Gudenaaen. (Efterskrift til Politivennen)

 Silkeborg den 27de Novbr.

- I en Artikel i "Randers Avis", der omhandler den stigende Skibsfart paa Randers og de Foranstaltninger der træffes for at fremhjælpe Trafiken, hedder det om Farten paa Gudenaa: Det er vel nu omtrent 16 Aar siden, at man første Gang forsøgte at befare Gudenaa med Damp. Der var dengang megen Tvivl om Muligheden af en saadan Fart, men ved private Sammenskud fik man dog en Baad bygget, som, hvor mangelfuld den end var, dog viste, at Foretagendet lod sig udføre. Men Mangel paa den senere fornødne Indsigt og fornemlig Mangel paa de fornødne Midler gjorde, at denne Sag laae hen i en Række af Aar, indtil den atter er opfrisket og saa at sige sat paa Dagsordenen i den seneste Tid Havnevæsenet har nemlig foruden en Dampmuddermastine ladet bygge i Motala nogle Jernmudderpramme og en lille Dampbaad til at bugsere sidstnævnte. Med denne lille Baad, som naturligviis ikke er konstrueret i Henhold til de Hensyn, som Farten paa Gudenaa udkræver, er der gjort forskjellige heldige og lovende Forsøg. Baaden er saaledes til en Prøve gaaet lige op til Silkeborg, hvilket man neppe havde troet muligt, men den har nu allerede i flere Uger bugseret lastede Pramme fra Randers til Bjerringbro, hvilket er en ganske overordentlig Gevinst for Farten paa Gudenaa. Som bekjendt har man nemlig, naar man ikke tilfældigviis har god Vind, intet andel Middel til at bringe en Pram fra Randers til Bjerringbro end at stage og trække den op, hvilket navnlig om For- og Efteraar ved Høivande er en yderst møisommelig og langvarig Tour, som stundom har medtaget en Tid af 8 14 Dage. Ved Bugsering foretages denne Tour i c. 6 Miles Længde op imod Strømmen i 8-12 Timer, hvorved opnaaes den overordentlige Fordeel, at hele Touren fra Randers til Silkeborg kan gjøres i 2 Dage, ja om Sommeren endog i eet Døgn, thi fra Bjerringbro til Silkeborg er der anlagt Trækvei, og hvad der er Hovedsagen, Farten paa Gudenaa er derved bleven regulair. 

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 27. november 1867)

Silkeborg, den 29de Novbr.

- Da vi i sidste Avis optog et Brudstykke af en Artikel i "Randers Avis" om Pramfarten paa Gudenaa tænkte vi ikke paa, at der bag samme kunde skjule sig nogen anden Hensigt end den, at ville meddele Læserne et glædetigt Fremskridt, som var skeet med Farten paa Gudenaa, idet man nu kunde benytte Dampen der, hvor man tidligere har maattet tye til Heste- og Haandkraft, og følgelig sætte Silkeborg i en hurtigere og regelmæssigere Forbindelse med Randers end hidtil; vi anede ikke, at Forfatterens egentlige Hensigt mulig kunde være at fremstille Sagen saaledes for de med Forholdene Ubekjendte, at de maatte faae det Indtryk, at nu var Pramfarten mellem Randers og Silkeborg saa god, at sidnævnte By og dens Omegn ingen Jernbane behøvede. Men ved i de mellemliggende Dage at tale med nogle af vore Medborgere, som have nøiere Kjendskab til Sagen end vi, have vi faaet en til Vished grændsende Formodning om, at Forfatteren nok ikke har været saa ganske fri for at have en saadan "Ræv bag Øret". Forf. holder sig nemlig, som vi ere blevne overbeviste om, ikke saa ganske til Sandheden, og da man jo først og fremmest maa have den for Øie, naar man vil bringe en vigtig lokal Nyhed, synes dette at tyde paa, at Forf. har havt en anden Bevæggrund til at gribe Pennen, end den, han vil give det Udseende af. Efterat Forf. har givet en lille historisk Fremstilling af de tidligere Forsøgs Skjæbne med Hensyn til Dampbaadfarten paa Gudenaa og meddeelt, at Sagen nu er "sat paa Dagsordenen'' (i Randers?), fortæller han nemlig, at den lille i Motala byggede Dampbaad "til en Prøve er gaaet lige op til Silkeborg, hvilket man neppe havde troet muligt." Heraf skulde man jo troe, at Dampbaaden ved egen Hjælp var gaaet herop, men dette er langtfra Tilfældet; thi uagtet Baaden kun er af ringe Dybgaaende, saavidt vi erindre lidt over en halv Alen, og den ingen Pram havde paa Slæb, saa kunde den, efter hvad vi erfare fra paalidelig Kilde, ikke gaae herop ved egen Hjælp, men maatte slæbes frem paa flere Steder. Forf. siger dernæst, at "hele Touren fra Randers til Silkeborg (nu) kan gjøres i 2 Dage, ja om Sommeren endog i eet Døgn", men dette er, som vi høre, neppe heller ganske korrect, thi selv om en enkelt Pram af den lille Damper kan blive bugseret fra Randers til Bjerringbro i 8-12 Timer, hvad der er meget tvivlsomt, saa kan den ikke tilbagelægge Strækningen fra Bjerringbro til Silkeborg i den øvrige Tid, og fremfor Alt maa man huske paa, at en Dampbaad, selv om den er større end den lille svenske, aldrig vil kunne bugsere mere end een Pram ad Gangen, især saalænge Gudenaa er i dens nuværende Tilstand. Endelig siger Forf., at "Farten paa Gudenaa (ved den lille Dampbaads Hjælp) er bleven regulair"; men hvorledes kan en Seilads, som er stoppet i alle Vintermaanederne og til de andre Tider af Aaret kun kan udføres meget uregelmæssigt, kaldes "regulair"? Ja, hvis Dampbaaden kunde gaae til alle Tider af Aaret og ikke havde Andet at gjort, kunde den maaskee kaldes saaledes; men det har jo allerede i den korte Vinter, vi have havt iaar, viist sig, at Farten paa Gudenaa har været generet, rigtignok kun i kort Tid, og saaledes vil jo fremdeles nogle faa Graders Frost træde hindrende iveien for enhver "regelmæssig" Fart. Vi indrømme villigt, at det er et Gode, et Fremskridt, at Pramme, om det ogsaa kun er til enkelte Tider, kunne blive bugserede fra Randers til Bjerringbro i kortere Tid, end de kunne trækkes og stages, men hvis Nogen skulde lade sig forlede til at troe, at dette Gode skulde kunne afhjælpe den Trang, Silkeborg saavelsom hele Midtjylland har til en Jernbane, da er man paa fuldstændigt Vildspor, og det er vort Haab, at Ingen, der mener det godt med Midtjyllands Opkomst, vil fæste Lid til en Beretning, som søger at slaae en saadan Tanke fast. - At vi ikke staae ene i denne vor Opfattelse af Sagen, fremgaaer af nedenstaaende Skrivelse, som vi modtog efterat Ovenstaaende var nedskrevet.

"Hr. Redacteur!

I "Silkeborg Avis" af 27de d. M. findes optaget et Uddrag af en Artikel i "Randers Avis" om Farten paa Gudenaa. Tillad mig i denne Anledning at protestere, og jeg troer, at denne Protest vil tiltrædes af alle Silkeborgs og Omegns Beboere, imod den omtalte Artikels Indhold, forsaavidt som denne skulde ville slaae fast, at Farten paa Gudenaa nu som Communicationsmiddel var ifærd med at opfylde alle mulige Forlangender.

Farten paa Gudenaa er og vil altid blive en uheldig Forbindelse mellem Silkeborg og Randers og gjennem denne By med alle andre Pladse. Selv om Aaen gjøres nok saa seilbar og der sættes nok saa mange Bugseerdampbaade paa den, de være slette eller gode, saa kan dette ikke forhindre Vinteren i at afskjære Forbindelsen i flere Maaneder af Aaret, saavel herfra til Randers, som fra Randers til Udbyhøi, Denne uomstødelige Ulempe er alene tilstrækkelig til, at vi Alle der af al Magt maa bekæmpe enhversomhelst Udtalelse, der endog i ringeste Maade vil vække Tvivl om Nødvendigheden af, at vi faae en Jernbane. Den ubehjælpsomme, langvarige og dyre Transport over Randers og ad Gudenaa har længe nok hvilet tungt paa os, og nu da Øieblikket nærmer sig, hvor Jernbanesagen skal afgjøres, er det nødvendigt, at en Protest fremkommer, for at ikke en feilagtig Anskuelse skal bemægtige sig de, der ville faae med dette Spørgsmaals Afgjørelse at gjøre.

Det er ikke min Hensigt her at imødegaae de forskjellige fejlagtige Angivelser i Beretningen eller Slutninger om en "regulair Fart", som Artiklen i "Randers Avis" fremkommer med. Gudenaas nuværende Seilbarhed er ikke saaledes, at Dampbaade ville være istand til at bugsere Pramme hertil. De Forsøg, der ere gjorte, ere alle faldne uheldige ud, idet at Dampbaadene enten have maattet lade sig slæbe af Prammene for at komme igjennem de snevre Steder eller have maattet bruge Heste- eller Mandskraft for at naae herop. Aaen lader saa meget tilbage at ønske, at det endnu vilde koste betydelige Summer at faae den "regulaire Fart" igang. Jeg skal til Slutning bede Himlen bevare os for, at der i Fremtiden anvendes en eneste Skilling, idetmindste af offentlige Midler, paa endvidere at forbedre Gudenaafarten, da enhver Skilling vil berøve os Dage af den kostbare Tid, til Silkeborg faaer sin Jernbane. Alle Kraftanstrængelser fra Randers By, der nødigt vil give Slip paa de i saa mange Aar havde Fordele, ville være forgjæves ligeoverfor vort berettigede Forlangende.

Deres H."

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 29. november 1867)

Gudenå. Carl Stenders Kunstforlag. Postkort 1913. Det kongelige Bibliotek. Ulstrup ligger mellem Bjerringbro og Randers, og altså på det stykke hvor strømmen ikke nødvendiggjorde brug af heste til at trække prammene. Muligvis beskyttet af ophavsret.

Gudenåen havde i århundreder været den vigtigste transportvej mellem kysten (Randers) og til det indre Jylland. Det foregik i fladbundede pramme (kåge) som kunne laste op til 25 tons papir, mursten, tørv, kalk, tov og lignende. Modstrøms (Randers til Silkeborg) blev prammene trukket af lejemænd (pramdragere) som langs bredden trak prammene med liner. Fra Bjerringbro dog på grund af den stærke strøm med heste. Medstrøms gjorde vand og vind arbejdet. Pramdragerne satte ekstra fart på med lange stager. 

Pramfartens storhedstid begyndte da Silkeborg blev handelsplads i 1846. Den gik for alvor i gang i 1851, på trods af modstand i Rigsdagen og handelsfolk i Randers og Silkeborg (Michael Drewsen). Trækstien blev udvidet til ca. 3 meter og hævede sig ca. 2 meter over sommervandstand. Åen fik en sejlbredde på ca. 13-15 meter (så to pramme kunne passere hinanden) og vanddybden var garanteret en lille meter selv i lavvandsperioder. Trækstien blev en regulær vej, med broer, stenkister m.m. over vandløb.

Et regulativ af 1861 gav pramfarten fik fortrinsret på Gudenåen. Men jernbanen overhalede pramfarten indenom: Turen Silkeborg-Randers t/r tog en uges tid. Fra Silkeborg gik turen let med strømmen og tog 1-2 dage. Turen Randers-Silkeborg tog noget længere tid. Anslået nåede pramfarten op på 80-120 pramme. Da jernbanen kom til Silkeborg i 1871, betød det en voldsom nedgang i pramfarten som dog fortsatte i formindsket omfang til omkring 1920.

Jylland 15de September 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Skive. Det forleden Dag hertil Byen ankomne preussiske Militair forlod atter Byen igaar Morges og marscherede ad Viborg til.

- Igaar vendte Eieren af Østergaad, Rigsraad Brinck-Seidelin tilbage hertil, efter i Viborg at have udstaaet den ham paa Grund af Skattenægtelse af det preussiske Militairgouvernement idømte 3 Dages Fængselsstraf.

(Skive Avis 15. september 1864).

Gejstligheden i Slesvig. Ifølge Angivelse i Kirkekalender for Hertugdømmet Slesvig vare af de 228 den 1ste November 1863 der fungerende Præster 118 fødte i Sønderjylland, 26 i Nørrejylland, 57 paa Øeerne, 1 paa Island, 1 paa Færøerne, 21 i Holsten og 4 i Tydskland. Af disse samtlige Præster have 106 taget Examen ved Kjøbenhavns Universitet, 122 paa Gottorp, i Glückstadt og i Flensborg. Siden første Februar ere af disse enten dragne bort eller ogsaa afskedigede af Civilbestyrelsen: Slesvigs Biskop, i Aabenraa Provsti 5, i Ejderstedt Provsti 2 (fødte i Hertugdømmerne) i Flensborg Provsti 28, i Gottorp Provsti 11 (deriblandt 1 fra Hertugdømmerne), i Haderslev Provsti 10 (deriblandt 1 paa Gottorp examineret), i Hütten Provsti 1, i Provstierne Husum og Bredsted 4, i Sønderborg Provsti 7, i Tønder Provsti 14; tilsammen 83.

(Ribe Stifts-Tidende 15. september 1864).

Forberedelser til de tydske Troppers Tilbagemarsch. (AH. Av ) I Søndags vare Amtmændene fra fem østjydske Amter kaldte til Aarhuus til en Forhandling med Militair-Gouvernementet, hvorved man traf en Overeenskomst med dette om, at de paa forskjellige Steder værende, under den preussiske Kommandantur umiddelbart liggende Reservemagasiners Beholdning overgaaer til Amterne, imod at disse paatage sig at levere c. 97,000 Mundportioner og c. 25,000 Rationer, naar de fremmede Tropper foretage deres Tilbagemarsch, paa de Steder, som disse forlange, Den paatagne Leverance vil udgjøre ikke betydeligt mindre end Beholdningen i Magasinerne, hvorimod den tilsvarende Fordeel for Tropperne ligger i at have de anordnede Portioner til Disposition til Udlevering, hvor de gjøres fornødne. Efter Forlydende skulle de preussiske øverste Autoriteter have udtalt sig som om de sikkert antage, at Troppernes Udmarsch var nærforestaaende. - Efter Forhandlingerne vare d'Hrr, Amtmænd indbudne til Diner hos Hs. Exe, General v. Falckenstein, hvilken Indbydelse imidlertid kun Hr, Kammerherre Bretton fra Viborg saae sig istand til at efterkomme.

- De tydske Troppers Route, naar Tilbagemarschen skal foregaae, er bestemt saaledes, at Hovedstyrken marscherer over Randers, Haldum, Skanderborg, Horsens, Veile, Kolding, og kun de Afdelinger, som komme fra Viborg samt fra Grenaa Ebeltoft-Halvøen, ville passere over Aarhuus, for ved Skanderborg at slutte sig til Hovedrouten.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 15. september 1864).

Ifølge "Nordsl. Tid." ere følgende Mænd fra Haderslev Vesteramt arresterede for Deelagtighed i Bestræbelser for at bevare Nordslesvigs Forbindelse med Danmark (som Tilhængere af Foreningen "Holger Danske"): Capellan Grove Rasmussen fra Gram, Skolelærer Holm fra Gram, Billum fra Kastrup, Petersen fra Gabel, Skolelærer Paulsen fra Skrydstrup, Hansen fra Øslerlinnet, Hansen fra Læk, Lykke fra Stenderup, Bjerrum fra Rustrup, Sørensen fra Fohl, Lund fra Brandsgaard, From fra Eudrupskov, Schmidt fra Thiset cg Snedker Kruse fra Skrydstrup. 

Antallet af de fordrevne slesvigske Embedsmænd angives til 650. Om holsteenske heri ere indbefattede, vides ikke. (A. Av.)

I Mandags Morges forlode de forhenværende Præster ved den frie danske Menighed i Flensborg Byen, for at begive sig til Kiøbenhavn. Forinden deres Afreise havde saavel Pastor Graae som Pastor Munk modtaget mangfoldige Beviser paa den Agtelse og Hengivenhed, som de havde erhvervet sig i deres Menighed. Saaledes havde en Deputation af Menigheden overrakt Pastor Graae Tegningen til en meget smuk Sølvbordopsats, med Tilføjende, at hans Afskedigelse var kommen Menigheden saa uventet, at man ikke havde saaet Tid til at faae selve Bordopsatsen færdig, saa meget mindre som det forekom Deputationen passende, at Gaven forfærdigedes i Flensborg. - Pastor Munk erholdt fra den danske Borgerskole et smukt forarbejdet Drikkehorn, i hvilket der var indgravet et Løfte om snart at see den afholdte Lærer vende tilbage til sin Virksomhed. Ved Dampskibets Afgang havde der paa Skibsbroen, Quaien og i mangfoldige Baade i Havnen samlet sig en talrig Skare af Danske, som vilde bringe deres Sjælesørger det sidste Levvel. Da Dampskibet afsejlede, viftedes der med Lommetørklæder, og gjentagne Hurraraab viste de forbavsede Preussere paa de omliggende Krigsskibe, at Danskheden endnu havde talrige Repræsentanter i Slesvigs Hovedstad.

- - -

Aalborg. 14de Septbr. - Idag afrejste paa reqvirerede Vogne den sidste Afdeling af de herværende preussiske Tropper tilligemed Feltpostcontoiret og Telegraphstationen. Denne sidste fjendtlige Besættelse har varet siden 9de Juli, og uagtet Troppernes Forhold i det Hele taget har været ganske upaaklageligt, er Glæden over at være bleven dem qvit, forhaabentlig for stedse, dog almindelig. De i Magasinerne værende Beholdninger medtoges. (A. St.-Td.)

Randers , 9de Septbr. - For første Gang i de sidste 4 Uger foretoges her idag en Troppedislocation, idet 2 af de Compagnier, der laae indqvarterede her, droge til de omliggende Landsbyer, hvorimod 4 Compagnier, der have ligget i Egnen, foreløbig skulle forblive her. Ligeledes ere omtrent 300 Rekruter ankomne for at erstatte den afgaaede Reserve, der oversteeg de Nyankomnes Antal med omtrent 300, da samtlige her i Jylland liggende Regimenter kun skulle bestaae af den almindelige Fredsstyrke, 802 Mand i hver Bataillon.- Omendskjøndt man i Regelen ikke kan klage over de herliggende Troppers Opførsel, saa har der dog igaar en halv Miil herfra tildraget sig en af de uhyggelige Scener, hvoraf vi her i Omegnen allerede iforveien have oplevet enkelte. En Soldat vilde fra en Landmands Mark borttage et Neg Havre, men blev af Eieren forhindret heri. Der udvidede sig en lille Kamp om Byttet, der gik saa vidt, at Soldaten trak sit Sidegevær og saarede Landmanden i Armen og Haanden. Flere Soldater kom til, efterat Landmanden, tiltrods for sine Saar, havde kastet Soldaten til Jorden. Anmeldelse skete strax til Hauptmanden, der sad ved Middagsbordet i en nærliggende By, men strap begav sig til Stedet, hvor Gjerningen var begaaet, og lod Ugjerningsmanden arrestere, hvorhos han lovede ham, at han nok skulde saae en saadan Straf, at han herefter tabte Lysten til at drage Sabel mod værgeløse Folk. (Folk. Av.)

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 15. september 1864)

Fra Randers skrives i Fredags til "Fks. Av.": For første Gang i de sidste 4 Uger foretoges her idag en Troppedislocation, idet 2 af de Kompagnier, der laae indqvarterede her, droge til de omliggende Landsbyer, hvorimod 4 Compagnier, der have ligget i Egnen, foreløbigt skulle forblive her. Ligeledes ere omtr. 300 Rekrutter ankomne for at erstatte den afgaaede Reserve, der oversteg de Nyankomnes Antal med omtrent 300, da samtlige her i Jylland liggende Regimenter kun skulle bestaae af den almindelige Fredsstyrke, 802 Mand i hver Bataillon. Paa mange Steder har Landbefolkningen havt god Gavn af Soldaterne, da disse paa Grund af den store Folkemangel, der hersker, have hjulpet dygtigt med ved Høsten, med hvilken det desværre for Øieblikket ikke seer godt ud, da vi nu omtrent have havt 5 Dages næsten uafbrudt Regnvejr. Bygget og navnlig Hveden er paa mange Steder uhøstet, af Rug og Havre er næsten Alt i Huus. - En spansk og en fransk Officeer, Begge unge Mennesker, ankom i Løverdags til Veile; formodentligt ville de nok lidt længere nordpaa, for at see noget af det øvrige Jylland. - Omendskjøndt man i Regelen ikke kan klage over de herliggende Troppers Opførsel, saa har der dog igaar en halv Miil herfra tildraget sig en af de uhyggelige Scener, hvoraf vi her i Omegnen allerede iforveien have oplevet enkelte. En Soldat vilde fra en Landmands Mark borttage et Neg Havre, men blev af Eieren forhindret heri. Der udviklede sig en lille Kamp om Byttet, der gik saa vidt, at Soldaten trak sit Sidegevær og saarede Landmanden i Armen og Haanden. Flere Soldater kom til, efter at Landmanden tiltrods for sine Saar havde kastet Soldaten til Jorden. Anmeldelse skeele strax til Hauptmanden, der sad ved Middagsbordet i en nærliggende By, men strax begav sig til Stedet, hvor Gjerningen var begaaet, og lod Ugjerningsmanten fængsle , hvorhos han lovede ham, at han nok skulde faae en saadan Straf, at han herefter tabte Lysten til at drage Sabel imod værgeløse Folk. De øvrige Soldater vare meget opbragte over deres Kammerats Adfærd, men vare komne for silde til at forhindre den.

- - -

- Det preussiske Militairgouvernement for Jylland har nu bestemt, at de i Lemvig Havn henliggende beslaglagte Skibe, henved 40 i Tallet, skulle føres her til Aalborg. Aarsagen hertil, mener Nykj. Av., er sandsynligviis den, at Fjenden nu har indseet Umuligheden af at føre Fartøierne ud af Aggercanal paa Grund af den lave Vandstand. Da Skibene, der for endeel

ere smaa og kun benyttes til Fjordfart, ere Eiernes eneste Erhverv, indgave disse for nogen Tid siden en Ansøgning til den fjendtlige Overcommando om at maatte benytte Fartøierne paa Fjorden, imod at vedk. Communer garanterede deres Tilstedeværelse, naar denne fordredes. Denne Ansøgning blev afslaaet og deelte saaledes Skjæbne med den tidligere omtalte ana. Ophævelsen af Forbudet imod Udførselen af tørret Havre Skibseierne gjorde ved Andragendets Indgivelse Vedk. opmærksomme paa, at Fartøierne vare udsatte for at bedærves af Soorm ved i længere Tid at henligge i Lemvig Havn og som Beviis for denne Paastands Rigtighed medsendtes et Stykke Træ, som i nogen Tid havde ligget der og som derved var aldeles ødelagt. Muligt kan denne Oplysning ogsaa være Grunden til den nu tagne Bestemmelse om Fartøiernes Transport til Aalborg.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 15. september 1864).

Søndergade i Horsens. Illustreret Tidende 7. juli 1861.

Hjemsendte Soldater. 16de til 19de August 1864. (Efterskrift til Politivennen)

I "Middelfart Avis" af 12te ds. skrives: "Vor By frembyder i disse Dage et noget ejendommeligt Syn. I alle Gader seer man Personer bevæge sig, der ere klædte paa en just ikke almindelig Maade, - i Almindelighed i hvide Beenklæder og blaastribet Bluse. Endeel af disse Personer ere gode danske Soldater fra Jylland, der ere hjemforlovede; men endeel Andre have som Tillæg til de nævnte Klædningsstykker et rødt, meget fremtrædende Halstørklæde; hos Nogle bemærker man ogsaa en blaa Kasket med en rød Snor og en hvid Fjer; hos Adskillige sorte Beenklæder, rød Trøie og noget Guult et eller andet Sled. Man gjætter strax, at det er de hjemforlovede sydslesvigske Soldater, der paa denne Maade give deres Glæde Luft over at være blevne "befriede" fra det danske "Aag". Her i Byen, hvor Mange af dem i en Tid have ligget, ville vi aldeles ikke savne dem, deels fordi de ikke altid have trukket en skarp Grændse mellem Mit og Dit, deels fordi vi tidt have været Vidne til deres upassende Opførsel mod deres Overordnede, til at de have viist Foragt og Haan mod det Danske, som de i deres Barndom og Ungdom have lært grundigt at hade. De overføres nu i disse Dage til Snoghøi, cg de ere næppe komne bort fra Udskibningsstedet, førend de stikke de sleevigholsteenske Farver ud og af fuld Hals skraale "meerumschlungen"; Een af disse Herrer havde endog igaar den Frækhed at lægge Haand paa en Officier. Af Østerrigerne paa Snoghøi behandles de imidlertid med fortjent Foragt. Det forbydes dem saaledes at synge Oprørssangen, medens de ogsaa der maae døie "den tappre Landsoldat"; Commandanten der skal have spurgt Nogle, om de nu ønskede at træde i preussisk Tjeneste, og da de meget bestemt sagde Nei dertil, stillede han dem i Udsigt, at dette dog alligevel let kunde blive Tilfældet, og at de da nok vilde faae at vide, hvad det er at være Soldat; en Opsætsig blev straffet med Stokkeprygl. I "Schleswig-Holstein" ville de imidlertid naturligviis foreløbig blive prydede med Laurbærkrandse."

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 16. august 1864).

Bombardement de Middleford par une batterie autrichienne. Plage des bains. Batterie danoise sur le droite de Middleford, a 500 mettres de la ville. Le monde illustré: journal hebdomadaire. 16. juli 1864.

Om de til Jylland ankomne Hjempermitterede hedder det fra Randers i Byens Av. igaar :

"I disse Dage passere en Mængde Hjemforlovede herigjennem nordpaa. De bekræfte destoværre Alle den lidet hensynsfulde Maade, hvorpaa man ved Hjemforlovningen trækker dem af Kongens Tøi og lader de Afklædte frit Valg, om de ville reise hjem uden Klæder eller fægte sig igjennem som de bedst kunne. Vi havde personlig Lejlighed til at tale med Flere, og af disse var især en, en rask Karl af 11te Regiment, skammelig slet klædt. Paa vore spørgsmaal fortalte han Følgende: Ved Afregning modtog jeg den ubetydelige Sum af et Par Daler; jeg havde ikke mere tilgode; Resten var gaaet til Fodtøi og andre Nødvendigheder, da jeg siden Fjenden rykkede nordpaa Intet har kunnet erholde fra mit Hjem. Kongens Tøi, et Par gode Beenklæder og en Vaabenfrakke, der ikke var en Mark værd, maatte jeg af med, om jeg vilde hjem, civile Klæder havde jeg ingen af; jeg maatte da see hvor langt jeg kunde komme med det Par Daler. - "Men De fik Marschpenge?" - Ja 9 Mk. som Forskud paa Marschpengene, mere kunde jeg ikke faae; jeg tillod mig endda at spørge Compagniecommandeuren, hvor vi skulde have Resten; men jeg fik det Svar, at vi havde at henvende os til Lægdsmanden naar vi kom hjem. Altsaa, jeg havde hvad jeg fik. Et Par aflagte Beenklæder skjænkede en Borgermand i Middelfart mig, og for 2 Rd. var jeg saa heldig at faae mig denne lyse Bomuldsfrakke, der, som De seer, ikke er 3 Mk. værd. Beenklæderne var jeg saa uheldig idag ved at stige af Vognen at sprænge, og med mine tomme Lommer veed jeg ikke hvad jeg skulde gjort, naar ikke Hr. X., hos hvem jeg tidligere har ligget i Qvarteer, havde givet mig det Par, jeg har paa. Og saaledes seer De her som en pjaltet Tigger en tapper Landsoldat, som har havt den Glæde at være med hver Gang, man har havt Brug for 11te Regiment, uden at være saa meget som ridset af en preussisk Kugle, og veltilpas, naar jeg kun ikke i min noget mistænkelige Dragt maatte luske forbi de pyntelige Preussere, der see med forundrede Blik paa de i danske Soldaters maleriske Civiluniformer. - "Have I havt nogen Lettelse paa Marschen. fri Befordring f. Ex?" - Jo, jeg maa ikke lyve, fri Overfart fra Middelfart til Jylland. - "Og saa?" - Saa forresten have Tydskerne hjulpet paa os; saa snart vi melde os hos Commandantskaberne i Byerne, beordre de strax saa og saa mange Vogne af Parken til at befordre os."

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 17. august 1864).

Efter at Falkenstein var udnævnt til tysk øverstkommanderende i Jylland 1. august 1864, meddelte den danske regering de jyske embedsmænd at de skulle adlyde hans ordrer. Dvs. ifølge aftalen fra Wien at Jylland skulle ernære den tyske arme. Det preussiske militær fandt imidlertid prisen for høj og begyndte at importere varer fra Tyskland. Da det danske toldvæsen ikke ville udlevere tyske varer der lå i forråd, før der var betalt told, førte det til arrestation af den jyske toldinspektør.

Proklamation til Lemvigs Indvaanere. Kommandanten i Lemvig havde under 1ste ladet trykke og omdele i Lemvig svigende Proklamation: Beboere af Lemvig! Paa Hs, Excell. den kommanderende General, Friherre von Gablenz, min ophøiede Feltherres Befaling besætte vi Østerrigere fra idag af Eders By; vi ere ikke, som Ildesindede have skildret os, Vandaler og Horder af umenneskelige Barbarer, som plyndrende og brandskattende drage gjennem Landet, men som keiserlige Soldater og østerrigske Krigere have vi, som første Lov, medbragt fra vort Hjem Agtelse for Eiendom, Ret og Lov, Saalænge denne Byes Okkupation varer, indestaaer jeg Eder for, at de mig undergivne Tropper, som ere uvante med Udskeielse og Undertrykkelse, ikke ville tillade sig nogen Voldsomhed. Eders huuslige og borgerlige Forhold blive uantastede, dog venter jeg, at der bliver ydet den militaire Autoritet i enhver Henseende ubetinget Lydighed, Kun de, som i Ord og Gjerning sætte sig op imod de Befalinger, som angaaende Jyllands Bestyrelse udgaae igjennem den i Randers af den keis. østerrigske og kgl, preussiske Regering indsatte høie Øvrighed, kun de ville have at tilskrive sig selv, naar deres strafværdige Forhold gjør det nødvendigt at bringe den mig som Stations-Kommandant over Lemvig givne Fuldmagt til Udførelse og lade dem straffe efter Krigsloven. - Lemvig, 1ste August, Dagen efter Vaabenhvilens Udløb. Alfred von Bivenot, Stationscommandant."

(Redacteuren af "Lemvig Avis" har seet sig nødsaget til at fortrække, og hans Bolig er sat under Bevogtning.)

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 15. august 1864. Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 17. august 1864)

E. H. (tysk xylograf): Vieh- und Weintransport nach Jütland. 1865. Selv om krigshandlingerne var ophørt, skulle tropperne stadig have mad og drikke. Udover at købe det på stedet hos jyderne, blev der også transporteret kvæg og vin fra Tyskland. Tegningen fremstiller formentlig en af disse transporter. På bukken ses en civil kusk, måske en dansk eller tysk bondekarl. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Ærøeskjøbing. Igaar afholdtes den aarlige Fugleskydning, der er en Festdag for hele Byen. Efterat Trommen og Musiken i den tidlige Morgen havde sat det rette Skyttelaugshumør paa Glid, marscheredes som sædvanlig til Skydepladsen, hvorhen i Dagens Løb den øvrige Befolkning valfartede for at feire Aarets Mærkedag. At den alvorlige Tid vi leve i, udøvede sit Tryk paa Stemingen, er en Selvfølge; dog var det rigtig, at Skyttebrødrene flinkt gav Møde og at man samledes i freidig Forening; og selv "Den tappre landsoldat," denne herlige Melodi, der aldrig høres uden dyb Bevægelse, lød snarere trøstende gjennem Gaderne om Aftenen, som et Vidnesbyrd om den dybe Grundtone, den Kjærlighed til alt hvad der er Dansk, som rører sig i Folkets Hjerter; ved Siden af lød de klare Børnestemmers smukke: "Stolt med opreist Pande!" osv.

Foreløbig bemærkes, at Smedemester Christensen iaar blev Fuglekonge.

(Ærø Avis. Kongelig privilegeret Adresse-, politisk og Avertissements-Tidende 19. august 1864).

De Hjempermitterede slesvigske Soldater kunne ikke vente med at istemme Oprørssangen til de komme paa slesvig-holsteensk Grund, men allerede midt blandt den danske Befolkning høres de skraale den. For nogle Dage siden opvartede de saaledes i Hs. Maj. Kongens ! Nærværelse med Oprørssangen. Dette har efter "Alt. M." havt til Følge, at Hs. Majestæt, der blev meget opbragt herover, strax befalede at standse med alle frie Overfarter, og desaarsag kom det Skib, der forleden hentede de i Lasarretherne i Flensborg værende saarede Danske, ganske tomt til Flensborg. En stor Deel af de hjempermitterede Slesvigere gaae derfor over Snoghøj og maae saaledes passere Kolding, hvor Indbyggerne, ifølge samme Blad, ere saa "giftige", at de ikke engang ville lade dem komme ind i Værtshusene, men lukke Dørene for dem. Saavel "Nordd. Allg. Ztg." som "Alt. M." og "Nordsl. Td." omtale et Overfald, der Syd for Kolding skal være bleven udført paa de hjemvendende Slesvigere, og ved hvilken Lejlighed En fik et Kindbeen knust, saa at Benene stak ud gjennem Kinden, en Anden fik et Brud paa Hjerneskallen, en Tredie fik sin Haand lemlæstet, og mange Andre erholdt lettere Saar. Dette Overfald, der dog lalfald næppe har fundet Sted uden Foranledning fra de oprørske Soldaters Side, siges at være udført af 50 til 100 af Kolding Byes Borgere, der pludselig ved Nattetid overfaldt Vognene, der kom kjørende enkeltviis med de Hjemvendende, og kastede med Chaussestene paa dem. Prinds Friedrich Karl skal fra Aabenraa strax have telegraferet til Kolding og befalet de der i værende Autoriteter at beskytte de Hjemvendende, Det hedder ogsaa, at nogle af Gjerningsmændene skulle være paagrebne. 

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 19. august 1864).

Troværdigheden i disse beretninger hvad angik overfaldene blev draget i tvivl i danske og tyske aviser, som citerede nogle af de indblandede slesvigere da de kom til Flensborg. Tyske aviser påpegede at i den usikre situation der var opstået under fredsforhandingerne, florerede en masse rygter som var uden hold i virkeligheden, men som skulle underbygge den ene eller anden teori om hvad der var ved at ske. Beretningerne fortsatte imidlertid august ud, se kommende afsnit.

Flensborg. Aabenraa. Fred. 6te til 7de August 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Flensborg den 2den August. Idag har her været en frygtelig Bevægelse i Byen i Anledning af Efterretningerne om den vedtagne Fredsbasis. Den største Deel af Byen er illumineret, hvortil der ieftermiddag blev tilsagt af Politibetjente. Jeg har været op og ned ad Gaderne. Veiret var prægtigt ovenpaa et voldsomt Veir iformiddag, og Gader og Stræder vare næsten ufremkommelige for syngende Mennesker og alle Slags Tilskuere i store Klynger, hvoriblandt især preussiske Soldater spillede en Hovedrolle. Disse lode sig allevegne forlyde med, at det er især dem, vi have at takke for hele Værket. Mange Steder var Illuminationen smagfuld og storartet med Dekorationer og Transparenter, f. Ex. Hertugens, Prinds Friedrich Carls og Gablenzs Portraiter, omslyngede med Flag og Grønt. Udenfor Raadhuset brænde Begfakler flere Huse, navnlig Borgemester Funcks og Senator Battsens (to grundige Wühleres) ere smykkede med Guirlander og behængte med tydske, preussiske, østerrigske og schleswigholsteinske Flag. Paa Gaden er der Musik flere Steder, og fra Mariekirketaarnet blæses, hvilket har forsamlet en umaadelig Sværm deromkring og paa Nørretorv, hvor der hujes og skriges uafbrudt. Selv mange loyale Folk have Lys i Vinduerne under disse Omstændigheder; flere, jeg traf paa, vare fortvivlede, men meente, at man kunde ikke vove at lade være. Ikke faa standhaftige Familier havde dog undladt at illuminere og derfor udbedt sig Commandantens Assistance i paakommende Tilfælde; men han har næppe nogen synderlig Styrke at disponere over, da alle Soldater ere ude at sværme. En Mand, som jeg mødte, havde hørt, at der gik Gendarmer om og noterede de mørke Huse, hvorfor han just var paa Veien hjem for at give efter og sætte Lys i Vinduerne. Det er nu Midnat, og flere Steder har man endnu ikke slukket. Flere Sværme drage endnu om og synge "Schleswigholstein" og raabe deres: "O Hannemann! O. Hannemann! Gamle Danmark is in æ Buttel" (c: kan nu rummes i en Flaske.)

Senere.

Nu er der slukket allevegne, og nu gjør den berusede Pøbel Optøier. Nogle Steder slaaes Ruderne ind. Jeg er dog gaaet aldeles fri. Hos Slagter Hildebrandt i Angelbogade huserede Pøbelen skændigt, man brød ind i Huset og har spoleret endeel. Havde Politiet blot villet passe saa godt paa som da Dampskibet gik bort herfra med de mange Forjagne, saa var megen Skandale undgaaet.

(Flyveposten 6. august 1864).

Fotograf Christian Friedrich Brandt (1823-1891): Flensburg Havn. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Oversættelse af tysk artikel, original følger herunder:

Altona, 2. aug. Ifølge de slesvigske civilkommissærers seneste dekret er alle herresfogder og flere husfogeder på Als samt en lang række toldere på denne ø og i andre dele af Slesvig blevet afskediget og nye konstitueret. Disse forandringer i personalet som senere vil blive fulgt af andre vedrørende fordelingen af ​​forretningerne mellem embedsmændene, bærer karakter af fuldstændig oprydning; Det er ikke længere som i begyndelsen blot et spørgsmål om at fjerne de elementer der er direkte skadelige for den nye administration; Det handler om nye organer for de nye principper der kom ind i landet med den preussiske regering – for den østrigske regering gør sig ikke gældende. Slesvig vil snart på overfladen bære karakter af en preussisk provins. På de nyligt erobrede frisiske øer gennemføres fornyelsen af ​​det officielle personale lige så grundigt som på Als. Flere betjente er blevet anholdt der. Landfoged Tvede, pastor Meyer og toldkontrollør Masowsky der var blevet anholdt på Sild, sidder stadig i let fangenskab på en kro i Tønder by. - Ligesom gendarmerne er postillonerne i Slesvig nu uniformerede; men man leder forgæves efter de slesvig-holstenske farver i beklædningen (som består af mørkeblå frakke med karmosinrøde armhuleklapper, krave og revers og mørkegrå bukser) og på den blå og gule kokarde. På den anden side er den hvide armbind, symbolet på Østrigs og Preussens kombinerede styre, fastgjort til jakken.

Altona, 2 Aug. Nach dem neuesten Verordnungsblatt der schleswigischen Civilcommissaire sind sämmtliche Hardesvogte und mehrere Hausvögte auf Alsen, desgleichen eine Menge Zollbeamte auf dieser Insel sowohl als in andern Gegenden Schleswigs entlassen und neue constituirt worden. Diese Veränderungen im Personal, denen später andere auf die Vertheilung der Geschäfte unter die Beamten bezügliche nachfolgen werden, tragen den Character völliger Aufräumung; es handelt sich nicht mehr, wie anfangs, bloss um Entfernung der der neuen Verwaltung direct schädlichen Elemente; es handelt sich um neue Organe für die neuen Grundsätze, die mit der preussischen Regierung - denn die österreichische macht sich nicht geltend- ins Land gekommen sind. Schleswig wird bald auf der Oberfläche den Character einer preussischen Provinz tragen. Auf den zuletzt eroberten friesischen Inseln wird in der Erneuerung des Beamtenpersonals eben so gründlich verfahren wie auf Alsen. Mehrere Beamten sind dort verhaftet worden. Die auf Sylt festgenommenen Landvogt Tvede, Pastor Meyer und Zollcontroleur Masowsky werden noch in einem Gasthof der Stadt Tondern in leichter Gefangenschaft gehalten. - Wie die Gendarmen, so sind nun auch die Postillone in Schleswig new uniformirt; aber vergebens sucht man in der Kleidung (die in dunkelblauen Frack mit carmesinrothen Achselsklappen, Kragen und Aufschlägen und dunkelgrauen Beinkleider besteht) und an der blaugelben Cocarde die schleswig-holsteinischen Farben. Dagegen ist die weisse Feldbinde, das Zeichen der verbundenen Herrschaft Oesterreich und Preussens, am Rock befestigt.

(Allgemeine Zeitung 6. august 1864)

Mens flere tyske aviser berettede om betænkeligheder ved Preussens mulige hensigter med at indlemme Slesvig-Holsten som en provins, gav de fleste udtryk for at man var glade for at være sluppet af med danskerne. Især i Holsten berettes om at man belært af Krigen 1848-1851 var beherskede hvad angik Preussens rolle - som i denne krig ansås for at have svigtet slesvig-holstenernes oprindelig mål.

Flensborg. 4de August. I Anledning af de fredelige Efterretninger var Byen iaftes for en Deel illumineret, og fra Kirketaarnene blev der blæst Choraler. En stor Mængde Mennesker vare paa Gaderne, og et Fakkeltog, arrangeret af Sangforeningen, bragte den øverste Civilautoritet et "Hoch!" - Desværre skete det ogsaa denne Aften, at en stor Deel Indvaanere fik deres Vinduesruder indslagne; ja, man gik endog saavidt, ikke engang at skaane de for Byen saa vigtige Apotheker, og navnlig er St. Johannes-Apotheket blevet stemt medtaget, ligesom ogsaa overhovedet Ødelæggelseslysten viste sig paa en ret tydelig Maade. Cavalleri- og Infanteri Patrouiller færdedes hele Natten i Gaderne. (FlenSb. Zt.)

- Randers, 5te August. Samtlige Embedsmænd herovre, som komme i Berørelse med Fjenden, have underordnet sig Nødvendigheden og troet bedst at opfylde deres Pligt mod Land og Konge ved at forblive paa deres Post og varetage dens Pligter. Preusserne have anseet det for nødvendigt at indrette Postvæsenet og Postgangen i Jylland efter deres Hoved, - en Foranstaltning, hvorover vi skulle afholde os fra enhver Yttring. Overpostdirecteuren bekjendtgjorde, at de danske Post embedsmænd og Postbetjente, som ønskede det, vilde finde Ansættelse i Postvæsenets Tjeneste. Vi vide ikke, om det andetsteds er gaaet anderledes i saa Henseende end her, men for vor Byes og Omegns Vedkommende maae vi beklage, og vi kunne sikkert udstrække Beklagelsen meget videre, at Ingen af de tidligere herværende Postmænd have troet at kunne forene det med deres Pligt, at blive. Det er ganske vist nemmest, paa den Maade at komme fra det. Men om Vedkommende have handlet ret, er et stort Spørgsmaal. Af Medborgere faae de idetmindste ingen Tak, om de have ventet det. Det er os bekjendt, at Preussens Postembedsmænd her gjøre sig al Umage for at hitte Rede i den i sig selv vanskelige, for dem splinternye Institution; men desuagtet kan det ikke feile, at Postgangen under disse Forhold, da der saa godtsom ingen Assistance ydes dem af danske Postmænd, maa lade endeel tilbage at ønske, - atter en Lidelse for Jylland, som det kunde have været fri for. (Rd. Av.)

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 6. august 1864).

Tysk og dansk. Under billedet starter et længere digt. Tegningen forestiller to sårede soldater, en dansk og en tysk, som diskuterer formålet krigen. Da danskeren til sidst spørger hvorfor tyskerne ikke har taget Elsass og Lothringen, som jo nu er franske, svarer tyskeren at nu ved verden hvad Tyskland formår når det gælder. Illustration fra Fliegende Blätter nr. 992 1864.

Det i øvrigt meget lange digt starter således:

Es lagen zwei tapfere Krieger
Auf ärmlichem Lager vereint,
Ein Preusse im Kampfe als Sieger,
Ein Däne, geschlagen als Feind.

Sie hatten sich beide gefunden,
Als brüllend dis Schlacht sei umtobt,
Und sich durch die klassenden Wunden
Als muthige Streiter erprobt.

Det fortsætter med at den preussiske soldat forklarer at han havde befriet landene (Slesvig-Holsten) fra det danske åg. Danskeren svarer at måske har preusseren ret, men hvorfor opgav de så landene i 1848? Preusseren svarer at man har lært at Tyskland kan, når det gælder.

Flensborg, 4. aug. Flensburger Norddeutsche Zeitung berigtiger en erklæring, den havde bragt i stand til fredsfejringen om, at, som den hørte, den høje af Friherre v. Zedlitz var beregnet til det selvstændige Slesvig-Holsten, som var i tæt venskab med Preussen. Ifølge samme avis begik pøbelen ved fredsfestlighederne ikke ubetydelige udskejelser mod prodanske indbyggere.

Flensburg, 4. Aug. Die flensburger Norddeutsche Zeitung berichtigt eine von ihr gebrachte Mettheilung über die Friedensfeier dahin, dass, wie sie vernehme, das Hoch des Frhrn v. Zedlitz dem selbständigen, in inniger Freundschaft mit Preussen verbundenen Schleswig-Holstein gegolten habe. Nach derselben Zeitung haben Pöbelhausen bei der Friedensfeier gegen dänischgesinnte Bewohner nicht unbedeutende Excesse ausgeübt.

(Bamberger Zeitung, 7. august 1864).

Jylland Forholdsregler. 24de til 26de Juli 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Oversættelse af tysk artikel, se original efter oversættelse:

Fra Jylland, midt juli. Randers er sæde for civilkommissæren for Jylland. Prins Karl Hohenlohe der har denne post, ankom der onsdag. En slesvig-holstener, løjtnant a. D. Lütje, der tidligere arbejdede i civilkommissariatet for Slesvig og behersker dansk perfekt, er også rejst til Randers, udsendt af Zedlitz for at støtte prinsen. Det er indlysende at en rensning af embedsværket i Jylland ikke kan gennemføres på samme måde som i hertugdømmet Slesvig, og det ønskes heller ikke; ikke desto mindre er man fast besluttet på ikke at affinde sig med nogen oprørskhed. Enhverder ikke ønsker at adlyde, kan gå frivilligt, hvis han ikke gør det, bliver han fjernet. Så kaptajn Schmidt von Schwarzenborn blev postmester i den jyske enklave Ribe i Nordslesvig. Kaptajn V. Schwarzenborn er en kendt skikkelse blandt medlemmer af den tidligere slesvig-holstenske hær. I lang tid var han adjudant for kommandanten v. d. Tann. Indtil udnævnelsen og ankomsten af ​​den østrigske kommissær forbliver den øverste militære myndighed og den øverste civile myndighed på preussiske hænder.

Aus Jütland, Mitte Juli. Der Sitz des Zivilkommissärs für Jütland ist Randers. Prinz Karl Hohenlohe, welcher diesen Posten bekleidet, traf bereits am Mittwoch daselbst ein. Ein Schleswig-Holsteiner, Lieutenant a. D. Lütje, der früher im Zivilkommissariat für Schleswig beschäftigt war und der dänischen Sprache vollkommen mächtig ist, hat sich ebenfalls nach Randers begeben, von Herrn v. Zedlitz zur Unterstützung des Prinzen diesem nachgesendet. Dass man eine Purifizirung des Beamtenstandes in Jütland nicht in der Weise wie im Herzogthum Schleswig durchführen kann noch will, leuchtet ein; nichtsdestoweniger hat man den Daumen scharf auf's Auge gedrückt und ist fest entschlossen, keinerlei Renitenz sich bieten zu lassen. Wer sich nicht fügen will, kann freiwillig gehen, thut er's nicht, so wird er entfernt. So ist Hauptmann Schmidt von Schwarzenborn Postmeister der jütlichen Enklave Riven in Nordschleswig geworden. Hauptmann v. Schwarzenborn ist eine bei den Mitgliedern der frühern schleswig-holsteinischen Armee sehr bekannte Persönlichkeit. Er adjutantirte lange dem Kommandanten v. d. Tann. Bis zur Ernennung un Ankunft des österreichischen Kommissärs bleibt die militärischen Obergewalt, sowi die oberste Zivilbehörde in preussischen Händen.

(Zweibrücker Wochenblatt 24. juli 1864)

Den 22. juli udstedte Jyllands civilkommissær prins Hohenlohe en bekendtgørelse hvor de 650.000 preussiske dalere som skulle betales, blev fordelt på land og by, samt hvor meget der skulle ydes som første rate. Denne oversigt kan ses fx i Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 27. juli 1864.

Som det vil sees af Bekjendtgjørelsen i Dagsavisen modtager den preussiske Feldtpost nu ogsaa Bestilling paa Blade og besørger disse til Abonnenterne paa de forskjellige Stationer med de dagligt, stundom flere Gange dagligt, afgaaede Poster. Betalingen er den samme som hidtil. Ogsaa de nye Befordringstaxter for Breve, Pengesendelser, Pakker og Reisende ere rettede efter den danske Posttarif. Breve til Djursland og Fyen besørges ogsaa for samme Porto, men Forsendelser udenfor Jylland maae frankeres.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 25. juli 1864).

Ubekendt: Prøjsisk Feltsmedie i Ulkebøl (på Als ved Sønderborg). 1864. Det må være taget efter at Als var indtaget. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Thisted, den 25de Juli. Hele den fjendtlige Styrke, 6 a 700 Østerrigere, afreiser nu herfra, endeel allerede idag, Resten imorgen. Om Aarsagen til denne pludselige Afreise have vi intet Tilforladeligt erfaret.

(Thisted Amtsavis 25. juli 1864).

Thisted, den 26de Juli. Den fjendtlige Besætning har nu forladt By og Omegn, og det dermed forbundne moralske Tryk er altsaa forbi. Fra Huse og Skibe vaier Dannebrog siden den tidlige Morgen, og i de nærmeste Omgivelser er Færdsel og Samkvem atter fri. I den Tid af 14 Dage, Okkupationen har vedvaret, fik man altsaa her ligesom en Forsmag paa, hvad en saadan Tilstand har at betyde, men ogsaa kun en Forsmag derpaa; thi hvormeget mere have ikke vore Brødre hiinsides Fjorden lidt, hvor Fjenden uafbrudt i Maaneder har opholdt sig, stillende bestandig nye og betydelige Krav i forskjellige Retninger? - Hvad angaaer de indkvarterede Troppers Opførsel, har den idethele været upaaklagelig, da der holdtes god Mandstugt. Udskrivninger og Rekvisitioner har man ogsaa her i Amtet, paa sine Steder i stort Omfang, maattet udrede; men Intet har dog varet saa betegnende for den allierede Armees Tog i Jylland som den Maade, hvorpaa man her først tilegnede sig Beboernes Heste. Bønderne mødte nemlig ifølge Fjendens Ordre med deres Befordringer til Ægtkjørsel, men pludselig lod han Hestene fraspænde og udtog af disse saamange, han syntes om. Det var altsaa Vold og Underfundighed, udøvet paa den meest brutale Maade. Senere lod Fjenden Bønderne gjennem Øvrigheden tilsige til at møde med deres Heste, og uagtet denne havde henstillet til Landboernes egen Afgjørelse, hvorvidt de vilde følge "Ordren" eller udsatte sig for Konsekventferne af at undlade det, kom han dog her fra Juridsdiktionen paa begge Maader i Besiddelse af noget over 100 Heste. Vi skulle i næste Nr. angive de præsterede Rekvisitioner fra denne Egn af Amtet; for Morsøes Vedkommende ere de ovenfor anførte.

(Thisted Amtsavis 26. juli 1864).

(De nævnte rekvisitioner blev opregnet i Thisted Amtsavis 28. juli 1864)

Viborg. Randers. Bache. 14de til 18de Juli 1864. (Efterskrift til Politivennen)

I tyske aviser florerede nedenstående historie fra slutningen af juni. Den citeredes også i danske aviser, men her kommenteret som en "tendensløgn". Oversættelse af tysk artikel, se original herunder:

I Viborg som nu er forladt af militær, berettede forstanderinden for de grå søstre der arbejder på sygehuset i Randers, at der var en uhøflighed der måske er unik for folk der vil civiliseres. For omkring 14 dage siden tog 2 søstre af næstekærlighed til Viborg for at tage sig af de syge. Da det preussiske militær forlod byen, måtte flere syge der ikke kunne transporteres, blive tilbage i Viborg, og de to barmhjertighedssøstre måtte tage sig af dem. Der blev kastet med sten mod dem af ​​den danske pøbel, da de vendte tilbage til hospitalet fra frokosttid som belønning for den utrættelige pleje, de havde givet de sårede danskere et par uger tidligere.

In Viborg, welches jetzt von Militär entblösst ist, soll, wie die im Lazareth zu Randers beschäftigte Oberin der grauen Schwestern mittheilte, eine Rohheit vorgekommen seyn, welche vielleicht einzig dasteht bei civilisirt seyn wollende Völkern. Vor etwa vierzehn Tagen begaben sich 2 barmherzige Schwestern nach Viborg, um die Kranken zu pflegen. Als das preussische Militär die Stadt verliess, mussten mehrere nicht transportierbare Kranke in Viborg zurückbleiben, und für ihre Pflege auch die beiden barmherzige Schwestern. Diese nun wurden vom dänischen Pöbel, als sie vom Mittagessen in das Lazareth zurückkehrten, mit Steinen geworfen, zum Lohn für die unermüdliche Pflege, welche sie einige Wochen zuvor den verwundteten Dänen haben angedeihen lassen.

(Allgauer Zeitung 14. juli 1864).

Et Brev fra Lemvig af 10de ds. melder, at 250 Md. ankom dertil i Fredags og afreiste igjen om Løverdagen, medtagende Reqvisitioner til Beløb af c. 2500 Rd. og 200 Ægtvogne. Nabobyerne, navnlig Holstebro, tilføies der, ere stærkt belagte, og der gjøres flere store Reqvisitioner.

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 14. juli 1864)

"Randers Avis" for 9de berigtiger Skrivelsen fra Randers til "Kreuzz," om Borttagelsen af et Magazin i Udby ved Randers Fjord og en Brig saaledes: "Meningen maa være den, at det var Statsejendom, man havde faaet Fingre i. Men det er ikke Tilfældet. Der existerer ikke og existerede ikke noget offentligt Magazin ved Udbyhøj, saalidt som deri laae Varer, der tilhørte Staten. Oplagshuset er Privatejendom og de omtr. 1600 Tdr. Rug, Byg og Havre af "Smør" eller "Huder m. m." var der slet Intet - , som forefandtes i Magasinet, vare Privateiendom. Vi vilde kunne nævne Eieren, en Kjøbmand heri Byen. Det forholder sig rigtigt, at det tagne Korn - paa en Deel nær, der skal være gaaet tilspilde - blev bragt hertil paa Vogne. Men Historien om Briggen, der "var i Begreb med at indlade Varerne, men blev tagen og ført fil Randers, hvor den nu henligger i Fjorden", er, efter Alt hvad vi have kunnet erfare, grebet ud af Luften fra først til sidst."

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 15. juli 1864).

Natten mellem Onsdagen den 6te og Torsdagen den 7de Ds. indtraf den beklagelige Ulykke, at Propr. Kjeldsens Karl fra Revsbæk, der havde været i Kjørsel for Preusserne, paa Tilbageveien til sit Hjem blev ramt af et Skud fra disses Forposter ved Aa Mølle. Da Karlen, der var kjørende i Følge med et Par andre Vogne, uden, som han tilligemed de andre Kudske erklærer, at have bemærket noget Tilraab fra Militaire, hørte et Skud, holdt han øieblikkelig stille, men da han efter en kort Tids Forløb endnu ikke hørte noget Tilraab, kjørte han videre, hvorpaa fulgte flere Skud, hvorved Karlen saaredes haardt i Brystet og en af Hestene dræbtes for hans Vogn. (Rand. Av.)

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 15. juli 1864).

Parti af Viborg, set fra Borgevold. Fra: "Nordiske Billeder: Prospecter Fra Danmark, Norge Og Sverig" Bind 1, 1870.

- Fra igaar af har vor lille By ogsaa havt sin "Kommandant" og sin "Besætning"; denne er dog heldigviis ikke af de store, thi den bestaaer kun af 20 Mand (Ungarere ) foruden Kommandanten. Et paa Torvet udhængt og af Kommunen anskaffet os østerrigsk Flag, der forøvrigt har en vis Lighed med et Farverskilt, betegner Byens nye Værdighed som "Garnisonsby".

 Hvorlænge Besættelsen skal vare, vides ikke; men det hedder, at den først vil ophøre med Krigen, da Silkeborg "er et saare vigtigt Punkt for Kommunikationen mellem Syd og Nord". En ikke ubetydelig Vognpark skal derfor efter Sigende stadig holdt i Beredskab, ligesom Beboerne hvert Øieblik skulle være belavede paa at modtage Indkvartering. De 20 Mand, som til Stadighed ere indkvarterede her, skulle have fuld Forpleinig samt en halv Flaske Viin og et halvt Fjerdingspund Tobak daglig pr. Mand, og Kommandanten, der lader til at være en meget flink ung Mand, stal naturligviis have i Forhold hertil.

- Troppetransporterne herigjennem ere allerede begyndte temmelig godt. Igaar kom saaledes en bøhmist kommando paa 30 Mand hertil og fik friske Vogne til Viborg; idag er der kommen ikke mindre en tre forskjellige Kommandoer (baade Østerrigere. Preussere og Polakker), hvoraf de to ere befordrede videre, medens den tredie skal befordres videre imorgen tidlig; endelig har Feltmarschal v. Gablenz med sin Stab og dennes Oppassere idag erholdt Forspandsheste og Viderebefordring nordpaa. Skal det blive saaledes ved, vil det see galt ud for vore Befordringseiere.

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad  15. juli 1864).

Randers, den 14de Juli. Vor By feirede igaar en smuk Sørgefest, idet der jordfæstedes Støvet af Heinrich Mangels fra Gettorf, Eckernførde Amt, Menig ved 1ste Regiments 2det C., Nr. 19. Haardt saaret i Træfningen ved Lundby bragtes han hertil for at lukke sit Øie. Det var den Første, vi i denne Krig have havt Lejlighed til at bevise den sidste Ære; det var derfor naturligt, at hans Ligbegængelse blev efter vore Forhold storartet. Begravelsen fandt Sted fra Byens Hovedkirke, og baade fra preussisk og dansk Side var der gjort Alt for at give Handlingen en smuk og gribende Charakteer. Kisten, der var omvunden med Dannebrog, bedækket med Krandse og paa hvis Laag hvide Roser paa det røde Underlag dannede det Kors, hvorunder han stred og døde, bares, efter Præstens Tale og Afsyngelsen af et Par Psalmer, af Borgere ud af Kirken og hensattes paa Ligvognen. Sørgetoget aabnedes af det preussiske Musikcorps, hvis smukke Sørgemusik var af en gribende Virkning, nu kom en Deling preussisk Militair og derpaa Ligvognen. Umiddelbart efter denne gik Præsterne, derpaa 6 danske Saarede fra den samme Træfning med Armen i Bind, men dog stærke nok til at gaae den sidste Gang med deres Kammerat; derpaa den derværende preussiske Commandant og flere høiere Officierer, Byens Honoratiores, Embedsmænd, kommunalbestyrelse, og til den sluttede sig da en uoverskuelig Række af Byens Borgere og preussisk Militair i broderligt Følgeskab. Fra Indgangen til Kirkegaarden til Graven bares Kisten atter af Borgere og Embedsmand, og efter Jordspaakastelsen affyrede Militairet 3 Geværsalver. Hele Sørgefesten var smuk. Kjærlige Hænder havde bundet Krandsene paa hans Kiste, kjærlige Hænder bare ham til Graven. Og han fortjente det. Medens Saamange faldt fra, forblev han, Sydslesvigs Søn, til det Sidste tro mod sin Fane og sin Konge. Og derfor ærede baade Venner og Fjender ham i Døden. (Rd. A.)

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 16. juli 1864).

Thisted, den 16de Juli. Vor By er fremdeles besat af Østerrigerne, som hver Dag faae Tilførsel af nye Tropper. Igaar ankom en Afdeling Preussere hertil med Skibsleilighed, men afreiste igjen imorges.

(Thisted Amtsavis 16. juli 1864).

Flere af indslagene på denne blog er af Otto Bache. For at give et indblik i hans arbejde, følgende artikeel:

To Kjøbenhavnere , Portraitmaler Otto Bache og Student Collin ere ifølge "Dagst." paa en Reise i Slesvig blevne arresterede af Preusserne. Med deres Anholdelse er det gaaet til paa følgende Maade: Stax efter deres Ankomst til Flensborg forespurgte de sig hos det preussiske Commandantskab i Byen, om de kunde erholde Tilladelse til at reise til Sønderborg, men bleve her henviste til Politiøvrigheden, der forsynede deres Pas med den fornødne Paategning. Hermed troede de nu at have iagttaget enhver Forsigtighedsregel, og efter forgjæves at have gjennemsøgt Lasaretherne i Flensborg, gik de næste Dag, Onsdag, til Lyksborg, hvor et større Antal, omtrent 120, saarede Danske var bragt hen fra Als. Da de heller ikke paa Lykeborg fandt den, de søgte, vandrede de samme Aften videre til Broagerland. I Broager fik Collin af en derværende Slægtning, en saaret dansk Officeer, at vide, at der paa Broagers 4 Lasarether vel laa flere Saarede af Navnet Jensen, men ikke den Jensen, som de sogte. Hos Gjæstgiveren i Broager, der er en berygtet Slesvigholstener, traf de Forvalteren for Byens Lasarether og fortalte ham, hvorfor de vare komne, men at de næste Morgen vilde videre til Øster-Snogbæk for at søge efter deres Ven, da den fangne dansske Officeer bestemt havde forsikkret, at Vedkommende ikke var i Broager. Næste Morgen gik de ud til Gammelmark. hvor Preusserne tidligere havde havt deres Batterier, men som nu vare flyttede, og paa Tilbagevejen herfra bleve de anholdte af en preussisk Patrouille, der førte dem til den kommanderende "Hauptmann" i Broager. Denne undersøgte deres Pas og sendte dem derpaa under Ledsagelse af en Feldwebel og to Soldater til Oberst von Alwensleben i Nybøl. Obersten tordnede strax løs mod dem og befalede, at de øieblikkelig skulde føres til Graasteen, hvor Overkommandoen var. Eskorterede af to Soldater, der havde Ordre til ved det første Forsøg paa Flugt at nedskyde Arrestanterne, travede de nu afsted til Graasteen, hvor de bleve fremstillede for den kommanderende Overgeneral, Hs. Excell. Generallieutenant Herwarth von Bittenfeld. Den gamle fornemme Mand stammede sig ikke ved at insultere de Fangne, idet han blandt Andet yttrede: "Naar de Danske ere Soldater, saa kaste de Geværerne og løbe deres Vei, og naar de ikke ere Soldater, saa strejfe de Landet rundt". Overgeneralen beordrede dem nu førte for en Major, der skulde søge at faae Nyheder fra Kjøbenhavn at vide. Den brave Mand syntes navnlig at interessere sig for Hærens Stilling, Kjøbenhavns Befæstning osv., men han høstede ingen Fornøielse af sin Spørgen, da det staaende Svar var, al de ikke vidste Noget. Derpaa bleve Arrestanterne førte til Slottets Kommandant, Friherre, Major v. Barrelow, der anviste dem Logis i Slottes 3die Etage, hvor der var redt et Par Senge, bestaaende os et Par Knipper Halm, der vare strøede over Gulvet. Det var det hele Bohave. Han underrettede dem tillige om Beskaffenheden af den Forplejning, de vilde faae. Gratis blev der leveret dem Rugbrød, salt Flæsk og saameget Drikkevand, de ønskede. Som en Naade blev der tilstaaet dem Tilladelse til at maatte kjøbe lidt Smør, Ost og Øl samt til at maatte ryge Tobak. I dette Fangehul sad nu Kjøbenhavnerne fra Torsdag Eftermiddag. Om Fredagen bleve de afhentede til Corpsauditeuren, der optog Forhør over dem om Hensigten med deres Reise, hvor de havde været, hvem de havde talt med osv., og nu bleve de atter hensatte i Arresten til Løverdag Middag, da Slotscommandanten kom op til dem, og leverede dem deres Papirer og Pas tilbage med den Besked fra Overgeneralen, at de øieblikkelig skulde reise sydpaa over Hamborg og Lybæk til Kjøbenhavn. Forgjæves bad de om Tilladelse til at maatte reise til Øster-Snogbæk og Sønderborg, hvilket de meente maatte være et billigt Ækvivalent for den Behandling, der var overgaaet dem. Nei - det kunde der aldeles ikke være Tale om. Efter en Advarsel om ikke at berette deres Hændelser til nogen Avis i Kjøbenhavn, bleve de altsaa under militair Bedækning sendte afsted til Flensborg, for der at afleveres til Civilcommissairen v. Zedlitz. Dennes Secretair lod deres Pas paategne paa Politikamret og gav dem en Politibetjent, en dansk Deserteur, til Ledsager, der skulde passe paa dem, og navnlig sørge for, at de den næste Morgen afreiste med Banetoget til Hamborg. Politibetjenten var dog saa skikkelig at befrie dem for sit generende Selskab den Aften, men afhentede dem næste Morgen paa Hotellet og fulgte dem paa Banegaarden med mange Ønskerr om lykkelig Reise. Havde ikke en høiere Indflydelse gjort sig gjældende for at skaffe de Herrer ud af Arresten, kunde de meget godt have risikeret at maatte sidde en Maanedstid eller længere paa Graasteen uden at være blevne stedte til Forhør, saa at de maatte være glade over, for saa godt Kjøb at slippe ud af "fjendtligt Land", som Hs. Exc. Overgeneralen behagede at kalde Slesvig for.

(Fyens Stiftstidende 16. juli 1864).

- Fra et Øienvidne have vi modtaget følgende Meddelelse om Fjendens "Meriter" her i Egnen :

I Lørdags Nat omtrent Kl. 12 ankom den fjendtlige Rekvisitionspatrouille, der førte de læssede og ledige Vogne fra Lemvig, til Holstebro, og blev anviist Holdeplads paa Sønderland paa en Græs- og Havremark, tilhørende Hr. Proprietair Laursen paa Resenborg og Enkemadame Hansen. Vognene forbleve der, det vil sige de Vogne, der af en Fejltagelse og Uagtsomhed fra Fjendens Lide ikke kjørte øster paa og i Søndags havde seet Lejlighed til at tage hjem, indtil Kl. c. 11, da der beordredes forspændt til Aflæsning ved Magasinet i Østergade. Større og mindre Delinger af Fjendtlige af alle Vaabenarter, Train og c. 145-50 i deels Jern- og deels almindelige Baade, ikke at forglemme 10 Kanoner, ankom nu saavel syd- som østfra. De Fjendtlige vare Over- og Nederøsterrigere, Ungarer, Böhmere, Mährer, Tyrolere og Venetianere. Efterat der var aflæsset, beordredes Vognene tilbage til Holdepladsen, hvor de forbleve til Søndag Eftermiddag Kl. 4, da Hestene beordredes paalagte Seletøiet og førte igjennem Byen til det Sted, hvor der paa Marken var gjort Holdt med Baadene. Man var altsaa bortreven fra egne Vogne, Fourage og medhavende Fødemidler. Efter et Ophold af en Timestid og efterat der var anviist en Bygmark, hvor der kunde tages Foder til Hestene, kom 12-15 Baade afsted til Pinen ved Ottesund, under Eskorte af en Lieutenaut og endeel Pionerer. Underveis ved Huse og Gaarde ranedes Gjæs, Ænder og Høns masseviis, hvilket ikke undgik Officerens Opmærkjomhed. Ankomsten til Pinen var omtrent Kl. 11; Baaedene aflæssede og Overgangen skete pludselig. Det antages, at der har varet c. 100 a 130 Mand paa Thyholm. Medens Røvertoget varede, holdt Vognene paa Marken, og da Toget var endt og et Par Seilskibe vare tagne, (det ene, tilhørende Hr. Møller [i Stuer?], blev udplyndret), blev Baadene ilandtrukne og førte til Kjær i Humlum, formodentlig af Frygt for ikke at udsætte dem for at overrumples af Vore, som Fjenden saa smaat anede vare i Thy. Resten af Mandag og Natten til Tirsdag henlaa den nævnte Deling Fjendtlige uden Bevægelser: Falbydelser og Handel med det røvede Gods skete nu. Lagener, Gangklæder, Sengcklæder og alt Andet falbødes og kjøbtes; et Gulduhr blev falbudt for 1 Rd., en Skrue, brugelig til Skibsbrug og efter Sigende Hr. Møller tilhørende, falbødes for 1 Mk., osv. Den øvrige Deel af Dagen anvendtes af de Fjendtlige nu og da at bruge af Hestene til at streife omkring for at tage et og andet af Fødevarer og hente Forplejning fra Holstebro.

Tirsdag Morgen blev Ejeren af Gottrup, en aldrende Mand, aftvungen 2 Rd. af en fjendtlig Soldat; det samme handles en Mand fra Lemvig Egnen, der havde Heste hos Fjenden, da han vægrede sig ved at afgive en Guldring, som ikke kunde tages af Fingeren. Tilfældig var han ene og var ifærd med at binde Baand om et Knippe Hø. At klage turde han ikke, da Lieutenanten var en brutal Person og nok vidste, hvad der foregik. Hans Tjener havde flere store Guldringe paa Fingrene. Tirsdag Eftermiddag Kl. 4 beordredes atter Baadene til Pinen, efterat en Deling af 100 Mand Infanteri var ankommen; Baadene sattes ud, og sandsynlig er Overgangen skeet om Natten, hvilket ikke af Meddeleren kan siges med Vished, da Heste og Vogne beordredes tilbage til Kjær i Humlum og han strax ester forlod Røverbanden, der havde gjort det broget og besværligt nok for ham. Med Kjød forekom det Meddeleren at der ødsledes og at det blev omgaaedes med paa den meest væmmeligste Maade; kun et af de Maaltider, der blev ham tiideel, forekom ham spiseligt. Meddeleren antager, at Holstebro har været besat i Søndags en Tid af Dagen med en Styrke af 8 a 10,000 Mand, men der formenes ogsaa af Nogle 14 a 15,000.

(Lemvig Avis 16. juli 1864).

"Ein Schauspiel aus der Gegenwart. Eigensinn, oder "Freunde in der Noth, gehen hundert auf ein Loth." (Et skuespil fra nutiden. Stædighed, eller " for venner i nød, går hundrede på et lod." Christian 9.s trone og telt blæses omkuld af Østrig og Preussen, mens det Tyske Forbund smilende ser til i baggrunden. Tronens ben, Jylland, Slesvig og Holsten knækker, ligesom armlænene England og Frankrig. Kladderadatsch 17. juli 1864.

- De preussiske Hesterøverier have nu atter taget deres Begyndelse, og denne Gang efter en mere storartet Maalestok. Man gaaer nemlig fra By til By, fra Huus til Huus, og bortslæber hver eneste Hest, der er i nogenlunde god Foderstand. Der er saaledes ikke en eneste By heri Egnen, hvor Preusserne ikke have borttaget en halv eller en Heel Snees Heste, deels imod, deels uden "Kvittering". Imidlertid erfare vi dog nu, at Fribytterne ikke beholde alle de medtagne Heste; de udtage kun de bedste og dem, de have Brug for, Resten sende de tilbage; men at Tabet alligevel ikke er ganske ubetydeligt, fremgaaer deraf, at af et eneste Hold paa 100 Heste bleve de 27 holdte tilbage som brugbare. Naar nu hele Jylland har faaet en saadan Overhaling, ville dHrr. Preussere efter deres eget Sigende til at gjøre Jagt paa Kvæget. Det er glædelige Udsigter.

- - -

- Troppemarscherne herigjennem vedvare. Igaar Morges ankom saaledes hertil over Viborg fra Holstebro 7 østerrigske Officerer med 100 Mand samt 400 keiserlige Heste for do. Vogne med Fødevarer etc., og idetmindste 200 Bøndervogne, ligeledes svært belæssede, samt 400 Stude. Efterat have overnattet her, kjørte hele Toget videre sydpaa imorges. - Idag er her bestilt Kvarteer til 5 Officerer, 10 Underofficerer (Gensdarmer), 50 Menige, 44 Heste, 12 Vogne, og til imorgen til 1 Eskadron Husarer og 1 Feltbalteri, ialt 200 Mand og 300 Heste. Det Mandskab, som kommer idag, medbringer selv sin Forpleining, men om det Samme vil blive Tilfældet med de, der kommer imorgen, vides ikke.

- Vor Byes "Besætning" er bleven forøget med 2 Mand, og imorgen kommer der nok 2 til. Det er altid Noget. - Foruden en Vognpark paa 30 Vogne, er her nu ogsaa beordret oprettet et Lazareth paa 30 Senge, som dog nok kun skal vare til Brug for gjennemreisende Syge. 

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 18. juli 1864).

Reqvisitionerne i Randers ere, efter Beretning derfra af 8de til Dbl., enorme. Ikke alene skal den Troppestyrke, der ligger i Byen og i Omegnen, og som er betydelig, forsynes rigeligt med Alt, deriblandt Viin og Cigarer, men store Reservemagaziner fyldtes og førtes imod Nord. Saaledes blev der den 7de (den værste Dag) udleveret 70,000 Pd. Brød. Det begynder at skorte paa enkelte Artikler, som Riis, Caffe, Cigarer og paa Landet Hø, men saa skal Byen forskrive det Manglende fra Hamborg, hvorfra der allerede er forskrevet Riis og Caffe. En Vognpark af 350 Vogne, der afløses hver tredie Dag, camperede paa Ridebanerne ved Byen og maa Nat og Dag være rede til at befordre Soldater. Desuden blev der udskrevet 150 Vogne til at føre Indholdet af et Magazin ved Udbyhøi til Randers og den 7de blev Vognparkens Størrelse fastsat til 550.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 18. juli 1864).

Hans Peter Hansen (1829-1899): Banegården ved Viborg. Illustreret Tidende nr. 253. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.