Uordener.

1) Stendiget for søen ved Østerbro er flere steder sunket, eller har forskudt sig og trænger ellers hårdt til reparation.

2) Dosseringen for søen ved Gammel Kongevej er så brat at da træerne står i yderkanten, gamle folk som ikke har sikker fod, og ørn let kan styrte ned i vandet, især i tåget og mørkt vejr. Dette kunne afhjælpes ved at plante en hæk på skråningen af dosseringen. Bolværket om slusen er også meget lavt, og behøver et rækværk.

3) Det ville være godt om der i sommer blev anbragt et rækværk på det lave bolværk ved venstre side af Højbro for at ikke som sidste vinter, nogen skal styrte ud og drukne. Rækværket kunne for ikke at genere bornholmerne som anlægger der, indrettes som det lave slæbested for både ved Fisketorvet.

5) Rækværket ved stenkisten udenfor Constantia på Strandvejen beskytter vel for at falde hovedkuls i den der værende meget dybe grøft. Men under rækværket er et så stort hul at den mest bemavede mand mageligt kan smutte derigennem, når han gør et ubetydeligt fejltrin eller ikke bemærker denne falgrube. At afhjælpe denne mangel er såre let.

(Politivennen nr. 802, Løverdagen den 14de Mai 1831, s. 345-346)

Redacteurens Anmærkning

I Politivennen nr. 808, 25. juni 1831, s. 459 bekendtgjordes at der nu var opsat rækværk på begge sider af Højbro.

Raadent er snart braadent.

I en tid hvor det forenede pram- og stenførerlav er hævet og dets ejendomme er sat på auktion, synes det at være belejligt at påtale og om muligt søge at opnå høje ansvarliges opmærksomhed på den usle og faldefærdige sandkiste der viser front mod Christiansborg og befinder sig mellem Højbro og Stormbroen. Denne kiste er ikke alene til største vansir for det under bygning værende Christiansborg Slot, men medtager tillige en stor plads der bedre kunne benyttes til fordel for udsigten fra slottet og i forbindelse med den tilstødende grund kunne tjene enten ridebane eller haveanlæg. 

"Det at være belejligt at påtale og om muligt søge at opnå høje ansvarliges opmærksomhed på den usle og faldefærdige sandkiste der viser front mod Christiansborg og befinder sig mellem Højbro og Stormbroen." (Sandkisten befandt sig ved Stormbroen tæt på bussen der kører forbi Thorvaldsens Museum - den gule bygning i højre side af fotoet. Eget foto, 2015)

Indsenderen kan så meget mindre indse nødvendigheden af at opretholde den berørte sandkiste, da det er bekendt at en stor del sandførere benytter forskellige steder til sandoplag og således ikke har nogen sandkiste. Fremdeles befindes der på den omtalte sandkiste en gammel hytte som ligeledes er faldefærdig og kontrasterer meget med det under bygning værende slot, ligesom den også tager udsigten fra Højbro og omegn til Stormgade og Filosofgangen. 

Endelig indstilles det om det var af vejen at man fjernede det lidt til offentligt lokum indrettede hus der for det meste besøges af den laveste klasse hvor endog en person nyligt fandtes at have hængt sig og som afgiver en modbydelig stank der endog kan mærkes på en distance af 50 skridt. Og når slottet engang skulle blive beboet, vil det være til største inkommodation for beboerne. Dette lokum menes at være opført til glæde for de artillerister der for slotsbranden var indkvarteret på den mod samme vendende fløj af slottet samt for smedepersonalet. Men da der nu for tiden ingen af denne slags personer findes der og den fattige almueklasse kan benytte den indretning som findes under Stormbroen, så nærer indsenderen det håb at det påankede kloak snarest muligt vil bleve nedrevet.

(Politivennen nr. 346. Løverdagen den 17de August 1822, s. 5613-5615).

I kapt. og literatus K. Kristensens fravær redigeret af J. C. Lange. Trykt hos P. D. Kiøpping 

Redakteurens Anmærkning

Fra nr. 345 til marts 1823 var Johannes Christian Lange redaktør. Hans bog Julegave fra 1834 findes på internettet.

Tvende skrøbelige Bolværker

Man kan af menneskekærlighed ikke undlade at gøre høje ansvarlige opmærksom på at udenfor gården nr. 159 i Overgaden neden Vandet på Christianshavn i stedet for et forsvarligt bolværk som af den høje havnekommission er befalet, kun er ruiner af det forrige tilbage. Og disse er nu så svækkede at man næsten hele vejen kan se derigennem ned i kanalen. At sådanne huller er meget farlige, vil vist ingen modsige. For de er så store at et barn på 4 til 6 år kan plumpe derigennem, og da her desværre løber så mange små børn fra morgen til aften, så synes det en velgerning at stedet blev behørigt istandsat. Man vil ikke engang tale om opmudringsvæsenet, som lider stort tab ved sådanne gennemsigtige bolværker, da der hele tiden fra fortovet falder sand og jord ned, hvilket igen med stor bekostning må opmudres.

Endvidere er mellem Holmens Bro og Højbro på Slotspladsens side et bolværk ikke alene i yderst mådelige omstændigheder, men det mangler endog nogle og tredive fod af gelænderet, hvilket kan have meget skadelige følger. Den meget agtede og ærede havnekommission der altid har gjort sig fortjent ved dens vedkommende arbejder, håber man vil gunstigst forunde berørte steder et øjekast.

(Politivennen nr. 337. Løverdagen den 15de Juni 1822, s. 5442-5443).

Så vidt jeg kan regne ud, må det være omtrent her bolværket var lemfældigt. Nr 29 kan lige anes til venstre i billedet. (Foto: Erik Nicolaisen Høy, 2017). 

Redacteurens Anmærkning

Overgaden neden Vandet 159, 1859 til nr. 29. På dens grund blev 1933 opført nye boliger. Matriklen blev i 1931 henlagt til matrikel 96 sammen med en mængde andre matrikler og fra 1932 overgået til offentlig gade. 

Spørgsmaal.

1) Har beboerne af Gammelstrand tilladelse til at hænge deres gulvtæpper ud over rækværket på Højbro og lade dem samme steds banke? - Denne uskik der hver dag finder sted når vejrliget tillader det, vansirer ikke alene denne smukke bro, men er desuden forbundet med megen ubehagelighed for dem som passerer samme, og må vist nok indgive fremmede rejsende ufordelagtige tanker om hovedstadens beboere.

(Politivennen nr. 38, Løverdagen den 21. september 1816, s. 584-585)

Et Par Tanker paa Slotspladsen.

(Efter indsendt)

Hvad der er sagt i Politivennen nr. 515 om Knippelsbro, har bragt en der daglig går over Slotspladsen, Holmens Bro i erindring. Hvor længe vil den udholde den utrolig stærke færdsel over samme? Højbro er nu i en ypperlig stand, men den bruges, i forhold til andre broer, af grunde som straks falder i øjnene, meget lidt.

Da det med slottets bygning går langsommere end der i begyndelsen var grund til at formode, var det da ikke ønskeligt at der af slotspladsen snart blev udlagt et stykke til en kørevej, foruden vejen for de gående? Alene amagernes kørsel i hver uge er ikke ubetydelig.

København den 14. marts 1808.

(Politivennen nr. 516, 19. marts 1808, s. 8286-8287)

En ny Måde at tigge på

(Indsendt)

En lille pige med en kurv hvori der er pølser, har i en tid drevet en egen erhvervsgren. Hun findes nemlig om aftenen i snart den ene snart den anden gade, siddende nær en lygte, og foregiver at hun der har talt sine penge, og at en forbigående har bortsnapppet hende nogle deraf. Således har anmelderen for kort tid siden set hende ved Knippelsbro, hvor sandsynligvis var spillet en ordentlig komedie, for en kusk som just kom kørende og forsikrede at han havde set en gribe efter pengene og løbet væk. 

Det er i dette kvarter den lille pige helt utilstedeligt bedriver sine bedragerier mod velklædte og skikkelige folk. Det er på tide at fattigvæsenet gribe ind og stopper det. Ved Stranden. Til venstre Højbro. (Eget foto). 

At hendes udsagn desuagtet har været falsk, bevises af at anmelderen nogle dage efter fandt hende på Store Købmagergade fortællende samme løgn. Nogle godtroende mennesker gav hende de 7 skilling hun foregav at have mistet. Nogle minutter efter fandt anmelderen hende sammesteds grædende over, at hun havde tabt 6 skilling i rendestenen. I mandag aftes indfandt hun sig atter på Købmagergade, hvor hun i lang tid narrede folk til at søge efter det foregivne tabte. Men dette gav ikke nok af sig, for hun begyndte snart med fortællingen om 17 skilling som på sædvanlig måde var berøvet hende. Anmelderen kom nu til og bebrejdede hende hendes løgnagtighed, og hun gik. Men ikke hundrede skridt derfra satte hun sig igen, og med gråd fortalte hun at hun havde tabt 6 skilling. Anmelderen og flere kaldte nu på vægteren for at lade hende arrestere. Men mange bad for hende, og hun fik lov til at gå da hun lovede ikke at gøre det oftere.

Hun blev ikke sit løfte tro længe, for så snart hun var kommet over Højbro, begyndte hun atter at fortælle forbigående om 17 skilling som der var berøvet hende. Anmelderen spurgte hende nu, hvem der var hendes forældre, og hvem der udsendte hende? Og fik til svar: At hendes forældre var døde, at hun boede hos en kone ved navn Bøckman, i Lille Amagergade nr. 110 på anden bagsal. At denne pryglede hende når hun om aftenen kom hjem uden penge. Om dette sidste også er opdigtet vides ikke.

Dette bekendtgøres for at folk kan tage sig i agt for sådanne bedragerier og for at lede de ansvarlige på sporet af hende m.fl.

(Politivennen nr. 465, 21. marts 1807, s.7396-7298)

Bekendtgørelse

Den i Politivennen nr. 465 omtalte lille pige, som har tigget på gaderne om aftenen under påskud at have tabt penge i rendestenen eller at være blevet berøvet dem af forbigående, blev allerede anholdt i fattigvæsenets politiarrest den 22. marts om morgenen. Hun har både far og mor levende, men disse har ikke været vidende om hendes bedragerier. Pigen har engang før været i tvangshuset for betleri.  

(Politivennen nr. 466, 28. marts 1807, s.7413-7414)

Om Havnepladser

I slutningen af denne sommer og i efteråret har man tydeligt sporet den største mangel her i havnen på bryggepladser for de ankomne fartøjer. Det er en gammel sag, som før har været fremsat. Man har foreslået at gøre plads andetsteds i byens vande til skibe, hertil især en velegnet plads i det store ubrugte vandstykke for enden af garnisonspladsen. Det kunne ikke alene uden at skade, men endog pryde pladsen, at forlænge den højere op omtrent til Amaliegade. Her kunne 30 til 40 fartøjer få plads. Når Christianshavns kanal uddybedes og snurrebroen forandredes til vindebro, vilde også her et lignende antal kunne lægge til. Når det blev forbudt at lægge sten på Slotspladsen ved bolværket og når pramlaugets sandkister ikke optog så store strækninger, så kunne en snes fartøjer mere ligge mellem Højbro og Holmens Bro. Det kan ikke være rigtigt, at disse sandkister både hindrer skibene og fratager de smukkeste pladser deres udsyn. Noget af det her foreslåede synes nødvendigt at måtte gøres. Det er fortrædeligt og bekosteligt ophold for de søfarende og deres redere, hvis de som nu skal nødes til at ligge 4 til 5 ved siden af hinanden, og byens folk kan dels ikke finde, dels ikke uden bøje komme til de bagest liggende. Det er sket for flere end en af indsenderens bekendte, at de ikke har kunnet finde skippere de dog vidste lå i havnen, da de havde fået brev med dem. Efter lang forgæves søgning måtte de altså opgive håbet og miste det fragtgods og de viktualier som de havde fået tilsendt.

Man håber at Magistraten, havnekommissionen og andre som det vedkommer, og som kunne udrette noget, vil gøre alt muligt for at afhjælpe et så skrigende onde.

(Politivennen. Hefte 19. Nr. 241, 4. december 1802, s. 3847-3849)

Benyttelse af Slotholmens Bolværk fra Højbro til Staldbroen

Fra Højbro om til Staldbroen er der en betydelig strækning af bolværk, som, bortset fra sandbåde, slet ikke benyttes. Skulle sejladsen gennem Højbro, som man har troet, blive åben igen for jagter, ved at gøre broen til en vindebro, så er det rimeligt, at Bryggens bredde ved slottet og smalhed ved byens side vil gøre, at fartøjerne kommer til at lægge an på fornemmelig ved slottets side. Men dette synes endnu at sidde dybt i strået, da det endog ikke lader ganske unødvendigt, formedelst Højbros pillers svækkelse, at tænke på en ganske ny bro. Inden altså det sker, var det måske muligt at benytte dette bolværk til havneplads for lystbåde og slupper, hvortil der aldeles ingen andre pladser synes at ville vise sig, da det engang gjorde  forslag dertil at bruge og indsatte den vinkel af reden mellem vandbryggen ved Toldboden og fæstningsmuren, uagtet dets indlysende grundethed, ikke synes at ville få indgang. Ved at lade nogle flydende bomme indfatte en vandstrimmel af 5-6 alens bredde langs Slotsholms bolværk, og ved at sætte et stakitværk langs Bryggen fra Højbro til Staldbroen, hvorved uvedkommende blev forbudt adgang, var her den skønneste plads til mere end to hundrede både.

Man vil ikke tro at sådan havneplads for både er en ubetydelig genstand. Enhver adgang for en bys indbyggere til uskyldig morskab bør lettes af dens øvrighed. Derved gøres folket selv raskere, og opholdet gøres (som her virkelig behøves) behagelig for den fremmede.

(Politivennen. Hefte 12. Nr. 144, 24. januar 1801, s. 2291-2293)

Om den nye Forandring ved Højbro.

Da det nu skal være afgjort at Højbro skal forandres til en vindebro, så måtte det ønskes at vedkommende for alting ikke giver os en så dum og hestemyrdende vindebro som enten Knippelsbro eller Holmens Bro. Det røber enten uvidenhed eller dorsk sledrianskhed at ville påstå at en vindebro ikke kan være horisontal og dog stærk nok til at udholde færdslen endog af vore ulovlige vognmandslæs. Den eneste indvending mod den i disse blade før foreslåede horisontale vindebro som synes at have noget på sig, er den at de under fløjene anbragte stræbere ville forhindre prammes og bådes gennemfart under den lukkede bro. Dog denne indvending falder bort, når man betænker at a) disse stræbere bør anbringes fra midten og ikke fra enden af fløjene. b) Skulle det endog i tilfælde af særdeles vældigt højvande være umuligt for prammene at komme under stræberne, da er herfor et meget godt råd at prammene venter til vandet falder. Må dog så mange gående og kørende ofte med større tab vente til broen lades ned igen, når den for et fartøjs skyld er lukket op. Pramførernes lille tidsspilde opvejes dog vel af 100 hestes værd som årlig nu får deres banemen på disse abderitiske broer.

(Politivennen. Hæfte 3, nr. 38, den 12. januar 1799, side 605-606)