Ferniseringen af lufthavnen ved Kastrup fandt sted 18. april 1925. Der gik får rundt i området, så der blev givet signal til fårehyrden ved landing så han kunne nå at drive dem til siden. Flyvningerne startede den 20. april 1925. Den 20. april 1925 kom der maskiner fra Rotterdam, Hamborg og Bremen, mens flyet fra Berlin fik motorstop og nødlandede på en mark ved Kringelborg Mark ved Nykøbing.
Det Danske Luftfartsselskab blev stiftet 29. oktober 1918 af Willie Wulff (1881-1962), der blev selskabets første direktør. DDL indkøbte 1919 tre britiske Avro 504-skolefly, og den 31. oktober 1919 fandt selskabets første flyvning sted. For at komme i gang med rigtig passagerflyvning indkøbtes i Tyskland et Friedrichshafen pontonfly, som ud over pilot og mekaniker dog kun rummede en enkelt passager. I England købtes fire de Havilland DH9-fly, der hver kunne medtage tre passagerer.
I 1920 noteredes DDL på Københavns Fondsbørs, og den 20. august 1920 fandt den første passagerflyvning sted; den gik fra marineflyvestationen Margretheholm til Warnemünde. En måned senere indledtes også ruten til Hamburg, der udgik fra Kløvermarken. De næste to år var det af politiske grunde ikke muligt at gennemføre flyvninger udenrigs. I 1924 indkøbtes nogle Fokker Grulich-passagerfly. Da selskabet ikke kunne opnå statsstøtte, var det svært at klare sig i konkurrencen fra bl.a Deutsche Lufthansa.
Efter åbningen af Københavns Lufthavn Kastrup i foråret 1925 flyttede selskabet hertil, og året efter anskaffedes de første "rigtige" passagerfly i form af fire Farman Jabiru, der hver kunne medtage syv passagerer. Samme år fandt en økonomisk rekonstruktion sted, idet selskabet ellers var gået konkurs. Herefter modtog selskabet en årlig økonomisk støtte på 350.000 kr.
De internationale Flyveruter aabnet i Gaar.
Berlinekspressen klar til Start
I straalende Sol og med første Klasses høj Himmel aabnedes i Gaar fra Kastrups nye Lufthavn den danske Forbindelse gennem Æteren til det store Udland.
En bedre Begyndelse kunde vanskelig tænkes, og Luftfartsselskabets Direktion smilede omkap med Passagererne, som tilsyneladende uden Frygt klappede Benzinens Pegasusser, de fikse og stærke "Fokkere", paa hvilke de skulde ride i jagende Fart mod Europas forskellige Lande.
Under Iagttagelse af de autoriserede Former, som Toldvæsen og Statspoliti kræver respekterede, steg Passagererne op l Maskinerne, en Postmand i en skinnende rød Frakke afleverede sin Luftpost, og Kl. 8,30 hævede Berliner-Luftekspressen sig ved sin Propels Kraft, og ført af Trafikflyver Noach fløj Flyvemaskinen i et Par sikre "Æresrunder" omkring den ny Lufthavn, for derefter højtbrummende at stile mod sit Maal, Tysklands Hovedstad, som Flyveren naaede efter 2½ Times Luftfart.
Kl. 10,15 gik "Amsterdammeren", ført af Hollænderen Geyssendorter, til Vejr med alle Pladser besatte, og Kl. 12,22 kom der Melding fra Hamborg, at den første Station paa Vejen til Holland var naaet.
Kl. 2,25 ankom den tyske Trafikflyver Petersen med sin Maskine fra Bremen-Hamborg, og landsatte de første, tyske Passagerer efter en vellykket Flugt, som kun var bleven generet af lidt Taage over Bremen og Omegn.
Flyveren startede Kl. 4 for Hamborg og var næppe ude af Syne, før Luftekspressen fra Rotterdam viste sig for at lande glat paa Kastrups Jordbund Kl. 4,30.
Senere ankom Flyveren fra Berlin, og dermed var Dagens smukke Trafik-Problemer løst paa den smukkeste Maade.
En vellykket Tur til Berlin.
Telegram fra vor udsendte Medarbejder.
Berlin. Mandag.
Da Berlinerflyveren løsrev sig fra Forbindeisen med Amagers prosaiske Grunde og Flyvepladsens mange Høvlspaaner, var Klokken 8,34.
Flyverne er overtroiske, og vor Fører Noach foretog da ogsaa adskillige Ceremonier, da vi endelig kom 1 Luften og rumlede Banen 3 Gange - saa først sattes Kursen Syd paa. Vi flyver i ca. 600 m Højde og følger Kysten indtil Stevns.
Her sætter vi Kursen ind over Land. Kl. 9 passerer vi Køge. Dybt under os ligger Sjælland i Foraarssolen, iklædt de skønneste Farver. Hvem skulde tro, at det danske Foraar kunde præstere slig Farverigdom?
Videre gaar Turen ind over Falster Vi er nu saa højt oppe, at vi kan øjne baade Lolland og Falster i hele deres Udstrækning - et kæmpemæssigt Landkort.
Kl. 9,54 passeres Gedser i ca. 200 m Højde. Vi er nu saa højt oppe at vi, hvis vi fik Maskinskade, vilde være istand til at lande i Glideflugt i Nordtyskland.
Saa glider vi ind over Nordtyskland. Mens Farten over Danmark og Østersøen er foregaaet fuldkomment glat, bliver der nu nogen l'rn i Luften.
KL 9 3/4. har vi Berlin i Sigte. Vi flyver ind over Centrum, hilser Rigsdagen. Unter den Linden og Brandenburger Thor.
I Berlin Syd findes den store Tempelhofer Flyveplads med utallige Hangarer. Vi gaar ned. Klokken er præcis 10,8, da vi lander i Berlin, ca. 2½ Time efter Afgangen fra København.
R.
Hjemturen.
At kunne drikke Morgenkaffe i København, spise sin Frokost i Berlin og igen sætte sig til Middagsborde: i København vilde i gamle Dage være blevet betragtet som et Æventyr
I Gaar blev det nøgtern Virkelighed, men trods alt det nøgterne alligevel en Virkelighed med en Smule af Æventyrets Glans over sig.
Efter et Par Timers Ophold i Berlin bragte Aerolloyds Bil os atter ud til Flyvepladsen, hvor vi gennemgik et lignende Antal Rejseceremonier: Pas, Told osv. som i København. Snart efter hang vi paany i en hyggelig Kupé mellem Himmel og Jord, og Berlins Røgtaager svandt bort mod Syd. Over den blaa og solblinkende Østersø hoppede vi saa let som i Leg, medens Færgen tilsyneladende laa stille under os. Over Gedser, paa den lange Led af Falster og videre Nord paa, over Sydsjællands vaargærende Skove, som snart vil lyse som et Hav af grønt mod Flypassagerne, over den lille, rødtagede Legetøjsby, der hedder Køge, gik frem mod de kære, kendte Taarne og Spir der fremme i Horisonten.
Kl. 6½ landede vi i København, to Timer efter, at Maskinen fra Amsterdam var kommet. Alt var gaaet programmæssigt, og naar nogen spurgte
- Hvor har Du været hende i Formiddag? kunne man ligegyldigt henkaste et:
- Aah, bare en lille Tur i Berlin!
(Social-Demokraten 21. april 1925).
Ruteflyveren Berlin-København nødlander paa Falster.
En Motorskade bevirker Kalamiteten.
(Fra vor udsendte Korrespondent.)
Nykøbing F.. Tirsdag Aften.
Den tyske Ruteflyver Berlin -København, er i Eftermiddag Kl. 5,45, grundet paa Maskinskade, nødlandet i Nærheden af Stationen Idstrup, 3 km syd for Nykøbing.
- - -
Vi startede Kl. 8,15 - et Kvarter over planmæssig Tid - fra Tempelhofer flyvepladsen ved Berlin. Aeoroplanet er en Fokkermaskine og førtes af Flyveren Paul Grosschmidt.
Allerede ved Starten mærkedes cn ubetydelig uregelmæssighed ved Motoren og føreren bealuttede at lande for at tage en ny Maskine i Brug. Da Motoren imidlertid, mens man fløj nogle Omgange omkring Flyvepladsen ikke viste yderligere Tegn paa Uorden, fortsattes Farten. Luften paa hele Strækningen gennem Tyskland meget urolig, taaget og usigtbar, og over Warnemünde mødte vi tykke Regnskyer. Som følge heraf kunde vi ikke gaa op i de ca. 2000 m. Højde, som Maskinen helst skulde holde under Farten over Østersøen, men maatte gaa ned i ca. 600 m. Højde. I Løbet af 18 Minutter havde vi passeret Østersøen og da vi var over Gedser, brød Solen igennem glad og smilende og gav os klart var.
Vi havde netop faaet Nykøbing i Sigte, da Motoren begyndte at sætte ud, for pludselig at gaa helt i staa. I Løbet af 2-3 Minutter var Maskinen landet i Glideflugt uden at der skete nogen som helst Skade, hverken paa Passagerer eller Materiel.
Landingen fandt Sted Kl. 5,45 og foregik i en Kornmark paa Kringlegaard, en Forpagtergaard under Kammerherre Tesdorph.
Fra hele Omegnen strømmede en Mængde Mennesker hurtigt sammen, og da først Sognefogden kom til Stede lykkedes det at oprette en Afspærring og derigennem beskytte Maskinen for altfor paatrængende Nysgerrighed.
Der var 8 Passagerer med Maskinen, nemlig den svenske Filminstruktør Mauritz Steller og Direktøren for Aktiobolaget Svensk Films-Industri, Charles Magnusson af Social-Demokratens Medarbejder.
Flyveren Grosschmidt er en af Tysklands ældste og dygtigste Flyvere. Han har fløjet siden 1913, og tilhørte under Krigen Hærens Flyvekorps. Grosschmidt udtaler til Deres Korrespondent, at han ikke kan begribe, hvad der kan være i Vejen med Motoren, men mener, at det drejer sig om en Kaburatorskade.
R
- - - -
Paa Flyvepladsen udtaler Stationschefen. Hr. Leo Sørensen, i Aftes, at Mekaniker Schultze allerede i Aftes pr. Bil er afrejst til Falster. I Løbet af Formiddagen mener man at Maskinen vil være i Orden, saa vidt at den kan flyves til København. Selve Maskinen har ikke tage den fjerneste Skade under den ufrivillige Landing. Heller ikke har Passagererne haft andre Ubehageligheder end de, der fulgte af Forsinkelsen.
(Social-Demokraten 22. april 1925).
Tåge tvang også et fly ned to gange den 7. maj 1925: På turen fra Berlin til København satte det passagerer og post af ved Vordingborg som sendtes videre i biler. På returrejsen nødlandede det i Havdrup.
Den 11. maj 1925 ansøgte Junker-selskabet om koncession på flyveruten mellem Berlin og København. Det var meningen at den skulle drives af Junker og Dansk Lufttransport. Ruterne København-Berlin, København-Hamborg, Amsterdam og Rotterdam var Dansk Luftfartsselskabs første ruter som åbnede i løbet af maj 1925.
Fra 1928 gik DDL over til at anvende fire af de langt bedre Fokker F.VII-fly. Fra 1930 gennemførtes også flyvninger om natten. Udviklingen krævede fortsat større fly, hvorfor selskabet i 1933 desuden anskaffede to tremotorede Fokker F. XII. Man var nu oppe på et årligt passsagertal på knap 10.000.
I sidste halvdel af 1930'erne anskaffedes en tremotoret Junkers Ju 52 med plads til 16 passagerer og to firemotorede Focke-Wulf Condor med optrækkeligt understel og plads til 26 passagerer. Det muliggjorde udvidelse af rutenettet til bl.a. London, Oslo og Stockholm. Hvor selskabet i 1920 befordrede 809 passagerer, var antallet steget til 45.000 i 1939. Den tyske besættelse betød en begrænsning til indenrigsflyvning samt flyvning til Tyskland og Østrig. Ved dannelsen af SAS i sommeren 1946 skete der over de nærmeste år en hurtig afvikling af et selvstændigt DDL. En ny konsortialoverenskomst blev 1951 indgået mellem Det Danske Luftfartsselskab, AB Aerotransport og Det Norske Luftfartsselskap A/S. Se også SAS.
Det Danske Luftfartsselskab var et af Europas første luftfartsselskabet. Det hollandske selskab KLM (1919) var det første europæiske selskab, der var aktiv med regelmæssig lufttrafik. Selskabet og var medstifter af det oprindelige SAS-konsortium fra 1946 hvor det ejede to syvendedele heraf som dansk moderselskab. I 1996 tog Det Danske Luftfartsselskab navneforandring til SAS Danmark. Selskabet fusionerede med SAS i 2001.
