Viser opslag med etiketten Husum (Slesvig). Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Husum (Slesvig). Vis alle opslag

14 december 2021

Flensburg. Haderslev. 7de og 8de Juni. (Efterskrift til Politivennen)

Tilstanden i Slesvig. (Bl. Td. ) De Efterretninger, som nu fra Konferencen ere naaede over til Hertugdømmet Slesvig, have fremkaldt i en betydelig Forskrækkelse blandt Tydskerne og rystet Troen baade paa SIesvig-Holsteens endelige Seir og Prætendentens brillante Udsigter. "Flb. Tagebl.", som nærmest repræsenterer Agitationspartiets Stemning i Flensborg, er i høi Grad nedslaaet; den udtaler, at det maa løbe hver ærlig Slesvigholstener iiskoldt ned ad Ryggen ved Tanken om, at den foreslaaede Deling af Slesvig kunde blive til Virkelighed. Samtidig trøster den dog sine Læsere med, at Linien i hvert Fald vil komme til at gaae nordfor Flensborg; skulde virkelig en Deel af Nordslesvig frastilles, saa er det Befolkningens egen Skyld, eftersom den har ladet det mangle paa den fornødne Iver i slesvigholsteenste Demonstrationer, skjøndt den maaskee endnu kan frelses ved forøget Rørighed! I en vidtløftig Artikel, baseret paa det gamle uefterrettelige "Statsb. Magasin", søger det dernæst at oplyse sine Læsere om, at Flensborg Byes Handel og Skibsfart har lidt uendelige Tab ved Forbindelsen med Danmark, og at en ny Toldgrændse tæt nord eller syd for Flensborg vilde give den stakkels By Naadestødet. Hvad Flensborg har tabt, det har Kjøbenhavn draget til sig. Det danske Flags Renomme paa Verdenshavene og i Handelsverdenen er egenlig kun en Overtro, thi det er de solide og udmærkede slesvigholsteenske Søfolk og Rhedere, der have forskaffet det danske Flag en saadan Anseelse. Ved en Fraskillelse fra Danmark vil de Flensborgske Rhederes Dristighed snart skaffe sig Anerkjendelse. Flensborg skal ogsaa tage sig iagt for at drages ind i Danmarks forestaaende Statsbankerot. Ved slige Enfoldigheder søger man at paavirke Flensborgernes bekjendte Sands for de materielle Interesser.

Om Stemningen i Flensborg skriver en Korrespondent til "N. Allg. Ztg" Følgende: "Den tydsksindede Befolkning her er ved den ny fremsatte Delingsplan bragt i den yderste Bestyrtelse. Man nærer de allereventyrligste Tanker om denne Deling; Nogle mene, at Flensborg bliver inkorporeret i Danmark, Andre troe, at Linien vil gaae midt igjennem Byen, og de beregne allerede, om deres Huus vil komme til at ligge paa tydsk eller dansk Territorium. I Virkeligheden vilde en saadan Deling her i Flensborg fremkalde megen Elendighed, thi en betydelig Deel af Borgerne har viist sig ivrig tydsksindet og er derved kompromitteret i de Danskes Øine; i Betragtning af den almeenbekjendte "danske Hævngjerrighed' kan man da ikke give dem noget bedre Raad end tage deres Vandringsstav i Haanden og drage sydefter.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 7. juni 1864)


Tysk artikel om valget i Flensborg, originalen følger oversættelsen

Flensborg, 3. juni. I går og i dag blev nyvalget for de 24 borgerdeputerede holdt med den livligste deltagelse, ikke blot af de stemmeberettigede borgere, men af ​​hele byen, og den tyske befolkning, efter "H.N." vandt en stille, værdig sejr. På valgets første dag havde danskerne i det nordlige Sankt Marie sogn, hvor 249 af de 284 stemmeberettigede deltog i valget, især på broen og i de små sidegader, vundet markante fordele, som de ofte ynder at tilskrive deres energiske og systematiske agitation; men valgets anden dag, da Sankt Nicolai og Sankt Johannis sogne skulle stemme, fratog fuldstændig det danske parti sejren og leverede det utvetydige bevis på at Flensborg i flertallet er en tysk by. Der blev afgivet omkring 650 stemmer, og 13 tyskere, 8 danskere og 3 blev valgt uden særlig politisk tilknytning, men respekteret for deres fremragende borgerlige position. Havde det tyske parti udøvet sine kræfter bedre på valgets første dag, ville det utvivlsomt have haft bedre resultater at prale af, og heraf kan det lære en lektie for fremtiden. - Ifølge en anden korrespondance fra "H. N." De valgtes holdning er som følger: 13 siges at være deciderede tysksindede, to har formentlig slet ingen særlig politisk retning, 9 anses for mere eller mindre deciderede tilhængere af den afdøde helstat.

Flensburg, den 3. Juni. Gestern und heute sind unter der lebhaftesten Betheilung nicht allein der wahlberechtigten Bürger, sondern der ganzen Stadt, die Neuwahlen der 24 Deputirten Bürger abgehalten worden, und die Deutsche Bevölkerung hat nach den "H. N." einen ruhigen, würdigen Sieg errungen. Am ersten Wahltage hatten die Dänen im nördlichen St. Marien-Kirchspiel, wo von 284 Stimmberechtigten 249 sich an der Wahl-betheiligten, namentlich an der Brücke und in den kleinen Nebenstrassen, namhafte Vortheile errungen, was sie ihrer energischen und planmässigen Agitation vielfach zuzuschreiben haben mögen; der zweite Wahltag aber, wo die Kirchspiele St. Nicolai und St. Johannis zu wählen hatten, entriss der Dänischen Partei völlig den Sieg, und lieferte den unzweideutigen Beweis, das Flensburg in seiner Majorität eine Deutsche Stadt ist. Es wurden ca. 650 Stimmen abgegeben und gewählt 13 Deutsche, 8 Dänen und 3 ohne bestimmte polititische Färbung, aber angesehen durch ihre hervorragende bürgerliche Stellung. Hätte die Deutsche Partei am ersten Wahltage besser ihre Kräfte angespannt, würde sie sich unzweifelhaft eines noch bessern Erfolges zu rühmen gehabt haben, und hieraus mag sie eine Lehre für die Zukunft enthenmen. - Nach einer andern Correspondenz der "H. N." ist die Haltung der Gewählten folgende: 13 werden als entschieden Deutsch gesinnt bezeichnet, zwei haben wohl überhaupt keine bestimmte poitische Richtung, 9 gelten als mehr oder weniger entschiedene Anhänger des verstorbenen Gesammtstaates.

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 7. juni 1864)

Schultz Hansen: Danskheden i Sydslesvig anfører (s. 144) at selv om der  var en ikke ubetydelig, frivillig tilslutning til den frie danske menighed og dennes borgerskole (omkring en sjettedel af befolkningen), så var tilslutningen nærmest ubetydelig blandt flensborgere, sydslesvigere, holstenere og tyskere. At man forsøgte at fremme det danske sprogs stilling i administrationen, havde nærmest modsat effekt, også blandt de tysktalende der egentlig var sympatisk indstillet overfor helstaten og kongen.


For den danske praksis med at bruge de officielle poster i Hertugdømmet Slesvig til især at tilgodese danskernes behov, giver forholdet mellem samme og de ansatte fra hertugdømmerne det mest slående vidnesbyrd. 18 danskere og 7 fra hertugdømmerne arbejdede i ministeriets kontor, 9 danskere, 4 fra hertugdømmerne arbejdede i appelretten, blandt de øvrige civile embedsmænd 53 danskere og 33 fra hertugdømmerne, gejstlige 130 danskere, 121 fra hertugdømmer, lærere 42 danskere, 14 fra hertugdømmerne, toldere 106 danskere, 64 fra hertugdømmerne. I det ydres fælles anliggender, finanserne, krigen og flåden er næsten kun danskere beskæftiget og ligeledes består officerskorpset for landhæren og flåden næsten udelukkende af danskere. Understaben i rets- og politimyndighederne er næsten udelukkende valgt blandt de danske underofficerer.

Für das Dänische Verfahren, die Beamtenstellen im Herzogthume Schleswig besonders zur Versorgung der Dänen zu benutzen, liefert das Verhältnis derselben zu den Angestellten aus den Herzogthümern den schlagendsten Beweis. im Bureau des Ministeirums fungierten 18 Dänen und 7 aud den Herzogthümern, bei'm Appellationsgerichte 9 Dänen, 4 aus den Herzogthümern, under den andern Civilbeamten 53 Dänen und 33 aus den Herzogthümern, Geistliche 130 Dänen, 121 aus den Herzogthümern, Lehrer 42 Dänen, 14 aus den Herzogthümern, Zollbeamte 106 Dänen, 64 aus den Herzogthümern. In den gemeinschaftlichen Angelegenheiten für das Aeussere, die Finanzen, den Kreig und die Marine sind fast nur Dänen angestellt und eben so besteht das Officiercorps des Landheeres und der Merine fast ausschliesslich aus Dänen. Das Unterpersonal der Gerichts- og Polizeibehörden wird fast nur aus dem Dänischen Unterofficierstand gewählt.

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 7. juni 1864)


Oversættelse af tysk notits, se original under oversættelsen:

I Husum genetablerede civilkommissærerne Husum Gymnasium, som den danske regering tidligere havde omdannet til en højere borgerskole, og udnævnte hr. Gideonsen til dens rektor. Hertugdømmet har nu igen fire gymnasier: Slesvig, Flensborg, Husum og Haderslev.

In Husum haben die Civilkommissäre das von der dänischen Regierung früher in eine höhere Bürgerschule verwandelte Husumer Gymnasium wiederhergestellt, und zum Rector desselben Hrn. Gideonsen berufen. Das Herzogthum hat so wieder vier Gymnasien: Schleswig, Flensburg, Husum und Hadersleben.

(Bamberger Zeitung 8. juni 1864)


Hans Peter Hansen: Markedsscene i Horsens under våbenhvilen. Fra: To hundrede træsnit.

09 december 2021

Slesvig. 11te til 13de April 1864. (Efterskrift til Politivennen)

En Notits fra Slesvig. (Dtgr) Den 24de Maris fejredes en stor Fest i Husum i Anledning af "die grosse Erhebung". Forræderen, Provst Caspers, besteeg Prædikestolen og erindrede i en "ergreifende Rede" om Dagens Betydning, dog ei som Skjærtorsdag, men i politisk Henseende. Derpaa valfartede man hen til Kirkegaarden for at bekrandse en Grav, hvori endeel slesvig-holsteenske Soldater fra forrige Oprør vare begravne. Ogsaa her holdt Provst Caspers "eine schwungvolle Rede" til Befolkningen, som han opmuntrede til at offre Liv og Blod for den hellige slesvig-holsteenske Sag. At Husene vare smykkede med oprørske Faner, er en Selvfølge. Af Embedsmændene havde imidlertid ikkun Provst Caspers, Lærer Kühlbrandt og Justitsraadinde Malling - om efter Mandens Befaling, vides ikke - stukket den slesvig-holsteenske Fane ud. Betegnende for Situationen er det, at denne Dame, en Kjøbenhavnerinde af Fødsel, gjentagne Gange har yttret til Wühlerne, "at hun ei kunde begribe, hvorfor man havde slaaet Vinduerne ind hos hendes Mand, da han jo var en Holstener og ved Proklamationen af 26de Marts 1848 tilstrækkelig havde godtgjort, at han var en fuldblods Slesvigholstener. Disse Udtalelser af bemeldte Frue svare aldeles til Hr Mallings egen Betegnelse af sig selv som "ein Halber", men sørgeligt er det, at den danske Regering har været ei alene blind nok til at ansætte slige under forrige Oprør i høieste Grad kompromitterede Embedsmænd som Caspers og Malling, men at den trods alle Advarsler og Beviser for deres Farlighed desuagtet har fouteneret dem i deres Stillinger og saaledes bidraget overordenlig meget til Befolkningens Demoralisation og Oprørets Fremme.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 11. april 1864)


Iblandt de slesvigske Gymnasier er Domskolen i Slesvig den, der først er bleven restitueret. Til Optagelse efter Paaskeferien skal der i 2 Dage have meldt sig 120 Disciple (efter "Schl. Ztg." endog 170), hvilken stærke Tilgang tilskrives den Omstændighed, at man nu er bleven af med det tidligere Personale og den danske Læremethode. Skolen skal foreløbigt forlægges til "Bischofshof". Provst Valentiner fra Anhalt-Bernburg (tidligere Præst i Rinkenæs og Tyrstrup), den fremtidige slesvigske Seminariedirecteur, har allerede tiltraadt sin Reise til Flensborg. Efter Forlydende er det hans Agt at indrette et eneste Seminar for Hertugdømmet med tydske og danske Parallel-Classer. Dette Seminarium skal være i Tønder. 

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 11. april 1864).


- Løgumkloster, den 8. April. Det vilde maaske ikke være uden Interesse for de ærede Læsere, at høre hvorledes de herværende Hjemmetydskere, som gierne ville kalde Byens Honoratiores, alligevel kunne opføre sig højst pøbelagtigt. Igaar var her Marked, og afholdtes der da, som sædvanlig, paa flere Steder Dands, saaledes ogsaa hos Skrædermester Schrøder, en loyal dansk Mand, hos hvem derfor en Del af Omegnens dansksindede Ungdom var forsamlet, ud paa Natten kom J. Eriksen, P. C. Werner og Th. Nissen af V.- Torp derind, og da de blandt Mængden opdagede en med dansk Kokarde paa Kasketten, kom deres tydske Blod derved saa stærkt i Kog at de med Vold rev den af. Dette vakte almindelig Uvillie blandt Forsamlingen og med et 
- "vær saa artig, der er Døren,
tydske Mikkel, pak Dig bort"
bleve de ledsagede ned af Trapperne. Forbitrede derover løb de nu hen i Nabolauget, til et Sted, hvor der var Harpespillere, og hvor "Schlesvig Holstein merumschlungen" udskraaltes af en Del halvfulde Struber, i de mest forskjellige Tonarter. Saavel der, som et andet Sted fandt deres Raab villig Øre, og snart var en anselig Trop samlet, blandt hvilke jeg, foruden de fornævnte ogsaa maa nævne Mølleejer Eriksen med sine to Sønner (den foromtalte J. Eriksen er ogsaa hans Søn og en berygtet Slagsbroder), Kjøbmand H. Samuelsen og en Del andre. Ankomne til Maalet for deres Vandring, søgte et Par Politibetjente at gjøre dem Adgangen til Huset stridig, dog disse bleve snart overvundne, og nu gik det rask fra Haanden med at rydde Salen, ved hvilken Lejlighed det fortjener at bemærkes, at en gammel Kone, som tilfældigvis var der for at opsøge sin Søn, blev af en af de nævnte Herrer tildelt flere Slag med en Stok. Derpaa morede man sig en Stund med at slaa Vinduer ud. Værten, der imidlertid var flygtet ind i et andet Værelse, og havde aflaaset Døren, blev nu forfulgt, og efter nogen Møje lykkedes det at faa Døren slaaet ind, men da Stuen fandtes tom, udøste de deres Harme ved at mishandle hans Kone og et Par andre i Huset værende Fruentimmer, samt udstedte Trudsler om at slaa Manden ihjel, saasnart han fandtes, befalede Konen at udlevere Nøglerne og rev nu Skabe og Møbler op, samt ituslog en Del Porcellains- og Glasgenstande. Værten fandtes imidlertid ikke, og en Del af Troppen styrede nn deres Kurs til en anden dansk Vært, men da de der fandt Døren godt tilstænget og Lyset slukt, gik de efter at have gjort nogen Spektakel, videre, og gav nu deres Galde Luft ved at synge Oprørssange udenfor danske Folks Vinduer. Da Solen med sine første Straaler oplyste den tapre Gruppe, gik hver til Sit, for i søde Drømme at gjenkalde deres om Natten spillede Meriter.

(Ribe Stifts-Tidende 12. april 1864).


Overlæge Thornam, en af vore dygtigste Militairlæger, er desværre i disse Dage ankommen til Kjøbenhavn som meget syg. Han er angreben af gastrisk Feber, som man mener, at han har paadraget sig ved Overanstrengelse og deraf følgende Forkjølelse. (F. Sttd).

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 12. april 1864).

Der er formentlig tale om August Wilhelm Thornam (1813-1880). Han havde siden 1839 tjent som militærlæge, fra 1864 som overlæge ved ambulancerne og lazarettet i Svendborg. 


Oversættelse af tysk artikel, originalen følger nedenfor:

Flensborg, 9. april. Stemningen blandt folk er meget delt her. Den danske del af byen (Nord) blev oplyst i går aftes, angiveligt for at fejre et guldbryllup der fandt sted i går; men den virkelige årsag var fejringen af ​​Christian IX's fødsel. Heraf fremgår den fanatiske danske holdning, som stadig er fremherskende her, tilstrækkelig tydelig. - I Læk ved Tønder modtog den danske præst Niels Lausen, som var meget forhadt af det tyske samfund, for nogle dage siden fra sin menighed zunt Behuse til sin afgang et par træsko, en stav og 2 skilling kejserlig mønt. Præsten har følt sig fristet til ubemærket at smutte ad pastoratets bagdøren.

Flensburg, 9. April. Die Stimmung des Volks ist hier sehr getheilt. Der dänische Theil der Statd (Norden) hat gestern Abend illuminirt, angeblich zur Feier einer Goldenen Hochzeit, die gestern stattfand; aber die wahre Ursache war die Feier des Geburtsfestes Christian IX. Daraus geht die fanatische dänische Gesinnung, die hier noch vorherrschend ist, genügend hervor. - In Leck bei Tondern erhielt der dänische Pastor Niels Lausen, der unter der deutschen Gemeinde sehr verhasst war, vor einingen Tagen von seiner Gemeinde zunt Behuse seines Fortgangs ein paar Holzschuhe, einen Stab und 2 Schill. Reichsmünze geschickt. Der Pastor hat sich darauf bewogen gefunden, sich durch die Hinterthür des Pastorats unbemerkt zu entfernen.

(Bamberger Zeitung 13. april 1864).

Ansicht von Kiel. Nach einer Originalzeichnung von Greth. Über Land und Meer : deutsche illustrierte Zeitung. 12. 1864. No. 016, 01.1864.

06 december 2021

Jylland. Slesvig 2den til 3die Marts 1864. (Efterskrift til Politivennen)

De tydske Tropper i Nørrejylland. Den samme Brevskriver fra Egnen mellem Kolding og Veile, som "D.bl." skylder de i Gaarsnummeret givne Oplysninger, har ogsaa sendt det følgende Linier, daterede den 27de Februar Kl. 12 Middag: Stillingen i vor By er, som da jeg sidst skrev Dem til. Fjendlige Husarpatrouiller, snart større snart mindre, gjæste os daglig, i (Reglen om Formiddagen og om Eftermiddagen Igaar havde vi først Besøg af 6, senere af 10 Husarer. Et Par af vore Bønder gav sig til at lee og raabe, da de saae en preussisk Husar styrte med Hesten og slaae en Kulbøtte ned i Chausseegrøften; Patrouillen fyrede da paa dem, heldigviis uden at træffe. Ogsaa en anden Gang fyrede Fjenden efter flere Civile, samt bankede med den flade Klinge en Gaardeier og en Dreng. Det er alle de Heltegjerninger, som de "todesmüthige" preussiske Husarer hidtil have udført her. Hos en Bonde endevendte de alle Sengene for at finde een af vore Dragoner, som de manglede i Tallet af deres Fangne, men han var i god Behold, og de fandt ham ikke. - Det er en skjændig Maade, Fjenden bruger, idelig at affyre de meget langt rækkende Bagladningskarabiner; endnu have de dog, Gud skee Tak, ikke truffet Nogen, enten Militaire eller Civile. I de første Dage havde vore Bønder den lidet hensigtsmæssige Maneer af Nysgjerrighed at stille sig ud paa Byens Gade og Chaussee, saasnart Fjenden viste sig, men da flere af dem nær vare blevne skudte igaar, haaber jeg, at de fremtidig ville holde Næsen indenfor deres Døre. Jeg kunde igaar Eftermiddags, ved fra Midten af min Stue at see ud paa Veien, bemærke, at Fjenden var langt uroligere, da han ikke saae en eneste Civil. Igaar havde Tydskerne Gudstjeneste i Kolding. Mon den gode Gud virkelig skulle ville styrke dem til dette nye Røvertog? De Fjendlige ride slet ikke, idetmindste sidde de daarlig tilhest; naar der er nogen Forhindring, gaae disse føre Blodsheste strax overende. Iforgaars faldt en preussisk Husar af og kom til at staae paa Hovedet i Møddingen i en Gaard i Alminde; her drattede der som sagt een af Hesten igaar. Fjenden har slaaet Bro over Kongeaaen ved Paaby og Vamdrup. Efter hvad der er meddeelt mig, skal Fjenden igaar have faaet Forstærkning. Mon det skal tyde paa, at han vil rykke frem? Vi leve her i en stadig Ængstelse og vide jo ikke, hvad næste Dag vil give. Vi haabe det Bedste, men ere forberedte paa det Værste. Iforgaars havde Fjenden 2 Eskadroner med Baghold af Infanteri i Nebel, Bølling og Egtved; det var i Grunden meget næsviist, og han burde have havt ordenlig paa Næsen derfor; men hvor ere Vore?

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 2. marts 1864).


Oversættelse af tysk artikel, original se nedenfor:

En mindeværdig dag, skriver man i "R. Z:", ligger bag os. Hele Slesvig, dels der hvor det er blevet befriet fra danskerne gennem de officielle repræsentationer, dels der hvor by- eller landembedsmænd desværre stadig består af danskere, har folkeforsamlinger valgt deputerede der hylder hertug Friedrich VIII. Slesvigerne ønskede at give en stor, utvetydig manifestation af deres følelser, ikke kun til os, deres holstenske brødre, ikke bare til hertugen - trods alt ved vi og dermed også hertugen, hvad vi har at mene om folkets loyalitet, af Slesvig, som har bevist sig gennem en lang lidelsesperiode - nej, verden burde vide at Slesvig såvel som Holsten ønsker et Slesvig-Holsten under den legitime hertug. Hvad Holsten havde gjort i landsfællesskab på Blachfelde ved Elmshorn, kan Slesvig højtideligt gentage her i suverænens nærværelse. Ingen by, intet større sted, intet distrikt bortset fra de dele af Slesvig, der stadig var besat af danskerne, var ikke repræsenteret. Deputerede fra flækken Løgumkloster og omegn, vest for Aabenraa, ca. 6 mil fra Flensborg, den nærmeste banegård, ankom desværre først om aftenen, 40 stk., og hyldede derfor især hertugen. De talte kun dansk; hertugen, der har kendt dansk siden sin ungdom, talte med dem på deres sprog. Da hertugen ved den bedste modtagelse siden år 1500 spurgte en gammel mand, hvor han var fra, fik han det danske svar: "Jeg talen dansk, men jeg en tydske, jeg er fra Arrild" (jeg taler dansk, men jeg er en tysker, jeg er fra Arrild), Kirchdorf i Nordslesvig, mellem de danske enklaver Møgeltønder og Ribe. Hertugen fortsatte nu samtalen på dansk. - Deputationer er nu at vente fra de øer, som endnu er i dansk besiddelse; Femeranerne blev stoppet midt i sundet mellem deres ø og Holsten af ​​et dansk skib og bragt tilbage, men de var så heldige at få sendt en adresse. De modige beboere på Sild bevægede sig ud over drivisen for at hylde deres retmæssige prins; siden Dannevirkes evakuering og uden nyheder fra fastlandet er de med livsfare blevet drevet til at finde ud af forholdene i fædrelandet og meddele, at de er patriotiske mænd, ligesom deres udvalgte embedsmænd, der blev afskediget på grund af deres afvisning af at afholde troskabsed, har bevist det før. På marchen over drivisen måtte de vade gennem vandet i mere end 3 timer, så de kom hertil med halvfrosne ben. Ved deres hjemkomst forventede de at blive arresteret af danskerne, som har til hensigt at besætte øen, så snart vandet er klart. Intet af dette stoppede dem.

Ein denkwürdiger Tag, schreibt man der "R. Z:", liegt hinter uns, ganz Schleswig, so weit es von den Dänen befreit, hat gestern durch theils von den officiellen Vertretungen, theils, wo die städtlischen oder ländlichen Collegien leider noch aus Dänen bestehen, von Volksversammlungen gewählte Deputirte dem Herzoge Friedrich VIII. seine Huldigung dargebracht. Die Schleswiger wollten eine grossartige, unzweideutige Kundgebung ihrer Gesinnung nicht allein uns, ihren Holsteinischen Brüder, auch nicht bloss dem Herzoge geben - wissen doch wir und mit uns der Herzog, was wir von der Treue der Schleswiger, in langer Leidenszeit bewährt, zu halten haben - nein, die Welt sollte legitimen Herzoge mit aller Kraft erstreden will. Was Holstein in voller Landesgemeinde auf dem Blachfelde bei Elmshorn gethan, das konnte Schleswig in Gegenwart des Landesherrn selbst hier feierlich wiederholen. Keine Stadt, kein grösserer Ort, kein District ausser den von den Dänen noch besetzten Theilen Schleswigs war unvertreten. Die Deputirten aus dem Flecken Lygumkloster und der Umgegend, westlich con Apenrade, etwa 6 Meilen von Flensburg, der nächsten Eisenbahnstation entfernt, langten leider, 40 an der Zahl, erst Abends an und brachten daher noch besonders dem Herzoge ihre Huldigung dar. Viele von ihnen sprachen nur Dänisch; der Herzog, der von seiner Jugend her das Dänisch kennt, unterhielt sich mit inhen in ihrer Sprache. Als bei dem bestrigen Empfange der 1500 der Herzog einen Greis fragte, woher er wäre, erhielt er die Dänische Antwort: "Jeg talen Dansk, men jeg en Tydske, jeg er fra Arrild" (Ich sprech Dänisch, aber ich bin ein Deutscer, ich bin aus Arrild), Kirchdorf in Nordschleswig, zwischen den Dänischen Enclaven Mögeltondern und Ripen. Der Herzog fesste nun die Unterhaltung in Dänischer Sprache fort. - Es sind jetzt noch Deputationen von den Inseln, die noch in Dänischer Besitze sind, zu erwarten; die Fehmeraner sind mitten auf dem Sund Zwischen ihrer Insel und Holstein von einem Dänischen Schiffe angehalten und zurückgebracht worden, einge Adresse aber haben sie glücklich her befördert. Die braven Sylter haben sich über das Treibeis aufgemacht, um ihrem rechtmässigen Fürsten zu huldigen; seit der Räumung des Dannewerks ohne Nachrichte von Festlande, hat es sie getrieben, mit Lebensgefahr sich Kunde von den Zuständen im Vaterlande zu holen und Kunde zu geben, dass sie patriotische Männer sind, wie ihre erwählten Beamten, die wegen des verweigerten Homagialeids abgesetzt wurden, das schon früher bewiesen haben. Auf dem Marsche über's Treibeis haben sie mehr als 3 Stunden durch das Wasser waten müssen, so dass sie mit halb erfrornen Beinen hier ankamen. Bei ihrer Heimkehr erwarteten sie von den Dänen, die, sobald das Wasser frei, die Insel besetzen wollen, verhaftet zu werden. Dies alles hat sie nicht abgehalten.

(Magdeburgische Zeitung: Anhalter Anzeiger 3. marts 1864)


Oversættelse af tysk artikel, original følger efter oversættelsen:

Husum, 25. februar (Hus.W.) Tidligt om morgenen kunne man tydeligt se, at byen fejrede en festdag; den havde udfoldet alle sine flagsmykker, sin rige festdragt flød i blå, hvide og røde farver, og det var en sand, ægte festival, som vi ikke har fejret i mange, mange år, det var en festival til ære for en embedsmand! Det var trods alt vigtigt at byde en af ​​de modigste fortalere for Slesvig-Holstens rettigheder, vores ærede hr. Thomsen-Oldensworth, et offentligt tegn på vores taknemmelighed, et skjult vidnesbyrd om vores glæde over at kunne byde ham velkommen som den højeste myndighed i Husum. Befolkningens stemning var lykkeligt begejstret dagen igennem og nåede sit klimaks, da et uforudset optog af borgere og beboere, ledsaget af 400 fakler, med flagrende flagdekorationer klokken 19.30, flyttede til slotspladsen. Efter at de husumske sangere havde sunget en sang, bragte viceborgeren hr. C. Gurrlitt efter en kort, kraftfuld tale til foged Thomsen et Leve, som hele forsamlingen sluttede sig til med tordnende begejstring og uendelig jubel. Herredsfoged Thomsen svarede, at hvad han havde gjort for Slesvig-Holsten, var ikke andet end opfyldelsen af ​​hans pligt, og at han altid og altid ville vie hele sin energi til det kære fædreland. Et Leve for Slesvig-Holsten afsluttede hans tale, og tusinde stemmer fortsatte med at klinge gennem den fantastisk oplyste vinternat. Efter at sangerne havde sunget endnu en sang, begyndte processionen igen at bevæge sig til boligen for den nuværende chef for byen, kaptajn V. Zimmermann, der efter en lille serenade fik et dundrende Leve som repræsentant for den tapre allierede hær for Slesvig-Holsten, hvilket kommandanten på vegne af den østrigske hær udtrykte sin tak for. Efter korets sang af sangen "Schleswig-Holstein meerumschlungen" blev der holdt optog gennem en del af byen og til sidst blev faklerne brændt på markedspladsen, hvor vores elskede hertug Friedrich VIII blev bragt en tordnende, tredobbelt Leve.

Husum, den 25. Februar (Hus.W.) Schon früh Morgens konnte man festern der Stadt ansehen, dass ein Festtag sür sie angebrochen sei; ihren ganzen Flaggenschmuck hatte sie entfaltet, in blau-weis-rothen Farben wallte ihr reiches Festgewand. und es war ein wahres, ächtes Fest, wie wir weit langen Jahren nicht gefeiert haben, es war ein Fest zu Ehren eines Beamten! Galt es doch, einem der tapfersten Verfechter für chleswig-Holsteins Recht, unserm  verehrten Herrn Amtmann Thomsen-Oldensworth, ein öffentliches Zeichen unsres Dankes, ein unverhohlenes Zeugniss unsrer Frreude darzubringen, ihn jetzt als oberste Behörde Husums begrüssen zu können. Die Stimmung der Bevölkerung war den ganzen Tag über freudig erregt und erreichte ihren Höhepunkt, als Abends 7½ Uhr ein unabsehbarer Zug von Bürgern und einwohnern, von 400 Fackeln begleitet, mit flatterndem Fahnenschmucke nach dem Schlossplatze sich bewegte. Nachdem die Husumer Sänger ein Lied gesungen, wurde dem Amtmann Thomsen von dem deputirten Bürger Hrn. C. Gurrlitt nach kurzer, kräftiger Anrede ein Hoch gebracht, in welches dig ganze Versammlung mit donnernder Begeisterung, mit nicht enden wollendem Jubel einstimmte. Amtmann Thomsen erwiderte, dass, was er auch je für Schleswig-holstein gethan, nichts mehr als die Erfüllung seiner Pflicht gewesen ist, und dass er stets und immer seine ganze Kraft dem theuren Vaterlande weiheen werde. Ein Hoch auf Schleswig-Holstein chloss seine Rede und tausendstimmig ballte es fort durch die phantastisch erleuchtete Winternacht. Nachdem die Sänger noch ein Lied gesungen, setzte der Zug sich wieder im Bewegung nach der Wohnnung des jetzigen Commandanten der Stadt, des Hauptmanns v. Zimmermann, dem nach vorhergehendem Gesangständchen als Repräsentanten der tapfern alliirten Armee für Schleswig-Holstein ein donnerndes Hoch gebracht wurde, wofür der Herr Commandant im Namen der Oesterreichischen Armee seinen Dank aussprach. Nach Absingung des Liedes "Schleswig-Holstein meerumschlungen" durch das Sängerchor wurde noch ein Umzug durch einen Theil der Stadtt gehalten und schliesslich die Fackeln auf dem Markte verbrannt, wobei unserm geliebten Herzog Friedrich VIII. ein donnerndes, dreifaches Hoch gebracht wurde.

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 3. marts 1864)


Christian Friedrich Brandt (1823-1891): Der Flensburger Löwe. 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

En notits beskriver Istedløven og andre danske symboler:

Istedløven, dvs. den løvfrøslignende figur der blev rejst på Flensburg kirkegård til minde om den problematiske sejr ved Isted, er blevet revet ned fra sin piedestal og vil blive transporterete sydpå for at blive vist frem for penge. Verden har intet tabt ved at ødelægge monumentet der er rejst af fanatisme og uforsonligt had; thi det var en grim skikkelse, som ikke opfyldte sit formål — at bevise danskernes magt — men gav det mest uhæmmede Indtryk af en kolossalt forstørret frø, som syntes at undre sig over den rolle, den var blevet dømt til. Så Dannevirke, embedsmændene, sprogrettighederne, de danske skoler og "Løven" ville blive afskaffet, og tilbage er blot erobringen af ​​Als for at slette det sidste spor af det sølle danske styre.

Der Idstedter Löwe, d. h. jene laubfroschändliche Figur die zur Erinnerung an den problematischen Sieg bei Idsted auf dem Flensburger Kirhchof errichtet wurde, ist, in Stücke zerlegt, von seinem Postament herunter geworfen worden, und wird nach dem Süden wandern um für Geld gezeigt zu werden. Die Welt verliert an der Zerstörung des vom Fanatismus und unversöhnlichen Hass errichteten Monuments nichts; denn es war eine hässliche Figur, die ihren Zweck - die Kraft der Dänen zu beweisen - nicht erfülle, sondern selbst dem Unbefangensten den Eindruck eines kolossal vergrösserten Frosches machte, der sich selbst über die Rolle zu wundern schien zu welcher man ihn verurtheilt hatte. So wären denn das Danewekm die Beamten, die Sprachrechte, die dänischen Schulen und der "Löwe" beseitigt, und es bleibt nur noch die Eroberung Alsens um die letzte Spur der scmächlichen Dänenherrschaft zu verwischen.

(Allgemeine Zeitung 3. marts 1864)

Istedløven (1862) blev skabt af H. W. Bissen til minde om slaget på Isted Hede 1850. Den blev opsat på Flensburg kirkegård. Det hed sig at nogle krigergrave fra krigen 1848-1851 blev fjernet. Dette var naturligvis en provokation, ligesom løvens sejrrige udseende. Også fremtrædende danske embedsmænd var bekymret for opsætningen, ligesom dansksindede nægtede at give bidrag til indsamlingen. Den 22. februar 1864 øvede vrede flensborgere hærværk mod løven, så politiet måtte gribe ind.

Apropos om Løve

Tyskerne er dog et ejendommelig gement folkefærd, det er ikke nok med, at de på den skammeligste måde af verden krænker gravenes fred ved at sønderbryde og borttage løvemindet over vore helte fra forrige krig, - de finder det endogså i sin orden, i sange at forherlige det pak, der har forgrebet sig på det prægtige værk. I den - som J. Levin med rette kalder den - "splitternøgne" "reform" findes således et digt til ære for de to tømmersvendehelte, der havde det uhyre mod at rejse fra Altona til Flensborg for at slå halen af løven. Jeg vil ikke trætte Dem med at afskrive hele digtet - hvis man forresten tør kalde dette makværk således - kun hovedstederne deri meddeler jeg her.

Der Löwe von Idstedt.

Eine Geschichte vom Schwanzausreissen.

In Altona da sassen
Der wackern Genossen zwei,
Lorenzen war es und Heine,
Sie sassen und tranken dabei.

Da rief der Eine: Was sitzen
So ruhig wir hier auf der Stell',
Es giebt ja noch gute Arbeit
Fur manchen rüst'gen Gesell.

Wenn auch die Klinge zu führen
Anjetzt noch nicht ist an der Zeit
So harrt ein Werk doch schon unser,
Sein Schauplatz ist gar nicht so weit.

Es ist auf schleswigschem Boden
Der Löwe, den lang' man geschaut
Wir glauben, es ist nur ein Esel,
Gehüllet in Löwenhaut.

Gesagt, gethan - mit Schnelle
Erschienen die Beiden ganz still,
Sie rissen den Schwanz aus dem Löwen,
Der wagte nicht einmal Gebrüll.«

Er det muligt at tænke sig noget mere råt end disse æselsspark, og sådan noget gør lykke mellem Schillers og Goethes efterkommere. 

Morsomt er det at se, hvorledes tyske gøglere benytter krigen til reklamer: jeg har således i ovennævnte blad set en lille rørende historie, der naturligvis er lavet for ved den at trække hus for en musikalsk Hanswurst i Hamborg; den lyder omtrent således:

Rystende gensyn: Virtuosen hr. Treiber, der agter at optræde på Stadtteatret, havde i sinde at begive sig til Rensborg for at gense sin broder ved den østrigke hær, da en bekendt meddelte, at han havde truffet broderen, der såret var kommet til Hamborg. Das Wiedersehen war erschütternd! Broderen var 3. gang blevet såret ved Oversø - 1. gang ved Magenta, anden gang ved Solferino (mindre kan ikke gjøre det) men uagtet sit sår havde han med 4 mand taget 30 danske til fange, der villig overgave sig, efter at han havde set sig nødsaget til den ubehagelige formalitet at jage bajonetten durch und durch deres Officier. Han venter at få sølvmedaljen "for ædel dåd" og ved næste avancement at blive udnævnt til officer.

Fiffig fyr, samme virtuos Treiber, den mundfuld skal nok trække hus!

(Fædrelandet, 7. marts 1864).


Allgemeine Zeitung (1798-1929) var et af de første og vigtigste politiske dagblade i Tyskland med artikler af kendte forfattere som Heinrich Heine, Friedrich Engels og Friedrich Hebbel. Avisen var grundlagt den 1. januar 1798 af Johann Friedrich Cotta. 1807-1882 udkom dagbladet i Augsburg, derefter i München.


Chaussee von Süden nach Fridericia. Kolding. Ruine des Königsschlosses. Originalzeichung unsers Specialartisten E. Wolperding. Die Gartenlaube : illustrirtes Familienblatt. No. 15, 1864

De allierede nåede til Kolding 18. februar 1864. Her oprettede den øverstkommanderende feltmarskal Wrangel sit hovedkvarter, og to embedsmænd blev sat til at foretage rekvisitioner til troppernes forsyninger. Herefter trængte de videre frem mod Vejle som de angreb den 8. marts 1864.

05 december 2021

Slesvig 16de til 18de Februar 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Uddrag af brev fra Ullerup 16. februar 1864.

- - Indbyggerne i dette område er danske og kun få kan tysk, men de er også meget rolige og tålmodige og gør, hvad de kan.

- - Die Einwohner in hiesiger Gegend sind Dänisch und können nur Wenige deutsch, aber sie sind auch ganz ruhig und geduldig, und thun, was sie können.

(Carl Gottfried von Jena: Erinnerungen an einen Heimgegangenen. s. 29).


”Kære hr. pastor og kære moder! Vi ankom til byen Slesvig den 12. februar og fik af lazaretdirektøren overgivet det store luftige Gottorp Slot. Her løb alle forvirret rundt mellem hinanden. De høje sale gemte hen imod fem hundrede sårede og syge, østrigere, danske og nogle prøjsere. De fleste lå på jorden i deres blodige klæder på stråsække, kun tildækket med deres frakker, helt uden den tilbørlige pleje, et syn, der skar i hjertet, men på få dage var alt bragt i orden. Hver soldat har nu, hvad han behøver. Vi har af stabslægen fået at vide om vores arbejde, at vi skal lede sygevogterne og holde øje med deres arbejde og selv deltage i sygeplejen hos de mest syge og hårdest sårede, og vi skal naturligvis bistå ved lægernes operationer. Selv om de sårede for størstedelen er østrigere, så tager de dog uden undtagelse gerne mod et trøstende Guds ord fra os, de evangeliske diakonisser. Fuld af fred ligger ven og fjende ved siden af hinanden. Endog hjælper fire fangne danske soldater os gerne, alle muntre og flinke drenge.” 

(Brev fra diakonnisen Emilie Heuser, lazarettet på Gottorp Slot i Slesvig,  til forstanderparret i Kaiserswerth)


Oversættelse af tysk notits, se original herunder:

Husum, 9. februar Begivenhedsrige dage er bag os! Øjeblikket, som den lokale befolkning længe havde ventet på, var kommet; vi følte os pludselig fri for dansk herredømme, og de videre følger heraf lod ikke vente på sig. Lørdag middag var næsten alle huse i byen dekoreret med slesvig-holstenske og tyske flag. Borgmester Grüner, der gennem sine forløb gennem de seneste år havde vakt den største bitterhed i befolkningen, forlod byen, og der blev dannet et borgerudvalg, som midlertidigt overtog administrationen af ​​byen. Efter ordre fra borgerudvalget blev det offentligt udstillede kongevåben hhv. betegnelsen "kongelig" på andre plader, overstreget med sort. Om aftenen væltede en stor folkemængde gennem gaderne, der bestandig sang den slesvig-holstenske sang; for at opretholde orden blev der dannet en borgervagt, som patruljerede i gaderne; Uanset dette var der desværre flere tumultariske forestillinger, som viste sig ved at smadre ruder mv. En sådan adfærd vinder bestemt ikke befolkningens respekt; vi kan godt antage, at kun den laveste klasse deltog i den, direkte eller indirekte. - - - Mandag formiddag indkaldte borgerudvalget til borgermøde i hr. Caspersens lokale, som havde så mange deltagere, at den store, rummelige sal næsten ikke kunne rumme menneskemængden. En tale til hertug Friedrich VIII blev læst op af borgerudvalget og accepteret af de tilstedeværende (H. N.)

Husum, 9 Febr. Ereignissreiche Tage liegen hinter uns! Der von der hiesigen Bevölkerung längst ersehnte Augenblick war da; wir fühlten uns plötzlich frei von der dänischen Herrschaft, und die weiteren Folgen davon liessen nicht lange auf sich warten. Am Sonnabend Mittags waren fast alle Häuser der Stadt mit schleswig-holsteinischen und deutschen Fahnen geschmückt. Bürgermeister Grüner, der durch sein Verfahren in den letzten verschlossenen Jahren die Erbitterung der Bevölkerung in höchstem Grad erregt hatte, verliess die Stadt, und es bildete sich ein Bürgerausschuss, der die Verwaltung der Stadt interimistisch in die Hand nahm. Auf Anordnung des Bürgerausschusses wurden Nachmittags die öffentlich ausgehängten königlichen Wappeschilder, resp. die Besziechnung "königlich" an anderen Schildern, schwarz überstrichen. Abends wogte eine grosse Menschenmasse unter beständigem Singen des Schleswig-Holstein-Liedes durch die Strassen; zur Aufrechthaltung der Ordnung bildete sich eine Bürgerwache, welche durch die Strassen patroukillirte; dessenungeachtet sind leider mehrere tumultuarische Auftritte, die sich durch Fenstereinwerfen etc. kundgaben, vorgekommen. Durch solches Gebahren gewinnt die Bevölkerung sicherlich nicht an Achtung; wir dürfen denn auch wohl annehmen dass nur die niedrigste Classe derselben sich daran direct oder indirect betheiligt hat. - - - Am Montag Vormittags wirde vom Bürgerausschuss eine Bürgerversammlung in Local des Hrn. Caspersen berufen, die eine so zahlreiche Betheiligung fand, dass der grosse geräumige Saal die Menge kaum zu fassen vermochte. Eine Adresse an Herzog Friedrich VIII wurde vom Bürgerausschuss vorgelesen und von den Anwesenden angenommen (H. N.)

(Allgemeine Zeitung 17. februar 1864)


Oversættelse af tysk notits, se original herunder:

Flensborg, 15. februar. De danske embedsmænds uforskammethed går vidt! I Husum udnævnte den preussiske civilkommissær et par sådanne personer som regeringskommissærer, der havde vidst at indynde sig og indsmugle sig med samme. Danskerne var lige blevet bortvist fra et andet sted på vestkysten. En borgerdeputation fra Husum er her og klager over det. (I Husum var de lige sluppet af med alle danskere og var ikke så lidt overraskede over at sige, at det var gået fra slemt til værre.)

Flensburg, 15. Febr. Die Frechheit der dänischen Beamten geht weit! In Husum sind durch den preussischen Zivilkommissär ein Paar, solcher Menschen als Regierungskommissäre eingesetzt worden, die sich hier bei demselben einzuschmeicheln und einzusmuggeln gewusst hatten. Es waren eben aus einem andern Orte an der Westküste vertriebene Dänen gewesen. Eine Bürgerdeputation von Husum ist hier und führt darüber Beschwerde. (In Husum hatte man sich eben kurz vorder, aller Dänen glücklich entledigt und war nun nucht wenig überrascht, aus dem Regen in die Traufe kommen zu zollen.)

(Würzburger Journal 18. februar 1864)


Ribe, d. 18. Febr.

Oprørspartiet i de slesvigske Byer lader sig ikke nøje med at udjage de loyale Embedsmand, ogsaa dansksindede Borgere blive undsagte og tvungne til at flygte, uden at kunne finde nogensomhelst Beskyttelse hos de "Forbundnes" Militærautoriteter. En næringsdrivende Borger, som i Torsdags (d. 11.) efter forgjæves Modstand er bleven tvungen til at forlade Frederiksstad, hvor han i 19 Aar har været bosiddende, har meddelt os følgende Skildring af Tilstanden der, efterat det danske Militær havde forladt Byen: "Fredag den 5. om Aftenen Kl. 7½ forlod det danske Militær Byen. Natten gik nogenlunde roligt hen, da man frygtede for, at Militæret skulde vende tilbage; men Lørdag Morgen forkyndte en Skare Gadedrenge og Pøbel med en Oprørsfane i Spidsen og syngende "Meerumschlungen", at nu var Frederiksstad frelst fra "de Danskes Aag". Henimod Middag kom omtr. 200 Personer fra Dithmarsken og forenede sig med Pøbelen; de røvede og plyndrede paa Fæstningsværkerne og i Krudtmagasinerne; Dithmarskerne vilde absolut have Kanonerne førte over Ejderen, hvilket dog ikke blev udført, da Isen ikke var stærk nok til at bære. Præsten fra St. Annen var Dithmarskernes Anfører. Kanonerne bleve igjen kjørte op paa Voldene, og nu begyndte man at skyde Skud paa Skud for at forkynde "Friheden". Denne Fornøjelse blev imidlertid henimod Aften afbrudt, da man hørte Raabet: "Preusserne komme!" Kl. 5 rykkede 25 Mand preussisk Kavalleri ind. En uendelig Jubel hørtes. Borgerne trakterede Preusserne paa Gjæstgivergaardene med saamegen Champagne og Rhinskvin, som de vilde drikke, hvorpaa Borgerne og deres Døtre gik Arm i Arm med Preusserne og Dithmarskerne igjennem Gaderne, skraalende Oprørssangen og slaaende de dansksindede Beboeres Vinduesruder ud. Om Søndagen blev Augustenborgeren proklameret paa Raadhuset, og om Mandagen gik en Deputation, bestaaende af en Rektor Hartz, Grosserer Stuhr og en Hr. Voss til Kiel for at overbringe Hyldingen. (Grosserer Stuhr, som handler med Salt og Edike, har hidtil næsten udelukkende gjort Forretninger med handlende i Danmark; forhaabentlig vil dette ikke mere blive Tilfældet; Hertugen bør skaffe ham andre Kunder)."

(Ribe Stifts-Tidende 18. februar 1864).


Oversættelse af tysk artikel, se original nedenfor:

Midt i denne vaklen mellem omstændighederne, denne usikkerhed om stormagternes politik, denne mangel på planlægning i den administration de indretter, er det af største betydning, at befolkningen i Slesvig-Holsten gennem fastheden i deres holdning, og gennem fastsættelse af deres indgriben hvor end der er mulighed for råderum, at skabe færdige betingelser, som ikke efterfølgende kan nægtes anerkendelse. Mindst af alt vil de blive afskrækket af forbuddet mod "politiske demonstrationer" for at udråbe hertug Frederik i enhver by og landsby og kræve hans indsættelse uophørligt og i de mest højtidelige former. Det bliver ikke anderledes, som før, og også i fremtiden, med forsvaret af de danske embedsmænd og i særdeleshed de "sorte gendarmer". Hvor folket har frie hænder, vil de vide at slippe af med det af egen magt, og hvor den østrigsk-preussiske styrke forhindrer direkte selvhjælp, vil målet nås ad de omveje, der er nødvendige. Trods alle de ugunstige forhold er det i stort og småt sådan i hertugdømmerne, at befolkningen i Slesvig-Holsten er aktive i dette og på mange andre vigtige punkter i statsanliggenderne. Med udholdenhed og dristighed kan og vil nå målet med egen styrke.

Inmitten dieses Schwankens der Verhältnisse, dieser Unsicherheit der Politik der Grossmächte, dieser Planlosigheit der von ihnen eingesetzten Verwaltung ist es von der grössten Wichtigkeir, das die Schleswig-Holsteiner dirch die Festigkeit ihrer Haltung und durch die Entschlossenheit ihres Eingreifens, wo immer sich ein Spielraum dazu bietet, fertige Zustände schaffen, denen sich die Anerkennung hinterdrein nicht verweigern lässt. Am wenigsten werden sie sich durch das Verbot "polititischer Demonstrationen" abhalten lassen, den Herzog Friedrich in jeder Stadt und in jedem Dorfe auszurufen und dessen Einsetzung ohne Unterlass und in den feierlichsten Formen, welche sich darbieten, zu verlangen. Nicht anders wird es, wie bisher, so auch ferner, mit der Vertreidung der dänischen Beamten und insbesondere der "schwarzen Gensdarmen" zu halten sein. Wo das Volk freie Hand hat, wird es sich derselben aus eigner Machtvollkommenheit zu entledigen wissen, und wo die österreichisch-preussische Gewalt die unmittelbare Selbsthülfe verhindert, da wird man eben auf den durch die Noth begotenen Umwegen das Ziel erreichen. Trotz aller Ungunst der Nebenumstände sind die Dinge in den Herzogthümern im Ganzen und Grossen so angethan, das die Schleswig-Holsteiner in diesem wie in manchem, andern wichtigen Punkte der Landessache durch Thätigkeit. Ausdauer und Kühnheit mit eignen Kräften zum Zwecke gelangen können und werden.

(Wochenschrift des Nationalvereins 18. februar 1864. 

Avisen var stærkt kritisk over for Østrig og Preussens indgriben i konflikten. Avisen plæderede i stedet for at Slesvig-Holsten selv fik lov til at ytre sig - uden dog at angive hvem eller hvad der skulle gøre det. Da den ikke bragte særlig mange beretninger fra hertugdømmerne, er den ikke repræsenteret i denne serie)


Søndagen den 7de ankom til Frederiksstadt flere hundrede Dithmarsker Bønder, som med deres Vogne havde passeret Eideren - et Beviis for, at Eideren under nuv. Omstændigheder ikke kunde have støttet vor Forsvarslinie. Nu begyndte Excesserne. De dansksindede Embedsmand bleve bortjagne, og ibl. A. skal Bromester Bærentsen være bleven mishandlet af Pøbelen. Prætendenten blev proclameret. Byens Forstanderskab holdt sig dog tilbage fra det hele Uvæsen. Om Eftermiddagen bemægtigede Bønderne sig nogle af de tilstedeværende Kanoner og en betydelig Deel Ammunition, og nu begyndte en Skydning "for Morskabs Skyld", som varede hele Natten. Desuden foretoge Bønderne, hvoraf de fleste vare stærkt berusede, mangfoldige Excesser. Tilsidst droge de bort, medtagende Kanonerne, thi, sagde de, dem vilde de selv erobre, for at de ikke skulde falde i "de fordømte Preusseres Hænder"; meget hellere vilde de overlevere dem til Sachserne. I Husum installerede en saakaldet "Velfærds-committee", bestaaende af de værste Wühlere, men især af Prætendentens Emissairer, sig paa Raadhuset. Lærer Magnussen og Pastor Hasselriis maatte forlade deres Familier og efterlade disse blottede for alle Subsistensmidler. Den svensk-norske Viceconsul Raadmand Hansen, der søgte at modsatte sig de scandaleuse Optøier, led personlig Overlast. Consulatskildtet og det af ham heisede svenske Flag blev insulteret og nedrevet af Pøbelen. Befolkningen i Husum Amt deeltog ikke i de i Kjøbstaden Husum stedfundne Optøier. Derimod var Eiderstedt Landbefolkning i fuldt Oprør. - I Byen Slesvig maatte Branddir. Mathiesen forlade Kone og Børn, begive sig bort i Mulm og Mørke og søge tilfods at naae Rendsborg. Det fortjener at anføres, at han undervejs traf en Bonde fra Egnen, som udtalte sin store Harme over, hvad der var skeet, og sagde, at Bønderne aldrig vilde taale, at man jog deres Embedsmand bort, som de vare tilfredse med. Han tog Mathiesen hjem til sin Gaard, gav ham Spise og Drikke og befordrede ham senere til Rendsborg uden at ville modtage en eneste Skilling af ham i Betaling. - I Tønder prædikede Provst Hjort endnu om Søndagen, vel ikke for Mange, men dog i Ro. Derpaa ledsagede han sin Familie til en Præstegaard et Par Miil derfra, da Politiemesteren ikke længer kunde indestaae for noget, og agtede om Aftenen at vende tilbage til Tønder for at see Tilstanden. Indsenderen af dette Udtog af et Brev formener, at Wrangels Proclamation maaskee kan bringe nogen Orden tilbage, saa at Amtmanden, Grev Schack, 

- - -

I Brev fra Haderslev endnu i Onsdags til Dagbl. hedder det om Stemningen i Nordslesvig, at "meest overvejende er dog, navnlig hos Bondestanden, Frygten for "Kjøbenhavnerne". Man har altid været ængstlig for dette underlige, for de Fleste halvt fremmede og uklare (?) Begreb, som man her kalder "Kjøbenhavnerne"; man ængstedes for det i Martsdagene 1848, ligesaa den 16-17de November 1863 og navnlig nu. Optøjerne der føier man til den øvrige Situation i følg. Raisonnement: "Herregud, nu have vi jo tre Regjeringer: Holstenerne Prætendenten, vi Kongen og Kjøbenhavnerne en ny Konge!" Thi at der er Revolution i Kjøbenhavn, troe Mange i deres Mistænksomhed fuldt og fast. Jeg anfører dette for at pointere, hvad man i Kongeriget og navnlig i Kjøbenhavn aldrig ret har villet lægge sig paa Hjerte: at da Alt til Syvende og Sidst jo dog dreier sig om Slesvig, saa bør dette ved selv den ubetydeligste Foranstaltning aldrig lades ud af Betragtning. Fra 1848 indtil Dato har der fra dansk Side ikke været noget andet Standpunct berettiget end "det slesvigske". Og skulle vi nogenlunde kunne vente bedre Tider, saa maa dette ganske anderledes og med langt større Resignation fastholdes fra Kongerigets Side, end skeet er i 1848-64."

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 16. februar 1864.)


Oversættelse af tyske artikel, original under oversættelsen:

I den 7. d. M. Ved det afholdte borgermøde valgtes en deputation bestående af byens mest  ansete Borgere, som dagen efter gik til den preussiske civilkommissær friherre v. Zedlitz-Neukirch, fortsatte med at meddele ham sine klager over de danske embedsmænds adfærd. På foranledning af civilkommissæren blev disse klager og anmodninger om at gøre en ende på ondskaberne opfordret til at blive afgivet, og uddragene lyder som følger:

I 14 år har hertugdømmet Slesvig og især vores by været under det hårdeste pres, en hån mod al guddommelig og menneskelig orden. Vores nationalitet blev trampet på, kirke og skole blev ødelagt, landet reduceret til et forhold ikke ulig koloniernes til moderlandet, bortset fra at udøvelsen af ​​den vold, som den danske regering antog, skete med en hårdhed og hensynsløshed som f.eks. kan kun findes i erobrede provinser under indflydelse af blindt nationalt had. - Gud har brudt det bånd, der bandt Slesvig-Holsten til Danmark i 400 år, de høje monarker i Preussen og Østrig tog den ædle beslutning at sætte en stopper for det. Allerede nu har de danske tropper givet plads til de højallieredes modige hære. Vi tog imod dem med taknemmelighed som vores befriere, fordi vi stoler på tysk hjælp. Men befrielsen er endnu ikke fuldendt, så længe vores tidligere undertrykkeres organer, fjendens embedsmænd, stadig beholder deres stillinger. De mænd, der skånselsløst har hengivet sig til at være den nationaldemokratiske regerings redskaber i København, vil fremover rette hele deres indflydelse, åbent eller hemmeligt, til samme formål; de vil fortsat være landets fjender, de vil være fjender af den preussiske og østrigske regering og betragte besættelsestropperne som fjendtlige og handle derefter. Disse embedsmænd er nødvendigvis de bitre fjender af ethvert tysk styre, og hensynet til sikkerheden for besættelsestropperne gør deres fjernelse uundgåelig.

For vort lokale styres vedkommende har ingen af ​​magistratens medlemmer indbyggernes tillid og respekt, af den simple grund, at de aldrig har arbejdet til gavn og gavn for byen, men udelukkende i hensynet til ejderdansk regeringspolitik. Ved kommunaldeputeretvalgene har de altid øvet al deres indflydelse i dansk ånd og har besat alle de lavere poster udelukkende med indfødte danskere eller med sådanne, som det danske sindelag kunne købes ved den givne fordel. Med denne retning, der udelukkende sigtede på gennemførelsen af ​​foranstaltninger til beskyttelse af byen, kunne byens økonomiske administration kun vies underordnet pleje. På grund af en administration, der er lige så meningsløs som den er vilkårlig, er gælden steget enormt siden krigen og bysamfundssystemet kræver akut og frem for alt afskedigelse af alle magistratsmedlemmer og besættelse af de ledige stillinger med dygtige og tysksindede mænd.

Tilsvarende onder kan findes i det herværende skolesystem. Siden krigen er vore skoler kun blevet betragtet og behandlet som institutioner til udbredelse af den danske ånd. Den herværende real og lærde skole har nu over 20 lærere, hvoraf kun tre er i stand til at undervise på tysk; I betragtning af denne institutions rent politiske tendenser er det forståeligt, at børnene bliver forsømt religiøst og moralsk. Ikke desto mindre er de fleste borgere tvunget til at sende deres børn dertil, fordi der ikke er undervisningsfrihed, og flere ansøgninger til det slesvigske ministerium om oprettelse af en privatskole ledet af dygtige lærere har været uden succes. Afskaffelsen af ​​dansklærerne er påkrævet såvel af hensyn til alle love hensigtsmæssigheder. Generelt er undervisningen så ringe, at børnene i konfirmationsalderen i almindelighed hverken behersker tysk eller dansk, de underste borgerskoler hvor undervisningssproget er tysk, er for det meste besat med uduelige lærere, eller i det mindste med utilstrækkelige kræfter, fordi der ved danske skoler, som var blevet opført i alle byens hjørner siden krigen, er ansat så mange dygtige danskere som muligt; Også her er en gennemgribende reform og ændring af lærerstaben nødvendig.

In der am 7. d. Mts. abgehaltenen Bürgerversammlung wurde eine aus den augesehensten Bürgern der Stadt bestehede Deputation erwählt, welche sich am folgenden Tage zu dem Preussischen Civlkommissar, Frhrn. v. Zedlitz-Neukirch, begab, un demselben ihre Beschwerden über das seitherige Verhalten der Dänischen Beamten mitzutheilen. Auf Veranlassung des Civilcommissars wurden diese Beschwerden und Bitten um Abstellung der Uebelstände in schriftlicher Form wiederholt und lauten im Auszuge folgendermassen:

Seit 14. Jahren hat das Herzogthum Schleswig und namentlich auch unsre Stadt unter dem härtesten, aller göttlichen und menschlichen Ordnung Hohn sprechenden Drücke gestanden. Unsre Nationalität wurde mit Fussen getreten, Kirche und Schule wurden verwüstet, das Land in ein Verhältniss herabgedrückt, dem der Colonien zum Mutterlande nicht unähnlich, nur dass die Ausübung der von der Dänischen Regierung angemassten Gewalt mit einer Härte und Rücksichtlosigkeit geschah, wie sie nur in eroberten Provinzen unter dem Einflusse eines blinden Nationalhasses gefunden wird. - Gott hat das Band gelöst, welches Schleswig-Holstein 400 Jahre lang an Dänemark knüpfte, die hohen Monarchen von Preussen und Oesterreich haben den Hochherzigen Entschluss ein Ende zu machen. Schon sind die Dänischen Truppen vor den tapfern Armeen der hohen Verbündeten zurückgewichen. Wir haben sie dankerfüllt als unsre Befreier begrüsst, denn wir vertrauen der Deutschen Hülfe. Aber die Befreiung ist noch keine vollständige, so lange die Organe unsret bisherigen Bedrücker, so die die feindlichen Beamten noch ihre Stellung beibehalten. Die Männer, die sich rücksichlos zu Werkzeugen der national-demokratischen Regierung in Kopenhagen hergegeben haben, werden ihren ganzen Einfluss auch fortan offen oder im Geheimen auf dieselben Zwecke richten, sie werden fortfahren die Feinde des Landes zu sein, sie werden die von der Preussischen und Oesterreichischen Regierung eingesetzte Civilverwaltung und die Occupationstruppen als feindliche betrachten und danach handeln. Diese Beamten sind nothwendig die erbittertsten Feinde jedes Deutschen Regiments, und schon die Rücksicht auf die Sicherheit der Occupationstruppen macht die Entfernung derselben unvermeidlich.

Was nun zunächst unsre Communalverwaltung betrifft, so besitzt keines der Mitglieder des Magistrats das Vertrauen und die Achtung der Einwihner, aus dem einfachen Grunde, weil sie stets nicht für den Nutzen und Vortheil der Stadt, sondern ausschliesslich im Interesse der Eiderdänischen Regierungspolitik gewirkt haben. Bei den Wahlen städtischer Deputirten haben sie ihren ganzen Einfluss stets im Dänischen Sinne geltend gemacht, und haben alle niedern Posten ausschliesslich mit geborenen Dänen oder solchen besetzt, bei denen die Dänische Gesinnung durch den gewährten Vortheil erkauft werden konnte. Bei dieser ausschliesslich auf die Durchführung von Danisirungsmassregeln abzweckenden Richtung konnte freilich der städtischen Finansverwaltung nur eine untergeordnete Sorgfalt gewidmet werden. Durch eine eben so sinnlose als willkürliche Administration ist die Schuldenlost seit dem Kriege ungeheuer vergrössert und sind die städtlischen Gemeindewesens erfordert dringend und vor allem die Entlassung sämmtlicher Magistratsmitglieder und die besetzung der eledigten Stellen durch fähige und Deutsch gesinnt Männer.

Entsprechende Uebelstände finden sich im diesigen Schulwesen vor. Seit der KRige sind unsre Schulen nur als Anstalten für die Verbreitung Dänischer Gesinnung betrachtet und behandelt worden. So zählt die diesige Real- und Gelehrtenschule jetzt über 20 Lehrer, von denen nur drei im Stande sind, den Unterricht Deutsch zu ertheilen; bei der rein polititsichen Tendenz dieser Anstalt ist es erkllich, dass die Kinder religiös und sittlich durchaus vernachlässigt werden. Dennoch sind die meisten Bürger gezqungen ihre Kinder dorthin zu schicken, weil eine Lehrfreiheit nicht vorhanden ist und mehrfache Ansuchen, welche auf Gründung einer Privatschule unter Leitung tüchtiger Lehrer gerichtet waren, bei dem Schleswigschen ministeirum erfolglos blieben. Die Beseitigung der Dänischen Lehrer ist durch alle Rücksichten des Rechts und der Zweckmässigkeit geboten. Allgemein ist der Unterricht so mangelhaft, dass die Kinder im Confirmationsalter der Regel nach weder des Deutschen noch des Dänischen mächtig sind, die niedern Bürgerschulen, an denen die Unterrichtssprache Deutch ist, sind meistens mit unbrauchbaren Lehrer besetzt oder wenigstens mit unzureichenden Kräften versehen, da an den neuen Dänischen Schulen, welche man seit dem Kriege an alle Ecken der Stadt errichtete, möglichst tüchtige Dänen angestellt; auch hier stellt sich eine gründliche Reform und Aenderung des Lehrerpersonals als nothwendig dar.

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 18. februar 1864).

Artiklen behandler på samme måde kirken, retsvæsen mv. Den preussiske civilkommissær i Flensburg svarede den 10. februar venligt på henvendelsen, og meddelte at han selv ville undersøge sagen. Den 18. februar 1864 indfandt en deputation repræsenterende ca. 800 medlemmer fra den tyske borgerforening "Euterpe" sig hos den østrigske civilkommissær grev Revertera. Den henviste til at man tidligere havde afleveret en skriftlig beretning til den preussiske civilkommissær. Revertera svarede at hans opgave var at regere efter de gældende love, som danskerne havde overtrådt den forskrift at alle offentlige embedsmænd skulle have studeret 2 år ved Kiel Universitet. Og at man måtte skride til aktion overfor disse. Derudover en paragraf om uværdige handlinger.

Jens Petersen (1829-1905): Rast ved gård i Øster-Dybbøl, 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

04 december 2021

Danske Embedsmænd i Slesvig. 9de til 13de Februar 1864. (Efterskrift til Politivennen)

 Møgeltønder, den 9. Febr.

- Tønder har inat, uagtet sin "Sikkerhedsgarde" været Skuepladsen for nye Pøbelagtigheder. der om muligt overtræffe hvad denne hæderlige By hidtil har præsteret i denne Retning. En Pøbelsværm omringede t. Ex. Physikus Ulrichs Huus og forlangte hans Afrejse; Physikus lovede at vilde afreise idag, men erklærede paa det Bestemteste, at han forblev, dersom man indslog hans Vinduer. Trods denne Overeenskomst bleve Vinderne dog senere paa Natten demolerede af Pøbelen. Alle danske Skildte ere forsvundne, tildeels efter Ordre af den bekjendte "Jensen-Smør" i Østergaden medens den ikke mindre berømte Angel-Stein rendte omkring i Husene for at tvinge de danske Beboere til at illuminere (begge disse Herrer ere Medlemmer af Velfærdskomiteen) - kort sagt, Terrorismen havde i Aftes og i Nat naaet sit Høieste. - Som Illustration af Tilstanden kan anføres, at en stor Sværm omringede Apotheket for at tvinge Hr. Ørnstrup til at borttage den danske Inskription; dette Iovedes, men nu forlangte det souveræne Folk - 3 Flasker Bitter i Sagsomkostninger, som derpaa tømtes under uendelig Jubel for Schleswigholsteins Seir!! Som Arrangeur og Formand ved disse Nederdrægtigheder vil man især have bemærket en bekjendt Forpagter fra Egnen imellem Tønder og Løgumkloster; denne Herre, som vi for idag ikke nærmere skal betegne, synes at være Dolzigerens Hovedagent i Tønder, og at kunne raade over ikke ubetydelig Pengemidler til at holde Sværmens Begejstring gaaende. - At den danske Befolkning under den herskende TøilesIøshed er i en yderst mislig Stilling er indlysende, og vi tvivle ikke om, at Omegnens Befolkning vilde have truffet Forholdsregler til dens Beskyttelse, dersom man havde kunnet tænke, at Udskejelserne havde antaget slige Dimensioner.

- - -

- I Bredsted have alle Embedsmænd maattet flygte efterat man havde indslaaet deres Vinduer og gjort anden Molest.

- I Husum er Provst Caspers gaaet over til Oprørerne, har tilbagesendt sit Ridderkors, erklæret Schlesvigholsteinismen for en hellig Sag og opfordre til Had og Afsky mod alt Dansk. - Herredsfogden og Thingskriveren fra Læk ankom igaar til Møgeltønder tilligemed Pastor Jacobsen. Deres Boliger vare blevne omringede af en Bande under Anførsel af en vis Funcke, Eier af Godset Fresenhagen, og man havde sat dem en kort Frist til at forlade Byen. Banden bestod fordemeste af ubekjendte Personer, hvoriblandt et Par Herrer, der nok vare Advokaterne Race og Wiggers fra Rendsborg. Da Beboerne i Læk erfarede delte, erklærede de, at de Intet havde imod deres Embedsmænd, som de ønskede at beholde. Det var nær kommet til Kamp imellem begge Parter, og da Embedsmændene rejste, erklærede Beboerne, at de vilde forlange dem tilbage når Preusserne kom.

(Vestslesvigsk Tidende (Tønder)estslesvigsk Tidende (Tønder) 9. februar 1864).

Andreas Jürgen Christian Caspers (1819-1886) var provst i Husum-Bredsted provsti 1851-1879. Caspers havde egentlig aflagt ed til kongen, men da de danske tropper var rykket ud, havde han sendt sin orden retur og krævet sin afsked. Dette forklarede han overfor magistaten, og da menigheden erklærede at de gerne ville beholde ham, forblev han provst. Han var kortvarigt prist i Wanderup 9. juli til 26. juli 1864. Han var født i Slesvig og gift med Magna Maria Augusta Sophia von Bülow, født i Altona. Parret havde 1 datter.

Begivenhederne i Tønder er beskrevet dag for dag på denne blogbaseret på en dagbog af justitsråd og amtsrådssekretær Frederik Carl Alexander Friis. På samme blog findes også to artikler om Fun(c)ke.


Om herreds- og birkefogedens annoncering efter politibetjente hænger sammen med uroligheder er nærliggende at antage. Vestslesvig Tidende (Tønder) 12. februar 1864.

En slesvigsk Embedsmands Mishandling. Fra Rendsborg skrives under 4de ds, til "Hamb, Korr.": "I Eftermiddags Kl, 2½ blev Herredsfogden i Hytten Herred, Justitsraad Blaunfeldt, indbragt hertil som Fange og foreløbig indespærret i Kronværkets Vagtlokale, Han var bunden med Toug imellem to Heste, paa hvilke der sad østerrigske Kavallerister. Justitsraaden, der unægtelig er en af de værste Blodsugere (!), hvormed de Danske have piint Hertugdømmet Slesvig, havde faaet en preussisk Afdeling til at troe, at en østerrigsk Kolonne, der viste sig i stor Afstand, var danske Tropper, og herved foranlediget en Fægtning mellem begge Parter, som førte til, at Flere saaredes. Heldigviis lykkedes det ham ikke at undkomme, forinden den blodige Vildfarelse, som han havde bevirket, var bleven opklaret, og der venter ham derfor sikkert den haardeste Skjæbne, Der skal hos ham være blevet fundet en fuldstændig Tegning af Østerrigernes og Preussernes nærværende Opstilling, en Omstændighed, hvoraf man maa slutte at han har staaet i Forbindelse med et organiseret Spionkorps. Et Telegram, afsendt fra Rendsborg samme Dags Aften Kl, 8, siger, at Herredsfoged Blaunfeldt næste Dag vilde blive stillet for en Standret og skudt. Endvidere berettes der fra Kiel, at 5 som Spioner mistænkte Individer, og deriblandt Herredsfoged Blaunfelds Søn, ere indbragte til Kiel. Vi ansee det for en Selvfølge, bemærker "Dbl." i den Anledning, at Udenrigsministeren allerede har gjort de fornødne Skridt hos de herværende fremmede Gesandter for ved deres Mellemkomst at frelse den ulykkelige Mand, saafremt Frelse endnu er mulig; thi af Beretningen synes det at fremgaae, at Blaunfeldt svævede i overhængende Livsfare, Hs, Excellence kunde ved samme Lejlighed erindre Gesandterne om, at Kong Frederik VII , som i tre Aar kæmpede imod et Oprør, ikke lod en eneste af de Landsforrædere, der faldt i hans Hænder, bøde med Livet.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 12. februar 1864).

Jul. Naumann-Staats: Der dänische Spion, Justizrath Blaunfeldt in der Wache au Rendsburg. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Maximilianus Franciscus Blaunfeldt, eller Blauenfeldt (1799-1880) var uddannet jurist og politiker. Efter juridisk eksamen 1828 blev han advokat i Slesvig, 1831–48 i Flensborg. Han var juridisk rådgiver for de danske slesvigere og fra ca. 1840 medarbejder ved A. S. Kastrups dansksindede Flensburger Zeitung. 1849-1850 redaktør af Flensburger Correspondent. Herredsfoged 1850 i Hütten og Hohn herreder. Han havde udgivet et værk, "Das schleswigsche Sprachrescript" (1863) hvori han bl.a. påstod at tysk var blevet indført med tvang siden slutningen af 1700-tallet i Slesvig, i et forsvar for de danske tvangsforanstaltninger fra 1851.

Blauenfeldt sad arresteret i Rendsburg. Han blev ud over spionanklagen også mistænkt for at have taget 20.000 Thlr. fra Flækkeby som skulle være brugt til enker og vajsenhusbørn. Nyheden om dette skabte så stort raseri at vagten måtte forstærkes for at beskytte Blauenfeldt mod demonstranter. Han benyttede af samme grund heller ikke muligheden for to gange om dagen at komme i frisk luft.

Den øverstkommanderende general Wrangel forsøgte at sætte en stopper for forvisningen af embedsmænd. Han afviste at lade danske embedsmænd afskedige, og ville om nødvendigt med våbenmagt beskytte dem. Han krævede beviser for at de havde begået embedsmisbrug.


Oversættelse af tysk artikel, original følger nedenfor:

Siden i går er udvisningen af ​​danske prædikanter startet i mange sogne i Angel. De fleste af dem havde fået en afgangsfrist, der var udløbet i går eller i morges. I Loit og Norderbrarup prædikede pastoren endnu i forgårs på dansk; næsten alle de tilstedeværende forlod straks kirken som følge heraf. - I går blev hertug Frederik VIII udråbt i Tønder. Også der er ikke kun alle danske embedsmænd blevet afskediget, men også mange dansksindede privatpersoner. Deres ejendele er delvis blevet behandlet som herreløst, og fattige mennesker har hentet mel, gryn, høns osv. fra deres huse. - De her stationerede tropper har netop modtaget ordre om at fortsætte deres march nordpå klokken 4 i morgen tidlig.

In Angeln hat man seit vergestern in vielen Kirchspielen mit der Vertreibung der Dänischen Prediger begonnen. Den meisten war eine gestern oder heute früh abgelaufene Frist zur Abreise vegönnt worden. In Loit und Norderbrarup haben die Pastoen vorgestern noch in Dänischer Sprache gepredigt; fast sämmtliche Anwesende verliessen in Folge dessen sofort die Kirche. - In Tondern ist gestern Herzog Friedrich VIII. proclamirt worden. Auch sind dort nicht ellein sämmtliche Dänische Beamte, sondern auch viele Dänisch gesinnt Privatleute fortgesagt. Ihr Gegenthum ist zum Theil aus herrenlos gewordenes Gut behandelt worden und arme Leute haben sich Mehl Grütze, Hühner etc. aus ihren Häusern geholt. - So eben erhalten die hier stationirten Truppen Order, morgen früh um 4 Uhr ihren Marsch gen Norden fortzusetzen.

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 12. februar 1864)


Oversættelse af tysk artikel, original følger nedenfor:

- Vi har netop modtaget nyheden fra Tønder om, at beboerne i den danske enklave Møgeltønder træller an bevæbnet for at straffe byen for dens tyske sympatier; tønderanerne har rekvireret militæret ved telegraf fra Flensborg for at beskytte dem mod den danske landstorm.

- Aus Tondern geht uns soeben die Nachricht zu, dass die Bewohner der dänischen Enclave Mögeltondern bewaffnet heranziehen, um die Stadt wegen ihrer deutschen Sympathien zu züchtigen; die Tonderaner haben per Telegrah von Flensburg Militär requirirt, um sue gegen den dänischen Landsturm zu schützen. (Köln. Ztg.)

(Pfälzer Zeitung 13. februar 1864)


Uddrag af brev fra Ullerup 13. februar 1864.

- - Jeg meddelte den lokale præst, en ærkedansker, at så snart jeg blev angrebet, ville hans hus brænde. I morgen forbød jeg den danske prædiken og beordrede den til at være på tysk, præsten nægtede, fordi (hvilket er rigtigt) han taler tysk for dårligt. Så jeg har lige beordret degnen at læse en tysk prædiken i morgen klokken 11, hvortil jeg skal med nogle af mine tropper. - Jeg giver dig mit ord om, at jeg har det meget godt og stærk. - - - Degnen læser en prædiken og vi synger: "Hvem kun lader den gode Herre styre". Prædikenen: "Jesu fristelse." Jeg har bestemt alt selv, og føler mig stolt som civil guvernør ...

- - Dem hiesigen Pastor, einem Stock-Dänen, habe ich angekündigt, dass, sowie ich überfallen würde, sein Haus brenne. Auf Morgen habe ich die dänische Predigt untersagt, und dieselbe deutsch befohlen, der Pastor hat sich geweigert, weil er (was wahr ist) zu schlecht deutsch redet. So habe ich denne eben de, Küster befohlen, morgen um 11 Uhr deutsche predigt zu lesen, zu der ich mit einem Theil meiner Truppen gehen werde. - Ich gebe Dir mein Wort, dass ich mich sehr wohl und kräftig fühle. - - - Der Küster wird und eine Predigt vorlesen und wir singen: "Wer nur den lieben Gott lässt walten". Die Predigt: "Die Versuchung Jesu." Ich habe Alles selbstd bestimmt, und kmme mir stoltz vor, als Civilgouverneur ...

(Carl Gottfried von Jena: Erinnerungen an einen Heimgegangenen. s. 29).


Den 12. februar 1864 sendte forbundskommissærerne von Könneritz og Nieper en protestskrivelse  hvor de klagede over at generalfeltmarskal Wrangel i strid med forbundsdagens instrutioner af 22. januar 1864 om kun at besætte Holsten, havde forkyndt at preussiske tropper ville besætte Altona, Neumünster og Kiel. Samtidig gjorde de opmærksom på at de ikke ønskede en konflikt mellem eksekutionskorpset og de preussiske tropper. Dagen efter udsendte de en redegørelse for forløbet. Begge dokumenter kan findes i "Gesetz- und Verordnungsblatt für die Herzogthümer Holstein und Lauenburg: 1864".


Oversættelse af tysk artikel, original følger nedenfor:

(H.C.) Spørgsmålet om besættelse af ledige stillinger i administrative og kirkelige embeder, som blev overvejet i højere kredse, er allerede blevet praktisk for det blandede sprogdistrikt på grund af krigens overraskende hurtige succes. Især mange prædikanter vil ikke være i stand til at blive mod deres menigheders vilje, selv om de ville, lige så lidt som politi- og administrative embedsmænd - Plessen og Leisner i Eckernförde, Jørgensen i Slesvig - har kunnet holde deres poster. Af de 23 prædikanter i den gottorpske provsti er kun 9 indfødte danskere, og nogle flere blandt dem, der studerede i København; derimod er i provstiet Flensborg ud af 26 prædikanter 21 danskfødte og, med mulig undtagelse af én, alle, der studerede i København. I selve Flensborg by er 5 af de 8 prædikanter danskere. I provstiet Tønder-Løgumkloster er forholdet mellem danskere og tyskere sådan, at ud af 45 prædikanter er 11 danskere og 18 har studeret i København. I provstierne Haderslev, Aabenraa og Sønderborg skal det danske sprog ifølge den danske sproginddeling råde og derfor er de fleste prædikanter dér også fødte danskere; i Sønderborg 8 af 11 prædikanter, i Aabenraa 12 af 18 prædikanter (af dem studerede de fleste i København), i Haderslev provsti 18 af 28 prædikanter, men flere af dem studerede i København.

(H. C.) Die in höheren Kreisen erwogene Frage über Besetzung eintretender Vacanzen in administrativen und geistlichen Aemtern ist durch den überraschend schnellen Erfolg des Krieges für den gemischten Sprachdistrict bereits praktisch geworden. Gegen den Willen ihrer Gemeinden werden namentlich viele Prediger, selbst wenn sie wollten, nicht bleiben können, so wenig als Polizei und Administrativbeamte - Plessen und Leisner in Eckernförde, Jörgensen in Schleswig - sich haben behaupten können. In der Probstei Gottorp sind von 23 Predigern freilich nur 9 geborne Dänen und noch einige mehr unter ihnen, die in Kopenhagen studirten; dagegen sind in der Probstei Flensburg von 26 Predigern 21 geborne Dänen und vielleicht mit Ausnahme einse alle solche die in Kopenhagen studirten. In der Stadt Flensburg selbst sind von den 8 Predigern 5 geborne Dänen. In der Probstei Tondern-Lygumkloster stellt sich das Verhältnis zwischen Dänen und Deutschen so, dass von 45 Predigern 11 geborne Dänen sind und 18 die in Kopenhagen studirt haben. In den Probsteien Hadersleben, Apenrade und Sonderburg soll nach Dänischer Spracheintheilung die Dänische Sprache verherrschen und daher sind die meisten Prediger darin auch geborne Dänen; in Sonderburg von 11 Predigern 8, in Apenrade von 18 Predigern 12 (die meisten sich solche, die in Kopenhagen studirten), in der Haderslebener Probstei von 28 Predigern 18, noch mehrere jedoch von ihnen haben in Kopenhagen studirt. 

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 13. februar 1864)


"Quid nunc?" (Hvad nu). "Haben haben wir es nun; aber was fangen wir nun damit an? Ein Neugieriger". (Nu har vi dem, men hvad stiller vi op med dem?). Nemlig de to store bowler, den ene "Holstein" på Hannover og Sachsens bord, den anden "Schleswig" på Østrig og Preussens bord. Oprejst i baggrunden står Christian IX magtesløs, mens manden med skeen må være Preussens konge. Fra Kladderadatsch 14. februar 1864.