Frygten for en Krig, der for nogle faa Uger tilbage saa levende beskjæftigede Gemytterne hernede, har - skrives der fra det sydvestlige Slesvig til "Berl. Tid." - i den sidste Tid næsten ganske tabt sig, man glæder sig overalt ved Udsigten til en fredelig Løsning af de mellem Danmark og Tydskland bestaaende Stridsspørgsmaal og foretrækker almindeligt, hvad enten man hører til det ene eller til det andet Parti. Tilstanden, som den i Øieblikket er, fremfor alle de uforudseelige og mulige Eventualiteter, en Krig kan føre med sig. De udstrakte og storartede Befæstningsarbejder, der siden 1861 ere udførte i Sydslesvig, ere vel ikke uden en vis Indflydelse paa de derværende Beboeres fredelige Sindelag, idet det derved end mere er blevet dem klart, at Krigen med alle dens Byrder og Onder tungest vil komme til at trykke dem selv; men en ikke ringe Betydning i saa Henseende udøve vistnok endnu tillige de lidet misundelsesværdige og jammerlige Regeringstilstande i de nærmestliggende Lande af das grosse Vaterland, som Preussen, Mecklenburg, Hannover osv., Tilstande, i Sammenligning med hvilke selv de meest ildesindede Sydslesvigere ikke kunne Andet end prise deres egen Regering for dens Mildhed og Liberalitet.
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 7. november 1863)
Comiteen for danske Folkebibliothekers Oprettelse i Slesvig har nylig udgivet sin 3die udførlige Beretning om dens Virksomhed. Det fremgaaer deraf, at Comiteen indtil nu har kunnet anvende ialt 14.895 Rd. 16 p. og uddele 65,145 Bøger og Smaaskrifter. Herved ere ikke mindre end 143 Bibliotheker oprettede over hele Slesvig lige ned til Sproggrændsen. Overalt har Comiteen kunnet finde paalidelige Mænd til at bestyre Bibliothekerne; paa ikke faa Steder have Beboerne forenet sig om aarlig at yde Bidrag til disses Vedligeholdelse og Udvidelse, og paa endnu flere staae Udlaanenes Antal i et meget glædeligt Forhold til Befolkningens Tal, endogsaa i de Dele af de blandede Distrikter, hvor Modstanden mod Sprogordningen har været meest haardnakket, f. Ex. i Angel. Naturligviis er det i disse Egne fortrinsviis Skoleungdommen, der laaner Bøgerne; men der er mange Vidnesbyrd om, at ogsaa de Ældre benytte dem, og der foreligger mange Vidnesbyrd om den Nytte, de stifte. Fra et Sogn i Flensborg Amt vidnes saaledes, at Ungdommen med Begjærlighed griber alle Børnebøger, og at de Ældre bede om Læsning af historisk Indhold og vedkommende danske Forhold; fra et andet Sogn i samme Amt hedder det, at Skolebiblioteket har en bestemt Andeel i Børnenes stærkt udprægede danske Sindelag; fra et tredie i samme Amt, at alle de sidst i Sognet konfirmerede 70 Børn efter Forældrenes Ønske konfirmeredes paa Dansk og at 4/5 af Ligtalerne i dette Aar ere begjærede holdte i samme Sprog. Selv i flere af te sydligste blandede Sogne have Bibliothekerne vakt Glæde og fundet langt flere Læsere, end det var at vente, saa der er Trang til at faae dem forøgede. Endog to tydske Præster og en tydsk Skolelærer have indsendt Begjæringer om danste Bøger. Paa den anden Side fordølges det heller ikke, at det saakaldte Confirmationspatent af 4de Januar 1861 paa enkelte Steder har viist sin hæmmende Indflydelse paa Udbredelsen af dansk Læsning, navnlig i et Par angelske Sogne, hvor Forældrene efter den Tid have forbudt deres Børn at laane danske Bøger. Naturligviis ere Fortællinger, digtede og sande, og anden Slags underholdende Læsning fortrinsviis de meest yndede Bøger, og ingen mere end Ingemanns historiske Romaner, som den slesvigske Almue kalder "Kongebøgerne", og som interessere den i den høieste Grad. - Comiteen slutter, da dens Midler nu ere udtømte, med den Opfordring til fædrelandssindede Mænd, at de ved yderligere Bidrag ville sætte den istand til at fortsatte sin Virksomhed. (Rd. Av.)
(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 7. november 1863).
"Comiteen til Oprettelse af danske Folkebibliotheker i Slesvig" var blevet dannet 1851 af en række privatmænd i København. Den fungerede på basis af frivilligt arbejde. Af de 143 biblioteker lå 56 syd for den nuværende grænse. I Slesvig var det de nye danske præster og lærere som hjalp til, fx havde den her på bloggen nævnte pastor Gomme Frederik Graae et sognebibliotek for den danske menighed, med 334 lånere i 1853. Fra sidst i 1850'erne blev den slesvig-holstenske modstand stadig større i Sydslesvig, og på artiklens tidspunkt (1863) havde disse biblioteker mistet fremdriften og de danske biblioteksplaner strandede. Under krigen ophørte de praktisk talt omend komiteen fortsatte til 1876. Flensburg latinskoles bibliotek med ca. 16.000 bind af bl.a. dansk og nordisk litteratur indgik senere i Landeszentralbibliothek Schleswig-Holstein, hvis virke fortsatte i Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.
Hs. Majestæt Kongen. En Meddelelse fra Altona til "Reform" fortæller om, hvad der er foregaaet ved den holstenske Regeringspræsident Moltkes Nærværelse nylig i Kjøbenhavn og Lyksborg. Blandt Andet siges Hs. Maj. Kongen at have udtalt sig meget mildt om Holsten, men meget bestemt med Hensyn til Slesvig. Hs. Majestæt skal gjentagende have forsikret at ville opfylde ethvert Ønske med Hensyn til Holstens Forbundsstilling, men kun forsaavidt som der ikke derved blev givet Lejlighed til Indblanding i Slesvigs indre Forhold. - "Jeg vil" - skal Allerhøjstsamme have ytret - "give Slesvigerne det fuldeste Maal af politisk Frihed, hvilket jeg af Hjertet under dem saavel som alle mine Undersaatter, men jeg har fast besluttet at bekæmpe enhver Tilbøjelighed til at arbejde hen imod Løsningen af det Baand, der rettelig forbindet Slesvig med Kongeriget. Dette skylder jeg saavel min Krones Ære som mit Folks Vel".
(Ribe Stifts-Tidende 7. november 1863).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar