Bøn om Borttagelse af Vandtruget paa Skidentorvet!

Hr. Udgiver!

En ven af kreaturerne har ladet hensætte et vandtrug ved posten på Skidentorvet hvoraf de torvende bønders heste kan få en læskedrik før de begiver sig på deres hjemrejse. Så priselig end dette foretagende er, så kan dog dette trug der forbliver stående på sin plads natten over, forårsage ulempe, idet folk i mørke og ved vægtermåneskin kan tørne mod samme og således komme til skade.

Man beder derfor hr. Udgiver at De gennem Deres blad vil anmode den ubekendte veltænkende mand om at borttage truget når bønderne henimod aften forlader torvet, eftersom brugen af samme fra den tid er unødvendig og man tvivler ikke på at han jo gerne efterkommer denne anmodning. For han besidder vist nok så megen menneskekærlighed at det ville smerte ham at erfare om nogen ved at støde mod dette trug i mørke blev uduelig til ægteskab eller fik et eller andet men der muligvis kunne blive livsvarigt.

(Politivennen nr. 1142, Løverdagen, den 18de November 1837. Side 726-727)

Redacteurens Anmærkning.

Allerede i næste nummer af Politivennen nr. 1143, 25.november 1837, side 746, bekendtgjordes at vandtruget på Skidentorvet borttoges om aftenen når bønderne forlod torvet og udsattes igen om morgenen.

Skidentorvet. På artiklens tilblivelsestidspunkt lå Ahlefeldts Bastion og Nørreport umiddelbart til venstre i billedet. Også i dag et af de mest befærdede torve i København. Eget foto, 2016.

Varsko

Da anmelderen i selskab med flere søndag aften kl. 11 passerede hjørnet af Norrevold og Skidentorvet, blev fra den øverste etage i hjørnehuset hvor hørbod er i kælderen, udkastet en stor slump væske af en mindre vellugtende slags. Selskabet var dog så heldigt at slippe med at få enkelte stænk på klæderne der sikkert var blevet aldeles ødelagt hvis man havde fået hele salven. Man kan derfor ikke undlade at anmode husets ejer at underrette vedkommende tjenestetyende om at sådan udskaffen på gaden er ulovlig, og at pålægge dem at afholde sig fra sådant for fremtiden. Dersom man havde fået sine klæder ødelagt af den udkastede væske, havde måske den pågældende næppe kunnet erstatte skaden, hvad man dog havde været berettiget til at kræve. Og det er i øvrigt meget ubehageligt uventet at få et sådant styrtebad af en ukendt og efter omstændighederne meget mistænkelig væske.

(Politivennen nr. 1124, Løverdagen, den 15de Juli 1837. Side 443-444)

Vandmangel paa Skidentorvet.

(Indsendt)

Den på Skidentorvet stående brøndpost som er den eneste hvorfra beboerne på hele torvet får det vand de behøver, er i dårlig tilstand. tuden er til dels løs og forrådnet og vandet trænger ved pumpningen hyppig langs ned af pumpetræet. Redskabet i det hele trænger til eftersyn for at bevirke lettelse i pumpningen.

Stadige tilsyn er her så meget mere nødvendig som anmeldte brøndpost efter hvad ovenfor er sagt, er den eneste. For fersk vand kan kun haves ved velvillighed af nogle gård- og husejere på Nørregade og af hørkræmmer Aarestrups enke på hjørnet af Fiolstræde.

(Politivennen nr. 199, Løverdagen den 23de Oktober 1819, s. 3210-3211)

Et par Ord om nogle paa Fortougene udgaaende Plankeværker.

Til uordener kan vel med rimelighed henregnes de plankeværker som nu i adskillige år har spærret passagen på fortovene uden for nogle ubebyggede pladser. Således ser man et plankeværk på Skidentorvet mellem Fiolstræde og volden, ligeledes et i Frederiksborggade ved Nørreport som begge har stået i adskillige år uden at man kan spore nogen begyndelse til bygning. Byggepladsen nr. 230 på Nørregade har ligeledes for et år eller længere siden fået en sådan indhegning uden at nogen bygning er begyndt. I Skidenstræde er 2 pladser på samme måde indplanket og har således stået i en del år. Det ene udmærker sig i særdeleshed da det ikke alene indtager fortovet, men endog et stykke af gaden.

Da nu sådanne udstående plankeværker ikke alene tvinger fodgængerne til at gå i skarnet på gaden, men endog tilføjer naboerne stor skade i deres lovlige ernæring, især dem som har åbne butikker da man ikke uden med største møje kan opdage om nogen handlende bor i krogen ved et så langt udstående plankeværk, var det at ønske at ejerne af disse pladser blev pålagt at indflytte deres plankeværker i lige linje med husene, indtil de engang vil bygge forhusbygning.

(Politivennen nr. 36, Løverdagen den 7. september 1816, s. 551-553)

En meget slem Drengeuorden i Kjøbenhavn.

(Efter tilsendt)

På Skidentorvet kan man næsten hver eftermiddag se en stor klynge drenge, store og små, som er ivrigt beskæftigede med det såkaldte partispil. Hvorledes det kan være muligt, er ikke at begribe. Men sandt er det at der ikke skorter på penge hos dem, ja de lykkeligere går undertiden af spillet med 1 dalers gevinst. Man kan ved denne lejlighed ikke afholde sig fra at beklage at forældre og foresatte er så uforsigtige eller tankeløse i at lade de dem betroede unge have penge at skalte med, og endnu mere at de kan være så lidt bekymrede om hvad de foretager sig når de er hjemmefra. Den sidste skødesløshed må det tilskrives at man så ofte må være vidne til drengedagdriveri og drengestreger på vores gader, og den første bidrager til mange sørgelige følger, frister til spil, og side ofte til utroskab og tyveri, med flere laster.

Ved denne lejlighed an man ikke tilbageholde det ønske at enhver husfader i nærheden af hvis bolig disse opvoksende dagdrivere vælger deres boldgade, straks vil opgive det til politiet som det sikreste middel til at kvæle dette uvæsen.

(Politivennen nr. 477,  [13. juni] 1807, s.7585-7586)

Skidentorvet. Der er kun stedet tilbage. Volden, husene og alt andet fra Politivennens tid er væk. Partispil var en form for billard. Oprindeligt var det et overklassespil, men var siden 1600-tallet blevet en almindelig forlystelse, dog mest på værtshusene.  Foto Erik Nicolaisen Høy, 2015.

Anke over Stankfabrik.

(Efter indsendt).

I mange år har en afskyelig stank som forårsagedes af de på Skidentorvet og Rosengården boende garvere og fiskeblødere udskyllet råddent vand i rendestenen, inkommoderet nabolaget, såvel som Kultorvets og Købmagergades beboere, da denne næsten utålelige stank fra rendestenen trænger ind i husene og aldeles ødelægger luften i værelserne. Hidtil har dette været upåtalt, da til nævnte stinkende vands udskyllelse blot var valgt en eller anden bestemt tid på visse dage om ugen. Men da man til sin største forundring i den senere tid har måttet erfare at vedkommende ikke undser sig ved at foretage sådant arbejde på vilkårlige tider som om formiddagen og middagsstunden, så er der grund til anke. Da det imidlertid må tros om disse mænd at de har så meget agtelse for deres naboer og de flere som må lide ved denne deres brugte fremgangsmåde at de blot på et vink vælger en bestemt passende tid til at udskylle kar eller samlingsstederne for uhumskheder, fx om aftenen efter kl. 10, eller allerhelst midnat, så må det for det første være nok med her at bede dem sætte sig i andres sted og handle som de selv ville hændes og have.

(Politivennen nr. 445, 1. november 1806, side 7079-7080)

I Anledning af Ilden paa Nørregade d. 2 Dec.

Ved denne ildebrand så man ikke en af bryggernes vandkarrer, da dog det ridende artilleris var der. Ej heller blev indsenderen opmærksom på dem der står i Kastellet. Hvad kan årsagen være?

Man pumpede på Skidentorvet af byens pumpe og lod begge brandpumper på samme torv brandpumper stå tillåst uden at benytte sig af dem da dog mange af de nærboende på samme tid behøvede vand af deres pumpe og ikke kunne afbøde denne trang ved de andre der var i lås.

Skulle det ikke være godt at disse brandpumper engang imellem blev rørt, så vandet der står i dem, ikke skal forrådne.

Da disse pumper står på springvandsrenderne, så følger at interessenterne taber deres vand når de bruges. Dette synes at være en fejl som kunne være undgået, da man kunne have sat dem på en fra graven indlagt rende.

I anledning af de ny karrer vil anmelderen ikke tale om deres alt for store læs da denne post ofte er påtalt og er så iøjnefaldende. Men en anden let afbødelig mangel kan han ikke undlade at påanke. Denne at de ikke tømmer sig gennem en anbringer, men gennem et blot hul, og at de altså må vendes om for at udtømmes i karret, i stedet for at de i første fald kunne holde ved siden af karret  til langt større bekvemmelighed, og når de var tømt, køre fort uden at vende. At denne indretning er anordnet ved seks karrer, er et bevis på at man har fundet den nyttig, men hvorfor bliver den da ikke anbragt ved dem alle.

(Politivennen. Hæfte 6, nr. 85, den 8 December 1799, s 1349-1351)