13 september 2015

Svømmere ved Toldboden.

Da flere steder er blevet anvist dem der vil øve sig i at svømme, så synes det passende om det blev forbudt de drenge som dagligt, men især om søndagen, opholder sig i vandet ved toldboden, blot for at trække penge fra tilskuerne, at indfinde sig der. På de dage da dampskibet gjorde lystture til Bellevue, så man hele flokke nøgne drenge, ligesom tritoner, boltre sig i vandet, og at forfølge bådene som satte passagererne til og fra borde. At deres mangehånde bevægelser og udelikate udtryk må forarge anstændige fruentimmer, og enhver der ikke har tabt blufærdighedsfølelse, er dog vel troligt.

(Politivennen No. 238, Løverdagen den 22de Juli 1820, s. 3853).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar