Lidt om de københavnske danseboder og dansebuler.
Af Carl C. Christensen.
Der har i den senere tid været stærkt røre angående dansen på vore restauranter (dansen mellem bordene", som den populært kaldes) og der er faldet stærke ord både for og imod. Fra adskillige sider har jeg således fået det argument stukket ud, at "det er dog forfærdeligt som københavnerne har danselyst, og sådan har det dog i tidligere tider slet ikke været". Til alle disse mennesker kan jeg dog roligt kunne sige, at i "de gode gamle dage", som der altid bliver råbt så meget på, har det været langt værre, så der er såmænd ikke spor af grund til at blive forarget over den smule dans i restauranterne og i vores autoriserede danselokaler. I "de gode gamle dage" var der et utal af danseboder og dansebuler, både officielle og uofficielle, og det har vist næppe gået så pænt til på disse (når man gennemgår de gamle politirapporter), som det går til i vore nuværende offentlige danselokaler og restauranter.
For at begynde med den indre by, så fandtes der i august 1789 dansebod på hjørnet af Brøndstræde og Vognmagergade som holdtes af en mand ved Navn Rommelhoff, hvis navn vi finde knyttet til en anden dansebule senere Over denne mand kom der adskillige klager til politiet. Samtidig var der hos en hr. Staal dansebule i Magstræde og hos Utzen på hjørnet af Grønnegade og Christen Bernikowstræde. I 179t0 var der dans med "slagsmål og klammeri" i Lars Lejstræde 237 samt i 238. Sidstnævnte sted hedder det i politirapporten, at der var "Dans og og musik og findes en del ledige kvinder". Ved Vestervold var der adskillige dansebuler, og i 1790 klages der over, at der i Teglgårdsstræde hos en madam Krengel om søndagen var dans "til det var dag om mandagen". Det må bestemt have været det, som man kaldte "langdans". Samme år træffer vi i Ulkegade (nuværende Holmensgade) danseboder i nr. 122, nu nr. 23, hos Hans Lund, i nr. 278 (nu nr. 29) hos Mansfeldt, hos hvilken der var "4 unge kvindemennesker", i nr. 165 (nu nr. 26) hos Johansens enke Karen Birch; i Lille Kirkestræde 55 (nu nr. 6) var der dans hos Chr. Rommelhoff, i Laksegade 310 (nu nr. 10) hos Gottlieb Jans enke og i Dybensgade 190 (nu nr. 61) hos J. J. Møller. De fleste steder her var der tillige såkaldte punchesale, hvor bægrene rimeligvis er blevet svungne højt, og hvor der efter al sandsynlighed har været animeret stemning. Kommer vi ind i det 19. århundrede træffer vi en meget stor del danseboder i stuer og kældre, alt for mange til byens daværende ringe udstrækning og forholdsvis ringe indbyggerantal! Der var således danseboder i Kompagnistræde nuv. nr. 22, i Larsbjørnstræde nuv. nr. 19, på Kongens Nytorv i Kælderen, hvor nu Magasin du Nord er, på hjørnet af Landemærket og Brøndstræde, på Toldbodvejen nuværende nr. 20. GI. Mønt 39, Brogade 23 i kælderen, "Rabeshave" i Langebrogade, Farvergade 9, Suhmsgade 2, Lille Strandstræde 4 i kælderen, Store Regnegade II hos madam Korup på 1. sal, ja endog i en så fin ejendom som rådmand Skibsteds i Trompetergangen nr. 117 (nuværende Niels Hemmingsensgade nr. 32) var der i mange år en stærkt besøgt dansekælder. Meget omtalte danseboder var også Toftes kælder på Nørregade nr. 21, (hvor nu telefonselskabets ejendom er) samt dansekældrene i rebslagermester Hans Thranes ejendom på hjørnet af Nørregades ulige numre og volden, hvor i mange år den kendte Lars Erichsen var vært, inden han fraflyttede ejendommen og indrettede "Erichsens Salon" i "Kalkeballen" i Lille Kannikestræde, hvilken dansesalon jeg udførlig har skildret i en tidligere artikel om det pågældende kvarter. På hjørnet af Brolæggerstræde og Rådhusstræde nr. 1 i den Liebenbergske ejendom var en meget bekendt og søgt dansekælder i den kælder, hvor der nu er indrettet smørlager. I 70'erne var der offentlig dans på hjørnet af Møntergade nr. 2 og Pilestræde inde i baggården, og hvad mener man om, at der for et halvt hundred år siden blev afholdt offentlig dans på en åben estrade i en beværtningshave i Store Kongensgade på det sted hvor nu Palægade ligger. I en gade som Lille Kongensgade var der flere danseboder, således i nr. 8 (et par steder fra hvor den bekendte værtshusholder "Fatter Nagel" boede), endvidere i nr. 25 samt i det gamle "Skippernes Lavshus", hvor nu det Gamélske Kaffebrænderi findes.
Ude i Dronningens Tværgade, i nuværende nr 56 har der i meget lang årrække været dansebod. som nu er gået over til at blive det bekendte danselokale "Kæden". Oprindelig var det en berygtet dansebod, "Sorte Kristians Krog" eller "Krismas Dansedod", men da Tofte i 1847 flyttede hertil fra sin dansekælder på Nørregade, kom der rigtig sving over den, og den er såmænd ovenikøbet blevet besunget af visedigteren Peter Emil Petersen ("Kærneper"). Navnet "Kæden" har den til fælles med en velgørenhedsanstalt som ligger i samme bydel, og dette navnefællesskab gav en gang anledning til en ganske pudsig episode.
Dar var nemlig for adskillige år siden ved den pågældende velgørenhedsanstalt et bestyrelsesmedlem, en meget fin gammel dame, som var så fin på det at hun aldrig benyttede ordet "spyt", men omskrev det til "mundvand", og denne dame skulle engang køre til bemeldte anstalt. Hun gav kusken ordre til at køre til "Kæden" og da kusken i sin praksis kun derved forstod dansesalonen, så kørte han ganske rolig den fine gamle dame dertil, hvor han satte hende af. Om hun nu kom ind i dansesalonen, eller hvor hun havnede, melder historien intet om
For ca. 60 år siden var der endnu dansebod i kælderen på hjørnet af Laksegade og Asylgade, hvor der nu er bødkerværksted, og som i folkemunde gik under navnet "Laksen". En af de mest kendte værter var Carl Mossin, hvis hustru også var en attraktion idet hun vejede intet mindre end 460 pund. Kom man ned i Køkkenet her, kom man først ind i et lokale, hvor skænken fandtes, og det var en betingelse, at man først måtte drikke en af de snapse, som stod skænkede på buffeten i det støvfyldte lokale inden man fik adgang til den indenfor liggende dansesal. Publikummet bestod for det meste af søfolk med deres "damer", og stemningen var som oftest meget høj. Ikke langt derfra lå for enden af Hummergade en anden dansekælder "Admiralen" i Admiralgade hvis publikum var noget lignende som "Laxens", kun var måske damerne endnu tarveligere end i "Laxen"
-o-
Selv forstæderne havde deres danselokaler. Således lå på Vesterbrogade i nr 17 "Peter Haab" som senere blev ombygget til det kendte danselokale "Valkyrien", i nr. 29 lå »Danseboden Vesterbro med gyngen". På Værnedamsvejen lå "Colossæum" kaldet "Klodsen". Nørrebro havde flere danselokaler, bl a. på Blegdamsvejen omtrent nuværende nr. 4, en meget besøgt lå i det gamle nr II (nu nr. 44) og i nr 14 (nu nr 54-56-58). På Østerbro træffer vi endnu i 70'erne danselokalet "Neptuns Hal" i daværende Citadelsvej nr. 3 (nuværende Classensgade nr. 7). Ja selv på Amagerbro har der været dansebod på det sted hvor nu Sønderbros Teater ligger. Foruden disse små og tarvelige lokaler var der store danselokaler som "Vega" (det gamle "Kalkeballen"), "Fønix" (populært kaldet "Fuglen"), Figaro« (det nuværende "Palæ de danse") og "Aftenstjernen" hvilken sidste lå i Lille Regnegade, omtrent hvor nu nr. 21 og 23 er i Ny Østergade. "Aftenstjernen" var i sin tid blevet indrettet på foranledning af Københavns politi som afløsning af de mange små danseboder, som da blev nedlagt, og det var selvfølgelig lettere for politiet at have opsigt med et stort lokale end med mange små. Selve navnet "Aftenstjernen" fik det på grund af en over orkestret anbragt stor gasstjerne.
Af alle disse danselokaler eksisterer nu kun "Fønix", "Palais de Danse" og "Kæden" samt den nyere "Florasal". "Valkyrien" blev først til "Maria Bedesal" derefter til en alkoholfri restaurant, og "Vega", den gamle glade "Kalkeballe" til en kristelig kvindeforening. Nu er altså parolen hos det danselystne publikum som ikke vil gå "på dansebod" at det helst vil danse i restauranterne mellem bordene, og det nytter vel næppe noget at sætte sig derimod. Man må hellere sige, som der synges i operetten "Bocaccio":
"Ske hvad der vil.
Jeg ser til
Carl C. Christensen
(København, 3. januar 1922).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar