Slesvig-Holstens Indlemmelse i Preussen. (Efterskrift til Politivennen)

I den nu fortidige personalunions næststørste by, Altona foregik indlemmelsen på følgende måde, ifølge Allgemeine Zeitung:

Altona, 24. januar I eftermiddags blev Slesvig-Holsten formelt indlemmet i den preussiske stat, og i aften kan vi gå i seng som kong Wilhelm I's undersåtter. I proklamationen der netop er blevet bekræftet på gadehjørnerne, lover han befolkningen i Slesvig-Holsten de samme rettigheder som indbyggerne i de andre preussiske provinser, lover også at beskytte legitime særheder, sikre tjenestemændenes lønninger, lover et nyt opblomstring af handel og forandring, og yde universitetet og de andre uddannelsesinstitutioner stærk støtte. Ydermere er befolkningen i Slesvig-Holsten forsikret om at kongen respekterer og ærer deres karakterstyrke, og at han håber at de nu hvor de er blevet befriet fra fremmed herredømme, vil holde fast i den preussiske stat med fasthed og loyalitet. Kongen husker endelig Friedrich Wilhelm III's ord: "Hvad Preussen har erhvervet, har Tyskland vundet." Vores bys fysionomi er på ingen måde særlig festlig: Alt i alt kan der have været hejst 20 flag. En stor skare mennesker, hovedsageligt fra Hamborg, samledes dog i eftermiddags foran rådhuset for at se ørnen blive hejst op. I mellemtiden hilste intet hurra fra borgerne flaget, der blev foldet ud ved middagstid; Militærkorpset spillede"Heil dir im Siegerkranz", og soldaterne råbte tre hurra. Da tropperne paraderede forbi, var alt stille. Først da de slesvig-holstenske 1-årige, som nogle dage forinden havde været påklædt og endnu ikke bar rifler, til sidst marcherede forbi, råbte folkemængden: "De slesvig-holstenske drenge længe leve! "

Altona, 24 Jan. Heute Mittags ist Schleswig-Holstein in aller Form dem preussischen Staat einverleibt worden, und heut Abend können wir uns als Unterthanen König Wilhelms I schlafen legen. In der Proclamation die so eben an den Strassenecken bestetigt wird, verspricht er den Schleswig-Holsteinern gleiche Rechte wie den Bewohnern der übrigen preussischen Provinzen, gelobt ausserdem Schonung der berechtigten Eigenthümlichkeiten, sichert den Beamten ihre Gehalte, verheisst dem Handel und Wandel Neues gedeihliches Blühen und der Univeersität und den übrigen Bildingsanstalten kraftige Unterstützung. Ferner wird den Schleswig-Holsteinern versichert dass der König ihre Charakterfestigkeit achte und ehre, und dass er hoffe sie würden jetzt, nachdem sie von der Fremdherrschaft befreit seyen, dem preussischen Staat mit Festigkeit und Treue anhängen. Der König erinnert endlich an die Worte Friedrich Wilhelms III: "Was Preussen erworben, habe Deutschland gewonnen." Die Physiognomie unserer Stadt ist keineswegs besonders festlich: alles in allem mochten 20 Fahnen aufgezogen seyn. Vor dem Rathhaus war allerdings heute Mittag eine grossen Menschenmege, meistens Hamburger, versammelt um dem Aufhissen des Adlers zuzuschauen. Kein Hurrah der Bürger begrüsste indessen die Fahne welche Mittags entfaltet wurde; die Militärmusik stimmte "Heil dir im Siegerkranz" an, und die Soldaten liessen win dreimaliges Hurrah erschallen. Als die Truppen im Parademarsch vorüberzogen, war alles Stumm; nur als zum Schluss die vor einigen Tagen eingekleideten schleswig-holsteinischen Einjährigen, die noch keine Gewehre trugen, vorbeimarschirten, rief die Menge: "Die schleswig-holsgeinischen Jungens sollen leben, hoch!"

(Allgemeine Zeitung 27. januar 1867)

Altona. Kiel. Januar. (Efterskrift til Politivennen)

I et Brev fra Holsteen i December i Sønderb. Av. hedder det: "Slesvig By skal man just ikke rose, thi ringere Qvarteer og daarligere Mad ere vist vanskelig at overkomme. Beboerne er da just heller ikke videre at paaskjønne, og man mærker strax, hvad Slags Folk man har med at gjore. Desto større er Forskjellen, naar man kommer til Holsteen, og navnlig naar det er Egnen ved Neumünster og ogsaa selve Byen. Endeel gjør det naturligviis, at Byen er en Fabrikby og saa at sige lever af Danmark, men selv ude paa Landet imellem Bønderne er Stemningen virkelig meget god. Alle sige de: "kun Fred, vi mindes meget godt den sidste Krig", men naar man saa siger til dem, at det jo er deres egen Skyld, at de faae Spektakel, saa svare de allevegne: "det er kun Advocaterne, de have jo intet at tabe". Jeg var indqvarteret et Par Dage i Neumünster, og min Vært der fortalte mig, at han var rigtig godt tilfreds med den gamle Frederik; han var dog en god Konge", men Manden meente dog, at det skulde være som før 1848. Da jeg sagde ham, at saa bleve vi Slesvigere forurettede, og Danmark endnu mere, saa fik jeg det gamle Svar ; "ja Uret gives der paa begge Sider, men Advocaterne og Literaterne ere meest skyldige".

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 6. januar 1864).

Optøierne i Altona. Den Rolighed og Orden, som efter Forbundskommissairernes rosende Anerkjendelse ikke er bleven forstyrret i nævnte Stad, synes at have været af en ganske eiendommelig Beskaffenhed, og de der stedfundne Excesser ere endog i mange Tilfælde udartede til personlig Vold. Hos Bagermester Ockershausen, der beskyldes for at være dansksindet, slog man Vinduerne ind, plyndrede hans Bod og gjorde anden Molest. Overpolitibetjent Brumm, der ved sin Optræden er bleven mindre afholdt af Altonas Pøbel, blev personlig insulteret, og man molesterede derefter ligeledes hans Bolig. Hos Banquier Warburg i Breitenstrasse, der under Illuminationen noget for tidlig havde slukket sine Lys, slog Pøbelen først Ruderne ind, hvorpaa den trængte ind i Huset og sønderslog Speile, Møbler og Lysekroner. En værtshuusholder i Nærheden af Trommelthor, der havde beskyttet Provst Nievert mod personlig Overlast, forstod imidlertid Feil, og skal have tilredt 5-6 Urostiftere, som trængte ind i hans Bolig, temmelig ilde, tiltrods for, at den ene af dem havde bevæbnet sig med en Kniv, hvormed han saarede Værtshuusholderen i Haanden. (B. T.)

(Østsjællands Avis (Køge) 1. januar 1864).

Ved Optøierne i Altona havde den slesvigholsteenske Pøbel, som bekjendt, været saa tapper, at slaae Ruderne ind hos Flere, som vare bekjendte for deres danske Sindelag. Et Brev til Dbl. anfører Bagerm. Ockershausen (tidligere nævnt), "en flink Mand, som paa den afdøde Konges Fødselsdag havde taget Deel i "Festmaaltidet' i Rainvilles Hotel og tidligere ved saadanne Lejligheder ogsaa havde udhængt et dansk Flag, Overpolitieofficiant Brumm, som har faaet en Orden paa Grund af sin Duelighed og Nidkjærhed, og som to Dage iforveien havde forbudt Mødet af holsteenske Stændermedlemmer i Borgerforeningens Locale, Vexelleer Warburg, som var gaaet i Selskab og ikke havde illumineret (efter et andet Blad fordi man troede, at han havde overlaget det danske Laan), Kjøbmand Sauerland, som havde overrakt Prindsessen af Wales en Foræring ved hendes Formæling, og Banquier Ree-Lichtenhein; hos Brumm ødelagde Pøbelen endog Meublerne, og han og Ockershausen maatte flygte. Kun ved een af disse Udskejelser er, saa vidt jeg har kunnet erfare, Militairet skredet ind, nemlig foran O.'S Boutik, og i den Trængsel, som opstod derved, vankede der nogle blodige Næser. Iøvrigt trak Patrouiller af Turnere gjennem Gaderne, og de Borgere, som et Par Dage iforveien havde forpligtet sig til at holde Urolighederne itømme, grebe ogsaa ind, hvor de kunde; men de kunde i det Hele ikke udrette Stort imod den sammenløbne Pøbel fra Altona og Hamborg. Flere Mennesker, som havde yttret sig misbilligende om det Forefaldne eller havde udtalt en gunstig Dom om de bortdragne danske Tropper, ere blevne gjennempryglete i de to sidste Nætter. Illuminationen var kun svag; i et Par af de mest befærdede Qvarterer, navnlig i Reichenstrasse, var den temmelig almindelig, derimod vare andre Gader og ligeledes Raadhuset ganske mørke, og i de fleste Gader vare kun enkelte Huse eller Etager oplvste. Skjøndt Illuminationen var beordret flere Dage iforveien, bestod den kun i, at der var stillet Lys i Vinduerne, der manglede ganske Transparenter" osv.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 2. januar 1864).

August Beck (1823-1872): Excesse der Dänen vor ihrem Abzuge aus Kiel. Zerstörung des Ketels'schen Ladens. Danske excesser før afgangen fra Kiel. Ødelæggelsen af Ketels' butik. Illustrirte Zeitung, 23. januar 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

"Itzeh. N." tilstaaer selv, at Forbundscommissairernes Optræden har overtruffet be dristigste Forventninger, og indrømmer, at de Forbud, som de for et Syns Skyld have udstedt, med Forsæt ere udstedte for silde, og ere satte saaledes paa Skruer, at de egentlig tillade Alt. Forbundstropperne fraternisere paa alle Maader med Befolkningen, og en korrespondent til "Hb. N." har endog seet Officerer, svingende deres Kaarder, i Elmshorn opmuntre Soldaterne til at raabe Leve for Slesvigholsteen. Under saadanne Omstændigheder er det intet Under, at Prætendenten overalt, ved dertil beskikkede Agenter, proclameres som retmæssig Hertug og at Slesvigholsteinismen udfolder sig i sin fuldeste Sands. (Rand. Av.)

Et Brev fra Kiel Nytaarsdag til Fædrl. indebolder Følgende: Prindsen opholder sig endnu her og modtager Hylding som regjerende Fyrste fra alle Kanter. Iaftes Kl. 9 fik han et Fakkeltog og holdt en Tale til Folkemassen, hvorpaa man sang et Par Fri(?)hedssange og gik til Torvet, hvor man kastede Faklerne. Samme Aften Kl. 12 samledes sammesteds Liedertaflerne og udbragte efter et Par Sange et Leve for Schleswigholstein. Idag har en Skare Bønder fra Omegnen været ridende herinde for at hilse paa Prindsen, som underholdt sig med dem paa det Venligste. Commissairerne lægge ikke den ringeste Vanskelighed iveien for hans Ophold her. Det hedder, at han snart vil drage om til de andre Byer for al lade sig hylde. - Pastor Schrader prædikede igjen idag. Iforgaars heed det, at de Danske kom tilbage over Canalen, og strax marscherede en Afdeling Sachsere ud, men den kom tilbage ved Middagstid, uden at have seet Danske. Der er blevet Embedsmændene befalet at aflægge den danske Cocarde." (Ogsaa Betegnelsen "Kongelig" over Bureauerne have Civilcommissairerne vilkaarligt ladet nedtage). 

Hele Overretten i Glückstadt' (med Undtagelse af Formanden, Gebr. Schirach) har hyldet Prætendenten. (Hdl. Av.)

Efter de fra Holsteen tilbagevendte Troppers Udsagn have de paa de fleste Steder netop under Tilbagetoget og især iblandt Landbefolkningen mødt velvillig Imødekommen og mange skildringer af Sympathier. Imedens de Augustenborgske Agitatorer herske paa Gaderne, og alle Huse maae smykkes med Oprørets Emblemer, klager Bonde og Borger i Løndom over, at nu ere de gode, fredelige Tider for stedse forbi, og de ville aldrig faae det saa godt som under Forbindelsen med Danmark. (Berl. T.) 

Fra Colding blev Nytaarsaften afsendt til 6te Inf.-Regiment 546 Par Muffediser, 49 Par Strømper og nogle uldne Shawler. (Aarh. Av.) 

Minister Simony, Geheimearchivar Wegener og Høiesteretssagfører Liebe, som Skiftecommissairer, der behandle Dødsboet efter HS. Maj. Kong Frederik, indkalde ved Proclama med 6 Maaneders Varsel i Boet alle Vedkommende.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 3. januar 1864).

Det kielske borgerskabs begejstring for Friedrich VIII må ses som et forsøg på at udpege en landsfyrste som kunne appellere bredt og stå som modvægt såvel mod danske Christian 9. og preussiske Wilhelm I. Politisk var dette borgerskab nok nærmere liberal-demokratisk. Dengang var demokrati ikke velanset - af konservative modstandere ofte mistænkt for at være revolutionær. Målet var som i 1848 at indføre presse-, forsamlings- og foreningsfrihed. Formentlig noget som jævne mennesker fattede sympati. 

August Beck: Sonntagswachtparade der sächsischen Bundesexecutionstruppen in Kiel. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Tema: Musik

Et overraskende antal avisartikler fortæller i hvert fald om hvordan musik indgik i civiles "bekrigelse" af hinanden. Det følgende er eksempler på den musik som oftest nævnes i aviserne.

SCHLESWIG-HOLSTEIN MEERUMSCHLUNGEN (1844)

Tekst af Matthäus Friedrich Chemnitz (o. 1844), musik af Gottlieb Bellman. Den er oprindelig skrevet som en sangfest. Sangen var en slags nationalsang for slesvig-holstenerne. I januar 1864 måtte den østrigske øverstkommanderende i Hamburg tilbagekalde et forbud mod at spille sangen, idet publikum vedholdende opfordrede til at spille den.

Danske aviser omtaler den med stor forargelse nærmest som en protest- eller oprørssang. Det var især omkvædets "Schleswig-Holstein, stammverwandt" som provokerede fordi det knyttede de to hertugdømmer sammen. Også preussiske myndigheder forbød i vid udstrækning sangen.

Hverken "Der er et yndigt land" eller "Kong Christian" nævnes som afsunget som fællessang i store forsamlinger. Det tyske Forbund havde selvsagt ikke nogen fælles nationalmelodi. Das Lied der Deutschen (Deutschlandlied, 1841), i dag bedre kendt som "Deutschland, Deutschland über alles" blev først nationalmelodi i 1922, og var i øvrigt i 1864 anset for en revolutionssang (fra den mislykkede revolution i 1848).

DEN TAPRE LANDSOLDAT (1848)

Tekst 1848 af Peter Faber. Melodi af Emil Hornemann. På dansk side synes denne krigssang at være sangen over dem alle: kampsangen fra Treårskrigen (1848-1851), "Den tapre landsoldat" også kendt som "dengang jeg drog afsted" som blev omtalt som spillet og sunget igen og igen. 

I slesvig-holstenske aviser omtales den med ringeagt. Især blev omkvædet "Hurra hurra hurra" åbenbart anset for lidt barnligt eller primitivt. Preussiske militærorkestre gik derimod ikke af vejen for at spille den som march.

O HANNEMANN

Karakteren af de to sange er som nævnt forskellig. Mens den førstes melodi og tekst har karakter at "nationalsang", er den andens militær og velegnet at marchere til. Knap så ofte er i teksterne nævnt noget som ligner en tysk pendant til "Den tapre landsoldat", nemlig "O Hannemann". Men til den er det kun lykkedes mig at finde teksten, ikke melodien. Hannemann kan vel nærmest betragtes som et nedsættende ord for danskere (dannemand).

NUN DANKET ALLE GOTT

Til kirkelige højtideligheder brugtes  "Nun danket alle Gott" Tekst ca. 1636 af Martin Rinkart. Melodi af Johann Crüger ca. 1647. Salmen blev især brugt ved takke- og trøstegudstjenester.

NU TAKKER ALLE GUD

Danske aviser harcellerede over slesvig-holstenernes brug af sangen på tysk - nærmest som var det gudsbespottelse. Men originaludgaven er altså på tysk. Den blev oversat til dansk som  Nu takker alle gud i førte halvdel af 1700-tallet.

Nun danket alle Gott/Nu takker alle gud blev fx brugt til begravelser, til nationale forsamlinger, til hyldester o. lign. De fleste præster og offentligt ansatte kom fra Danmark, og sangen er formentlig mest kendt i sin danske oversættelse. Salmen beholdt sin status helt op til afstemningen i 1920 hvor den blev brugt på begge sider af grænsen.

EIN FESTE BURG IST UNSER GOTT

I danske aviser nævntes andre salmer med dansk titel afsunget i tyske forsamlinger. Det gælder "Vor Gud han er så fast en borg" fx brugt ved de hannoveranske og sachsiske troppers indrykning i Rendsborg. Den er skrevet af Martin Luther 1528 med melodi af Joseph Klug, senere oversat til dansk "Vor Gud han er så fast en borg". Mon ikke forsamlingen snarere har sunget "Ein feste Burg ist unser Gott".?

Nogle musikstykker blev spillet ved specielle lejligheder, og et par endog til begivenheder under krigen. Nedenfor et lille udvalg af de som er nævnt i aviser:

Fr. Spohr: "Gruss an Kiel" skrevet i anledning af at den saksiske brigade rykkede ind i Kiel 19. december 1863.

Johann Strauss d. æ.: Radetzky-march (1848). 

Friedrich Zikoff: Düppeler Morgenroth (1864). Skrevet i anledning af slaget ved Dybbøl.

H. C. Lumbye: Kong Christian IXs honnørmarch (1864). Den blev dog først spillet fra 5. juni 1864. Introduktionen ("Her kommer Jens med fanen") er kendt af de fleste.

Ludvig van Beethoven: Yorsckher Marsch (1809). Blev spillet af 4 musikkorps ved stormen på Dybbøl.

Andre måder at vise sit sindelag var gennem flag: Det blå-hvid-røde slesvigholstenske fane, og Dannebrog, eventuelt iklæde sig farver eller bære bånd. I mindre grad billeder af Frederik VII og hertug Friedrich VIII. Og bruge alle tre ting på en gang.

Masseudbredelsen af sangbøger  til fællessang kom efter krigen i 1870'erne. Fx Højskolesangbogen (1894).

Østrigsk musikkorps på march. Fra Illustrirte Zeitung, 23. juli 1864.

Indtoget i Altona, 23. december 1863. (Efterskrift til Politivennen)

Den 23. december 1863 overskred tropper fra Sachsen og Hannover grænsen til Holstein og Lauenburg og besatte herefter indtil den 31. december 1863 hele Holstein, undtagen fæstningen Rendsborg. Danskerne trak sig tilbage uden modstand. De rettigheder som Christian 9. havde som landets regent, blev midlertidigt suspenderet, og der blev i stedet udnævnt to civilkommissærer: Eduard von Könneritz (1802-1875) fra Sachsen og Ferdinand Nieper (1812-1879) fra Hannover. Militærkommandoen havde den sachsiske general Heinrich Gustav Friedrich von Hake (1797-1877). Udrensningen af holstenske embedsmænd som danskerne havde foretaget siden 1851 ophørte øjeblikkeligt.

Eksekutionsstyrkerne bestod af 13.176 Saksisk-hannoveranske tropper med 4.129 heste, 45.136 preussiske tropper med 13.656 heste og 27.050 østrigske tropper med 4.838 heste.

Den første Oprørsbevægelse i Holsteen har viist sig i Wandsbeck i Onsdags. Aldrig saasnart vare de danske Tropper afmarscherede, førend Flækken smykkede sig med slesvigholsteenske og tydske Faner. Kl. 1 om Middagen samledes Flækkens Borgere og Omegnens Befolkning i et derværende Lokale, En Advokat Ohrt aabnede Forsamlingen med en slesvigholsteensk Tale og opfordrede dem, der ikke vare fast besluttede paa at vove Alt for deres Lands Ret, til at forlade Lokalet. Alle blev! Derpaa opfordredes Forsamlingen til ved Haandsoprækning at proklamere Frederik som "Herzog von Schleswig-Holstein " -- og alle Hænder bleve oprakte. I et "høitideligt Tog marscherede man til Torvet og udraabte der under aaben Himmel den nye Fyrste til Landshersker, hvorpaa de Tilstedeværende, hvis Antal angives til mere end 1000, istemmede Choralen "Nu takker Alle Gud!" Efterat Formanden for Turnforeningen havde opfordret Beboerne til at modtoge de ventede tydske Tropper som "Befriere", marscherede Forsamlingen under Afsyngning af Oprørssangen "Schleswig Holstein meerumschlungen" tilbage til Lokalet. Paa Politikontoiret, Postkontoiret, Toldbygningen og andre Steder blev det danske Vaaben strax revet ned og paa Vagten opplantedes en schleswigholsteensk Standart med Neldebladet og den slesvigske Løve, medens samtidig Prinds Frederiks Proklamation opsloges paa Gadehjørnerne!! - Det er et komplet Oprør!

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 26. december 1863).

Lignende manifestationer berettedes om i Altona, Pinneberg, Uetersen, Glückstadt, Heide, Marne, Elmshorn og andre steder.

Den 26. december 1863 blev leveringen af heste til den danske hær annulleret.

Walter: Die sachischen Truppen in Altona. Über Land und Meer januar 1864.

Oprøret i Holsteen. Fra Altona skrives den 26de Decbr. til "Dagbl": Om den bratte Maade, hvorpaa det danske Militair her ved Raadhuusvagten afløstes af Sachserne, fortælles der, at de danske Officerer havde udstillet et Par Soldater ved Nobisthor, som strax, naar de faae Sachserne komme, skulde melde det til Hovedvagten, saa at de derværende Tropper kunde rømme Pladsen, inden Sachserne kom. Men de udstillede Soldater havde ikke forstaaet Ordren rigtig og blev staaende. Man fandt altsaa endnu de Danske paa Raadhuusvagten og tog det ilde op. Jeg troer imidlertid ikke, at denne Fortælling er rigtig; thi paa Raadhuusvagten kunde man tidsnok høre Troppernes Ankomst af Melodien "Schleswig Holstein" og Folkeopløbet; snarere have de Danske villet undgaae ethvert Skin af Frygt og Flugt og have villet see de tydske Soldater, for hvilke de maatte vige med dybt krænket Æresfølelse, i Øinene. Siden iforgaars Eftermiddags har her været megen Uro. De sachsiske Tropper foretage sig yderst lidet; Politiet har ikke den nødvendige Understøttelse, og Situationen har hurtig taget en saadan Vending, at de, som have puster til Bevægelsen, nu maae søge at holde Pøbelen i Tømme og altsaa fungere som Rolighedens og Ordenens Vaabendragere. Efterat Turnere, der, som vor "Nachrichten" meddeler, tilligemed Primanerne paa Gymnasiet om Morgenen ved Forbundstroppernes Indmarsch opslog Prindsen af Augustenborgs Proklamation og Opraabet til Folkeforsamlingen, sammen med Vaabenbrødrene og andre Foreninger havde tilfredsstillet deres Trang til at udraabe den nævnte Prinds til Hertug, vare de nødte til at beskytte Provst Nievert i hans Huus. Provsten havde, ligesom flere Andre, der vilde gjøre en Koncession, udhængt en sort rød gylden Fane! men man forlangte en slesvigholsteensk, og da han betragtede den som et Symbol for Hertugen, kunde han ikke stikke den ud. En Borger herfra vilde medtage ham som en Slags Pant; Flertallet af Pøbelen forlangte derimod rasende, at han skulde pakke sig bort. Turnerne indlagde sig stor Fortjeneste af ham; de holdt Vagt i og udenfor Huset og beskyttede ogsaa siden hans Familie. Der indfandt sig ogsaa et Par Politibetjente; af Militair saae jeg for Folkeforsamlingen een Soldat staae der, og han er, som det synes, senere bleven afløst af Turnerne. Istedetfor at lade en større Afdeling Soldater rømme Pladsen foran Huset, hvilket vilde have været let og i sin Orden, og beskytte Provsten, en graahaaret Mand, som paa ingen Maade er ilde lidt her og kun er saa uheldig bestandig at have slaaet paa Danmarks Side, i hans eget Huus, sendte Forbundskommissairen v. Könneritz, som var kommen ind i Landet "under Forbehold af de landsherrelige Rettigheder", Bud til Biskop Koopmann med Anmodning til denne om at bede Provsten at vige for Magten. Biskoppen begav sig til Provsten med den nye Politimester Vogler, og de fulgte tilligemed forskjellige Venner Manden til en Vogn, som bragte ham i Sikkerhed i Hamborg. Det var et nyt Exempel paa Forbundskommissairens Energi. Snart efter forkyndte Plakater med Ordene: "Provst Nievert har i Eftermiddag Kl. 3 forladt Byen", at der var vundet en Seir af Pøbelen, som maaskee for en stor Deel ikke engang bestod af Altonaere. Ved Pøbel mener jeg dog ikke blot fattige Folk. Pøbelen saae nu, at den kunde sætte Alt igjennem. Vi fik en "Helligaften" fuld af afskyelig Gadelarm. Soldaterne blev trukne med ind deri; man faae mange af dem træffe om paa Gaderne Arm i Arm med Borgerne og tumle om i Værtshusene, hvor der hele Natten igjennem blev skraaIet "Schleswig-Holstein". Store og smaa Folkehobe, som sang første Vers af denne Sang eller hyppig kun Refrainet. sværmede gjennem Gaderne; snart slog man Ruderne ind hos flere Folk, som formedelst deres danske Sindelag vare slet anskrevne, saaledes hos Bagermester Ockershausen, en smuk Mand, som, paa den afdøde Konges Fødselsdag havde taget Deel i Festmaaltidet i Rainvilles Hotel og tidligere ved saadanne Lejligheder ogsaa havde udhængt et dansk Flag, Overpolitiofficiant Brumm, som har faaet en Orden paa Grund af sin Duelighed og Nidkjærhed, og som de Dage iforveien havde forbudt Mødet af holsteenske Stændermedlemmer i Borgerforeningens Lokale, Vexellerer Warburg, som var gaaet i Selskab og ikke havde illumineret, Kjøbmand Sauerland, som havde overrakt Prindsessen af Wales en Foræring ved hendes Formæling, og Bankier Ree-Lichtenstein; Hos Brumm ødelagde Pøbelen endog Meublerne, og han og Ockershausen maatte flygter. Kun ved en af disse Excesser er, saa vidt jeg har kunnet erfare, Militairet skredet ind, nemlig foran Ockershausens Boutik, og i den Trængsel. som opstod derved, vankede der nogle blodige Næser. Iøvrigt trak Patrouiller af Turnere gjennem Gaderne, og de Borgere, som et Par Dage i Forveien havde forpligtet sig til at holde Urolighederne i Tømme, greb ogsaa ind, hvor de kunde; men de kunde i det Hele ikke udrette Stort imod den sammenløbne Pøbel fra Altona og Hamborg, Flere Mennesker, som havde yttret sig misbilligende om det Forefaldne eller havde udtalt en gunstig Dom om de bortdragne danske Tropper, ere blevne gjennempryglede i de to sidste Nætter, Illuminationen var kun svag; i et Par af de mest befærdede Kvarterer, navnlig i Reichenstrahe, var den temmelig almindelig; derimod vare andre Gader og ligeledes Raadhuset ganske mørte, og i de fleste Gader vare kun enkelte Huse eller Etager oplyste, Skjøndt Illuminationen var beordret flere Dage i Forveien, bestod den kun i, at der var stillet Lys i Vinduerne; der manglede ganske Transparenter, og der var intetsteds Spor af sand Frihedsbegeistring hos de dannede Klasser; og hvorledes skulde der ogsaa kunne være det? Der havde jo ikke hersket noget Tryk, og den bedste Deel af "Slesvigholsteen" fattes endnu. Mange have vel kun ladet sig bevæge af Frygt til at deeltage i Demonstrationerne; thi det er den store Ulykke, at de, som ere Modstandere af det hele Væsen, ikke vove at tilstaa det offenlig og ikke ere sig ret bevidste, hvad de ville, idet Interessen for Staten ikke hos dem er klart sondret fra det, som de kalde tydsk Sindelag, og Kjærligheden til Forbindelsen med Danmark holdes tilbage af det, de have hørt om Slesvigs Undertrykkelse. Gaarsdagen gik, saa længe det var lyst, rolig hen; men om Natten forefaldt der atter Excesser af samme Art som i den foregaaende Nat, kun ikke i saa stort Antal. Pøbelen, som vil dokumentere sin Frihed ved Spectakel, er yderst grov imod Vægtere og Andre, som formane den til Rolighed, Til idag Middag er der sammen kaldt et Møde af "den slesvigholsteenske Forening" i Walhalla paa Uhlenhorst, til hvilket der "ønskes" Introduktion af Fremmede, og hvis ikke, hvad der er meget usandsynligt, et Forbund beskytter de landsherrelige Rettigheder, skal imorgen det store Møde afholdes i Elmshorn, hvortil ved offenligt Opslag en Komitee af "Landeudvalget' indbyder. De sachsiske Tropper, som ligge her, afgaae, efter hvad der siges, imorgen til Neumünster; det hedder sig, at Hannoveranerne ville komme hertil i deres Sted; man seer allerede i Eftermiddag flere Hannoveranere gaae paa Gaderne.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 29. december 1863).

Entrée du regiment prince-royal du contingent saxon, a Altona, le 24 decembre. L' illustration : journal universel. 23. januar 1864

Turnerbevægelsen var startet 1810 af Johann Friedrich Ludwig Christoph Jahn (1778-1852), "Turnvater Jahn", oprindelig som en ungdomsbevægelse imod den napoleonske besættelse, under dække af gymnastikforeninger og ud fra ideen om et samlet Tyskland (Deutschen Bund). Bevægelsen var tysk-nationalistisk og bl.a. anti-jødisk. Den nationale befrielse blev opnået med Napoleons nederlag 1813, og bevægelsen ændrede indhold i retning af at fremme "Volkstum". Det bragte Jahn på kant med myndighederne, og bevægelsen blev forbudt 1819-1840. I 1848 blev Jahn indvalgt i nationalforsamlingen i Frankfurt, og plæderede nu for ro og orden og ideen om et preussisk ærkekejserdømme. Han tog afstand fra Turnerbevægelsen der i mellemtiden var blevet liberalt demokratisk orienteret og som sådan bidrog til revolutionen i 1848. Efter denne mislykkede, blev mange fængslet eller valgte at flygte til USA. I 1864 var bevægelsen stort set afpolitiseret og tilbage ved udgangspunktet som gymnastikforeninger. De dannede mønster for lignende organisationer internationalt. Ifølge artiklen synes de dog at have taget stilling for hertugen af Augustenborg, samtidig med at de aktivt forsøgte at opretholde ro og orden.

Provst Nievert forlod ikke Altona ved denne lejlighed. Det skete først over en måned senere, og vil blive behandlet i et særskilt indslag på Politivennen Live Blogging.

Danskernes afmarch fra hovedvagten i Altona 24. december 1863. Ifølge denne fremstilling synes de tilstedeværende fjendtlige mod danskerne, bl.a. er en dreng ved at samle en brosten op, og en dansk soldat truer andre med sit gevær. Fra Illustrirte Kriegs-Berichte aus Schleswig-Holstein (1864).

Altona. København. Slut November 1863. (Efterskrift til Politivennen)

Om den slesvigholsteenske Forsamling i Uhlenhorst ved Hamborg giver en Altonaer Korresp. til "Dbl." nærmere Oplysninger. Man besluttede at afsende et Telegram til den angustenborgske Prætendent saalydende: "Til HS. Høihed Frederik, regerende Hertug af Slesvigholsteen, i Gotha. En Forsamling af over 100 Slesvigholstenere i Hamborg bringer D. Høihed sin Lykønskning til Deres Thronbestigelse og haaber, at De snarest muligt i Spidsen for Deres tro Landsmænd vil drage ind i Slesvigholsteen og som Skytsherre for vore helligste Rettigheder glorrig vil banlyse de mørke Erindringer om den seneste Tid i vort Fædreland." Derefter besluttede den at stifte en slesvigholsteensk Forening, for at Politiet ikke skal kunne forbyde Møderne; i denne Forening kunne ikke-Medlemmer indføres, saa at man opnaaer den samme Hensigt som ved leilighedsviis afholdte Møder af den hidtilværende Art; men Statuterne maa først stadfæstes af Politiet. Med Hensyn til det i Telegrammet anførte Tal af de Tilstedeværende (1000) maae det bemærkes, at det i ethvert Tilfælde er meget for høit anslaaet, og at der mellem de Tilstedeværende var en Mængde Nysgjerrige, som uden at være "Slesvigholstenere" taltes med. Ikke desmindre forekom Tallet Flere forlidet, og Een raabte: "De kan gjerne skrive 3000;" en Anden vilde endog have skrevet 10,000 "thi Hver af os føler for Ti!" Men Præsidenten vilde dog ikke befatte sig med altfor grove Usandheder. Om Natten Kl. 1 vendte man tilbage til Altona, medbringende en Mængde trykte Sedler, som spredtes rundt paa Værtshusene. Det ene af disse Papirer indeholder et Opraab, saalydende: Det har behaget Gud al bortkalde vor Konge-Hertug fra denne Jord; Kongen af Danmark, Frederik VII. er død. Vor retmæssige Hertug er nu Arveprinds Frederik af Augustenborg. Det Øieblik er kommet, da Hertugdømmerne Slesvig-Holsteen retlig ere skilte fra den danske Krone. Holder fast paa vor Ret!

Svaret paa Lykønskningen fra Schleswigholsteinerne er saalydende:"Den varmeste Tak fra Hs. Høihed Hertug Friedrich VIII (!) af Schleswig-Holstein. Den gode gamle Ret vil seire!' Denne Depesche er dateret Gotha, den 20de Novbr. og er undertegnet af den berygtede Francke.

Et andet slesvigholsteensk Møde er i Fredags Aftes bleven afholdt i den hamborgske Nationalforening og var besøgt af c. 400 Personer. Mødet havde efter "Dbl.' en yderst ophidset Karakter. De store Frasehelte Advokaterne Dr. May og Dr. Wez overgik hinanden i højttravende Taler; ethvert maadeholdende Ord blev afviist med Haan; man troede sig fuldstændig sat tilbage i Tumlen fra 1848, kun at den dengang havde Nyhedens Tiltrækningskraft, medens den nu gjør et ynkeligt Indtryk. Efterat Dr. May i sin Tale havde yttret, at selv imod Slesvigholsteners Villie maa vi bemægtige os Slesvigholsteen, for at Tydskland kan faae en Flaade, foreslog han følgende Beslutning: "Tydsklands Ære og Interesse kræve, at Hertugdømmerne Slesvigholsteens Ret til fuldstændig at adskille sig fra Danmark kommer til Gyldighed; det er derfor enhver tydsk Mands og navnlig Nationalforeningens Pligt efter Evne at medvirke til, at denne Ret bliver fat igjennem." En saadan Resolution, udgaaende fra Hamborg, vilde efter Talerens Mening finde stor Tilslutning; "lad det lyde ud til Alverden, at vi Hamborgere underordne vore Handelsinteresser under det store, skjønne, hellige tydske Fædreland!" - Derpaa indleveredes et nyt, af Martens og Andre stillet Forslag, der gik ud paa, at den hamborgske Nationalforening skulde gjøre sine Penge disponible til Udrustning af Frivillige, og at ligeledes den i Leipzig nylig stiftede Kjøbstadforening, Nationalforeningens Fællesudvalg og det preussiske Fremskridtsparti skulde opfordres til at gjøre Penge disponible (ibefattet de i sin Tid hos Minister von Roon deponerede Flaadepenge) til Dannelse af en Folkehær for Slesvigholsteen. Dette Forslag var bestemt til at fremtræde ligeoverfor Dr. Mays Forslag som en øjeblikkelig Handling, og det vedtoges senere tilligemed delte, som fik den Tilføjelse: at der skulde stilles den Fordring til Borgerskabet, at det skulde foranledige Senatet til hurtig at anerkjende Prindsen af Augustenborg som Hertug af Slesvigholsteen. Derefter fulgte en yderst ophidsende Tale af Dr. Wex, hvori han blandt Andet yttrede: "I dette Øieblik kommer Alt an paa at at løsrive Hertugdømmerne fra Danmark og om fornødent tage dem med Magt." Desuden talte Redakteur Dr. Hirsch, Warburg og tilsidst Dr. Eggers, der bl. Andet sagde, at naar det blot bliver gjort Slesvigholstenerne muligt selv at gribe til Vaaben, saa ville de ikke lade vente paa sig.

33 i Kiel forsamlede Embedsmænd, meest Præster og Advokater, have besluttet at nægte Hyldingseden.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 24. november 1863).

Fra Altona berettes i Hb. C. i Løverdags, at Universitetet i Kiel efter Forlydende har besluttet, ikke at aflægge den inden 3 Dage forlangte Hyldingseed til Kongen. Til Hb. N. skrives, at det er "de  første Mænd" ved Universitetet (som ogsaa altid have været de første til at gjøre Oprør), omtrent 18 i Tallet, samt flere Medlemmer af Overappellationsretten, fremdeles nogle Geistlige, flere Communalembedsmænd og næsten, mindre kunde det ikke være, "samtlige Advocater". Ved de stedfundne Raadslagninger har ikke een Stemme hævet sig for at aflægge Eden. I Søndags tilføies i en anden Skrivelse "fra Holsteen", at den (saa hensigtsmæssige) Befaling, at indsende Eden inden 3 Dage har vakt den almindelige "Entrüstung". Formodentlig ønskede man sig ikke fra Embede saa hurtigt. Men der sees, at de gode Herrer have været tilstrækkeligt modne til at rystes af. - "Inden faa Dage, truer man, vil det nu vise sig, at det meget store Fleertal af de Holstenske Embedsmænd ikke anseer denne Eedsaflæggelse forenelig med "deres Samvittighed", da den tidligere af dem aflagte Eed gjaldt Kong Frederik den 7de og hans legitime Arvesuccessorer." Præsterne, bemærker Søndags-korrespondenten, ere "endnu paa særegen Maade drevne ind i disse Samvittighedsspørgsmaal". Istedetfor "at overlade" til dem at bede for "Landsherren", er der pludseligt opgivet dem, at optage Kong Christian den 9de, Dronningen osv. i Kirkebønnen." Men "ogsaa i den Henseende ville vi snart erfare" hvad "de Geistliges Samvittighed har budt dem at gjøre". Vi vide det alt.

- - -

En Dame, som havde couleurte Baand paa sin Hat, blev i Løverdags i Kjøbenhavn forfulgt. Vi finde det høist besynderligt, at Ingen har taget den ængstede Dame i Beskyttelse mod dette Pøbelangreb. Det er jo vitterligt, at der ingen Dansker, som ikke oprigtig sørger over Kong Frederik den Syvendes Død, men vi vide tillige, at ikke Alle have lige Evne til at vise Sorgen i deres Klædedragt. Dertil kommer, at der dagligt komme Fremmede til Staden, som man ikke kan fordre strax skulle møde i Sørgedragt. Dette Sidste var Tilfældet med ovennævnte Dame, som samme Dag var ankommen fra Udlandet. Vi ville haabe, at naar slige Optrin skulde finde Sted, enhver Retsindig da vil tage sig af Offeret for samme. (Folkets Av.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 25. november 1863).

Oversættelse af tysk artikel, se original under oversættelsen:

Kiel, 17. november. Her til morgen blev det lokale ugeblad konfiskeret på grund af en artikel om kongens død, som skal have sagt at nu hvor den oldenborgske families kongerække er uddød, overgår det skæbnesvangre spørgsmål om den legitime arvefølge til os, og det ønskes, at folket i bevidsthed om retten vil imødegå begivenheder med mod og vedholdenhed.

I Altona svor militæret den 17. ed til den nye konge. Der blev fundet vægopslag der opfordrede indbyggerne i hertugdømmerne til at udråbe prins Frederik som en hertug. - Fra Altona blev følgende appel uddelt i 10.000 eksemplarer over hele Slesvig-Holstens delstat: "Landsmænd, slesvig-holstenere! Det har behaget Gud at bortkalde vor konge-hertug fra denne jord; Kongen af ​​Danmark, Frederik VII er død. Vor retmæssige hertug er nu arveprinsen Friedrich af Augustenburg. Øjeblikket er kommet, hvor hertugdømmerne Slesvig-Holsten er lovligt adskilt fra Danmarks krone. Hold fast i jeres rettigheder!!"

Kiel, 17. nov. Heute Morgen ward das hiesige Wochenblatt beschlagnahmt wegen eines Artikels über den Tod des Künigs, worin es heissen soll, dass jetzt nack Erlöschen der königlichen Linie des oldenburgischen Hauses die Verhängnisschwere Frage der legitimen Erbfolge an uns herantrete, und gewünscht wird, das Volk möge in dem Bewusstsein des Rechtes mit Muth und Ausdauer den Ereignissen entgegengehen.

In Altona leistete das Militär am 17. dem neuen König den Eid. Es wurden Maueranschläge gefunden welche die Bewohner der Herzogthümer auffordern, den Prinzen Friedrich als Herzog zu proclamieren. - Von Altona aus ist der folgende Aufruf in 10,000 Exemplaren über das ganze Land Schleswig-Holstein verbreitet worden: "Landsleute, Schleswig-Holsteiner! Es hat Gott gefallen, unsern König-Herzog von dieser Erde Abzurufen; der König von Dänemark, Friedrich VII ist todt. Unser rechtmässiger Herzog ist jetzt der Erbprinz Friedrich von Augustenburg. Der Augenblick is da, in welchem die Herzogthümer Schleswig-Holstein rechtlig von der Krone Dänemarks getrennt sind. Haltet fest an Eurem Recht!!"

Augsburger Anzeigeblatt 23. november 1863)

Tyske aviser berettede i dagene efter Frederik 7.'s død om store folkeforsamlinger som vedtog resolutioner om at efter Frederik 7.'s død var den augustenborgske linje arveberettigede, og dermed adskillelse fra Danmark. Flere udtalte at tiden var kommet til at frigøre sig fra den uhørte danske undertrykkelse af tysk nationalitet. Fx 3.000 personer i Leipzig, 6.000 personer i Frankfurt, og andre steder. Også flere bystyrer sendte næsten enslydende resolutioner, fx Augsburg, 

Illustration fra det humoristiske ugeblad Kladderadatsch 13. december 1863: "Unser Hofmeister in tausend Aengsten. Hol's der Kukuk! Ich wünsch', ich wär 1848 wirklich verstorben und nicht 1849 wieder auferweckt worden. Dann hätt' ich jetzt Ruhe und brauche min nicht zu Tode hetzen zu lassen." Bund - det tyske forbund - trues med pistoler af til venstre en mangehovedet person med et papir om okkupation af Danmark, til højre et tohovedet (Preussen og Østrig) om eksekution af Danmark.

Fra Kiel skrives til "Fdl", at den bekjendte pastor Schrader, istedetfor at holde den foreskrevne nye Kirkebøn, I Søndags til Aftensang har sagt fra Prædikestolen: "Durch den tödtlichen Hingang Friedrichs des Siebenten ist ein neues Kirchengebet befohlen worden. Ich aber, als rechtschaffener Mensch, kann es, so wahr mir Got helfe, und weil ich es vor Gott und meinem Gewissen nicht verantworten kann, der Gemeinde nicht mittheilen."

Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 25. november 1863).

På dansk sagde pastoren noget i retning af: "På grund af Frederik den Syvendes død blev der beordret en ny kirkebøn. Men, så hjælpe mig Gud, kan jeg ikke som et retskaffent menneske, og fordi jeg ikke kan stå til ansvar over for Gud og min samvittighed, meddele den til menigheden." Dette og andre forhold fik fatale konsekvenser for pastor Schrader, se kommentaren til et tidligere bragt indslag.

Den holstenske biskop Wilhelm Heinrich Koopmann offentliggjorde senere i skriftet "Meine Rechtfertigung gegenüber den Verdächtigungen der Kreuzzeitung, in Betreff meiner Stellung zu unserer Landessache" (1864) det brev han havde sendt til ministeriet for hertugdømmerne Holsten og Lauenburg. Heri gjorde han rede for problematikken i at aflægge ed.

Adalbert Baudissin. (Efterskrift til Politivennen)

Altona var i 1864 en af de største byer i Danmark-Slesvig-Holsten med ca. 53.000 indbyggere. Bl.a. med store patricierhuse tegnet af C. F. Hansen. Det var en vigtig havne-, handels- og industriby. I 1844 var der som det første sted bygget en jernbane mellem Altona og Kiel. København-Roskilde blev først anlagt 1847. I 1937 blev den indlemmet i Hamburg. Den i artiklerne omtalte Millerntor var en del af bymuren mellem Hamburg og Altona. Et vagthus (Millerntorwache) fra 1820 markerer stadig stedet. Den ligger i den park hvor rester af den gamle voldgrav ligger. Et stadion for fodboldklubben St. Pauli er i nyere tid blevet opkaldt efter porten. 

Grev Baudissin, der er arresteret i Hamborg, har indgivet flere Ansøgninger om at komme paa fri Fod, men de ere blevne afslaaede. Et Par Dage før Arrestationen var Baudissin, ledsaget af en anden Person, kommen ind i et Ølhuus i St. Pauli, hvor han søgte at gjøre sig gode Venner med nogle Søfolk som han ansaae for Holstenere. Han lod bringe Øl og holdt en lang Tale til dem, som de hørte paa i Taushed, og da han endelig rakte dem Ølkrusene, modtoge de dem, idet de Alle meget høfligt paa Dansk sagde "Mange Tak". Søfolkene vare Danske, som ikke havde forstaaet et Ord af hans tydske Tale.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 23. oktober 1863)

Efter "Eisenbahnz." blev Grev Adalb. Baudissin arresteret i Hamborgs St. Paulli fordi han havde opfordret den sammenstimlede Mængde til at synge "Schleswigholstein", og desuden skal have ophidset den til at gjøre Spektakler. Desuden er han beskyldt for i Forening med Dhrr. Eggers, Bahnson og Magnussen at have udsendt en Rundskrivelse, hvori Folket i Holsteen og Slesvig opfordres til at gjøre Opstand ligesom Polakkerne eller, hvis det ikke vil det, idetmindste sende Penge til Hamborg, for at Vedk. derfra kunde virke i denne Retning.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 25. oktober 1863).

Den i Hamborg forr. Løverdag fængslede Grev Adalb. Baudissin er i Torsdags igjen sluppen fri for Undersøgelsesfængslet, der blev regnet som Straf, og idømt Sagens Omkostninger samt inden 3 Gange 24 Timer at forlade Stad og Gebeet. I Dommen fremhæves, at han var overbeviist om: 1) at have opfordret den i St. Paulli hin Aften forsamlede Folkemængde til at synge "Schleswig-Holstein", 2) at han havde anmodet Officeren ved Hovedvagten om ved Tappenstregen at spille Melodien til hin Sang og endelig 3) at have underskrevet en oprørsk Rundtskrivelse, hvis Indhold indeslutter en Fornærmelse mod en med Hamborg venskabeligt forbunden Regjering.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 26. oktober 1863).

En noget mere detaljeret beskrivelse stod i en tysk artikel, hvis oversættelse følger neden for. Se original under oversættelsen. Kort resume af politisenator Petersens noget kancellis redegørelse er at Adalbert Baudissin havde tilsluttet sig en stor mængde i St. Pauli (Hamburg) og havde opfordret denne til at bevæge sig over grænsen til Altona under afsyngelse af "Schleswigholstein" m.m. i protest mod de danske myndigheder. Da dette imidlertid mislykkedes, nøjedes straffen med at blive udvisning, samt mindre bøder til et par af hans medimplicerede:

Hamborg 28. oktober. Hamb. N. meddeler følgende dekret udstedt af politisenator Petersen i sagen om grev A. Baudissin:

1) Vedr. anklager angående den anholdte Baudissin: da den samme er dømt og tilstår, om aftenen den 17. oktober, da en stor folkemængde efter tappenstregen bevægede sig i retning af Millernthor gennem St. Pauli til Altona, i nærheden af grænsen, til en række for ham ukendte mennesker at på plattysk at have bedt arbejderklassen gå ind i Altona, mens de sang sangen "Schleswigholstein", som er forbudt i Altona, og da en af ​​de tiltalte indvendte: "Vi er ikke nok," kun medførte en fornyede anmodning, og besvaret med at de ville "bare at starte, andre ville snart følge efter" for at have modsat sig det; hvortil kommer Zeska-vidnets vidnesbyrd om, at arrestanten også opfordrede folk til om at drikke øl; da arrestanten indrømmer, at de tumultariske begivenheder på grænsen mellem Hamburg og Altona i april d. å. var kendt, og at han fuldt ud forstår forargelsen ved en sådan begyndelse; - Endvidere at han havde tilstået, som det blev sagt offentligt den 17. oktober, at aftenerne i Altona ville blive livlige (urolige); da arrestationen ifølge vidnet Bahnsons vidneudsagn allerede havde fundet sted om eftermiddagen ved et møde med Dr. Eggers udtalte, at han ønskede at se, om "der foregik noget" i Altona, og bad ifølge hans eget udsagn på Millernttor en af ​​befalingsmændene om at lade melodien "Schleswigholstein" spille (som dog ikke blev diskuteret); da i lyset af disse kendsgerninger og i betragtning af den af ​​arrestanten medunderskrevne anke flere steder, især i indgangen, utvetydigt henviste til en beslutning, der skal træffes af underskriverne og deres venner med våbenmagt (se nr. 528 i Südd. Z.), dog den tanke, at det var arrestantens hensigt at starte alvorlige uroligheder i Altona, eller som han selv beskriver det, at "lave et kup", men i hvert fald baseret på førnævnte faktiske omstændigheder, hersker den påtrængende mistanke, at anholdelsen ikke skete efter en pludselig indskydelse (som han hævder), men efter forudgående nøje overvejelse; da dog, medens den for den arresterede mest gunstige dom her antages, er det stadig sikkert, at "at lave en vittighed", som han udtrykker det, "og forarge de danske myndigheder", ved at ophidse en del arbejdere til at bryde offentlig fred og orden ved at opfordre til en handling, der for kun få måneder siden gav signalet om at videreføre de pøbeludskejelser, der var begyndt på denne side af grænsen, til naboområdet til en tysk forbundsstat; Men da det ved udmålingen af ​​straffen anses for, at anmodningen forblev uden konsekvens, enten på grund af den efterspurgtes modstand eller på grund af en politibetjents indgriben; da arrestanten, der bor her som udlænding med opholdskort, har fortabt den ret til gæstfrihed, der er tilstået ham ved denne kriminelle og offentligt farlige handling; at den arresterede skulle tiltales for den tilbageholdelse, han har været udsat for siden 17. oktober, dømt til at betale omkostningerne ved undersøgelsen og efter at være blevet løsladt flere gange at evakuere byen og området med forbud mod at vende tilbage inden for 3 gange 24 timer; 2) Vedrørende den planlagte appel: da sagsakterne ikke viser, at de øvrige underskrivere af grev Baudissins opråb på nogen måde afviser det, men versionen af ​​appellen synes velegnet til at give plads til en sådan vurdering; da denne appel har politisk indhold, da dens forfatter ifølge Dr. Eggers' akter skal ses, selv om distributionen fortrinsvis er rettet mod folk fra Holsten og Slesvig, således fremstår som en pjece i presselovens § 5's forstand og et eksemplar skulle indsendes til politimyndigheden; at underskriverne af pkt. opfordringen til at advare alle demonstrationer, som ville forstyrre den offentlige fred i nabolandet, og Dr. Eggers at idømmes en bøde på 15 mark i henhold til presselovens § 6 med forbehold for enhver regres til de øvrige underskrivere."

Hamburg 28. October. Die Hamb. N. theilen folgendes in Sachen des Grafen A. Baudissin erlassene Uhrtheil des Polizeisenator Petersen mit:

1) Den Arrestaten Grafen v. Baudissin betreffend: da derselbe überführt und geständig ist, am Abend des 17. October, als sich nach dem Zapfenstreich eine grosse Volksmenge in der Richtung von Millernthor durch St. Pauli nach Altona bewegte, in der Nähe der Grenze an eine Anzahl ihm unbekannter Leute aus dem Arbeitertande in plattdeutscher Sprache die Aufforderung gerichtet zu haben, unter Absingung des in Altona verbotenen Liedes "Schleswigholstein" in Altona einzuziehen, und als ihm von einem der Angeredeten erwidert wurde: "Sie seien zu wenig," diesem Einwande nur mit der erneuerten Aufforderung, sie möchten "nur erst anfangen, Andere würden schon nachkommen," entgegengetreten zu sein; wozu noch die Aussage des Zeugen von Zeska kommt, dass Arrestat die Leute auch zum Biertrinken aufgefordert habe; da der Arrestat einräumt, dass ihm die tumultuarischen Vorgänge an der Grenze von Hamburg und Altona im April d. J. bekannt waren, und dass er das Frevelhafte eines solchen Beginnens vollkommen einsehe; - ferner, dass es ihn bekennt gewesen, wie am 17. October im Publicum die Rede gegangen, es werde Abends in Altona lebhaft (unruhig) werden; da der Arrestat nach der Aussage des Zeugen Bahnson schon am Nachmittag in einer Versammlung bei Herrn Dr. Eggers erklärte, sehen zu wollen, ob in Altona "etwas los sei" und nach seiner eigenen Erklärung am Millernthor einen der commandirenden Officiere ersuchte, die Melodie "Schleswigholstein" spielen zu lasse (worauf indess nicht eingegangen wurde); da bei diesen Sachverhalt und Angesichts des von dem Arrestaten mitunterzeichneten, an mehreren Stellen, insbesondere im Eingang, auf eine von den Unterzeichnerns und ihren Freuden auszubahnende Entscheidung durch Waffengewalt unzweideutig verweisenden Aufrufs (s. Nr. 528 der Südd. Z.) allerdings der Gedanke, dass es die Absicht des Arrestaten gewesen, ernstliche Unruhen in Altona anzusetteln, oder wie er selbst es bezeichnet, einen "Putsch zu machen", nahe liegt, jedenfalls aber nach den vorbezeichneten Thatumständen der dringende Verdacht obwaltet, dass der Arrestat nicht nach einer Eingebund des Ausgeblicks gehandlet (wie er behauptet), sondern nach vorheriger reislicher Ueberlegung; da indess, indem hier von einer dem Arrestaten günstigsten Beurtheilung ausgegangen wird, so viel immer feststeht, dass er, "um einen Jux zu machen", wie er sich ausdrückt, "und die dänischen Behörden zu ärgern", eine Anzahl Arbeiter zu einer Störung der öffentlichen Ruhe und Ordnung angereitzt hat, mittelst Aufforderung zu einem Acte, der noch vor wenigen Monaten das Signal abgab, um die auf diesseitiger Grenze begonnen Pöbel-Excesse in das benachbarte Gebiet eines deutschen Bundesstaates zu übertragen; da jedoch bei der Strafausmessung in Betracht kommt, dass jene Aufforderung, sei es wegen des Widerstandes der Aufgeforderten, sei es wegen der Dazwischenkunft eines Polizeibeamten, ohne Folge blieb; da der Arrestat, welcher als Fremder mit Aufenthaltskarte hier wohnt, durch diese strafbare und gemeingefährliche Handlung das ihm gewährte Gastrecht verwirkt hat; dass dem Arrestaten die seit dem 17. October erlittene Untersuchungshaft als Strafe anzurechnen, derselbe in die Untersuchungskosten zu verurtheilen und nach seiner nenmehrigen Entlassung Stadt und Gebiet unter Verbot der Rückkehr in 3 Mal 24 Stunden zu räumen habe; 2) anlangend den vorgedachten Aufruf: da freilich die Acten keineswegs ergeben, dass die übrigen Unterzeichner desselben an dem Excress des Grafen Baudissin in irgend dem sie denselben vielmehr missbilligen, da jedoch de Fassung des Aufrufs wohl geeignet erscheint, einer derartigen Beurtheilung Raum zu geben; da dieser Aufruf politischen Inhalts, als dessen Autor nach den Acten Herr Dr. Eggers anzusehen ist, wenn auch vorzugsweise an Personen aus Holstein und Schleswig gerichtet Verbreitung bestimmt ist, somit als Flugschrift im Sinne des § 5 des Pressgesetzes erscheint und in einem Exemplar bei der Politizeibehörde eingereicht werden musste: dass die Unterzeichner des Aufrufs zu verwarnen, sich jeder Demonstration, welche die öffentliche Ruhe im Nachbarstaate zu stören geignet wäre, zu enthalten, und Herr Dr. Eggers nach Massgabe des § 6 des Pressgesetzes mit Vorbehalt etwaigen Regresses an die übrigen Unterzeichner in 15 Mk. Strafe zu verurtheilen."

(Süddeutsche Zeitung 30. oktober 1863).

Adalbert von Baudissin 1820-1871. Baudissin deltog som frivillig i den slesvig-holstenske oprørshær i Treårskrigen. Om denne skrev han en historiebog i 1863. Efter krigen udvandrede han i 1852 til Nordamerika, indtil borgerkrigen brød ud i 1862. Han bosatte sig herefter bl.a. i Altona som forfatter og fungerede som "krigskorrespondent" under krigen 1864. Efter Krigen 1864 blev han digeinspektør på Vesterhavsøerne. Som medlem af den prøjsiske landdag lod han i 1864 udarbejde en betænkning om en havn på Rømø kombineret med en jernbanedæmning til fastlandet. Ukendt kunstner. Fra Wikipedia.

Grev Adalbert Baudissin har sendt følgende Skrivelse til Redakteuren af "Køln. Ztg.': "For ikke at lade mine Venner i Tydskland i Uvished om den mig viste Uretfærdighed, erklærer jeg, at jeg af det hamborgske Politi er bleven fængslet og udviist 1) fordi jeg om Aftenen den 17de Oktober sagde til 4 eller 5 forbigaaende Matroser, at de skulde synge "Schleswig Holstein", 2) fordi jeg bad Vagtkommandeuren istedetfor en Marche at lade "Was ist des Deutschen Vaterland' eller "Schleswig Holstein meerumschlungen" spille, og 3) fordi jeg paa et Cirkulaire til de i Tydskland boende Slesvigholstenere, hvori vi bade om Bidrag til et Fond, har været Medunderskriver. Til Illustration af Hamborgs Forholdsregler maa jeg omtale, at det regulaire Militair og Borgervæbningen næsten daglig spille "Schleswig-Holstein", at Lirekasserne spille den og at den daglig bliver sungen paa Gaderne. Det omtalte Cirkulaire har været aftrykt i mange tydske Blade og til Deres Underretning følger det hermed indlagt. Min egenlige Forbrydelse er, at jeg holder fast paa Schleswig-Holsteins Arverettigheder, og min efter dette Maal stræbende Virksomhed maa vel ved denne Tragoedie betragtes som "der Pudels Kern". I en Broschure, som om kort Tid vil udkomme, skal jeg give Publikum en detailleret Oversigt over den mod mig viste Fremgangsmaade."

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 30. oktober 1863).

Ved samme Kjendelse, hvorved Grev Baudissin udvistes fra Hamborg, har, efter Dbl., ogsaa en af hans Colleger og Medundertegnere af det omtalte slesvigholsteenske Opraab, Dr. Eggers, som er Forfatter til Opraabet, faaet en Advarsel fra Hamb. Politiet om at afholde sig fra hver Demonstration, som kunde forstyrre den offentlige Rolighed i Nabostaten, og er derhos i Henhold til Presseloven idømt en Bøde af 15 Mk. Cour. Grev Baudissin har, som nævnt, appelleret og i "Cöln. Z." ladet indrykke en Slags Protest med et Udtog af Kjendelsen. Men "Reform" viser, at dette Udtog er forvansket, og billiger fuldstændigt den afsagte Dom. "Freischutz" havde kritiseret denne, men er strax bleven imødegaaet af Dr. Dan. Herh, som i en indsendt Artikel har fremhævet, at de slesvigholsteenske Agitationer have været til stor Skade for Hamborg, og har takket Politiet, fordi det endelig er skredet ind. Et andet Vidnesbyrd om Stemningen i Hamborg er et i disse Dage udkommet Sendebrev fra en anseet hamborgsk Kjøbmand J. C. A. Mestern til d'Hrr. Chr. Magnussen og A. F. Woldsen, den Første som Medundertegner af det slesvigholsteenske Opraab, den Sidste som Kasserer for de indkommende (?) Bidrag. Den slesvigholsteenske Committee havde ogsaa tilstillet ham sit Opraab med Bøn om at understøtte deres Plan med Raad og Penge. Naar han i sit Sendebrev kun henvender sig til M. og W., er det, fordi han kun kjender dem iblandt Indbyderne, og i sit Svar til dem paaviser han det Daarlige i Fjendskabet til Danmark og det danske Folk, hvis Egenskaber som Nation han yder varm Anerkjendelse, og den Ulykke, som dette Fjendskab kan bringe over Hamborg. Han mener, at de Danske og Nordtydskerne ere saa beslægtede Folk, at de bør slutte sig sammen istedetfor at strides, og formaner til Maadehold paa begge Sider. Det, at man har sendt ham den nævnte Opfordring, betragter han som en personlig Fornærmelse, og istedetfor at indsende Bidrag til den slesvigholsteenske Sags Fremme giver han kun de to Mand, til hvem hans Sendebrev er rettet, det Raad, at de jo for desto hellere skulde vende om fra den Vei, de have betraadt. 

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 31. oktober 1863).

Politiretten i Hamborg dømte Baudissin for at opfordre til oprør i Holsten, og han blev udvist af byen. Appellen blev afslået. Baudissin blev efterfølgende udsat for rygter om at han ville kommandere friskarer mod Danmark, men det dementerede han selv med at udtale at dette kunne kun de forenede forbundstropper gøre. I februar 1864 blev han udnævnt til postmester og amtssekretær i Slesvig By. Han beskyldtes i august 1864 af danske aviser for at have fabrikeret nyheder om de permitterede slesvigeres ynkelige tilstand (se senere indslag herom).

Uro i Altona 27de og 28de April 1863. (Efterskrift til Politivennen)

Den 27. og 28. april 1863 var der uroligheder i personalunionens næststørste by, Altona.

Altona, 28. april. I aftes var der uroligheder på Nobisthor, med nogle anholdelser. Den danske Nordd. Courier skriver: "Så vidt vi har undersøgt kerneborgernes mening efter talrige henvendelser, bliver alle demonstrationer enstemmigt afvist som skadelige og farlige for byen. Mens den opfattelse er lige så korrekt, så var - den besynderlige situation taget i betragtning - de overdrevne sikkerhedsforanstaltninger ikke nødvendige og fremprovokerer den modsatte effekt af den tilsigtede. Man kunne bestemt ønske mådeholden på alle sider." - H. C. modtog følgende besked om den nævnte hændelse: "Som følge af det stærkt besøgte folkemøde for Slesvig-Holstens våbenfæller der fandt sted her i går aftes, fandt der ekstremt tumultariske scener sted i St. Pauli i nat omkring kl. 1. En stor del af de besøgende til mødet var rejst til Altona i meget højt humør, stillede sig ved Nobis- og Hummeltor-portene og sang folkesangen "Schleswig-Holstein" under høje brøl og skrig, mens uromagerne råbte mod det udstationerede danske militær, der da det ville berolige dem, fornærmede dem groft og kastede mursten der var beregnet til en nybygning ved Hummeltor, mod dem. Det er udelukkende på grund af det forhånede militærs mådehold at intet menneskeliv gik tabt blandt uromagerne, som konstant trak sig tilbage til Hamborgs territorium så snart de angrebne gjorde mine til at tage kontrol over dem. Omkring klokken 1 meldte vagten i Sankt Pauli om begivenhederne på rådhuset her, hvorpå de ovennævnte politibetjente straks tog de nødvendige skridt til at genoprette freden og arresterede hovedmændene, tre udenlandske svende. Ved 2-tiden var uromagerne blevet fuldstændigt faldet til ro."

Altona, 28. April. In der verflossenen Nacht gab es am Nobisthor unruhige Auftritte, wobei einige Verhaftungen vorgenommen wurden. Der dänische Nordd. Courier schreibt: "Soweit wir nach vielfachen Erkundigungen die Meinung des Kerns der Bürgerschaft erforscht haben, werden alle Demonstationen als nachtheilig und gefahrbringende für die Stadt einstimming gemissbilligt. Aber ebenso entschieden spricht sich die Ansicht aus, dass bei der eigenthümlichen Lage der Verhältnisse übertriebene Sicherheitsmassregeln nur geignet sind, das Gegentheil der beabsichtigten Wirkung zu erzielen. Mässigung nach allen Seiten dürfte gewiss sehr wünschenswerth sein." - Den H. C. ist über den erwähnten Vorfall folgende Mittheilung fortgegangen: "In Folge der gestern Abend hier stattgehabten stark besuchten öffentlichen Versammling der schleswigholsteinischen Kampfgenossen fanden in der verwichenen Nacht höchst tumultuarische Scenen in St. Pauli statt, die gegen 1 Uhr das Einschreiten unseres Linienmilitärs und der Polizeimannschaft unter Leitung der Politzeibeamten Krohn und Livonius nöthig machten. Ein grosser Theil der Besucher jener Versammlung hatte sich nämlich in sehr gehobener Stimmung nach Altona begeben, am Nobis- und Hummelthor postirt und unter lauten Toben und Schreien die Volkshymne "Schleswigholstein" angestimmt, wobei die Tumultuanten das dort stationirte dänische militär, als dieses sie zur Ruhe verweisen wollte, gröblichst insultirten und ihm Mauersteine, die zu einem Neubau am Hummelthor bestimmt waren, entgegenschleuderten. Der Mässigung des verhöhnten Militärs allein ist es zuzuschreiben, dass kein Menschenleben unter den Tumultuantenzu beklagen ist, die sich fortwährend auf hamburgisches Gebiet zurückzogen, sobald die Angegriffenen Anstalten machten, sich ihrer zu bemächtigen. Gegen 1 Uhr traf vom Patronat in St. Pauli die Meldung jener Vorgänge auf dem Stadthause hier ein, worauf die obenerwähnten Polizeibeamten sofort die nöthigen Schritte zur Wiederherstellung der Ruhe thaten, und drei fremde Handwerksgesellen, die Haupträdelsführer, verhafteten. Um 2 Uhr waren die Tumultuanten vollständig zur Ruhe gebracht."

(Süddeutsche Zeitung. Morgenblatt 30. april 1863)

Hamborg, 28. april. "Hamb. Ztg." bringer følgende bemærkelsesværdige meddelelse: Siden sidste søndag har vores naboby Altona været i stor opstandelse. Om morgenen den nævnte dag gik flere hundrede mennesker, mest tidligere kæmpere for den slesvigholstenske sag, til kirkegården for at besmykke de der begravede kammeraters grave med kranse. Dog fandt de kirkegården besat af politiet (i spidsen politibetjenten, hr. v. Willemoes-Suhm) og militæret med skarpladte våben så de ikke kunne komme ind. Det var først ved middagstid at den massivt voksende skare spredtes. Værtshusholder Eckstorff blev arresteret, men han blev løsladt igen efter to timer med advarslen om ikke at tolerere nogen politiske demonstrationer i hans værtshus, ellers ville den blive lukket. I går (mandag) aften blev demonstrationerne gentaget, og deltagelsen i dem var meget stærk; Mange hamborgere tog til Altona i optog, men blev forhindret i at gå ind til byen ved portene af officerer og militæret som stod opmarcheret med ladte rifler. I selve Altona havde enorme menneskemængder samlet sig (Altona har 50.000 indbyggere), som marcherede gennem gaderne og råbte hurra og sang sangen: "Slesvig-Holsten"; alle vagter var væsentligt forstærkede og hele militæret havde ladte rifler, spændingen varede til langt ud på natten og mange lokaler var så fyldte at det var umuligt at komme ind. Dette var især tilfældet i klosterhaven. Som det blev annonceret overalt i går aftes, forventes der betydelige militære forstærkninger i dag, men spændingen i følelserne stiger hele tiden.

Hamburg, 28. April. Die "Hamb. Ztg." bringt folgende auffallende Mittheiluing: Seit vorigem Sonntag befindet sich unsere Nachbarstadt Altona in grosser Aufregung. Am genannten Tage Morgens begaben sich einige hundert Menschen, meist frühere Kämpfer für die schleswig-holsteinische Sache, nach dem Friedhofe, um die Gräber der daselbst beerdigten Kameraden mit Kränzen zu schmücken; allein sie fanden den Friedhof von Polizei (an deres Spetze der Polizeimester Herr v. Willemoes-Suhm) und Militär, das scharf geladen hatte, besetzt, so dass sie nicht hinein gelangen konnten. Erst gegen Mittag zerstreute sich die mächtig angewachsene Volksmenge. Eine Verhaftung, die des Wirthes Eckstorff, wurde ausgeführt, derselbe jedoch nach zwei Staunden wieder in Freiheit gesetzt und er mit der Warnung entlassen, in seinem Lokale, bei Strafe der Schliessung desselben, keine politischen Demonstrationen zu dulden. Gestern (Montag) Abend wiederholten sich die Demonstrationen von Neuem und war die Betheilugung daran sehr stark; viele Hamburger gingen in Zügen nach Altona, wurden jedoch an den Thoren von Offizianten und Militär, welches mit geladenen Gewehren aufmarschirt war, abgehalten, in die Stadt zu gehen; in Altona selbst hatten sich ungeheure Menschenmassen (Altona zählt 50,000 Einwohner) angesammelt, welche unter Hurrah-Rufen durch die Strassen zogen, und das Lied: "Schleswig-Holstein" sangen; sämmtliche Wachen waren bedeutend verstärkt, und führte alles Militär geladene Gewehre, die Aufregung währte bis spät in die Nacht und waren viele Lokale so angefüllt, dass nich hinein zu gelangen war; hauptsächlich war diess im Konventgarten der Fall. Wie gestern Abend überall mitgetheilt wurde, wird heute bedeutende Verstärkung des Militärs erwartet, jedoch ist die Aufregung der Gemüther jedenfalls noch im Steigen begriffen.

(Aschaffenburger Zeitung: amtliches Organ der NSDAP und der Staats- und Gemeindebehörden 1. maj 1863)

Slesvig-Holsten, Altona, 27. april. En række lokale borgere der deltog i den slesvigholstenske krig, havde besluttet at kranse gravene af de tidligere krigskammerater begravet på den lokale kirkegård, og i går havde de kranse og andre pyntgenstande med til dette formål. Projektet blev dog diskuteret og igangsat så offentligt at både pladskommandanten og det kongelige politi havde kendskab til det. Da de kom til kirkegården, havde en afdeling infanterister sammen med politibetjente omringet den og nægtet de nyankomne adgang til kirkegården. Da det var klart at der ikke kunne gøres noget imod en sådan barriere, besluttede den større skare at trække sig tilbage. Kroejer Karl Eckstorff der dengang var slesvigholstensk infanteriløjtnant, krævede dog adgang til kirkegården og blev da han insisterede på dette krav, til slut ført i fængsel, men efter flere timers fængsel måtte han betale 6 thaler R.M. for at blive løsladt. Hr. Eckstorff har nu protesteret mod den politiprocedure der blev forøvet mod ham; På den anden side erfarer vi dog at der vil blive indledt en undersøgelse af de lokale myndigheder mod enkeltpersoner i kransdeputationen; hvorimod gårsdagens rygte vedrørende kommandant oberst von Scharffenberg om at denne telegrafisk skulle have ønsket forstærkninger af infanteri og kavaleri fra Kiel og Wandsbeck er grundløs. (N.Z.)

Schleswig-Holstein. Altona, 27 April. Eine Anzahl hiesiger Bürger welche an dem schleswig-holsteinischen Krieg theilgenommen, hatte die Bekränzung der Grabstätten der auf dem hiesigen Friedhof beerdigten vormaligen Kriegscameraden beschlossen, und gestern führten sie zu diesem Zweck Kränze und sonstige Decorationsgegenstände mit sich. Das Vorhaben war aber so öffentlich besprochen und eingeleitet worden, dass sowohl die Platzcommandantur als auch das kgl. Polizeiamt Kunde davon erhalten mussten. Als sie zu dem Friedhof kamen, hatte eine Abtheilung Infanteristen in Gemeinschaft mit Polizeiofficianten letzteren umstellt, und verweigerte den Ankömmlingen den Zutritt zu dem Gottesacker. Da einleuchtend war dass wider eine solche Absperrung nichts unternommen werden konnte, beschloss die grössere Menge den Rückzug; der Gastwirth Karl Eckstorff, welcher seiner Zeit schleswig-holsteinischer Infanterielieutenant war, verlangte gleichwohl den Zutritt zum Friedhof, und wurde, als er auf dieser Forderung beharrte, schliesslich ins Gefängniss abgeführt, jedoch nach mehrstündiger Haft gegen Entrichtung von 6 Thlrn. R. M. wieder freigegeben. Hr. Eckstorff hat hun gegen das an ihm versuchte polizeiliche Verfahren protestiert; andererseits aber erfahren wir dass abseiten der hiesigen Autoritäten gegen einzelne der Bekränzungsdeputation eine Untersuchung eingeleitet werden wird, wohingegen das gestrige Gerücht, betreffend eine von dem Commandanten Obersten v. Scharffenberg aus Kiel und Wandsbeck auf telegraphischem Weg verlangt Verstärkung an Infanterie und Cavallerie, jeglichen Grundes entbehre. (N. Z.)

(Allgemeine Zeitung 1. maj 1863)

Hansestæder. Hamborg. Det kan ikke overraske at de seneste skridt fra den danske regerings side har vakt aldrig så megen dyb indignation, især hos os og i vores naboby Altona. Det der siden er sket fra de tyske stormagters side, kan i det mindst berolige befolkningen i Slesvig-Holsten, selvom enhver fornuftig person indser at som tingene desværre er i Tyskland, næppe vil ske andet. I mellemtiden er holstenerne begyndt at røre på sig og har i det omfang det overhovedet kunne ske, anlagt sag mod Danmarks uberettigede handlinger der håner traktaterne. Man ved allerede fra forskellige aviser hvordan man fra dansk side reagerede på disse såkaldte demonstrationer. Der er et stort antal slesvigholstenske våbenfæller i Altona og Hamborg, som umuligt kunne ignorere hvad der skete ved at forholde sig fuldstændig tavs. Derfor har nogle folk fra Slesvig-Holsten anført af grev A. v. Baudissin og som omfattede lægerne Bahnson og Eggers sammen med et par andre, holdt et møde sidste mandag (27. april) i den lokale klosterhave, hvor omkring 2.000 mennesker deltog, og hvor følgende resolutioner blev enstemmigt vedtaget: 1) Målet for vores bestræbelse er et tæt sammenknyttet, forfatningsmæssigt frit Slesvig-Holsten der er tæt forbundet med Tyskland. 2) Målet kan kun nås gennem fuldstændig adskillelse af hertugdømmerne fra Danmark, hvilket sker i det øjeblik, hvor den oldenborgske mandsstamme uddør i Danmark og hertugdømmernes særskilte arvefølge træder i kraft. 3) Det er derfor det tyske forbunds og de tyske stormagters uundgåelige pligt at udtræde af traktaterne af 1851/52, som gentagne gange blev overtrådt af Danmark og brudt ved loven af ​​30. marts, og i særdeleshed fra London-protokollen af 8. marts som aldrig blev anerkendt af Forbundsdagen maj 1852 til at give afkald på åbent og utvetydigt, og at anerkende intet andet grundlag for deres videre politiske handlen mod Danmark end forbundsbeslutningen af ​​17. september 1846. 4) Hertugdømmernes især Slesvigs situation og det tyske folks ære kræver at det tyske forbund om nødvendigt gennem folkeretten, gennemtvinger genoprettelse af føderale rettigheder. 5) Vi forpligter os til lovligt at implementere og repræsentere disse principper efter bedste evne - Den talrige forsamling som der her ikke blev nogen hindringer i vejen for, spredte sig stille og roligt. I Altona hvor man dagen før bekransningen af ​​de faldne våbenfællers grave til minde om årsdagen for Slaget ved Kolding (23. april 1949) var blevet forhindret af det danske militær udstationeret på den nye kirkegård, havde man sandsynligvis frygtet upopulære demonstrationer. Militæret blev derfor indsat ved Nobisthor (på Altona-siden). I forstaden St. Pauli på Hamborgs område, samledes betydelige menneskemængder så snart mørket faldt på, og det danske militær blev udfordret med sangen "Schleswig-Holstein etc.", sikkert også andre uforsvarlige ting. Hamborg-siden rekvirerede militæret i god tid og spredte mængden, skønt med besvær, var der ingen yderligere uorden. I aftes gentog uroen sig i både Altona og St. Pauli, og der blev foretaget en del anholdelser. Bedre bliver det nok ikke denne aften da stemningen er meget ophidset, og offentligheden har været mest forbitret over lukningen af ​​kirkegården. Ifølge rapporter er Altona ved at indkvartere 1.000 mand for at forhindre yderligere demonstrationer. Vi afviser bestemt enhver skandale eller provokation der kan føre til et muligt sammenstød, men hvis der skulle ske noget uheldigt, ville vi i sidste ende kun skulle give den danske regering skylden for selv det værste.

Hansestädte. * Hamburg, 29. April. Es kann nicht auffallen dass nie neuesten Schritte der dänischen Regierug vorzugsweise bei uns und in unserer Nachbarstadt Altona eine tiefgehende Indignation hervorgerufen haben. Was seitdem von Seiten der deutschen Grossmächte geschehen ist, kann am wenigsten die Bevölkerung Schleswig-Holsteins beruhigen, obwohl jeder Vernünftige sehr wohl einsieht dass, wie leider die Dinge in Deutschland liegen, kaum etwas anderes geschehen konnte. Inzwischen haben die Holsteiner sich zu regen begonnen und, soweit diess überhaupt geschehen konnte, Rechtsverwahrung gegen das unberechtigte, der Verträge spottende Vorgehen Dänemarks eingelegt. Wie man dänischerseits diese sogenannten Demonstrationen aufgenommen hat, wissen Sie bereits aus verschiedenen Zeitungen. In Altona und Hamburg hält sich eine grosse Anzahl schleswig-holsteinischer Kampfgenossen auf, die unmöglich das Geschehene durch gänzliches Stillschweigen ignoriren konnten. Es beriefen dessshalb einige Schleswig-Holsteiner, an deren Spitze der Graf A. v. Baudissin, die Doctoren Bahnson und Eggers nebst einigen andern standen, am letzten Montag (den 27 April) eine Versammlung im hiesigen Conventgarten, die von etwa 2000 Personen besuch wurde, und in welcher man einstimmig folgende Resolutionen fasste: 1) Das Ziel unsers Strebens ist ein eng verbundenes verfassungsmässig freies, an Deutschland eng angeschlossenes Schleswig-Holstein. 2) Das Ziel kann nur erreicht werden durch vollständige Trennung der Herzogthümer von Dänemark, welche in dem Augenblick eintritt wo der Oldenburger-Mannstamm in Dänemark ausstirbt, und die gesonderte erbfolge der Herzogthümer zur Geltung kommt. 3) Es ist deshalb die unabweisliche Pflicht des deutschen Bundes und der deutschen Grossmächte, sich von den durch Dänemark wiederholt verletzten und durch den Act vom 30 März gebrochenen Verträgen von 1851/52, und namentlich von dem durch den Bundestag niemals anerkannten Londoner Protokoll vom 8 Mai 1852 offen und unzweitdeutig loszusagen, und keine andere Grundlage für ihre fernere politische Action gegen Dänemark anzuerkennen als den Bundesbeschluss vom 17 Sept. 1846. 4) Die Lage der Herzogthümer, namentlich Schleswigs, und die Ehre des deutschen Volks erfordern gebieterisch dass der deutsche Bund, nöthigenfalls durch völkerrechtliche gewalt, die Wiederherstellung der Bundesrechte erzwinge. 5) Wir verpflichten uns diese Grundsätze auf gesetzlichem Wege nach besten Kräften zu bervreiten und zu vertreten - Die zahlreiche Versammlung, welcher hierorts keinerlei Hinderniss in den Weg gelegt wurde, gieng ruhig auseinander. In Altona aber, wo am Tage vorher die Bekrøänzung der Gräber der gefallenen Kampfgenossen zur erinnerung an den Jahrestag der Schlacht vom Kolding (23 April 1949) durch aufgestelltes dänisches Militär am neuen Kirchhof verhindert worden war, fürchtete man wahrscheinlich missliebige Demonstrationen. Man hatte deshalb am Nobisthor (auf Altonaer Seite) Militär aufmarschiren lassen. In der Vorstadt St. Pauli, auf Hamburger Territorium, sammelten sich schon bei Anbruch der Dunkelheit beträchtliche Menschenmassen, die schliesslich das dänische Militär durch Absingung des Liedes "Schleswig-Holstein etc." reizten, wohl auch noch andern nicht zu rechtfertigenden Unzig trieben. Da noch rechtzeitig hamburgischerseits Militär requirirt und die Menge von diesem, obwohl mit Mühe, zerstreut wurde, so fielen weiter keine Unordnungen vor. Gestern Abend wiederholte sich der Lärm sowohl in Altona als in St. Pauli, und es wurden ziemlich viele Verhaftungen vorgenommen. Wahrscheinlich geht es heute Abend nicht besser her, da die Gemüther heftig erregt sind und das Publicum am meisten durch die Sperrung des Kirchhofs erbittert worden ist. Dem Vernehmen nach steht Altona eine Einquartierung von 1000 Mann bevor, um weitere Demonstrationen zu verhindern. Wir missbilligen gewiss jeden Skandal und jede Provocation welche zu einem möglichen Zusammenstoss führen könnte, sollte aber irgendetwas ungehöriges geschehen, so müssten wir schliesslich auch für das schlimmste nur die dänische Regierung verantwortlich machen. 

(Allgemeine Zeitung 3. maj 1863)

Optøierne i Altona og paa Grændsen imellem denne Stad og Hamborg synes nu at være til Ende. Ifølge Breve til "Berl. Tid." har endeel anseete Borgere i Altona anmodet Øvrigheden om at trække de extraordinaire Skildvagter ind, og de have selv tilbudt at overtage Sikkerhedstjenesten i Staden og at sørge for Rolighedens Opretholdelse. I Onsdags Aftes blev Roligheden heller ikke forstyrret; nogle Nysgjerrige forsamlede sig vel ved Nobis- og Hummel-Portene, men da de ingen Skildvagter saae, gik de snart hjem. Ved Optøierne i Mandags og i Tirsdags Aftes ere omtrent 30 Personer, alle tilhørende de laveste Folkeclasser, blevne fængslede. Det var i det Hele kun den simpleste Pøbel, der har deeltaget i Optøierne. Bærmen af de saakaldte "Schleswigholsteinische Kampfgenossen", et Selskab, der indeholder mange urene Elementer, skal have været fortrinlig virksom; men den egentlige Borgerclasse i Altona har ikke blot ikke deeltaget i Urolighederne, men udtaler ogsaa paa alle Maader sin bestemte Misbilligelse af det Forefaldne, ligesom den paa den anden Site lader Øvrighedens og navnlig Militairets Optræden vederfares den største Anerkjendelse. - Ved Optøierne i Tirsdags, da Militairet rømmede Gaderne, fandt, efter s. Bl., ingen activ Modstand Sted, med Undtagelse af nogle Steenkast; kun forsøgte en Klynge at afvæbne en Soldat, der fra Vagten var sendt med Melding, men ved Brugen af sin Sabel banede han sig Vei.

Det hamborgske Politie har ydet god Medvirkning.

I Hamb. Corresp. protestere Lederne af Mødet i det Wormerske Locale mod at Optøierne i Mandags skulle være foranledigede ved det der Forefaldne. Grev A. Baudissin vil endog væsentligt have bidraget til ved Formaninger og deslige at have beroliget Hamborger Pøbelen.

2 kompagnier af 9de Bat. skulle, efter "Flkbl.", allerede være afgaaede fra Rendsborg til Altona.

Ogsaa i Kiel har der, efter Byens Av., Natten til i Søndags fundet et Sammenstød Sted imellem nogle Underofficerer ved den i Kiel garnisonerende 8de Bataillon og nogle Studenter, af hvilke 4 eller 5 skulle vare blevne qvæstede. Flere Studenter bleve fængslede. Det hele Optrin, som siges at have vakt megen Opsigt i Kiel, bliver nu gjort til Gjenstand for nærmere Undersøgelse.

I Itzehoe og Lübeck har der ligeledes været afholdt Møder for at vedtage slesvigholsteenske Resolutioner.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 4. maj 1863).

Altona, 2. maj. I dag ankom 100 mand hertil fra Rendsburg for midlertidigt at forstærke den lokale garnison, efter ordre fra krigsministeriet. Mod slutningen af ​​næste uge ankommer 650 mand på orlov fra 20. bataljon her, som så vil øge antallet af lokale tropper, bortset fra de 100 mand fra Rendsburg, hvis opholdstid er usikker, fra 200 til 850. Selvfølgelig er urolighederne blevet undertrykt her. En gentagelse af det samme anses dog for ganske mulig, og især på grund af Hamborgs umiddelbare nærhed, hvis pøbel fra forstaden St. Pauli virker ansporende på Altonas ungdom og forårsager udskejelser mod det ganske harmløse militær som ellers er velforberedt mod eventuelle nye angreb. - I går ankom som sidste medlem præsidenten for den nye "holstenske regering", grev Moltke, til Plön, og den ovennævnte myndighed begynder nu at træde i kraft der. Samme udstedte i forgårs et patent i København hvorigennem det som følge af de i flere forsamlinger i landet vedtagne resolutioner om den politiske situation i Holsten og de politiske demonstrationer og fredsforstyrrelser der indtraf i Altona, mindede om at det i henhold til den eksisterende lovgivning overhovedet er ulovligt og strafbart at holde politiske møder. Stænderforsamlingen anmodede i sin sidste samling om ophævelse af disse og flere andre restriktioner; Men regeringen vil ikke haste med at efterkomme denne anmodning nu.

Altona, 2 Mai. Heute sind hier von Rendsburg nach einem erst gestern dort angelangten Befehl des Kriegsministeriums 100 Mann zur interimistischen Verstärkung der hiesigen Garnison eingetroffen. Gegen Ende nächster Woche werden 650 Mann beurlaubte des hier befindlichen 20. Bataillons ankommen, durch welche dann die Menge der hiesigen Truppen, abgesehen von jenen 100 Mann aus Rendsburg, deren Aufenthaltszeit ungewiss ist, von 200 auf 850 steigt. Die unruhen sind freilich hier unterdrückt; man hält aber eine Wiederholung derselben für leicht möglich, und will namentlich wegen der bedrohlichen Nähe Hamburgs, dessen Pöbel von der Vorstadt St. Pauli her anstechend auf die Altonaer jugend einwirkt und Excesse gegen das sonst hier ganz harmlos sich bewegende Militär veranlasst, gegen etwanige neue Angriffe stark gerüstet seyn. - Gestern traf als das letzte Mitglied der Präsident der neuen "holsteinischen Regierung," Graf Moltke, in Plön ein, und es beginnt nun die dortige Wirksamkeit der genannten Behörde. Dieselbe hat noch am vorgestrigen Tage von Kopenhagen ais ein Patent erlassen, durch welches, in Folge der in mehreren Versammlungen des Landes gefassten Resolutionen über die politische Lage Holsteins und der i Altona vorgefallenen politischen Demonstrationen und Ruhestörungen, in Erinnerung gebracht wird dass nach der bestehenden gesetzgebung die Abhaltung politischer Versammlungen überhaupt unstatthaft und strafbar ist. Die Stänceversammlung hat in ihrer letzten Session die Aufhebung dieser und mehrerer anderen Einschränkungen beantragt; die Regierung wird sich aber jetzt nicht beeilen diesem Verlangen nachzukommen.

(Allgemeine Zeitung 5. maj 1863)

Altona, 6. maj. De danske garnisoner bliver nu forstærket i Rendsburg, Kiel og Altona, kavaleriet sendes fra Itzehoe til Neumünster, hvor Altona-Kiel jernbanen forbindes med Altona-Rendsburg jernbanen, for hurtigt at være til stede hvor det måtte være nødvendigt. Her i Altona ventes i alt 1.600 mand at blive indkvarteret hos borgerne, og to artilleribatterier er allerede på vej, det ene fra Flensborg og det andet fra Rendsborg. Vi tror dog ikke at den danske hær umiddelbart vil blive sat på krigsfod. De lokale kommunale myndigheder vil formentlig protestere mod forøgelsen af garnisonen og den deraf følgende indkvarteringsbyrde. Denne protest er glimrende motiveret i nutidens "Nord. Courier", og skylden for de seneste begivenheder i Altona, som kan have været meget bekvemme for den danske regering, pålægges politimesteren og det danske ministerium.

Altona, den 6. Mai. Es werden jetzt in Rendsburg, Kiel und Altona die dänischen Garnisonen verstärkt, die Cavallerie wird von Itzehoe nach Neumünster, wo sich die Altona-Kieler eisenbahn an die Altona-Rendsburger anschliesst, geschickt, um überall, wo es nothwendig erscheint, schleunigst zur Hand zu sein. Hier in Altona werden im ganzen 1600 Mann erwartet, die bei den Bürgern einquartirt werden sollen, und von Artillerie sind bereits 2 Batterien, eine von Flensburg, die andre von Rendsburg unterwegs. An eine sofortige Versetzung der Dänischen Armee auf den Kriegsfuss glauben wir jedoch nicht. Die hiesigen Städtischen Behörden werden wohl gegen die Vermehrung der Garnison und die dadurch entstehende Einquartierungslast remonstriren. Diese Remonstration wird in dem heutigen "Nord. Courier" trefflich motivirt und die Schuld an den letzten Vorgängen in Altona, welche vielleich der Dänischen Regierung sehr gelegen gekommen sein mögen, dem Polizeimeister und em Dänischen Ministerium beigemessen.

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 8. maj 1863)

Fra Slesvig-Holsten, 5. maj. Det var forudsigeligt at den københavnske regering ville bruge begivenhederne i april som var dem meget uvelkomne, som et påskud for at oversvømme landet med danske tropper. Ved denne lejlighed fik man lejlighed til at støtte sig på råd fra den københavnske presse, der krævede hverken mere eller mindre end den højeste form for belejringstilstand i Holsten. Faktisk bliver garnisonerne på de tre mest fremtrædende steder i dette hertugdømme, Altona, Kiel og Rendsburg, forstærket betydeligt. For at gennemføre denne foranstaltning kræves en betydelig forøgelse af det nuværende antal tropper, og det er i hvert fald sandsynligt at det hævdes at de i Holsten kantonnerede bataljoner, hvis antal for tiden ikke overstiger 200 mand, bør forhøjes til 800 mand. Ifølge andre nyheder er mobiliseringen af ​​hele hæren nært forestående. Sikkert er at indkaldelsen af ​​årets rekrutter, som efter nye regler først er planlagt til sensommeren, skulle finde sted i maj denne gang. Omfanget hvormed antallet af tropper skal øges, kan ses af at Altona hvis garnison hidtil knap har overskredet 200, snart vil glæde sig over en stigning til 1600 mand. Om forlægningen af ​​det holstenske forbundskontingent i hjemlandet, som tidligere blev diskuteret hist og her selv i København - dog ikke officielt - er der nu blevet helt stille. - Bekendtgørelsen fra den holstenske regering af 30. april - som har haft base i Plön siden 1. maj - indeholdende forbuddet mod alle møder og demonstrationer, bliver naturligvis mødt med generel misbilligelse. Altonaer Mercur skriver: "Gårsdagens nummer bragte en meddelelse fra den kongelige Holsten-regering der minder offentligheden om "at det at holde politiske møder er ulovligt og straffes i henhold til den eksisterende lovgivning". Det ville have været ønskeligt om myndigheden på samme tid havde oplyst hvilke af lovene man henviste til. Forbundsdekretet af 5. juli 1832, offentliggjort ved kancellipatent af 21. september 1846, siger intet andet end at ekstraordinære offentlige forsamlinger og offentlige festivaler ikke kan finde sted uden forudgående varsel. Godkendelsen af ​​den kompetente myndighed kan evt. finde sted, og at selv ved tilladte offentlige sammenkomster og offentlige højtider ikke bør tolereres offentlige taler med upolitisk indhold. § 7 i grundlovsforordningen af ​​11. juni 1854 forbyder kun sammenslutning til fælles andragender eller taler. Jeg er ikke bekendt med andre love, der vedrører det pågældende spørgsmål. Jeg er derfor tilbøjelig til at antage, at den komgelige holstenske regering tager fejl med hensyn til indholdet af den eksisterende lovgivning og vil gerne give mulighed for afklaring af dette spørgsmål ved offentligt at stimulere dette spørgsmål." Det er naturligvis udelukket at tænke sig at den holstenske regering vil indlade sig på at følge et diktat som den havde modtaget fra København.

Aus Schleswig-Holstein, 5. Mai. Es war vorauszusehen dass die Kopenhagener Regierung die ihr an und für sich sehr unwillkommenen Ereignisse des Aprils als Vorwand benutzen würde um das Land mit dänischen Truppen zu überschwemmen. Durfte sie sich bei dieser Gelegenheit doch auf den veistand der Kopenhagener Presse berufen, welche nichts mehr und nichts weniger verlangte als für Holstein den Belagerungsstand in optima forma. In der That werden die Besatzungen der drei hervorragendsten Plätze in diesem Herzogthum, Altona, Kiel und Rendsburg, bedeutend verstärkt. Zur Durchführung dieser Massregel bedarf es einer bedeutenden Erhöhung des augenblicklichen Standes der Truppentheile, und es ist jedenfalls wahrscheinlich wenn behauptet wird dass die in Holstein cantonnirenden Bataillone, deren Stand zur Zeit 200 Mann nicht übersteigt, auf 800 Mann gebracht werden sollen. Nach andern Nachrichten steht sogar die Mobilmachung der ganzen Armee bevor. Sicher ist dass die nach neueren Bestimmungen erst im Spätsommer angesetzte Einberufung der diessjährigen Recruten diessmal schon im Mai erfolgen soll. In welchem Massstab die Erhöhung des Truppenstandes erfolgen soll, ersieht man daraus dass Altona, dessen Garnison bisher die Zahl von 200 kaum überstieg, demnächst mit einer Vermehrung derselben um 1600 Mann erfreut werden wird. Von der früher selbst in Kopenhagen hie und da - wenn auch nicht officiell - besprochenen Verlegung des Holsteinischen Bundescontingents in die Heimath ist es jetzt ganz still geworden. - Die Bekanntmachung der holsteinischen Regierung - welche beiläufig seit dem 1 Mai in Plön residirt - vom 30 April, enthaltend das Verbot aller Versammlungen und Demonstrationen, erfährt natürlich die allgemeine Missbilligung. So schreibt man dem Altonaer Mercur: "Ihre gestrige Nummer brachte eine Bekanntmachung der königl. holsteinischen Regierung, welche dem Publicum in Erinnerung bringt "dass die Abhaltung politischer versammlungen nach der bestehenden Gesetsgebung unstatthaft und strafbar ist." Es wäre wünschenswerth gewesen dass die Behörde zugleich mitgetheilt hätte welches Stück der "bestehende Gesetzgebund" dieses Verbot enthält. Von den Gesetzen an die man möglicher Weise denken könnte, besagt der durch Kanzleipatent vom 21 Sept. 1846 publicirte Bundesbeschluss vom 5 Juli 1832 nichts anders als dass ausserordentliche Volksversammlungen und Volkdsfeste nicht ohne vorgängige Genehmigung der competenten Behörde stattfinden dürfen, und dass auch bei erlaubten Volksversammlingen und Volksfesten das halten öffentlicher Reden nichtpolitischen Inhalts nicht geduldet werden soll. Der § 7 der Verfassungsverordnung vom 11 Juni 1854 verbietet lediglich die Vereinigung zu gemeinsamen Petitionen oder Adressen. Weitere die bezügliche Materie betreffende Gesetze sind mir nicht bekannt. Ich bin desshalb geneigt anzunehmen dass die königl. holsteinische regierung sich in Bezug auf den Inhalt der bestehenden Gesetzgebund im Irrthum befindet, und möchte durch die öffentliche Anregung dieses Thema's Veranlassung zur Aufklärung desselben geben." Es ist natürlich nicht daran zu denken dass die holsteinische Regierung sich auf eine Rechtfertigung der ihr aus Kopenhagen dictirten Massregel einlassen wird.

(Allgemeine Zeitung 9. maj 1863)

*** Fra Slesvig-Holsten, 6. maj. Selv de danske aviser lægger ikke længere skjul på, at de tumulter der fandt sted den 27.-28. april i Altona, blev brugt som påskud til den militære besættelse af denne by og hele hertugdømmet Holsten. Man skal have netop et sådant påskud for at retfærdiggøre besættelsen over for ikke-tyske fremmede lande, og derfor blev de lokale myndigheder i den nævnte by foranlediget til at begå de drengeagtige fejl som tidligere var blevet kritiseret. Alle fordomsfri er nu af den opfattelse efter at freden har været uforstyrret overalt i mere end en uge, at udskejelserne fra Hamborg St. Pauli-pøbelen kunne have været harmløst fjernet uden militærets indgriben den aften den 27. april, og man har ret i dette. Den forhastede, frygtsomme indkaldelse af de danske soldater resulterede kun i manglende autoritet fra de civile myndigheders side. De væbnede styrkers indgriben var så meget desto mere bekymrende fordi den eksisterende troppestyrke i tilfælde af en alvorlig tumult som ikke beløb sig til 200 mand i alt, ikke på afstand ville have været i stand til at klare de samlede angreb fra Hamborg-Altona pøbel. - "Flensb. Ztg." rapporterer om troppeforstærkningerne i selve Holsten fra København: at de midlertidigt skulle bringe den danske troppestyrke op på omkring 1000 mand, som skal kantonneres i Rendsburg, Kiel, Neumünster, Glückstadt, Itzehoe, Altona. Som rapporteret er Altona-garnisonen allerede blevet forstærket fra Rendsburg og Itzehoe. Den 14. bataljon der er stationeret i Lauenburg, indtager i øjeblikket jernbaneknudepunktet nær Büchen (hvor jernbanerne Berlin-Hamburg og Hamburg-Lübeck krydser hinanden), hvor der som tidligere rapporteret, også bygges skanser. Da denne bataljon der har sit rekrutteringsdistrikt i Holsten-Lauenburg, ikke er betroet, vil den samme ifølge "Flensb. Ztg." blive erstattet af en rent dansk troppeafdeling. Neumünster der er vigtig som et knudepunkt for de holstenske jernbaner, har i øjeblikket kun modtaget en eskadron af det sjette dragonregiment stationeret i Itzehoe. For at bringe tropperne til den ønskede styrke på 4.000 mand skal der indkaldes ikke færre end otte årgange. Det er allerede angivet ovenfor, at ovenstående dispositioner kun er midlertidige og kan erstattes enhver dag med mere omfattende. -

*** Aus Schleswig-Holstein, 6 Mai. Dass die Tumulte welche am 27/28 April in Altona stattfanden, und das Vortwand für die militärische Besetzung dieser Stadt wie des ganzen Herzogthums Holstein benutzt worden sind, verhehlen jetzt selbst dänische Blätter nicht mehr. Man musst dem nichtdeutschen Auslande gegenüber eben einen solchen Vortwand haben die Besetzung zu rechtfertigen, und man veranlasste desshalb die Localbehörden der genannten Stadt zu den früher gerügten knabenhaften Missgriffen. Alle Vorurtheilsfreien sind jetzt, nachdem die Ruhe länger als eine woche überall ungestört geblieben ist, der Ansicht dass die Excesse des Hamburger St. Pauli-Pöbels ohne das Einschreiten des Militärs am 27 April an jenem Abend unschädlich verpusst wären, und mit Recht sieht man in dem übereilten ängstlichen Herbeirufen der dänischen Soldaten nur einen Mangel an Autorität auf Seite der Cilvilbehörden. Das Einschreiten der bewaffneten Macht war um so bedenklicher, als bei einem ernstlichen Tumult die vorhandene Truppenstärke, welche im ganzen keine 200 Mann betrug, den vereinten Angriffen des Hamburg-Altonaer Pöbels nicht im entferntesten gewachsen gewesen wäre. - Ueber die Truppenverstärkungen in Holstein selbst meldet die "Flensb. Ztg." aus Kopenhagen: dass dieselben die dänischen Truppenmacht vorläufig auf etwa 1000 Mann bringen sollen, die in rendsburg, Kiel, Neumünster, Glückstadt, Itzehoe, Altona cantonniren werden. Die Altonaer Garnison ist, wie gemeldet, und bereits von Rendsburg und Itzehoe aus verstärkt worden. Das in Lauenburg stationirte 14te Bataillon hält zur Zeit den Eisenbahnknotenpunkt bei Büchen (wo sich die Berlin-Hamburger und die Hamburg-Lübecker Bahnen schneiden) besetzt, wo, wie früher gemeldet, auch Verschanzungen angelegt werden. Da man diesem Bataillon, welches seinen Aushebungsbezirk in Holstein-Lauenburg hat, nicht traut, so wird dasselbe, der "Flensb. Ztg." zufolge, durch eine rein dänische Truppenabtheilung abgelöst werden. Neumünster, das als Knotenpunkt der holsteinischen Bahnen von Wichtigkeit ist, hat einstweilen nur eine Schwadron des in Itzehoe stationirten sechsten Dragoner-Regiments erhalten. Um die Truppen auf die gewünschte Stärke von 4000 Mann zu bringen, dürften nicht weinger als acht Jahrgänge einberufen werden. Dass obige Dispositionen nur vorläufige sind und jeden Tag durch umfassendere ersetzt werden können, ist schon oben angedeutet worden. - 

(Allgemeine Zeitung 10. maj 1863)

Slesvig-Holsten. *** Altona, 9. maj. Forslaget nævnt i går af nogle lokale borgerrepræsentanter om at anmode regeringen om at trække troppeforstærkningerne i denne by tilbage, blev som forventet i forgårs enstemmigt vedtaget af magistraten på byrådsmødet i med en stemme imod - politichefens. Sidstnævnte gik ind for at ansøgningen skulle rettes til følgende; at der med udsigt til større indkvartering af byen skulle bevilges lempelse, nemlig gennem indkvartering af de omkringliggende landsbyer. Da det sidste vil ske alligevel, er der ingen grund til at tillægge det nogen betydning. Den uventede enstemmige imødekommelse af ansøgningen i magistraten (politimesteren hører kun til i denne egenskab af ekstraordinært medlem) karakteriserer tydeligt nok de udøvende og militære myndigheders optræden om aftenen den 27. og 28. april. - Det forlyder fra Itzehoe, at krigsministeriet har givet kommandoen over det lokale 6. dragonregiment ordre til at dirigere de lokale militærdepoter for reserveholdene til Slesvig by. Derfor vil sagen om en tysk føderal eksekution blive mere nøje overvejet. - Til gengæld hører vi fra Flensborg, at der blev transporteret alverdens krigsmateriel mod syd på den sydslesvigske jernbane.

Schleswig-Holstein. *** Altona, 9 Mai. Der gestern erwähnte Antrag einiger hiesigen Deputirtenbürger: die Regierung um Zurücknahme der Truppenverstärkung in hiesiger Stadt zu ersuchen, ist in der vorgestrigen Sitzung beider städtischen Collegien vom Deputirtencollegium, wie zu erwarten war, einstimming, vom Magistrat mit allen gegen eine Stimme - die des Polizeimeisteers - angenommen worden. Letzterer befürwortete dass der Antrag dahin zu richten sey: dass bei der in Aussicht stehenden grössern Einquartierung der Stadt eine Erleichterung, namentlich auch durch eine Bequartierung der umliegenden Dorfschaften, gewährt werden möge. Da letzteres ohnehin geschehen wird, so ist darauf weiter kein Gewicht zu legen. Durch die wider Verhoffen so einstimmige Annahme des Antrags auch im Magistrat (der Politzeimeister gehört demselben nur in dieser Eigenschaft als ausserordentliches Mitglied an) ist das Auftreten der Executiv- und Militärbehörden an den Abenden des 27 und 28 April deutlich genug charakterisirt. - Aus Itzehoe wird gemeldet dass com Kriegsministerium an das Commando des dortigen 6. Dragonerregiments der Befehl ergangen sey die dortigen Militärdepots für die Reservemannschaften nach der Stadt Schleswig zu dirigiren. Demnach würde man den Fall einer deutschen Bundesexecution schon bestimmter ins Auge fassen. - Aus Flensburg hört man andrerseits dass con dort mit der südschleswigschen eisenbah allerlei Kriegsmateriel nach dem Süden befördert worden ist.

(Allgemeine Zeitung 12. maj 1863)