Agnete Bertram (1893-1983). (Efterskrift til Politivennen).

Frk. Bertrams Elev-Opvisning.

Der er stor Interesse for Kvindegymnastik. Det flk man et glimrende Bevis for i Gaar, da den bekendte Gymnastiklærerinde, cand. mag. Frk. Agnete Bertram præsenterede sine Elever for et talrigt Publikum. Hver eneste Billet var udsolgt, og blandt Tilskuerne var baade højærværdlge Repræsentanter for Videnskaben saavel som for Idrætten og Sporten.

Opvisningen var en forbedret og udvidet Gentagelse af den Opvisning som Frk. Bertram gav i Fjor ved De Nordiske Idrætslege; men Opvisningen her virkede endnu mere homogent, endnu bedre. Der var Skønhed og Gratie over de 50 unge Piger, og de siddende og liggende Fællesøvelser var ganske fortrinlige.

Derimod kneb det lidt med Øvelserne paa Bommene. Det kneb for mange af de smaa Damer at holde Ballancen; men saadanne smaa Svagheder bærer man over med. Man frydede sig over hver Øvelse, der blev fuldført fejlfrit, og man klappede og klappede - og fik Øvelser gentaget.

(Klokken 5, 10. marts 1922).

Frk. Bertrams elever i Tempelgården, Idrætshusets store sal. Foto fra Klokken 5, 17. april 1923.

Den plastiske gymnastik. Opvisning i Idrætshusets store sal. Omkring 70 gymnaster. Pauserne blev udfyldt af Københavns filharmoniske Orkester. Foto fra Klokken 5, 21. april 1925. Samme år underviste Bertram også på Sønderstrand.

Hun er med i Danmarks første gymnastikfilm fra 1923 der varer over 50 minutter: "Med denne første danske gymnastikfilm i 1923 opnåede gymnastikpædagog Agnete Bertram (1893-1983) megen omtale i den københavnske presse. Filmen blev optaget i Carlsbergs æresbolig på Valby Bakke. Den rumlige iscenesættelse understreger gymnastikens æstetiske udtryk.  Gymnasterne er klædt i karakteristiske lyse og fjerlette silketunikaer, som  understøtter rummets antikke græske stemning. Filmen er inddelt i følgende fire afdelinger: 1) Indledende øvelser. 2) Gående og stående ligevægtsøvelser og ligevægtøvelser på bomme. 3) Siddende, liggende og knælende øvelser. 4) Gang- og løbeøvelser samt afslutning. (Kilde: Anne Lykke Poulsen og Karen Vedel: Kvindegymnastik, scenisk dans og kvinders medborgerskab i 1920erne og 1930erne". I 1924 kom der en grammofonplade.

Et Ord med paa Vejen:

Rytmen i Kvinden.

Fru Agnete Bertram har vundet Anerkendelse i vide Kredse med sin Kvindegymnastik. Det er lykkedes hende at skabe noget virkeligt smukt - og praktisk. Fruen udtaler sig her om Kvindens Gymnastik.

Gymnastik for Kvinder bør være -- Kvindegymnastik. Den bør være skabt og anvendt efter Kvindens særlige Bygning, Anlæg og Bevægelsesform.

Den gamle Gymnastik var ikke velegnet til Kvinden, den var for stærk, for streng, for militærisk - ja, den var født militærisk. Den havde det for Øje at skabe de bedst mulige Soldater.

Det skal ikke forstaas, at den gamle Form for Gymnastik er daarlig. Hovedformaalet for den er det samme som for Kvindegymnastiken: at fremme Bevægeligheden, Kraften, Elasticiteten. Men Formen for at naa disse Maal er egnede for Mænd - men ikke for Kvinder. De to er forskellige.

Med Kvindegymnastiken tilsigtes for det forste gennem systematisk Gennemarbejdning af Led og Muskelgrupper en forøget Bevægelighed, Elasticitet og Ydeevne. Svagere Partier (f. Eks. Lændepartiet og Bugmusklerne) skal styrkes, og uheldige Vanestillinger og Holdningsfejl skal lettes.

Det kan naas. naar den enkelte Gymnatiktime er bygget saaledes, at der faas en passende cg behagelig Motion, der øger Velbefindendet baade under og efter øvelserne, virker oplivende, forfriskende - uden at være trættende.

Det maa for det andet tilstræbes - ved at opøve Muskel- og Rytmesansen, det vil sige: den plastiske Bevidsthed - at give det fulde Herredømme over Legemet, saa baade Hvile og Bevægelse bliver fti og harmonisk.

Det naas ved Systemet, en stadig Undervisning, hvor Øvelserne gradvis bliver sværere - uden at det mærkes, at Fordringerne stiger, men at der stadigt føres til højere Standpunkt henimod Maalet.

Og her træder Musiken til som et Hjælpemiddel, dels for at understøtte Rytmen, men mest for at hjælpe Gymnasten til at give Udtryk for Bevægelsers psykiske Indhold og derved faa den dybeste Værdi af Øvelserne. Thi gaar denne Evne over i Blodet, her Gymnastiken været virkelig opdragende.

Den er blevet Kultur.

(Klokken 5, 19. september 1925).

Lykkens Udvalgte.

Fru Agnete Bertram der har Succes paa Forhaand.

Vi har forlængst meddelt at den kendte kvindelige Gymnastikpædagog Fru Agnete Bertram i Aften afholder en Opvisning i Idrætshuset, hvor hun, eller rettere sagt hendes Elever vil vise en ny Serie Øvelser. Fru Bertram er en af Lykkens udvalgte, thi næppe er Meddelelsen om, at hun arrangerer en Opvisning naaet ud til Offentlighedens Kundskab, før Publikum flokkes om de sædvanlige Billetudsalgssteder og sikrer sig Billetterne.

Der er udsolgt til den første Agnete Bertram-Aften og, beruset at Heldet og begunstiget af sin egen Forudseenhed, der en Gang i Vinterens Hjerte fik hende til at leje Idrætshuset for to Aftner i Træk, har Fru Agnete mu besluttet sig til at gentage sin Opvisning Fredag Aften.

Og der vil blive Rift om Billetterne til denne Aften, som der har været det om Billetterne til den første Opvisning paa Torsdag.

Den plastiske Gymnastik har altid haft et stort Publikum - og den er ogsaa vel værd at se. Fru Agnete Bertram har formaaet at give denne Art af Gymnastiken en skøn Udformning, men Gymnastiken er ikke glemt for Gratien. Det er det store i hendes System, og derfor fortjener det i Virkeligheden baade Støtte og Opmuntring. Men begge disse Begreber kommer af sig selv. Et Bevis herfor er, at der straks blev udsolgt til Opvisningen paa Torsdag - og et Bevis paa at Systemet er i bedste Hænder, har man deri, at det er lykkedes at arrangere en Gentagelse af Opvisningen allerede paa Fredag Aften.

Der bliver fuldt Hus og stor Begejstring begge Aftner.

(Klokken 5, 8. april 1926).

H. C. Andersens Boulevard, Agnete Bertram Skolen, set mod rådhustårnet. Det Kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.

Hjemmegymnastik og Ligevægtsøvelser i Idrætshuset.

Fru Agnete Bertram havde ikke nogen stor Sukces ved Opvisningen i Aftes.

Der var en udmærket Helhedsvirkning over de Præstationer, som Fru Agnete Bertrams mange Elever viste i Aftes for et omtrent fuldtalligt Publikum i Idrætshusets store Sal. Der var ogsaa megen god og gediegen Gymnastik Imellem, men der var rigtignok ogsaa en hel Del Godtkøbskram.

Den oprindelige Hensigt med den bertramske Gymnastik var vistnok en Kombination af Gymnastik og Plastik, en Kombination, der ikke blot tog sig ud, men ogsaa var noget. Det var ogsaa lykkedes, men det synes nu, som om Systemet har udartet, som om der er lagt for megen Vægt paa det rent udvortes.

Herligt var det at se de 68 unge Piger gøre de fritstaaende Øvelser. Der var Takt, Rytme og Ynde over dem. De var af en ejendommelig, men god Virkning. Helhedsvirkningen var god, men det er oplagt Øjenforblændelse at katalogisere Præstationen som noget ganske enestaaende, som noget epokegørende. Det var den ikke. Mange af vore Damegymnastikhold kan vise Øvelsesserier, der ikke blot tager sig mindst lige saa godt ud, men som ogsaa rummer langt mere Gymnastik.

Det er tvivlsomt, om Flertallet af Aftenens Publikum vil indrømme det, men det er Ikke desto mindre rigtigt.

Aftenen indlededes med et virkelig godt Program l fritstaaende Øvelser, udført af Fru Bertrams 25 bedste Elever og de allerfleste af Ligevægtsøvelserne paa Bomme, der fulgte umiddelbart efter, var ogsaa gode. Ganske vist skete der en hel Del Smaauheld, men det kan ske i de bedste Familier, og det sker ogsaa i den virkelige Mesterskabsgymnastik. Et Par af disse Ligevægteøvelser, blandt anden den, der blev kaldt Aften, var lovlig fantasifuld, men uendelig indholdsløs. Andre, for Eks. Havfruerne, gav to af Eleverne Lejlighed til at udfolde et glimrende Talent for rytmisk Gymnastik og on anden Ligevægteøvelse paa Bommene, Kaalormen, gav en af Deltagerne Æren af at præstere Aftenens bedste Gymnastik. Det var en Nydelse at følge den Lethed og Elegance, hvormed denne vanskelige Øvelse blev udført.

Den blev ogsaa hilst med fortjent Bifald.

I de staaende Øvelser var der mangt og meget, som det ikke var nemt at blive klog paa. Der blev saaledes vist en kombineret Øvelse i at slaa Lussinger, feje, vaske, og jage Fluer væk paa samme Tid. Den tog Kegler hos den mere oplagte Del af Publikum. Men det var de færreste.

Det nye, der blev vist i Gaar, var Hjemmegymnastiken, der indlededes med den reglementerede fascistiske Morgenhilsen. De staaende Øvelser var glimrende kombinerede og blev fikst udførte, medens de siddende Øvelser var mindre overbevisende.

Aftenen sluttede med en Række Gang- og Løbeøvelser. Der var over dem en hel Del af det rigtige, af det oprindelige bertramske, af denne Blanding af Gymnastik og Plastik, der nødvendigvis maa være Hovedgrundlaget for den Kvindegymnastik, der vil være i Stand til for Alvor at slaa igennem.

Opvisningen blev ledsaget af Flygelmusik - og det gjorde sin Virkning. Musiken er i Stand til at skabe en hel Del af den nødvendige Rytme, den virker animerende baade paa Deltageren og paa Publikum. Og den var en udmærket Hjælper ved Opvisningen i Aftes.

(Klokken 5, 9. april 1926).

I 1929 deltog i Idrætshuset også et børnehold fra Bertramskolen.

Den kvindelige Linie i Gymnastiken.

En Dame, der har Sukces. - Interessen for Kvindegymnastik i stærk Stigen.

Agnete Bertram

Igaar og i Forgaars var der fuldt Hus i Idrætshuset til Agnete Bertrams Opvisning. Og paa Fredag Aften er Fruen igen i Idrætshuset med sine Elever - og der skal saamænd nok være fyldt paa Tilskuerpladserne Dag Ogsaa.

Den stærke Interesse for Kvindegymnastiken.

- Hvad kan Grunden være til den Sukces? spørger vi Fruen selv.

- Det er saadan, at Interessen for Gymnastik i det Hele har været stadigt voksende i de sidtste Aaringer. Og det gælder ikke mindst, at Kvinderne er kommet godt med. For en Halv Snes Aar siden var det i allervæsentligste Grad ude paa Landet, at interessen var. By-Ungdommen var mere udenfor. Men dette Forhold har ændret sig i betydelig Grad.

- Kan man nu kalde det, De lærer Deres Elever for Gymnastik? Skulde man ikke finde et andet og et smukre Ord.

Det smukke skal frem.

- Nej, det behøves saamænd ikke. Jeg har kaldt det for Gymnastik fra min første Opvisning i Studenterforeningen 1918.

- Men det er dog en anden Gymnastik end dem sædvanlige, der ses. 

- Det er vel en mere kvindelig Gymnastik. Den gamle Kvindegymnastik var i Linje med Mandegymnastiken, der igen kan føres tilbage til Militæret. Denne Gymnastik kan væro udmærket for Mænd, men der maa søges andre Veje for Kvinderne. Deres Gymnastik maa være i Overensstemmelse med kvindelig, naturlig Bevægelsesform. Skønhedsmomentet spiller da med ind, men derfor kan man godt fastholde de gamle gymnastiske Maal: Alsidighed i Bevægelsen, Motion og Holdning. At Musiken spiller en stor Rolle i min Gymnastik gør maaske ogsaa meget til, at Publikum synes om den. 

- Hvorlænge har De haft Deres Skole?

- Fra 1915. Jeg begyndte dengang med et Hold gamle Skolekammerater. 

- Og nu?

- Nu har jeg 18 Kvinde- og Børnehold.

(Klokken 5, 8. maj 1929).

Der findes en video af et af hendes gymnastikhold som optræder i en park. Optagelsen er uden årstal.

Agnete Bertram (1893 - 1983) begyndte at undervise i gymnastik i 1915 og læste gymnastik på Kbh.s Universitet. Hendes første gymnastikopvisning var i 1918 med seks kvindelige gymnaster. Dengang optrådte kvinder normalt i gymnastikkjoler med bukser. Bertrams hold i ærmeløse og fjerlette silkekitler. Den traditionelle stillingsgymnastik var erstattet af rytmiske øvelser. 

I 1920 blev hun cand.mag. i dansk, engelsk og gymnastik - den første kvinde, der aflagde eksamen i gymnastik som universitetsfag. Samme år etablerede hun Agnete Bertram Kvindegymnastikskole, sammen med bl.a. Signe Prytz, den første kvindelige dr.phil. i gymnastik. Det var fortrinsvis det københavnske borgerskabs kvinder og piger.

I 1922 støttede AB oprettelsen af Nordisk Forbund for Kvindegymnastik og var medlem af den danske styrelse i de første år. Hun var i det hele taget internationalt orienteret og holdt i slutningen af 1920’erne kurser i Kbh. for engelske, amerikanske og polske gymnastiklærerinder. 

I 1925 blev hun gift med gymnastikinspektør Niels Christian Daniel Petersen. 

Omkring 1930 havde skolen ca. 1900 elever på årsbasis. 

1928 oprettede AB en etårig uddannelse for gymnastiklærerinder, der var efterspurgte i foreninger og på gymnasier, ligesom en del fik arbejde i udlandet. Samtidig var hun ansat som lærerinde i Universitetets Studenter-Gymnastik (USG) 1920-66 og som gymnastikinspektrice samme sted 1943-66. 

Fra 1957 holdt hun forelæsninger på Kbh.s Universitet. 

Agnete Bertram er begravet i urne på Vestre Kirkegård, Afdeling K, rk. 7, nr. 6. På stenen står: Gymnastikinspektør v. Universitetet NCD Petersen. 29 april 1892 10 sept. 1975. Cand. mag. Agnete Bertram 8 okt. 1893 14. marts 1983. Se også indslaget om Eduard Bertram. Foto Erik Nicolaisen Høy.

H. C. Andersenslottet. Samme bygning som ovenstående foto, blot fra den modsatte side. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Gymnastik for Arbejderkvinder. (Efterskrift til Politivennen)

I 1900 dannedes De kvindelige Arbejderes Gymnastikforening og havde året efter 200 medlemmer. De blev bl. a. instrueret af frk. Amélie (Aniebe?) Meyer.

Gymnastik og Bade for Arbejdersker.

Vor By har faaet en Mønsterbadeanstalt i Studiestræde, og alle er enige om, at de finske Folkebade er glimrende, men de er for dyre for de arbejdende Kvinder. Straks, da Badeanstalten blev aabnet, blev der tilstillet Organisationerne Billetter til 15 Øre Stykket, for at Medlemmerne kunde faa Lejlighed til at prøve Badene. Disse Billetter blev revne væk, og der var stor Sorg, da de sluttede. Et finsk Folkebad koster nu 30 Øre, Haandklæde 5 Øre, altsaa 35 Øre. Dette er faktisk for dyrt for en Arbejderske, hvis Tid desuden er kostbar for hende. Der bliver sagt. at Kvinderne gennemgaaende er mindre renlige end Mændene, men jeg tror, at den egenlige Grund er den, at baade Søbade og finske Bade er for kostbare. Kunde der for de sidstes Vedkommende ikke bødes noget derpaa ved al lade Foreninger faa Billetter, som mod Foreningernes Stempel gav Adgang for en billigere Betaling?

De arbejdende Kvinder har dannet en Gymnastikforening, hvor Kontingentet kun er 50 Øre om Maaneden med to Timers ugenlig Øvelse, nemlig hver Mandag og Fredag fra Kl. 8½ til 9½. Øvelserne afholdes i Femmers Seminarium, Nørrebrogade 27 o. G. Forleden overværede jeg Øvelserne, som udførtes af en Snes Kvinder, næsten alle Elever fra Aaret forud. Det var velgørende at se de af Anstrængelser blussende Ansigter og de smidige Legemer.

Efter Timens Slutning fik Eleverne et rask Styrtebad, og muntre, leende, forfriskede og oplivede paa Sjæl og Legeme skillet saa Holdet. Disse Kvinder bar sandelig Vidnesbyrd om, at Gymnastik og Bade er sundt. Ingen kejtede Bevægelser, Herredømme over baade Arme og Ben.

Det er Formandens Ønske, at der i Stedet for tyve var halvtreds i Holdet for at kunne bestride Udgifterne. Kontingentet er lille, kun 6 Øre for en Times Undervisning og Bad i Tilgift.

Derfor bør Arbejderkvinderne melde sig til Kursus hurtigst muligt. Indmeldelser modtages i Lokalet eller hos Formanden, Frk. Seitzberg, Blaagaardsgade 21 A, 2. Sal.

Der maa melde sig saa mange, at det bliver nødvendig at lave flere Hold. Navnlig Kvinder med stillesiddende Arbejde,  Syersker i alle  Brancher, vil have godt af at strække Legemet, rette Brystkasse, kort sagt af at være med.

Andrea Nielsen.

(Social-Demokraten 15. oktober 1904).

Cigararbejderske Anna Seitzberg var gennem en lang årrække medlem af Socialdemokratiets 11. kreds. Hun døde 31. marts 1921, og boede da i Rådmandsgade 29. Hun var bl.a. medlem af valgforsamlingen der udpegede landstingsmænd. Hun blev begravet på Bispebjerg Kirkegård.

Om Legepladser i Udlandets Byer. (Af Rigmor Bendix i "Berl. Tid."). (Efterskrift til Politivennen)

Da Oprettelsen af Legepladser staaer paa Dagsordenen her, vil det have sin Betydning for os at se, hvorledes man i Udlandet har grebet Sagen an.

I London stiftedes i 1883 en Forening Metropolitan Public Gardens Association, med det Formaal at forsyne Hovedstaden med aabne Anlæg og Legepladser. Den søger, i Følge Foreningens 7de Aarsberetning 1889, at erhverve Grunde dertil, særlig i de tættest befolkede, fattigste Dele af Byen, og desuden Ret til at udlægge, beplante og sætte Bænke paa de nedlagte Kirkegaarde, paa ubenyttede og paa indhegnede Pladser, dels til Hvilepladser, for ældre, dels til Legepladser, som forsynes med Grus, Græs, Bænke, Gymnastikapparater og "anden Tiltrækning for Børn". En forstandig og skjønsom Mand har Tilsyn med hvert Anlæg og hjælper Børnene visse Tider af Dagen med simple Legemsøvelser.

Foreningen søger dernæst at faa disse Pladser overdragne til en af de offentlige Institutioner for at kunne anvende sine Midler til Indretningen af nye Anlæg. Dette kan nu gjøres i Følge to Parlamentsakter, der tilsigte at forøge Antallet af aabne Pladser og forbyde Bebyggelse af nedlagte Kirkegaarde.

Foreningen anser alt, hvad der bidrager til Befolkningens Sundhed og fysiske Velvære, for horende ind under sit Omraade. Den virker for Indførelsen af Gymnastik i Forberedelsesskolen, for Aabningen af Skolegaardene i Fritiden, for Anbringelsen af Gymnastikapparaler i disse og for Lærerkræfter til at sætte Gymnastiken igang, desuden for Oprettelsen af Badeanstalter og Svømmebassiner. Den søger at faa plantet Træer og sætte Bænke efter en stor Maalestok; af Bænke har den allerede anbragt 800. Den arbejder paa at samle paalidelige Oplysninger om fattige Kvarterer og henlede det Offentliges Opmærksomhed paa Overbefolkning og andre sociale Onder. Dens Aarsbidrag vare i Fjor 45,000 Kr, et enkelt 9000 Kr. Desuden blev et Fond til de Arbejdsløse paa 81,000 Kr. overladt Foreningen til Anlæggelsen af Haver.

Siden Foreningen i 1883 begyndte sin Virksomhed, har den faaet anlagt 41 Haver og 8 Legepladser med et Areal af 157 Tdr. Land, til omtrent en halv Million Kroners Værdi.

Hvad der giver den saa stor Betydning, er, at den virker sammen med de offentlige Institutioner, særlig Londons Grevskabsraad eller Byraad (London County Council). De vise den største Imødekommen mod Foreningens Ønsker og Planer og søge ofte dens Raad og Bistand. Dens Formand er Jarlen af Meath, Medlem af Byraadet og Formand for dettes Udvalg for aabne Pladser.

Baade Foreningens Sekretær og dens Anlægsgartner ere Kvinder. Et Sted har en Kvinde Opsynet, og hun holder i Følge Beretningen fortrinlig Orden, skjønt Nabolaget hører til de værste. I adskillige Parker er Gartneren Opsynsmand; i den livligste Besøgstid arbejder han saa ikke.

Det er ikke forbudt at gaa i Græsset i Haverne. De Besøgendes Opførsel roses jævnlig i Beretningen, endogsaa som "fortræffelig", hvor der er almindeligt Opsyn. Mange af Haverne ere overordentlig stærkt benyttede og paaskjønnes mere og mere. 

Der nævnes i Beretningen 127 londonske Anlæg. Selvfølgelig ere de fleste tilvejebragte af det offentlige; de repræsentere uendelig større Summer, end det private Initiativ kunde skaffe tilveje. For saaledes blot at nævne et Par af de største: Viktoria Park er ca. 180 Tdr. Land stor og har kostet 2 Millioner Kroner. Der er en Gymnastikplads og en Sø, hvori om Søndagen indtil 25,000 'Mennesker have badet sig. Der er 21 Betjente. Epping Skov med 10 Betjente er 4000 Tdr. Land stor, altsaa dobbelt saa stor som Dyrehaven, Charlottenlund og Ermelunden tilsammen, og har kostet 4½ Mill. Kroner; en tredie har kostet 5½ Mill. Kroner.

I 1889 er der dannet en særskilt Forening til Oprettelsen af egentlige Legepladser, da dette kun er et Sideformaal for den store Forening. To store Foreninger, National Health Society og Ladies Sanatory Association, søge ogsaa ved den offentlige Velgjørenheds Hjælp stadig at oprette nye Legepladser i de engelske Byer, hvor Ungdommen da under Lærernes Tilsyn drive Gymnastik-, Fægte-, Løbe-, Bold-, Springe- og Marsjøvelser. Som bekjendt har enhver engelsk Landsby sin Exiquetplads. De stedlige Myndigheder ere forpligtede til at lede og slotte Ungdommens Friluftsliv.

I Bradford findes 7 store Legepladser, anlagte med en Bekostning af 3½ Million Kroner, i Birmingham 9, i Leeds 5, i Manchester 11. I Edingburgh ligger en saadan Plads paa 15 Tdr. Land midt i Byen og er meget stærkt benyttet til alle Slags Lege og Spil.

I 1888 dannedes i Frankrig "Ligue Nationale de l'Education physique". Tilslutningen er almindelig over hele Landet. Særlig sluttede Skoleverdenen sig til Tanken: Rektorerne, Inspektorerne ved Akademierne, offentlige og private Skolebestyrere og Bestyrerinder og Universitetets mest fremragende Medlemmer. Municipalraadet har ligeledes optaget Ungdommens Leg paa sit Program.

Foreningens Hovedformaal er Leg og Spil i fri Luft. Øverst paa dens Program staar derfor Tilvejebringelsen af Legeplads med Grønsvær ved enhver Skole, hvor Skolerne daglig maa skaffe Eleverne Tid til at møde.

Følgende er Uddrag af et Brev fra Ingeniør Henning Hornemann, der personlig har indhentet authentiske Oplysninger fra Reglementerne, paa Politipræsekturet, Seinepræfekturet m. m.

"Reglementerne i Statens og Staden Parises offentlige Haver tillade Leg og Spil, som ikke skade Blomster og Statuer. Betjentene ere instruerede om nøje at paase dette, men ellers at vise den største Imødekommen overfor Børn. Der findes baade Betjente ved Indgangen og Betjente som gaa rundt i Haven og inspicere, saaledes i Tuilerihaven 15, hvoraf 6 have Vagt ad Gangen.

I alle offentlige Haver er Leg og mindre Boldspil tilladt, ligeledes at grave i Gruset, dog ikke dybe Huller; men der findes næsten al Tid Grushobe til at fornye Gangenes Belægning med o. l. Efter Ansøgning fra et Selskab til Sportens Fremme blev der for 4-5 Aar siden yderligere forbeholdt Børn større aabne Pladser i de Anlæg, der ere store nok dertil (Tuilerierne, Bois de Boulogne, Luxembourg, Vincennes) til Spil som Croquet, Fodbold, Lawn-Tennis osv., og der anlægges nu ingen ny Have uden saadanne.

Politiet tillader Leg paa Boulevarder og Gader for Børn over 5 Aar, og hvor Legen ikke standser Færdselen. Dette sker dog aldrig, da Gadernes Bredde og især Fortovene altid give tilstrækkelig Plads.

Paa alle større Torve er der ogsaa rigelig Plads, og i alle Kvarterer findes Squares og Gaarde, hvor Leg tillades. Politibetjentene ere altid imødekommende og især i Haverne er det ingen Sjældenhed, at de hente Bolde ned fra Træerne vsv. Overalt, hvor Børn pleje at lege, er der oprejst smaa Boder med Tøndebaand, Piske vsv. ligesom Kageudsalg."

Rejsende faa gjerne et højst fornøjeligt Indtryk af Børns Leg i de offentlige Haver og paa Boulevarderne i Paris, hvad man ofte hører dem fortælle om.

I mange af Tysklands Byer er der i de senere Aar indrettet Lege- og Gymnastikpladser for Børn ; fra andre foreligge Forslag til saadanne.

I Leipzig have Forældre- og Lærerforeningen anlagt flere Legepladser i Byens Forstæder, hvor Leg og Legemsøvelse drives stærkt. Den først indrettede Plads er 4 Tdr. Land stor og har en Bygning, hvor Børnene kunne søge Ly i Uvejr, og en Bopæl for Opsynsmanden, hvor de Besøgende kunne faa Forfriskninger. Frivillige Lærerkræfter hjælpe Børnene tilrette med al Slags Gymnastik og Legemsøvelse. Børnenes Leg blev om Sommeren snart til Børnefester, efterhaanden Folkefester; allerede i det første Aar trak 800-1000 Børn under Gruppe-Førere og Førersker op til Festpladsen, og Folk strømmede til i Tusindvis. De andre Forstæder fulgte Exemplet og indrettede Legepladser. Efter disses Aabning ere Ungdommens gale Streger næsten ganske ophørte; det paa en Gang frie og ordnede Liv paa Legepladserne virker forædlende baade paa Unge og Ældre. 

Desuden er der anlagt Pladser til Børns Leg f. Ex. i Dresden, Munchen, Berlin, Brunsvig, Bonn, Gurlitz og Altona.

I Hamborgs Skolesynode stillede Skoledirektionen Forslag, som blev næsten eenstemmig vedtagne, om Anlæggelsen af Legepladser, store nok til Boldspil og Lign. og Anskaffelsen af kunstige, gratis Skøjtebaner.

Overingeniør Meyer holdt nylig et Foredrag ved en hygieinisk Kongres i Brunsvig, hvori han fremhævede Vigtigheden af aabne Pladser og Legepladser. "Her burde være Sandbunker; det vilde berede Børnene stor Fornøjelse. Legepladserne burde saavidt mulig være forsynede med et halvtags Skur til Ly mod Regnen. Man skal ikke være for ængstelig ved at tillade Færden paa Græsset; i England anlægges faste Plæner med kort Græs til Tumleplads for Børn og Voxne. Det er absolut fejl at lade en Gartner være eneraadende ved Anlæggelsen og den senere Behandling af offentlige Haver, da en saadan tager for meget Hensyn til den gartneriske Del af Opgaven og for lidt til det almene Brug."

Grusbunker som de omtalte findes i Stockholm, i Frankfurt, Berlin og andre tydske Byer. I Berlins Thiergarten have Drengene ogsaa Pladser anviste, hvor de maa grave i Jorden og opkaste "Fæstningsvolde".

Berlin synes i Henseende til Legepladser at staa tilbage for adskillige tyske Byer, særlig med Hensyn til organiseret Leg og Gymnastikapparater. Et Selskab har vel for sine Medlemmer indrettet et Anlæg, hvor der er Croquet, Criquet, Lawn-Tennis, Vipper o. m.; om Vinteren er der kunstigt, farefrit Skøjteløb. Men da Aarsbidraget er 20 Mk., kan dette Anlæg ingen Rolle spille for den talrige Skoleungdom. Dog findes der mange mindre Legepladser, forsynede med Grusbunker, Bænke og simple Borde.

I Amsterdam findes der 2 indhegnede og beplantede Legehaver, indrettede af Selskabet til "Folkeforlystelsernes Forædling". Den største er 4000 Meter. I Haven findes en Bygning til Opholdssted for Portneren, et Magasin til Legeredskaber, Aftrædelsesværelser, et med Gulv forsynet Telt til Pigernes Leg, samt en overdækker Keglebane og en Masse Gymnastik- og Legeredflaber: 4 store Gynger, 4 Vipper, 4 Kværnspil, 2 Klattremaster, ½ Dusin Stylter, Tønder, Springtove, Trillebøre, en Vogn, Croquetspil, Criquet, Fodbold, et Trug med Sand og Skovle derved.

Foreningens Medlemmer have efter Tur Opsyn. Legen tilses og ledes af en lønnet Direktør (en Gymnastiklærer) og en Assistent. Desuden er der 20 Drenge og 20 Piger, som hjælpe med ved Legen, og til at paase, at hvert Barn benytter Redskaber efter Tur og hindre Slagsmaal og siet Opførsel, som de skulle melde til Direktøren. Deres Løn er Adgang til Haven en Time før de andre Børn. De flinkeste faa nu og da en Komediebillet i Præmie. Dette "Oppassersystem" har vist sig nyttigt og praktisk. Portneren holder Haven i Orden.

Haven er aaben i de 3 Sommermaaneder fra Kl. 5-8 for ikke-betalende Børn imellem 6 og 14 Aar. For Abonnerende (3 Frcs. for 3 Børn) er den aaben Onsdag og Løverdag fra 2-4. I September er den aaben for Alle.

--------

Om Tilladelsen til at lege paa Gaden, hedder det i et Brev fra Mr. Stufles, Chief Clark i det engelske Politi: "Jeg er af Hovedstadens Politikommissær bemyndiget til at underrette Dem om, at der i London ingen Regler findes for Børns Leg paa Gaden, men Politiet blander sig ikke uden Nødvendighed i Børns Leg i stille Gader. Naturligvis forbydes farlige Lege."

I Gøteborg findes der, efter Oplysninger indhentede hos Politidirektøren af den derværende danske Generalkonsul, heller ingen Bestemmelser i Politivedtægten om Børns Leg paa offentlig Gade, Vej og Plads; Alt afhænger af Politiets Skjøn. Dette Skjøn er meget liberalt, Leg med Tøndebaand og Legevogne, Paradisspil o. Lign. er tilladt rundt om i de offentlige Anlæg, og Børnene have Lov til at trille med Tøndebaand i de mindre befærdede Gader. Privatskolerne, navnlig Pige- og Pogeskoler, have ikke Legepladser, men det er Børnene tilladt at lege paa Gaden udenfor Skolerne, hvilket i ingen Henseende har vist sig forstyrrende for Trafiken.

I Holland have alle Børn Lov til at lege paa Gaden, hvor det ikke forstyrrer Ordenen eller hindrer Færdslen.

"Der synes virkelig ikke at være nogen anden By end Kjøbenhavn, hvor Leg er absolut forbudt i Gaderne, eller nogen By, i hvis Anlæg Legetilladelsen er saa indskrænket som i vore", - bemærker Forf.

* * *

Men hvad vilde hun sige om Slagelse, hvor Byens eneste offentlige Anlæg, som Kommunen direkte og indirekte har støttet og til Dels skabt - er lukket for Børnene?

Og det finder man sig taalmodigt i.

(Slagelse Avis 1. maj 1891.)

Rigmor Stampe Bendix (1850-1923). Datter af en lensbaron, men lod sig borgerligt vie til den jødiske musiker og komponist Victor Bendix, og ateist. Stiftede i 1891 Københavns Legepladsforening, og formand for denne til 1921. Hun var banebryder for legepladser med sandkasser. Redaktør af Kvindernes Blad, der blev udgivet som tillæg til Nationaltidende, Dagbladet og Dagens Nyheder Indtil 1904. 

La' vær'. (Efterskrift til Politivennen)

København kunne være en meget net by. Den har ganske vist et klima der stærker og stærkere minder om Leipzigs - "den by, hvor det altid regner". Dette ligger dog kun i den mangelfulde konstruktion af barometrene, som vore ikke synderlig drevne instrumentmagere tilvirker. Hvem tror vel nemlig længer paa, at regnen kommer fra oven?

Byen har desuden mange små agréments, som rigelig opvejer den lille gene med vejret. Vi nævner eksempelvis de nye nødtørftshuse, "Aftenbladet" og den forventede elektriske belysning - lutter ting, der pynter.

Desto sørgeligere er det da, at selve byens døtre, der fremfor nogen burde bidrage til dens forskønnelse og virkelig også kunne gøre det, i en beklagelig grad synes på veje til at degenerere.

De af Hostrup anbefalede broderede sofapuder til elskede religionslærere er betænkelig gået af mode. Kvindeligheden er i det hele taget ikke længer det Ideal, vore damer dyrker. De sætter ikke mere pris på at sidde til stads på vinduesforhøjningen. Nutidskvinder vil tumle sig i frihed og uden ansvar, hun vil ned på gaden.

*

Det er sporten, der kalder hende; for den ægte københavnerinde er nuomstunder - tilgiv mig ordet - bidt af en gal sportsman. Hun rider, hun kører, hun sejler og hun roer, så det er væmmeligt at se på for os andre. 

Først ridningen i de forpestede ridehuse på lejehest.

Ud af porten svæver en amazone med ustrøget cylinder, snavsede vaskeskindshandsker, faderens aflagte selskabs-pantalons, stopninger på kjolen, to stykker hvidt sukker i hånden og en moppe i hælene.

I galop går det hen til en under-Løruper, der skråer og spytter, mens han for et par kroners penge tillader hende at ride manegen rundt 5 gange i skridt, 3 gange i trav og gang i karriere.

Kan hun holde sig i sadlen så længe, spenderer den galante berider en othellokage på sin Desdemona.

Mange raffinerede, ungmøer foretrækker dog at falde lidt af hesten og bjærges af den vejrbidte sergents muskelstærke arme. Dette øjeblik er nok så sødt som flødeskummet på en tiøres kage. 

Regningen for disse dyre timer, der ødelægger den unge dames nederdel, betales mod anvisning på papas kontor. Berideren der personlig møder, bliver stedet til håndtryk ved privatpulten. Når han går, får kontorbuddet ordre til at give ham en cigar, der tændes udenfor.

*   *   *

Tjener de ridende damer ikke til forskønnelse for hovedstaden, ville det være endnu latterligere, at påstå dette om deres medsøstre i Ingemann- Petersen.

Der er kun en humber, Ingemann-Petersen er hans missionær ved dag og nat, unge, uerfarne kvinder hans proselyter, for hvem han - mod et passende vederlag - sætter maskinen i gang.

Humber-damernes toilette er bare arme med myggestik, hvidt flonel, skotsk mavebælte, stankelben med halvstrømper, ingen turnure, håret a la chinoise, jupe courte.

Deres udflugter sker i mangel af brødre med faderens volontører (såkaldte tvangskurser). I regelen er det den yngste og slettest lønnede kontorist, hvis søndag formiddag der lægges beslag på til fordel for frøkenens arm- og benmotion. Kan han slippe fri ved at præstere lægeattest, inviteres en kadet eller yngre student til frokost. Turen foretages da mellem frokost og middag.

Denne udvej griber man dog kun nødig til, da kadetten subsidiært studenten hugger skamløst i sig af det kolde bord, mens den beskedne kontorist allerede lader som han er mæt efter den varme ret.

*   *   *

Lægger damerne an på at optræde kompagnivis og har de to gange rejst til Skodsborg uden kvalmende fornemmelse, rotter de sig sammen i en roklub.

Fædrene, medlemmer af den liberale vælgerforening eller Fremskridtsklubben, får hver 5. juni en 14-dages forkølelse af at stå i vådt græs og høre på Herman Bing og Oktavius Hansen.

Dragten: Strikket sømandshue med stor ulden knop, bar hals med sommerfilipenser, stribet eller blegrødt jerseyliv a la sommer-revy, ingen korset, læderbelte med norsk tollekniv, store bare næver med hornhud indvendig og kulørt lommetørklæde med anker på.

Både til lands og til vands haler de ud med lange tag; en ed på rette sted og en bajer fra fad efter endt arbejde - helst på Langelinjes Pavillon - lades der ikke hånt om. Under roningen spyttes der langt efter medlemmer af Studentersamfundet, der også er ude at tumle sig på den fugtige gade.

*

Foruden andre unoder, mener enhver sportsdame sig berettiget til at gå alene på gaden efter 12, for den næste dag ved morgenmælken uvægerligt at prale af, at hun er blevet forulempet af velklædte, unge elegatits, dernæst forpligtet til at stinke af sportcigaret, fylde op ved Brandes' forelæsninger, sværme for Fridtjof Nansen og gøre nar af sin præst.

Foreningen til Københavns Forskønnelse bør vinke alle disse friluftsdamer op fra gaden igen.

Dernede pynter de ikke.

Strix

(København 27. september 1889).

Gør det!

Jeg samstemmer fuldstændig med min ærede spydige og åndfulde kollega hr. Stix i hans karakteristik af de sportgale damer. Heller ikke jeg ser med glæde på de alt andet end velskabte figurer som rædsomme dragter stiller til beskuelse - og de filipensede og myggestukne arme og halse som de åbenbarer i hele deres afskyelige nøgenhed. Jeg forforfærdes også såre når jeg måder en ung dame hvem jeg førhen nærede agtelse for, på en tricycle, med benene anstrengt arbejdende for at få plads ti at rende op og ned og kroppen bjet forover, med et hjst uklædeligt knæk på midten.

Jeg er således i alle måder hr. Strix ærbødigst hengivne Ego.

Men jeg synes at hr. Strix ikke blot burde have sagt la' vær! - Derfor møder jeg med et supplerende gør det.

Hvad skal de unge damer da gøre. For vi er jo dog enige i at de ikkke bare bør sidde på vinduesforhøjninger og kigge ned på gaden.

Ikke sandt, de kunne dog pynte så pænt op i vore trange og kedelige gader når de bare selv ville.

De skal gøre gymnastik - de unge piger. Det gjorde de indtil for et årstid siden da der endnu kunne tænkes på andet end sport og tales om andet end rekorder. Dengang da man  var blevet enige om at de unge pigers stil-leben var alt andet end sundt for dem, da man var enig om at de skulle ud i fri luft, at de skulle røre sig for at  få rødme i kinderne og spændstighed i bevægelserne, dengang fødtes den sunde gymnastikbevægelse.

Da gik de unge piger deres ugentlige vintertimer til gymnastiklærerinden, og hun lære den rankhed i ryggen, smidighed og hurtighed. I lette bekvemme og kønne dragter gjorde de deres øvelser der aldrig var forcerede, de hang i bøjede arme i ringene, og de entede ad stigerne - de havde deres sal for sig selv, og de fik deres sundhed igen. 

Så blev sportsbevægelsen modesag - og med det samme var man inde i den pure overdrivelse.

Til nød gik det an dengang. Damerne nøjedes med at pjaske lidt i en båd, men fra det øjeblik da tricyklen erobrede sig ikke blot strandvejen, men også alle de unge pigers hjerter, var det ude med den sunde gymnastikbevægelse.

Så trådte damerne deres hjul, så og så mange gange, og de lærte sig deres frigjorte unoder. Forhåbentlig går sporten snart tilbage til sit hjemland igen, og forhåbentlig kan der så igen blive tale om at komme frem i verden for de stakkels mennesker der ike kan rende på et, to eller tre hjul.

Sker det - forlader nok de unge damer overdrivelsen og går igen deres ugentlige timer til gymnastiklærerinden. Og så bliver de karikaturer der nu traver op og ned ad gaden, en fabel, og vi får i stedet unge, kønne og friske piger, til pynt for byen og til glæde for vore hjerter.

Ego.

(København 29. september 1889).

I mangel af samtidige fotoer, her Østrigsgades Skole, ca. 1906-1918. Fotograferet af Johannes Hauerslev. Public Domain. Kbhbilleder. 

Erna Juel-Hansen (1845-1922). Del 2: Gymnastik. Efterskrift til Politivennen)

Dette indslag er anden del af en serie på 4 om Erna Juel-Hansen (1845-1922): Del 1 behandler børnehaver, del 2 gymnastik, del 3 kvindesagen og del 4 hendes forfatterskab.

Om en Reform af den højere Pigeskole udtalte Fru Erna Juel-Hansen sig i et pædagogisk Møde i Kjøbenhavn i Tirsdags: Siden Spørgsmaalet om Skolepigers tiltagende Sygelighed først var bleven rejst, var der fremkommen adskillige Oplysninger, sidst de af Dr. Kaarsberg offentliggjorte, der syntes klart at bevise, at det ingenlunde var det aandelige Arbejde, der betingede Sygeligheden, men at Grunden til denne maatte søges paa helt andre Omraader. Dette fremgik navnlig af de Iagttagelser, der vare anstillede blandt Landboungdommen, hvor Sygeligheden omtrent var den samme, skjønt Lærdommen saa langt fra kunde siges at være overanstrængende. Som Regel troede Talerinden ikke paa, at vore Pigebørns Hjærner overbebyrdedes. Hun vilde endog gaa saa vidt at paastaa, at de ikke lærte nok af, hvad de burde lære, og alt for lidt i Forhold til de Krav, Livet nu stillede til Kvinden. Hun vilde spørge d'Hrr. Læger, der havde været saa strænge imod Skolerne, hvor mange Hjem af alle dem, de kjendte, der overholdt en nogenlunde ordenlig Hygiejne for Pigebørnenes Vedkommende. Hyppig Badning, sunde Næringsmidler og Spadsereture i det fri kunde virke Vidundere med Hensyn til de aandelige Kræfter. Det var ikke Skolerne, der bestemte, hvad og hvor meget Børnene skulde lære, men Tidsaanden eller rettere Moden - altsaa egenlig Forældrene selv. Naar disse frygtede Overanstrængelsen, hvorfor kom de da aldrig og forlangte, at Børnene skulde lære mindre, f. Ex. nøjes med et levende Sprog foruden Modersmaalet. Dette var saa langt fra Tilfældet, at man snarere hørte Klager over, at de havde for lidt at gjøre hjemme, at de kjedede sig. Hvem ramte egentlig Overanstrængelsen i en Pigeklasse, lad os sige paa 15-16 Børn? Ikke de 4-5 gode Hoveder, de have ingen Nød, for dem er Skolegangen en Leg. Saa er der 6-7 Mellemhoveder, arbejdssomme af Naturen, de følge med paa deres jævne, solide Maade uden at besværes. Saa ere der de dovne og dem, der ingen Hoveder have. Vilde man til en saadan lille Piges Forældre foreslaa f. Ex. at stryge et Sprog, blev det i Reglen taget ilde op, og Barnet blev rimeligvis taget ud af Skolen, man maatte altsaa slæbe dem med. Men for disses Vedkommende, især for dem, der manglede Evne, men havde en god Vilje, blev det let Overanstrængelse baade for Lærerne og dem selv. Det var imidlertid kun Forældrene, der kunde raade Bod herpaa, ved at staa af paa de dovne eller mindre begavede Børns Lærdom. Hvortil førte nu den moderne Undervisning? Medens den nyere Tid havde forandret Kvindens Stilling i Samfundet, aabnet hende Adgang til Erhverv ad Veje, der før vare hermetisk tillukkede for hende, er der i hendes Opdragelse og Undervisning ikke gjort noget tilsvarende Skridt fremad. I Stedet for at gjøre hende til et arbejdsdygtigt, selvstændig tænkende Samfundsmedlem, vordende Moder og Opdragerinde for den ny Slægt, uddanner Skolen hende i mange Tilfælde kun til en præsentabel Salondame, en Luxusplanle. Spørger man dem, hvis Lod det ikke blev at færdes i Salonerne eller at gjemmes i Moders Dragkisteskuffe, om de have havt nogen Gavn af deres Skolelærdom, medens de søgte et Erhverv, vil Svaret som oftest være Nej. Skolen burde ikke længer lade sig tvinge af Moden; Bestyrerinderne burde enes om at diktere andre Love for den kvindelige Undervisning, Love, der vare mere tidssvarende; "Kvindens Frigjørelse" var ikke længer et tomt Ord, men havde sat Frugt iblandt os især derved, at Fordringerne til hendes intellektuelle Evner vare stegne. Hun maatte sættes i Stand til det, om fornødent, at lægge Planen til et selvstændigt Erhverv, der selv for den gifte Kone snart hørte til Dagens Orden. Ægteskabet var ikke længere nogen absolut Forsørgelsesanstalt. Som Middel til at naa en solidere Uddannelse foreflog Talerinden at forlænge Skoletiden til det 18. Aar. Ingen Dreng regnedes for voxen for den Alder, og vi vidste alle, hvad vi regnede en nybagt Student for. Det var vistnok en Fejltagelse, som saa mange andre, at Kvinden skulde være tidligere udviklet. Ved at forlænge Skoletiden vilde man ogsaa bedre kunne imødekomme Lægerne i Letttelse af Overgangsalderen. Ethvert Pigebarns Undervisning burde dernæst afsluttes med en Examen, der kunde svare til Preliminærexamen eller Examen artium. Den nu gjældende Undervisningsplan maatte forandres, saa at Vægten lagdes paa Udviklingen af de Evner hos Kvinden, der hidtil vare forsømte, og som kunde gjøre hendes Tænkning klarere, hendes Intelligens rummeligere. Som det nu er, har en Skolepige 15 Fag med Musik, som alle skulle læres i temmelig faa Aar. Resultatet er, at intet læres til Gavns og Overfladiskheden trives. Hvor mange af vore udlærte Damer forstaa at fastholde et Udgangspunkt i Samtale eller blot at høre et Foredrag? Dette hidrørte ikke fra en ringere Intelligens, men fra en forfejlet Opdragelse. For at hjælpe paa Sundhedstilstanden og bidrage til at udvikle Viljen og Energien anbefalede Talerinden varmt en udvidet Gymnastikundervisning. Gymnastik burde blive lige saa nødvendig før Pigebørn som daglig Brød. Hun anførte Exempler paa, at hun i Paris havde set epileptiske og hysteriske unge Piger ved den Anspændelse as deres Aandsevner og Vilje, som Gymnastikundervisningen kræver, vinde Herredømmet over deres Legemer. (Mgbl.)

(Kolding Folkeblad 13. april 1882)

Harald Riise (1856-1892): Erna Juel-Hansen (o. 1885-1888). Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Gymnastik for Kvinder.

Kvindegymnastiken er et af Tidens store Spørgsmaal, og den er en af de mest velsignelsesrige Reformer, Kvindebevægelsen i Norden har bragt med sig, kommen ned til os, som den er fra Sverige, der her som meget andet paa Reformers Omraade er mere end et Hestehoved foran os.

Som naturligt er begyndte Bevægelsen i Hovedstaden, hvor der til en Begyndelse oprettedes to store, hver for sig lige ansete Gymnastikinstituts for Kvinder, dels for at de unge Kvinder her kunde faa Lov til under kyndig Vejledning at øve den Gymnastikens Sport, som de fleste har elsket fra Barndommen af. men de færreste faaet Lov at øve, og dels for her at uddanne Gymnastiklærennder, der saa senere kunde spredes Staden og Landet over og gjøre alle Landets Døtre delagtige i dette uerstattelige Gode.

Disse to første Gymnastikinstituter lededes, det ene af Poul Petersen, en Mand, der er vidt og bredt bekjendt for sine Fortjenester paa Gymnastikens Omraade, samt det andet af Fru Erna Juel-Hansen, født Drachmann.

Professor Drachmann ledede forøvrigt alt for en Snes Aar siden et Gymnastikinstitut, hvor han underviste i den saakaldte franske Gymnastik, hvor Lærerinder uddannedes for Skoler og hvor unge og ældre Damer gymnasticerede for Sundhedens Skyld.

Fru Erna Juel-Hansen er altsaa, kan man sige, opvoxet sammen med den kvindelige Gymnastik, og den energiske Læges Datter, der har arvet Faderens Virkekraft, hvilede ikke, for det blev hende muligt at rejse til Stockholm og der tage Kursus i den moderne svenske Kvindegymnastik, der i Følge mange ansete Lægers Udsagn vil være bedre for den kvindelige Ungdom end alskens Lægemidler.

I Begyndelsen havde Kvindegymnastiken meget at kæmpe imod. Mændene her til Lands var den Gang for største Delen saa bornerede, at de fandt det upassende for unge Piger, endsige for gifte Koner, at deltage i slig Sport. Og sikkert brødes da mangen faderlig Modstand kun under Taarer og Bønner eller maaske kun ved et bestemt udtalt Ønske fra den mere oplyste Moders Side, og mange brødes maaske slet ikke.

Raaheden, den hæslige Smag, stak naturligvis ogsaa sit giftige Hoved frem, og paa de første offentlige Fremvisninger mødte Mændene in pleno, ikke for at glæde sig over en sund og kraftig kvindelig Ungdom, men for at kritisere - Damernes Former.

Dog allerede ved den første Fremvisning tiltvang Kvinderne sig Respekt, og Sansen for Gymnastik og Sport i det hele er tiltaget saa betydeligt, at ingen Mand, ung eller gammel, vilde vove at forholde Kvinden hendes Ret til Legemets normale Udvikling.

Naar vi kaster et Blik tilhage og ser paa den opvoxende og unge Menneskeslægt, blot for en Snes Aar tilbage, hvorledes stod det da til?

Ja, den Gang  var Gymnastiken som saa meget andet udelukkende Drengenes og Mændenes Ejendom. Af vore Fædre vilde det, at lade et Pigebarn gjøre Gymnastik være bleven anset for et af Emancipationens vildeste Udslag.

Og det er det dog saa langt fra at være.

Naar vi tænker os om, ser vi saa ikke i Aanden sørgeligt mange Smaapiger med høje Skuldre og skæve Rygge, medens den Dreng, der er født uden Lyde, ogsaa vedbliver at være det i sin Opvæxt, og det kan han takke Gymnastiken for, Gymnastiken, som har rækket og strakt de unge Lemmer, som har givet Legemet Kraft, eller, hvor den i Forvejen var til Stede, udviklet den til den højeste Fuldkommenhed.

Og tænk, hvor de elskede Gymnastiken, disse Drenge, vore Brødre; den Time vilde de ikke for alt i Verden forsømme, de gjennemstrømmedes af Ungdommens Munterhed og boltrede sig i den støvede Gymnastiksal som løsslupne unge Foler; de kappedes med hverandre om at springe, klatre, svinge sig højst, og Brystet udvidedes. Lungerne fyldtes, Øjnene straalede af Livsmod.

Imidlertid gik Pigebørnene og saa med misundelige Blikke paa Drengene - deres Shavler hindrede dem jo i at være med, om de end nok saa længselsfuldt strakte de smaa Arme ud mod de tillokkende Tov; de maatte nøjes med en Danseøvelse, der varede højst et Par Maaneder af Aaret, og de maatte sidde Dag ud og Dag ind paa en Stol uden Ryg og strikke paa en Strømpe eller stirre paa et Broderi, og ikke sjældent hændte det, at Ryggen krummedes og Øjnene sløvedes, og den snigende Blegsot, denne for unge Piger saa farlige Fjende, tog dem helt i Besiddelse. De blev saa gjærne af Doktoren anbefalet Bevægelse, disse stakkels unge Piger, de skulde tage rigtig fat i Huset, selv med det strengeste Arbejde; de skulde gaa, de Stakler, som knapt gad slæbe sig fra en Stol til en anden.

Hvad om de var blevne raadede til et sex Maaneders Kursus i Gymnastik; mon ikke det vilde have været nok saa virkningsfuldt?

I en meget udbredt Brochure, af en bekjendt engelsk Forfatter, der har gjort Gymnastiken til sit Hovedstudium, skrives saaledes:

"Om det sunde Menneske ret kjendte de ubestridelige Sjælskvaler, som f. Ex. en brystlidende føler, medens han, der er sin Tilstand klart bevidst, langsomt hentæres - kunde han høre denne fortvivledes hjærteskjærende Selvbebrejdelse over ikke, medens det endnu var Tid, at have lyttet til Naturens og fornuftige Menneskers Raad - hørte han disse forpintes hellige Lofter om fremtidig Selv-Vedligeholdelse, dersom Forsynet blot endnu vilde skaane dette elendige Legeme fra Døden - havde han da tillige en rigtig Forestilling om, hvor meget den alt overvejende Del af Menneskeheden, ham selv rimeligvis medregnet, mangler i Brystudvikling, og hvor tvingende nødvendig en normal Brystudvikling er til Bevarelse mod Sygdommen i dettes Organer - og dersom han endelig havde et klart Begreb om, hvor simpelt og let det i Virkeligheden er at forberede og bevare sig selv i fysisk Henseende, og hvor usigelig gjerne Naturen vil være behjælpelig dermed - da vilde Brystsygdommen og andre lignende Lidelser næppe være saa almindelige. Lægerne har jo dog aldrig lagt Skjul paa den virkelige Aarsag til disse Sygdomme, og lige saa aabent og bestemt fremhæver og anbefaler de bestandig det naturligste og virksomste Forebyggelsesmiddel: Leg, Sport og Bevægelse - Legemsøvelser af enhver tænkelig Art for Mænd og Kvinder, i Barndom, Ungdom og Alderdom - hvorfor da ikke i Tide lytte til disse gjentagne og atter gjentagne Formaninger."

Jo tidligere Børn begynder paa Gymnastiken des bedre. De faar et Herredømme over deres Legeme, som er vidunderligt, en Frihed i Bevægelsen, en Lethed og Smidighed, en Sundhed og Krast, som ikke kan ødelægges hverken af Stolen uden Ryg eller af sine, hvide Broderier. Fri for Snorlivets Tvang, der fordum tjente den svage Ryg, det indsunkne Bryst til Støtte, udvikler Legemet sig nu harmonisk, idet det udvikler sig i Frihed, og Blegsoten, det snigende Uhyre, tør ikke vise sig. Ved Gymnastiken er den opvoxende unge Piges Legeme bleven sat i Stand til om fornødent at finde sig i Civilisationens eller snarere Modens tyranniske Snoreliv, og hun har nu et Overmaal af Kraft, Elasticitet og Munterhed, som viser sig i hele hendes Fremtræden. Hun vil være i Stand til at udholde de samme Anstrængelser, næsten det samme Arbejde som Manden; Arbejdet i Marken, i Kjøkkenet eller Mejeriet vil være som en Leg for hende, ligesom hun vil kunne sidde bøjet over Bog og Naal uden Smerter i Ryg eller Øjne.

Her inde i Hovedstaden har den kvindelige Gymnastik nu voxet sig stor og faaet Hævdsret. De tvende første Instituter er bleven fulgt af mangfoldige - Aflæggere af de første - og alle har de fuldt op at gjøre.

De unge Piger, der ikke for har gjort Gymnastik, vil ikke staa tilbage i Gangens Elasticitet, og de gymnasticerer, unge og yngre Fruer, der har Tilbøjelighed til al blive lovlig fyldige og faa en vis Ladhed og Træthed i deres Bevægelse, gjør Vold paa sig selv og gymnasticerer, og Kuren er vidunderlig; den gjengiver og vedligeholder Sundhed og Munterhed, den forynger og forskjønner, og Følgen er den, at ogsaa Hjemmet og Omgivelserne bliver lysere og gladere.

Men foruden de private Kursus for voxne Damer findes der nu næppe en privat eller offentlig Pigeskole, hvor ikke Gymnastiken er indført som Fag. Selv ved Studentersamfundets Arbejderundervisning var der saa stærk Forespørgsel om Vejledning i denne Legemsøvelse, at der i Aar er bleven oprettet et Kursus, hvori der deltager ca. 40 Kvinder fra 16 til 50 Aar.

Det er tænkeligt nok, at denne for Sundheden og Legemets harmoniske Udvikling saa gavnlige Sport endnu ikke ret har vundet Indpas rundt om i Stæderne og paa Landet, hvor det i endnu højere Grad end i Kjøbenhavn er vanskeligt at bryde med Traditionen. Men jeg ved dog, at saa maa mange dygtige Lærekræfter, uddannede derinde og besjælede af Begejstring for og Tro paa deres Sag, er spredt ud over det ganske Land, saa Vejledning fattes ikke.

Naar dertil kommer, at Mændene i Reglen i Provinsen er en god Del frisindede og Kvinden sædvanlig har Sans for alt skjønt, saa kan jeg ikke tænke mig andet, end at den kvindelige Gymnastik maa have en stor Fremtid for sig paa Landet.

Lige saa vist som de unge Mænd i By og paa Land ikke kan undvære denne Legemsøvelse, lige saa vist bør Kvinden tage Del i et Kursus, hvor Lejlighed tilbyder sig.

Hun bør heller ikke fly den offentlige Opvisning. Resultaterne: Disciplinen, de afrundede Øvelser, den erhvervede Smidighed og Kraft afvæbner al Raahed og Egoisme, og den Mand, der vilde vove at spotte en Kvinde, fordi hun vilde styrke sit Legeme til Gavn for ham selv og den kommende Slægt, ham er det ikke værd at tage det ringeste Hensyn til.

At en Fader eller Moder vilde nægte sin Datter at tage Del i Gymnastik, er aldeles utænkeligt, det vilde være det samme som bevidst at nedbryde hendes Sundhed, eller nægte hende det nødvendige til Livets Ophold.

Dette kan synes for meget sagt, men det er det paa ingen Maade:

Den kvindelige Gymnastik er det eneste og sikreste Middel til at forskaffe Kvinden et sundt og kraftigt Legeme i Lighed med den mandlige Ungdom.

Skam faa den, som vil afholde hende derfra.

S-h

(Aarhus Amtstidende 5. december 1890)

Nogle Bemærkninger om Gymnastikunderviisningen i Skolerne. (Efterskrift til Politivennen)

(Ved Capitain J. Amsinck.)

Gymnastikfesten i Svendborg har givet en Indsenderen i et andet Blad Anledning til om Gymnastikundervisningen her i Landet i Almindelighed og specielt om Skolegymnastiken, saaledes som den nu ledes, at fælde en Dom, der maa kaldes ubeføiet og temmelig umotiveret.

Ihvorvel jeg gjerne skal give ham Ret i det første Punkt, han fremsætter, at der findes mere gymnastisk Dygtighed her i Landet, end man i Almindelighed antager, saa kun jeg dog paa ingen Maade tiltræde det andet, "at man ved de frivillige Øvelser ikke synderlig bryder sig om den for Skolerne og Militairet foreskrevne Gymnastik", hvilket omtrent vil sige det Samme som, at man der gaaer udenfor alle de Øvelser, som ere foreskrevne i de nugjældende Lærebøger. Saafremt den ærede Indsender dermed vil udtale, at Skolegymnastiken - den militaire Gymnastik eller de Øvelser, som denne omfatter, og som alle ere optagne i det militaire Gymnastikreglement af 1869, bør helst holdes udenfor Discussionen, da jeg ikke kan antage, at Indsenderen er fuldstændig bekjendt hverken med den eller med det nævnte Reglement - giver Eleven en meget mangelfuld gymnastisk Uddannelse, naar den kun kommer til at omfatte de i den autoriserede Lærebog af 1856 omhandlede Øvelser, da kan jeg tildeels tiltræde det, men ogsaa kun tildeels; thi skal Gymnastiken benyttes som Middel til at udvikle det menneskelige Legeme under dets Opvæxt, kan jeg ingenlunde ansee det for rigtigt at bortkaste de saameget omtalte "Forbindelsesøvelser" eller Gang- og Løbsøvelserne, Ligevægtsøvelserne, Spring- eller Kravreøvelserne eller de blandede Øvelser, og kun at ville lægge Vægten paa Smidighedsøvelser, Voltigering, Barre- og Trapezøvelser, som efter min Erfaring alle fordre en forudgaaet gymnastisk Uddannelse i de førstnævnte Øvelser.

Naar Hr. n. anfører, at "de forberedende Øvelser" ere de, der hidtil have været meest "drevne" i Skolerne, ja som man hist og her, navnlig paa Landet, ikke er kommen ud over, og tillige frakjender dem enhver gymnastisk Betydning, saa forekommer det mig, at han herved røber en vel overfladisk Betragtning af hele Undervisningen i Gymnastik; thi næsten enhver enkelt af Forberedelsesøvelserne er et nødvendigt Grundlag for al videre gymnastisk Uddannelse, at sige naar denne skal skee paa en fornuftig og gradviis Maade. At de forberedende Øvelser ikke særlig egne sig til at more Drengene eller til at poairylke dem Drengenaturens Særkjende: Dristighed eller at lade staae til, skal jeg villig anerkjende, men det er som ovenfor berørt heller ikke Meningen med dem, ligesaalidt som man ved dem har meent at kunne udvikle en høi Grad af Smidighed. Det er heller ikte Tilfældet, at der til Forsvar for de forberedende Øvelser og flere, der ere befalede for Skolerne, kun .siges, at de ere nødvendige for Disciplinens Skyld og for at give Holdning; thi medens Læreren qanske vist skal og bør lægge Vægt paa disse Hensyn, saa er det dog altid selve Øvelserne, der ere eller blive Hovedformaalet.

Naar Hr. n endvidere mener, at de forberedende Øvelser ere uskikkede til at gjennemarbeide hele Legemet, og at dette kun kan opnaaes ved de af ham saameget omtalte Smidighedsøvelser, saa fristes jeg næsten til at troe, at Hr. v. aldrig hverken selv har foretaget eller har ladet Andre foretage de forberedende Øvelser saa nøiagtigt eller med det Liv og den Raskhed, hvormed de skulle øves. Vil man ved en forestaaende Reform af Skolegymnastiken kun følge den af Indsenderen foreslaaede Vei og saaledes bortkaste hele den tidligere elementaire Gymnastikunderviisning, da frygter jeg meget for, at alt det Smukke, der fremkommer og bør være tilstede ved en vel ledet Gymnastikunderviisning, vil blive fjernet og giøre Plads for en Gymnastik, der mere har sit Særkjende i en ufornuftig og hensynsløs Dristighed end i smukt udførte Øvelser. Hr. n. anfører som Beviis for Unødvendigheden af de nævnte elementaire Øvelser, at ingen af dem bleve foretagne af de Drengeafdelinger, der præsenteredes ved Festen i Svendborg; men dette er kun et meget tarveligt Beviis; thi ved en saadan Leilighed vises der sjeldent Gymnastikens ABC, der vises kun de Resultater, hvortil man er naaet gjennem denne. Da Indsenderen omtaler de olympiske Lege, hvor der særlig lagdes Vægt paa Skjønhed i Bevægelserne, synes det, som om han selv har en Følelse af, at dette skal være et af Gymnastikens Resultater, men Skjønhed i Bevægelser erhverves kun ved en meget rationel Underviisning. At en Underviisning, der ikke er baseret paa bestemte Principer, men kun har sat sig til Maal at udvikle Drengenes Dristighed, ikke kan siges at nærme sig Formaalet ved de olympiske Lege. derpaa afgav Festen i Svendborg derimod et slaaende Beviis; thi det er uimodsigeligt, at enkelte Drengeafdelinger, med hvilke dette var Tilfældet, ved denne Leilighed viste Øvelser, man hverken kan kalde smukke eller kedelige. 

Naar Indsenderen som Grund til at Gymnastiken hidindtil har havt saa ringe Fremgang her tillands, og at den kun har øvet saa ringe Indflydelse paa Personligheden, angiver, at Skolegymnastiken ikke har været af den rette Slags og ikke har været "drevet" paa den rette Maade, saa kan jeg nok samstemme med ham heri, men jeg maa næsten antage, at vi ere komne til denne Slutning ad forskjelllige Veie. Hr. n. tillægger nemlig Lærebogen og de deri indeholdte faatallige Øvelser udelukkende Skylden, og da vel nærmest, fordi Smidighedsøvelserne og Voltigeringen ikke ere optagne deri, men han har da neppe gjort sig det klart, hvorfor dette ikke er skeet. Lærebogen er nemlig skreven for Borger- og Almueskoler og har derfor kun optaget de Øvelser, som man dengang med Manglen af tilstrækkelig dygtige Lærere, gode rummelige Øvelseslocaler og de fornødne Apparater for Øie har kunnet vente at faae indøvede. Efter min Formening er en af de væsentligste Aarsager til, at Gymnastiken ikke har hævet sig over dette maaskee temmelig lave Standpunkt, snarere at henføre til, at en stor Deel af Landets Pædagoger føle Mangel paa Interesse for Gymnastiken som de ansee for et Skolen paatvungent Fag, hvis Nytte de vel i theoretisk indsee, men som de i Praxis vanskelig formaae at skjænke deres Sympathi i saa høi Grad, som det er ønskeligt. Kunde Indsenderen bidrage til en Forandring heri, saa at Gymnastiken i høiere Grad end tidligere kunde glæde sig ved de Overordnedes Interesse og blive en væsentlig Factor i Ungdommens Uddannelse, da var meget vundet, og Udarbejdelsen af en ny Lærebog med et fyldigere Stof vilde fremtræde med større Nødvendighed, fordi man da turde haabe, at de Øvelser, den kom til at indeholde, i Virkeligheden vilde blive foretagne og indøvede.

Hovedmanglen ved Gymnastikundervisningen her i Landet er og bliver dog først og fremmest Manglen paa dygtige Lærere. Disse findes vel i de stejle Kjøbstæder og særlig i de Byer, der ere Garnisonssteder, idet der findes Gymnastiklænre, som baade kunne og ville lede Gymnastikundervisningen i Skolerne, men paa Landet og i de mindre Kjøbstæder ere de Lærere sjeldne, som med den fornødne Sagkundskab kunne lede en gymnastisk Underviisning, selv om der findes en nok faa udmærket og fyldig Lærebog. Vel er Gymnastiken nu et befalet Fag ved Skolelærerexamen, men Fordringerne til den Prøve, som Seminaristerne aflægge i Gymnastik, ere meget smaa, og det er derfor ogsaa kun et ringe Antal, som besidder saamegen Kjendskab til Gymnastik eller har saamegen Interesse for dette Fag, at de senere i dens Stilling som Skolelærere paa Landet med særlig Kraft ville virke for, at de Betingelser, uden hvilke Gymnastiken ikke kan trives, blive tilvejebragte.

Det fremgaaer selvfølgelig heraf, at det kun er i Skolerne i Kjøbstæderne, der kan blive Tale om nogen egentlig velordnet Gymnastikunderviisning, idet kun her de fornødne Betingelser, nemlig brugbare Lærere, et ordentligt Locale og de fornødne Reqvisiter, med nogenlunde Lethed kunne staffes tilstede. Hvor Underviisningen ledes af en uddannet Gymnastiklærer, vil Gymnastiken ogsaa kunne føres langt videre, end den nuværende Lærebog foreskriver; thi enhver af Hærens Gymnastiklærere erhverver under sin Uddannelse saamegen Kjendskab til de af Indsenderen specielt nævnte Øvelser i Smidighed og Voltigering, i Trapez og i Barren (de parallelle Bomme), at han vil kunne lede Underviisningen heri, saafremt der gives ham et tilstrækkeligt Timeantal til efter Indøvelsen af den elementaire Ggmnastik at foretage disse Øvelser, der kræve en ikke ringe Tid. Smidighedsøvelserne ere nemlig af den Natur, at Læreren under Indøvelsen af dem maa beskjæftige sig med en enkelt Dreng ad Gangen, da han bærer Ansvaret for, at Drengen ikke kommer til Skade under Udførelsen. Følges dette ikke bogstaveligt, og Læreren blot et eneste Øieblik viser Mangel paa Opmærksomhed, er den paagjældende Dreng ved disse Øvelser langt mere end ved mange andre udsat for at komme alvorlig til Skade. Tillægger man i sin Stilling som Lærer Ansvaret en mere underordnet Betydning, og lader man allsaa ved Underviisningen i Smidighedøvelser stadig staae til, for at fremkalde Dristigheden hos Drengme, da er det meget muligt, at sige naar det iforveien er raske Drenge, at Procentantallet af dem, der lære Smidighedsøvelser, bliver noget større end ellers - dog upaatvivlelig paa Correcthedens og det Skjønnes Bekostning. Men hvis der ved denne "Laden staae til" indtræffer blot et eneste Ulykkestilfælde, hvordan bliver da Lærerens Stilling overfor Skolebestyreren og - endnu mere overfor Drengens Forældre?

Hvad her er anført om Smidighedsøvelserne gjælder ogsaa for en stor Deel om Trapezøvelserne, idet ogsaa disse kræve megen Tid og megen Paapasselighed fra Lærerens Side, og der bør overhovedet aldrig begyndes med disse Øvelser, før Drengen igjennem de andre lempeligere Øvelser har naaet et saadant Udviklingstrin med Hensyn til Kræfter og Evne til at tumle sit Legeme, at han er bleven skikket til at lære dem. Dette Udviklingstrin kan ikke naaes ved Smidighedsøvelser alene, det maa naaes igjennem de forskjellige Øvelser, som Lærebogen underskriver, og da navnlig ved Klavreøvelser. Øvelserne i "deparallelt Bomme" ("Barren") maa ansees for ligesaa forkastelige for Drenge under deres Opvæxt, som de ere gavnlige for udviklede unge Mænd.

Hvad Hr. n. bemærker om "de militaire Øvelsers" Unødvendighed for Skoleungdommen under Gymnastikundervisningen, kan jeg meget godt tiltræde, forsaavidt det er Meningen, at de ikke bør danne noget Led af denne. Tiden, den i Reglen knapt afmaalte Tid, der er ansat til Legemsøvelser, bør fra September til Begyndelsen af Mai udelukkende anvendes til disse, og som en Overgang fra Gymnastiken til Svømningen, kan der da i c. 3 Uger i Resten af Mai foretages nogle militære Øvelser med Drengene, men de burde indskrænkes til Marche og de simpleste Evolutioner.

Efterat jeg i det Foregaaende har stillet min Betragtning af Fremgangsmaaden ved Underviisning i Gymnastik ved Siden af Hr. n.s og kortelig har motiveret hvorfor jeg ikke kan tiltræde hans Yndlingsplan at kaste alt det Bestaaende overbord, for kun at dyrke Smidighedsøvelser, Voltigering og andre Øvelser, som bleve viste ved Festen i Svendborg, eller rettere forladt den rationelle, igjennem en lang Række Aar godkjendte Fremgangsmaade ved Gymnastikunderviisningen for at gaae ind paa en Methode, der kun vil have Øvelser, der "gjennemarbeide hele Personligheden, og hvorved Dristighed, Mod og Kappelyst kunne faa Næring", - skal jeg endnu kun præcisere, at Maalet for Underviisning i Gymnastik i Skolerne og i frivillige Foreninger efter min Erfaring bør være væsentlig forskjellig. Medens Undervisningen i de nævnte Foreninger ikke bør forsmaa saa meget som muligt at nærme sig de største gymnastiske Kunststykker, bør Skolegymnastiken absolut lade disse ligge og indskrænke sig til at opstille et Maal, som kan naaes af Fleertallet af Skoleungdommen.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 27. august 1878).

Om Gymmnastiken i Landsbyskoler.

(Ved en Lærer).

Hr. Capitain I. Amsinck har i dette Blads Nr 198 fremført nogle Bemærkninger om Gymnastikundervisningen i Skolerne, deels for at vise, at en velordnet Gymnastikunderviisning ikke godt kan fravige det Spor, der nu har været fulgt i en længere Aarrække, deels for at paapege Grunden til, at nævnte Fag staaer paa et, mildest talt, tarveligt Standpunkt i Landets Skoler. Hvad det første af disse Punkter angaaer, er jeg ganske af Hr. Capitainens Mening; derimod forekommer det mig, at han røber et mangelfuldt Kjendskab til Forholdene ved Landsbyskolerne, naar han søger Hovedaarsagen til Gymnastikens Forsømmeise i Mangel paa Duelighed og Interesse hos "Landets Pædagoger"; jeg skal derfor tillade mig efterstaaende at meddele nogle Oplysninger herom til Veiledning ved en muligviis fortsat Discussion over samme Emne. 

Hvad Lærernes Duelighed angaaer, skal jeg villig indrømme, at gamle Lærere, som ikke have modtaget anden gymnastisk Oplærelse end den, der i deres Ungdom meddeeltes paa Seminarierne, ikke kunne gjøre Fyldest i det nævnte Fag, saa lidt som i noget andet, hvor Sagen er gaaet frem, medens dens Lærer har staaet stille. Men Størstedelen af Landets yngre Lærere have paa Statens Seminarier modtaget saavel praktisk som theoretisk Uddannelse af en af Hærens Gymnastiklærere, og skal jeg dømme efter Forholdene paa det Seminarium (Jonstrup), hvor jeg selv for godt en halv Snees Aar siden blev uddannet, saa skjænkedes der Gymnastiken en Opmærksomhed, som snarest var for stor, baade i Forhold til dens Betydning overfor andre Fag, og i Forhold til den Nytte, Læreren paa Landet har af sin Uddannelse i Gymnastik. De næsten daglige Øvelser omfattede navnlig ikke blot de mere elementaire forberedende Øvelser, Gang- og Løbeøvelser o. desl., men ogsaa de militaire Øvelser og Voltigeren, og en Deel af Eleverne lode sig tillige undervise i Hugning. Den theoretiske Undervisning blev given med saa latterlig Nøiagtighed, at man maatte lære udenad Lærebogens mange "almindelige Regler" og "Instrux for Læreren", der dog vare affattede i et alt andet end tiltalende Sprog og bare Vidnesbyrd, mere om Forfatterens militaire end stilistiske Uddannelse. Og saa vidt jeg veed, blev Undervisningen meddeelt omtrent paa samme Maade og i samme Omfang ved Statens andre Seminarier. Jeg kan derfor ikke troe, at Grunden til Gymnastikens Forsømmelse i Landsbyskolerne væsentlig maa søges i Lærernes Udygtighed, om end adskillige gamle Lærere neppe kunne fyldestgjøre Nutidens Fordringer i dette Fag.

Grunden er snarere at søge i, at Gymnastiken maa dele Kaar med Skolens andre Underviisningsfag og trykkes til Jorden af de Onder, som hvile paa hele Landsbyskolen: fattig Forsyning med Materiel og Skoleforsømmelser. Det er kun meget faa Steder, at der findes Gymnastikhuse, og enkelte Steder, hvor saadanne før fandtes, har man i de senere Aar omdannet dem til Læsestue og Bolig for nyansatte Lærerkræfter. Reglen er, at der paa et mere eller mindre passende Sted i Nærheden af Skolen findes en aaben, gruusbelagt og solbeskinnet Plads til Gymnastik. Ikke sjeldent er den heeltude paa Gaden, og navnlig synes man at foretrække den trekantede Plads, som opstaaer, hvor en Vei deler sig i to, muligviis fordi en saadan Trekant ikke godt kan bruges til Andet. Der opstilles saa en simpel Klavremaskine, og der kan Læreren jo ogsaa nok foretage adskillige Øvelser, naar han ikke tager det saa nøie med den Forstyrrelse, de foraarsages af forbirullende Vogne og samtalende Tilskuere. Men Øvelserne maae paa Grund af Leiret indskrænkes til nogle Maaneder om Sommeren, og netop paa den Tid er Skolen sparsomt forsynet med Drenge.

Adskillige Steder er ældste Klasse aldeles fritagen for Skolegang i Sommerhalvaaret, og andre Steder er dens Skolegang indskrænket til høist 2 Dage om Ugen; men det er omtrent lige meget for Gymnastikens Vedkommende, hvorledes Skolegangen er ordnet; thi det er factisk, at de større Drenge (over 12 Aar) kun meget sjeldent og med idelige Afbrydelser søge Skolen i Sommerhalvaaret. Det bliver derfor især Børnene i yngste Klasse, som skulle nyde godt af Gymnastikundervisningen. Det er Børn, som næsten alle ere under 10 Aar; og det vil allerede deraf være klart, at Læreren ikke behøver at være nogen stor Gymnastiker for at kunne føre saadanne Smaafyre saa vidt, som de i det Hele kunne komme; især naar der sees hen til den Tilstand, hvori de møde: enkelte have Sko paa, fattige Folks Børn ere barfodede, og Størstedelen stille paa Pladsen med stove, jernbeslaaede Træsko. Forældrene gjøre Indvendinger, naar Læreren lader Børnene gjøre Gymnastik paa Strømperne, og skulle Børnene foretage Øvelserne barfodede, indtræffer der ikke sjeldent, navnlig ved Springøvelser, Feiltrin, som kunne volde betydelig Smerte, ja have alvorligere Følger. Hr. A. vil vistnok indrømme, at man, bogstavelig talt, ikke kommer langt med Træsko. Dertil kommer, at Undervisningen ofte hindres af Regn eller besværliggjøres af brændende Solskin. Det turde derfor snarere være Grund til at undres over, at Læreren, som virker under saa ugunstige Forhold, i det Hele kan nære nogen anden end blot theoretisk Interesse for Gymnastiken.

Dersom man ikke kan raade Bod paa de her anførte Mangler, maa Gymnastiken paa Landet tillægges en Betydning, kun lidet større end Nul, og der var maaskee mere Grund til til at overveie, om den ikke burde bortfalde som lovbefalet Undervisningsfag i Landsbyskolerne, end at der, som jeg har hørt, man tænker paa, skulde udarbejdes nye Regler for en fyldigere Underviisning under de nuværende ublide Forhold.

Vil man derimod hæve det nævnte Fag til en passende Høide, maa der nødvendigviis ved alle Skoler opføres Huse, hvori der kan gjøres Gymnastik i Vintertiden; thi Skolestuerne, som ere opfyldte af Borde og Bænke og oftere ikke høiere, end at en fuldvoxen Mand kan naae Loftet, egne sig virkelig ikke til slig Brug. Endvidere maa der anskaffes flere Redskaber, Gymnastiksko m. m. og endelig "indføre" et virksomt, sagkyndigt Tilsyn. Thi det Tilsyn, som nu føres, kan der kun tillægges meget ringe Værd. Det udøves nemlig af een Gymnastikdirecteur for hele Landet (2 a 3000 Skoler), en Mand, som kun meget faa Lærere opleve den Glæde at see i deres Skole, det geistlige Tilsyn (Bisp og Provst) og den stedlige Skolebestyrelse; men de to sidste Tilsynshavende savne vist meget ofte den Interesse og Sagkundskab, som giver Tilsynet sin Betydning. Den locale Skolebestyrelse indskrænker sig som oftest til blot at see saa meget af Gymnastiken, at den med frelst Samvittighed kan sige, at den har seet Læreren have Gymnastik, og saa paa den aarlige Indberetning afsige en Dom, saa velvillig mod Læreren som mulig. Der vilde ganske bestemt komme mærkelige Ting for Dagen, dersom Ministeriet i et Aar udsendte Sagkyndige for at eftersee Gymnastiken ved alle Landsbyskoler. Jeg frygter meget for, at Opgjørelsen efter endt Eftersyn vilde give et ganske andet Resultat end de aarlige Indberetninger, som affattes af den locale Skolebestyrelse.

Jeg troer ved Ovenstaaende at have fremdraget de væsentligste Hindringer for Gymnastikens Fremgang paa Landet. Kan man ikke fjerne dem, vil hverken yderligere Uddannelse af Lærerne eller Udgivelsen af en ny, autoriseret Lærebog hæve Gymnastiken fra det lave Stade, den nu indtager.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 4. september 1878).