Læredreng. (Efterskrift til Politivennen)

Da jeg har erfaret, at min Dreng Niels Olsen tilligemed hans Fader Ole Nielsen, gaaer omkring blandt mine Kunder og indbilder dem, at jeg efter det engelske Bombardement, der satte mig ud af Stand til at virke med min Profession, ikke vil løsgive Førstnævnte af sin Lære, for igien paa andet Sted at vorde anbragt; saa bedes mine Velyndere, der saaledes let kunde forledes til at miskiende mig, vel at lægge Mærke til: at jeg tvertimod villigen frafalder min Paastand paa bemeldte Dreng, naar denne med sin Cautionist Peter Nielsen indfinder sig hos mig, og paa lovlig Maade hæver den med mig oprettede Lærecontract. Med Faderen derimod, kan og bør jeg ikke af flere Aarsager indlade mig.

Niels Jensen, Kleinsmedemester i Dronningensgade paa Christianshavn No. 260.

(Kiøbenhavns Kongelig alene privilegerede Adresse-Contoirs Efterretninger den 8. oktober 1807)

Ildebrand i Sukkerraffinaderi. (Efterskrift til Politivennen)

Ved ildebranden paa Unionssukkerhuset udmærkede Redningskorpset sig meget. Man veed at dette bestaaer af borgerlige Artilllerister under Kommando af deres Over- og Underofficerer (denne Gang var det den anden Afdeling af Korpsets 4de Kompagni). Deres utrættelige Angstrængelser, hvorved de selv ved Gavlens Indstyrtning vare i stor Fare, og Kommandersergeant Uhrmager Petersen endog fik et Been af Led, var til saa stor Nytte, at ikke allene Interessentskabet i Sukkerhuset, men ogsaa senere Assurance Kompagniet har tilstillet Korpset en Erkjendtlighed til Uddelelse til de Artillerister, som havde Vagt paa denne frygtelige Nat.

(Dagen, den 5. januar 1805)

Der er sandsynligvis tale om sukkerraffinaderiet "Union House" som eksisterede 1771-1811. Det lå i Strandgade 48-50, senere udvidet til nr. 46-50. Det var oprettet af nogle af de rigeste plantageejere på St. Croix (Tuite, Macevou, Bourke) som havde erhvervet dansk borgerret og ansat William Chppendale som administrator. Sukkeret kom fra de slaveribaserede plantager. Efter at England havde besat de Vestindiske Øer, gik det tilbage for firmaet, og det lukkede i 1811.

Vandmangel paa Christianshavn.

Gadeposten på hjørnet af Dronningensgade og Sankt Annægade på Christianshavn er så ofte uden vand at det forvolder de beboere som der så at sige har det eneste sted hvor de med rette kan afhente denne uundværlige artikel, meget stor ulempe. For undertiden hænder det sig 2 til 3 dage efter hinanden at denne post ingen vand kan give fra sig, og da det lader til som en høj grad af ligegyldighed eller forsømmelse fra nogle af de ansvarliges side formentlig foranledigede dette onde, så kan vi ikke længere lade det være upåtalt, men opfordrer enhver som hermed har at bestille at opfylde deres pligt, hvilket for de vedkommende beboere er lige så vigtigt som det i ildebrandstilfælde for det offentliges skyld er en nødvendighed. Vi ved at der kan indtræffe tilfælde med vandrendernes reparation og rensning hvor vandet af nødvendighed må savnes. Men vi ved også at det ikke så ofte som med før nævnte post må eller bør indtræffe at der intet vand i flere dage efter hinanden kan fås, og vi forventer derfor at denne vores velbegrundede anke for fremtiden må bevirke at de ansvarlige vil afværge den her berørte vandmangel. 

Ved denne lejlighed kan vi heller ikke undlade at tilkendegive vores forundring over at beboerne i Dronningensgade som så vidt vides dog må betale vandskat fordi posten står i denne gade, ikke lige så godt som de beboere hvis gårde vandet findes, fra vandvæsenets side advares om når vandet den eller den tid i deres poste bliver borte. Men da dette tilfælde med den før nævnte post så at sige hører til dagens orden, så undlades muligvis denne opmærksomhed fra vandvæsenets side, eller de enkelte hvis pligt det muligt måtte være, for at befri sig for den derved forbundne ubetydelige ulejlighed. Skulle denne anke ikke hjælpe beboerne som benytter nævnte gadepost til deres nødvendige vand af samme, så tør vi håbe at der fra højere ansvarliges side i denne retning vil blive påbudt og varetaget det fornødne.

(Politivennen Nr. 1555, Fredagen den 25 April 1845, s. 249-251)

Styg Commerce paa Christianshavns Vold.

Torsdag eftermiddag den 30. maj omtrent klokken halv seks passerede anmelderen Christianshavns Vold og var her vidne til følgende skandale: Nogle større og mindre pigebørn, som efter alt at skønne kom fra skole, kom gående på volden og blev voldsomt overfaldet af 2 logerende fruentimmere der kom fra de såkaldte brudesenge. En af de større skolepiger blev især offer for disse skøgers voldsomheder. For efter at være slået i ansigtet, blev hun kastet omkuld og sparket på med foden. Anmelderen var i en afstand af henved 200 skridt og kunne altså ikke så snart komme hende til hjælp. Tillige frygtede han for de drabanter som sådanne fruentimmer har hos sig i nærheden og som holder ryggen fri for dem. 

Nogen tid efter kom en anden, men voksen pige gående og blev ligeledes overfaldet af de nævnte fruentimmere. De har også indjaget de piger og ammer der går på volden med børn for at disse skal nyde den friske luft, en sådan skræk at de næppe tør passere forbi dem. Referenten blev ligeledes forleden dag antastet af disse fruentimmer, og da han ikke ville have noget med dem at gøre, blev han forfulgt af dem med skældsord. Da disse nu i længere tid ved højlys dag har drevet dette uvæsen og fornærmer enhver forbipasserende, så tillader man sig at gøre de høje ansvarlige opmærksom på det. De ser efter signalement fordrukne ud og skal så vidt anmelderen har erfaret, logere i Lille Amagergade. Rigtig nok skal efter sigende en sergent have opsigt med volden. Men han kan ikke altid være til stede, og kan som enkelt mand heller ikke hæmme denne uorden så meget mere som de omhandlede liderlige fruentimmere i nærheden har udhalere eller banditter til forsvar. Så at øvrighedens mellemkomst her må anses fornøden. 

Ved samme lejlighed bør det ønske også udtales at den drengeuorden som der finder sted, må ophæves. Da Christianshavnere kun har det eneste sted, nemlig volden hvor de kan nyde frisk luft og spadsere, håber man at de ansvarlige velvilligt tager notits af disse linjer. 

(Politivennen nr. 1223, Løverdagen, den 8de Juni 1839. Side 358-359)

Amagergade har bevaret adskillige bygninger fra Politivennens tid, her nr. 11 (Foto: Erik Nicolaisen Høy).

Redacteurens Anmærkning

Lille Amagergade er nutiden Amagergade syd for Torvegade. Store Amagergade lå nord for Torvegade. Den sidste eksisterer ikke længere. Og Lille Amagergade hedder i dag blot Amagergade. Kendt fra tv-serien Huset på Christianshavn.

Stank fra Skedevandsfabriken paa Christianshavn.

Da man ikke andre steder hvor der er salpetersyrefabrikker, besværes af røg og stank, må man dobbelt beklage at ingen hidtil har påtalt den ulidelige røg og stank hvormed der opvartes fra den såkaldte Christianshavnske Skedevandsfabrik. Da beboerne på stedet formodentlig end ikke har klaget over det og i så henseende viser en ubegribelig ligegyldighed for deres sundhed, må en anden herved gribe pennen for at bevæge ejeren eller det offentlige til fordel for naboer og genboer at tage sig af denne genstand. At skedevandsfabrikanten enten betjener sig af dårlige redskaber eller ikke ganske forstår sin dont - til tab for ham selv og skade for menneskers sundhed, derom kan vel næppe tvivles. Men hvad grunden så end er, bør den hæmmes ved ejerens eller det offentliges foranstaltning.

(Politivennen nr. 1219, Løverdagen, den 11te Mai 1839. Side 295-296)

Optøier af en gal Ko paa Christianshavn.

Forleden dag sås en slagter trække en ko gennem Christianshavns gader. Koen var noget ustyrlig og sled sig endelig løs fra slagteren som godt nok forsøgte at indhente den. Men da de velsignede gadedrenge som der ikke er mangel på på Christianshavn, med deres hurra-råb og piben opmuntrede den, var den ikke let at få fat på, men blev hele tiden mere og mere urolig. Således løb den ikke alene adskillige personer over ende, men slog et spejl itu og forårsagede flere uordener inden man til sidst fik den drevet ind i en port og der fik magt over den. 

Da sådant muligvis kan indtræffe oftere, da køer som fx hos brændevinsbrændere har stået på stald måske et helt år er meget lystige når de slipper ud, var det ønskeligt om slagtere eller andre der holder kreaturer inden i byen, blev pålagt at forhindre de kreaturer de er betroet, fra at løbe på egen hånd ved at lade det reb som er bundet om hornene fastgøre om et af forbenene. Dette bruges af kodriverne i Jylland og på Fyn med megen nytte. For derved forhindres kreaturet i at løbe og må følge driveren med gravitetiske skridt. Der står i vores gamle abc: En arrig okse eller tyr er et ubændigt voldsomt dyr og når skade er påført en eller anden ved et sådant, mon da en slagter kan give den skadelidte fuldkommen oprejsning?

(Politivennen nr. 1215, Løverdagen, den 13de April 1839. Side 234-235)

Fæl Stank i Dronningensgade.

Ved at passere Dronningensgade forleden uge observerede indsenderen at udenfor huset nr. 237 fandtes et skilt der bebudede at der samme sted boede en lovkyndig mand. Da han behøvede at lade forfatte en ansøgning til Hans Majestæt Kongen, gik han op til denne mand. Men hvor studsede han ved at indtræde i gården hvor han mødtes af en stank der var mere anstødelig for næsen og lugteredskaberne end renovationskulens på Amager. Den kom fra samme hus' bagstue hvor en såkaldt høker koger ben og udpresser marven af dem.
Indsenderen beklager den mand der i dette hus skal leve af at forfatte og skrive ansøgninger mm. For havde det ikke været særdeles presserende for ham, havde han gået sin vej, og muligvis ville flere gøre omkring hvis de på fastende hjerte som det hændtes indsenderen, træder ind i et sådant hus der er opfyldt med stank. 

Ved sin bortgang så indsenderen endnu engang op ad huset og bemærkede da at hele taget var belagt med gamle klude etc. hvilket er anstødeligt for øjet, men dette kan vel være ligegyldigt. At vores respektive politi derimod må henvende sin opmærksomhed på denne for sundheden vigtige genstand, derom er intet spørgsmål. Og derfor fremsættes disse linjer med den ærbødige anmodning at huset nr. 237 i Dronningensgade på Christianshavn må blive befriet for den afskyelige stank det nu undertiden for ikke at sige altid er opfyldt af, og at det forbydes høkeren at udpresse benmarven ved kogning i et så indskrænket lokale og gårdrum som her forefindes.

(Politivennen nr. 1167, Løverdagen, den 12te Mai 1838. Side 307-308)

Redacteurens Anmærkning

Dronningensgade 237 blev i 1856 til Dronningensgade 44. I 1905 blev den henlagt til matrikel 236, med husnummer Dronningensgade 46. Denne bygning er fra 1906, så man må formode at gården er revet ned.

Bøn om en saare nødvendig Broforbedring.

Er der nogen gade eller noget gadestykke i København eller på Christianshavn hvis stenbro trænger til omlægning, så er det det stykke af Overgaden over Vandet der løber fra Børnehustorvet forbi Børnehusbygningen til Snorrebroen. Det er umuligt andet end at denne stenbros trang til omlægning jo for længe siden må have tiltrukket sig vedkommendes opmærksomhed. Årsagen til at den altså ikke allerede for adskillige år siden er blevet omlagt, må man efter al formodning søge deri at der nok har været ventet på at den afbrændte del af Børnehuset, tilligemed de tilstødende smårønner ville blive opbygget og at man derfor har udsat brolægningen. (Så vidt indsenderen mindes er der omtrent for 2 år siden allernådigst blevet nedsat en kommission for at tage under overvejelse hvorvidt der er resurser til at opbygge den del af straffeanstaltens bygninger der afbrændte i året 1817, men dens resultater er endnu ubekendt for publikum). Men da straffeanstalten må betale en betydelig årlig leje til Søkvæsthuset for en del af denne bygning der er overladt den til brug, og der intet synderligt skal blive oplagt fra fortjenesten ved tvangsarbejdernes arbejde, har det nok lang udsigt endnu inden det engang vil komme dertil. 

Man kunne vel sige at det er unødvendigt at dette stykke gade står åbent til almindelig passage siden denne strækning ved en lille omvej kan passeres enten på den venstre side af kanalen eller gennem Dronningensgade. Men nødvendigt er det dog at vejen passeres ikke alene af dem der bor i disse Børnehusets tilbygninger og dem der har forretninger enten på Børnehuskontoret eller hos de betjente der bor i disse, hvor i blandt inspektøren, men også af vagten, af de der udstillede skildvagter og af forbedringshusfanger som for tiden hver dag bruges til at trække trillebøre med spise og drikke samt materialer til og fra Kvæsthuset og fra og til Børnehuset såvel som af de arbejdsfolk og opsynsmænd der på vejen holder vagt over dem. 

Christianshavn Straffeanstalt o. 1840 (Both).

Når man ser hvorledes disse fanger nogen gange medtages som dragere for svære trillebøre på denne elendige stenbro, hvor de ved at gå på trætøfler udsættes for at forvride benene og måske at blive til krøblinge, hvorved deres ulykkelige tilstand i verden kan blive endnu mere ulykkelig, nødes ethvert følende menneske til at ønske denne stenbro omlagt. Indtil dette sker, var det vist godt om de fanger der bruges til dette, dem næppe i straffeanstalten ved deres idømte pålagte arbejde, blev forsynet med sko i stedet for tøfler, og at dette ikke allerede er sket, må man vel for en del tilskrive de overhåndtagende forretninger den for sin dristighed bekendte inspektør har uden hvilke nødvendigheden af en sådan forsorg for disse mennesker vel næppe ville blevet bemærket. Var det endda mennesker der var idømt straffeanstalt for livstid, kunne straffeanstalten om de kom til skade og blev krøblinge, nogenlunde formilde deres ulykke ved efter pligt at brødføde dem, men ufejlbarligt er de mennesker som bruges til denne transporteren, alle årsfanger som i fremtiden når deres straffetid er til ende, skal tjene deres brød som frie mennesker.

(Politivennen nr. 1146, Løverdagen, den 16de December 1837. Side 791-794)

Redacteurens Anmærkning

Et indtryk af omfanget af antallet af fanger uden for Danmark fik man i Kjøbenhavnsposten den 19. september 1837:

Ved Slutningen af den forløbne Junimaaned befandt der sig i Glückstadt-Straffeanstalter 689 Fanger. Af disse vare 326 fra Hertugdømmet Holstein, 336 fra Hertugdømmet Slesvig, 20 fra Hertugdømmet Lauenburg og 7 fra Fyrstendømmet Lübeck. Fra 1ste Apil til 11ste Juli bleve modtagne 53 og løsladte 43; der døde 7. Antallet af Tugthuusfangerne er saaledes forøget med 3. 

Varsko for Dem, som ville gaae over Isen til Christianshavn.

En familie som bor i Sankt Annæ Kvarteret, ville i disse dage aflægge et besøg på Christianshavn og valgte for at undgå den længere vej om ad Knippelsbro at spadsere på isen over strømmen.

Samme dags middag forvissede man sig om at dette kunne ske uden fare, for vel var der kun udlagt en planke såvel fra færgestedet ved Nyhavns Hoved som på Christianshavnssiden. Men da denne tillige var forsynet med en holdestang, afgav den endog om aftenen en sikker ned- og opgang. På selve strømmen var der banet vej og ikke nogen våge eller revne at se.

Familien begav sig altså om aftenen på vejen, kom meget godt ned af planken ved Nyhavns Hoved og spadserede i smukt klart vejr over strømmen, uden at ane nogen fare da alle omliggende genstande tydelig var at se. Ved ankomsten til Christianshavn så manden at planken ved færgestedets trappe var taget bort, og fuldkommen bekendt med at der ofte på sådanne steder er revner som skyldes vandets stigen og falden, går han forud for at undersøge opgangen og isen, bemærker straks et hul på det sted hvor planken har været, tror ved en af siderne at have fundet fast is, men bliver bedraget af nogle isstumper og synker ned. Til held havde han taget fat i tovet som hænger ved siden af trappen, og slap således med at blive våd til bæltestedet.

Ved nærmere at undersøge isen blev det opdaget at denne var hugget op nedenfor trappen. Hvis dette er sket med overlæg, da er en mere overlagt og mere utilgivelig ondskab hvis følger er uberegnelige, vel næppe tænkelig.

Anmelderen ved ikke hvem der udlægger de nævnte planker, men formoder at det er nogle af færgelaugets folk, hvorfor han håber at vedkommende entreprenør for fremtiden vil anse det for sin pligt dagligt at lade sine folks handlinger efterse, så at der ikke foretages noget hvorved medborgeres liv kan sættes i fare.

Ved andre færgeløb er det ved islag pligt for vedkommende at udlægge en temmelig bred og lang træbro med rækværk og betegne alle de våger der er der omkring, med isstykker, opsat på kanten. Men af alt dette ses her intet.

 (Politivennen nr. 1097, Løverdagen, den 7de Januar 1837. Side 14-15)

Redacteurens Anmærkning.

Vintrene må have været hårde i de år, for året efter berettede Kjøbenhavnsposten den 8. februar 1838 at Øresund var frosset til:

Det er nu omtrent 9 Aar siden, at Sundet var saa stærkt tillagt midtstrøms, at man kunde passere Isen lige over til Helsingborg. I disse Dage har man atter denne Sjeldenhed, som bringer et for Aarstiden ualmindeligt Liv og Munterhed paa Gaderne ved de mange af Skaanes Beboere, som dagligen gjeste Byen. Efter officiel Opgave vare disse Gjesters Antal i Søndags 100, i Mandags 296 og igaar 452. (Dette oxtraordinaire Samqvem med Skaane giver ogsaa Anledning til en Product Afsætning af mindre betydende, men curiøs Art. Skaaningerne ere saa indtagne af vore - Kommenskringler, at de kjøbe dem i snesevviis, og bringe dem, trukne i en Snor og hængte om Halsen, tilbage med sig til Hjemmet.)

God og billig Bevertning samt Middagsspise paa Christianshavn.

I Politivennen har man nyligt ytret at Christianshavn med et folketal på 12.000 indbyggere savner et godt beværtningssted samt god og billig middagsmad for de dannede klasser. Et sådant er nu etableret i Overgade neden Vandet nr. 170, nær laboratoriet hvor en driftig mand bor som behandler sine gæster godt og hvor der tillige er billard, åben og lukket keglebane, et rummeligt og bekvemt, nyligt overalt istandsat lokale samt en smuk have med lysthuse.

Man tør således med sikkerhed anbefale dette beværtningssted for de dannede klasser, især for christianshavnerne og andre som besøger denne by, som har forretning der og kunne trænge til forfriskning.

En Christianshavner.

(Politivennen nr. 1092, Løverdagen, den 3die December 1836. Side 785-786) 

Redacteurens Anmærkning

Der hentydes til en artikel i Politivennen nr. 1084, 8. October 1836. Side 649-650

Et Par Ord til Bestyrelsen for Borgerdydsskolen paa Christianshavn.

Denne skole er almindelig kendt for at have duelige lærere som anvender alvorlig flid for at meddele eleverne grundige kundskaber i de discipliner der foredrages i skolen. Dette er også grunden til at skolen selvom skolelønnen er 5 rigsbankdaler månedlig og dertil erlægges 3 mark kvartaliter for afbenyttelse af landkort, tegninger og forskrifter, så besøges den jævnligt af over 250 elever. Men uagtet man således har årsag til at være tilfreds, kan man derimod ikke undlade at ønske en forandring i skoletiden. Denne er nemlig bestemt fra kl. 9 morgen til halv fire eftermiddag, altså en tid af 7½ time hvori børnene skal være beskæftiget. Dog fragår heri for hver time et kvarter hvori børnene har frihed til at lege eller røre sig. Men herved tabes dagligt 1½ time fra undervisningen, og denne lider desuden ved så hyppig afbrydelse.

Men der gives endnu andre grunde hvorfor man må ønske en forandring i skoletiden, såsom at en stor del af elevernes forældre er i en borgerlig stilling der nøder dem til at holde middagsmåltid kl. 12 eller 1, og ikke kan udsætte dette til klokken henved 4. Disse børn får da maden kold eller hvor lejligheden gives, opvarmet hvorved den altid taber i godhed. Dette daglige tab har om det end må anses som en ubetydelighed for en enkelt gang, ikke nogen gavnlig indflydelse på børns velbefindende. Derved forvoldes også en ikke altid ringe ulejlighed i husholdningen. Dernæst lærer børnene ikke at anvende tiden på den rette måde da de fleste efter at have været den lange tid i skolen, tilbringer den øvrige tid af dagen og aftenen uden nyttig syssel. Her menes de fleste, eller de mindre børn. For de største der er bestemt til studier, forstår vel at nytte tiden hjemme for at nå de mål de har i sigte. 

Ville det ikke derfor være gavnligt om skoletiden bestemtes fra kl. 8 eller 9 formiddag og til kl. 12 eller 1, og om eftermiddagen fra kl. 1 eller 2 til kl. 4 eller 5 ligesom i de fleste institutter og skoler i København? Så vidt vides lønnes flertallet af skolens lærere timevis, og den omtale forandring vil altså ikke medføre forøgede udgifter, men selv om dette blev tilfældet, bør sådant efter hvad ovenfor er sagt, ikke være nogen hindring for dens indførelse, hvis den som vi mener måtte anses gavnlig for børnene.

(Politivennen nr. 1089, Løverdagen, den 12te November 1836. Side 727-729) 

Redacteurens Anmærkning

Borgerdydsskolen var oprettet ca. 1787 og lå på Politivennens tid i Lille Torvegade ifølge Stadsarkivet, ifølge Den Store Danske i Strandgade. Skolen har siden ligget forskellige steder rundt i byen med forskellige navne, siden 1934 Amagerbro Skole.

En Væsentlig Mangel paa Christianshavn.

Det er virkelig forunderligt at Christianshavn som tæller et ikke ringe antal indbyggere og er forsynet med 1 apotek, 3 vinkældre, 1 konditor og en stor mængde værtshuse, ikke ejer en restauration eller et spisehus hvorfra ugifte personer eller familier der ikke fører husholdning, kan få middagsmad. På Christianshavn opholder sig som bekendt mange personer såvel af den militære som af den civile stand der ikke har lejlighed til at føre husholdning. Og disse må nu for at tilfredsstille mavens fordringer, dagligt ofte i dårligt vejr og dårligt føre enten gå den lange vej ind til hovedstaden eller lade hente mad derfra. Det sidste har foruden at det falder bekosteligt, også til følge at de får maden kold. Blev der etableret et ordentligt spisehus hvorfra man også kunne lade maden hente, ville det være meget kærkomment for mange. Og en familie ville derved kunne have et godt udkomme. Mest belejligt synes Brogade til anlæg af en sådan spiseanstalt da den tillige ville blive besøgt af de skibsførere og købmænd fra provinserne hvis skibe ligger langs Børsen og ved Nybørs eftersom disse ikke nu som før kan få varm middagsmad hos værtshusholderne i nærheden.

(Politivennen nr. 1084, Løverdagen, den 8de October 1836. Side 649-650) 

"Det er virkelig forunderligt at Christianshavn ikke ejer en restauration eller et spisehus." (Dronningensgade på Christianshavn, 2015. Eget foto.)

Redacteurens Anmærkning

En artikel i 1092, 3. december beretter at der nu kan få middagsspise.

Overgaden neden Vandet 170/Lille Sofiegade 170 blev i 1852 sammenlagt 171. Siden 1859 har adressen heddet Lille Sofiegade 2/Overgaden neden Vandet 5. Efter at Store Sofiegade forsvandt i 1868 har gaden bare heddet Sofiegade. Den nuværende hjørneejendom er fra 1882. Og restaurantslokalet er altså uigenkaldeligt forsvundet.

Bekendtgjørelser.

Indsenderen af stykket om den nye kirkegård på Christianshavn indført i nr. 1057 af dette blad, kan ikke nægte sig den fornøjelse at bekendtgøre at det efter offentlig foranstaltning ved en gentagen yderst nøjagtig undersøgelse på stedet hvorved de på forskellig måde i sagen interesserede var til stede, er bragt til den højeste grad af evidens at det omhandlede jordstykke aldrig har været "rakkerkule" eller brugt til aflosning af natrenovation, hvilket flere tidsblade havde gjort anskrig over og at dets anvendelse til kirkegård altså er definitivt besluttet.

(Politivennen nr. 1064, Løverdagen, den 21de Mai 1836. Side 338.

Redacteurens Anmærkning.

Artiker i denne serie: Nr. 1056, 26. marts 1836,  Nr. 1058, 9. april 1836 og Nr. 1064, 21. maj 1836.

Bemærkninger ved Stykket i Politievennen Nr. 1057, angaaende den nye Kirkegaard på Christianshavn.

Det er muligt at det er 60 år siden at den nævnte plads som blev udset til kirkegård, har været losseplads for natrenovation. Men det er upåtvivleligt at den har været det, og når upartisk undersøgelse sker på stedet, vil umiskendelige levninger deraf endnu findes. Kan dette nu bevises, så følger nok deraf at denne plads aldrig har været, som anført, begravelsesplads, undtagen muligvis for - heste. Og da disse ikke begraves i kister, er det højst sandsynligt at de ligkister som man der har stødt på, er en heldig - drøm - passende til forsvar, og at sådanne levninger om de virkelig er fundet, stammer fra at man i fordum begravede grove forbrydere i en såkaldt rakkerkule.

Kirkens dokumenter måtte vel også kunne oplyse om og når denne plads har været brugt som kirkegård. 

Hvad jordens sumpagtighed angår da vil denne næppe hverken ved forbedret afløb eller ved opfyldning og planering ovenpå kunne afhjælpes tilstrækkeligt.

I øvrigt forsikrer forfatteren af nærværende og det i Politivennen nr. 1056 indførte stykke som omhandler den omhandlede genstand, at han ikke har mindste del i eller kender forfatteren til hvad der har været indført i "Dagen" og Adresseavisen derom. Det er altså en aldeles falsk formodning at den såkaldte skrålen er udgået af en mund.

(Politivennen nr. 1058, Løverdagen, den 9de April 1836. Side 239-240)

Redacteurens Anmærkning.

Artikler i denne serie: Nr. 1056, 26. marts 1836, Politivennen nr. 1057, 2. april 1836. Side 221-225, Nr. 1058, 9. april 1836 og Nr. 1064, 21. maj 1836..

Oplysninger, angaaende den nye Begravelsesplads paa Christianshavn.

I flere blade er der blevet doleret over at man til begravelsesplads på Christianshavn havde valgt en i mange henseender upassende plet jord. Det syntes referenten utroligt at vedkommende i denne henseende skulle have vist en sådan ligegyldighed om mangel på skønsomhed som de mangler man tillagde det valgte sted måtte forudsætte. Han har derfor nøjagtig og på selve stedet undersøgt hvorvidt de omskrevne grunde mod pladsens anvendelse til kirkegård kunne holdet en prøve på sandhedens  prøvesten, og har da som han ventede, fundet at dette aldeles ikke er tilfældet.

Man har således sagt at stedet for ikke længe siden har været losseplads for natterenovation. Dette er aldeles usandt. Idet mindste over 60 år er al sådan renovation ført ud på Amager. På det til kirkegård udlagte stykke har man på forskellige punkter gravet indtil en almindelig gravs dybde, og har ikke truffet ringeste spor af en sådan anvendelse af stedet, men er derimod stødt på flere ligkister som vidner om at der i fortiden har været begravelsesplads.

Også siges at det omhandlede stykke jod nu står under vand og hele året er sumpet. Den del som nu står under vand, ligger noget lavere end det øvrige, og vil ikke blive benyttet til grave før det er opfyldt og planeret. Imidlertid ville selv dette ikke stå under vand dersom ikke afløbet var spærret ved den nye offentlige bygning som opføres i lang afstand derfra. At det heller ikke er sumpet, derom vidner en køkkenhave der ligger midt i denne plet og ses endnu at have været dyrket i fjor.

Assistenskirkegården på Amager har derimod en sådan beskaffenhed i denne henseende at man nødigt vil se sine pårørende nedlagt der. På denne årstid har man nemlig vand der efter det første spadestik, og til enhver tid har man når man er kommet lidt længere ned, flyvesand og vand så det er umuligt at holde graven fri derfor mens liget nedsættes. Ja for at holde liget på bunden, må kisten almindeligvis tynges ned med sten og en mand stå på den indtil den del jord er nedkastet, og endda har man eksempel på at en sådan kiste er loftet i vejret af vandet før graven var tilkastet. Det valgte jordstykke har altså i denne henseende et afgjort fortrin.

At den dødes ro skulle forstyrres mere end noget andet sted, kan man ikke ret vel indrømme. Den ejendom hvor til nævnte jordplet nærmest grænser, har for sin beliggenhed fået navnet "Rolighed". Den bygning man er i færd med at opføre for det militære, vil vist ikke forstyrre den her sædvanlige fred, lige så lidt som dette kan ske ved de tilstødende faldefærdige bygninger hvori porcelænsfabrikken på Købmagergade - synderligt nok - opbevarer brænde og lignende- røgen fra den dampmølle der desværre sædvanlig står ganske stille, og fra det i nærheden værende jernstøberi vil vi lade flyve, den vil næppe genere nogen interessent i de døde have.

Referenten mener at ovenanførte om hvis rigtighed enhver med lidt umage, kan forvisse sig, er tilstrækkeligt til at vise det ubegrundede i den anke man har ført over et af øvrigheden, visselig med velberåd hu, gjort valg af begravelsesplads for Christianshavns beboere. Dog der gives endnu andre væsentlige hensyn, såvel for den fattige som den rige der må gøre det skete valg ret velkomment for christianshavnerne. For de fattige, flertallet af Christianshavns beboere, er det nemlig til betydelig besparelse at kirkegården er indenfor volden - selv om så godt på landet med hensyn til motiverne for befalingen om kirkegårdes henlæggelse udenfor stæderne - da de er nødt til at betale vogne for ligbærere når disse skal udenfor stadsporten, hvoraf følgen atter er at hele ligfølget skal køre, hvilket er en stor udgift for en fattig mand. For den mere formuende der har lyst og evne til  at give en afdød en kostbarere begravelse, er det derimod ikke muligt i den henseende at gøre hvad han vil når liget skal bringes udenfor porten, da end ikke 8 rigsdalers ligvognen kan passere Amagerport. Det er da sandsynligt at hele skrålen er udgået af en mund, og af smålig interesse ligger til grund derfor.

(Politivennen nr. 1057, Løverdagen, den 2den April 1836. Side 221-225)

Redacteurens Anmærkning

Artikler i denne serie: Nr. 1056, 26. marts 1836, Politivennen nr. 1057, 2. april 1836. Side 221-225, Nr. 1058, 9. april 1836 og Nr. 1064, 21. maj 1836.

Spørgsmaal i Anledning af Natteuorden paa Christianshavn.

Er vægterne der har post i nærheden af værtshusholder og dansebodvært P. Sørensens, eller P. Sørensen Bagsværds bopæl i Torvegade beordrede af deres foresatte til at tjene denne mand til sikkerhedsvagt når der indtræffer uordener hos ham?

Til dette spørgsmåls fremsættelse er indsenderen anmodet af flere af Christianshavns beeboere der har fundet det højst påfaldende jævnligt at se en del vægtere stå udenfor den oven nævnte mands bopæl som jævnlig er tumleplads for nattekommers og urdener, hvilke som oftest foranlediges af ham selv. På Christianshavn bor ingen politiofficiant, og når vægterne skal være bestemt til at beskytte en dansebodvært, hvem skal da varetage disses poster mens de flere timer står udenfor denne mands bopæl? Og hvem garanterer Christianshavns fredelige beboeres liv og ejendom når vægterne der om natten er sat til at våge over folks sikkerhed, tør forlade deres poster.

Foranlediget heraf indstilles til vores højagtede og driftige politidirektørs modnere overvejelse:

1) Bør det for fremtiden ikke forbydes Christianshavns vægtere at forlade deres poster for at tjene den nævnte dansebodvært til sauvegarde, og var det ikke rimeligere at denne i påkommende tilfælde ligesom andre henvendte sig til den nærmeste vagt, samt 

2) Da rettighed til at holde dans beror på en special tilladelse af politiet, bør da en sådan meddeles en mand hos hvem jævnlig uorden finder sted?

Disse vink håber indsenderen ville blive modtaget med velvilje af høje vedkommende.

Hansbild.
Maler.

(Politivennen nr. 1057, Løverdagen, den 2den April 1836. Side 215-216)

Er det passende, at en Losseplads for Natte-Renovation anvendes til Kirkegaard *).

Med henhold til hvad der i Dagen nr. 66 og i Adresseavisen i lørdags er anført angående det jordsmon der er bestemt til en ny begravelsesplads for Christianshavns beboere, bemærkes at samme ikke alene har været en losseplads for alskens uhumskheder, men endogså - ikke langt tilbage i tiden - for selve natrenovationen. Kommer nu hertil at dette stykke jord for nærværende tid står under vand og hele året er sumpet, så vil der udfordres en betydelig stor bekostning for at give samme ved opfyldning en til hensigten alene tålelig tilstand. Og endda ville de deri begravede i særdeleshed forår og efterår - være udsat for efter døden at svømme i vand. Endelig ville en sådan kirkegård for Christianshavns beboere frembyde en stærkt afvigende kontrast mod københavnernes så skønne Assistenskirkegård.

Måske kunne endnu fortjene at komme i betragtning at det er en almen erkendt sandhed at kirkegårde ikke bør haves i byer og følgelig ingen nye anlægges.

Det kan således vel håbes at stadens velvise magistrat ikke vil tillade en sådan anvendelse af nævnte plads.

*) De oplysninger om samme genstand som jeg fik i hænde efter at dette var sat, men af modsat indhold, bliver indrykket i næste nummer.
Udg.

(Politivennen nr. 1056, Løverdagen, den 26de Marts 1836. Side 208-209)

Redacteurens Anmærkning.

Artikler i denne serie: Nr. 1056, 26. marts 1836, Politivennen nr. 1057, 2. april 1836. Side 221-225, Nr. 1058, 9. april 1836 og Nr. 1064, 21. maj 1836.

Den omtalte artikel i Dagen blev bragt den 17. marts 1836 og findes digitalt:

(Indsendt)

Et Vink givet i rette Tid kan ofte have uberegnelig gode Følger for Vedkommende. Assistentskirkegaarden uden for Nørreport frembyder et saa skjønt og opbyggende Skue, og er til saamegen Trøst for sørgende Efterladte, som besøge de der gjemte Levninger af deres Kjære i denne hellige Have, at kun faae Stæder i Europa kunne opvise Magen.

Det vilde nu være at ønske, at Kirkegaardene, som for Fremtiden anlægges, maatte have denne til Mønster, og blive hvad de burde være qua Kirkegaard, det vil sige eensomt beliggende, og at de i Byen efterhaanden ganske afskaffes. - Vor Frelsers Menighed paa Christianshavn behøver nu en Kirkegaard, men at udvide den høist smagløse, som befindes i St. Anne Gaden paa Christianshavn, og som blot er indhegnet med et lidet Stakit, vil vel neppe finde Nogens Bifald, saalidt som den Plads, der efter Rygtets Sigende skal være udseet, deels fordi Jorden der er af en altfor upassende Masse til Begravelse, deels formedelsst Beliggenheden - den begrændses ved den ene Side af et kongelig Porcelains-Fabrik (?), hvor ofte brændes og daglig færdes; ved den anden Side er man i Færd med Anlæggelsen af en kongelig Artillerie-Bygnning, hvor forudsættes vil findes megen Munterhed og Støien, og Pladsen er da vistnok langt fra hensigtsmæssig til Anlæggelse for en velordnet Kirkegaard eller hellig Have. Hvorfor ikke langt hellere bestemme dens Anlæg paa Amager, i Særdeleshed nu da Amager med hvert Aar forskjønnes med heldig Fremgang.

Den 15de Marts 1836

Christianshavn havde på Politivennens tid følgende kirkegårde: Kirkegården omkring Frelser Kirke (der selv er opført på en kirkegård). Den ophørte med at være kirkegård i 1853 da det blev forbudt at begrave folk inden for voldene. Fattigkirkegården i Sankt Annæ Gade 35-37 ("Cul de Sac") eksisterede fra 1700-tallet til 1873. Børnehusets kirkegård lå for enden af Sankt Annæ Gade ved Christiansvoldgade 49-59. Derudover var der i 1790 anlagt en kirkegård ved Amagerbrogade 33-35 - som stadig eksisterer. På Stadsarkivets kort fra 1854 optræder kun disse kirkegårde. Så hvilken kirkegård der her er tale om, kan lokalhistorikere måske opklare.

Anmodning til Herr' Malermester E. H. Stoltenberg.

Når De igen koger fernis hvilket ellers så vidt vides er forbudt her i staden, bedes Dee at være noget mere forsigtig end sidste søndag da der som det siges allerede 2. gang opstod husild hos Dem af denne årsag. For skulle De endnu engang være så ubehændig ved denne dont, kunne det vel hænde at de tililende ikke så velvilligt kom Dem til hjælp når de har fået at vide at De giver 12 skilling i belønning til en gammel fortovsjæger der har udsat sig for at få sine klæder brændt op og sit skind svedet for at redde Deres ejendom, og at De jager ham på porten når han ytret at kunne have fortjent noget mere.

Christianshavn, den 25. august 1835.

Ærbødigst
Jens Peter Martin
Arbejdsmand.

(Politivennen nr. 1026, Løverdagen den 29de August 1835, s. 577).

Ønske ved Laboratoriet.

Ved laboratoriet på Christianshavn findes to urinrender der vender ud mod den række nye huse der er opført på skibsbyggerpladsen ved Langebro. Da benyttelsen af disse render sker meget hyppigt, og er et højst ubehagelige skue for de lige over for boende, ønsker disse meget at der måtte opføres et plankeværk eller en skærm for samme.

(Politivennen nr. 998, Løverdagen den 14de Februar 1835, s. 112)

Nogle Anker fra Christianshavns Beboere.

Da der ved Børsen er en meget betydelig færdsel både vinter og sommer og man til nogle tider af dagen, fx når Knippelsbro har været oppe, og en mængde mennesker er blevet samlet der, eller om morgenen når fiskerkonerne kommer fra kvaserne med 2 til 3 kurve på armene, har stor møje med at komme frem på det ene stakkels fortov, var det vist nok at ønske om der fra høje ansvarliges side blev truffet nogen foranstaltning hvorved passagen der blev noget mere fremkommelig.

Indsenderen mener blandt andet det ville hjælpe betydeligt dersom de handlende der havde udsalgssteder under Børsen, ville lade de vareartikler der optager en større plads som kaffe- og sukkerfade, jern, tjære, hamp, salt etc. modtages eller udleveres fra den anden side (Bag Børsen, den gade hvori indgangen til banken er) hvilket gerne med en lille ulejlighed kunne iværksættes til det offentliges bekvemmelighed.

Så vidt det er indsenderen bekendt skal der være en politi- eller anden øvrighedsforordning som forbyder at bære kurve eller byrder på fortovene. Forholder det sig således, da var det sandelig at ønske at den måtte blive indskærpet på ny og strengt overholdes.

Indsenderen må herved gøre politiet opmærksom på at der ved Børsens opgang som vender ud mod slotspladsen, om aftenen samles en mængde skøger etc. som på den skændigste måde driver deres uvæsen der, hvilket det var at ønske vægteren måtte indskærpes at forhindre.

Siden vi nu engang har begyndt at omtale passagen til og fra Christianshavn, så vil det ikke være af vejen at påtale flere ulemper som Christianshavns beboere hidtil tålmodigt har fundet sig i og der i blandt kan vist nok regnes den forpestede lugt som hyppigt udbredes der ved trankogningen på nogle skibsværfter. Sådant burde efter indsenderen mening aldrig tillades i byen, men foretages langt ude på et ubeboet sted fx på Amager Fælled. Når vinden bærer på fra natterenovationspladsen, har beboerne på Christianshavn plage nok af stanken derfra. Følgelig må trankogningen foretages så langt borte fra byen som muligt.

Brolægningen på Christianshavn er højst mådelig i de fleste gader og kunne sandelig trænge til også engang at forbedres.

Vejen langs med volden fra Weyses forrige jernstøberi til Amagerpost og fremdeles til reberbanen ligner en svinesti. Den er opfyldt med ækle, uartige  skidne børn, alskens uhumskhed, stinkende grøfter, kort sat alt for meget snavs til at burde tilstedes i en hoved- og residensstad.

Ved Knippelsbro må endnu erindres at klapperne (eller lemmene) burde nedlades før spærringskæderne tages bort. For når folk trænger på fra modsatte sider, kan der let afstedkommes ulykker.

Indsenderen nærer det håb at hans stemme ikke vil være en røst i ørkenen, men at ovennævnte ulemper snarest måtte blive afhjulpet.

(Politivennen nr. 991, Løverdagen den 27de December 1834, s. 895-898)