1) Højbro Plads har næppe nogensinde været bestemt til grønttorv. Smågadernes afskaffelse var vel nærmest at skaffe friskere luft i denne, den tykkere del af staden og smukkere udsigt til og fra slottet. Øjemedet opnås imidlertid ikke da pladsen nu er en samlingsplads for alskens uhumskheder der selv i aftenstunden meget generer beboerne og dem som passerer pladsen, idet torvet om dagen er besat af alle mulige grønthandlere, sælgerkoner og lignende der om de ikke strikt efterlader sig urenlighed, så dog forlader pladsen i en tilstand at den gennemtrængt af hestenes urenlighed, af grøntsager og det vand hvormed urterne er befugtede, forårsager en uddampning der forstærkes ved solheden og vist nok er skadelig for sundheden
Da sådant formentlig ikke bør finde sted i staden i nærheden af kongeborgen og hvor der er så megen færdsel, og denne plads lige såvel som Kongens Nytorv bør være fri, henstilles til vedkommende at denne torvehandel flyttes til det egentlige grønttorv: Vandkunsten og til Hauser Plads som næppe rigtigt nu i 24 år henligger uden brolægning som en ørken.
(Politivennen nr. 810, Løverdagen den 9de Juli 1831, s. 491-492)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar