En Notits fra Slesvig. (Dtgr) Den 24de Maris fejredes en stor Fest i Husum i Anledning af "die grosse Erhebung". Forræderen, Provst Caspers, besteeg Prædikestolen og erindrede i en "ergreifende Rede" om Dagens Betydning, dog ei som Skjærtorsdag, men i politisk Henseende. Derpaa valfartede man hen til Kirkegaarden for at bekrandse en Grav, hvori endeel slesvig-holsteenske Soldater fra forrige Oprør vare begravne. Ogsaa her holdt Provst Caspers "eine schwungvolle Rede" til Befolkningen, som han opmuntrede til at offre Liv og Blod for den hellige slesvig-holsteenske Sag. At Husene vare smykkede med oprørske Faner, er en Selvfølge. Af Embedsmændene havde imidlertid ikkun Provst Caspers, Lærer Kühlbrandt og Justitsraadinde Malling - om efter Mandens Befaling, vides ikke - stukket den slesvig-holsteenske Fane ud. Betegnende for Situationen er det, at denne Dame, en Kjøbenhavnerinde af Fødsel, gjentagne Gange har yttret til Wühlerne, "at hun ei kunde begribe, hvorfor man havde slaaet Vinduerne ind hos hendes Mand, da han jo var en Holstener og ved Proklamationen af 26de Marts 1848 tilstrækkelig havde godtgjort, at han var en fuldblods Slesvigholstener. Disse Udtalelser af bemeldte Frue svare aldeles til Hr Mallings egen Betegnelse af sig selv som "ein Halber", men sørgeligt er det, at den danske Regering har været ei alene blind nok til at ansætte slige under forrige Oprør i høieste Grad kompromitterede Embedsmænd som Caspers og Malling, men at den trods alle Advarsler og Beviser for deres Farlighed desuagtet har fouteneret dem i deres Stillinger og saaledes bidraget overordenlig meget til Befolkningens Demoralisation og Oprørets Fremme.
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 11. april 1864)
Iblandt de slesvigske Gymnasier er Domskolen i Slesvig den, der først er bleven restitueret. Til Optagelse efter Paaskeferien skal der i 2 Dage have meldt sig 120 Disciple (efter "Schl. Ztg." endog 170), hvilken stærke Tilgang tilskrives den Omstændighed, at man nu er bleven af med det tidligere Personale og den danske Læremethode. Skolen skal foreløbigt forlægges til "Bischofshof". Provst Valentiner fra Anhalt-Bernburg (tidligere Præst i Rinkenæs og Tyrstrup), den fremtidige slesvigske Seminariedirecteur, har allerede tiltraadt sin Reise til Flensborg. Efter Forlydende er det hans Agt at indrette et eneste Seminar for Hertugdømmet med tydske og danske Parallel-Classer. Dette Seminarium skal være i Tønder.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 11. april 1864).
- Løgumkloster, den 8. April. Det vilde maaske ikke være uden Interesse for de ærede Læsere, at høre hvorledes de herværende Hjemmetydskere, som gierne ville kalde Byens Honoratiores, alligevel kunne opføre sig højst pøbelagtigt. Igaar var her Marked, og afholdtes der da, som sædvanlig, paa flere Steder Dands, saaledes ogsaa hos Skrædermester Schrøder, en loyal dansk Mand, hos hvem derfor en Del af Omegnens dansksindede Ungdom var forsamlet, ud paa Natten kom J. Eriksen, P. C. Werner og Th. Nissen af V.- Torp derind, og da de blandt Mængden opdagede en med dansk Kokarde paa Kasketten, kom deres tydske Blod derved saa stærkt i Kog at de med Vold rev den af. Dette vakte almindelig Uvillie blandt Forsamlingen og med et
- "vær saa artig, der er Døren,
tydske Mikkel, pak Dig bort"
bleve de ledsagede ned af Trapperne. Forbitrede derover løb de nu hen i Nabolauget, til et Sted, hvor der var Harpespillere, og hvor "Schlesvig Holstein merumschlungen" udskraaltes af en Del halvfulde Struber, i de mest forskjellige Tonarter. Saavel der, som et andet Sted fandt deres Raab villig Øre, og snart var en anselig Trop samlet, blandt hvilke jeg, foruden de fornævnte ogsaa maa nævne Mølleejer Eriksen med sine to Sønner (den foromtalte J. Eriksen er ogsaa hans Søn og en berygtet Slagsbroder), Kjøbmand H. Samuelsen og en Del andre. Ankomne til Maalet for deres Vandring, søgte et Par Politibetjente at gjøre dem Adgangen til Huset stridig, dog disse bleve snart overvundne, og nu gik det rask fra Haanden med at rydde Salen, ved hvilken Lejlighed det fortjener at bemærkes, at en gammel Kone, som tilfældigvis var der for at opsøge sin Søn, blev af en af de nævnte Herrer tildelt flere Slag med en Stok. Derpaa morede man sig en Stund med at slaa Vinduer ud. Værten, der imidlertid var flygtet ind i et andet Værelse, og havde aflaaset Døren, blev nu forfulgt, og efter nogen Møje lykkedes det at faa Døren slaaet ind, men da Stuen fandtes tom, udøste de deres Harme ved at mishandle hans Kone og et Par andre i Huset værende Fruentimmer, samt udstedte Trudsler om at slaa Manden ihjel, saasnart han fandtes, befalede Konen at udlevere Nøglerne og rev nu Skabe og Møbler op, samt ituslog en Del Porcellains- og Glasgenstande. Værten fandtes imidlertid ikke, og en Del af Troppen styrede nn deres Kurs til en anden dansk Vært, men da de der fandt Døren godt tilstænget og Lyset slukt, gik de efter at have gjort nogen Spektakel, videre, og gav nu deres Galde Luft ved at synge Oprørssange udenfor danske Folks Vinduer. Da Solen med sine første Straaler oplyste den tapre Gruppe, gik hver til Sit, for i søde Drømme at gjenkalde deres om Natten spillede Meriter.
(Ribe Stifts-Tidende 12. april 1864).
Overlæge Thornam, en af vore dygtigste Militairlæger, er desværre i disse Dage ankommen til Kjøbenhavn som meget syg. Han er angreben af gastrisk Feber, som man mener, at han har paadraget sig ved Overanstrengelse og deraf følgende Forkjølelse. (F. Sttd).
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 12. april 1864).
Der er formentlig tale om August Wilhelm Thornam (1813-1880). Han havde siden 1839 tjent som militærlæge, fra 1864 som overlæge ved ambulancerne og lazarettet i Svendborg.
Oversættelse af tysk artikel, originalen følger nedenfor:
Flensborg, 9. april. Stemningen blandt folk er meget delt her. Den danske del af byen (Nord) blev oplyst i går aftes, angiveligt for at fejre et guldbryllup der fandt sted i går; men den virkelige årsag var fejringen af Christian IX's fødsel. Heraf fremgår den fanatiske danske holdning, som stadig er fremherskende her, tilstrækkelig tydelig. - I Læk ved Tønder modtog den danske præst Niels Lausen, som var meget forhadt af det tyske samfund, for nogle dage siden fra sin menighed zunt Behuse til sin afgang et par træsko, en stav og 2 skilling kejserlig mønt. Præsten har følt sig fristet til ubemærket at smutte ad pastoratets bagdøren.
Flensburg, 9. April. Die Stimmung des Volks ist hier sehr getheilt. Der dänische Theil der Statd (Norden) hat gestern Abend illuminirt, angeblich zur Feier einer Goldenen Hochzeit, die gestern stattfand; aber die wahre Ursache war die Feier des Geburtsfestes Christian IX. Daraus geht die fanatische dänische Gesinnung, die hier noch vorherrschend ist, genügend hervor. - In Leck bei Tondern erhielt der dänische Pastor Niels Lausen, der unter der deutschen Gemeinde sehr verhasst war, vor einingen Tagen von seiner Gemeinde zunt Behuse seines Fortgangs ein paar Holzschuhe, einen Stab und 2 Schill. Reichsmünze geschickt. Der Pastor hat sich darauf bewogen gefunden, sich durch die Hinterthür des Pastorats unbemerkt zu entfernen.
(Bamberger Zeitung 13. april 1864).
Ansicht von Kiel. Nach einer Originalzeichnung von Greth. Über Land und Meer : deutsche illustrierte Zeitung. 12. 1864. No. 016, 01.1864.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar