Viser opslag med etiketten Gråbrødrestræde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gråbrødrestræde. Vis alle opslag

13 maj 2016

Et faldefærdigt Skildt.

På den fløj af hr. smedemester Fabers hus som vender ud mod Gråbrødrestræde, har i mange år hængt en stol. Men tidens tand har således maltrakteret den at den ikke alene er blevet leddeløs, men den må også efter al sandsynlighed falde snart falde ned da hele dens tyngde hviler på et eneste søm som kun er halvt inde i muren.

Berørte stol skal formodentlig repræsentere et skilt. Men da indsenderen er overbevist om at der hos stolens ejer endog i flere år ikke er blevet forfærdiget noget som  helst træarbejde, så venter han at samme pjaltestol bliver nedtaget og det især af den grund at den hvert øjeblik truer med at falde ned, og hvem den så traf, var det dog skade.

(Politivennen nr. 654, Løverdagen den 12te Juli 1828, s. 454)

02 januar 2016

Tak! samt ny Bøn til hr. Captain Backhausen!

S. T. hr. murermester Backhausen, kaptajn ved brandkorpset, aflægges herved forbindtlig tak for hans, omend sene, så dog omsider endelige istandsættelse af hans lille hus der ligger på grunden ud til Klosterstræde.

Man håber at hr. Backhausen vil undskylde vedkommendes lange udeblivelse med takken for dette gamle ønskes godhedsfulde opfyldelse, så meget desto mere som man dengang, uagtet det såmænd ofte nok blev gentaget i dette blad, måtte vente samfulde 3 til 4 måneder inden hr. Backhausen fik råd eller lyst til at afhjælpe den påtalte mangel ved nemlig at lade ophænge qua dør 2 allerede dengang i trøskefaldende stykker brædder.


Måske ville denne tak være udeblevet endnu længere dersom ikke tilfældet var at huset atter truer med at vise og til dels allerede viser genboerne dets indehavende skat. Da nu disse genboere oprigtigt forsikrer hr. Backhausen at det i det mindste for dem langt fra er noget behageligt syn, håber de at han som allerede en gang har givet et så iøjnefaldende bevis på sin opmærksomhed i at afhjælpe en offentlig påtalt uorden, også nu denne gang vil tjene genboerne med at lade omtalte hus lappe med et par gamle brædder. Og skulle det tillige være hr. Backhausen muligt at opfylde dette ønske lidt hurtigere end forrige gang, ville man i sandhed være ham dobbelt tak skyldig.


(Politivennen nr. 420. Løverdagen den 17de Januar 1824, s. 6787-6788)



Redacteurens Anmærkning.

En klassisk Politivennen, forstået på den måde at man først påpeger et problem i nr. 382. Dernæst da det ikke bliver løst navngiver synderen i nr. 420Politivennens udgiver Kristen Kristensen boede i Klosterstræde, og indslaget nærmest bobler over af indestængt galde over det stinkende toilet. Ifølge Kraks Vejviser for 1823 (samt følgende årgange) er der tale om Backhaus, J. D. Capitain ved Brandkorpset og Muurmester. Ulfeldtsplads 99:


Murermester Johan Didrich Backhausen (1771-1850) stod ud over Klosterstræde 22 (1828) og Gråbrødre Torv 16/Gråbrødrestræde 16 (1819-1825) også for Asylgade 8/Dybensgade 1 (1796), Dybensgade 3 (1798), Dybensgade 16 (1799) og Kronprinsessegade 32 (1805).

21 december 2015

Gjentagen Opfordring til Capitain og Muurmester Bakhaus.

Ejeren af hjørnegrundene af Kloster- og Gråbrødrestræde kaptajn og murermester Backhaus, anmodes herved atter at sætte en dør for det åbne lokum på grunden imod Klosterstræde. Og dersom han skulle ønske det, er man villig til for at dette for genboernes væmmelige syn kunne bortfalde, at sende ham de dertil fornødne brædder, samt at betale hvad arbejdet koster, som jo under hans opsyn kan ske af en af hans håndlangere.

(Politivennen nr. 400. Løverdagen den 30te August 1823, s. 6487-6488)

09 december 2015

En styg Prospekt i Klosterstræde.

På grunden på hjørnet af Kloster- og Gråbrødrestræde står og har i flere år stået en åbent retirade der vender ud til gaden. Beboerne af de omliggende huse har meget længe været kede af dette særdeles stygge prospekt der er så meget mere utålelig som stedet hyppigt besøges af håndværkersvende osv. I stedet for en dør er det godt nok forsynet med en pjalt af et gammelt lagen. Men denne las hverken forskønner prospektet eller skjuler hvad man ikke ønsker at se. For vinden kaster det hvert øjeblik til side. Da grundens ejer i afvigte år har ladet opføre 2 store bygninger, så har han vel levnet et par brædder hvoraf man beder ham lave en ordentlig dør til samme raritetskasse. Man håber at han opfylder denne rimelige begæring, da dette ikke vil koste ham meget. Og som man siger, det kommer jo ikke an på en pølse i slagtertiden.

(Politivennen nr. 382. Løverdagen den 26de April 1823, s. 6193-6194).

"På grunden på hjørnet af Kloster-og Gråbrødrestræde står og har i flere år stået et åbent privat der vender ud til gaden". (Gården til hjørnet Klosterstræde og Gråbrødrestræde, i dag Pedalatletens gård. Skribentens hentydning til at bygningerne er opført "afvigte år" stemmer med at Klosterstræde 22 som ligger bagest er opført 1820. Bygningen på modsat hjørne er fra 1813. Eget foto 2015).

Redacteurens Anmærkning.

Det er galt igen i Politivennen nr. 420. Løverdagen den 17de Januar December 1824, s. 6787-6788.

03 juni 2015

Et farligt Plankeværk i Klosterstrædet!

Det gamle og brøstfældige plankeværk omkring den vidtløftige gård på hjørnet af Klosterstræde og Gråbrødrestræde er i en forfatning som kan gøre det farligt at passere der forbi. Allerede for længe siden er adskillige enkelte brædder faldet fra samme ned på gaden. Men den stærke storm onsdag den 12. februar har givet det sit banesår. Anmelderen med flere var øjenvidne til hvor eftergivende det var for stormen, og hvorledes det kastedes frem og tilbage, ligesom sivet bøjes af vinden. Mange af brædderne blev af vinden afrevet og faldt på gaden. Ønskeligt var det om vedkommende ejer ville lade dette plankeværk tilbørligt istandsætte, før skade derved afstedkommes. Hvilket så meget lettere kan ske som man for at have ly for storm og blæst, gerne går tæt ind til huse, mure og plankeværker.

(Politivennen nr. 59, Løverdagen den 15de Februarii 1817, s. 926)