Agnete Bertram (1893-1983). (Efterskrift til Politivennen).

Frk. Bertrams Elev-Opvisning.

Der er stor Interesse for Kvindegymnastik. Det flk man et glimrende Bevis for i Gaar, da den bekendte Gymnastiklærerinde, cand. mag. Frk. Agnete Bertram præsenterede sine Elever for et talrigt Publikum. Hver eneste Billet var udsolgt, og blandt Tilskuerne var baade højærværdlge Repræsentanter for Videnskaben saavel som for Idrætten og Sporten.

Opvisningen var en forbedret og udvidet Gentagelse af den Opvisning som Frk. Bertram gav i Fjor ved De Nordiske Idrætslege; men Opvisningen her virkede endnu mere homogent, endnu bedre. Der var Skønhed og Gratie over de 50 unge Piger, og de siddende og liggende Fællesøvelser var ganske fortrinlige.

Derimod kneb det lidt med Øvelserne paa Bommene. Det kneb for mange af de smaa Damer at holde Ballancen; men saadanne smaa Svagheder bærer man over med. Man frydede sig over hver Øvelse, der blev fuldført fejlfrit, og man klappede og klappede - og fik Øvelser gentaget.

(Klokken 5, 10. marts 1922).

Frk. Bertrams elever i Tempelgården, Idrætshusets store sal. Foto fra Klokken 5, 17. april 1923.

Den plastiske gymnastik. Opvisning i Idrætshusets store sal. Omkring 70 gymnaster. Pauserne blev udfyldt af Københavns filharmoniske Orkester. Foto fra Klokken 5, 21. april 1925. Samme år underviste Bertram også på Sønderstrand.

Hun er med i Danmarks første gymnastikfilm fra 1923 der varer over 50 minutter: "Med denne første danske gymnastikfilm i 1923 opnåede gymnastikpædagog Agnete Bertram (1893-1983) megen omtale i den københavnske presse. Filmen blev optaget i Carlsbergs æresbolig på Valby Bakke. Den rumlige iscenesættelse understreger gymnastikens æstetiske udtryk.  Gymnasterne er klædt i karakteristiske lyse og fjerlette silketunikaer, som  understøtter rummets antikke græske stemning. Filmen er inddelt i følgende fire afdelinger: 1) Indledende øvelser. 2) Gående og stående ligevægtsøvelser og ligevægtøvelser på bomme. 3) Siddende, liggende og knælende øvelser. 4) Gang- og løbeøvelser samt afslutning. (Kilde: Anne Lykke Poulsen og Karen Vedel: Kvindegymnastik, scenisk dans og kvinders medborgerskab i 1920erne og 1930erne". I 1924 kom der en grammofonplade.

Et Ord med paa Vejen:

Rytmen i Kvinden.

Fru Agnete Bertram har vundet Anerkendelse i vide Kredse med sin Kvindegymnastik. Det er lykkedes hende at skabe noget virkeligt smukt - og praktisk. Fruen udtaler sig her om Kvindens Gymnastik.

Gymnastik for Kvinder bør være -- Kvindegymnastik. Den bør være skabt og anvendt efter Kvindens særlige Bygning, Anlæg og Bevægelsesform.

Den gamle Gymnastik var ikke velegnet til Kvinden, den var for stærk, for streng, for militærisk - ja, den var født militærisk. Den havde det for Øje at skabe de bedst mulige Soldater.

Det skal ikke forstaas, at den gamle Form for Gymnastik er daarlig. Hovedformaalet for den er det samme som for Kvindegymnastiken: at fremme Bevægeligheden, Kraften, Elasticiteten. Men Formen for at naa disse Maal er egnede for Mænd - men ikke for Kvinder. De to er forskellige.

Med Kvindegymnastiken tilsigtes for det forste gennem systematisk Gennemarbejdning af Led og Muskelgrupper en forøget Bevægelighed, Elasticitet og Ydeevne. Svagere Partier (f. Eks. Lændepartiet og Bugmusklerne) skal styrkes, og uheldige Vanestillinger og Holdningsfejl skal lettes.

Det kan naas. naar den enkelte Gymnatiktime er bygget saaledes, at der faas en passende cg behagelig Motion, der øger Velbefindendet baade under og efter øvelserne, virker oplivende, forfriskende - uden at være trættende.

Det maa for det andet tilstræbes - ved at opøve Muskel- og Rytmesansen, det vil sige: den plastiske Bevidsthed - at give det fulde Herredømme over Legemet, saa baade Hvile og Bevægelse bliver fti og harmonisk.

Det naas ved Systemet, en stadig Undervisning, hvor Øvelserne gradvis bliver sværere - uden at det mærkes, at Fordringerne stiger, men at der stadigt føres til højere Standpunkt henimod Maalet.

Og her træder Musiken til som et Hjælpemiddel, dels for at understøtte Rytmen, men mest for at hjælpe Gymnasten til at give Udtryk for Bevægelsers psykiske Indhold og derved faa den dybeste Værdi af Øvelserne. Thi gaar denne Evne over i Blodet, her Gymnastiken været virkelig opdragende.

Den er blevet Kultur.

(Klokken 5, 19. september 1925).

Lykkens Udvalgte.

Fru Agnete Bertram der har Succes paa Forhaand.

Vi har forlængst meddelt at den kendte kvindelige Gymnastikpædagog Fru Agnete Bertram i Aften afholder en Opvisning i Idrætshuset, hvor hun, eller rettere sagt hendes Elever vil vise en ny Serie Øvelser. Fru Bertram er en af Lykkens udvalgte, thi næppe er Meddelelsen om, at hun arrangerer en Opvisning naaet ud til Offentlighedens Kundskab, før Publikum flokkes om de sædvanlige Billetudsalgssteder og sikrer sig Billetterne.

Der er udsolgt til den første Agnete Bertram-Aften og, beruset at Heldet og begunstiget af sin egen Forudseenhed, der en Gang i Vinterens Hjerte fik hende til at leje Idrætshuset for to Aftner i Træk, har Fru Agnete mu besluttet sig til at gentage sin Opvisning Fredag Aften.

Og der vil blive Rift om Billetterne til denne Aften, som der har været det om Billetterne til den første Opvisning paa Torsdag.

Den plastiske Gymnastik har altid haft et stort Publikum - og den er ogsaa vel værd at se. Fru Agnete Bertram har formaaet at give denne Art af Gymnastiken en skøn Udformning, men Gymnastiken er ikke glemt for Gratien. Det er det store i hendes System, og derfor fortjener det i Virkeligheden baade Støtte og Opmuntring. Men begge disse Begreber kommer af sig selv. Et Bevis herfor er, at der straks blev udsolgt til Opvisningen paa Torsdag - og et Bevis paa at Systemet er i bedste Hænder, har man deri, at det er lykkedes at arrangere en Gentagelse af Opvisningen allerede paa Fredag Aften.

Der bliver fuldt Hus og stor Begejstring begge Aftner.

(Klokken 5, 8. april 1926).

H. C. Andersens Boulevard, Agnete Bertram Skolen, set mod rådhustårnet. Det Kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.

Hjemmegymnastik og Ligevægtsøvelser i Idrætshuset.

Fru Agnete Bertram havde ikke nogen stor Sukces ved Opvisningen i Aftes.

Der var en udmærket Helhedsvirkning over de Præstationer, som Fru Agnete Bertrams mange Elever viste i Aftes for et omtrent fuldtalligt Publikum i Idrætshusets store Sal. Der var ogsaa megen god og gediegen Gymnastik Imellem, men der var rigtignok ogsaa en hel Del Godtkøbskram.

Den oprindelige Hensigt med den bertramske Gymnastik var vistnok en Kombination af Gymnastik og Plastik, en Kombination, der ikke blot tog sig ud, men ogsaa var noget. Det var ogsaa lykkedes, men det synes nu, som om Systemet har udartet, som om der er lagt for megen Vægt paa det rent udvortes.

Herligt var det at se de 68 unge Piger gøre de fritstaaende Øvelser. Der var Takt, Rytme og Ynde over dem. De var af en ejendommelig, men god Virkning. Helhedsvirkningen var god, men det er oplagt Øjenforblændelse at katalogisere Præstationen som noget ganske enestaaende, som noget epokegørende. Det var den ikke. Mange af vore Damegymnastikhold kan vise Øvelsesserier, der ikke blot tager sig mindst lige saa godt ud, men som ogsaa rummer langt mere Gymnastik.

Det er tvivlsomt, om Flertallet af Aftenens Publikum vil indrømme det, men det er Ikke desto mindre rigtigt.

Aftenen indlededes med et virkelig godt Program l fritstaaende Øvelser, udført af Fru Bertrams 25 bedste Elever og de allerfleste af Ligevægtsøvelserne paa Bomme, der fulgte umiddelbart efter, var ogsaa gode. Ganske vist skete der en hel Del Smaauheld, men det kan ske i de bedste Familier, og det sker ogsaa i den virkelige Mesterskabsgymnastik. Et Par af disse Ligevægteøvelser, blandt anden den, der blev kaldt Aften, var lovlig fantasifuld, men uendelig indholdsløs. Andre, for Eks. Havfruerne, gav to af Eleverne Lejlighed til at udfolde et glimrende Talent for rytmisk Gymnastik og on anden Ligevægteøvelse paa Bommene, Kaalormen, gav en af Deltagerne Æren af at præstere Aftenens bedste Gymnastik. Det var en Nydelse at følge den Lethed og Elegance, hvormed denne vanskelige Øvelse blev udført.

Den blev ogsaa hilst med fortjent Bifald.

I de staaende Øvelser var der mangt og meget, som det ikke var nemt at blive klog paa. Der blev saaledes vist en kombineret Øvelse i at slaa Lussinger, feje, vaske, og jage Fluer væk paa samme Tid. Den tog Kegler hos den mere oplagte Del af Publikum. Men det var de færreste.

Det nye, der blev vist i Gaar, var Hjemmegymnastiken, der indlededes med den reglementerede fascistiske Morgenhilsen. De staaende Øvelser var glimrende kombinerede og blev fikst udførte, medens de siddende Øvelser var mindre overbevisende.

Aftenen sluttede med en Række Gang- og Løbeøvelser. Der var over dem en hel Del af det rigtige, af det oprindelige bertramske, af denne Blanding af Gymnastik og Plastik, der nødvendigvis maa være Hovedgrundlaget for den Kvindegymnastik, der vil være i Stand til for Alvor at slaa igennem.

Opvisningen blev ledsaget af Flygelmusik - og det gjorde sin Virkning. Musiken er i Stand til at skabe en hel Del af den nødvendige Rytme, den virker animerende baade paa Deltageren og paa Publikum. Og den var en udmærket Hjælper ved Opvisningen i Aftes.

(Klokken 5, 9. april 1926).

I 1929 deltog i Idrætshuset også et børnehold fra Bertramskolen.

Den kvindelige Linie i Gymnastiken.

En Dame, der har Sukces. - Interessen for Kvindegymnastik i stærk Stigen.

Agnete Bertram

Igaar og i Forgaars var der fuldt Hus i Idrætshuset til Agnete Bertrams Opvisning. Og paa Fredag Aften er Fruen igen i Idrætshuset med sine Elever - og der skal saamænd nok være fyldt paa Tilskuerpladserne Dag Ogsaa.

Den stærke Interesse for Kvindegymnastiken.

- Hvad kan Grunden være til den Sukces? spørger vi Fruen selv.

- Det er saadan, at Interessen for Gymnastik i det Hele har været stadigt voksende i de sidtste Aaringer. Og det gælder ikke mindst, at Kvinderne er kommet godt med. For en Halv Snes Aar siden var det i allervæsentligste Grad ude paa Landet, at interessen var. By-Ungdommen var mere udenfor. Men dette Forhold har ændret sig i betydelig Grad.

- Kan man nu kalde det, De lærer Deres Elever for Gymnastik? Skulde man ikke finde et andet og et smukre Ord.

Det smukke skal frem.

- Nej, det behøves saamænd ikke. Jeg har kaldt det for Gymnastik fra min første Opvisning i Studenterforeningen 1918.

- Men det er dog en anden Gymnastik end dem sædvanlige, der ses. 

- Det er vel en mere kvindelig Gymnastik. Den gamle Kvindegymnastik var i Linje med Mandegymnastiken, der igen kan føres tilbage til Militæret. Denne Gymnastik kan væro udmærket for Mænd, men der maa søges andre Veje for Kvinderne. Deres Gymnastik maa være i Overensstemmelse med kvindelig, naturlig Bevægelsesform. Skønhedsmomentet spiller da med ind, men derfor kan man godt fastholde de gamle gymnastiske Maal: Alsidighed i Bevægelsen, Motion og Holdning. At Musiken spiller en stor Rolle i min Gymnastik gør maaske ogsaa meget til, at Publikum synes om den. 

- Hvorlænge har De haft Deres Skole?

- Fra 1915. Jeg begyndte dengang med et Hold gamle Skolekammerater. 

- Og nu?

- Nu har jeg 18 Kvinde- og Børnehold.

(Klokken 5, 8. maj 1929).

Der findes en video af et af hendes gymnastikhold som optræder i en park. Optagelsen er uden årstal.

Agnete Bertram (1893 - 1983) begyndte at undervise i gymnastik i 1915 og læste gymnastik på Kbh.s Universitet. Hendes første gymnastikopvisning var i 1918 med seks kvindelige gymnaster. Dengang optrådte kvinder normalt i gymnastikkjoler med bukser. Bertrams hold i ærmeløse og fjerlette silkekitler. Den traditionelle stillingsgymnastik var erstattet af rytmiske øvelser. 

I 1920 blev hun cand.mag. i dansk, engelsk og gymnastik - den første kvinde, der aflagde eksamen i gymnastik som universitetsfag. Samme år etablerede hun Agnete Bertram Kvindegymnastikskole, sammen med bl.a. Signe Prytz, den første kvindelige dr.phil. i gymnastik. Det var fortrinsvis det københavnske borgerskabs kvinder og piger.

I 1922 støttede AB oprettelsen af Nordisk Forbund for Kvindegymnastik og var medlem af den danske styrelse i de første år. Hun var i det hele taget internationalt orienteret og holdt i slutningen af 1920’erne kurser i Kbh. for engelske, amerikanske og polske gymnastiklærerinder. 

I 1925 blev hun gift med gymnastikinspektør Niels Christian Daniel Petersen. 

Omkring 1930 havde skolen ca. 1900 elever på årsbasis. 

1928 oprettede AB en etårig uddannelse for gymnastiklærerinder, der var efterspurgte i foreninger og på gymnasier, ligesom en del fik arbejde i udlandet. Samtidig var hun ansat som lærerinde i Universitetets Studenter-Gymnastik (USG) 1920-66 og som gymnastikinspektrice samme sted 1943-66. 

Fra 1957 holdt hun forelæsninger på Kbh.s Universitet. 

Agnete Bertram er begravet i urne på Vestre Kirkegård, Afdeling K, rk. 7, nr. 6. På stenen står: Gymnastikinspektør v. Universitetet NCD Petersen. 29 april 1892 10 sept. 1975. Cand. mag. Agnete Bertram 8 okt. 1893 14. marts 1983. Se også indslaget om Eduard Bertram. Foto Erik Nicolaisen Høy.

H. C. Andersenslottet. Samme bygning som ovenstående foto, blot fra den modsatte side. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Gymnastik for Arbejderkvinder. (Efterskrift til Politivennen)

I 1900 dannedes De kvindelige Arbejderes Gymnastikforening og havde året efter 200 medlemmer. De blev bl. a. instrueret af frk. Amélie (Aniebe?) Meyer.

Gymnastik og Bade for Arbejdersker.

Vor By har faaet en Mønsterbadeanstalt i Studiestræde, og alle er enige om, at de finske Folkebade er glimrende, men de er for dyre for de arbejdende Kvinder. Straks, da Badeanstalten blev aabnet, blev der tilstillet Organisationerne Billetter til 15 Øre Stykket, for at Medlemmerne kunde faa Lejlighed til at prøve Badene. Disse Billetter blev revne væk, og der var stor Sorg, da de sluttede. Et finsk Folkebad koster nu 30 Øre, Haandklæde 5 Øre, altsaa 35 Øre. Dette er faktisk for dyrt for en Arbejderske, hvis Tid desuden er kostbar for hende. Der bliver sagt. at Kvinderne gennemgaaende er mindre renlige end Mændene, men jeg tror, at den egenlige Grund er den, at baade Søbade og finske Bade er for kostbare. Kunde der for de sidstes Vedkommende ikke bødes noget derpaa ved al lade Foreninger faa Billetter, som mod Foreningernes Stempel gav Adgang for en billigere Betaling?

De arbejdende Kvinder har dannet en Gymnastikforening, hvor Kontingentet kun er 50 Øre om Maaneden med to Timers ugenlig Øvelse, nemlig hver Mandag og Fredag fra Kl. 8½ til 9½. Øvelserne afholdes i Femmers Seminarium, Nørrebrogade 27 o. G. Forleden overværede jeg Øvelserne, som udførtes af en Snes Kvinder, næsten alle Elever fra Aaret forud. Det var velgørende at se de af Anstrængelser blussende Ansigter og de smidige Legemer.

Efter Timens Slutning fik Eleverne et rask Styrtebad, og muntre, leende, forfriskede og oplivede paa Sjæl og Legeme skillet saa Holdet. Disse Kvinder bar sandelig Vidnesbyrd om, at Gymnastik og Bade er sundt. Ingen kejtede Bevægelser, Herredømme over baade Arme og Ben.

Det er Formandens Ønske, at der i Stedet for tyve var halvtreds i Holdet for at kunne bestride Udgifterne. Kontingentet er lille, kun 6 Øre for en Times Undervisning og Bad i Tilgift.

Derfor bør Arbejderkvinderne melde sig til Kursus hurtigst muligt. Indmeldelser modtages i Lokalet eller hos Formanden, Frk. Seitzberg, Blaagaardsgade 21 A, 2. Sal.

Der maa melde sig saa mange, at det bliver nødvendig at lave flere Hold. Navnlig Kvinder med stillesiddende Arbejde,  Syersker i alle  Brancher, vil have godt af at strække Legemet, rette Brystkasse, kort sagt af at være med.

Andrea Nielsen.

(Social-Demokraten 15. oktober 1904).

Cigararbejderske Anna Seitzberg var gennem en lang årrække medlem af Socialdemokratiets 11. kreds. Hun døde 31. marts 1921, og boede da i Rådmandsgade 29. Hun var bl.a. medlem af valgforsamlingen der udpegede landstingsmænd. Hun blev begravet på Bispebjerg Kirkegård.

Om Legepladser i Udlandets Byer. (Af Rigmor Bendix i "Berl. Tid."). (Efterskrift til Politivennen)

Da Oprettelsen af Legepladser staaer paa Dagsordenen her, vil det have sin Betydning for os at se, hvorledes man i Udlandet har grebet Sagen an.

I London stiftedes i 1883 en Forening Metropolitan Public Gardens Association, med det Formaal at forsyne Hovedstaden med aabne Anlæg og Legepladser. Den søger, i Følge Foreningens 7de Aarsberetning 1889, at erhverve Grunde dertil, særlig i de tættest befolkede, fattigste Dele af Byen, og desuden Ret til at udlægge, beplante og sætte Bænke paa de nedlagte Kirkegaarde, paa ubenyttede og paa indhegnede Pladser, dels til Hvilepladser, for ældre, dels til Legepladser, som forsynes med Grus, Græs, Bænke, Gymnastikapparater og "anden Tiltrækning for Børn". En forstandig og skjønsom Mand har Tilsyn med hvert Anlæg og hjælper Børnene visse Tider af Dagen med simple Legemsøvelser.

Foreningen søger dernæst at faa disse Pladser overdragne til en af de offentlige Institutioner for at kunne anvende sine Midler til Indretningen af nye Anlæg. Dette kan nu gjøres i Følge to Parlamentsakter, der tilsigte at forøge Antallet af aabne Pladser og forbyde Bebyggelse af nedlagte Kirkegaarde.

Foreningen anser alt, hvad der bidrager til Befolkningens Sundhed og fysiske Velvære, for horende ind under sit Omraade. Den virker for Indførelsen af Gymnastik i Forberedelsesskolen, for Aabningen af Skolegaardene i Fritiden, for Anbringelsen af Gymnastikapparaler i disse og for Lærerkræfter til at sætte Gymnastiken igang, desuden for Oprettelsen af Badeanstalter og Svømmebassiner. Den søger at faa plantet Træer og sætte Bænke efter en stor Maalestok; af Bænke har den allerede anbragt 800. Den arbejder paa at samle paalidelige Oplysninger om fattige Kvarterer og henlede det Offentliges Opmærksomhed paa Overbefolkning og andre sociale Onder. Dens Aarsbidrag vare i Fjor 45,000 Kr, et enkelt 9000 Kr. Desuden blev et Fond til de Arbejdsløse paa 81,000 Kr. overladt Foreningen til Anlæggelsen af Haver.

Siden Foreningen i 1883 begyndte sin Virksomhed, har den faaet anlagt 41 Haver og 8 Legepladser med et Areal af 157 Tdr. Land, til omtrent en halv Million Kroners Værdi.

Hvad der giver den saa stor Betydning, er, at den virker sammen med de offentlige Institutioner, særlig Londons Grevskabsraad eller Byraad (London County Council). De vise den største Imødekommen mod Foreningens Ønsker og Planer og søge ofte dens Raad og Bistand. Dens Formand er Jarlen af Meath, Medlem af Byraadet og Formand for dettes Udvalg for aabne Pladser.

Baade Foreningens Sekretær og dens Anlægsgartner ere Kvinder. Et Sted har en Kvinde Opsynet, og hun holder i Følge Beretningen fortrinlig Orden, skjønt Nabolaget hører til de værste. I adskillige Parker er Gartneren Opsynsmand; i den livligste Besøgstid arbejder han saa ikke.

Det er ikke forbudt at gaa i Græsset i Haverne. De Besøgendes Opførsel roses jævnlig i Beretningen, endogsaa som "fortræffelig", hvor der er almindeligt Opsyn. Mange af Haverne ere overordentlig stærkt benyttede og paaskjønnes mere og mere. 

Der nævnes i Beretningen 127 londonske Anlæg. Selvfølgelig ere de fleste tilvejebragte af det offentlige; de repræsentere uendelig større Summer, end det private Initiativ kunde skaffe tilveje. For saaledes blot at nævne et Par af de største: Viktoria Park er ca. 180 Tdr. Land stor og har kostet 2 Millioner Kroner. Der er en Gymnastikplads og en Sø, hvori om Søndagen indtil 25,000 'Mennesker have badet sig. Der er 21 Betjente. Epping Skov med 10 Betjente er 4000 Tdr. Land stor, altsaa dobbelt saa stor som Dyrehaven, Charlottenlund og Ermelunden tilsammen, og har kostet 4½ Mill. Kroner; en tredie har kostet 5½ Mill. Kroner.

I 1889 er der dannet en særskilt Forening til Oprettelsen af egentlige Legepladser, da dette kun er et Sideformaal for den store Forening. To store Foreninger, National Health Society og Ladies Sanatory Association, søge ogsaa ved den offentlige Velgjørenheds Hjælp stadig at oprette nye Legepladser i de engelske Byer, hvor Ungdommen da under Lærernes Tilsyn drive Gymnastik-, Fægte-, Løbe-, Bold-, Springe- og Marsjøvelser. Som bekjendt har enhver engelsk Landsby sin Exiquetplads. De stedlige Myndigheder ere forpligtede til at lede og slotte Ungdommens Friluftsliv.

I Bradford findes 7 store Legepladser, anlagte med en Bekostning af 3½ Million Kroner, i Birmingham 9, i Leeds 5, i Manchester 11. I Edingburgh ligger en saadan Plads paa 15 Tdr. Land midt i Byen og er meget stærkt benyttet til alle Slags Lege og Spil.

I 1888 dannedes i Frankrig "Ligue Nationale de l'Education physique". Tilslutningen er almindelig over hele Landet. Særlig sluttede Skoleverdenen sig til Tanken: Rektorerne, Inspektorerne ved Akademierne, offentlige og private Skolebestyrere og Bestyrerinder og Universitetets mest fremragende Medlemmer. Municipalraadet har ligeledes optaget Ungdommens Leg paa sit Program.

Foreningens Hovedformaal er Leg og Spil i fri Luft. Øverst paa dens Program staar derfor Tilvejebringelsen af Legeplads med Grønsvær ved enhver Skole, hvor Skolerne daglig maa skaffe Eleverne Tid til at møde.

Følgende er Uddrag af et Brev fra Ingeniør Henning Hornemann, der personlig har indhentet authentiske Oplysninger fra Reglementerne, paa Politipræsekturet, Seinepræfekturet m. m.

"Reglementerne i Statens og Staden Parises offentlige Haver tillade Leg og Spil, som ikke skade Blomster og Statuer. Betjentene ere instruerede om nøje at paase dette, men ellers at vise den største Imødekommen overfor Børn. Der findes baade Betjente ved Indgangen og Betjente som gaa rundt i Haven og inspicere, saaledes i Tuilerihaven 15, hvoraf 6 have Vagt ad Gangen.

I alle offentlige Haver er Leg og mindre Boldspil tilladt, ligeledes at grave i Gruset, dog ikke dybe Huller; men der findes næsten al Tid Grushobe til at fornye Gangenes Belægning med o. l. Efter Ansøgning fra et Selskab til Sportens Fremme blev der for 4-5 Aar siden yderligere forbeholdt Børn større aabne Pladser i de Anlæg, der ere store nok dertil (Tuilerierne, Bois de Boulogne, Luxembourg, Vincennes) til Spil som Croquet, Fodbold, Lawn-Tennis osv., og der anlægges nu ingen ny Have uden saadanne.

Politiet tillader Leg paa Boulevarder og Gader for Børn over 5 Aar, og hvor Legen ikke standser Færdselen. Dette sker dog aldrig, da Gadernes Bredde og især Fortovene altid give tilstrækkelig Plads.

Paa alle større Torve er der ogsaa rigelig Plads, og i alle Kvarterer findes Squares og Gaarde, hvor Leg tillades. Politibetjentene ere altid imødekommende og især i Haverne er det ingen Sjældenhed, at de hente Bolde ned fra Træerne vsv. Overalt, hvor Børn pleje at lege, er der oprejst smaa Boder med Tøndebaand, Piske vsv. ligesom Kageudsalg."

Rejsende faa gjerne et højst fornøjeligt Indtryk af Børns Leg i de offentlige Haver og paa Boulevarderne i Paris, hvad man ofte hører dem fortælle om.

I mange af Tysklands Byer er der i de senere Aar indrettet Lege- og Gymnastikpladser for Børn ; fra andre foreligge Forslag til saadanne.

I Leipzig have Forældre- og Lærerforeningen anlagt flere Legepladser i Byens Forstæder, hvor Leg og Legemsøvelse drives stærkt. Den først indrettede Plads er 4 Tdr. Land stor og har en Bygning, hvor Børnene kunne søge Ly i Uvejr, og en Bopæl for Opsynsmanden, hvor de Besøgende kunne faa Forfriskninger. Frivillige Lærerkræfter hjælpe Børnene tilrette med al Slags Gymnastik og Legemsøvelse. Børnenes Leg blev om Sommeren snart til Børnefester, efterhaanden Folkefester; allerede i det første Aar trak 800-1000 Børn under Gruppe-Førere og Førersker op til Festpladsen, og Folk strømmede til i Tusindvis. De andre Forstæder fulgte Exemplet og indrettede Legepladser. Efter disses Aabning ere Ungdommens gale Streger næsten ganske ophørte; det paa en Gang frie og ordnede Liv paa Legepladserne virker forædlende baade paa Unge og Ældre. 

Desuden er der anlagt Pladser til Børns Leg f. Ex. i Dresden, Munchen, Berlin, Brunsvig, Bonn, Gurlitz og Altona.

I Hamborgs Skolesynode stillede Skoledirektionen Forslag, som blev næsten eenstemmig vedtagne, om Anlæggelsen af Legepladser, store nok til Boldspil og Lign. og Anskaffelsen af kunstige, gratis Skøjtebaner.

Overingeniør Meyer holdt nylig et Foredrag ved en hygieinisk Kongres i Brunsvig, hvori han fremhævede Vigtigheden af aabne Pladser og Legepladser. "Her burde være Sandbunker; det vilde berede Børnene stor Fornøjelse. Legepladserne burde saavidt mulig være forsynede med et halvtags Skur til Ly mod Regnen. Man skal ikke være for ængstelig ved at tillade Færden paa Græsset; i England anlægges faste Plæner med kort Græs til Tumleplads for Børn og Voxne. Det er absolut fejl at lade en Gartner være eneraadende ved Anlæggelsen og den senere Behandling af offentlige Haver, da en saadan tager for meget Hensyn til den gartneriske Del af Opgaven og for lidt til det almene Brug."

Grusbunker som de omtalte findes i Stockholm, i Frankfurt, Berlin og andre tydske Byer. I Berlins Thiergarten have Drengene ogsaa Pladser anviste, hvor de maa grave i Jorden og opkaste "Fæstningsvolde".

Berlin synes i Henseende til Legepladser at staa tilbage for adskillige tyske Byer, særlig med Hensyn til organiseret Leg og Gymnastikapparater. Et Selskab har vel for sine Medlemmer indrettet et Anlæg, hvor der er Croquet, Criquet, Lawn-Tennis, Vipper o. m.; om Vinteren er der kunstigt, farefrit Skøjteløb. Men da Aarsbidraget er 20 Mk., kan dette Anlæg ingen Rolle spille for den talrige Skoleungdom. Dog findes der mange mindre Legepladser, forsynede med Grusbunker, Bænke og simple Borde.

I Amsterdam findes der 2 indhegnede og beplantede Legehaver, indrettede af Selskabet til "Folkeforlystelsernes Forædling". Den største er 4000 Meter. I Haven findes en Bygning til Opholdssted for Portneren, et Magasin til Legeredskaber, Aftrædelsesværelser, et med Gulv forsynet Telt til Pigernes Leg, samt en overdækker Keglebane og en Masse Gymnastik- og Legeredflaber: 4 store Gynger, 4 Vipper, 4 Kværnspil, 2 Klattremaster, ½ Dusin Stylter, Tønder, Springtove, Trillebøre, en Vogn, Croquetspil, Criquet, Fodbold, et Trug med Sand og Skovle derved.

Foreningens Medlemmer have efter Tur Opsyn. Legen tilses og ledes af en lønnet Direktør (en Gymnastiklærer) og en Assistent. Desuden er der 20 Drenge og 20 Piger, som hjælpe med ved Legen, og til at paase, at hvert Barn benytter Redskaber efter Tur og hindre Slagsmaal og siet Opførsel, som de skulle melde til Direktøren. Deres Løn er Adgang til Haven en Time før de andre Børn. De flinkeste faa nu og da en Komediebillet i Præmie. Dette "Oppassersystem" har vist sig nyttigt og praktisk. Portneren holder Haven i Orden.

Haven er aaben i de 3 Sommermaaneder fra Kl. 5-8 for ikke-betalende Børn imellem 6 og 14 Aar. For Abonnerende (3 Frcs. for 3 Børn) er den aaben Onsdag og Løverdag fra 2-4. I September er den aaben for Alle.

--------

Om Tilladelsen til at lege paa Gaden, hedder det i et Brev fra Mr. Stufles, Chief Clark i det engelske Politi: "Jeg er af Hovedstadens Politikommissær bemyndiget til at underrette Dem om, at der i London ingen Regler findes for Børns Leg paa Gaden, men Politiet blander sig ikke uden Nødvendighed i Børns Leg i stille Gader. Naturligvis forbydes farlige Lege."

I Gøteborg findes der, efter Oplysninger indhentede hos Politidirektøren af den derværende danske Generalkonsul, heller ingen Bestemmelser i Politivedtægten om Børns Leg paa offentlig Gade, Vej og Plads; Alt afhænger af Politiets Skjøn. Dette Skjøn er meget liberalt, Leg med Tøndebaand og Legevogne, Paradisspil o. Lign. er tilladt rundt om i de offentlige Anlæg, og Børnene have Lov til at trille med Tøndebaand i de mindre befærdede Gader. Privatskolerne, navnlig Pige- og Pogeskoler, have ikke Legepladser, men det er Børnene tilladt at lege paa Gaden udenfor Skolerne, hvilket i ingen Henseende har vist sig forstyrrende for Trafiken.

I Holland have alle Børn Lov til at lege paa Gaden, hvor det ikke forstyrrer Ordenen eller hindrer Færdslen.

"Der synes virkelig ikke at være nogen anden By end Kjøbenhavn, hvor Leg er absolut forbudt i Gaderne, eller nogen By, i hvis Anlæg Legetilladelsen er saa indskrænket som i vore", - bemærker Forf.

* * *

Men hvad vilde hun sige om Slagelse, hvor Byens eneste offentlige Anlæg, som Kommunen direkte og indirekte har støttet og til Dels skabt - er lukket for Børnene?

Og det finder man sig taalmodigt i.

(Slagelse Avis 1. maj 1891.)

Rigmor Stampe Bendix (1850-1923). Datter af en lensbaron, men lod sig borgerligt vie til den jødiske musiker og komponist Victor Bendix, og ateist. Stiftede i 1891 Københavns Legepladsforening, og formand for denne til 1921. Hun var banebryder for legepladser med sandkasser. Redaktør af Kvindernes Blad, der blev udgivet som tillæg til Nationaltidende, Dagbladet og Dagens Nyheder Indtil 1904. 

La' vær'. (Efterskrift til Politivennen)

København kunne være en meget net by. Den har ganske vist et klima der stærker og stærkere minder om Leipzigs - "den by, hvor det altid regner". Dette ligger dog kun i den mangelfulde konstruktion af barometrene, som vore ikke synderlig drevne instrumentmagere tilvirker. Hvem tror vel nemlig længer paa, at regnen kommer fra oven?

Byen har desuden mange små agréments, som rigelig opvejer den lille gene med vejret. Vi nævner eksempelvis de nye nødtørftshuse, "Aftenbladet" og den forventede elektriske belysning - lutter ting, der pynter.

Desto sørgeligere er det da, at selve byens døtre, der fremfor nogen burde bidrage til dens forskønnelse og virkelig også kunne gøre det, i en beklagelig grad synes på veje til at degenerere.

De af Hostrup anbefalede broderede sofapuder til elskede religionslærere er betænkelig gået af mode. Kvindeligheden er i det hele taget ikke længer det Ideal, vore damer dyrker. De sætter ikke mere pris på at sidde til stads på vinduesforhøjningen. Nutidskvinder vil tumle sig i frihed og uden ansvar, hun vil ned på gaden.

*

Det er sporten, der kalder hende; for den ægte københavnerinde er nuomstunder - tilgiv mig ordet - bidt af en gal sportsman. Hun rider, hun kører, hun sejler og hun roer, så det er væmmeligt at se på for os andre. 

Først ridningen i de forpestede ridehuse på lejehest.

Ud af porten svæver en amazone med ustrøget cylinder, snavsede vaskeskindshandsker, faderens aflagte selskabs-pantalons, stopninger på kjolen, to stykker hvidt sukker i hånden og en moppe i hælene.

I galop går det hen til en under-Løruper, der skråer og spytter, mens han for et par kroners penge tillader hende at ride manegen rundt 5 gange i skridt, 3 gange i trav og gang i karriere.

Kan hun holde sig i sadlen så længe, spenderer den galante berider en othellokage på sin Desdemona.

Mange raffinerede, ungmøer foretrækker dog at falde lidt af hesten og bjærges af den vejrbidte sergents muskelstærke arme. Dette øjeblik er nok så sødt som flødeskummet på en tiøres kage. 

Regningen for disse dyre timer, der ødelægger den unge dames nederdel, betales mod anvisning på papas kontor. Berideren der personlig møder, bliver stedet til håndtryk ved privatpulten. Når han går, får kontorbuddet ordre til at give ham en cigar, der tændes udenfor.

*   *   *

Tjener de ridende damer ikke til forskønnelse for hovedstaden, ville det være endnu latterligere, at påstå dette om deres medsøstre i Ingemann- Petersen.

Der er kun en humber, Ingemann-Petersen er hans missionær ved dag og nat, unge, uerfarne kvinder hans proselyter, for hvem han - mod et passende vederlag - sætter maskinen i gang.

Humber-damernes toilette er bare arme med myggestik, hvidt flonel, skotsk mavebælte, stankelben med halvstrømper, ingen turnure, håret a la chinoise, jupe courte.

Deres udflugter sker i mangel af brødre med faderens volontører (såkaldte tvangskurser). I regelen er det den yngste og slettest lønnede kontorist, hvis søndag formiddag der lægges beslag på til fordel for frøkenens arm- og benmotion. Kan han slippe fri ved at præstere lægeattest, inviteres en kadet eller yngre student til frokost. Turen foretages da mellem frokost og middag.

Denne udvej griber man dog kun nødig til, da kadetten subsidiært studenten hugger skamløst i sig af det kolde bord, mens den beskedne kontorist allerede lader som han er mæt efter den varme ret.

*   *   *

Lægger damerne an på at optræde kompagnivis og har de to gange rejst til Skodsborg uden kvalmende fornemmelse, rotter de sig sammen i en roklub.

Fædrene, medlemmer af den liberale vælgerforening eller Fremskridtsklubben, får hver 5. juni en 14-dages forkølelse af at stå i vådt græs og høre på Herman Bing og Oktavius Hansen.

Dragten: Strikket sømandshue med stor ulden knop, bar hals med sommerfilipenser, stribet eller blegrødt jerseyliv a la sommer-revy, ingen korset, læderbelte med norsk tollekniv, store bare næver med hornhud indvendig og kulørt lommetørklæde med anker på.

Både til lands og til vands haler de ud med lange tag; en ed på rette sted og en bajer fra fad efter endt arbejde - helst på Langelinjes Pavillon - lades der ikke hånt om. Under roningen spyttes der langt efter medlemmer af Studentersamfundet, der også er ude at tumle sig på den fugtige gade.

*

Foruden andre unoder, mener enhver sportsdame sig berettiget til at gå alene på gaden efter 12, for den næste dag ved morgenmælken uvægerligt at prale af, at hun er blevet forulempet af velklædte, unge elegatits, dernæst forpligtet til at stinke af sportcigaret, fylde op ved Brandes' forelæsninger, sværme for Fridtjof Nansen og gøre nar af sin præst.

Foreningen til Københavns Forskønnelse bør vinke alle disse friluftsdamer op fra gaden igen.

Dernede pynter de ikke.

Strix

(København 27. september 1889).

Gør det!

Jeg samstemmer fuldstændig med min ærede spydige og åndfulde kollega hr. Stix i hans karakteristik af de sportgale damer. Heller ikke jeg ser med glæde på de alt andet end velskabte figurer som rædsomme dragter stiller til beskuelse - og de filipensede og myggestukne arme og halse som de åbenbarer i hele deres afskyelige nøgenhed. Jeg forforfærdes også såre når jeg måder en ung dame hvem jeg førhen nærede agtelse for, på en tricycle, med benene anstrengt arbejdende for at få plads ti at rende op og ned og kroppen bjet forover, med et hjst uklædeligt knæk på midten.

Jeg er således i alle måder hr. Strix ærbødigst hengivne Ego.

Men jeg synes at hr. Strix ikke blot burde have sagt la' vær! - Derfor møder jeg med et supplerende gør det.

Hvad skal de unge damer da gøre. For vi er jo dog enige i at de ikkke bare bør sidde på vinduesforhøjninger og kigge ned på gaden.

Ikke sandt, de kunne dog pynte så pænt op i vore trange og kedelige gader når de bare selv ville.

De skal gøre gymnastik - de unge piger. Det gjorde de indtil for et årstid siden da der endnu kunne tænkes på andet end sport og tales om andet end rekorder. Dengang da man  var blevet enige om at de unge pigers stil-leben var alt andet end sundt for dem, da man var enig om at de skulle ud i fri luft, at de skulle røre sig for at  få rødme i kinderne og spændstighed i bevægelserne, dengang fødtes den sunde gymnastikbevægelse.

Da gik de unge piger deres ugentlige vintertimer til gymnastiklærerinden, og hun lære den rankhed i ryggen, smidighed og hurtighed. I lette bekvemme og kønne dragter gjorde de deres øvelser der aldrig var forcerede, de hang i bøjede arme i ringene, og de entede ad stigerne - de havde deres sal for sig selv, og de fik deres sundhed igen. 

Så blev sportsbevægelsen modesag - og med det samme var man inde i den pure overdrivelse.

Til nød gik det an dengang. Damerne nøjedes med at pjaske lidt i en båd, men fra det øjeblik da tricyklen erobrede sig ikke blot strandvejen, men også alle de unge pigers hjerter, var det ude med den sunde gymnastikbevægelse.

Så trådte damerne deres hjul, så og så mange gange, og de lærte sig deres frigjorte unoder. Forhåbentlig går sporten snart tilbage til sit hjemland igen, og forhåbentlig kan der så igen blive tale om at komme frem i verden for de stakkels mennesker der ike kan rende på et, to eller tre hjul.

Sker det - forlader nok de unge damer overdrivelsen og går igen deres ugentlige timer til gymnastiklærerinden. Og så bliver de karikaturer der nu traver op og ned ad gaden, en fabel, og vi får i stedet unge, kønne og friske piger, til pynt for byen og til glæde for vore hjerter.

Ego.

(København 29. september 1889).

I mangel af samtidige fotoer, her Østrigsgades Skole, ca. 1906-1918. Fotograferet af Johannes Hauerslev. Public Domain. Kbhbilleder. 

Sportsklub for kvindelige Arbejdere. (Efterskrift til Politivennen)

"Fagforeningen for kvindelige Arbejdere i Herreskræderfaget" har paa Grund af den Interesse, som Boldsporten har vundet i Arbejderkredse, for kort Tid siden sat sig i Spidsen for Oprettelsen af en kvindelig Sportsklub. Denne afholdt i Forgaars Aftes sit egentlig konstituerende Møde i Forsamlingsbygningens lille Sal, hvor en stor Del Kvinder var kommen til Stede.

Fru Nielsen dirigerede, og Journalist Meyer holdt et Foredrag om Gymnastikens og Sportens Betydning. Efter Foredraget, som hilstes med Bifald, gav Formandinden for Fagforeningen, Md. Ankersen, nogle Meddelelser om Klubben, hvis Øvelsesplads senere vilde blive anvist af Politiet. Dernæst præsenteredes en ung, net Pige i den af Foreningen selv foreslaaede og forarbejdede Dragt, der agtes benyttet under Øvelserne, men som for den Sags Skyld er et alvorligt Skridt hen imod en Reform paa den kvindelige Klædedragts Omraade. Skridtet vilde være gjort fuldt ud, dersom vore frisindede Damer kunde bekvemme sig til at bryde med Moderne og akceptere en Dragt i Lighed med den, de kvindelige Arbejdere vil anskaffe sig til Sportsøvelserne. Den er ns mørkeblank Cheviot og bestaar af et vidt Bluseliv med Sømandskrave, fodfrit Skørt, Knæbenklæder med Plissé samt blaa Jokeyhue, alt indrettet med de frie Bevægelser og Sundhedens Krav for Øie.

Politidirektøren havde fra først af, da han hørte Tale om Reformdragt, næret nogle Betænkeligheder ved den kvindelige Sport, men da den unge Pige i sit nye Kostume i Gaar præsenteredes for ham og Politiinspektøren paa Raadhuset, fandt han hende allerkæreste og saa anstændig i sin Paaklædning som en - Nonne. Betænkelighederne var hermed heldig skaffet af Vejen, og det blev betydet Md. Ankersen, at Klubben efter al Sandsynligled vil faa Terrænet mellem Stockholmsgade, Sølvgadens Forlængelse og Østre Anlæg til Øvelsesplads. Politidirektøren vil med ridderligt Galanteri sørge for Beskyttelse til de unge Sportskvinder.

Vi finder af flere Grunde den anviste Plads uheldig, og væsentlig fordi den næppe i samme Grad som Fælleden yder rigelig Luftmængde og Sol. Det vilde utvivlsomt være bedre, om man overlod Kvinderne f. Eks. Østerfælled eller Spidsen af den saakaldte Lammefælled. Vi tror ikke, at der her vilde være mere Brug for Politibeskyttelse. Endnu skal kun anføres, at alle Kvinder, som føler Interesse før Sporten, kan blive Medlemmer af Klubben. Indskuddet er 50 Øre, det maanedlige Kontingent 15 Øre, og Dragten kan leveres fuldt færdig for den billige Pris af 7 Kr. Formandinden for de kvindelige Herreskrædere, Md. Ankersen, Rosengade 2, 2. S., besvarer iøvrigt alle Forespørgsler. 

Spillet, der foreløbig vil bestaa i Langboldt, tager sin Begyndelse en af de første Søndage.

Vi ønsker herved den første Sportsklub for kvindelige Arbejdere her i Landet til Lykke med dens i saa høj Grad gavnlige Foretagende.

(Social-Demokraten 2. juli 1887).

Drengegymnastik. (Efterskrift til Politivennen)

"Kiøbenhavns Ungdomsskole" afholdt i Søndags sin aarlige Præsentation i Gymnastik i Gothersgadens Exercerhus. Foreningen tæller nu henimod halvandet Hundrede Medlemmer, men Antallet er noget vexlende; der er Øvelse 2 Gange om Ugen i 1½ Time ad Gangen, og det maanedlige Kontingent er kun 65 Øre. Saa hvis der virkelig var nogen Interesse for Foreningen hos Publikum her i Byen, saa maatte der være et langt større Antal Medlemmer; desværre har Foreningens Medlemstal aldrig været synderlig over et Par Hundrede. Og Forældre kan ikke der undskylde sig med, at de ikke har kiendt Foreningens Tilværelse, eller at de var uvidende om Legemsøvelsernes Betydning for Børn; thi alle Vegne fra, særlig fra Pædagoger og Læger, raades der paa, at vor Ungdoms legemlige Opdragelse bliver forsømt. En af Hovedgrundene til den ringe Tilslutning, Ungdomsslolen har vundet, er den nationale Tilbøjelighed, vi alle har til at holde en vis Afstand imellem Tanke og Handling. Taler man f. Ex med en Fader om et hans Børn trænge til Gymnastik, saa varer det ikke længe, før han giver en Ret; men der er som oftest et umaadeligt Spring herfra og til at faa ham til at handle i Overensstemmelse med sin Indrømmelse. Kvinderne er i denne Henseende ofte lettere at faa med, men da desværre Moden hos dem har saa umaadelig meget at sige, saa føre deres Indrømmelser vist kun til det samme Resultat; der er jo hverken moderne eller rigtig fint at lave sin Søn gjøre Gymnastik en Times Tid hver Dag.

Det er ret betegnende, at medens Forældre med Glæde ofre 10-12 Kr maanedlig paa deres Børns Undervisning i Musik eller Sang, ja ofte med ligefrem febrilsk Iver lure paa Børnene for at opdage selv den ringeste Spirer til Begavelse i musikalsk Retning, saa finder man det urimeligt at ofre et Par Kroner maanedlig til Undervisning i gode Legemsøvelser, og det uagtet saadant ofte vilde spare mangen en Doktor og Apothekerregning. ikke at tale om at Barnets Væxt i aandelig saavel som legemlig Henseende fremskyndes. 

Gothersgade eksercerhus, april 1916. Mariboes Samling, kbhbilleder.

Men der er ogsaa andet end Fordom og Træghed, der skader Ungdomsskolen. Saaledes er Skolens mørke uhyggelige Lokaler med den fugtige raakolde Luft og det slette Lergulv alt andet end indbydende; selv de, der møde med Overfrakke og store Støvler, tabe her hurtig Humøret, og hvad skal man saa vente af Drengene, der møde i tynde Sko og Benklæder; passende Temperatur og nogenlunde godt Humør maa der til, naar Øvelserne skal gaa med Liv. For Sagens egen Skyld vil vi nødig sige det, men sandt er det, at det er mærkværdigt, at Børnene ikke blive syge i dette daarlige Lokale; vi haabe dog ikke, at nogen Moder skal tage sig dette til Indtægt og bruge det som Undskyldning for, at hun ikke sender sine Børn til Gymnastik. Nu er der jo desuden Udsigt til, at vi snart faar et nyt og godt Gymnastikhus; det var maaske mere praktisk at faa flere mindre, men dette er et Spørgsmaal som takket være de Mænds Energi, som staar i Spidsen for denne Sag, snart vil faa sin Løsning. Øvelser i en stor og lys Sal tager sig ogsaa ganske anderledes ud; det kan saaledes ikke nægtes, at den skumle Belysning i Søndags berøvede Øvelserne en meget stor Del af det lette og luftige, som der kan være over en rask Gymnastiker paa 12-14 Aar

Den der har fulgt Ungdomsskolens Udvikling i de sedste 10 Aar vil fra Aar til Aar have set betydelig Fremgang saavel i Gymastiken i det hele som i Udførelsen af den enkelte Øvelser, og enhver maa indrømme, at man i nogle Retninger har naaet et Højdepunkt, som vistnok kun saare faa havde drømt om, da Skolen blev stiftet; dette giælder da navnlig om Smidighedsøvelserne, i hvilken Retning flere viste en Færdighed, der gik ud over Grænsen for det almindelige akrobatagtige. Saaledes smukt 3doddelt "Flik-Flak" dobbelte Luftspring og baglængs o s. v., vi brugte Udtrykket akrobatagtig, thi akrobatagtig er enhver Gymnastik, som kun har sig selv til Maal. At man i en Skole som denne, uden at lægge særlig Vægt paa disse Øvelser dog er naaet saa langt, taler til Fordel for Lærerne og for Gymnastikens Standpunkt i det hele, og det paa en Maade offer, hvilken Grad af Herredømme Eleven har opnaaet over sit Legeme Og man behøver næppe at nære nogen Frygt for, at det er en Udartning af Gymnastiken, man her er kommen ind paa. Vi er i vor Gymnastik bleven paavirkede baade fra Tyskland, England og Sverig, og disse vidt drevne Smidighedsøvelser turde nærmest være en Følge af Paavirkninger fra engelsk Side, medens man i andre Retninger kan spore en ikke ringere Indflydelse af det svenske Princip; saaledes vilde enhver Iagttager have kunnet bemærke, at der i Aar gjennempaaende var langt mindre exercermæssigt Sving eller "Ruf", om man vil, over Øvelserne, og det kan ikke noksom roses, at man er begyndt at komme bort fra dette høist uheldige og noget gammeldags Sving over Drengegymnastiken. Ligeledes kan vel ogsaa den Tagen Hensyn til Skjønheden, som paa flere Steder tydelig sporedes i Øvelserne, siqes tildels at hidrøre fra svensk Paavirkning; ligesom ved "Afpudsningen" paa selve den enkelte Øvelse mangler der dog sikkert der endnu en Del, navnlig for Rekøvelsens vedkommende, men det maa paa denne anden Side heller ikke overses, at disse Øvelser først nylig er indførte i Foreningen, at næsten alle Lærerne er fuldstændig uvante med at sysle med dem, og navnlig at Aparatet selv var slet - ja næsten saa slet som mulig - staar i Forbindelse med Lokalet. Det er ligeledes en Selvfølge, at naar som her Øvelsernes Antal bliver gjort dobbelt saa stort, saa kommer det let til at gaa ud over den enkelte Øvelse, og Eleven saavel som Læreren bliver mindre sikker i Præsentationen; man saa saaledes flere smaa Uheld eller lidt Usikkerhed (f. Ex. i Voltigering og Smidighedsøvelser) uden at det imidlertid altid var muligt at afgjøre, om det hidrørte mest fra Læreren eller Eleven. Øvelserne i Ringe, Trapez og Barre begynde efterhaanden næsten at fortrænge de ældre Øvelser i Voltigering og Springning, og de viste sig ogsaa i Gaar at staa paa en betydelig Højde baade hvad Antal og Udførelse angik. Vi beklage kun, at Stokkeslagene var faldne bort; for det første at den Grund, at der ikke saas en eneste Øvelse for Haandledets Smidighed og Hurtighed, og for det andet, fordi Stokkeslagene, foruden at være en god Øvelse for Aandedrættet, altid er et lille Surragot for Vaabenøvelserne, hvis anerkjendte psysiske Indflydelse, Drengene nu ganske mangle. Som en Eiendommelighed for Øvelserne i Aar skal endnu anføres, at den sidst præsenterede Kreds næppe var den bedst ledede. Til Slutning bragte Formanden, Oberst Vaupell en Tak til Foreningens Leder, Premierlieutenant Nielsen, og Lærerne for den Dygtighed, hvormed Skolen var ledet. Derefter uddeltes Præmierne. N

(Morgenbladet (København) 20. november 1883).