Om Knippelsbro have flere af Hovedstadens Beboere indgivet følgende Andragende :
Til Kjøbenhavns Communalbestyrelse.
Vi Undertegnede , Beboere af Kjøbenhavn og Christianshavn, tillade os at henlede den høitærede Communalbestyrelses Opmærksomhed paa Trangen til en hensigtsmæssig og forsvarlig Bro mellem Kjobenhavn og Christianshavn, istedetfor Knippelsbro.
At den nuværende Knippelsbro, anlagt 1620 og senere nogle Gange ombygt, ikke fyldestgjør de Hovedfordringer, der maae stilles til den saavel paa de Kjørendes og Gaaendes som ogsaa paa Skibsfartens Vegne, bliver mere og mere føleligt. Den har altfor ringe Brede i Forhold til den stedfindende Færdsel; dens Aabning er for snæver til at større Skibe kunne bringes igjennem den; Broens ældre Underbygning af store nedsænkede Steenkister, som i Forbindelse med det senere Pæleværk indsnævrer det i og for sig smalle Farvand, forøger i høi Grad Strømmens Fart, hvorved Grunden udhules, ligesom ogsaa de jevnlige Standsninger i Færdselen, medens et Skib hales igjennem, blive saa meget langvarigere, til utilbørlig Tidsspilde for de Veifareude; tilmed har Broen saa ringe Styrke, at man, som de opslagne Placater indskjærpe, har maattet bestemme Vægten af de Vognlæs, der bør føres over den, til høist 9 Skpd., altsaa mindre end fuldt Læs, hvilket ikke alene fordyrer Transporten, men, naar Havnen er tillagt, kan volde de største Forlegenheder. Af disse væsentlige Mangler skulle vi tillade os særlig at fremhæve de tvende førstnævnte.
Ved den seneste Ombygning 1810 har Knippelsbro faaet en Brede af 24 Fod paa den faste Bro og af 13½ Fod paa Klapperne. Paa den faste Bro og af 13 ½ Fod paa Klapperne. Paa den faste Bro er 18 Fod af Breden indrømmet til Vognfærdsel, saa at to Vogne kunne kjøre jevnsides, hvorimod der da kun er levnet 3 F. (tre Fod) paa hver Side til Fortoug for Fodgjængere; paa Klapperne er Breden saa indskrænket, at kun een Vogn kan kjøre over ad Gangen, og denne, medens den stopper Vognfærdselen fra den anden Side, ikke engang levner tilbørlig Plads for Fodgjængerne. At disse Dimensioner, navnlig for Overkjørselen; over Klapperne saavelsom for Fortougene paa hele Broen, ere aldeles utilstrækkelige for den Færdsel, der nu finder Sted, derom vil Enhver kunne overbevise sig ved egen Iagttagelse. Vi frygte ikke for i at blive modsagte af Nogen, der jevnlig færdes paa Broen, naar vi erklære, at Passagen, især for Fodgjængere er høist uhyggelig og ikke uden Fare; naar man desuagtet ei har havt Anledning til at behage sørgelige Ulykkestilfælde, da skyldes dette de Veifarendes Forsigtighed og gjensidige Omhu og deres Taalmodighed i hellere at finde sig i Tidsspilde og Standsninger for at undgaae de farlige Følger af at passere Broklapperne samtidig med den værste Vognfærdsel. Det er ogsaa af sig selv indlysende, at, om Broen endog kan have været nogenlunde tilstrækkelig, da den var ombygget i 1816, saa er Folkemængde, Handelsrøre og Fabrikvirksomhed tiltaget i en saa overordentlig Grad siden den Tid, at der nu hører langt Mere til at tilfredsstille Trangen. Den samme Anke over Mangel paa tilstrækkelig Brede gjælder i lige Grad Gaden langs Nybørs, navnlig for de Kjørendes Vedkommende, da denne smalle Gade tillige tjener til Handels-Kai, hvorved det ofte hændes, i den virksomme Deel af Aaret, at Vogntogene kjøre fast og foranledige langvarige Standsninger.
Hvad Broaabningen angaaer, har Løbet for Skibes Passage gjennem Broen en Brede af ikkun 32 Fod, hvorved mange af de større Seilskibe og alle Hjuldampskibe, med Undtagelse af de meget smaa, ere udelukkede. Denne Mangel udover et ikke ringe Tryk paa Handels- og Industrivirksomheden, der mere og mere henvises til at søge Plads Syd for Knippelsbro, ad Kalleboerne til, hvor Forholdene tilstede en saa at sige ubegrændset Udvidelse af Havnen. Og at Havnen trænger til Udvidelse, er føleligt nok; vi skulle kun henvise til den høie Priis paa Grunde nær Vandet og til den høie Leie, der maa betales for Oplagssteder til Varer. En Barriere, der dannes af en forældet, brøstfældig og fra alle Synspunkter forkastelig Bro, maa ikke stille sig imod en stor Handelsflaades frie Udvikling, og vedblive at beskatte Handel og Industri i længere Tid, end nødvendigt for at skaffe en tidssvarende Bro tilveie.
Disse store Mangler ved Knippelsbro maae være kjendte og vurderede af Euhver, der jevnlig passerer den. Man behøver blot nogle faa Gange at have betragtet de utaalmodige Skarer, der samles ved begge Sider, medens et stort Skib langsomt slæbes igiennem det snevre Løb, og som derefter i tæt Klynge og med en Vægt, mange Gange tungere end de tilladte 9 Skpd., trænge sig frem, naar Veien atter aabues for dem; - eller de lange Vogntog, der under saadanne Omstændigheder samles ikke sjeldent rækkende heelt igjennem de tilstødende Gader, hvoraf det ene maa vente taalmodigt, indtil ei alene Fodgængerne, men tillige hele det andet Vogntog er passeret; - eller at iagttage Hestenes Anstrengelser for at føre et tungt Læs over de steile Klapper, hvilket meget ofte kun iværksættes ved at medlidende Fodgængere laane Arme og Skuldre til Hjælp; - eller i glat Føre at see disse Ulemper forøgede i høi Grad, at see de jevnlig styrtende Heste og Fodgængernes beregnende Forsigtighed og Behændighed for at snoe sig uskadte forbi; - man behøver kun at betragte og overveie dette for at anerkjende, at en snarlig Tilveiebringelse af en ny Bro vilde være en uafviselig Nødvendighed i Handelens og Samfærdselens, ja i den simple Menneskeligheds Interesse, selv om den nuværende Bro var i en god Tilstand. Dette kan imidlertid ingenlunde siges at være Tilfældet, og vi ere overtydede om, ikke at gjøre os skyldige i Overdrivelse, naar vi antage, at Knippelsbro neppe vil kunne udholde Færdselen indtil en ny Bro kan være opført, dersom man ikke uopholdelig begynder Forberedelserne til et saadant Anlæg og driver det fremad med Kraft.
Idet vi saaledes andrage paa en ny Bro, i Bygningsmaade og Dimensioner svarende til Nutidens Krav, skulle vi tillade os at yttre vor Anskuelse om en saadan Broes Beliggenhed. Det er indlysende, at da Knippelsbro i over 200 Aar har dannet Hovedforbindetsen mellem Kjøbenhavn og Christianshavn, maae Forholdene efterhaanden have ordnet sig paa en saadan Maade, at enhver Afvigelse fra det nuværende Sted vil medføre Omkostninger for Tilvejebringelse af nye Adgange til Broen, foruden hvad selve Broen koster at bygge. Forsaavidt man af denne Grund maatte ansee det for rigtigst at bygge den nye Bro paa samme Sted, hvor den gamle ligger, da maa det bemærkes, at man i saa Fald ei vil kunne undgaae at udvide Børsgaden. Man maatte desuden i dette Tilfælde tilvejebringe en midlertidig Bro, som burde kunne befærdes ogsaa af Vogne, da det vilde være altfor besværligt og bekosteligt, dersom hele Vognfærdselen skulde føres over Langebro i den Tid af mindst to Aar, som Bygningen af en ny Bro vilde medtage; men en saadan midlertidig Bro, med de fornødne Adgange til den, vilde medføre betydelig Bekostning, som siden var spildt. Vi skulle hertil endnu føie, at Broens gamle Fundamenter, i Forbindelse med de dybe Indstjæringer, Strømmen har dannet i Grunden - med Vanddybder under Broen af 24 til 20 Fod, medens Dybden i nogen Afstand derfra kun er 18 Fod, - maae antages at lægge store Hindringer i Veien for Bygningen af en ny Bro paa delte Sted; den maatte i alt Fald grundlægges dybere, end Forholdene forøvrigt gjøre nødvendigt. Tilmed vilde Bygningen medtage længere Tid, idet man først maatte bygge den midlertidige Bro og dernæst rydde den gamle tilligemed dens Fundamenter, inden det egentlige Bygningsarbejde kunde tage sin Begyndelse. Vi antage saaledes. at der ere væsentlige Grunde, som fraraade at bygge Broen paa det nærværende Sted, og at Tanken derfor maa være henvendt enten paa en nordligere Beliggenhed, mellem Gammelholm og Christianshavn, eller paa et Sted tæt sonden for den nuværende Bro.
Hvad det førstnævnte Sted angaaer, da er det klart, at der ikke kunde være Tale om en Bro til Gammelholm, før dennes Fraflytning var besluttet og derefter skredet saa vidt frem, at de fornødne Gader kunde anlægges. Men vi kunne ikke tilraade at lade et Arbeide, hvis Iværksættelse vi ansee for paatrængende, vente efter Foranstaltninger, for hvis snarlige Udførelse man ei kan have nogensomhelst Sikkerhed. Hertil kommer, at uagtet en Bro fra Christianshavn til Gammelholm vel kunde erholde en meget beqvem Beliggenhed for Samfærdselen, saa vilde det dog ingenlunde være ønskeligt, at Hovedforbindelsen mellem de to Dele af Staden fandtes paa dette Sted. Det maa nemlig bemærkes, at Skibspassagen gjennem Broen vilde faae en betydelig Tilvæxt, fremfor hvad der passerer gjennem Knippelsbro, nemlig af de mangfoldige større og mindre Skibe - Finlapper, Provindsjagter osv. - der søge til Kanalen langs Børsen og Gammelstrand, hvorved Færdselen over en Bro paa dette Sted vilde blive afbrudt langt hyppigere end over en Bro Syd for Knippelsbro. Vi formene derfor, at man under de givne Forhold ei bør vælge at bygge en Bro fra Gammelholm, hvorimod en saadan mulig kan blive paatænkt i Fremtiden, hvis det findes fornødent at have to Broer.
Der bliver saaledes alene tilbage at vælge et Sted tæt sønden for den nuværende Bro, saaledes at Torvegaden og Brogaden vilde føre til den paa den christianshavnske Side. Mod Bygning af en Bro paa dette Sted kan alene indvendes, hvad der forresten i lige Grad vilde gjælde om en Ombyggelse af Knippelsbro, at det er det smalleste Sted i Havnen, altsaa det, hvor Strømmen er stærkest, og at Havnen her har en uheldig bøiet Form, saa at det vilde blive nødvendigt at foretage en Regulering af den, samtidig med Broens Anlæg. Men da dette vilde være en Forbedring ved Havnen i det Hele, som det ikke er usandsynligt, at man vilde foretage under alle Omstændigheder, see vi ikke deri nogen Hindring i at vælge dette Sted.
I Henhold til de foregaaende Betragtninger tillade vi os at rette den ærbødige og indstændige Opfordring til vor høitærede Communalbestyrelse, at den vilde foretage de fornødne skridt til snarlig at foranledige Bygningen af en ny, forsvarlig Bro imellem Kjøbenhavn og Christianshavn, som for Stadens Indvaanere og for dens Handel og Industri er en uafviselig Fornødenhed. Det er os indlysende, at et Foretagende, som det omhandlede, kræver mangehaande Forberedelser, deels af økonomisk og deels af teknisk Natur, inden der kan skrides til den egentlige Udførelse af Arbeidet. Den nærmere Fastsættelse af Broens Beliggenhed afhænger saaledes ikke alene af Grunden Beskaffenhed og Strømmens Retning, men der maa ogsaa tages Hensyn til, hvorledes de fornødne Adgange til Broen kunne erholdes beqvemmest og med mindst Bekostning. Maaden, hvorpaa Udgifterne blive at dække, kræver ligeledes særlige Overveielser, da disse Udgifter efter vor Formening ikke kunne paahvile Commnnen alene, men Staten bør bidrage i et passende Forhold, deels af Hensyn til Skibsfarten, deels paa Grund af at Broen danner Hovedforbindelsen mellem Amager eg Sjælland eg saaledes er af Vigtighed saavel for den almindelige Samfærdsel som i militair Henseende. Men skulle disse og andre derhen hørende Spørgsmaal forhandles umiddelbart af de forskjellige Autoriteter, som kunne komme i Betragtning, da frygte vi for, at Sagen derved skal blive draget meget langt ud. Vi have derfor tænkt os, at disse forberedende Arbeider hensigtsmæssigt maatte kunne lægges i Hænderne paa en dertil særlig valgt Bestyrelse, f. Ex af 3 Medlemmer; naar Valgene udgik deels fra Regjeringen, deels fra Communalbestyrelsen og deels fra Havneadministrationen, formene vi, at Sagen derved maatte kunne fremmes paa den Maade. der bedst svarer til dens Vanskeligheder og paatrængende Vigtighed. Vi nære det Haab. at den Dag ikke skal være fjern, da Knippelsbro kommer til at indtage den eneste Stilling , den endnu kan fyldestgjøre, nemlig som Interimsbro, medens der med Raskhed og Kraft arbeides paa den nye Bro.
Kjøbenhavn den 22. Januar 1857.
J. Adolph.
Grosserer.
E. A. Broberg
Grosserer.
E. Chr. Burmeister,
Mechanicus.
Hans A. Clausen
Agentm isl. Kjøbm.
E. Fenger
Dr. med. Prof.
Alfred Hage
Kjøbmand.
M. Hammerich
Prof. Skolebest.
Alfr. Hansen
Grosserer
H. B. Hansen
Etatsr. Bankdirekt.
L. Holm
Grosserer
H. Kayser
Tømmermester
R. E. Tuxen
Capt. i Søetaten.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5. marts 1857).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar