Når Knippelsbro har været oppe. (Efterskrift til Politivennen).

 

Betjenten passer paa indenfor Bommen.

Det har jo hidtil været en yndet Sport at søge at naa frem som den første paa Klapperne, nnar Knippelsbro har været oppe.

Det er naturligvis særlig Ungdommen, der har "maset paa", mindre af travl Iver end af Lyst til at faa det sidste "Bums" med, naar Armen var i Leje.

Det er jo imidlertid ingen ufarlig Sport, og adskillige Gange har man hørt om Børn, der er kommen til Skade ved at faa Arme eller Ben i Klemme, fordi de var gaaet frem til Brolejet.

Men nu har Politiet, som i Gaar omtalt, besluttet at skride ind mod de alt for ivrige, der ikke kan vente, til Afspærringen ophæves, og har posteret en Betjent indenfor Bommen med den Opgave at tage Affære overfor dem, der gaar over Stregen - eller rettere under Bommen.

Der var jo i Gaar adskillige, der gjorde det, men indenfor en vis Frist vil "Overtræderne" slippe med en Advarsel. Derefter indtræder "Bøde Tilstanden", og den skal nok lære Publikummerne. 

(Aftenbladet (København) 16. februar 1928).

Færgen fra Gammelholm til Knippelsbro. (Efterskrift til Politivennen)

Færgefarten mellem Gammelholm og Knippelsbro benyttes, som bekjendt, meget stærkt af Publikum, men desværre er Nedgangen til og Opgangen fra Baadene i den Grad livsfarlig, at det er et Under, at der endnu ikke er skeet nogen Ulykke især ved det søndre Brohoved med sønden Storm og stærk sønden Vande. Trappen er smal, steil og glat; det sidste Trin ofte ved Lavvande over en Alen høit, og der findes intet Faldereb at holde sig ved. Færgemanden har Nok at bestille med at holde Baaden, saa at han ikke kan hjælpe Passagererne, og styrter et Menneske udenbords, er han redningsløs fortabt, hvis han ikke kan svømme; thi Strømmen vil i et Nu rive ham ind under Broen. Dette Onde vil let kunne forhindres ved at anlægge et Landgangssted med Faldereb paa den nordre Side af Broen ligefor det søndre med en Nedgangstrappe med brede Trin, som ikke er for steil; thi der er Plads nok. Herved vil man opnaa, at Baadene med sønden Storm og sønden Vande ligge i Læ, saa at Passagererne med Sikkerhed og Lethed ville kunne stige i og fra Færgebaadene. Paa den søndre Side bør den livsfarlige Trappe gjøres bredere, og der bør anbringes et tilstrækkeligt Antal Faldereb. Ved disse Foranstaltninger vilde tillige opnaaes, at Overfarten kunde ske fra begge Landgangesteder, naar Vind og Strøm var dertil.    11-18.

(Dags-Telegraphen 4. november 1865)

Ifølge denne tegning af Vilh. Pacht: Knippelsbro fra Illustreret Tidende 482, 20. december 1868 og den medfølgende artikel skulle denne scene være en daglig foreteelse: Klapperne der rørte på sig, tilmed en gammel gnaven patriarkalsk hovmester.

Knippelsbro. (Efterskrift til Politivennen)

Om Knippelsbro have flere af Hovedstadens Beboere indgivet følgende Andragende :

Til Kjøbenhavns Communalbestyrelse.

Vi Undertegnede , Beboere af Kjøbenhavn og Christianshavn, tillade os at henlede den høitærede Communalbestyrelses Opmærksomhed paa Trangen til en hensigtsmæssig og forsvarlig Bro mellem Kjobenhavn og Christianshavn, istedetfor Knippelsbro. 

At den nuværende Knippelsbro, anlagt 1620 og senere nogle Gange ombygt, ikke fyldestgjør de Hovedfordringer, der maae stilles til den saavel paa de Kjørendes og Gaaendes som ogsaa paa Skibsfartens Vegne, bliver mere og mere føleligt. Den har altfor ringe Brede i Forhold til den stedfindende Færdsel; dens Aabning er for snæver til at større Skibe kunne bringes igjennem den; Broens ældre Underbygning af store nedsænkede Steenkister, som i Forbindelse med det senere Pæleværk indsnævrer det i og for sig smalle Farvand, forøger i høi Grad Strømmens Fart, hvorved Grunden udhules, ligesom ogsaa de jevnlige Standsninger i Færdselen, medens et Skib hales igjennem, blive saa meget langvarigere, til utilbørlig Tidsspilde for de Veifareude; tilmed har Broen saa ringe Styrke, at man, som de opslagne Placater indskjærpe, har maattet bestemme Vægten af de Vognlæs, der bør føres over den, til høist 9 Skpd., altsaa mindre end fuldt Læs, hvilket ikke alene fordyrer Transporten, men, naar Havnen er tillagt, kan volde de største Forlegenheder. Af disse væsentlige Mangler skulle vi tillade os særlig at fremhæve de tvende førstnævnte.

Ved den seneste Ombygning 1810 har Knippelsbro faaet en Brede af 24 Fod paa den faste Bro og af 13½ Fod paa Klapperne. Paa den faste Bro og af 13 ½ Fod paa Klapperne. Paa den faste Bro er 18 Fod af Breden indrømmet til Vognfærdsel, saa at to Vogne kunne kjøre jevnsides,  hvorimod der da kun er levnet 3 F. (tre Fod) paa hver Side til Fortoug for Fodgjængere; paa Klapperne er Breden saa indskrænket, at kun een Vogn kan kjøre over ad Gangen, og denne, medens den stopper Vognfærdselen fra den anden Side, ikke engang levner tilbørlig Plads for Fodgjængerne. At disse Dimensioner, navnlig for Overkjørselen; over Klapperne saavelsom for Fortougene paa hele Broen, ere aldeles utilstrækkelige for den Færdsel, der nu finder Sted, derom vil Enhver kunne overbevise sig ved egen Iagttagelse. Vi frygte ikke for i at blive modsagte af Nogen, der jevnlig færdes paa Broen, naar vi erklære, at Passagen, især for Fodgjængere er høist uhyggelig og ikke uden Fare; naar man desuagtet ei har havt Anledning til at behage sørgelige Ulykkestilfælde, da skyldes dette de Veifarendes Forsigtighed og gjensidige Omhu og deres Taalmodighed i hellere at finde sig i Tidsspilde og Standsninger for at undgaae de farlige Følger af at passere Broklapperne samtidig med den værste Vognfærdsel. Det er ogsaa af sig selv indlysende, at, om Broen endog kan have været nogenlunde tilstrækkelig, da den var ombygget i 1816, saa er Folkemængde, Handelsrøre og Fabrikvirksomhed tiltaget i en saa overordentlig Grad siden den Tid, at der nu hører langt Mere til at tilfredsstille Trangen. Den samme Anke over Mangel paa tilstrækkelig Brede gjælder i lige Grad Gaden langs Nybørs, navnlig for de Kjørendes Vedkommende, da denne smalle Gade tillige tjener til Handels-Kai, hvorved det ofte hændes, i den virksomme Deel af Aaret, at Vogntogene kjøre fast og foranledige langvarige Standsninger.

Hvad Broaabningen angaaer, har Løbet for Skibes Passage gjennem Broen en Brede af ikkun 32 Fod, hvorved mange af de større Seilskibe og alle Hjuldampskibe, med Undtagelse af de meget smaa, ere udelukkede. Denne Mangel udover et ikke ringe Tryk paa Handels- og Industrivirksomheden, der mere og mere henvises til at søge Plads Syd for Knippelsbro, ad Kalleboerne til, hvor Forholdene tilstede en saa at sige ubegrændset Udvidelse af Havnen. Og at Havnen trænger til Udvidelse, er føleligt nok; vi skulle kun henvise til den høie Priis paa Grunde nær Vandet og til den høie Leie, der maa betales for Oplagssteder til Varer. En Barriere, der dannes af en forældet, brøstfældig og fra alle Synspunkter forkastelig Bro, maa ikke stille sig imod en stor Handelsflaades frie Udvikling, og vedblive at beskatte Handel og Industri i længere Tid, end nødvendigt for at skaffe en tidssvarende Bro tilveie.

Disse store Mangler ved Knippelsbro maae være kjendte og vurderede af Euhver, der jevnlig passerer den. Man behøver blot nogle faa Gange at have betragtet de utaalmodige Skarer, der samles ved begge Sider, medens et stort Skib langsomt slæbes igiennem det snevre Løb, og som derefter i tæt Klynge og med en Vægt, mange Gange tungere end de tilladte 9 Skpd., trænge sig frem, naar Veien atter aabues for dem; - eller de lange Vogntog, der under saadanne Omstændigheder samles ikke sjeldent rækkende heelt igjennem de tilstødende Gader, hvoraf det ene maa vente taalmodigt, indtil ei alene Fodgængerne, men tillige hele det andet Vogntog er passeret; - eller at iagttage Hestenes Anstrengelser for at føre et tungt Læs over de steile Klapper, hvilket meget ofte kun iværksættes ved at medlidende Fodgængere laane Arme og Skuldre til Hjælp; - eller i glat Føre at see disse Ulemper forøgede i høi Grad, at see de jevnlig styrtende Heste og Fodgængernes beregnende Forsigtighed og Behændighed for at snoe sig uskadte forbi; - man behøver kun at betragte og overveie dette for at anerkjende, at en snarlig Tilveiebringelse af en ny Bro vilde være en uafviselig Nødvendighed i Handelens og Samfærdselens, ja i den simple Menneskeligheds Interesse, selv om den nuværende Bro var i en god Tilstand. Dette kan imidlertid ingenlunde siges at være Tilfældet, og vi ere overtydede om, ikke at gjøre os skyldige i Overdrivelse, naar vi antage, at Knippelsbro neppe vil kunne udholde Færdselen indtil en ny Bro kan være opført, dersom man ikke uopholdelig begynder Forberedelserne til et saadant Anlæg og driver det fremad med Kraft.

Idet vi saaledes andrage paa en ny Bro, i Bygningsmaade og Dimensioner svarende til Nutidens Krav, skulle vi tillade os at yttre vor Anskuelse om en saadan Broes Beliggenhed. Det er indlysende, at da Knippelsbro i over 200 Aar har dannet Hovedforbindetsen mellem Kjøbenhavn og Christianshavn, maae Forholdene efterhaanden have ordnet sig paa en saadan Maade, at enhver Afvigelse fra det nuværende Sted vil medføre Omkostninger for Tilvejebringelse af nye Adgange til Broen, foruden hvad selve Broen koster at bygge. Forsaavidt man af denne Grund maatte ansee det for rigtigst at bygge den nye Bro paa samme Sted, hvor den gamle ligger, da maa det bemærkes, at man i saa Fald ei vil kunne undgaae at udvide Børsgaden. Man maatte desuden i dette Tilfælde tilvejebringe en midlertidig Bro, som burde kunne befærdes ogsaa af Vogne, da det vilde være altfor besværligt og bekosteligt, dersom hele Vognfærdselen skulde føres over Langebro i den Tid af mindst to Aar, som Bygningen af en ny Bro vilde medtage; men en saadan midlertidig Bro, med de fornødne Adgange til den, vilde medføre betydelig Bekostning, som siden var spildt. Vi skulle hertil endnu føie, at Broens gamle Fundamenter, i Forbindelse med de dybe Indstjæringer, Strømmen har dannet i Grunden - med Vanddybder under Broen af 24 til 20 Fod, medens Dybden i nogen Afstand derfra kun er 18 Fod, - maae antages at lægge store Hindringer i Veien for Bygningen af en ny Bro paa delte Sted; den maatte i alt Fald grundlægges dybere, end Forholdene forøvrigt gjøre nødvendigt. Tilmed vilde Bygningen medtage længere Tid, idet man først maatte bygge den midlertidige Bro og dernæst rydde den gamle tilligemed dens Fundamenter, inden det egentlige Bygningsarbejde kunde tage sin Begyndelse. Vi antage saaledes. at der ere væsentlige Grunde, som fraraade at bygge Broen paa det nærværende Sted, og at Tanken derfor maa være henvendt enten paa en nordligere Beliggenhed, mellem Gammelholm og Christianshavn, eller paa et Sted tæt sonden for den nuværende Bro.

Hvad det førstnævnte Sted angaaer, da er det klart, at der ikke kunde være Tale om en Bro til Gammelholm, før dennes Fraflytning var besluttet og derefter skredet saa vidt frem, at de fornødne Gader kunde anlægges. Men vi kunne ikke tilraade at lade et Arbeide, hvis Iværksættelse vi ansee for paatrængende, vente efter Foranstaltninger, for hvis snarlige Udførelse man ei kan have nogensomhelst Sikkerhed. Hertil kommer, at uagtet en Bro fra Christianshavn til Gammelholm vel kunde erholde en meget beqvem Beliggenhed for Samfærdselen, saa vilde det dog ingenlunde være ønskeligt, at Hovedforbindelsen mellem de to Dele af Staden fandtes paa dette Sted. Det maa nemlig bemærkes, at Skibspassagen gjennem Broen vilde faae en betydelig Tilvæxt, fremfor hvad der passerer gjennem Knippelsbro, nemlig af de mangfoldige større og mindre Skibe - Finlapper, Provindsjagter osv. - der søge til Kanalen langs Børsen og Gammelstrand, hvorved Færdselen over en Bro paa dette Sted vilde blive afbrudt langt hyppigere end over en Bro Syd for Knippelsbro. Vi formene derfor, at man under de givne Forhold ei bør vælge at bygge en Bro fra Gammelholm, hvorimod en saadan mulig kan blive paatænkt i Fremtiden, hvis det findes fornødent at have to Broer.

Der bliver saaledes alene tilbage at vælge et Sted tæt sønden for den nuværende Bro, saaledes at Torvegaden og Brogaden vilde føre til den paa den christianshavnske Side. Mod Bygning af en Bro paa dette Sted kan alene indvendes, hvad der forresten i lige Grad vilde gjælde om en Ombyggelse af Knippelsbro, at det er det smalleste Sted i Havnen, altsaa det, hvor Strømmen er stærkest, og at Havnen her har en uheldig bøiet Form, saa at det vilde blive nødvendigt at foretage en Regulering af den, samtidig med Broens Anlæg. Men da dette vilde være en Forbedring ved Havnen i det Hele, som det ikke er usandsynligt, at man vilde foretage under alle Omstændigheder, see vi ikke deri nogen Hindring i at vælge dette Sted.

I Henhold til de foregaaende Betragtninger tillade vi os at rette den ærbødige og indstændige Opfordring til vor høitærede Communalbestyrelse, at den vilde foretage de fornødne skridt til snarlig at foranledige Bygningen af en ny, forsvarlig Bro imellem Kjøbenhavn og Christianshavn, som for Stadens Indvaanere og for dens Handel og Industri er en uafviselig Fornødenhed. Det er os indlysende, at et Foretagende, som det omhandlede, kræver mangehaande Forberedelser, deels af økonomisk og deels af teknisk Natur, inden der kan skrides til den egentlige Udførelse af Arbeidet. Den nærmere Fastsættelse af Broens Beliggenhed afhænger saaledes ikke alene af Grunden Beskaffenhed og Strømmens Retning, men der maa ogsaa tages Hensyn til, hvorledes de fornødne Adgange til Broen kunne erholdes beqvemmest og med mindst Bekostning. Maaden, hvorpaa Udgifterne blive at dække, kræver ligeledes særlige Overveielser, da disse Udgifter efter vor Formening ikke kunne paahvile Commnnen alene, men Staten bør bidrage i et passende Forhold, deels af Hensyn til Skibsfarten, deels paa Grund af at Broen danner Hovedforbindelsen mellem Amager eg Sjælland eg saaledes er af Vigtighed saavel for den almindelige Samfærdsel som i militair Henseende. Men skulle disse og andre derhen hørende Spørgsmaal forhandles umiddelbart af de forskjellige Autoriteter, som kunne komme i Betragtning, da frygte vi for, at Sagen derved skal blive draget meget langt ud. Vi have derfor tænkt os, at disse forberedende Arbeider hensigtsmæssigt maatte kunne lægges i Hænderne paa en dertil særlig valgt Bestyrelse, f. Ex af 3 Medlemmer; naar Valgene udgik deels fra Regjeringen, deels fra Communalbestyrelsen og deels fra Havneadministrationen, formene vi, at Sagen derved maatte kunne fremmes paa den Maade. der bedst svarer til dens Vanskeligheder og paatrængende Vigtighed. Vi nære det Haab. at den Dag ikke skal være fjern, da Knippelsbro kommer til at indtage den eneste Stilling , den endnu kan fyldestgjøre, nemlig som Interimsbro, medens der med Raskhed og Kraft arbeides paa den nye Bro.

Kjøbenhavn den 22. Januar 1857.

J. Adolph. 
Grosserer. 

E. A. Broberg
Grosserer.

E. Chr. Burmeister, 
Mechanicus.  

Hans A. Clausen
Agentm isl. Kjøbm.

E. Fenger
Dr. med. Prof.

Alfred Hage
Kjøbmand.

M. Hammerich
Prof. Skolebest.

Alfr. Hansen
Grosserer

H. B. Hansen
Etatsr. Bankdirekt.

L. Holm
Grosserer

H. Kayser
Tømmermester

R. E. Tuxen
Capt. i Søetaten.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5. marts 1857).

Hans Peter Hansen (1829-1899): Knippelsbro før ombygningen. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Knippelsbro. (Efterskrift til Politivennen)

Det tidligere omtalte af Handelshuset Jacob Holm & Søn udrustede store Hvalfangerskib har i disse Dage været ifærd med at lægge ud af Havnen, hvorved det imidlertid er stødt paa en uventet Forhindring, idet Aabningen mellem Knippelsbro var for snæver til at lade det passere igennem. Skibet, der er bygget i Finland, er vel tidligere gaaet igjennem Broen, men uden at være ladet og derfor flydende høiere end dets bredeste Deel, hvorimod det nu, ladet med de med Vand fyldte Tranfade, gaaer dybere. Man har derfor været nødsaget til at tage noget af Skibets Sideklædning, hvilket dog ikke videre vil opholde dets Afgang.

(Kjøbenhavnsposten, den 1. november 1843)

Ønske paa Knippelsbro.

Da man ofte ved Knippelsbro ser sig standset i lang tid når skibe skal igennem broen og enten på grund af strøm eller storm ikke kan slippe hurtigt igennem, var det meget ønskeligt at det blev pålagt bromanden at sørge for at der altid ombord på fartøjerne fandtes tilstrækkeligt mandskab ved spillet. For det er indlysende at et par menneskers kraft ikke kan være nok til at bevirke en hurtig gennemfart. Fra kvaserne må der jo altid kunne fås hjælpere, og på selve broen findes vel jævnligt personer der ville fortjene lidt ved sådan lejlighed. At 2 skibe går gennem broen på en gang er vel ikke heller så ganske i tingens orden.

(Politivennen nr. 834, Løverdagen den 24de December 1831, s. 885-886)

Stop Hullet.

Under Knippelsbro findes et hul på en af vandrenderne. Efter sigende må det ikke tilstoppes. Men urigtigt synes det at hullet skal vedblive på det sted hvor det nedrindende vand træffer dem der passerer under broen, og således yder et højst ubehageligt styrtebad. Indsenderen har set pramme og både der på grund af storm eller strøm ikke i kort tid formåede at slippe gennem broen, og når disse er ladede med fx salt eller lignende, måtte det vist være såre ønskeligt at vandet blev ledt ved en rende ind mellem broens bjælkefundamenter.

(Politivennen nr. 683, Løverdagen den 31te Januar 1829, s. 73-74)

Om Passagen over Knippelsbroe.

Hvor betydelig passagen til og fra Christianshavn over Knippelsbro er, kan man overbevise sig selv om når man ser den mængde mennesker der samler sig på begge sider af broen, mens passagen på grund af et skibs gennemsejling er stoppet. Men for den mængde der daglig passerer her, er der kun levnet en lille vej langs med det siddende fortorv hvor man må arbejde sig gennem sjovere, fiskerkoner og andre der bærer byrder. For så længe der ligger kulskibe og finlappere, er gaden besat med to rækker vogne hvoraf den ene holder langs med bolværket, og den anden langs med og tæt ind til fortorvet. Mødes to vogne, da er rummet mellem disse to rækker ikke så bredt at de kan komme hinanden forbi så at passagen stoppes, og ikke sjældent opstår der klammeri mellem kørekarlene, og når der nu endelig skal gøres plads til siden, går det ud over fodgængerne der skubbes, trykkes og stødes fra alle sider.

Denne hindring for passagen ville delvis kunne bortryddes når det blev pålagt den række af vogne som holder langs med fortorvet, at holde på den anden side af Børsen, og kun da køre frem når den kan  indtage sin fragt, og man tillige åbnede passagen bag om det schimmelmannske sukkerhus. Men da man mener at dette sidste ikke vil ske, såsom grundejerne der i nærheden har hævd på at holde vejen spærret, vil anmelderen fremsætte et forslag som han underkaster kyndigeres nøje bedømmelse.

Kanalen eller graven bag Børsen menes at være til lille eller ingen nytte. Man ser aldrig skibe i den, kun undertiden enkelte pramme eller tømmerflåder. Når derfor denne grav blev opfyldt og et bolværk opsat der hvor den nu begynder, så ville der blive en bekvem liggeplads for kulskibene, og vognfærdslen ville herved blive mere fordelt. Den plads graven nu indtager, kunne anvendes til et torv der i særdeleshed ville være Christianshavns indbyggere kærkomment da de nu har meget langt at gå for at få de fornødenheder et torv tilbyder.

Man kan ikke formode at de til kanalen stødende grundes ejere kunne have noget imod en sådan foranstaltning. For de indtægter de som bolværksejere har, er vist ikke tilstrækkelige til bolværkets vedligeholdelse, så at de vel enodog kunne ønske sig befriet for denne besiddelsesret. Men i modsat fald kunne de måske få en godtgørelse ved at få del i de stadepenge, pladsen som torv ville afgive.

(Politivennen No. 478, Løverdagen den 26de Februar 1825. Side 9503-9505)

Knippelsbro. Broen er oppe. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

En Bøn til den ærede Havne-Commission.

For ethvert tænkende og følsomt menneske er det et sørgeligt syn til tider at være øjenvidne til de mange, skadelige følger det kan have, at byens broer især den såkaldte Knippelsbro på ustadige årstider henligger således med sine jernskinner uden pånaglede lægter. Virkningen af disse frygtelige jernskinner har de stakkels heste ofte måttet prøve, der på trods af al anstrengelse og under de mest martrende pinsler og ubarmhjertige prygl må forsøge på at trække de sværeste og mest drægtige læs over nævnte bro. Hvilket dog aldrig vil lykkes dem især når der for nylig er faldet sne eller isslag. Lykkes det også undertiden enkelte af disse ulykkelige dyr efter al anvendt muskelkraft og en umenneskelig behandling at nå midten af broen, så får de gerne enten mørbankede knokler eller lønnen for udvist anspændelse er et par sønderknuste knæskaller på de ubevægelige jernskinner. 

Mest af alle må man beklage de heste som i vinterens kolde nætter må trække renovationsvognene over denne spejlglatte Knippelsbro. Og alt det som disse dyr må udholde ved denne langsomme overfart, lader sig ikke beskrive. For ikke at tale om den skrækkelige hujen og råben af kuskene der må holde i en lang række med disse stinkende vogne fordi de ikke kan komme af stedet før de er mandstærke nok til at trække vognen over broen, hvorved beboerne i nærheden altid forstyrres i deres nattero. 

Således er en vis kældermand i nærheden af ovennævnte bro flere gange blevet vækket af sin søvn om natten for at skaffe de ulykkelige sand og aske til at strø på broen. Det er vist nok manges ønske at høje vedkommende i fremtiden hævede denne byrdefulde overfart ved at nagle lægter på.

(Politivennen nr. 379. Løverdagen den 5te April 1823, s. 6138-6140).

Knippelsbro var vignet for Illustreret Tidende fra 1859 (her fra 9. oktober 1859). Her set fra Amagersiden mod København

Ønske paa Knippelsbroe.

To dagvægtere lønnes af Havnekommissionen for at holde orden på broen især ved broens ophejsning når skibe går igennem. En af disse vægtere skal daglig i mundering have post på broen, men det er sjældent tilfældet, for den vægter hvis tur det er at være til stede, ser man i almindelighed at være med til at vinde broen op, formodentlig for at tjene en del af de penge som ellers tilkommer daglejere. Som følge af det bliver uorden ikke forebygget, nemlig at vogne ofte kører ind i hinanden og at folk springer over broen inden den er samlet, eller de såkaldte klapper er lukkede hvorved ulykke og skade muligvis kan indtræffe som man før har haft eksempler på er sket. For den offentlige sikkerheds skyld håber man at vægterne bliver på deres post.

(Politivennen nr. 298. Løverdagen den 15de September 1821, s. 4792-4793).

Ønske paa Knippelsbro.

Det var at ønske at vægteren eller den mand der passer Lygten på Knippelsbro, ville eller kunne give dem der skulle passe broen et tegn eller signal når han ville nedlade lygten, da man ellers let kan komme i ulejlighed. Forleden aften kl. 10 kom anmelderen med flere kørende i en vogn med et par vælige heste, og var allerede oppe på skråningen af broen før han blev anråbt af vægteren der havde nedladt lygten, om at holde. Men nød og næppe fik han hestene til at rykke vognen tilbage, og han var altid i frygt for under hans holden at hestene som var meget muntre, skulle blive sky for et eller andet, hvilket let kunne have haft farlige følger på et sted som Knippelsbro. et varsko i tide ville forebygge al ulejlighed.

(Politivennen nr. 270. Løverdagen den 3die Marts 1821, s. 4356-4357).

Varsko paa Knippelsbro

Mandag den 6. november da en jagt halede igennem Knippelsbro, fik en gammel fattig kone sit ene ben efter al sandsynlighed brækket ved at gå over broen da folkene der under hr. Sonnes opsigt havde med broernes op- og nedladelse at bestille, slap kæderne før lemmene var tillukkede, og lod disse falde til midt under folkestimlen. Da broen spærring ved kæder synes at afværge al fare for fodgængere, eftersom disse ikke uden straf må betræde broen før kæderne nedlades, så kunne man måske ønske lidt mere agtpågivenhed og nøjagtighed i dette tilfælde.

(Politivennen No. 255, Løverdagen den 18de November 1820. Side 4119)

En Bemærkning ved Knippelsbroe.

Knippelsbro er både i henseende til dens struktur som også i betragtning af den korte tid hvori arbejdet blev fuldført, et herligt minde om den bygmesters - afgangne pælebukkemester Halkiers - duelighed og virksomhed. Dog har den den fejl at de jernskinner hvormed fløjene er beslået, sidder på steder så vidt fra hverandre så at kreaturer især heste, stor i fare for at få fødderne ned derimellem. Forleden dag var anmelderen vidne til at en særdeles god hest fik den ene fod ned imellem 2 af omtalte skinner, og da den med magt ville trække foden tilbage, gik skoen løs og hesten trådte sig da et par søm op i foden så at den endnu ikke er fuldkommen restitueret. Smeden som har den i kur, såvel som flere smede kan bevidne at sådant tilfælde ofte indtræffer på nævnte bro. Ved at gøre opmærksom herpå håber man at denne mangel ved broen afhjælpes om ikke straks, så dog når en eller anden reparation skal foretages.

(Politivennen nr. 234. Løverdagen den 24de Juni 1820, s. 3783-3784)

Ønske om Knippelsbroe.

Det var at ønske at passagen over Knippelsbro ikke blev stoppet om eftermiddagen da så mange mennesker på den tid må passere broen i deres forretninger. Dersom derimod broen blev åbnet til gennemgang for skibene om morgenen inden kl. 7 var det måske til mindre ulejlighed for dem som ville til eller fra Christianshavn da passagen indtil den tid ikke er betydelig. At man i både kan blive sat over, er meget godt, dog burde de militære såvel som de borgerlige artillerister der eksercerer om eftermiddagen på laboratoriet, fritages for at betale for overfarten.

(Politivennen nr. 28, Løverdagen den 13. juli 1816, s. 426-427)

Knippels Broes Forfald

Mens Langebro er under udbedring og ufremkommelig, er den eneste vej der nu haves Knippelsbro, som bortset fra for fodgængerne er skrøbelig og i en mådeligere tilstand end jeg nogensinde har set den. Klapperne er sunket ned på begge sider. Og når den ikke hjælpes ved en slags stivere under klapperne på hver side til stenbroen hvor hængslerne er, da frygter jeg at før eller senere vil der ske en ulykke. Formentlig har den taget megen skade ved de svære kanoner som er bragt derover nu i vinter. Og selv om der ikke mere bringes flere kanoner over, køres der dog stadig svære læs. Jeg ved endog med vished at der i forrige uge er blevet kørt flere læs på 3 til 4.000 pund, hvilket tilligemed heste, vogn og karl kan regnes mellem 6 og 7.000 pund. Altså en svær vægt for en skrøbelig bro.

Bojesen

(Politivennen nr. 515, 12. marts 1808, s. 8272-8273)

Redacteurens Anmærkning

Man var klar over Knippelsbros miserable tilstand. I 1810 frasagde en havnekommission sig ethvert ansvar for broen pga dens tilstand. I stedet valgte man den langt billigere løsning, en hovedreparation af Langebro i 1814 mens man arbejdede på en løsning for Knippelsbro. Denne var først færdig i 1816, altså 8 år efter artiklen i Politivennen.

Ønske paa Knippelsbro.

På Knippelsbro på venstre side fra byen af er jerngelænderet som vender til Christianshavn, således fraskilt at et menneske godt kan falde igennem. Vel er der en krog som kan påsættes, men da gelænderet er bøjet, så kan ingen uvedkommende uden hjælp presse det sammen så krogen kan nage til krampen på det andet gelænder som ved den skulle hænge sammen.

I øvrigt er denne bro på grund af dens åbne gelænder i mærke og stærk storm en især for fruentimmer, gamle folk etc. skræksom og farlig bro, og det var et ønske at for forebyggelse af ulykker som dog var mulig for børn, ja endog for ældre og lidt berusede især kunne hænde at på gelænderet adskillige tynde jerntværstænger blev anbragt, samt på midten hvor gelænderet skilles fra hinanden, udtænkt en slags mere sikkerhed, ved bekostning i det hele ikke kunne blive af stor betydning, imod det gode samme i henseende til beroligelse og sikkerhed for frygtsomme som i storm og mørke skal passere denne vej, ville føre med sig.

(Politivennen nr. 352, 18. januar 1805, s. 5594-5595)

Om Københavns Broer

Det har allerede stået flere gange i dette blad at selv om staden København fortjener en høj plads blandt Europas store stæder for sine smukke og velholdte borgerhuse, så er byen dårligt udstyret med offentlige bygninger. Dens kirker er, på nær et par tålelige, bygninger som næppe fortjener plads i den mest usle lille købstad. Men broerne er af alle offentlige bygninger i København de værste. Den har 1) ikke broer nok, og 2) bortset fra en ikke en eneste bro som er værd at se.

København har inden for sine volde kun 10 færdselsbroer. De 6 forbinder Slotsholmen med København og Christianshavn. To, nemlig Langebro og Bommens Bro er fæstningsværksbroer og altså kun delvis færdselsbroer. De to øvrige forbinder Christianshavns yderste og inderste dele.

De broer, som København savner - og det er synd og skam at den gør, er 1) en tværs over Nyhavns Kanal. 2) en fra Nyhavn over til Christianshavn. 3) en  bredere og altid åben bro i stedet for Langebro.

Broer som ikke uomgængeligt vil savnes, men som det dog ville være nyttigt at have, i en belejringstid måske endog til største frelse, er: 1) en bro fra Bremerholm over til Børsen. 2) endnu en bro til forbindelse af Christianshavn. 3) en fire gang så bred bro på det sted hvor nu  Knippelsbro er. 4) en bro fra byen over til Slotsholm omtrent hvor Knabrostræde ender.

Ingen af Københavns broer har den rette bredde. Ikke engang den såkaldte Marmorbro. De andre er alle anlagt da byen kun havde halvt så mange indbyggere, og deres senere ombygninger udkastede uden hensyn til nødvendigheden af en fri og uhindret samfærdsel er i en stor stad. Den fremmede som ser vores broer, trækker på skulderen, og ynkes over vores brobyggere.

(Politivennen. Hefte 24, Nr. 305, 25. februar 1804, s. 4856-4858)

Erklæring.

Hvad i Politivennen nr. 271 findes anført om Knippelsbro at samme nemlig ikke bør åbnes uden om morgenen meget tidlig og om aftenen efter et vist klokkeslæt, da beror sådant aldeles ikke på mig, men jeg retter mig efter den mig af høje foresatte give instruks. At nogen ellers i min tid er blevet forsinket fordi et eller andet er kommet i vildrede ved gennemhalingen, er en stor usandhed hvilket anmelderen skal stå mig til rette for. Tværtimod har jeg ved min nøjagtighed erhvervet mig i det mindste Christianshavns beboeres tilfredshed som ofte komplimenter mig for den hurtighed  skibene passerer. Når en rasende strøm af enten sydlig eller nordlig vand standser gennemfarten, da sker forsinkelse som dog så meget som muligt afkortes endog derved at skibet tilbageholdes, men en sådan naturårsag er dog vel ikke vildrede! Om et par færgebåde ellers lå rede for at overføre en doktor, jordemoder eller en patient, kunne vel ellers afhjælpe den mangel som synes grundet hos anmelderen. Men i så fald forudsættes ordentlige slæbesteder på begge sider. Betræffende i særdeleshed den på Christianshavn foreslåede arbejdsmand som ikke kunne få hurtigt som ønskeligt bragt på hospitalet fordi broen var oplukket, da er anførslen herom aldeles forkert. For det kan nok så meget bevises at broen en time før mandens ankomst og 2 timer efter var lukket, der desto værre ikke er sjældent i denne tid.

Dette har jeg fundet passende foreløbig at melde mine venner især til efterretning, og hvoraf tillige måtte skønnes anmelderens egentlige hensigt med hans ønske ved Knippelsbro.

Lorentzen
Kongl. bestaltet bromand.

* * *

Hr. Lorenzen skal få svar i næste nummer.

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 275, 30. juli 1803, s. 4379-4380)

Ønske ved Knippelsbro.

Det er nok så bekendt hvor ofte denne bros oplukning forhindrer en stor del af indbyggernes nødvendigste forretninger. I dette blad er før ført anke imod det. En doktor som skulle besøge sin patient, en jordemoder som der ventes på i dødelig angst, må her ofte forsømme de vigtigste minutter og den utilbagekaldelige lejlighed. Undertiden varer denne oplukning længe når et eller andet kommer i vildrede ved gennemhalingen af skibet. Jeg vil kun anføre et påfaldende eksempel på skaden ved denne forsinkelse. Det er bekendt at i forrige uge en meget brav arbejdsmand blev slået fordærvet i hovedet på et pakhus af en håndspag. Man skyndte sig at bære ham til hospitalet. Men just som han kom til Knippelsbro, blev denne trukket op og han måtte blive der til skuden kom igennem. Man vil spørge hvad derved kan gøres, for skibene bør jo dog også komme igennem. Dette tilstås, men man kunne her gøre som i Holland hvor intet skib kommer igennem en vindebro undtagen om morgenen meget tidlig og om natten efter et vist klokkeslæt.

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 271, 2. juli 1803, s. 4322-4323).

Redacteurens Anmærkning.

Bromanden besvarede artiklen i Politivennen, Nr. 275, 30. juli 1803, s. 4379-4380.

Bøn til Havnekommissionen eller andre Ansvarlige

Fra det sted mellem Knippelsbro og Langebro hvor det såkaldte Københavns vartegn for nogle år siden blev fjernet, ligger mod nordvest et langt rev eller grund, hvorpå små fartøjer, som ikke stikker dybt, alligevel ofte støder på grund til stort tab og tidsspilde, udover den deraf følgende bekostning.

Godt nok tror man ikke, at dette rev eller grund kan fjernes. Men man kunne ønske at farvande med rev eller grunde som ikke engang små fartøjer kunne sejle over, blev afmærket med et vartegn og endelig bekendtgjort for rette vedkommende, især for skippere, som har ærinde der. For nyligt stod et skib på revet eller grunden med last til Færøerne, af nogle fyrretyve læsters drægtighed. Det var dog så heldigt med megen møje og vandets stigning efter ½ dags forsinkelse at sejle flot.

Ligeledes kunne man ønske at graven som løber mellem det nye og gamle bryghus, måtte blive opmudret, især på begge sider lige op til broen. En del skibe ligger i denne grav, både for at udlosse og indlade. Men der sker som oftest det ved lavvande at skibene hverken kan komme ud eller ind, og således lider undertiden betydeligt ophold, som var at undgå, når graven måtte blive fornøden opmudret, da den i øvrigt er dyb nok til at der endog kan ligge store skibe.

(Politivennen Hefte 21. Nr. 261, 24. april 1803, s. 4153-4155)

Uordener.

Under Knippelsbro er et lokum som for mange arbejdende mennesker der ikke kan komme hjem når de vil, er højst uundværligt. Men det er i en sådan tilstand at de fleste hellere sætter sig på gaden for folks øjne. Man ønsker flere offentlige vandhuse, og de få vi har, bedre istandholdte.

(Politivennen. Hefte 19. Nr. 250, 5. Februar 1803, s. 3996)