjernes. Desuden, når man har læst alle de smuglerhistorier som fortælles i H. Hjorhöis konsumtionstidende, kunne man vel finde det tænkeligt at nogen kunne finde på at benytte disse benbærere til at indbringe ufortoldede sager. For at sådant lod sig udføre, kan vel ikke nægtes, når man tager hensyn til hvor væmmeligt det må være at anstille nogen nøjagtig undersøgelse af sådanne sækkes indhold.

(Politivennen nr. 995, Løverdagen den 24de Januar 1835, s. 60-61)

Spørgsmaal til høie Vedkommende.

I længere tid har man tålt en ulempe som afstedkommes ved den handel med gamle, stinkende ben, klude osv. der drives i Lavendelstræde nr. 93 i stuen. Men da denne handel for naboer og genboer forbundne ubehageligheder nu bliver alt for trykkende, og ikke kan udholdes, bør ikke længere den bevæggrund komme i betragtning der tidligere har tilbageholdt disse fra at ytre deres vist nok begrundede uvilje over denne negotiation - den: ikke at berøve en mand lejlighed til at tjene sit brød ved sådan handel.

Den daglige opdyngen af til dels rådne ben, klude etc. volder naturligvis en stank der højligt besværer de omkringboende. Men den største ulempe herved er at rotter i mængde, hidlokkede ved dette oplag, hjemsøger naboerne og ødelægger deres varer så at den nærmeste nabo der er høker, derved lider et så stort tab at han ikke stiltiende kan tåle det.

Da man ikke kender de mod sådant uvæsen eksisterende politilove, vil man kun spørge sagkyndige om og hvorvidt flere familier er forpligtede til at tåle denne farlige uddunstning og ubehagelige rotteindkvartering? Om ikke især i sommerens varmeste dage farlige, smitsomme sygdomme derved kunne afstedkommes og om sådant ikke kunne forebygges ved hensigtsmæssige foranstaltninger, fx at denne mand tillige med andre af lignende genre, kunne indskærpes at drive deres handel udenfor stadens porte.

(Politivennen nr. 919, Løverdagen, den 10de September, 1833. Side 545-547) 

Redacteurens Anmærkning.

Lavendelstræde 93 er nutidens nr. 6 der er en del af Lavendelstræde 4-6. Nr. 6 er fra 1799.

Om Been- og Klude-Oplag her i Byen.

I en tid da de offentlige autoriteter griber de mest virksomme midler for at forhindre den frygtelige kolera, må det forundre enhver at Københavns almindeligt erkendt virksomme politi endnu ikke har ladet bortskaffe de vist nok under alle omstændigheder for sundheden højst skadelige ben- og kludeoplag her i staden, hvoraf indsenderen især har lagt mærke til det i Lille Fiolstræde nr. 201 i kælderen. (På Nørregade og i Borgergade skal også være sådanne oplag og sikkert på flere steder.) Man behager kun at gå gennem førstnævnte stræde når ben udføres derfra, hvilket var tilfældet den 15. juni, en vederstyggelig lugt eller rettere stank møder en og genboer som naboer må lukke deres vinduer for ikke - om jeg så må udtrykke mig - at blive forpestede i deres egne værelser. Hvorledes beboerne kan nære sig i huse hvor sådant oplag er i kælderen, er indsenderen ubegribeligt. Man anmoder vedkommende autoriteter at tage dette under nærmere overvejelse.

(Politivennen nr. 808, Løverdagen den 25de juni 1831, s. 456-457)

"Indsenderen især har lagt mærke til skadelige ben- og kludeoplag i Lille Fiolstræde nr. 201 i kælderen." (Eget foto, 2016.)

Redacteurens Anmærkning

Lille Fiolstræde 201 er nutidens hjørnehus til Rosenborggade.

Svar paa Anken i Nr. 699.

I Politivennen nr. 688, 23. maj d. å. føres anke over gården nr. 46 på Nørregade og det i to henseender: først at der opstables gamle ben og klude som forårsager en ubehagelig stank for naboerne. Hvad denne post angår, da er det ved undersøgelse herom fundet at benene der aldrig købes uden at de er rene, ikke afgiver mindste stank, og ligger desuden under skjul. Klude derimod findes aldrig på den åbne plads. Hvad den anden ankepost, nemlig aftrædelsesstedet, da er det hensat på et belejligt sted uden mindste inkommodation for naboerne.

Imidlertid er det en selvfølge at da denne gård, eller rettere kaldet grund, ikke endnu er opbygget, blot stueetagen og kælderen, der da må findes mangler i nødvendige indretninger som i tiden kunne og ville blive afhjulpet.

(Politivennen nr. 700, Løverdagen den 30te Mai 1829, s. 357)

Usund Stank paa Nørregaden.

Til gården nr. 46 på Nørregade hører en plads hvor man i store bunker opdynger gamle ben og klude som samles på gademøddingerne og forårsager en utålelig, usund stank for de omkringboende. Til denne afskyeligheds forøgelse findes på samme plads et aftrædelsessted hvis indretning er så væmmelig at man næppe skulle tro det var bestemt til afbenyttelse for mennesker og som desuden ryddes midt på dagen. Alt sammen forhindrer naboer og genboer i at kunne ved åbent vindue få noget frisk og sund luft i deres værelser. Slemt er det nu, men meget værre vil det blive i den tilstundende sommervarme hvorfor man ønsker at vedkommende godhedsfuldt ville foranstalte hindringer i denne uterligheds vedblivelse.

(Politivennen nr. 699, Løverdagen den 23de Maj 1829, s. 349-350)

Redacteurens Anmærkning.

Notitsen besvares i Politivennen nr. 700, 30.maj 1829, s. 357

Atter om et væmmeligt Skarnoplag paa Amagerbro

Det glædede såvel indsenderen som de fleste af beboerne på Amager at erfare at klagen i Politivennen nr. 654 over møddingen blev fjernet. Men glæden varede desværre kort, idet man med fortrydelse ser at grundlaget til en lige så væmmelig møgdynge på det selvsamme sted dagligt vokser og formerer sig. Ikke alene derved at vognmand Berentzens egne vogne der aflæsser gaderenovationen, men endog derved at han efter sigende honorerer andre vognmænds karle for at losse på dette sted. Denne handel skal efter hvad velunderrettede vil vide, betale sig godt da ejeren sælger skarnet med megen fordel efter at det er brændt sammen, og i tilstrækkelig lang tid har ulejliget de vejfarende ved sine væmmelige uddunstninger.

Hverken misundelse, eller nogen som helst anden uædel bevæggrund har ledt indsenderens pen til at nedskrive disse anker. Men han har kun villet henlede de ansvarliges opmærksomhed på at sådanne oplag rimeligvis burde forlægges til et andet afsidesliggende sted og ikke tæt op til en offentlig landevej hvor de med laser og klude behængte stinkende vogne frembyder et lige så væmmeligt skue, og de afgiver en pestbringende stank for de vejfarende hvis sundhed derved lider betydeligt.

Der fortælles vel af naboerne skal have ført retlig anke over dette skarnoplag samt at der skal være faldet en dom hvorved ejeren forpligtes til at bortskaffe samme inden en vis tid. Men man har grund til at betvivle at dette forholder sig således. For da måtte man antage at nævnte ejer ikke turde modsætte sig øvrighedens befaling.

Indsenderen slutter med den bemærkning at enhver der måtte ville tage allerede nævnte skarnoplag og dets omgivelser i øjesyn, sikkert vil finde hvor rimelig den her fremsatte anke er. 

(Politivennen nr. 660, Løverdagen den 23de August 1828, s. 558-560)

Redacteurens Anmærkning

Samtlige artikler i denne serie: Politivennen nr. 654, Løverdagen den 12te Juli 1828, s. 450-452, Politivennen nr. 654, Løverdagen den 12te Juli 1828, s. 455-456, Politivennen nr. 657, Løverdagen den 2den August 1828, s. 503-507, Politivennen nr. 658, Løverdagen den 9de August 1828, s. 528 og Politivennen nr. 660, Løverdagen den 23de August 1828, s. 558-560.

En slem Stank-og Lase-Kjelder hos en Mosaist i St. Gjertrudsstrædet

Forrige sommer og senere i år blev i bladet Politivennen påtalt den giftige pestbringende stank hvormed en mosaist opvarter naboer og genboer, da han for at skaffe sig erhverv har fundet på at anvende gården nr. 208 i Sankt Gertruds Stræde til oplagssted for knogler, ådselsdele, gamle klude, sønderslået glas med meget mere. Rare sager som folk fra den laveste klasse dagligt bringer til mosaisten fra renovationsoplagsstederne uden for byen. 

Uagtet disse højst rimelige anker måtte man hele forrige sommer tåle den omtalte giftige og pestbringende stank og den betydelige mængde af småkryb som forplantes ved helt eller halvt forrådnede sagers opbevaring i et beklumret, om natten tillukket kælderrum. Ligeledes måtte naboer og genboer for så meget som muligt at undgå stanken og for ikke at gæstes af omtalte småkryb, når mosaisten almindeligvis om morgenen lod sine opbevarede rare sager føres ud til videre bestemmelse, savne det store gode at kunne åbne vinduerne for at få frisk luft.

Da der så vidt vides slet ikke fra det offentliges side er bidraget til at afhjælpe dette onde for i sommer og i fremtiden, og naboerne og genboerne må se den kommende sommer i møde med harme over at en sådan sundheds- politilovgivningen og god orden vist nok modstridende næringsdrift tåles i hovedstaden, og det i en af dens snævreste gader som desuden har sin del af stanken fra en til oplagssted for hestegødning af og til anvendt hørkræmmerbagport, fra dårligt rensede rendesten, og fra anden skidenfærdig, til dels røg og stank medførende næringsbrug, så bringes denne sag herved atter i erindring for om der muligt måtte kunne bidrages noget til at formindske denne store ulempe, såvel indeværende sommer som for fremtiden. 

For så vidt det måske efter fremlejerens mening er vanskeligt at skaffe mosaisten ud af stinkgruben, tror anmelderen at burde tilføje at kontrakten må betragtes som en overenskomst der er i strid med loven og til dels mod ærbarhed da gruben ikke sjældent er usædelighedens rede. Der vil følgelig ingen forbindtlighed kunne påhvile fremlejeren eller fremlejetageren. Men kontrakten må betragtes hævet i det øjeblik vedkommende med lovgrundet embedsmyndighed giver marchordre.

(Politivennen nr. 544. Løverdagen den 3die Juni 1826, s. 369-371)

Sankt Gertruds Stræde. Man kan lige skimte Hausergade i baggrunden, med Kultorvet mod højre og Hauser Plads mod venstre.
 

Redacteurens Anmærkning

Det har ikke været muligt for Redacteuren at finde ud af hvor Sankt Gertruds Stræde nr. 208 skulle være. Det eneste matrikelnummer som ligger tæt på er Store Fiolstræde 208, i dag Fiolstræde nr. 9. Men det ligger et pænt stykke fra Sankt Gertruds Stræde.

Bøn til Vedkommende.

Det var ønskeligt om ejeren eller lejeren af gården nr. 208 i Sankt Gertruds Stræde nu da sommerens hede trykker, ville tømme og udlufte kælderen under gården som hidtil har været, og måske endnu skal anvendes som oplagssted for knogler og ådselsdele der tilligemed gamle klude dagligt bringes dertil for siden i læssevis at bortkøres til nærmere bestemmelse. Den stank som sager af sådan natur forvolder naboer og genboer, er til alle tider ubehagelig, og nu i sommerens hedeste tid næsten utålelig, i særdeleshed i denne smalle gade, som desuden har sin del af stank fra ikke tilbørligt renholdte gårdspladser og åbenstående porte. Vil entreprenøren for knoglers og ådselsdele samt kludes opsamling ikke benytte dette vink, tror anmelderen at sundhedspolitiet som nu håbes at være blevet gjort opmærksom derpå, anviser ham til sin entreprises brug en bekvem afsides liggende plads udenfor staden, og bliver da nævnte kælder efter tilbørlig rensning, uddampning og reparation anvendelig til beboelse for en fattig familie.

(Politivennen nr. 496. Løverdagen den 2den Juli 1825, s. 9815-9816)

Kælderen findes endnu. Og anvendes nu til butik. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Redacteurens Anmærkning.

Sankt Gertuds Stræde 208 er nutidens nr. 4. Det er opført 1815 for en farver Joh. Wilh. Grundtvig, senere ejet af forskellige brændevinsbrændere. Det findes stadig.

Bøn til Stadsphysicus og Spørgsmaal til Sundheds-Politiet.

I dette blads nr, 435 er der ført anke over et oplag af gamle klude som fandt sted i huset nr. 197 i Store Regnegade. Nævnte oplag finder ikke alene endnu sted der, men er endog blevet forøget med et oplag af gamle knogler og ben, ved hvis bortførsel i disse varme dage naboer og genboer samt alle som passerer Regnegade, må indånde en pest anstikkende luft.

En af nabohusenes ejere, hvis hus ellers aldrig har været hjemsøgt af rotter, er i denne tid så plaget af disse dyr, at kælderbeboerne hvis værelser støder op til den kælder hvori disse knogler og ben gemmes, klager over at de intet kan have i fred for disse altfortærende væsner. Formodentlig formerer disse dyr sig i dette benoplag da mange af benene er kødfulde, og de deraf får næring. Indsenderen bønfalder herved stadsfysikus om ifald han anser det lugt som disse uhumskheder afgiver, skadelig for sundheden, han da vil medvirke til at nævnte oplag blev forbudt her i staden, samt vover tillige det spørgsmål til sundhedspolitiet hvorvidt et sådant oplag er tilladt da garverierne der dog ikke afgiver en så pestilentialsk stank, ikke mere tør anlægges i staden.

(Politivennen No. 446. Løverdagen den 17de Juli 1824, s. 9006-9007)

Venskabelig Anmodning til Eieren af Huset No. 197 i store Regnegade

Indsenderen heraf der bebor et af nabohusene i Store Regnegade, har i den seneste tid bemærket at der i huset nr. 197 er et oplag af gamle klude som formodentlig derfra transporteres til papirfabrikkerne. Men da disse klude er så snavsede og ved udbæringen på vognen afgiver en så pestilentialsk stank at det er umuligt for beboerne af nabohusene at være i værelserne til gaden, når transporten sker, hvilket ikke er sjældent, så vover indsenderen at gøre ejeren opmærksom på det, så meget mere som indsenderen i vintermånederne har set kludekællinger og karle i aflukket under stueetagens trappe, hvor kludene oplægges, gå op med lys, som kunne afstedkomme skade. Og man ved at ejeren ikke har bortlejet nævnte aflukke til dette brug, men at ejeren af stueetagen har fremlejet det. Skulle ejeren ikke ville eller kunne forbyde dette oplag i sit hus, så vover indsenderen at fremsætte det ønske at der fra politiets side måtte gøres forbud mod sådant oplag i nævnte hus, da den utålelige stank disse klude afgiver vist er skadelig for sundheden.

(Politivennen nr. 435. Løverdagen den 1ste Mai 1824, s. 7029-7030)

"Disse klude er så snavsede og ved udbæringen på vognen afgiver de en så pestilentialsk stank at det er umuligt for beboerne af nabohusene at være i værelserne til gaden, når transporten sker." (Store Regnegade, med Ny Østergade hvor 3x34 er på vej ned ad. Det omtalte hus ligger udenfor fotoet til højre, ved siden af Seiftert Manufacturhandel på hjørnet hvor lastbilen holder).

Redacteurens Anmærkning

Store Regnegade 197 blev i 1883 sammenlagt med 198 til: 197 A og 198, hvorefter de kom til at hedde nr. 12-14 (Huset er fra 1742 og huser nu Ganni).

Noget ækelt Svinerie.

At det undertiden er nødvendigt at en borger forener flere næringsveje for at kunne have udkomme for sig og familie, det ved vi. Men vi ved også at når sådant er tilfældet, bør ingen af de forenede dele kunne opvække ækelhed til andre. Imidlertid skal en melhandler i Borgergade have den metode at handle med gamle klude tillige, og det som er slemmest, gør oplag af disse i samme lokale hvor han har sit mel liggende. 

Enhver som ved at sådanne klude indeholder adskillige slags urenligheder, ikke alene i henseende til gadeskarn, men endog undertiden af utøj, må dog vist nok væmmes når man enten køber mel eller gryn på dette sted.

Således gik det anmelderen der uvidende herom havde købt mel, men måtte siden bortkaste samme.

Denne mand anmodes af den årsag venskabeligt om for sin egen fordels skyld at give slip på en af disse næringsgrene der ikke passende lader sig forene sammen, og som nok vil tilføje ham selv det største tab når publikum i almindelighed herom underrettes.

(Politivennen nr. 172, Løverdagen den 17de April 1819, s. 2774-2775)

Anmærkning paa Kongens Nytorv.

Udenfor den justitsråd Lange tilhørende gård på Kongens Nytorv straks ved det Tottske Palæ står et vandtrug hvoraf dels amagerne der holder på torvet, dels vognmanskarlene lader deres heste drikke. Men da anmelderen ofte er vidne til at både kludekællinger deri afskyller deres klude som også at andre deri afvasker andre urenligheder, så tror jeg at bør gøre vedkommende opmærksom på dels for at forebygge sådant, dels også for at de kan efterse trugets indhold før de byder deres heste en drik som kan bekomme dem ilde. Ved samme lejlighed vil man ikke undlade at tale om den derved stående post som nok bør efterses, da den har den vane når man trækker i stangen at give vand fra sig på flere steder, hvorved meget vand spildes til unytte og pumpetræet rådner.

(Politivennen nr. 165, Løverdagen den 27de Februari 1819, s. 2667-2668)

Advarsel til en slem person i Ulkegade

(Indsendt)

Den lange lømmel i Ulkegade, over hvis opførsel der er klaget før i disse blade, øver sammen med flere gadedrenge stadig sit spil sammen steds. Og man må med harme se hvorledes ordentlig klædte folk ofte tilsøles når drengene dels af kådhed og dels af en rodfæstet skadefryd finder på at kaste kålblade, gamle klude mv. som de har taget op af rendestenen, efter folk. Forældrene eller de foresatte til disse dårligt opdragne og kun på skalkagtighed pønsende drenge som bor i Ulkegade eller tilstødende gader og stræder, advares hermed foreløbig om at holde drengene i bedre ave. Men hvis dette ikke bærer frugt, vil der sikkert findes dem, som med vidner kan og vil bevise deres dårlige opførsel og forlange dem afstraffet.

(Politivennen nr. 50, Løverdagen den 14. december 1816, s. 784)

Bøn til Damerne, ej at bortkaste nyttige linnede Klude

(Efter indsendt)

I en tid hvor man tænker, taler og skriver så meget om husholdning, sparsommelighed og fabriksflid, hvilket også lettere lader sig tænke end iværksætte, vover jeg en bøn til det ædle kvindekøn, som jeg ønsker ikke måtte misforstås! Den prisværdige indretning at ingen fejebunke må findes på gaden, har dog forårsaget at et mindre antal klude samles, og derved tillige at vores papirfabrikker vil mangle disse. Eftertænker man hvor nødvendigt papiret er og til hvilken pris det er steget, da vil ingen ædel dame fortryde på at jeg beder Dem at samle de ubrugelig klude til et så nyttigt brug: Ved klæders og anden syning spildes ellers snesevis af klude, som nu er af betydelig værdi.

(Politivennen nr. 515, 12. marts 1808, s. 8273-8274)

Redacteurens Anmærkning

Ifølge Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 11. juni 1807 var kludesamlere mistænkt for at være tyve: 

Med Fornøielse læses i de fyenske Aviser en Kundgiørelse fra Herredsfogden Knutzen i Lunde-Skam og Skouby Herreder, at, da de saakaldte Kludesamlere og Kludehandlere volde meget Uvæsen, og ofte ere Stiftere af eller Deeltagere i Tyvekomplotter, have dette Fogeddømmes Sognekommissioner vedtaget, at en eller 2 Fattige i hvert Sogn skulle befatte sig med denne Næringsgreen, hvorimod hver Kommission paaseer, at Udførelsen skeer til en indenlandsk Fabrrik. Andre taales derimod ej, i hvad Attest de end have, naar det ej er Hr. Knutzens egen. - Det var at ønske, at dette Exempel overalt efterlignedes. Da vore Fabriker høilig behøve gode Klude.