I "Middelfart Avis" af 12te ds. skrives: "Vor By frembyder i disse Dage et noget ejendommeligt Syn. I alle Gader seer man Personer bevæge sig, der ere klædte paa en just ikke almindelig Maade, - i Almindelighed i hvide Beenklæder og blaastribet Bluse. Endeel af disse Personer ere gode danske Soldater fra Jylland, der ere hjemforlovede; men endeel Andre have som Tillæg til de nævnte Klædningsstykker et rødt, meget fremtrædende Halstørklæde; hos Nogle bemærker man ogsaa en blaa Kasket med en rød Snor og en hvid Fjer; hos Adskillige sorte Beenklæder, rød Trøie og noget Guult et eller andet Sled. Man gjætter strax, at det er de hjemforlovede sydslesvigske Soldater, der paa denne Maade give deres Glæde Luft over at være blevne "befriede" fra det danske "Aag". Her i Byen, hvor Mange af dem i en Tid have ligget, ville vi aldeles ikke savne dem, deels fordi de ikke altid have trukket en skarp Grændse mellem Mit og Dit, deels fordi vi tidt have været Vidne til deres upassende Opførsel mod deres Overordnede, til at de have viist Foragt og Haan mod det Danske, som de i deres Barndom og Ungdom have lært grundigt at hade. De overføres nu i disse Dage til Snoghøi, cg de ere næppe komne bort fra Udskibningsstedet, førend de stikke de sleevigholsteenske Farver ud og af fuld Hals skraale "meerumschlungen"; Een af disse Herrer havde endog igaar den Frækhed at lægge Haand paa en Officier. Af Østerrigerne paa Snoghøi behandles de imidlertid med fortjent Foragt. Det forbydes dem saaledes at synge Oprørssangen, medens de ogsaa der maae døie "den tappre Landsoldat"; Commandanten der skal have spurgt Nogle, om de nu ønskede at træde i preussisk Tjeneste, og da de meget bestemt sagde Nei dertil, stillede han dem i Udsigt, at dette dog alligevel let kunde blive Tilfældet, og at de da nok vilde faae at vide, hvad det er at være Soldat; en Opsætsig blev straffet med Stokkeprygl. I "Schleswig-Holstein" ville de imidlertid naturligviis foreløbig blive prydede med Laurbærkrandse."
(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 16. august 1864).
Bombardement de Middleford par une batterie autrichienne. Plage des bains. Batterie danoise sur le droite de Middleford, a 500 mettres de la ville. Le monde illustré: journal hebdomadaire. 16. juli 1864. Om de til Jylland ankomne Hjempermitterede hedder det fra Randers i Byens Av. igaar :
"I disse Dage passere en Mængde Hjemforlovede herigjennem nordpaa. De bekræfte destoværre Alle den lidet hensynsfulde Maade, hvorpaa man ved Hjemforlovningen trækker dem af Kongens Tøi og lader de Afklædte frit Valg, om de ville reise hjem uden Klæder eller fægte sig igjennem som de bedst kunne. Vi havde personlig Lejlighed til at tale med Flere, og af disse var især en, en rask Karl af 11te Regiment, skammelig slet klædt. Paa vore spørgsmaal fortalte han Følgende: Ved Afregning modtog jeg den ubetydelige Sum af et Par Daler; jeg havde ikke mere tilgode; Resten var gaaet til Fodtøi og andre Nødvendigheder, da jeg siden Fjenden rykkede nordpaa Intet har kunnet erholde fra mit Hjem. Kongens Tøi, et Par gode Beenklæder og en Vaabenfrakke, der ikke var en Mark værd, maatte jeg af med, om jeg vilde hjem, civile Klæder havde jeg ingen af; jeg maatte da see hvor langt jeg kunde komme med det Par Daler. - "Men De fik Marschpenge?" - Ja 9 Mk. som Forskud paa Marschpengene, mere kunde jeg ikke faae; jeg tillod mig endda at spørge Compagniecommandeuren, hvor vi skulde have Resten; men jeg fik det Svar, at vi havde at henvende os til Lægdsmanden naar vi kom hjem. Altsaa, jeg havde hvad jeg fik. Et Par aflagte Beenklæder skjænkede en Borgermand i Middelfart mig, og for 2 Rd. var jeg saa heldig at faae mig denne lyse Bomuldsfrakke, der, som De seer, ikke er 3 Mk. værd. Beenklæderne var jeg saa uheldig idag ved at stige af Vognen at sprænge, og med mine tomme Lommer veed jeg ikke hvad jeg skulde gjort, naar ikke Hr. X., hos hvem jeg tidligere har ligget i Qvarteer, havde givet mig det Par, jeg har paa. Og saaledes seer De her som en pjaltet Tigger en tapper Landsoldat, som har havt den Glæde at være med hver Gang, man har havt Brug for 11te Regiment, uden at være saa meget som ridset af en preussisk Kugle, og veltilpas, naar jeg kun ikke i min noget mistænkelige Dragt maatte luske forbi de pyntelige Preussere, der see med forundrede Blik paa de i danske Soldaters maleriske Civiluniformer. - "Have I havt nogen Lettelse paa Marschen. fri Befordring f. Ex?" - Jo, jeg maa ikke lyve, fri Overfart fra Middelfart til Jylland. - "Og saa?" - Saa forresten have Tydskerne hjulpet paa os; saa snart vi melde os hos Commandantskaberne i Byerne, beordre de strax saa og saa mange Vogne af Parken til at befordre os."
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 17. august 1864).
Efter at Falkenstein var udnævnt til tysk øverstkommanderende i Jylland 1. august 1864, meddelte den danske regering de jyske embedsmænd at de skulle adlyde hans ordrer. Dvs. ifølge aftalen fra Wien at Jylland skulle ernære den tyske arme. Det preussiske militær fandt imidlertid prisen for høj og begyndte at importere varer fra Tyskland. Da det danske toldvæsen ikke ville udlevere tyske varer der lå i forråd, før der var betalt told, førte det til arrestation af den jyske toldinspektør.
Proklamation til Lemvigs Indvaanere. Kommandanten i Lemvig havde under 1ste ladet trykke og omdele i Lemvig svigende Proklamation: Beboere af Lemvig! Paa Hs, Excell. den kommanderende General, Friherre von Gablenz, min ophøiede Feltherres Befaling besætte vi Østerrigere fra idag af Eders By; vi ere ikke, som Ildesindede have skildret os, Vandaler og Horder af umenneskelige Barbarer, som plyndrende og brandskattende drage gjennem Landet, men som keiserlige Soldater og østerrigske Krigere have vi, som første Lov, medbragt fra vort Hjem Agtelse for Eiendom, Ret og Lov, Saalænge denne Byes Okkupation varer, indestaaer jeg Eder for, at de mig undergivne Tropper, som ere uvante med Udskeielse og Undertrykkelse, ikke ville tillade sig nogen Voldsomhed. Eders huuslige og borgerlige Forhold blive uantastede, dog venter jeg, at der bliver ydet den militaire Autoritet i enhver Henseende ubetinget Lydighed, Kun de, som i Ord og Gjerning sætte sig op imod de Befalinger, som angaaende Jyllands Bestyrelse udgaae igjennem den i Randers af den keis. østerrigske og kgl, preussiske Regering indsatte høie Øvrighed, kun de ville have at tilskrive sig selv, naar deres strafværdige Forhold gjør det nødvendigt at bringe den mig som Stations-Kommandant over Lemvig givne Fuldmagt til Udførelse og lade dem straffe efter Krigsloven. - Lemvig, 1ste August, Dagen efter Vaabenhvilens Udløb. Alfred von Bivenot, Stationscommandant."
(Redacteuren af "Lemvig Avis" har seet sig nødsaget til at fortrække, og hans Bolig er sat under Bevogtning.)
(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 15. august 1864. Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 17. august 1864)
E. H. (tysk xylograf): Vieh- und Weintransport nach Jütland. 1865. Selv om krigshandlingerne var ophørt, skulle tropperne stadig have mad og drikke. Udover at købe det på stedet hos jyderne, blev der også transporteret kvæg og vin fra Tyskland. Tegningen fremstiller formentlig en af disse transporter. På bukken ses en civil kusk, måske en dansk eller tysk bondekarl. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.
Ærøeskjøbing. Igaar afholdtes den aarlige Fugleskydning, der er en Festdag for hele Byen. Efterat Trommen og Musiken i den tidlige Morgen havde sat det rette Skyttelaugshumør paa Glid, marscheredes som sædvanlig til Skydepladsen, hvorhen i Dagens Løb den øvrige Befolkning valfartede for at feire Aarets Mærkedag. At den alvorlige Tid vi leve i, udøvede sit Tryk paa Stemingen, er en Selvfølge; dog var det rigtig, at Skyttebrødrene flinkt gav Møde og at man samledes i freidig Forening; og selv "Den tappre landsoldat," denne herlige Melodi, der aldrig høres uden dyb Bevægelse, lød snarere trøstende gjennem Gaderne om Aftenen, som et Vidnesbyrd om den dybe Grundtone, den Kjærlighed til alt hvad der er Dansk, som rører sig i Folkets Hjerter; ved Siden af lød de klare Børnestemmers smukke: "Stolt med opreist Pande!" osv.
Foreløbig bemærkes, at Smedemester Christensen iaar blev Fuglekonge.
(Ærø Avis. Kongelig privilegeret Adresse-, politisk og Avertissements-Tidende 19. august 1864).
De Hjempermitterede slesvigske Soldater kunne ikke vente med at istemme Oprørssangen til de komme paa slesvig-holsteensk Grund, men allerede midt blandt den danske Befolkning høres de skraale den. For nogle Dage siden opvartede de saaledes i Hs. Maj. Kongens ! Nærværelse med Oprørssangen. Dette har efter "Alt. M." havt til Følge, at Hs. Majestæt, der blev meget opbragt herover, strax befalede at standse med alle frie Overfarter, og desaarsag kom det Skib, der forleden hentede de i Lasarretherne i Flensborg værende saarede Danske, ganske tomt til Flensborg. En stor Deel af de hjempermitterede Slesvigere gaae derfor over Snoghøj og maae saaledes passere Kolding, hvor Indbyggerne, ifølge samme Blad, ere saa "giftige", at de ikke engang ville lade dem komme ind i Værtshusene, men lukke Dørene for dem. Saavel "Nordd. Allg. Ztg." som "Alt. M." og "Nordsl. Td." omtale et Overfald, der Syd for Kolding skal være bleven udført paa de hjemvendende Slesvigere, og ved hvilken Lejlighed En fik et Kindbeen knust, saa at Benene stak ud gjennem Kinden, en Anden fik et Brud paa Hjerneskallen, en Tredie fik sin Haand lemlæstet, og mange Andre erholdt lettere Saar. Dette Overfald, der dog lalfald næppe har fundet Sted uden Foranledning fra de oprørske Soldaters Side, siges at være udført af 50 til 100 af Kolding Byes Borgere, der pludselig ved Nattetid overfaldt Vognene, der kom kjørende enkeltviis med de Hjemvendende, og kastede med Chaussestene paa dem. Prinds Friedrich Karl skal fra Aabenraa strax have telegraferet til Kolding og befalet de der i værende Autoriteter at beskytte de Hjemvendende, Det hedder ogsaa, at nogle af Gjerningsmændene skulle være paagrebne.
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 19. august 1864).
Troværdigheden i disse beretninger hvad angik overfaldene blev draget i tvivl i danske og tyske aviser, som citerede nogle af de indblandede slesvigere da de kom til Flensborg. Tyske aviser påpegede at i den usikre situation der var opstået under fredsforhandingerne, florerede en masse rygter som var uden hold i virkeligheden, men som skulle underbygge den ene eller anden teori om hvad der var ved at ske. Beretningerne fortsatte imidlertid august ud, se kommende afsnit.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar