Dette indslag er anden del af en serie på 4 om Erna Juel-Hansen (1845-1922): Del 1 behandler børnehaver, del 2 gymnastik, del 3 kvindesagen og del 4 hendes forfatterskab.
Om en Reform af den højere Pigeskole udtalte Fru Erna Juel-Hansen sig i et pædagogisk Møde i Kjøbenhavn i Tirsdags: Siden Spørgsmaalet om Skolepigers tiltagende Sygelighed først var bleven rejst, var der fremkommen adskillige Oplysninger, sidst de af Dr. Kaarsberg offentliggjorte, der syntes klart at bevise, at det ingenlunde var det aandelige Arbejde, der betingede Sygeligheden, men at Grunden til denne maatte søges paa helt andre Omraader. Dette fremgik navnlig af de Iagttagelser, der vare anstillede blandt Landboungdommen, hvor Sygeligheden omtrent var den samme, skjønt Lærdommen saa langt fra kunde siges at være overanstrængende. Som Regel troede Talerinden ikke paa, at vore Pigebørns Hjærner overbebyrdedes. Hun vilde endog gaa saa vidt at paastaa, at de ikke lærte nok af, hvad de burde lære, og alt for lidt i Forhold til de Krav, Livet nu stillede til Kvinden. Hun vilde spørge d'Hrr. Læger, der havde været saa strænge imod Skolerne, hvor mange Hjem af alle dem, de kjendte, der overholdt en nogenlunde ordenlig Hygiejne for Pigebørnenes Vedkommende. Hyppig Badning, sunde Næringsmidler og Spadsereture i det fri kunde virke Vidundere med Hensyn til de aandelige Kræfter. Det var ikke Skolerne, der bestemte, hvad og hvor meget Børnene skulde lære, men Tidsaanden eller rettere Moden - altsaa egenlig Forældrene selv. Naar disse frygtede Overanstrængelsen, hvorfor kom de da aldrig og forlangte, at Børnene skulde lære mindre, f. Ex. nøjes med et levende Sprog foruden Modersmaalet. Dette var saa langt fra Tilfældet, at man snarere hørte Klager over, at de havde for lidt at gjøre hjemme, at de kjedede sig. Hvem ramte egentlig Overanstrængelsen i en Pigeklasse, lad os sige paa 15-16 Børn? Ikke de 4-5 gode Hoveder, de have ingen Nød, for dem er Skolegangen en Leg. Saa er der 6-7 Mellemhoveder, arbejdssomme af Naturen, de følge med paa deres jævne, solide Maade uden at besværes. Saa ere der de dovne og dem, der ingen Hoveder have. Vilde man til en saadan lille Piges Forældre foreslaa f. Ex. at stryge et Sprog, blev det i Reglen taget ilde op, og Barnet blev rimeligvis taget ud af Skolen, man maatte altsaa slæbe dem med. Men for disses Vedkommende, især for dem, der manglede Evne, men havde en god Vilje, blev det let Overanstrængelse baade for Lærerne og dem selv. Det var imidlertid kun Forældrene, der kunde raade Bod herpaa, ved at staa af paa de dovne eller mindre begavede Børns Lærdom. Hvortil førte nu den moderne Undervisning? Medens den nyere Tid havde forandret Kvindens Stilling i Samfundet, aabnet hende Adgang til Erhverv ad Veje, der før vare hermetisk tillukkede for hende, er der i hendes Opdragelse og Undervisning ikke gjort noget tilsvarende Skridt fremad. I Stedet for at gjøre hende til et arbejdsdygtigt, selvstændig tænkende Samfundsmedlem, vordende Moder og Opdragerinde for den ny Slægt, uddanner Skolen hende i mange Tilfælde kun til en præsentabel Salondame, en Luxusplanle. Spørger man dem, hvis Lod det ikke blev at færdes i Salonerne eller at gjemmes i Moders Dragkisteskuffe, om de have havt nogen Gavn af deres Skolelærdom, medens de søgte et Erhverv, vil Svaret som oftest være Nej. Skolen burde ikke længer lade sig tvinge af Moden; Bestyrerinderne burde enes om at diktere andre Love for den kvindelige Undervisning, Love, der vare mere tidssvarende; "Kvindens Frigjørelse" var ikke længer et tomt Ord, men havde sat Frugt iblandt os især derved, at Fordringerne til hendes intellektuelle Evner vare stegne. Hun maatte sættes i Stand til det, om fornødent, at lægge Planen til et selvstændigt Erhverv, der selv for den gifte Kone snart hørte til Dagens Orden. Ægteskabet var ikke længere nogen absolut Forsørgelsesanstalt. Som Middel til at naa en solidere Uddannelse foreflog Talerinden at forlænge Skoletiden til det 18. Aar. Ingen Dreng regnedes for voxen for den Alder, og vi vidste alle, hvad vi regnede en nybagt Student for. Det var vistnok en Fejltagelse, som saa mange andre, at Kvinden skulde være tidligere udviklet. Ved at forlænge Skoletiden vilde man ogsaa bedre kunne imødekomme Lægerne i Letttelse af Overgangsalderen. Ethvert Pigebarns Undervisning burde dernæst afsluttes med en Examen, der kunde svare til Preliminærexamen eller Examen artium. Den nu gjældende Undervisningsplan maatte forandres, saa at Vægten lagdes paa Udviklingen af de Evner hos Kvinden, der hidtil vare forsømte, og som kunde gjøre hendes Tænkning klarere, hendes Intelligens rummeligere. Som det nu er, har en Skolepige 15 Fag med Musik, som alle skulle læres i temmelig faa Aar. Resultatet er, at intet læres til Gavns og Overfladiskheden trives. Hvor mange af vore udlærte Damer forstaa at fastholde et Udgangspunkt i Samtale eller blot at høre et Foredrag? Dette hidrørte ikke fra en ringere Intelligens, men fra en forfejlet Opdragelse. For at hjælpe paa Sundhedstilstanden og bidrage til at udvikle Viljen og Energien anbefalede Talerinden varmt en udvidet Gymnastikundervisning. Gymnastik burde blive lige saa nødvendig før Pigebørn som daglig Brød. Hun anførte Exempler paa, at hun i Paris havde set epileptiske og hysteriske unge Piger ved den Anspændelse as deres Aandsevner og Vilje, som Gymnastikundervisningen kræver, vinde Herredømmet over deres Legemer. (Mgbl.)
(Kolding Folkeblad 13. april 1882)
Gymnastik for Kvinder.
Kvindegymnastiken er et af Tidens store Spørgsmaal, og den er en af de mest velsignelsesrige Reformer, Kvindebevægelsen i Norden har bragt med sig, kommen ned til os, som den er fra Sverige, der her som meget andet paa Reformers Omraade er mere end et Hestehoved foran os.
Som naturligt er begyndte Bevægelsen i Hovedstaden, hvor der til en Begyndelse oprettedes to store, hver for sig lige ansete Gymnastikinstituts for Kvinder, dels for at de unge Kvinder her kunde faa Lov til under kyndig Vejledning at øve den Gymnastikens Sport, som de fleste har elsket fra Barndommen af. men de færreste faaet Lov at øve, og dels for her at uddanne Gymnastiklærennder, der saa senere kunde spredes Staden og Landet over og gjøre alle Landets Døtre delagtige i dette uerstattelige Gode.
Disse to første Gymnastikinstituter lededes, det ene af Poul Petersen, en Mand, der er vidt og bredt bekjendt for sine Fortjenester paa Gymnastikens Omraade, samt det andet af Fru Erna Juel-Hansen, født Drachmann.
Professor Drachmann ledede forøvrigt alt for en Snes Aar siden et Gymnastikinstitut, hvor han underviste i den saakaldte franske Gymnastik, hvor Lærerinder uddannedes for Skoler og hvor unge og ældre Damer gymnasticerede for Sundhedens Skyld.
Fru Erna Juel-Hansen er altsaa, kan man sige, opvoxet sammen med den kvindelige Gymnastik, og den energiske Læges Datter, der har arvet Faderens Virkekraft, hvilede ikke, for det blev hende muligt at rejse til Stockholm og der tage Kursus i den moderne svenske Kvindegymnastik, der i Følge mange ansete Lægers Udsagn vil være bedre for den kvindelige Ungdom end alskens Lægemidler.
I Begyndelsen havde Kvindegymnastiken meget at kæmpe imod. Mændene her til Lands var den Gang for største Delen saa bornerede, at de fandt det upassende for unge Piger, endsige for gifte Koner, at deltage i slig Sport. Og sikkert brødes da mangen faderlig Modstand kun under Taarer og Bønner eller maaske kun ved et bestemt udtalt Ønske fra den mere oplyste Moders Side, og mange brødes maaske slet ikke.
Raaheden, den hæslige Smag, stak naturligvis ogsaa sit giftige Hoved frem, og paa de første offentlige Fremvisninger mødte Mændene in pleno, ikke for at glæde sig over en sund og kraftig kvindelig Ungdom, men for at kritisere - Damernes Former.
Dog allerede ved den første Fremvisning tiltvang Kvinderne sig Respekt, og Sansen for Gymnastik og Sport i det hele er tiltaget saa betydeligt, at ingen Mand, ung eller gammel, vilde vove at forholde Kvinden hendes Ret til Legemets normale Udvikling.
Naar vi kaster et Blik tilhage og ser paa den opvoxende og unge Menneskeslægt, blot for en Snes Aar tilbage, hvorledes stod det da til?
Ja, den Gang var Gymnastiken som saa meget andet udelukkende Drengenes og Mændenes Ejendom. Af vore Fædre vilde det, at lade et Pigebarn gjøre Gymnastik være bleven anset for et af Emancipationens vildeste Udslag.
Og det er det dog saa langt fra at være.
Naar vi tænker os om, ser vi saa ikke i Aanden sørgeligt mange Smaapiger med høje Skuldre og skæve Rygge, medens den Dreng, der er født uden Lyde, ogsaa vedbliver at være det i sin Opvæxt, og det kan han takke Gymnastiken for, Gymnastiken, som har rækket og strakt de unge Lemmer, som har givet Legemet Kraft, eller, hvor den i Forvejen var til Stede, udviklet den til den højeste Fuldkommenhed.
Og tænk, hvor de elskede Gymnastiken, disse Drenge, vore Brødre; den Time vilde de ikke for alt i Verden forsømme, de gjennemstrømmedes af Ungdommens Munterhed og boltrede sig i den støvede Gymnastiksal som løsslupne unge Foler; de kappedes med hverandre om at springe, klatre, svinge sig højst, og Brystet udvidedes. Lungerne fyldtes, Øjnene straalede af Livsmod.
Imidlertid gik Pigebørnene og saa med misundelige Blikke paa Drengene - deres Shavler hindrede dem jo i at være med, om de end nok saa længselsfuldt strakte de smaa Arme ud mod de tillokkende Tov; de maatte nøjes med en Danseøvelse, der varede højst et Par Maaneder af Aaret, og de maatte sidde Dag ud og Dag ind paa en Stol uden Ryg og strikke paa en Strømpe eller stirre paa et Broderi, og ikke sjældent hændte det, at Ryggen krummedes og Øjnene sløvedes, og den snigende Blegsot, denne for unge Piger saa farlige Fjende, tog dem helt i Besiddelse. De blev saa gjærne af Doktoren anbefalet Bevægelse, disse stakkels unge Piger, de skulde tage rigtig fat i Huset, selv med det strengeste Arbejde; de skulde gaa, de Stakler, som knapt gad slæbe sig fra en Stol til en anden.
Hvad om de var blevne raadede til et sex Maaneders Kursus i Gymnastik; mon ikke det vilde have været nok saa virkningsfuldt?
I en meget udbredt Brochure, af en bekjendt engelsk Forfatter, der har gjort Gymnastiken til sit Hovedstudium, skrives saaledes:
"Om det sunde Menneske ret kjendte de ubestridelige Sjælskvaler, som f. Ex. en brystlidende føler, medens han, der er sin Tilstand klart bevidst, langsomt hentæres - kunde han høre denne fortvivledes hjærteskjærende Selvbebrejdelse over ikke, medens det endnu var Tid, at have lyttet til Naturens og fornuftige Menneskers Raad - hørte han disse forpintes hellige Lofter om fremtidig Selv-Vedligeholdelse, dersom Forsynet blot endnu vilde skaane dette elendige Legeme fra Døden - havde han da tillige en rigtig Forestilling om, hvor meget den alt overvejende Del af Menneskeheden, ham selv rimeligvis medregnet, mangler i Brystudvikling, og hvor tvingende nødvendig en normal Brystudvikling er til Bevarelse mod Sygdommen i dettes Organer - og dersom han endelig havde et klart Begreb om, hvor simpelt og let det i Virkeligheden er at forberede og bevare sig selv i fysisk Henseende, og hvor usigelig gjerne Naturen vil være behjælpelig dermed - da vilde Brystsygdommen og andre lignende Lidelser næppe være saa almindelige. Lægerne har jo dog aldrig lagt Skjul paa den virkelige Aarsag til disse Sygdomme, og lige saa aabent og bestemt fremhæver og anbefaler de bestandig det naturligste og virksomste Forebyggelsesmiddel: Leg, Sport og Bevægelse - Legemsøvelser af enhver tænkelig Art for Mænd og Kvinder, i Barndom, Ungdom og Alderdom - hvorfor da ikke i Tide lytte til disse gjentagne og atter gjentagne Formaninger."
Jo tidligere Børn begynder paa Gymnastiken des bedre. De faar et Herredømme over deres Legeme, som er vidunderligt, en Frihed i Bevægelsen, en Lethed og Smidighed, en Sundhed og Krast, som ikke kan ødelægges hverken af Stolen uden Ryg eller af sine, hvide Broderier. Fri for Snorlivets Tvang, der fordum tjente den svage Ryg, det indsunkne Bryst til Støtte, udvikler Legemet sig nu harmonisk, idet det udvikler sig i Frihed, og Blegsoten, det snigende Uhyre, tør ikke vise sig. Ved Gymnastiken er den opvoxende unge Piges Legeme bleven sat i Stand til om fornødent at finde sig i Civilisationens eller snarere Modens tyranniske Snoreliv, og hun har nu et Overmaal af Kraft, Elasticitet og Munterhed, som viser sig i hele hendes Fremtræden. Hun vil være i Stand til at udholde de samme Anstrængelser, næsten det samme Arbejde som Manden; Arbejdet i Marken, i Kjøkkenet eller Mejeriet vil være som en Leg for hende, ligesom hun vil kunne sidde bøjet over Bog og Naal uden Smerter i Ryg eller Øjne.
Her inde i Hovedstaden har den kvindelige Gymnastik nu voxet sig stor og faaet Hævdsret. De tvende første Instituter er bleven fulgt af mangfoldige - Aflæggere af de første - og alle har de fuldt op at gjøre.
De unge Piger, der ikke for har gjort Gymnastik, vil ikke staa tilbage i Gangens Elasticitet, og de gymnasticerer, unge og yngre Fruer, der har Tilbøjelighed til al blive lovlig fyldige og faa en vis Ladhed og Træthed i deres Bevægelse, gjør Vold paa sig selv og gymnasticerer, og Kuren er vidunderlig; den gjengiver og vedligeholder Sundhed og Munterhed, den forynger og forskjønner, og Følgen er den, at ogsaa Hjemmet og Omgivelserne bliver lysere og gladere.
Men foruden de private Kursus for voxne Damer findes der nu næppe en privat eller offentlig Pigeskole, hvor ikke Gymnastiken er indført som Fag. Selv ved Studentersamfundets Arbejderundervisning var der saa stærk Forespørgsel om Vejledning i denne Legemsøvelse, at der i Aar er bleven oprettet et Kursus, hvori der deltager ca. 40 Kvinder fra 16 til 50 Aar.
Det er tænkeligt nok, at denne for Sundheden og Legemets harmoniske Udvikling saa gavnlige Sport endnu ikke ret har vundet Indpas rundt om i Stæderne og paa Landet, hvor det i endnu højere Grad end i Kjøbenhavn er vanskeligt at bryde med Traditionen. Men jeg ved dog, at saa maa mange dygtige Lærekræfter, uddannede derinde og besjælede af Begejstring for og Tro paa deres Sag, er spredt ud over det ganske Land, saa Vejledning fattes ikke.
Naar dertil kommer, at Mændene i Reglen i Provinsen er en god Del frisindede og Kvinden sædvanlig har Sans for alt skjønt, saa kan jeg ikke tænke mig andet, end at den kvindelige Gymnastik maa have en stor Fremtid for sig paa Landet.
Lige saa vist som de unge Mænd i By og paa Land ikke kan undvære denne Legemsøvelse, lige saa vist bør Kvinden tage Del i et Kursus, hvor Lejlighed tilbyder sig.
Hun bør heller ikke fly den offentlige Opvisning. Resultaterne: Disciplinen, de afrundede Øvelser, den erhvervede Smidighed og Kraft afvæbner al Raahed og Egoisme, og den Mand, der vilde vove at spotte en Kvinde, fordi hun vilde styrke sit Legeme til Gavn for ham selv og den kommende Slægt, ham er det ikke værd at tage det ringeste Hensyn til.
At en Fader eller Moder vilde nægte sin Datter at tage Del i Gymnastik, er aldeles utænkeligt, det vilde være det samme som bevidst at nedbryde hendes Sundhed, eller nægte hende det nødvendige til Livets Ophold.
Dette kan synes for meget sagt, men det er det paa ingen Maade:
Den kvindelige Gymnastik er det eneste og sikreste Middel til at forskaffe Kvinden et sundt og kraftigt Legeme i Lighed med den mandlige Ungdom.
Skam faa den, som vil afholde hende derfra.
S-h
(Aarhus Amtstidende 5. december 1890)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar