Besværlige Schacker-Jøder paa Hjørnet af Læderstræde og Høibroplads.

På nævnte hjørne står som bekendt en hoben lurvetklædte jøder som trygler enhver forbigående om "gamle klæær". Denne måde at genere disse på, mener vi bør forbydes dem da enhver der ønsker at afhænde gamle klæder, vist nok selv kan finde lysthavere til dem, og der allerede er indrømmet jøderne nok ved at tillade dem at spærre fortovet som de nu gør. Hertil kommer endnu en slem unode, som disse personer har indført, nemlig at lette på hatten for hver hvem de nærmer sig til med deres væmmelig "gamle klæær" hvorved man ofte kan pådrage sig uforskyldt mistanke om at have med disse personer at bestille. Indsenderen skal således for få dage siden ledsage et selskab damer til slottet og kom forbi dette hjørne hvor han til sin ærgrelse fik flere hilsener skønt han aldrig har talt med disse personer, endsige handlet med dem. Damerne spurgte da også med forundring: "Hvad? Giver De dem af med det slags folk?" osv.

(Politivennen nr. 1191, Løverdagen, den 27de October 1838. Side 688-689)

Højbroplads 1844. Efter maleri af Henriques (Fra W. Mollerup: Danmarks gamle Hovedstad, 1912.)

Til Formændene for Frugt-og Vildthandler-Corporationen.

Denne korporations medlemmer har allerede i mange år været vant til at se deres betalte rettigheder krænket på torvene såvel som i gader og stræder. Men at denne handel også drives af uberettigede bosiddende, det har vi dog hidtil været forskånet for. Dette er imidlertid for nærværende tid tilfældet, idet jomfru Ane Pedersen allerede i længere tid fortsætter handlen i butikken på hjørnet af Højbro Plads og Læderstræde efter sin afdøde mor, for - som det hedder - derved at ernære sine mange små søskende.

Da de herrer formænd efter forlydende nu agter at indkræve det forfaldne kontingent for indeværende halvår hos korporationens medlemmer, anmodes de herved om ved den lejlighed tillige at meddele disse underretningen om årsagen til at de ikke allerede for længst har sørget for at nævnte uberettigede handel er blevet nægtet vedkommende. Og man tillader sig i øvrigt at bemærke at det vist nok var klogere af jomfru Ane Pedersen om hun søgte anden udvej for sine - ikke 6, men 2 små søskende, den yngste 9, og den næstyngste 12 år gammel (de 3 ældste søskende er voksne pigebørn) end ved at fortsætte en handel som hun efter alle kyndiges forsikring dog ikke formår at drive.

For en 22-årig pige der hidtil ikke har kendt andre pligter end de hun skyldte sine forældre, kan det måske synes let at påtage sig den vanskelige forpligtelse til at ernære 5 søskende og desforuden bestyre en handel hvorved der alene til husleje skal tjenes henved 1.000 rigsbankdaler om året, hvor 4 tjenestefolk skal holdes, for ikke at tale om de aldeles uundgåelige tab der er en følge af denne vanskelige næringsvej. Men den mere erfarne erkender vist nok at kun mandens og konens forenede virksomhed formår at skænke et nødtørftigt udkomme, hvilket også godtgøres tilstrækkeligt når man ser hen til at af de 141 interessenter hvoraf korporationen for tiden består, formår kun de 69 at drive en smule handel. Hvorimod de øvrige 72 uden egen skyld er gået bag af dansen. 

(Politivennen nr. 1001, Løverdagen den 7de Marts 1835, s. 149-151)

"Jomfru Ane Pedersen fortsætter allerede i længere tid handlen i butikken på hjørnet af Højbro Plads og Læderstræde efter sin afdøde mor," (Hjørnet 2016. Eget foto.)

Redacteurens Anmærkning

Klageren nåede ikke sit mål. Tværtimod optræder A(ne). B. Petersen i Krak med denne adresse, titel og erhverv mindst til 1870 - interesserede kan søge videre."Fx stod der i Krak 1836:

Petersen, A. B., Jomfrue, har Frugt- og Vildthandel, Hjørnet af Læderstræde og Høibroplads 51.

Efter ændringen af gadenumrene skiftede adressen til Højbro Plads 4, kælderen. Og i 1865 angives foruden hendes forretning, en bopæl i Nørregade 35, mellembygningen 1.sal. Efter voldene blev sløjfet, flyttede hun i 1870 til Nørrevold 22, 2. sal. Hvis hun var 22 i 1835, må hun være født o. 1813. 

Højbro Plads 4 står i BBR-registeret anført som opført i 1836, ombygget i 1994. I dag fremstår bygningen med karnap, hvilket ikke var tilladt i 1835. Så selv om placeringen synes nogenlunde sikker, oven i købet med baggrund i Kraks, synes noget at være galt.

Et Forslag til Forskjønnelse.

Da nu Holmens Bro forandres og ombygges var det et ønske at sandkisten ved Højbro Plads sløjfedes og henlagdes på den anden side af Kanalen lige for Nybrogade hvor der er plads nok til en eller to sandkister, og hvor bolværket desuden er meget brøstfældigt og snart må repareres hvorfor det måtte være så meget lettere at anbringe sandkisterne der. Det er et vederstyggeligt syn fra Højbro Plads at se sandkisten behængt med alle slags klæder og pjalter blandt hinanden for at tørres, og det ville meget forskønne udsigten fra slottet og pladserne når denne tørreplads afskaffedes og der var bolværk i stedet for sandkiste så at skibene kunne ligge lige fra Holmens Bro til Højbro.

(Politivennen nr. 870, Løverdagen den 1ste September 1832, s. 578.) 

Uordener.

1) Højbro Plads har næppe nogensinde været bestemt til grønttorv. Smågadernes afskaffelse var vel nærmest at skaffe friskere luft i denne, den tykkere del af staden og smukkere udsigt til og fra slottet. Øjemedet opnås imidlertid ikke da pladsen nu er en samlingsplads for alskens uhumskheder der selv i aftenstunden meget generer beboerne og dem som passerer pladsen, idet torvet om dagen er besat af alle mulige grønthandlere, sælgerkoner og lignende der om de ikke strikt efterlader sig urenlighed, så dog forlader pladsen i en tilstand at den gennemtrængt af hestenes urenlighed, af grøntsager og det vand hvormed urterne er befugtede, forårsager en uddampning der forstærkes ved solheden og vist nok er skadelig for sundheden

Da sådant formentlig ikke bør finde sted i staden i nærheden af kongeborgen og hvor der er så megen færdsel, og denne plads lige såvel som Kongens Nytorv bør være fri, henstilles til vedkommende at denne torvehandel flyttes til det egentlige grønttorv: Vandkunsten og til Hauser Plads som næppe rigtigt nu i 24 år henligger uden brolægning som en ørken.

(Politivennen nr. 810, Løverdagen den 9de Juli 1831, s. 491-492)

Spectakel paa Høibroplads.

Såvidt indsenderen erindrer sig er der før i dette blad anket over den stimmel af mennesker der en gang imellem næsten spærrer passagen over denne plads. Men lagt fra at aftage, er denne menneskevrimmel snarere forøget. Man finder at Højbro Plads tjener som bivauk for tre slags folk, nemlig:

1. 

Mosaiske lazaroner med hele puklen fuld af gamle klæder, nogle med isenkram og andre ting. De optgaer det stykke fra Læderstrædes hjørne og noget ud på torvet.

2.

Sjovere og lastdragere. Da disse altid opholder sig i midten af pladsen og desuden ikke er mange, så nævnes de blot for fuldstændighedens skyld, og undes gerne deres stade.

3. 

Landsoldater eller konstituerede sjovere. Af disse er der en frygtelig mængde som tager fortjenesten fra den virkelige sjover, hvilket ikke sjældent giver anledning til opløb og slagsmål. De er ellers meget stille og gør gerne plads for folk, men deres kontraparter er dem for nær at der ikke skulle opvækkes misundelse og en gang imellem vanke lidt prygl.

Af alle 3 slags der alle forvolder uro og måtte ønskes behørigt kontrollerede, er de første unægteligt de farligste. Den københavnske sjover kender politiets kraft, landsoldaten frygter sine foresatte. Men den mosaiske lazaron frygter hverken Gud eller en anden mand. Med deres afskyelige påtrængenhed insulterer de alle forbigående, og med deres "Keew doch denne saks!" - "denne sigenect!" forfølger en langs op ad gaden.

For ikke at tale om smughandel, hæleri osv. tror man at det er de fleste af stadens indbyggeres ønske at en af de første i København ved politiets foranstaltning måtte blive renset og nogenlunde ryddeliggjort.

(Politivennen nr. 593. Løverdagen den 12te Mai 1827, s. 303-304)

Robert Batty (1789-1848): Højbro Plads. 1828. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Lidt endnu om Sælgerkjærlingerne.

For kort tid siden læste indsenderen forslag i Politivennen angående sælgerkællingernes forflyttelse fra den omtalte plads på Amagertorv mellem Østergade og Kirkestrædet, til bolværket ved Højbro, hvor skovshovedkonerne sidder om formiddagen, og man kan vist ikke andet end billige dette da den idelige råben, skænden etc. hvortil 3 plejebørn hos kællingerne bidrager fuldkomment, virkelig er afskyeligt, især om aftenen. Da de imidlertid beholder pladsen, så formodes at de svarer en afgift, har altså forpagtet deres stader, og da er ethvert ønske i så henseende overflødigt. Imidlertid spørges: "er enhver mand ikke berettiget til at forlange sådan kvindes vræl hævet fra kl. 10 i det mindste?" - Man erindrer at sådan råben på hjørnerne er forbudt endog om dagen. Og vægteren indskærpede alvorligt at bortvise dem. For uden alvorlig trussel lader sådanne personer sig ikke kyse. Hvilket man dagligt har eksempler på.

(Politivennen nr. 554. Løverdagen den 12te August 1826, s. 521)

Uordener.

1. Man ser dagligt trappen som fører op til butikken på hjørnet af Højbro Plads og Læderstræde, fuldt besat med sjakrende mosaiter hvorved indgangen til butikken aldeles spærres. Sker sådant med husejerens tilladelse eller formår han ikke at holde sin trappe ryddelig?

3) Gadeposten i Wildersgade på Christianshavn svarer aldeles ikke til hensigten da den i længere tid ikke har givet vand, hvilket foruden at det i ildebrandstilfælde kan være meget farligt, medfører stor ulempe for gadens beboere, hos hvem man da indfinder sig for at det fornødne vand, hvorved posterne beskadiges, gangene og trapperne tilsøles med vand og vedkommende let under påskud af dette deres ærinde kan bese lejligheden og muligt føre sig denne deres kundskab til nytte på en for beboerne mindre ønskelig måde. 

(Politivennen nr. 501. Løverdagen den 6te August 1825, s. 9921-9922)

Fem Fingre i Suppen

Under dette navn findes her en kone som handler med frugt og bagværk og som mest har stade på Højbroplads mellem Østergade og Kirkestræde. Denne kone er næsten aldrig ædru og forårsager ved hendes fuldskab altid pøbelopløb på gaden.

Undertiden ser man at denne ærværdige matrone bliver båret i triumf på stige af vægterne. Og det mangler da ikke ved sådan højtidelig lejlighed på pøbelens og gadedrenges støjen og larm, der i forening med hendes uharmoniske skrål ofte forvolder mange familier skræk.

Indsenderen kan ikke indse at denne kones handel kan være så meget fordelagtig for hende, da drengene ofte tilintetgør en hel uges fortjeneste for hende. Og vil man dertil regne udgiften til de klare finkeldråber hvad bliver så af profitten?

"Denne kone er næsten aldrig ædru og forårsager ved hendes fuldskab altid pøbelopløb på gaden." (Højbroplads mellem Østergade og Kirkestræde er foran det store hus til højre med kobberkuplen. Eget foto, 2015)

Rigtig nok får hun undertiden når drengene vælter hendes kurve en meget udbredt handel. Men desto værre klager alle nu over handelens forfald, og fortjenesten ved sådan handelsudbredelse er indlysende.

Man tror det er tilrådeligt at skaffe denne kone en plads i et spindehus hvor hun kunne tilholdes at gøre gavn og der sjældnere lade hende nyde den for hende så kære og uundværlige kanariesekt. Det ville også forskåne publikum for de optrin hun forårsager ved hendes bestandige fuldskab.

(Politivennen nr. 438. Løverdagen den 22de Mai 1824, s. 7080-7082)

Søen paa Høibroplads.

I lang tid har dette torvs brolægning trængt til eftersyn. I regnvejr er det på nogle steder næsten umuligt at passere torvet uden at vade til over anklerne i vand. Søen er højest på hjørnet af torvet og Gammelstrand, på fortovet udenfor glashandeleren. Den der i mørke aftner skal passere dette strøg og ikke godt er forsynet med wienervandtæt fodtøj, kan være sikker på et koldt fodbad. I særdeleshed er fruentimmer og de der går med sko, mest at beklage. For vandet trænger ind i skoene. Man håber at den høje magistrat vil søge at sætte dæmning for denne sø ved at lade torvets brolægning hist og her istandsætte.

(Politivennen nr. 381. Løverdagen den 19de April 1823, s. 6169-6170).

Et utilladeligt Oplagssted for stinkende Sager

På Højbro Plads ved slamkisten i krogen ved den nybyggede sandkiste findes et utilladeligt svineri, dels af alle slags rådne fisk, dels endog menneskeskarn. Enhver kan let indse hvilken pestagtig stank dette forårsager. Den første uskik ville helt sikkert kunne forebygges ved et nøjere og strengere opsyn med fiskehandlerinderne. Den anden kunne afhjælpes ved at opdele privaten under Højbro således at kvindekønnet også fik sin del af den. Og denne afdeling burde aflukkes samt forsynes med en trappe på den anden side af broen.

Da der efter indsenderens skøn kun er et bestemt antal fiskerkoner, så kunne ligeså mange nøgler blive lavet som hver kone kunne få en af mod betaling af hvad det havde kostet af lave den. Afdelingen for hankønnet kunne måske godt blive stående fra morgen til aften. Men for alt i verden ikke fra aften til morgen. For denne åbenståen om natten giver anledning til adskillige uordener som nu begås der og som meget let lod sig forebygge når den vagthavende vægter havde nøglen og hver aften til rette tid sørgede for at låse døren, samt hver morgen åbne den når han forlod sin post. Kom en anden vægter på post her, burde han hente nøglen hos sin forgænger.

(Politivennen nr. 348. Løverdagen den 31de August 1822, s. 5639-5640).

"Ved den nybyggede sandkiste findes et utilladeligt svineri, dels af alle slags rådne fisk, dels endog menneskeskarn." (Højbroplads omkring 1806. Langberg: Fra torv til torv 1943).

Et Ønske.

På Højbro Plads omkring den derværende vandpost, står nogle afvisere som man inderligt ønsker snart måtte borttages. Det er ofte indtruffet at enkelte som i mørke aftner har passeret dette strøg, uvidende om at disse afvisere stod der, enten er faldet over dem, eller også har fået en slem rap ved at støde an på dem. Da brolægningsvæsnet i vore dage virkelig har opnået en så stor fuldkommenhed at man sjældent nu for før ser nogen afviser i de nyligt brolagte gader, håber man såfremt det er gørligt at allerede omtalte afviser på Højbro Plads også måtte tages bort.

(Politivennen nr. 305. Løverdagen den 3die November 1821, s. 4909).

Uordener.

1) Mad. Bertelsen på Højbro Plads nr. 39 ville uendelig forbinde de mange forbigående såvel som naboer ved at istandsætte den ved bombardementet lidt skade på hendes hus. Brokker nedfalder fra tid til anden, og fra sådan en højde kan endog et lille stykke sten eller kalk gøre stor skade. Man tænker sig det tilfælde at det faldt på et barns hoved. Man forlader sig på at en begæring opfyldes på det snarest der må stemme med ejerindens eget ønske, da hendes smukke sted nu ved dette bombesår er så særdeles skæmmet.

(Politivennen nr. 530, 25. juni 1808, s. 8518-8519)

Ønske paa Højbroplads.

(Efter indsendt).

 Afviserne ved Holmens og Højbro viser at vejen derimellem er bestemt for gående. Den ville være meget bekvem dertil såfremt ikke de utallige løse sten og murbrokker gjorde den til en sand pinebænk for fødderne. Alle til kontorerne, Børsen og Christianshavn hørende ville takke vedkommende om man skaffede den ordentlig planeret så at vandet får afløb, og de løse sten lagdes til en af siderne. Denne vej vil sandsynligvis vare mange år så at de gående kan rimeligvis gøre krav på sådan bekvemmelighed, ligesom også at oplysningen om aftenen bliver bedre da den nu er så slet som muligt.

(Politivennen nr. 496, 31. oktober 1807, s. 7983-7984)

Uordener.

1) I mandags den 19. d. kl. 6 om aftenen overfaldt nogle maskerede knægte en pige der vilde gå ind til bager Rasmussens på Højbro Plads. De slog hende med kæppe på hovedet og rendte derpå hvinende og grinende borg. Idet denne skr[]streg anmeldes, tjener det tillige nævnte maskerede knægte til alvorlig efterretning at man har i sinde at hilse på dem ved lejlighed uden maske.

(Politivennen. Hefte 27, Nr. 344, 24. november 1804, s. 5478)

Om Drengenes kanekørsel.

Da den lille uskyldige fornøjelse som den uformuende hidtil om vinteren har kunnet have ved at køre en lille tur for et par skilling på Kongens Nytorv, Højbro Plads og ved Toldboden, virkelig giver anledning til tyranni mod heste, til svineri for drenge og til frygt for de gående, så ønsker man at den uden at betages det publikum som nyder den, måtte skilles ved disse ubehagelige følger. Dette ville måske allerbedst ske ved at forbyde drenge at være kaneholdere og lade denne trafik som gren af hyrekuskenes næring, blot drives af dem på vilkår at de ikke betroede deres heste uden til en fornuftig karl der tillige måtte tilholde sine passagerer ikke som fulde og gale mennesker at huje i den vilde sky, en ting som forskrækker den svage fodgænger der har nok at bestille med at vogte sig for at falde.

H. Lassen.

Studiosus.

(Politivennen Hefte 23, Nr. 294, 10. december 1803, s. 4685-4686) 

Uordener.

1) Udenfor nr. 254 på Højbro Plads står en lille fjællehytte hvorfra sælges brændevin. Fra samme hytte ser man daglig udkastes af en natpotte stinkende urenligheder, så de forbipasserende ofte må vige for de ubehagelige dunster. Denne uorden ønskes afskaffet.

(Politivennen. Hefte 19. Nr. 236, 30. oktober 1802, s. 3776)

Et Ønske på Kultorvet

Man kunne ønske at de to slagterboder på kultorvet blev indrettet på samme måde som de nye slagterhuse på Højbroplads. (skønt de behøvede ikke at være så store). Samt at de, ligesom disse, i det mindste om søndagen måtte være væk fra øjesyn, der finder dem særdeles skæmmende for denne plads, som lidt efter lidt får smukkere bygninger.

Man spørger desuden disse slagtere, om de tror det er i overensstemmende med den sikkerhed i ildebrandstilfælde, som man i København har med højeste grund, at de for nogle dage siden begge har ladet deres hytter dække med sejldug og overtjære? Da det ikke er andre husejere tilladt at anfæste noget af træ på sin bygning , og at overtjære samme, så synes spørgsmålet begrundet.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 227, 28. august 1802, s. 3619-3620)

Hefte 18. Nr. 227, 28. august 1802, s. 3623-3628: Instruktion for politibetjentene i Nakskov

Hvorfor de borupske Lygter ikke brænde.

Til udgiveren.

Den beskedne måde hvorpå De behager at anmærke i Deres blad nr. 193 side 3087 at mine lygter ikke mere brænder, opfordrer mig til at tilkendegive årsagen:

Først i begyndelsen da lygterne tændes, blev af ondskab en aftenstid da oppasseren havde nedfiret den ene lygte for at slukke den, kastet en ikke så lille sten som surrede oppasseren og lygten uden at ramme forbi, derefter er den ene lygte to gange sønderslået ved at opkaste sten.

Dette tilfælde er forekommet mig som at denne nye måde at udhænge lygterne på, ikke har fundet det af mig tilsigtede gavn. For når det ofte indtraf at lygterne på sådan måde efterstræbtes, kunne de kastende sten lige så let ramme et forbigående menneske som lygten, og derved i stedet for at sikre vejen, på den ubehageligste måde gøre den usikker.

Carl Chr. Borup.

* * *

Udgiveren gør det ønske der vist tillige er mange fleres, at hr. Borup ikke ville ved den omtalte nedrige opførsel, lade sig hindre fra atter at tænde. Det blev vel heller ikke umuligt at lade gerningsmanden oppasse, ligesom den der blev grebet i sådan dåd, vel ikke kunne klage, når han uden hensyn blev indsat en måneds tid i forbedringshuset.

(Politivennen. Hefte 15. Nr. 195, 16. januar 1802, s. 3005-3007)

Redacteurens Anmærkning.

I Politivennen nr. 197, 30. januar 1802, s. 3151 meddeltes at lygterne nu igen var tændt til glæde for passerende på Højbro Plads og Højbro.

Uordener.

1) Omtrent kl. kvart over otte om aftenen til den 6 dennes blev det observeret at en lue brød frem under rendestensbrættet på hjørnet af Højbroplads og Stranden. Ved at undersøge tingen, blev det fundet at nogle skadefro mennesker havde nedlagt en mængde gamle klude og deri antændt ild, formodentlig i den hensigt at se rendestensbrættet afbrændt eller forårsage sammenløb.

2. Til advarsel for enhver der har ærinde eller noget at aftale med dem der bor i huset på Vesterbro hvor hr. Price viser sine kunster, tjener at de må være vel forsynede med gode prygle, da en arbejdskarl den 5. om formiddagen blev overfaldet af 3 store glubske løse hunde hvoraf den ene ganske forrev hans benklæder og de to andre for op  på ham. Han gjorde adskillige gange anskrig, men ingen kom ham til hjælp og med megen fare undløb han disse hunde. Han spurgte adskillige i huset hvem disse løse hunde tilhørte, men ingen vedkendte sig dem. Men da han gik fra hr. Price, så han at 2 karle var i færd med at binde den ene fast i gården og de to andre gik løse udenfor.

(Politivennen. Hefte 14. Nr. 181, 10 October 1801, s. 2894-2895)

Spørgsmaal paa Højbroplads.

Hvad kan være årsagen til at beboerne på Højbro Plads er tilsagte til at lade være fejet for deres huse om morgenen kl. 8, og det sammendyngende skarn først bliver afhentet om eftermiddagen, somme tider mellem 4 og 5? For størstedelen har den vedvarende kørsel igen adspredt skarnet, og følgelig kan pladsen om dagen aldrig findes ren. Kunne heri ikke gøres en forandring?

Carl Christ Borup.

(Politivennen 1800, Hæfte 10, nr. 130. 18 October 1800, s 2073)