Altona var i 1864 en af de største byer i Danmark-Slesvig-Holsten med ca. 53.000 indbyggere. Bl.a. med store patricierhuse tegnet af C. F. Hansen. Det var en vigtig havne-, handels- og industriby. I 1844 var der som det første sted bygget en jernbane mellem Altona og Kiel. København-Roskilde blev først anlagt 1847. I 1937 blev den indlemmet i Hamburg. Den i artiklerne omtalte Millerntor var en del af bymuren mellem Hamburg og Altona. Et vagthus (Millerntorwache) fra 1820 markerer stadig stedet. Den ligger i den park hvor rester af den gamle voldgrav ligger. Et stadion for fodboldklubben St. Pauli er i nyere tid blevet opkaldt efter porten.
Grev Baudissin, der er arresteret i Hamborg, har indgivet flere Ansøgninger om at komme paa fri Fod, men de ere blevne afslaaede. Et Par Dage før Arrestationen var Baudissin, ledsaget af en anden Person, kommen ind i et Ølhuus i St. Pauli, hvor han søgte at gjøre sig gode Venner med nogle Søfolk som han ansaae for Holstenere. Han lod bringe Øl og holdt en lang Tale til dem, som de hørte paa i Taushed, og da han endelig rakte dem Ølkrusene, modtoge de dem, idet de Alle meget høfligt paa Dansk sagde "Mange Tak". Søfolkene vare Danske, som ikke havde forstaaet et Ord af hans tydske Tale.
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 23. oktober 1863)
Efter "Eisenbahnz." blev Grev Adalb. Baudissin arresteret i Hamborgs St. Paulli fordi han havde opfordret den sammenstimlede Mængde til at synge "Schleswigholstein", og desuden skal have ophidset den til at gjøre Spektakler. Desuden er han beskyldt for i Forening med Dhrr. Eggers, Bahnson og Magnussen at have udsendt en Rundskrivelse, hvori Folket i Holsteen og Slesvig opfordres til at gjøre Opstand ligesom Polakkerne eller, hvis det ikke vil det, idetmindste sende Penge til Hamborg, for at Vedk. derfra kunde virke i denne Retning.
Den i Hamborg forr. Løverdag fængslede Grev Adalb. Baudissin er i Torsdags igjen sluppen fri for Undersøgelsesfængslet, der blev regnet som Straf, og idømt Sagens Omkostninger samt inden 3 Gange 24 Timer at forlade Stad og Gebeet. I Dommen fremhæves, at han var overbeviist om: 1) at have opfordret den i St. Paulli hin Aften forsamlede Folkemængde til at synge "Schleswig-Holstein", 2) at han havde anmodet Officeren ved Hovedvagten om ved Tappenstregen at spille Melodien til hin Sang og endelig 3) at have underskrevet en oprørsk Rundtskrivelse, hvis Indhold indeslutter en Fornærmelse mod en med Hamborg venskabeligt forbunden Regjering.
En noget mere detaljeret beskrivelse stod i en tysk artikel, hvis oversættelse følger neden for. Se original under oversættelsen. Kort resume af politisenator Petersens noget kancellis redegørelse er at Adalbert Baudissin havde tilsluttet sig en stor mængde i St. Pauli (Hamburg) og havde opfordret denne til at bevæge sig over grænsen til Altona under afsyngelse af "Schleswigholstein" m.m. i protest mod de danske myndigheder. Da dette imidlertid mislykkedes, nøjedes straffen med at blive udvisning, samt mindre bøder til et par af hans medimplicerede:
Hamborg 28. oktober. Hamb. N. meddeler følgende dekret udstedt af politisenator Petersen i sagen om grev A. Baudissin:
1) Vedr. anklager angående den anholdte Baudissin: da den samme er dømt og tilstår, om aftenen den 17. oktober, da en stor folkemængde efter tappenstregen bevægede sig i retning af Millernthor gennem St. Pauli til Altona, i nærheden af grænsen, til en række for ham ukendte mennesker at på plattysk at have bedt arbejderklassen gå ind i Altona, mens de sang sangen "Schleswigholstein", som er forbudt i Altona, og da en af de tiltalte indvendte: "Vi er ikke nok," kun medførte en fornyede anmodning, og besvaret med at de ville "bare at starte, andre ville snart følge efter" for at have modsat sig det; hvortil kommer Zeska-vidnets vidnesbyrd om, at arrestanten også opfordrede folk til om at drikke øl; da arrestanten indrømmer, at de tumultariske begivenheder på grænsen mellem Hamburg og Altona i april d. å. var kendt, og at han fuldt ud forstår forargelsen ved en sådan begyndelse; - Endvidere at han havde tilstået, som det blev sagt offentligt den 17. oktober, at aftenerne i Altona ville blive livlige (urolige); da arrestationen ifølge vidnet Bahnsons vidneudsagn allerede havde fundet sted om eftermiddagen ved et møde med Dr. Eggers udtalte, at han ønskede at se, om "der foregik noget" i Altona, og bad ifølge hans eget udsagn på Millernttor en af befalingsmændene om at lade melodien "Schleswigholstein" spille (som dog ikke blev diskuteret); da i lyset af disse kendsgerninger og i betragtning af den af arrestanten medunderskrevne anke flere steder, især i indgangen, utvetydigt henviste til en beslutning, der skal træffes af underskriverne og deres venner med våbenmagt (se nr. 528 i Südd. Z.), dog den tanke, at det var arrestantens hensigt at starte alvorlige uroligheder i Altona, eller som han selv beskriver det, at "lave et kup", men i hvert fald baseret på førnævnte faktiske omstændigheder, hersker den påtrængende mistanke, at anholdelsen ikke skete efter en pludselig indskydelse (som han hævder), men efter forudgående nøje overvejelse; da dog, medens den for den arresterede mest gunstige dom her antages, er det stadig sikkert, at "at lave en vittighed", som han udtrykker det, "og forarge de danske myndigheder", ved at ophidse en del arbejdere til at bryde offentlig fred og orden ved at opfordre til en handling, der for kun få måneder siden gav signalet om at videreføre de pøbeludskejelser, der var begyndt på denne side af grænsen, til naboområdet til en tysk forbundsstat; Men da det ved udmålingen af straffen anses for, at anmodningen forblev uden konsekvens, enten på grund af den efterspurgtes modstand eller på grund af en politibetjents indgriben; da arrestanten, der bor her som udlænding med opholdskort, har fortabt den ret til gæstfrihed, der er tilstået ham ved denne kriminelle og offentligt farlige handling; at den arresterede skulle tiltales for den tilbageholdelse, han har været udsat for siden 17. oktober, dømt til at betale omkostningerne ved undersøgelsen og efter at være blevet løsladt flere gange at evakuere byen og området med forbud mod at vende tilbage inden for 3 gange 24 timer; 2) Vedrørende den planlagte appel: da sagsakterne ikke viser, at de øvrige underskrivere af grev Baudissins opråb på nogen måde afviser det, men versionen af appellen synes velegnet til at give plads til en sådan vurdering; da denne appel har politisk indhold, da dens forfatter ifølge Dr. Eggers' akter skal ses, selv om distributionen fortrinsvis er rettet mod folk fra Holsten og Slesvig, således fremstår som en pjece i presselovens § 5's forstand og et eksemplar skulle indsendes til politimyndigheden; at underskriverne af pkt. opfordringen til at advare alle demonstrationer, som ville forstyrre den offentlige fred i nabolandet, og Dr. Eggers at idømmes en bøde på 15 mark i henhold til presselovens § 6 med forbehold for enhver regres til de øvrige underskrivere."
Grev Adalbert Baudissin har sendt følgende Skrivelse til Redakteuren af "Køln. Ztg.': "For ikke at lade mine Venner i Tydskland i Uvished om den mig viste Uretfærdighed, erklærer jeg, at jeg af det hamborgske Politi er bleven fængslet og udviist 1) fordi jeg om Aftenen den 17de Oktober sagde til 4 eller 5 forbigaaende Matroser, at de skulde synge "Schleswig Holstein", 2) fordi jeg bad Vagtkommandeuren istedetfor en Marche at lade "Was ist des Deutschen Vaterland' eller "Schleswig Holstein meerumschlungen" spille, og 3) fordi jeg paa et Cirkulaire til de i Tydskland boende Slesvigholstenere, hvori vi bade om Bidrag til et Fond, har været Medunderskriver. Til Illustration af Hamborgs Forholdsregler maa jeg omtale, at det regulaire Militair og Borgervæbningen næsten daglig spille "Schleswig-Holstein", at Lirekasserne spille den og at den daglig bliver sungen paa Gaderne. Det omtalte Cirkulaire har været aftrykt i mange tydske Blade og til Deres Underretning følger det hermed indlagt. Min egenlige Forbrydelse er, at jeg holder fast paa Schleswig-Holsteins Arverettigheder, og min efter dette Maal stræbende Virksomhed maa vel ved denne Tragoedie betragtes som "der Pudels Kern". I en Broschure, som om kort Tid vil udkomme, skal jeg give Publikum en detailleret Oversigt over den mod mig viste Fremgangsmaade."
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 30. oktober 1863).
Ved samme Kjendelse, hvorved Grev Baudissin udvistes fra Hamborg, har, efter Dbl., ogsaa en af hans Colleger og Medundertegnere af det omtalte slesvigholsteenske Opraab, Dr. Eggers, som er Forfatter til Opraabet, faaet en Advarsel fra Hamb. Politiet om at afholde sig fra hver Demonstration, som kunde forstyrre den offentlige Rolighed i Nabostaten, og er derhos i Henhold til Presseloven idømt en Bøde af 15 Mk. Cour. Grev Baudissin har, som nævnt, appelleret og i "Cöln. Z." ladet indrykke en Slags Protest med et Udtog af Kjendelsen. Men "Reform" viser, at dette Udtog er forvansket, og billiger fuldstændigt den afsagte Dom. "Freischutz" havde kritiseret denne, men er strax bleven imødegaaet af Dr. Dan. Herh, som i en indsendt Artikel har fremhævet, at de slesvigholsteenske Agitationer have været til stor Skade for Hamborg, og har takket Politiet, fordi det endelig er skredet ind. Et andet Vidnesbyrd om Stemningen i Hamborg er et i disse Dage udkommet Sendebrev fra en anseet hamborgsk Kjøbmand J. C. A. Mestern til d'Hrr. Chr. Magnussen og A. F. Woldsen, den Første som Medundertegner af det slesvigholsteenske Opraab, den Sidste som Kasserer for de indkommende (?) Bidrag. Den slesvigholsteenske Committee havde ogsaa tilstillet ham sit Opraab med Bøn om at understøtte deres Plan med Raad og Penge. Naar han i sit Sendebrev kun henvender sig til M. og W., er det, fordi han kun kjender dem iblandt Indbyderne, og i sit Svar til dem paaviser han det Daarlige i Fjendskabet til Danmark og det danske Folk, hvis Egenskaber som Nation han yder varm Anerkjendelse, og den Ulykke, som dette Fjendskab kan bringe over Hamborg. Han mener, at de Danske og Nordtydskerne ere saa beslægtede Folk, at de bør slutte sig sammen istedetfor at strides, og formaner til Maadehold paa begge Sider. Det, at man har sendt ham den nævnte Opfordring, betragter han som en personlig Fornærmelse, og istedetfor at indsende Bidrag til den slesvigholsteenske Sags Fremme giver han kun de to Mand, til hvem hans Sendebrev er rettet, det Raad, at de jo for desto hellere skulde vende om fra den Vei, de have betraadt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar