Henriette Nielsen med tilnavnet Amager-Jette ejede i begyndelsen af 1890erne en grønthandlerforretning i en af Vesterbros sidegader. Her optrådte hun i amagerkone-kostume, ligesom når hun solgte blomster ved Hotel d'Angleterre. Deraf navnet. Hun rejste til London hvor hun opholdt sig en halv snes år og tjente en del penge, nok til at hun ved 1. verdenskrigs begyndelse havde en to etages statelig bygning på Tårnborgvej 6-8 på Frederiksberg. Hun boede i den ene ende, mens der i den anden var udlejet til to bondefangere Carl Salomon og Fanny Larsen Düwel, en tidligere bordelejer. Her førte hun et luksusbordel indtil marts 1915 hvor hun solgte ejendommen til overretssagfører Aage Madsen som indrettede "Den blaa Klub".
Tårnborgvej 8. Interiør fra Cosmopolitan Club, Frederiksberg. 1920. Klubben hed tidligere Den blaa Klub. Muligvis giver det et indtryk af Amager-Jettes etablissment inspireret af østerlandske motiver. Det kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret. Efter salget slog Amager-Jette sig på ejendomshandel og skal have været god for ½ mill. kroner. Hun ejede bl.a. Schacksgade 3. Den 15. marts 1916 giftede hun sig med en russiske greve i Vor Frue Kirke.
"Amager-Jette".
Da Amagerpigen blev Grevinde.
En livsglad Københavnerindes Ejendele paa Auktionsbordet.
For en Snes Aar siden dukkede en køn ung Pige op paa en Natkafé, hun var iført Amagerdragt og tog sig mærkværdig ud blandt de malede Ungmøer, der ellers befolkede Natkaféen. Da hun var køn og opvakt, blev hun snart Midtpunktet i en lystig Kreds, og det forhøjede Festlighederne, at hun altid optraadte i den maleriske Amagerdragt. At hun ikke havde det allerbitterste med Amager at gøre, gjorde ikke noget til Sagen. Dog er det konstateret, at hun havde nogen Familie derude paa den flade Ø, der danner København Sydspids.
Der gik saa nogle Aar i Sus og Dus, og "Amager- Jette", som hendes nom de guerre var blevet, var stadig den kønne Pige, der havde Tilbedere i Dusinvis. Men der var dog sket den Forandring med hende, at hun havde aflagt Amagerdragten og mødte altid op i de mest elegante Kostumer. Det var hende, der for nogle Aar siden sammen med en anden kendt Levedame lancerede
den opslidsede Kjole
paa Væddeløbsbanen. Hun vakte enorm Opsigt i den dristige Dragt. Men en skønne Dag forsvandt "Amager-Jette" fra den hjemlige Asfalt. Hun rejste til London, hvor hun en Overgang kom ind i de fineste Kredse. Men hendes Skandalehistorier blev for kendte, og hun forsvandt derfra og turede saa den halve Verden rundt.
En skønne Dag dukkede hun atter op i København og forbløffede sine gamle Venner ved sin overordentlige Elegance og de mange Penge, hun havde. Der var ingen, der behøvede at spørge om, hvorfra hun havde dem. Thi i hendes Følge befandt sig en rig svensk Friherre, der ved Ankomsten hertil forduftede da hans Familie blandede Politiet ind i Sagen.
Amager-Jette lejede Lejlighed og udstyrede den
med overordentlig Pragt
Hun levede som en Grevinde. En Titel hun stadig drømte om, og som en skønne dag erhvervede. Det gik helt romantisk til.
Vel Krigens Udbrud skyllede en Mængde mærkelige Mennesker herop, heriblandt en russer, der kaldte sig Grev Romanovic. Om han var Greve, er der aldrig Nogen, der har faaet at vide. Der var jo en mængde Russere, der dengang som nu bruger falske Pas. Men han mødte "Amager-Jette", der kunde tale lidt Russisk, og de to slog Pjalterne sammen. Der fortaltes, at russeren var Millionær flere Gange, og der tilføjedes, at han var flygtet paa Grund af en politisk Affære, kort sagt, det var en mystisk Herre, der en skønne Dag
friede til "Amager-Jette"
- og Bryllup stod under stor Pragt Udfoldelse fra Frue Kirke. Amager-Jette var nu en Grevinde, og russeren var tilsyneladende det lykkeligste Menneske.
Parret levede lykkeligt en Tid. Man saa dem allevegne, hvor Livet pulserede stærkest og kraftigst, og Amager-Jette var i den syvende Himmel. I sine gæstfri Saloner modtog hun de gamle Venner og Veninder, der alle var forbavsede over hendes elegante "Føren sig" som Grevinde. Hun havde ikke mindre end 12 Tjenestefolk, Chauffør og Auto og forøvrigt alt, hvad en Millionær kan ønske sig.
En skønne Dag indlod Greven sig paa en forbudt Forretning, han kom op til Assessor Thorup, og
nu fik Piben en helt anden Lyd.
Det var for meget for "Amager-Jette" og hun slog op med Greven, der i den senere Tid har været forsvunden fra Strøglivet . Det fortælles, at han aldrig har været Greve, men hemmelig Agent for det russiske Opdagelsespoliti, og at "Amager Jette" har søgt over til Sundet "hinsidan" for at møde sin gamle Friherre.
Om et Par Dage afholdes, der Auktion over Amager-Jettes Efterladenskaber, og efter Kataloget at dømme har hun ikke blot levet, men ogsaa boet som en virkelig Grevinde. Grevinde Romanowics Historie holder foreløbig op her.
Det vil uden Tvivl blive en munter Auktion.
Grevindetitlen er det bare Luft.
Den mystiske Amager-Jettes Eventyr vil uden Tvivl faa et lille Efterspil, og det er ikke umuligt, at Kriminalretten vil komme til at beskæftige sig med den ene Part i Affæren, nemlig Grev Romanovic.
Manden er nemlig slet ikke Greve og hedder slet ikke Romanovic, derimod hedder han Abraham Rabinovitch, er født i Warschau af ret velhavende Forældre blev i sin pure Ungdom sendt til Svejts, hvor han er gaaet paa et Gymnasium sammen med en Del andre polske Børn. Her har en Onkel af ham taget ham med til Paris, hvor Hr. Rabinovitch levede et flot Ungkarleliv, indtil Krigen brød ud. Det var Meningen, at han skulde være stukket ind i Diplomatiet, men det gik ikke, da han som Jøde ikke kunde finde Optagelse i Korpset. Saa gik han den den modsatte Vej og kom i Forbindelse med Nihilisterne i Paris og London. Han endte imidlertid om Spion for det store musiske Opdagerpolitis det saa frygtede og berygtede "Ochranaen", der har gjort saa mange Ulykker og bragt Fortvivlelse ind i Tusinder af Hjem.
(Social-Demokraten for Randers og Omegn 28. september 1917).
Tårnborgvej 6-8 på Frederiksberg er opført 1870. Den blev tegnet af Vilhelm Friedrichsen (1841-1913), umiddelbart før han blev kendt for sine hospitalsbyggerier m. m. Foto Erik Nicolaisen Høy. Amager-Jette realiserede det kostbare indbo, rejste udenlands og forsvandt fra avishistorien. "Greven" gik under jorden. I 1919 dukkede han op igen da han forsøgte at starte forretning med en tidligere straffet person (Rosenblad), men han stak af. Han blev anholdt af statspolitiet i Nyborg den 25. september 1919. Da han havde været politispion for zaren, var udsigten dødsstraf hvis han vendte tilbage. Han blev udvist og rejste til Berlin hvor han blev arresteret. Det lykkedes ham at flygte til Flensborg. Han blev anholdt i Sønderborg og atter udvist.
En omtumlet Tilværelse.
Retten i Maribo havde forleden Eftermiddag en usædvanlig Sag til Behandling. Det var i Følge "Loll.-Falst. Stiftst." lykkedes Politiet at anholde en russisk Greve, Romanowitz, som Statspolitiet i Kjøbenhavn har været paa Jagt efter.
I Forhøret oprullede Grev Romanowitz med forbavsende Tungefærdighed sit Levnedsløb i det sidste Aar.
Han paastaar at være født i Petrograd og at være en stor Godsbesidder i Rusland. Under Krigen kom han til Kjøbenhavn, hvor han ernærede sig paa mere eller mindre lovlige Maader. En Tid var han, paastaar han, Agent for Ententen og kunde derfor ikke komme til Tyskland. Han giftede sig med en af Hovedstadens kjendte letlevende Damer, den saakaldte Amager-Jette, hvad der den Gang vakte betydelig Opsigt.
Han paastod at arbejde sammen med Statspolitiet mod Bolshevikerne, men Statspolitiet var ikke særlig glad for ham, og det endte da ogsaa med, at han blev udvist.
I Fjor kom han til Libau, hvortil han var bleven bragt af et fremmod Krigsskib, da han ellers vilde være bleven hængt af Bolshevikerne. Fra Libau saae han noget senre Lejlighed til at forlægge Residensen til Hamburg, hvor han blev ansat i den internationale Kommission (?). Han paastod, at Kommissionen havde givet ham Tilladelse til at rejse til Danmark. Fra Flensborg gik han syd paa, hvor han arresteredes af de tyske Myndigheder, men da de Konspirationer, han havde foretaget mod Tyskland, var sket udenfor Rigets Grænser, kunde man intet gjøre ham. Han benyttede Lejligheden til at flygte, hvad der, fortæller han, skete pr. Flyvemaskine. Han landede ved Maribo, og naar han netop valgte at lande i Maribo, var Grunden den, at han skulde tale mod Kjøbmand Quade, men kjedeligt nok er Quade for Tiden ikke hjemme, saa man er ude af Stand til at konstatere Russerens Bekjendtskab med ham.
For at høre Statspolitiets Mening om den romantiske Greve ringede Politimesteren til Kjøbenhavn, og det var klar Besked, Politimesteren fik. Statspolitiet ønskede snarest Greven ud af Landet, og nu vil det blive tilstillet ham en ny Udvisningsordre, og en af de første Dage afrejser han fra Maribo, denne Gang pr. Jærnbane.
(Jyllandsposten 1. august 1920).
Herefter forsvandt også han fra avishistorien. Manden der købte villaen på Tårnborgvej, Aage Madsen gik efter krigen økonomisk fallit efter en overgang at være flyttet ind i villaen på Tårnborgvej. Den måtte han også afhænde. I 1923 blev han eftersøgt for bedrageri. Poul Carl Aage Madsen forsøgte 40 år gammel den 12. juni 1923 at begå selvmord. Det mislykkedes i første omgang, men han døde 1½ måned efter.
Se Poul Duedahl: Minutmillionærer. Gullaschbaroner, børshajer og champagnepiger. Gad, 2025.
