Kanalsvømningen blev en enestaaende Succes.

 Mange, mange Tusinde Mennesker var paa Benene.

En Interesse som aldrig tidligere er vist nogen Sportsbegivenhed.

Viggo Christensen sejrede i Løbet og vandt desuden den af "Dagens Nyheder" udsatte Pokal.

Svømmerne nærmer sig Højbro.

Hvilken Succes! Aldrig har nogen dansk Sportspræstation været overvaaget af tilnærmelsesvis saa mange Mennesker, som Kapsvømningen i Aftes gennem Byens Kanaler.

Overalt, hvor vi kom frem, stod tætte Rækker paa Kajen og afventede Svømmernes Ankomst. Allerede Klokken seks stimlede Folk sammen paa Langebro og i det tilstødende Stykke Kristiansgade, og Manden i Frederiksholms Kanal havde modtaget Forudbestillinger paa alle sine Robaade. Det vrimlede med disse lejede Baade, Kajaker, Kanoer og Kaproningsbaade omkring Startstedet.

Det var en imponerende Masse Mennesker, der var forsamlede her, baade til Lands og til Vands, og ærligt talt troede vi et Øjeblik, at Menneskemængden vilde holde til her, for at overvære Start og Opløb.

Men Turen gennem Kanalerne nødte os hurtigt til at forandre Mening. Overalt stod Folk opstillede i tre, fire tætte Rækker; en Del Mennesker tog naturligvis fra det ene Sted til det andet for at faa et Glimt af Svømmerne at se flere Gange. Det var vistnok en daarlig Politik, thi der var optaget alle Steder, og gennemgaaende blev Folk vist paa den Plads, de oprindelig havde valgt. De var simpelthen nødt til det. Der var ikke til at komme hverken frem eller tilbage, og Ledsagerne, der inde fra Kajen skulde følge hver sin Løber, maatte give op allerede ovre ved Burmeister & Wains Værksteder. Det var forbunden med Livsfare for dem at vandre langs Bolværket, skrævende over Folk, der havde taget Plads paa delte, og som umuligt kunde rejse sig og rykke tilbage.

Her var heller intet at risikere for Svømmerne; Kanalerne var fulde af Baade, og inde paa Bredden hvilede Tusinder og atter Tusinder Par Øjne paa Svømmerne. Den Times Tid, Løbet varede for den hurtigste Svømmer, var een stor Forundringens Time. Det var, som hele København var paa Benene, og efterhaanden som Løbet skred frem, syntes Tilskuermængden at vokse tilsvarende.

Selv hele Knippelsbro og Børsgade, der dog laa fjernest fra Svømmerne, var tæt pakket med Folk, og ved de to Opløbssteder, Højbro og Langebro, samt i deres nærmeste Omegn var der en Trængsel, som ikke lader sig beskrive.

Starten fra Langebro.

I god Tid kom de kvindelige Svømmere frem paa det store Bjælkeskelet under Langebro. Imidlertid meddelte Brofogden gennem Raaber, at man om et Øjeblik skulde aabne Broen for et Skib sydfra, og Starten maatte naturligvis udsættes. Man turde ikke regne med, at alle Svømmerne naaede ind i Løbet til Christianshavns Kanal, inden Damperen kom.

Langebro, der var fuld af Mennesker, blev ryddet af Politiet; kun modvilligt trak Folk sig tilbage, og det varede en rum Tid, inden man kunde aabne Broen og faa Skibet igennem.

Starten sinkedes en Del herved, og Klokken var blevet stærkt henimod syv, inden Damerne kunde begynde Svømmeturen. 

Man lagde straks Mærke til, at Favoriten, Fru Edle Nielsen, ikke var med. Fruen havde paadraget sig en lettere Influenza og maatte afholde sig fra at starte. lalt startede 18 Damer. Frk Esther Østergaard tog straks Føringen, og Begyndelsestempoet var haardt.

Nøjagtigt fem Minuter efter faldt Startflaget for de tretten Herrer; fra Pressebaaden naaede man lige at se Herrerne kaste sig frem i Vandet, inden Baaden drejede ind i Christianshavns Kanaler

Med Esther Østergaard til Havneløbet.

Med lange, rolige Tag svømmede den smaa Frk. Østergaard i Spidsen for Feltet. Tempoet var godt, men Frøkenen manglede noget Overblik over Banen og svømmede i store Buer, hver Gang, det gik om el Hjørne, i Stedet for at smutte den kortest mulige Vej.

Den dobbelt Sejrherre Viggo Christensen, »Sparta", der vandt den første Kapsvømning gennem Københavns Kanaler og desuden erobrede "Dagens Nyheder"s smukke Pokal for "Først under Højbro".

Mere og mere forøgede Frøkenen sit Forspring for Gudrun Nannestad Hansen, men til Gengæld halede den forreste mandlige Svømmer stærkt ind paa hende. Det var Viggo Christensen fra "Sparta", Løbets Storfavorit og fast besluttet paa at være første Mand ved Højbro.

I tætte Stimer stod Folk derinde paa Bredden og spurgte i en Uendelighed: "Hvem er det, der er forrest?" og "Hvorfor kommer de saa sent?"

Fra Pressebaaden oplystes de om, at Løbet først var startet lidt for syv, og forrest: Ja, det var Frk. Østergaard endnu ved Udgangen til Havneløbet.

I Havneløbet udfor Cort Adelersgade.

Det blev en haard Tur tværs over' Havneløbet. Kun tre af Løbets Deltagere opgav under hele Turen, og de to opgav her, midt i den haarde Strøm fra Syd.

Her passerede Viggo Christensen ogsaa Esther Østergaard og havde altsaa vundet fem Minuter ind paa Frøkenen paa dette Tidspunkt.

Jo mere vi nærmede os Højbro, i des tættere blev Menneskerækkerne i derinde paa Kajen. Børsbroen, Holmens Bro og Højbro, alle var de tæt pakkede med Mennesker.

"Hvem er forrest?", "Hvem er det, der er forrest?", lød Sporgsniaalene ustandseligt, og til begge Sider maatte vi Gang paa Gang gentage Raabet: "Viggo Christensen"

Spartaneren svømmede fornuftigt og økonomisk; han ligefrem "snittede" Hjørnerne og svømmede ikke een overflødig Meter, saa godt saa han sig for.

Han smilede op til os i Pressebaaden, da vi raabte til ham, at den første Pokal allerede var i Kikkerten.

Først under Højbro.

"Dagens Nyheders"s Pokals Skæbne var nu praktisk talt afgjort.

Et Uheld skulde indtræffe, om det ikke blev den fortræffelige Svømmer, der erobrede den. I fin Stil og under de Tusinder af Menneskers Klap og Hurraer gik Viggo Christensen under Højbro som første Mand efter at have svømmet i 41 Min. 20 Sek. Han var frisk og veloplagt, og der var ingen som helst Grund til at antage, at han ikke vilde fuldføre Løbet og endog vinde det.

Da han kom ud paa den anden Side Broen, sattes Tempoet lidt ned. Den smukke Sølvpokal var jo nu sikret for ham, og han var et godt Stykke foran næste Mand, saa der var Tid til at tage den med Ro. Frederiksholms Kanal toges dog t et ganske godt Tempo. Stadig stod Folk i tætte Rader, hvor vi kom frem, og de store Sejlskibe, der laa og losse de her, var saa tæt besatte, at de krængede helt ud mod Vandet.

Nu drejer vi atter ud i Havneløbet; Langebro og Maallinien i Sigte. Viggo Christensen smiler og nikker op til os; med frisk Mod gaar han i Lag med det sidste Stykke. Lige stik imod Strømmen svømmer han, men det gaar fint, selv om det er en anstrengende Tur.

Var det virkeligt muligt? Menneskemasserne paa Langebro og Partiet deromkring syntes næsten fordoblede. Broens Jernværk og Trapper op til Taarnet var belejrede, og et Par Skibe, der laa ved Christiansgade og lossede Planker krængede endnu mere ud mod Vandet end de i Frederiksholms Kanal saa belæssede var de med Mennesker, der uden videre var vandret omborg.

Viggo Christensen dobbelt Sejrherre.

"100 Meter!" skraaler vi fra Pressebaaden, skønt der mangler 200. "15 Meter!" lyder det næste Gang. skønt der vist er 50 tilbage. Endelig "Maal!", den første Mand har fuldført og vundet baade den for hurtigste Herre udsatte Præmie og "Dagens Nyheder"s Sølvpokal. Han svømmer de faa Meter hen til Pressebaaden. hvor han trækkes om Bord. Kvik og frisk er han og dejlig varm over hele Kroppen. Et Glas Portvin drikker han ud til Bunds, og nu gaar det i fuld speed over til Badeanstalten "Rysensteen".

Frk. Esther Østergaard, der bevarede sin Førerstilling foran Feltet til midt i Havneløbet paa Strækningens nordligste Punkt. - Frøkenen var den bedste Dame og blev en fin Nr. 4 i Løbet.

Esther Østergaard er passeret af endnu et Par Herrer. Det er Gunni Skovgaard Hansen og John Nilsson, men Frøkenen kommer ind som Nr. 4, kun 15 Sekunder efter Nilsson.

Alle 18 Damer fuldførte Løbet, den sidste brugte over to Timer, men vilde fuldføre. Af de tretten Herrer opgav tre; foruden de to i Havneløbet opgav Poul Petersen, P. 08, udfor Thorvaldsens Museum.

Alt klappede som det skulde.

Ove.

(Herefter følger lister over alle deltagere).

(Nationaltidende, 30. juli 1925)

Herover: Start ved Langebro. I hjørnerne de to sejrherrer Ester Østergaard og Viggo Christensen. Herunder: Svømmerne passerer Christianshavns Kanal. Fotoer fra Aftenbladet (København) 30. juli 1925.

Året efter var der igen kanalsvømning.  Starten gik et sted ved Langebro. Om vandkvaliteten nævnte Nationaltidende at det var rent og klart næsten overalt, undtagen Christianshavns Kanal "hvor Dynd og andet Snavs havde samlet sig, men galante Robaade fik hurtigt renset en Bane for de første Damer." Adskillige aviser bragte historien på forsiden. Først nedenstående fotoserie fra Social-Demokraten 22. juli 1926:

Kanalsvømningen satte i Gaar Aftes sit Præg paa  Byens Liv i Havnegade og Gammelholmkvarteret og samtlige christianshavnske Overgader baade oven og neden Vandet. Billedt viser øverst til venstre Baadene ved Start- og Opløbsstedet, tilhøjre Damernes Start, da de hopper i Vandet og som en kulørt Perlerad samles ved den lange Jernkæde med Hætterne over Vandet. Nederst til venstre staar samtlige Damer paa Broen og til højre ses nogle af Løbets mange, mange tusinde Tilskuere.

Billedet viser til venstre Vinderen af Herreklassen, G. Stovgaard Hansen, og til højre den helt unge Esther Østergaard, der ligesom i Fjor vandt Dame-Løbet, men paa en endnu bedre Tid.

Aftenbladet bragte den 22. juli 1926 nedenstående fotoer fra den 2. kanalsvømning:

Fotografens Reportage fra Kanalsvømningen viser foroven den smukke Buket af kvindelige Svømmersker med Sejrherren Esther Østergaard (Nr. 1) og Edle Nielsen (Nr. 2). Derefter følger den pudsige Situation, da Damerne springer i "Ballon" før Starten, den kraftige Herreryg ved Siden af Nr. 19 tilhører Svømmeunionens Formand Otto Hansen. Det nederste Billede viser de mandlige Svømmere umiddelbart før Starten. Nr. 1 er Sejrherren Stougaard-Hansen.

Endelig bragte Nationaltidende den 22. juli 1926 nedenstående foto:

Der springes ud til Start. - Tilskuere ved Kristiansgade.

Kapsvømning for Kvinder. (Efterskrift til Politivennen)

Præstationer i Svømning og Kapsvømning. Det vil mulig erindres, at Svømmelærerinderne Jutta og Carla Johnsen i Sommer begyndte en Svømmeskole paa Christiansro i Taarbæk. Flere Pigebørn og unge Damer have deltaget deri, og mange Mødre vare betænkte paa at ville lade deres Børn begynde paa Svømningen, saasnart Vandet blev varmt nok dertil. Varmen lod desværre længe vente paa sig, hvorfor saavel Lægerne som Forældrene vare ængstelige for at lade Børnene begynde. Da Varmen endelig indfandt sig, var Sommeren allerede saa langt fremskreden, at flere Familiers Ophold paa Landet snart var udløbet, og dette gjorde, at endog en Del af de Elever, der vare indmeldte, slet ikke kom til at begynde. Trods den for Svømningen i høi Grad ugunstige Sommer har Fremgangen været meget god, idet flere af Eleverne, der aldrig tidligere have prøvet paa Svømning, i den korte Tid have bragt det til at svømme en Strækning af indtil et Par Hundrede Alen uden Hjælp, hvilket efter enhver Sagkyndigs Dom maa ansees for et i alle Henseender særdeles tilfredsstillende Resultat. Indtægterne have imidlertid langtfra ikke dækket Udgifterne, og for at bøde herpaa agtede to Svømmelærerinder Søndagen den 8de d. M. at give en Præstation i den høiere Svømmekunst i Forening med en Kapsvømning, hvori enhver Svømmelærerinde fra andre Badeanstalter, hvor der meddeles Svømmeundervisning for Damer, frit kan deltage, naar der herom flere Anmeldelse inden Lørdag den 7de Septbr., Eftermiddag Kl. 7, til Hr. Løitnant Johnsen, som bor i Svanegade 11, Hjørnet af Grønlandsgade. Præmien for for den bedste Svømmerske er 25 Rd., og en Komite af bekjendte Fagmænd vil blive valgt til Bedømmelsen. Det er at formode, at Svømmelærerinderne ville gribe den Lejlighed, der her tilbydes dem, til at give Publikum et Bevis paa, at dets Børn ere i gode Hænder ved Svømmeundervisningen. Maalet for Kapsvømningen er imellem 200 og 300 Alen. Stedet, hvor Svømningen vil foregaa , der velvillig er overladt af Eierne, Dhrr. Høiesteretsadvokat Brock, Godseier Hage og Grosserer Petersen samt Badeeierinde Madame Jakobsen, er Skrænten i Ny Taarbæk, skraaes for den Indkjørsel til Jægersborg Dyrehave, der kaldes Trepilelaagen. I Tilfælde af ugunstigt Veir vil Svømmepræstationen blive udsat til Søndagen den 15de d. M.

(Dags-Telegraphen 6. september 1867)

Kapsvømning. Til Kapsvømningen igaar ved Taarbæk havde der ikke meldt sig andre Concurrenter end Svømmelærerinderne Jutta og Carla Johnsen, af hvilke den Sidstnævnte blev Seierherre med et Forspring af 5-6 Alen. Den Strækning, der svømmedes imod Strømmen, var lidt over 200 Alen, og tilbagelagdes i ca. 4 Minuter. Paa Tilbageveien viste Lærerinderne deres store Færdighed i de forskellige Svømmekunster. Paa Torsdag vil der sammesteds igjen blive giv et en saadan Præstation.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. september 1867).

Præstationerne i Svømning og Kapsvømning af Svømme-Lærerinderne Jutta og Carla Johnsen fandt efter Bestemmelsen Sted i Søndags Eftermiddags Kl. 4 ved Skrænten i Ny Taarbæk og overværedes af ca. 4-500 Mennesker, der med Interesse fulgte Præstationerne. Først foretoges en Kapsvømning paa lidt over 200 Alen, i hvilken imidlertid kun de to ovennævnte Søstre deltog, da der ikke havde meldt sig andre Svømmelærerinder. Carla Johnsen naaede først Maalet, men var, da hun naaede det, kun ca. 10 Alen foran Søsteren Jutta. Derefter gav begge Søstrene en Præstation i den høiere Svømmekunst, ved hvilken Leilighed de begge viste sig som udmærket dygtige Svømmersker, medens de samtidig ved deres Øvelser godtgjorde, at Forældre med Rolighed kunne overlade dem at lære deres Børn at svømme. Den i Forhold til den fremrykkede Aarstid og det kun 13 Grader varme Vand temmelig langvarige Præstation varede ca. 25 Minuter.

(Dags-Telegraphen (København) 10. september 1867).

Efter den vel skuffende svømmekomkurrence forsøgte søskendeparret sig med annoncer, her fra Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 12. september 1867. En anden og sidste kapsvømning blev annonceret den 14. september til at skulle foregå den 15. september 1867. Om disse to kapsvømninger har det ikke været muligt at finde noget i aviserne.

En alen var omkring 0,63 m. Så "et par hundrede alen uden hjælp" svarer altså til fra ca. 60 til 120 meter. Kapsvømningens længde på 200 alen svarer til ca. 125 meter.

Trepilelågen - eller i dag Trepile Port - er indgangen til Dyrehaven fra Strandvejen via Trepilevej nord for Taarbæk.

Søstrene Johnsen havde sammen med Vilhelm Johnsen et "Institut for Legemsøvelser for Pigebørn" på Bredgade nr. 38 for "dannede pigebørn". Også små drenge "på særskilte partier" kunne få undervisning. De to søstre underviste også de følgende år forskellige steder, fx 1869 ved den nye badeanstalt ved Langelinje, i 1871 på Bechs Badeanstalt på Strandpromenaden nr. 1 og badeanstalten Venedig ved Kalvebod Strand. I december 1869 optrådte de på "løbemaskiner" (velocipede) i salonen "Figaro" på Vesterbro 23 (se indslag om "Valencia" andetsteds på bloggen. Noget som ellers voldte mange så store bryderier. Endnu i 1886 optrådte Jutta Johnsen Michelsen i annoncer for undervisning på Strucks Badeanstalt, Skodsborg ved Trepilelågen og fru Marchers Badeanstalt, Ny Taarbæk.

Fotograf Lars Peter Elfelt (1866-1931): Taarbæk. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

I 1903 åbnede Sophie Fønss (1856-1925) på Taarbæk Strandvej 84 "Pension Fønss" i Christiansro med 40 elegante værelser, en stor rummelig spisesal med veranda, en hyggelig dagligstue og kaffesalon. Det lukkede i 1963 og blev indtil nedrivningen i 1979 anvendt af Taarbæk Kyst Kollegiet.

Legemsøvelser for Pigebørn. (Efterskrift til Politivennen)

Institut for Legemsøvelser for Pigebørn. Da vi ligeledes have faaet de fornødne Oplysninger om dette Institut, saa afskrive vi efter "Fædrel." Følgende: I Januar f. A. aabnede Gymnastiklærer i Søetaten, W. Johnsen og hans Søster E. Johnsen et Institut for Legemsøvelser for Pigebørn i Bredgade Nr. 174 Litr. B. Dette har i Aarets Løb været besøgt af 46 Elever, hvoraf de fleste ere blevne udmeldte i Sommertiden. At Legemsøvelser have en gavnlig Indflydelse ikke mindre i paa Pigebørns end paa Drenges Sundhed og Udvikling, og at de her i Kjøbenhavn, hvor Bevægelse i fri Luft er vanskelig at skaffe Børn om Vinteren, og hvor mange Børn sove og opholde sig i indskrænkede, beklumrede Værelser, ere dobbelt gavnlige behøver neppe at bemærkes. Da det nu er os bekjendt, at saavel Forældrene til de Børn, der have besøgt Institutet, have været særdeles tilfredse med dets Bestræbelser, som at Eleverne med Lyst og Glæde have deeltaget i dets Øvelser, saa ville vi ikke undlade at henlede den almindelige Opmærksomhed paa denne Anstalt, der, hvis den skal vedblive at bestaa, behøver den en langt talrigere Deeltagelse, end den hidtil har opnaaet.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 28. august 1855. 2. udgave)

Institut for Legemsøvelser for Pigebørn. 

I den senere Tid synes mange samvittighedsfulde Forældres Opmærksomhed at være bleven henledet paa Vigtigheden af Børnenes legemlige Kræfters sunde og naturlige Udvikling. Grunden hertil er uden Tvivl for endeel den sørgelige Kiendsgjerning, at Antallet af de Børn og især Pigebørn, som lide af Skjævhed og andre Sygdomme, fremkaldte ved Ukyndighed og Misgreb i Opdragelsen, er i stadig Tiltagen, og heri ligger unegteligt en kraftig Opfordring mere for den samvittighedsfulde Opdrager til at sørge for de Midler, ved hvilke Spiren til disse Onder, der ofte følge Mennesket hele Livet igjennem, forebygges, og en god Grund for Sundheden lægges. Et af de nyttigste Midler hertil ere ordnede, med Kyndighed og Omhu ledede Lege og Legemsøvelser, som fremvirke den faste og ranke Holdning og den lette og smidige Bevægelse af Lemmerne, og som, indrettede med tilbørligt Hensyn til Smagens og Anstandens Fordringer, have en gavnlig Indflydelse paa Sindets Opmuntring og Forfriskning og ved deres Nøiagtighed og Præcision tillige paa den sædelige Charakteer. For Drengebørnene er der i denne Henseende sørget tilbørligt, da Legemsøvelser i de sidste 30 Aar have udgjort en de øvrige Fag sideordnet Underviisningsgjenstand næsten i alle Stoler; i Pigebørnenes Opdragelse derimod er man bleven staaende ved nogle Forsøg, som ved uheldige Midler og ved den misforstaaede Opfattelse af Øvelsernes Øiemed, der for Pigebsrn ikke er Kraftudvikling, men Naturlighed og Ynde i Holdning og Bevægelser, ere mislykkede eller opgivne.

For at give de ærede Forældre og Opdragere Leilighed til at overbevise sig om Øvelsernes Beskaffenhed og Hensigtsmæssighed tillade vi os at indbyde dem til at tage Øvelserne i Øiesyn paa Institutet, der har en stor, luftig og vel opvarmet Sal i Industriforeningens forrige Locale paa Østergade Nr. 63, 2den Sal over Gaarden, hvor Øvelserne holdes og Indmeldelser af Elever modtages hver Dag Kl. 2-5.

Honoraret, som erlægge maanedligt forud, er for 3 Timers ugentlig Underviisning 1 Rd. 3 Mk. for Børn under 12 Aar, og 2 Rd. for Elever over 12 Aar. Søstre nyde Moderation.

Idet vi anbefale os og vort Foretagende ved at tilføie Netcnstaaende, tegne vi os

Kiøbenhavn i Marts 1857. Ærbødigst
Emmeline Johnsen. Wilhelm Johnsen

Ifølge vort Kjendskab til Hr. Gymnastiklærer Johnsen og overbeviste om Nytten af det af ham og hans Kone oprettede Institut, tage vi ikke i Betænkning at anbefale dette paa det Bedste.

Kjøbenhavn i Marts 1857.

G Dahlerup. E. Hornemann. J. C. A. Bock. J. P Jacobsen. Drachmann. A. Buntzen. Christensen. Mansa. Sommer. Ballin. Trier.

(Flyveposten 2. april 1857)

Annonce fra Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 19. maj 1860. I 1867 betegedes badevandet i flådens leje som urent som intet andet sted. I 1868 underviste Carla Johnsen - den ene af de dengang kun  to svømmelærerinder (den anden var hendes søster) - ved Becks Bade kvinder og piger i svømning. Hun boede i Svanegade 11 (hjørnet af Grønlandsgade ved Østerport). Muligvis flyttede Venedig i 1869-1888. I hvert fald nævnede aviserne en søbadeanstalt ved navn "Venedig" som lå ud for skydebanen og Absalonsgade. Den havde både en dame- og herreafdeling.

Da instituttet blev oprettet i januar 1855, vakte det en del forargelse idet mange mente at kvinder ikke kunne lave gymnastik. I 1859 udvidede Johnsen aktiviteterne til også at omfatte en svømme- og badeanstalt i flådens leje. Man bedyrede at den var aldeles isoleret og indelukket. Man skulle henvende sig i Bredgade 175 eller Svanegade 12 i Nyboder. I 1864 eksisterede instituttet stadig, nu bestyret af Christiane Johnsen og Wilhelm Johnsen. Det lå samme sted, Bredgade 38. I 1865 kunne instituttet fejre 10 års jubilæum. Wilhelm Johnsen åbnede i 1885 en svømmeskole på Klampenborg Badeanstalt. På det tidspunkt var det blevet accepteret at kvinder lavede gymnastik. Og vandet ved holmen aldeles forurenet, se andet afsnit her på bloggen. 

Svømning ved Gammelholm. (Efterskrift til Politivennen).

Hr. Redacteur !

Naar jeg anmoder Dem om at optage Efterfølgende i Deres ærede Blad, gjør jeg dette i den Overbeviisning, at gammel Slendrian kun kan hæves efterat Publikum er gjort opmærksom paa den, og den offenlige Stemme høit og lydeligt har udtalt sig imod den. - Det er mig ubekjendt, om denne Sag tidligere har været paa Bane i de offenlige Blade, men vist er det, at det i saa Fald ikke har hjulpet. Sagen er forresten af almindelig Interesse, da den angaaer Beskaffenheten af Vandet og Atmosphæren paa Gammelholm, hvor Byens Skoler og Soldaterne anstille deres Svømmeøvelser. Som bekjendt udføres Uhumskhederne fra et stort Parti af Byen til Kanalerne, der staae i Forbindelse med Landet imellem Toldboden og Langebro. Med Sønden-Vinde føres alt dette op mod Toldboden og passerer saaledes Svømmebroerne. Midt i Strømmen har dette vel ingen mærkelig Indflydelse paa Vandets Reenhed paa Grund af den raske Bevægelse og idelige Tilførsel af frisk Vand, men paa Siderne, hvor Strømmen ikke er saa stærk og Passagen ikke saa fri, maa det nødvendigviis gjøre Vandet muddret og ureent. At dette er Tilfældet, vil Enhver selv kunne overbevise sig om. Hertil kommer imidlertid endnu een Omstændighed, som Læseren maaskee vil vægre sig for at troe, men som dog er ligesaa factisk som den er utrolig. Samtlige Svømmebroer begrændses nemlig paa begge Sider af Latriner, der støde tæt op til de to yderste Broer og saaledes forpeste Luft og Vand baade med Norden- og Sønden-Vande. Man kan nu omtrent forestille sig Beskaffenheden af Bassinet ved de yderste Broer nærmest Latrinerne, og i dette Vand skulle Børnene svømme! Mon dette Bad er gavnligt for Sundheden? Det forekommer mig, at en Grønlænder maatte væmmes ved at springe ud i en saadan Pøl.

Hvis der nu skulde være uovervindelige Hindringer for at indrette en Svømmeanstalt i Strømmen eller udenfor Bassinnet imellem Toldboden og Langebro, er det dog klart, at det sidste Onde kan hæves, og jeg haaber derfor, ar høie Vedkommende snarest muligt ville tage Sagen under Overveielse.

Den 19 Juni 1845.

En Skolebestyrer.

(Kjøbenhavnsposten 25. juni 1845).

Et lidet Bidrag til Kjøbenhavns Skilderie, foranlediget ved det i No. 50 af dette Blad Indsendte om Svømmekonsten. (Efterskrift til Politivennen)

(Meddelt)

Indsenderen af det i Skilderiet No. 50 indrykkede Stykke om Svømmekunsten har neppe, da han skrev det, tænkt paa det ved Langebroe saa beqvemme Svømmested: Køkkenkurven. Dog kunde vel ogsaa dette Sted trænge til adskillige Forbedringer, ved hvilke der kunde blive næsten fuldkomment; thi gives der vel noget Sted ved Kjøbenhavn, hvor Vandet har friere løb end her? eller hvor Lejligheden bedre forener sig for Badere og Svømmere? uden i de tæt derved liggende Badehuse; men disse ere baade kostbare og vanskelige at bekomme, formedelst den Mængde, de besøges af, og desuden er Vandet ikke her saa friskt, da det alt er længere ude mod Broen. Lejligheden til selv at hjelpe sig op af Vandet er paa Køkkenkurven meget god, og naar det forøgedes med een, to eller vel endog tre saadanne Flaader, som den Garderne samme steds have, hvorpaa man kunde lægge sit Tøi, og hvorfra man kunde gaae eller springe ud, skulde vist denne Indretning ikke mangle dem, der vilde betale f. Ex. 4 Rb$ ved indgangen, for at erstatte den Bekostning lidt efter lidt, som Udlægningen af disse Flaader kunde foraarsage, især naar een eller to af Flaaderne forsynedes med smaa Kamre, hvorfor kunde f. Ex. betales 8 Rb$. Dette vilde tillige hæve en Deel af de Spectakler der af den simplere Klasse foraarsages der, da dette Slags Mennesker altid kan finde Svømmested ved at gaae tilbunds efter en Skilling paa Toldboden. Denne Indretning kunde enten Langebroes Bommand paatage sig, som har de andre Badehuse, eller Bekostningen og siden Indtægten gjennem et af Collegierne (Admiralitetet synes bedst at kunne bestride det, saasom det har adskillige gamle Flaader, som ikke bruges mere paa Holmen) kunde blive kongelig. At den vilde glæde mange, er Indsenderen overbevist om.

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 55. Tirsdagen den 11 Juli 1815)

Svømmekonkurrence. (Efterskrift til Politivennen)

Afvigte 4de og 5te September foretoges Veddesvømningen paa Nyholm. Af 39 Konkurretere, som underkastede sig Svømmeprøven i Længden, svømmede kun 24ve 800 Alen eller derover resultatet af den senere af dem aflagte Prøve var dette: - De som lodes til Hovedprøve vare 1) Peter Jensen, Lærling 7 Klasse No. 4, Johannes Olsen, Malerdreng, 3) Johan Vilhelm Konstabel, 4de Division 2det Artilleri, No. 47, 4) Joh. Christian Sæby, af Bredgadens Skole, 5) Peter Hansen, Lærling 7 Komp. No. 177, 7) J. E. Jensen, Skibsdreng, indr. Matros No. 3, 8) H. F. Herman, Tømmermand 6te Komp. No. 122, 9) M. Jensen, Lærling 6 Komp. No. 121, 10) P. Johansen, Lærling 4 Div. 44 Komp No. 63, 11) J. Jensen, en Høkers Søn, 12) J. J. Henrichsen, af Opfostringshuset, 13) C. Halvorsen, af dito, 14) C. Sørensen, Piber ved D. L. R., 15) P. J. Ferdinand, Lærling 7 Komp. No. 167, 17) J. Hesse, Tambur ved D. L. Reg., 18) H. C. Brystmeier, af Opfostringshuset. - Denne Orden og Numerering er dem tilkommer efter Svømmeduelig i det Hele. - Ved Længdesvømningen tilbagelagdes 1600 Alen i 46 Minutter af No. 1; 1400 Al. i 46 Min. af No. 2; 2160 Al. i 63 Min. af No. 3; 1200 Al. i 36 Min af No. 4; 1185 Al. i 27 Min. af No. 5; 2000 Al. i 51 Min. af No. 6; 1760 Al. i 43 Min. af No. 7; Alle de øvrige svømmede 800 Al. i 18 til 22. Min., undtagen No. 11, som svømmede 920 Al. i 24 Min. - Ved Længdedykningen tilbagelagdes under Vandet 30 Alen i 33 Sekunder af Liv 1 [følger øvrige resultater] - Ikkun no. 1, 2, 3 og10 gjorde den store Prøve i Dybdedykning, med at stikke Tovet igjennem Ballastjernet. Dybdedykningen forrettede No. 1 i 43 Sek., No. 2 i 60 Sek., No. 3 i 63 Sek. og No. 10 i 30 Sekunder. - I Prøven med at flyde paa Vandet uden Bevægelse stod No. 1, 2, 4, 5 sig godt. [følger øvrige resultater]. I Prøven med at berge og optage Druknede af Vandet, bar No. 1 sin Mand 150 Alen i 5 Min. [følger øvrige resultater] den eneste, som slet ikke udstod denne Prøve var samme Længdesvømmer No. 3. - Premierne [følger hvem fik hvad]. Direktionen fandt ikke, at Nogen havde udmærket sig saaledes, at første Premie kunde tilkjendes. Men da Selskabet har besluttet, at 40 Rd. aarlig skal uddeles til Præmier, bleve disse bestemte saaledes, som oven for er anført. -- Direktionen for Selskabet for Svømmekunstens Udbredelse d. 8. Sept. 1806.

(Dagen, 12. september 1806)

De nævnte 1600 alen svarer til lidt over 1.000 meter:

Nogle Bemærkninger i Anledning af den af Herr' Brændeviinsbrænder Thomsen foretagne overordentlige Svømmetour, den 18de f. M.

Det fortjener mere alvorlig opmærksomhed end den synes at have vakt, at hr. brændevinsbrænder N. Thomsen foretog en veludførte svømmetur den 18. i forrige måned mod vind og vejr fra det første tøndemærke ved Kongens Enghave til omtrent 1/4 mil udenfor toldbodbommen - en strækning på omtrent 5/4 mil, uagtet den overordentlige svømmer er en høj svær mand henimod 40 år gammel. Hertil henregner anmelderen ikke at en stor mængde tilskuere overværede samme og indrømmede den sejrende svømmers færdighed og udholdenhed fortjent erkendelse, så at selv danske søofficerer skal have ytret "at intet individ i søetaten formåede at svømme en sådan strækning under lignende omstændigheder."

Denne ytring gav anmelderen anledning til at tænke over hvilken overordentlig nytte det ville være for sømanden og andre når de i ulykkelige tilfælde formåede at svømme en sådan strækning eller endnu længere selv mod vind og strøm. Hvor mange menneskeliv ville ikke på den måde blive udrevet af dødens arme, mens svømningen som den nu i almindelighed læres og øves, kun tjener til ved sådan lejlighed at forlænge dødens kvaler. Vi har således for ikke længe siden oplevet det sørgelige tilfælde at 3 dygtige officerer fra marinen satte livet til på vores kyster ved at kuldsejle med en båd. Og den ene af dem havde dog i sammenligning med andre af hans jævnlige, en særdeles god færdighed i svømning.

Ville det da ikke være hensigtsmæssigt årligt i sommermånederne at foranstalte væddesvømninger for udsatte præmier? Udholdenheden, navnlig længdesvømning mod vind og strøm burde især tages hensyn til. Og anmelderen mener at hensigtsmæssige ordnede væddesvømninger ville være til langt større gavn end hestevæddeløbene, og at de ville blive efterlignet på andre steder. Lad os danske også begynde noget gavnlig nyt! I en tid hvor man lægger så megen vind på gymnastik, synes dette forslag ikke at være upassende. 

Hr. brændevinsbrænder Thomsen gør sin svømmelærer der står ved garden til fods, ære. Og han fortjener opmuntring for at have statueret et sjældent eksempel på hvad mennesket formår at udføre i svømning. Hvilket vil give dem mod og kraft der kender det og  i skibbruddets nødstund må søge at frelse livet ved svømning.
 
(Politivennen nr. 1027, Løverdagen den 5te September 1835, s. 592-594).

Redacteurens Anmærkning

I Krak 1835 (og 1833) optræder en N. Thomsen, brdvbr, Slippen 155. Slippen er nu Landemærket, stykket mellem Vognmagergade og Gothersgade. 1 mil svarer til ca. 7,5 km, han svømmede altså knap 10 km. Svømmeturen blev også omtalt i Kjøbenhavnsposten, 18. august 1835. Her anføres endvidere præmien på 200 Rbd. Thomsen angaves til at være omtrent 50 år, høj og korpulent, og at han talte med folk i bådene undervejs. Egentlig skulle han være svømmet til Trekroner, men strømmen var imod,og stoppede ved den røde pæl udenfor Toldboden.

Anmodning til Hr. Professor Nachtigal

Hr professor Nachtigal ville gøre sig flere af de herrer der ved svømning benytter det gymnastiske instituts flydebroer på Gammelholm forbundne ved at udvirke at disse også kunne benyttes søndag morgen hvis ikke længere, blot til kl. 10 da denne tid i flere henseender er særdeles passende til badning. Om indsenderen erindrer ret, var Holmen i fjor åben søndag formiddag.

(Politivennen nr. 343. Løverdagen den 27de Julii 1822, s. 5551).

Om Svømmeøvelserne paa Lange Linie.

Da den af damerne så meget yndede spadseretur på Langelinje aldeles forhindres ved jægernes svømmeøvelser der, er det deres ønske at disse hvis det er muligt, må foretages på et andet sted. Er det en sandhed at vedkommende bør afværge alt hvad der kan støde blufærdigheden, så er man sikker på at nærværende ønske vil opfyldes, eller hvis ukendte hindringer skulle være derimod, da at passagen måtte spærres i den tid svømmeøvelserne foretages.

(Politivennen No, 342, Løverdagen den 20de Julii 1822, side 5133-5134)

Svømmere ved Toldboden.

Da flere steder er blevet anvist dem der vil øve sig i at svømme, så synes det passende om det blev forbudt de drenge som dagligt, men især om søndagen, opholder sig i vandet ved toldboden, blot for at trække penge fra tilskuerne, at indfinde sig der. På de dage da dampskibet gjorde lystture til Bellevue, så man hele flokke nøgne drenge, ligesom tritoner, boltre sig i vandet, og at forfølge bådene som satte passagererne til og fra borde. At deres mangehånde bevægelser og udelikate udtryk må forarge anstændige fruentimmer, og enhver der ikke har tabt blufærdighedsfølelse, er dog vel troligt.

(Politivennen No. 238, Løverdagen den 22de Juli 1820, s. 3853).