Dansk Præst i Slesvig: Erik Høyer Møller. (Efterskrift til Politivennen)

Erik Høyer Møller (1818–1904) var en dansk præst og forfatter. Han blev cand. theol. 1842 og blev herefter kapellan hos faderen 1843—50. Efter at have søgt over 40 Embeder forgæves fik han efter slaget ved Isted 1850 embede som feltpræst ved hæren i Sydslesvig og deltog i krigens sidste måneder, bl.a. oplevede han Frederiksstads belejring og storm 4. oktober 1850. I Tønningen mødte han den lokale præst, Schumacher. Han havde ikke holdt gudstjeneste i lang tid, for til en sådan hørte en bøn for kongen (Frederik 7.), og det tolererede menigheden ikke. Han blev indberettet og først suspenderet, dernæst afskediget. 

Som den eneste feltpræst forblev han hos de hærafdelinger der lå ved den holstenske grænse. I Slesvig plejede han omgang med to andre danskere, men da de drog bort, var han ret alene. Da der ikke var nogen præster tilbage i landsbyer som Lottorf, Geltorf og Selk, påtog han sig at døbe børn - efter en tysk alterbog. Beboerne sparede herved også de almindelige gebyrer. 

Efter krigen var mange slesvigske embedsmænd blevet landsforvist eller var rejst pga. frygten for repressalier. Præsten rykkede så ind i deres lejligheder indtil regeringen i 1851 gav ejerne lov til at hente deres ejendele - hvilket forekom præsten ubekvemt da han så ikke havde noget møblement og service. Det klarede han så i første omgang ved at flytte til nye lejligheder hvor ejerne endnu ikke havde hentet deres ejendele.

1857-1861 var han garnisonspræst i Slesvig by. 

1861-1864 sognepræst i Nordborg på Als. At han ikke var glemt for sin virksomhed i Slesvig, fremgår af at han den 30. juli 1864 blev afsat af preusserne. 1866-1892 præst i Kølstrup-Agedrup (Fyn). Han tog sin afsked og flyttede til Randers, senere til Hillerød. 

I Nordborg skev han: "De fattige og deres forsørgelse" (1864). I denne fremdrager han som et forbilledligt eksempel, fattigforsørgelsen i Elberfeld (53.000 indb.) i Preussen, baseret på frivillige "fattigplejere". Under forfatternavnet "En gammel Feltpræst" udgav Møller i en fremrykket alder skildringer bl.a. fra feltlivet under Treårskrigen: Livs- og Krigserindringer fra 1850-1864. (1894). Om Treårskrigen skriver han (s. 136-137):

I Forholdet imellem os og Indbyggerne i Slesvig indtraadte der snart en i det mindste udvortes Forandring. Udfaldet af Slaget ved Isted var for de Sidste en umaadelig og aldeles uventet Skuffelse, og det kunde ikke være andet, end at vi holdt vort Indtog i Byen som i en fuldstændig fjendtlig By, hvor der ingen eller saare faa Venner fandtes; og der er ingen Tvivl om, at medens Belejringstilstanden endnu var nødvendig, var den paa den anden Side kun meget lidet egnet til at bringe Forsoning til Veje. Det onde Sind kunde jo kun ytre sig i Smaadrillerier, og ikke en Gang i dem uden stor Forsigtighed, men det trak sig dog snart tilbage til enkelte bestemte Huse, hvor det i Stilhed plejedes med stor Omhu. Hvad Befolkningen i det Hele angaar, da kunde det ikke undgaas, at vore Soldaters jevne og fredelige Væsen, der kom Værterne, hvor de vare indkvarterede tilgode, og Underofficierernes Lyst til at perfektionere sig i Tysk, samt de deraf følgende Forlovelser og Indlemmelser i flere Familier, maatte mildne Sindene noget, og det skete visselig ogsaa.

- - -

Til Kongens Fødselsdag 1853 havde der for første Gang samlet sig en Deel Borgere, - vi vare i Alt 210 Personer - ; Kongens Skaal blev udbragt af Kommandanten, der blev raabt Hurra! men umiddelbart derefter istemte Borgerne: "Am Rhein! Am Rhein!"

I øvrigt beretter Høyer Møller meget lidt om den lokale befolkning og meget om forholdet til de danske officerer og gejstlige (han var feltpræst). Han skriver dog at "Livet i Slesvig gik forresten endnu sin rolige Gang. Ilden ulmede vel under Asken, men vi mærkede sjeldent, at Luen om ikke lang Tid vilde slaa ud..."

I 1860 voksede modstanden imidlertid. Han skriver:

...Samtidig hermed bekjendtgjorde 26 Medlemmer af (Stænder)Forsamlingen en oprørsk Adresse, som ikke havde været forelagt denne, i Aviserne; denne, hvis Følgesvend var Opslag paa Dørene: "Fort mit den Dänen!" blev ogsaa kolporteret i Slesvig. Politimester Jørgensen, der med stor Nidkjærhed og Kraft passede sit hverken lette eller taknemmelige Embede, lod et Par af dem, som havde ombaaret Adressen, arrestere, men da den ene af disse hængte sig i Fængslet, blev Forbitrelsen, som naturligvis allerførst skulde gaae ud over Jørgensen, stor og ytrede sig paa flere Maader, saa Tilstanden var uhyggelig, om der end var Militær nok til at sikre os imod enhver Fare. Da den Hængte om Aftenen blev bragt fra Raadhuset til sit Hjem, fulgte hele Sangforeningen ham, og alle Vinduer vare fuld af Sørgende, saa det var at vente, at der ved Begravelsen skulde sættes en stor Demonstration i Scene, hvilket dog blev forhindret af de rekvirerede Tropper.

Det næste Stadium var, at der blev omsendt Trudselsbreve til mange Embedsmænd. Dette havde jo i sig selv ikke Stort at betyde ...

Den 15. september 1861 skiftede han stilling til Nordborg på Als. Da Als blev invaderet af preusserne i juni/juli var en af civilkommissærens første opgaver at afskedige Høyer Møller uden nåde, angiveligt fordi han havde forladt sit embede. Hvilket han i bogen også indrømmer var sket, men kun som følge af hans egen lovlige øvrighed. Han flygtede herefter til Fyn.

Forfatter, premierløjtnant og landinspektør Th. Thorson: Opbrud fra en bondegård på Als. Fra Th. Thorsen: Skildringer fra den slesvigske Krig. 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Slesvig. 11te til 13de April 1864. (Efterskrift til Politivennen)

En Notits fra Slesvig. (Dtgr) Den 24de Maris fejredes en stor Fest i Husum i Anledning af "die grosse Erhebung". Forræderen, Provst Caspers, besteeg Prædikestolen og erindrede i en "ergreifende Rede" om Dagens Betydning, dog ei som Skjærtorsdag, men i politisk Henseende. Derpaa valfartede man hen til Kirkegaarden for at bekrandse en Grav, hvori endeel slesvig-holsteenske Soldater fra forrige Oprør vare begravne. Ogsaa her holdt Provst Caspers "eine schwungvolle Rede" til Befolkningen, som han opmuntrede til at offre Liv og Blod for den hellige slesvig-holsteenske Sag. At Husene vare smykkede med oprørske Faner, er en Selvfølge. Af Embedsmændene havde imidlertid ikkun Provst Caspers, Lærer Kühlbrandt og Justitsraadinde Malling - om efter Mandens Befaling, vides ikke - stukket den slesvig-holsteenske Fane ud. Betegnende for Situationen er det, at denne Dame, en Kjøbenhavnerinde af Fødsel, gjentagne Gange har yttret til Wühlerne, "at hun ei kunde begribe, hvorfor man havde slaaet Vinduerne ind hos hendes Mand, da han jo var en Holstener og ved Proklamationen af 26de Marts 1848 tilstrækkelig havde godtgjort, at han var en fuldblods Slesvigholstener. Disse Udtalelser af bemeldte Frue svare aldeles til Hr Mallings egen Betegnelse af sig selv som "ein Halber", men sørgeligt er det, at den danske Regering har været ei alene blind nok til at ansætte slige under forrige Oprør i høieste Grad kompromitterede Embedsmænd som Caspers og Malling, men at den trods alle Advarsler og Beviser for deres Farlighed desuagtet har fouteneret dem i deres Stillinger og saaledes bidraget overordenlig meget til Befolkningens Demoralisation og Oprørets Fremme.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 11. april 1864)

Iblandt de slesvigske Gymnasier er Domskolen i Slesvig den, der først er bleven restitueret. Til Optagelse efter Paaskeferien skal der i 2 Dage have meldt sig 120 Disciple (efter "Schl. Ztg." endog 170), hvilken stærke Tilgang tilskrives den Omstændighed, at man nu er bleven af med det tidligere Personale og den danske Læremethode. Skolen skal foreløbigt forlægges til "Bischofshof". Provst Valentiner fra Anhalt-Bernburg (tidligere Præst i Rinkenæs og Tyrstrup), den fremtidige slesvigske Seminariedirecteur, har allerede tiltraadt sin Reise til Flensborg. Efter Forlydende er det hans Agt at indrette et eneste Seminar for Hertugdømmet med tydske og danske Parallel-Classer. Dette Seminarium skal være i Tønder. 

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 11. april 1864).

- Løgumkloster, den 8. April. Det vilde maaske ikke være uden Interesse for de ærede Læsere, at høre hvorledes de herværende Hjemmetydskere, som gierne ville kalde Byens Honoratiores, alligevel kunne opføre sig højst pøbelagtigt. Igaar var her Marked, og afholdtes der da, som sædvanlig, paa flere Steder Dands, saaledes ogsaa hos Skrædermester Schrøder, en loyal dansk Mand, hos hvem derfor en Del af Omegnens dansksindede Ungdom var forsamlet, ud paa Natten kom J. Eriksen, P. C. Werner og Th. Nissen af V.- Torp derind, og da de blandt Mængden opdagede en med dansk Kokarde paa Kasketten, kom deres tydske Blod derved saa stærkt i Kog at de med Vold rev den af. Dette vakte almindelig Uvillie blandt Forsamlingen og med et 

- "vær saa artig, der er Døren,

tydske Mikkel, pak Dig bort"

bleve de ledsagede ned af Trapperne. Forbitrede derover løb de nu hen i Nabolauget, til et Sted, hvor der var Harpespillere, og hvor "Schlesvig Holstein merumschlungen" udskraaltes af en Del halvfulde Struber, i de mest forskjellige Tonarter. Saavel der, som et andet Sted fandt deres Raab villig Øre, og snart var en anselig Trop samlet, blandt hvilke jeg, foruden de fornævnte ogsaa maa nævne Mølleejer Eriksen med sine to Sønner (den foromtalte J. Eriksen er ogsaa hans Søn og en berygtet Slagsbroder), Kjøbmand H. Samuelsen og en Del andre. Ankomne til Maalet for deres Vandring, søgte et Par Politibetjente at gjøre dem Adgangen til Huset stridig, dog disse bleve snart overvundne, og nu gik det rask fra Haanden med at rydde Salen, ved hvilken Lejlighed det fortjener at bemærkes, at en gammel Kone, som tilfældigvis var der for at opsøge sin Søn, blev af en af de nævnte Herrer tildelt flere Slag med en Stok. Derpaa morede man sig en Stund med at slaa Vinduer ud. Værten, der imidlertid var flygtet ind i et andet Værelse, og havde aflaaset Døren, blev nu forfulgt, og efter nogen Møje lykkedes det at faa Døren slaaet ind, men da Stuen fandtes tom, udøste de deres Harme ved at mishandle hans Kone og et Par andre i Huset værende Fruentimmer, samt udstedte Trudsler om at slaa Manden ihjel, saasnart han fandtes, befalede Konen at udlevere Nøglerne og rev nu Skabe og Møbler op, samt ituslog en Del Porcellains- og Glasgenstande. Værten fandtes imidlertid ikke, og en Del af Troppen styrede nn deres Kurs til en anden dansk Vært, men da de der fandt Døren godt tilstænget og Lyset slukt, gik de efter at have gjort nogen Spektakel, videre, og gav nu deres Galde Luft ved at synge Oprørssange udenfor danske Folks Vinduer. Da Solen med sine første Straaler oplyste den tapre Gruppe, gik hver til Sit, for i søde Drømme at gjenkalde deres om Natten spillede Meriter.

(Ribe Stifts-Tidende 12. april 1864).

Overlæge Thornam, en af vore dygtigste Militairlæger, er desværre i disse Dage ankommen til Kjøbenhavn som meget syg. Han er angreben af gastrisk Feber, som man mener, at han har paadraget sig ved Overanstrengelse og deraf følgende Forkjølelse. (F. Sttd).

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 12. april 1864).

Der er formentlig tale om August Wilhelm Thornam (1813-1880). Han havde siden 1839 tjent som militærlæge, fra 1864 som overlæge ved ambulancerne og lazarettet i Svendborg. 

Oversættelse af tysk artikel, originalen følger nedenfor:

Flensborg, 9. april. Stemningen blandt folk er meget delt her. Den danske del af byen (Nord) blev oplyst i går aftes, angiveligt for at fejre et guldbryllup der fandt sted i går; men den virkelige årsag var fejringen af ​​Christian IX's fødsel. Heraf fremgår den fanatiske danske holdning, som stadig er fremherskende her, tilstrækkelig tydelig. - I Læk ved Tønder modtog den danske præst Niels Lausen, som var meget forhadt af det tyske samfund, for nogle dage siden fra sin menighed zunt Behuse til sin afgang et par træsko, en stav og 2 skilling kejserlig mønt. Præsten har følt sig fristet til ubemærket at smutte ad pastoratets bagdøren.

Flensburg, 9. April. Die Stimmung des Volks ist hier sehr getheilt. Der dänische Theil der Statd (Norden) hat gestern Abend illuminirt, angeblich zur Feier einer Goldenen Hochzeit, die gestern stattfand; aber die wahre Ursache war die Feier des Geburtsfestes Christian IX. Daraus geht die fanatische dänische Gesinnung, die hier noch vorherrschend ist, genügend hervor. - In Leck bei Tondern erhielt der dänische Pastor Niels Lausen, der unter der deutschen Gemeinde sehr verhasst war, vor einingen Tagen von seiner Gemeinde zunt Behuse seines Fortgangs ein paar Holzschuhe, einen Stab und 2 Schill. Reichsmünze geschickt. Der Pastor hat sich darauf bewogen gefunden, sich durch die Hinterthür des Pastorats unbemerkt zu entfernen.

(Bamberger Zeitung 13. april 1864).

Ansicht von Kiel. Nach einer Originalzeichnung von Greth. Über Land und Meer : deutsche illustrierte Zeitung. 12. 1864. No. 016, 01.1864.

Friedrich VIII proklameres i slesvigske Byer. 6te til 8de Februar 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Oversættelse af tysk artikel, original under oversættelsen:

Kiel, 4. februar. Angående hertugens proklamation i Eckernförde erfarer man senere, at den foregik således. Om eftermiddagen ved 5-tiden marcherede deputeretkollegiet i spidsen for en stor skare mennesker til lyden af ​​den slesvig-holstenske folkesang foran rådhuset, hvor borgerordføreren (borgerrepræsentant?), hr. C. F. Stegelmann, holdt en tale til den forsamlede skare og understregede, at hans højhed hertug Friedrich VIII nu var den legitime hersker, og efter at de forsamlede var blevet spurgt, om de delte denne mening, blev hertug Friedrich VIII på vegne af byens repræsentanter udråbt til regent med dundrende Leve. Afslutningen på denne akt blev afsyngelsen af ​​koralen: "Nu takker alle Gud". Byens gader var dekoreret med slesvig-holstenske og det sort-rød-gule flag, og om aftenen blev byen illumineret. - Om kammerherren baron Hugo v. Plessen i Eckernförde (bror til den bekendte baron Karl von Scheel-Plessen), der beklæder embedet som kongelig kommissær i Dänisch-Wohlder og Schwansen adelige godsdistrikter, ligesom herredsfoged v. Zühlen menes det, at de frivilligt vil træde tilbage fra deres poster.

Kiel, den 4. Februar. Ueber die Proclamirung des Herzogs in Eckernförde erfährt man nachträglich noch, dass dieselbe in folgender Weise vor sich gegangen. Nachmittag gegen 5 Uhr zog das Deputirtencollegium an der Spitze einer grossen Volksmenge under den Klängen des Schleswig-Holsteinischen Volksliedes vor das Rathhaus, wo der Bürgerworthalter, Herr C. F. Stegelmann, eine Ansprache an die versammelte Menge hielt, indem er hervorhob, dass Se. Hoheit Herzog Friedrich VIII. nunmehr der legitime Herrscher sei, und nachdem der Versammelten befragt, ob sie auch dieser Meinung wären, wurde unter donnernden Hoche Herzog Friedrich VIII. in Namen der Stadtrepräsentanten als Regent proclamirt. Den Schluss dieses Actes bildete die Absingung des Chorals: "Nun danket alle Gott". Die Strassen der Stadt waren mit Schleswig-Holsteinischen und schwarz-roth-goldenen Fahnen geschmückt und Abends war die Stadt illuminirt. - Von dem Kammerherrn Baron Hugo v. Plessen in Eckernförde (Bruder des bekannte Baron Karl v. Scheel-Plessen), der in den Dänisch-Wohlder und Schwansener adligen Gütedistricten das Amt eines königlichen Commissars versieht, so wie dem Hardesvogt v. Zühlen glaubt man, dass sie freiwillig ihre Aemter niederlegen werden. 

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 6. februar 1864)

Troskabsadresser til Friedrich VIII kan man bl.a. se i "Addresses of Allegiance presented by the corporations and inhabitants of the duchy of Schleswig..." (1864). Værket blev udarbejdet til brug ved London-konferencen.

En demonstration den 14. oktober 1865 til fordel for Friedrich VIII førte til at Stegelmann sammen med senator Dehn blev suspenderet i oktober 1865 og der blev indledt en undersøgelse som førte til at han blev afskediget i november. Eckernförde deputeretkollegium protesterede den 15. december 1865 over dette, men blev i januar 1866 afvist, og han var fortsat ikke valgbar. Den 12. august 1866 blev Stegelmann og Dehn på trods af den tidligere guvernør Manteuffels forbud mod at de kunne vælges, genvalgt som deputeret for Eckernförde. Stegelmann med 82 ud af 101 afgivne stemmer.

Kammerherre og preussisk regeringsråd Hugo von Plessen (1818-1904) var amtmand i Gottorp og Hütten amter 1867-1888.

Det sort-rød-gule flag blev indført under martsrevolutionen 1848 for et forenet og demokratisk Tyskland. Afbrudt af en periode 1866-1918 med det preussisk-dominerede nordtyske forbunds og det tyske kejserriges sort-hvid-røde flag (også brugt af nazisterne fra 1933). Det sort-rød-gule flag blev indført 1945 med et andet indhold end det i 1864.

Preussen og Østrig indsatte 7. februar 1864 en Øverste Civilforvaltning med to civilkommissærer i Flensborg til at styre hertugdømmet, i stedet for det danske ministerium for Slesvig. 

Den 8. februar 1864 havde den preussiske civilkommissær, fhv. landråd og politidirektør i Berlin, Konstantin Freiherr von Zedlitz-Neukirch udstedt en bekendtgørelse om Slesvigs forvaltning, hvori bl.a. politiske foreninger, især de som var i forbindelse med udenlandske foreninger blev forbudt. Ligeledes blev offentlige politiske demonstationer og tilkendegivelser forbudt, især når de foregreb successionsspørgsmålet. Dette sidste var en direkte advarsel til tilhængerne af Frederik (VIII) som hertug af Slesvig-Holsten. I Nordslesvig var antallet af tilhængere ringe. Den 14. februar offentliggjordes navnet på den østrigske, diplomaten Friedrich Graf Revertera von Salandra (1827-1904). I første omgang rørte de dog ikke ved de ansatte (danske) embedsmænds ansættelse, men Preussen fik et forspring i at ansætte preussisk personale. En egentlig afskedigelsesbølge startede først i marts 1864.

Oversættelse af tysk artikel, se original under oversættelsen:

Slesvig, 6. februar, eftermiddag. (H. N.) Klokken 12, mens kirkeklokkerne ringede foran rådhuset på den fyldte markedsplads, blev hans højhed hertug Friedrich VIII udråbt til hersker. Dr. med. Sager holdt talen. Byens deputerede var til stede. Den danske borgmester Jørgensen har været væk i flere dage. - I morges gjorde vicekollegiet den østrigske feltmarskalløjtnant, baron v. Gablenz deres opvartning, for på byens vegne at hilse ham som en befrier. Til ham ved denne lejlighed rettede henvendelser svarede generalen, at hverken hertugens forkyndelse eller de danske embedsmænds afskedigelse angik ham; det første ville være et anliggende for forbundsregeringen, det sidste for borgerne i Slesvig. Generel v. Gablenz glædede byen med sin venlige opførsel. Alle borgere har besluttet ikke at tolerere en eneste dansk embedsmand her. - Godsrepræsentanten for Slesvig, købmand P. Petersen, og hans folkevalgte drager stadig i dag til Kiel for at bringe hertug Friedrich hyldest til Slesvig By.

Schleswig, den 6. Februar, Nachmittags. (H. N.) Um 12 Uhr wurde unter dem Geläute der Kirchenglocken vor dem Rathhause auf dem mit Menschen gefüllten Marktplatze Se. Hoheit Herzog Friedrich VIII. als Landesherr proclaimirt. Dr. Med. Sager hielt die Ansprache. Die Stadtdeputirten waren gegenwärtig. Der Dänische Bürgermeister Jörgensen ist schon seit mehreren Tagen fort. - Heute Morgen machte das Deputirtencollegium dem Oesterreichischen Feldmarschallieutenant, Baron v. Gablenz, seine Aufwartung, um ihn im Nahmen der Stadt als Befreier zu Begrüssen. Auf bei dieser Gelegenheit an ihn gerichtete Anfragen antwortete der General, dass ihn weder die Proclamirung des Herzogs, noch die Absetzung der Dänischen Beamten etwas angehe; ersteres wäre Sache des Bundes, letzteres der Schleswiger Bürger. General v. Gablenz hat durch sein freundliches Auftreten die Stadt beglückt. Sämmtliche Bürger haben beschlossen, keinen einzigen Dänischen Beamten hier zu dulden. - Der Ständeabgeordnete für Schleswig, Kaufmann P. Petersen, und seine dazu gewählte Bürger gehen noch heute nach Kiel ab, im dem Herzog Friedrich die Huldigung der Stade Schleswig zu überbringen.

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 8. februar 1864)

Carl Warnberg (1822-1875): Tondern (1848-50). Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

- I Tønder heisede man igaar fra en Mængde Huse den schleswigholsteinske Fane, og store Sværme droge under Hurraraab og Assyngelsen af Sangen "Schleswigholstein' igjennem Byens Gader, medens endeel Subjekter, hvormed det Tydsksindede Parti havde forstærket sig fra de Syd for Vidaaen liggende Sogne, svingede deres lange Iispigge og afgave et for den danske Befolkning just ikke meget lysteligt Skue. Om det er kommet til en Proklamation af Prindsen af Augustenborg vide vi ikke, men yderligere Excesser synes ikke at vare forefaldne (med Undtagelse af at Herredsfoged Kjærs Vinduer ere blevne indslagne), og det er at haabe. at det nu, da Politi og Gensdarmeri er borte, vil lykkes den oprettede Sikkerhedsvagt at beskytte sine danske Medborgere mod Molest paa Person og Eiendom af en fanatisk Klique og dens miserable Redskaber, der dog, naar Alt kommer til Alt, kun formaaer at friste sin Tilværelse ved Næringen af den danske Befolkning, der omgiver Byen til alle Sider.

- Ogsaa i Højer har man igaar Aftes skaffet sig lidt Fastelavnsløier ved Afsyngelsen af "Schleswigholstein meerumschlungen."

(Vestslesvigsk Tidende (Tønder) 8. februar 1864).

Ved folkeafstemningen i 1920 var der markant tysk flertal i Tønder: 2.504 tyske mod 761 danske. Møgeltønder derimod stemte dansk (143 mod 48). Tallene skal dog da de er 56 år nyere, tages med et kæmpeforbehold for hvordan situationen var i 1864.

Fastelavns Mandag, d. 8de Februar.

- - - Det kan nok være, der er Leben i Tønder; Amtmand, Provst og de fleste Embedsmænd, hvortil ogsaa Kjær og Lind maa regnes, ere afrejste efter Opfordring af Sikkerhedskomitéen, et Selskab af de bedre, det vil sige større tydske Borgere, som ville forhindre Pøblens absolute Herredømme. Komitéen havde anmodet dem om frivilligt at drage bort, den kunde ej beskytte deres Person, men nok indestaa for deres Gods. Jeg kan neppe vide, om det er. sandt, om der ikke har været et aftalt Spil mellem Pøblen og Komitéen, men vist er det, den har sejret. Physicus, et Par danske og nogle tydske Embedsmænd vare endnu paa Stedet; de boede til Gaarden med nedrullede Gardiner til Gaden og vidste ej, hvad Øjeblik deres Ruder gik i Løbet og de selv fik Anmodning om at rejse; indtil da vilde de holde Stand. Hele Byen er prydet med tydske og slesvig-holstenske Flag, hvert Barn paa Gaden bærer slesvig-holstensk Kokarde, Gaden er fuld af Skrig og Sang, og de forventede Preussere skulle modtages af hvidklædte Piger — og andre Festligheder, men de have endnu ej meldt deres Ankomst. Man hilser hinanden med "Goddag Slesvigholstener"; det gjør Intet, at det skeer paa Dansk, og hver, som ikke svarer i samme Tone, kaldes Hannemand. Om Dagen vajer der ikke saa mange Flag; thi de større Næringsdrivende ville ej forsømme Klogskabens Regler med Hensyn til en mulig Fremtid, men om Aftenen saa komme mange flere frem og saa tumler Pøblen sig i Brændeviin og den vildeste Støj paa Gaden langt ud paa Natten. Det er da vist, at den ellers for dansk gjældende Boghandler har drevet Handel med Prætendentens Billede, inden Preusserne vare over Dannevirke, der er vist ikke mange dansksindede Borgere, som ville befindes fuldkommen rene under saa store Fristelser, men jeg skal ikke dømme dem. Det bedste ved Ulrichs Brev var, at det bragte Forvisning om de Danskes frivillige og ordnede Tilbagetog.

(Dagbogsoptagnelser af pastor H. F. Lützhøft i Bylderup, meddelt af H. Lützhøft, Helsingør)

Tønders provst 1860-1864 Jens Mathias Lind Hjort (1824-1899) blev afsat af preusserne og herefter sognepærst i Elmelunde på Møn 1865. Her nægtede han at holde tale da våbenbrødrene i 1868 ville opsætte en mindetavle for de faldne, ligesom han ikke kunne bemyndige en anden præst til at gøre det imod sognepræstens ønske. Han skrev "Et bidrag til fortællingen om 2. slesvigske krig 1864" som var en indberetning til ministeriet for hertugømmet Slesvig om forholdene i Tønder provsti. Af denne fremgår at han kunne fortsætte med nogle af sine embedsforretninger i hvert fald indtil slutningen af februar 1864. Han anerkendte civilkommissærernes myndighed. I marts blev han syg. I slutningen af marts 1864 blev han afskediget af civilkommissærerne og Carstens udnævnt i stedet.

"Wirkung eines Schusses" "Londoner Ver[tr]äge 1852". "(Seinem langjährigen Freunde John Bull gewidmet von Michel.) Was Wälle durchbricht und Mauern zerstört, wird doch ein Blättschen Papier zerreissen können!". (Virkningen af et skud. Londonprotokollen 1852. Hvad magt gennembryder og ødelægger mure, vil dog et stykke papir kunne rive i stykker. I baggrunden flygter danskerne for Østrig og Preussens kanonskud, mens John Bull forsøger at stoppe kanonkuglen med Londonprotokollen fra 1852. Tegning fra Kladderadatsch  14. februar 1864.

Tropper i Slesvig. Januar 1864. (Efterskrift til Politivennen).

Troppesammenhobningen ved Slesvig. Ifølge "Hamb. Nachr." er der samlet omtrent 14,000 Mand i Slesvig By. og Indkvarteringsbyrden er som en Følge deraf meget stor. I Gjennemsnit falder der paa en Huuseier 10-15 Mand, men paa enkelle større Eiendomme indtil 72 Mand. Det adelige St. Johanneskloster, som ellers er frit for Indkvartering, har faaet 100 Mand. "Friheden" ligeoversor Klosteret er bestykket med fem 84-Pundigere. I Byens Nærhed er der opført 4 Træ-Barakker, af hvilke hver har kostet 21,000 Rd, og kan rumme 1000 Mand. - Blandt andre Skumlerier klager Meddeleren over Mandstugten i den danske Hær som skal være "meget løsere end paa Als, da man ikke vil forbiltre Folkene, som tilmed bestandig ere sysselsatte med Jordarbejde", samt over, at man har villet forvandle den Realskole som tydske Borgere have bygget sig for at skaffe deres Sønner en tydsk Opdragelse, til et Lasareth, en Hensigt som dog blev tilbageviist med Kraft og Held". 

Deserteurer. Af Holstenere, som tjene i den danske Hær, ere efter flere Beretninger endeel deserterede Det hed sig, at disse igjen skulde udIeveres, og herover var der stor Forskrækkelse i Holsteen. Men nu har Forbundskommandanten i Rendsborg, Oberst Bornsberg, erklæret, at Forbundstropperne vel ikke kunde modtage danske Deserteurer, da der ingen Krig var, men de udleverede heller ikke Overløberne, da delte var en reen Politisag, som de ikke vilde blande sig i.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 13. januar 1864).

Oversættelse af tysk artikel, se original nedenfor:

Tønning, 8. januar. Alle vores senatorer undtagen to og alle vores bydeputerede blev afskediget som følge af at de nægtede at underkaste sig Homagialeden, som endnu en gang var blevet præsenteret for dem. Her ser det ud til, at der bliver gjort en stor indsats for at besætte de ledige stillinger, men uden held, da folk hele tiden håber på andre tider. - Vinterkulden, som nogle synes er ubehagelig, har allerede lagt et solidt islag over Ejderen, så gåtrafikken med Holsten er tilladt. Men der var blokade fra den anden side, hvor ikke kun toldpolitiet, men også militæret nøje bevogtede grænsen, og om dagen må ingen passere uden pas, mens der om aftenen efter solnedgang var trafik mellem de to bredder er forbudt, og medfører anholdelse af de pågældende personer. - Ogsaa herfra og fra regionen er talrige unge allerede på forskellige dage rejst til Holsten og Hamborg, dels for at beskytte sig mod en ventet værnepligt, dels for at tilbyde deres tjenester til hertugen af ​​Augustenborg. Man mener her almindeligvis, at dannelsen af ​​en ny slesvig-holstensk hær er nært forestående, skønt aviserne kun når sparsomt ud, og andre nyheder skal altid nå hertil med nogen forsigtighed, hvis ingen skal kompromitteres. En åben forbindelse til begivenhederne i Holsten kan formentlig først forventes, når de hidtidige forhold har ændret sig. (H.N.).

Tönning, 8 Jan. Unsere Senatoren sind neulich bis auf zwei und unsere Stadtdeputirten sämmtlich in Folge der Verweigerung des ihnen abermals vorgelegten Homagialeides entlassen worden. Wie es scheint, gibt man sich hier viel Mühe die beregten Vacanzen neu zu besetzen, allein ohne Erfolg, da man hier durchgehends auf andere Zeiten hofft. - Die Winterkälte, welche freilich von manchen Seiten unangenehm empfunden wird, hat bereits eine feste Eisdecke über die Eider gelegt, so dass ein Verkehr zu Fuss mit Holstein gestattet ist. Allein da ist von anderer Seite eine Sperrung eingetreten, indem nicht allein die Zollgendarmerie, sondern auch das Militär die Gränze aufmerksam bewacht, und am Tage keinen ohne Pass passiren lässt, während Abends nach Sonnenuntergang jeder Verkehr zwischen beiden Ufern unstatthaft ist, und eine Verhaftung der betreffenden Personen zur Folge hat. - Auch von hier aus und aus der Landschaft sind bereits an verschiedenen Tagen zahlreiche junge Leute nach Holstein und Hamburg gegangen, theils um sich vor einer erwarteten Einberufung zu schützen, theils um ihre Dienste dem Herzog von Augustenborg anzubieten. Man glaubt hier allgemein dass die Bildung einer neuen schleswig-holsteinischen Armee bevorsteht, obschon uns die Zeitungen nur spärlich zugehen, und sonstige Nachrichten immer mit einiger Vorsicht hieher gelangen müssen, wenn niemand compromittirt werden soll. Ein offener Anschluss an die bisherigen Vorgänge in Holstein darf wohl erst dann erwartet werden wenn eine Umhadlung der bisherigen Zustände eingetreten ist. (H. N.).

(Allgemeine Zeitung 16. januar 1864)

(Carl Henrik Bøgh: Parti af Hestetorvet i Slesvig. Illustreret Tidende nr. 225, 17. januar 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.)

Oversættelse af artikel, se oversættelse nedenfor:

Slesvig selv er i ordets sandeste betydning oversvømmet af det danske militær. En trist atmosfære hænger over byen. At se civile eller endda kvinder på gaden er en sjældenhed. Soldaten er herre her, men man hører ikke om soldaternes udskejelser; ja, officererne forekommer mig at være mere knuste og mere opstemte end de menige. Hvilken forskel på her og Holsten! Og dog holder man stadig godt mod her; det er håb, der opløfter mennesker; må den ikke bedrage det gode Slesvigs folk. - Ordren om helt at evakuere Gottorf Slot er blevet trukket tilbage; kun en del af den statelige bygning skal repareres. Musikkorpset har indtil videre forbud mod at spille "tapper landsoldaten"; det er også en skamløs usandhed af "Flensburger Zeitung", når den i gårsdagens nummer hævder, at tyske visesangere og sangere synger "Dengang jeg drog afsted" osv. for soldaterne i mange lokaliteter. Jeg tog en vandretur gennem Slesvig i går aftes. Tropper af soldater strømmede gennem gaden, ellers var der dyb stilhed.

Schleswig selbst ist im wahrsten Sinne des Wortes von Dänischem Militär überfluthet. Auf der Stadt lagert eine dumpfe Atmospäre. Civilisten oder gar Damen auf der Strasse zu sehen ist eine Seltenheit. Der Soldat ist hier der Herr, jedoch hört man nicht von Ausschreitungen der Soldaten; ja mir scheinen die Officiere brüsser und übermüthiger zu sein als die Gemeinen. Welch ein Unterschied zwischen hier und Holstein! Und doch bewahrt man sich hier noch guten Muth; die Hoffnung ist es, welche die Leute aufrichtet; möge sie die braven Schleswiger nicht täuschen. - Der Befehl, Schloss Gottorf ganz zu räumen, ist wieder zurück genommen; nur ein Theil des stattlichen Gebäudes soll in Stand gesetzt werden. Den "tappern Landsoldaten" zu spielen, ist bis auf weiteres dem Musikcorps untersagt; auch ist es eine schamlose Unwahrheit der "Flensburger Zeitung", wenn sie in ihrer gestrigen Nummer behauptet, dass Deutsche Bänkelsängerinden und Sänger den Soldaten in vielen Localen des "Dengang jeg drog afsted" etc. singen. Ich habe eine Wanderung gestern Abend durch Schleswig gemacht. Soldatentrupps durchwogten die Strasse, sonst herrscht tiefe Stille.

(Magdeburgische Zeitung 18. januar 1864)

Slesvig, den 15te Januar. Sundhedstilstanden ude paa Landet er betydelig bedre end her i Byen, og dog ere mange Landsbyer forholdsviis ligesaa stærkt belagte som Slesvig. Hollingsted f. Ex. har 2 Compagnier af 5te Regiment og 80 Artillerister, hvoraf der alene i en Gaard findes 40 Menige foruden en Mængde Heste, men desuagtet ere Sygdomstilfældene der høist ubetydelige og indskrænke sig næsten udelukkende til en Art Frostknuder, der ved at toucheres forsvinde efter faa Dage. De Syges Antal for Tropperne her i Byen anslaaes til over 8 Procent. Den Deel af 1ste Regiment, som er indqvarteret hos de næringsdrivende Borgere, har det største Antal (12 a 13 pCt.). Sygdomstilfældene ere ialmindelighed lette Betændelser, Frost i Fødderne samt en høist ubehagelig Hudsygdom, der uden Tvivl hidrører fra den slette Halm og Luft i nogle af Qvartererne. For de med denne Sygdom Befængte er der oprettet et særegent Hospital. Man har i den sidste Tid begyndt at eftersee Qvartererne og er kommen til det Resultat, at medens mindre bemidlede Borgere som oftest selv have ligget paa Straa og overladt deres Sengeklæder til Soldaterne, have mange af de rigere behandlet dem med Ligegyldighed. 

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 18. januar 1864)

Oversættelse af tysk artikel, se original nedenfor:

Alt kasernens inventar, ikke engang ovnene medregnet, blev sendt fra Eckernförde til Slesvig for at bruge det der til hospitaler. Selve kasernen er helt ude af brug og hele indkvarteringen har været varetaget af borgerne. I det hele lider det sydlige Slesvig frygteligt af denne byrde; enkelte huse og gårde har kvarter til op til 40 mand, som også den tyske befolkning skal forpleje. Ikke desto mindre lader det samme ikke modet svigte. I det hele taget er stemningen ret fremragende. Alle er fast besluttet på ikke længere at bære de velsmagende lænker.

Aus Eckernförde hat man das sämmtliche Inventar der Kasernen, selbst die Oefen nicht ausgenommen, nach Schleswig geschickt, um selbiges dort für Lazarethe zu verwenden. Die Kaserne selbst ist ganz ausser Gebrauch gesetzt und die ganze Einquartierung den Bürgern aufgebürdet worden. Im ganzen leidet das südliche Schleswig schrecklich ungter dieser Last; einzelne Häuser und Höfe haben bis 40 Mann Einquartierung, die von der Deutschen Bevölkerung auch verpflegt werden muss. Gleichwohl lässt dieselbe den Muth nicht finken. Die Stimmung ist vielmehr im ganzen ausgezeichnet. Jeder ist entschlossen, nicht länger mehr die schmackvollen Fesseln zu tragen.

(Magdeburgische Zeitung 19. januar 1864)

Uddrag af artikler fra tysk avis, original se nedenfor:

Befolkningen i det sydlige Slesvig må lide frygteligt under indkvarteringsbyrderne. Slesvig by der har mistet meget af sin velstand som følge af begivenhederne i de sidste tolv år, har 14.000 mand i kvarter. Men på trods af alt dette er befolkningens mod uformindsket. Gennem Sliens isdække er nu med stor anstrengelse og betydelig omkostning hugget en 20 — 30 fod bred kanal, som naturligvis fryser så hårdt til hver nat, at arbejdet med at genåbne begynder hver morgen på ny.

-- -

Det arbejde, som frosten udfører hver nat, koster den danske regering 2.000 bankdalere om dagen. For nylig ankom 56 isarbejdere fra Flensborg. Hver arbejder modtager en dagløn på 2 bankdaler og en dagpenge på 64 skilling. dansk, der tilsammen netto 2 Thlr. preussisk magt.

Die Bevölkerung in Südschleswig hat furchtbar unter den Lasten der Einquartierung zu leiden, die ohnehin durch die Ereignisse der letzten zwölf Jahre in ihrem Wohlstand sehr zurückgekommene Stadt Schleswig hat 14,000 Mann im Quartier. Aber trotz alledem ist der Muth der Bevölkerung ungebeugt. In der Eisdecke der Schlei ist jetzt mit grosser Anstrengung und bedeutenden Kosten eine 20 bis 30 Fuss breite Rinne gehauen, welche freilich in jeder Nacht wieder so fest zufriert, dass die Arbeit des Aufeisens jeden Morgen von neuem beginnt.

- - -

Die Arbeit welche der Frost jede Nacht verrichtet, kostet der dänischen Regierung täglich 2000 Bankthaler. Neulich sind wieder 56 Eisarbeiter von Flensburg eingetroffen. Jeder der Arbeiter erhält einen Lohn von 2 Bankthalern täglich und einen Verpflegungszuschiss von 64 Schill. dänisch, was zusammen netto 2 Thlr. preussisch macht. 

(Allgemeine Zeitung 20. januar 1864)

Thorvald August Brown Jørgensen (1825-1890). (Efterskrift til Politivennen)

Manden på fotoet er Thorvald Jørgensen (1820-1890), kvinden Nicoline Marie Jørgensen (1825-1910). Jørgensen blev født 6. marts 1825 i Odense. Deltog kortvarig i Treårskrigen som frivillig i det beredne jægerkorps for øerne 1849, hjemsendt med knæskade januar 1850. Garnisonsauditor Rendsborg. Han tog slesvigsk juridisk eksamen 1856, og blev 14 dage senere politimester, auktionarius og rådmand i Slesvig. Magistraten bestod da af borgmester C. Leisner, stadssekretær Heinr. Rohweder og rådmænd Joh. Marquardsen og J. H. Jensen. 

Slesvig By blev efter Treårskrigen 1848-1851 udsat for fordrivelser af velhavende borgere og intelligentsiaen: angiveligt skal ca. 60 familier være blevet fordrevet af den danske regering i det håb at man derved fik fjernet lederskabet af oppositionen. Byen blev desuden i perioden mellem Treårskrigen og 1864 ret forarmet. Der opstod gnidninger mellem Jørgensen og Leisner der af danske myndigheder blev anset for at være for "blød".

Af hans erindringer perioden 1856-1864 "Nogle meddelelser om min embedsvirksomhed i staden Slesvig fra 1856 til 1864" (1906) fremgår at han som politimester i 1859 havde besluttet sig for en fastere hånd over for den slesvig-holstenske bevægelse, Ved juletid 1859 var der uroligheder. Kort efter årsskiftet lukkede 1860 Jørgensen den Heibergske Boghandel i byen og anholdt urmager Gerke i reaktion mod omdeling af en slesvig-holstensk adresse (Rumohr + 26 underskrivere). Gerke døde i cellen, muligvis selvmord. Den store menneskemængde der mødte op ved hans begravelse blev anset for en demonstration og hårdhændet splittet ad af alt disponibelt mandskab. Jørgensen ledede personligt aktionen. 

E. Carl Edvard Emil Rye (1820-1890): August Jørgensen (1825-1890). Nicoline Marie Jørgensen (1824-1910). Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

De danske myndigheder var tilfredse, mens det set med slesvigholstenske øjne blev opfattet som fanatisk dansksindethed. Leisner blev efterfølgende forflyttet til Eckernförde, og Jørgensen udnævnt til hans efterfølger og tildelt ridderkorset. Han beholdt samtidig posten som politimester. Jørgensens fremgangsmåde fandt også tilslutning i avisen Fædrelandet:

Fuld saa megen Galde øser Forfatteren af Adressesagen og især dennes Hovedoffer Advocat og Boghandler Heiberg i Slesvig. Med dybeste Indignation berettes, hvorledes den Adler- og Dielziske Boghandel i Dresden, alt iforveien berygtet ved Udgivelsen af den dansksindede, ungewitterske Geographi, har havt den Skjændighed, ikke blot at negte Heiberg Credit, men endog hertil at knytte sin Beklagelse over, at et saa nyt Firma drev Politik i Stedet for at passe sine Forretninger. - "I Sandhed", udbryder Forfatteren med skærende Ironi, "den Hædersmand, som skrev dette Brev, burde prydes med Dannebrogsordenen paa sin Kjole!" - Dog dette er, skjønt tungt at træffe hos en Landsmand, ikkun Smaating. Borge- og Politimester Jørgensen, det er Manden, som bærer det juridiske og moralske Ansvar, ikke blot for Heibergs borgerlige Ødelæggelse, men for Gerkes Selvmord og, som det lader til, for at en Mand er bleven vanvittig, som dog ei er bleven vanvittig - ikke at tale om flere høie Militaires Afgang og en Majors Forsættelse til Randers, Alt som fjernere Følger af den heibergske Sag. Ved at læse Skildringen af Jørgensen kommer man uvilkaarlig til at tænke paa en eller anden siciliansk eller neapolitansk Inqvisitor ja Side 64, hvor Forfatteren i høj Pathos udbryder: "Svøben er ikke tilstrækkelig, der maa pidskes med Skorpioner! Lad os derfor overalt indsætte Mænd som den regerende Borge- og Politimester Jørgensen i Slesvig til Landfogder" - er det tydelig nok Gessler - dessen Hochmuth Tell erschoss" - hvortil der alluderes, og man fatter nu den Følelse , der brugte den schillerbegeistrede Skoleungdom til at overvælde Manden med Undsigelsesbreve. Det forstaaer sig forresten af sig selv, at heller ikke den flensborgske Appellationsret, hvem det navnlig forekastes, at den har fraveget den holstenske Appellationsrets Fortolkning af Bestemmelserne om Petitionsretten, rimeligvis den som Professor Schütze efter "Fædrelandet"s Beretning har doceret, gaaer Ram forbi. "Det synes, som om denne den høieste Justitsautoritet i Slesvig, der rigtignok i sin større Halvdel bestaaer af Danske, vil indføre Skorpioner i Stedet for Pidsk; (øjensynlig er dette en Yndlingsvending hos Forfatteren) men da opgive den ogsaa Navn af Domstol!" Da dette blev skrevet, var Kjøbmand Langes Dom endnu ei bleven skærpet til ti Maaneders Fæstningsarrest, hvorledes skulde man ellers have fundet Udtryk stærke nok til at brændemærke denne Voldtægt paa Lov og Ret!

(Fædrelandet 30. november 1860)

Hans erindringer "Nogle meddelelser om min embedsvirksomhed i staden Slesvig fra 1856 til 1864" er citeret og behandlet i Børge L. Barløse: Borgmester August Jørgensen og "den gode sag" (Sønderjyske årbøger, 1. halvbind 1964). Her omtales de som et "Fængslende personligt dokument hidrørende fra en embedsmand, der var blevet en fabel, endnu mens han fungerede, og som i sjælden grad var blevet bagtalt og forhånet af sine modstandere." Jørgensen betegnede den slesvigholstenske opposition som terrorisme. Han støttede og finansierede herefter to loyale kandidater for at dæmme op mod slesvigholstenerne, skorstensfejer Friedr. Sam. Chr. Perschke og murermester Gustav Jessen. Det blev en fiasko, de fik kun hhv. 22 og 15 stemmer.

1861 udarbejdede han en liste over fremtrædende personer i byen dels om "kongens tro mænd ... har anledning til at vende ryggen" (modstanderne), dels "dem som på grund af bevidst loyalt sindelag er genstand for en sådan forfølgelse, at de trænger til særlig understøttelse fra de loyales side." Listen blev imod hensigten offentliggjort og vakte almindeligt røre, også i Danmark. Igen forsvarede Fædrelandet ham ved den lejlighed i nedenstående artikel:

- Politimester A. Jørgensen i Slesvig har som en af Kongens nidkjæreste og virksomste Embedsmænd i Sydslesvig stadig været Henstand for Oprørspartiets Forbittrelse og Forfølgelse, hvad der er i sin Orden, da det sikkert ingen mere energisk og ufortrøden Modstander har end netop ham, der ved enhver Leilighed er det paa Spor. Som Følge af Partiets Had, som det gjør ham den største Ære at have paadraget sig , er han baade flere Gange bleven fremstillet som "en dansk Blodhund" til Afsky og Rædsel i den tydske Presse, og endnu flere Gange er han bleven beæret med unavngivne Trusels- og Undsigelsesbreve i den pompeuseste og latterligste Form. Fornylig har Hr. Jørgensen mere end nogensinde opbragt Partiet, idet han har fundet sig foranlediget til at meddele et Par af de høiere Embedsmænd i Byen Slesvig, nemlig Brigadecommandeuren, Commandanten og Rectoren ved Domskolen en Liste, saavel over de Borgere, der ved deres i Løbet af det sidste Aar aabent udviste illoyale Sindelag have givet Kongens troe Mænd Grund til at vende dem Ryggen, som over dem, der ifølge deres yttrede loyale Sindelag ere udsatte for Forfølgelse af hine, og derfor trænge til Understøttelse fra de loyale Embedsmænds Side. Rectoren ved Domskolen, Dr. Professor S. Povelsen, har derpaa, fortælles der i "Koll. Zeit." for 26de Februar, fremlagt denne Skrivelse i Lærernes Forsamlingsværelse, og har derved givet Leilighed til at tage Afskrift af den og saaledes sende den til de undertrykte Schleswigholsteineres medlidende Venner i Tydskland. Dette "unverschämtes Actenstück" fingurerer nu i tydske Blade. I denne Anledning har Hr. Jørgensen modtaget følgende Brev fra Berlin i tydsk "Lapidarstil", skrevet afvexlende med rødt, blaat og sort Blæk, og med fransk Udskrift:

"Sehr werther Schuft!

Das schåndliche Benehmen, welches Er den deutschen Bewohnern Schleswgs gegenüber führt, hat die Unterzeichneten veranlasst Ihm einen deutschen Brief zu schreiben.

Wir verden vielleichl bald in Schleswig , dem Schauplatze Deiner Schandthaten, unsere braven Waffengefährten von 48-49 wieder begrüssen.

Dann wollen wir Dir Dein Hintertheil nicht anstreichen, sondern braun und blau streichen; merke Dir, dass jede neue Bedrückung der Schleswig- Holsteiner Dein kerbholz vergrossert, und dass, wo Du Dich auch verkriechen nidgest, die Dir bestimmte Kugel Dich doch erreichen wird!!!!!

Berlin den 28sten Februar 1861.
königlich preussische Garde-Füseliere, 150 Mann.
(Hoch Schleswig Holstein stammverwandt!)"

(Fædrelandet 5. marts 1861)

Jørgensen fortsatte som borgmester indtil 1864. Han var godt klar over at langt hovedparten af byen Slesvigs befolkning var imod den danske administration og hvad de opfattede som en økonomisk udsugning bl.a. gennem beskatning som skulle afbøde den danske statsgæld - og de danske embedsmænds pensioner. Et slesvig-holstensk øgenavn for dem var "Levebröder". Han planlagde derfor at vende stemningen i sommeren 1863 ved at udgive et dansksindet blad, "Südschleswigske Volkszeitung".

Før det nåede at udkomme, blev han indhentet af de historiske begivenheder. Forbitrelsen mod Jørgensen i Slesvig By viste sig ved at de "Stadtverordneten"/ deputeretkollegiet i slutningen af november 1863 på borgmester Jørgensens opfordring (eller befaling?) nægtede at sende en lykønskningshilsen til Christian 9. efter dennes tronbestigelse.

Mod slutningen af januar begyndte han at modtage truselsbreve, og da krigstilstanden indtrådte 1. februar 1864, blev familien sendt over Haderslev og Odense til København. Han fulgte efter den 4. februar. 23. marts til 21. april var han byfoged i Fredericia. Så valgt til rigsrådets folketing i Hillerød. Oktober 1866 herredsfoged i Lunde-Skam (Fyn) og herefter tabte han langsomt interessen for Slesvig. 

Schleswig by fik herefter en ny borgmester Reimers som blev almindelig velanset i store dele af befolkningen som en dygtig embedsmand. Han blev i september 1865 af den preussiske administration erstattet af en anden som beboerne dengang frygtede ville genskabe forholdene under den danske borgmester Jürgensen (se fx Magdeburger Presse 11. september 1865).

Jørgensen deltog i Peschkes begravelse 1879. Her citerede han selv i sine erindringer en gammel slesviger for at skulle have sagt at de foretrak ham for preusserne. Det er nok snarere ønsketænkning.

Stændervalget i Slesvig. (Efterskrift til Politivennen)

I 3die Præstekreds, i Tønder, er der, efter K. E., "kun" strøget 2 Præster, nemlig de to konstituerede Præster paa Sylt, Møller og Frenssen, af hvilke nu Møller af Regjeringen er bleven udnævnt til virkelig Præst; kan han saa være "berygtet"? eller kan Nogen endog fungere som Præst, der af andre Embedsmænd erklæres for ikke at være uberygtet og af denne Grund at skulle miste sine statsborgerlige Rettigheder? Eller kunne andre Embedsmænd berøve den, som beklæder Statens Embede, Statsborgerret? Maa ikke Embedets Udøvelse og Værdighed beskytte mod en slig Spoliation? I samme Kreds notedes Præsterne endda ikke med at see 2 Colleger strøgne, men af flere af dem forlangtes ogsaa Strygning af 14 "Brødre i Kirkens Tjeneste". I denne Præstekrig sejrede de tog ikke dengang, thi i Valgbestyrelsen var der lige mange, 3, for og imod og Bestyrelsens Formand gav da Udslaget for, at de 11 ikke ogsaa skulde ud af Kredsen.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 29. november 1860).

I 17de slesvigske Landvalgkreds (Tøstrup, Gelting, Quern, Steinberg, Sterup, Esgrus, Sørup) skulle, efter I. Av., - ca. 1000 valgberettigede Grundejere være strøgne af Valglisterne! Flensb. Av. slutter, meget oprigtigt, at hvis man ikke har taget det anførte Tal for fuldt, og den anfører ingen egentlige Data herimod, saa er der ikke mange Vælgere tilbage. - Saa meget er da vist, at i samme Valgkreds havde man forrige Gang strøget saa kraftigt, at en heel Landsby gik ud af Valgtexten.

I Flensborg er indgivet en Protest imod Stændervalget. Beretninger derfra i Alt. M. og Itzeh. Av. klage over, hvad Byens eneste Avis betegner som Fabel, at det ministerielle Partie ved sin Agitation ikke blot skulde have skræmmet afhængige Smaaborgere, men at Politiemesteren, som ikke hører til Valgbestyrelsen, havde i Uniform været tilstede hele Dagen og gjort Notitser ved Stemmegivningen og ladet uddele Valgsedler ved Politiebetjentene.

Ved et Valggilde, efter at Pastor Christiansen af Middelby var valgt til Stænderdeputeret i Flensborg for tredie geistlige Valgkreds, holdt Pastor Koch af Burkal, som ikke havde faaet fleer end 2 Stemmer, uagtet Bladene havde designeret ham til Deputeret, en Tale til den Valgte, som fortjener at betragtes lidt nøiere. Christiansen sagde nemlig i sin Tak til Valgdirecteuren for det udbragte Velgaaende, at "han ønskede, at Forhandlingerne i næste Forsamling maatte blive førte saaledes, at hver dansk Mand, som elskede Konge og Fædreland, maatte kunne følge dem med Glæde, og at han for sin Person efter bedste Evne vilde medvirke hertil." Dette greb nu Koch og yttrede, at det var værd at slaae fast. Vi forstaae desværre nok hvorfor, Christiansen meente sikkert Ordet "dansk" i undersaatlig, i politisk Betydning, uden alt Nationalitetshensyn, hvilket fremgaaer af hans tidligere sindige og upartiske Stænderfærd; men Koch vil slaae det fast som Partieord. Og til yderligere Tydelighed sammenligner han nu - ad en Omvei - Pastor Christiansen i sin tidligere Upartiskhed med "Buridans Æsel, der stod midt imellem to Knipper Hø". Ved Knipperne tænker Koch saaledes paa det danske og det tydske Bundt af Partiemænd. De burde dog begge, især da det danske, altid have for Øie, al der gives en høiere dansk Eenhed, det hele Danmarks, Statens, som de begge gaae ind under, og som de med Tak, ikke med Spottegloser, skulde hilse Anerkjendelsen af, især naar den skeer med den Ærlighed og den Sagtmodighed, som sikkerlig har ligget i den saa samvittighedsfulde Pastor Christiansens Ænske. Vi ville søge et heldigt Forvarsel deri, at denne Deputerede er fra - Middelby! (Indsendt til Staten).

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 10. december 1860)

I Byen Slesvig har Stændervalget, trods Strygningen af den hidtilv. Deputerede Marqvardsen eller paa Grund af Strygningerne (efter K. C. vare 300 strøgne), især været stærkt imod den slesvigske Styrelse. Imedens Petersen og Tüxen valgtes med resp. 232 og 200 St.: naaede, med de fleste Stemmer derefter. Modpartiets Candidater, Skorsteensfeierm. Peschke og Muurm. G. Jessen, kun resp. 37 og 22 Stemmer. Flensb. Av. betragter endog Valget for saa vidt som et foreløbigt Dækningsvalg, idet man venter, at Suppleanten paa Grund af sin høie Alder vil gaae af. Der vil da hengaae 8 Uger til at foretage et nyt Suppleantvalg, under hvilken Frist man da haaber den udelukkede forrige Repræsentant Marqvardsen atter optagen paa Valglisten. Naar han da er valgt, vilde den nyvalgte Deputerede træde tilbage og Marqvardsen træde i hans Sted. Petersen er født i Angeln og en Ven af en af Oppositionens Førere, Rigsraadsmedlem Hansen-Grumby. Amtmanden, Kherre. Holstein, forbød ved Valghandlingens Slutning at udbringe et Hurra for de Valgte! - Den 9de Valgkreds, hvor, som igaar berettet, ogsaa Oppositionens Medlemmer gjenvalgtes og hvortil Flensborg, eft. Db., "var overfyldt af Bønder, der vare strømmede ind til Valget", tæller ogsaa endeel Sogne i Angeln, nemlig Adel by tæt ved Flensborg, Rüllskov, Hyrup, Munkbrarup, Grumtofte og Nykirke. Efter Flb. Av. "have forøvrigt ogsaa her, som i andre Kredse, Forskjellige (forgjæves) protesteret imod Udelukkelse fra Valglisten". 

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 15. december 1860)

Slesvig By: Knapmager begaaer Selvmord i Fængslet. (Efterskrift til Politivennen)

I Slesvig havde borgerne besluttet at eskortere possementmester Gercke, som var blevet arresteret af danskerne, og som havde bortført sig selv i fængslet, til graven. Men politiet beordrede, at ethvert optog, der blev opfattet som en demonstration, såsom sang ved graven og noget lignende, skulle stoppes med strenge straffe. I forgårs var alle byens borgere der i sorg for at deltage i begravelsesoptoget i biler eller til fods. Men hele gaden fra den afdødes lejlighed til kirkegården var besat af politifolk og gensdarmer, gaden, hvor en anden gade slutter sig til, var afspærret, og to kompagnier danske soldater var stationeret i nærheden af ​​kirkegården. Da ligvognen begynder at bevæge sig, og begravelsesfølget er ved at være med, meddeler en gensdarme: "I lovens navn er ethvert følge forbudt." Borgerne trækker sig tilbage, hvor end to personer står sammen bliver de kørt fra hinanden, unge piger, der står foran husene for at strø blomster, jages væk, soldaterne truer med bajonetten, da de forsøger at nærme sig kirkegården.

In Schleswig hatten die Bürger beschlossen, den von den Dänen verhafteten Posamentier Gercke, der sich im Gefängniss entleibt hatte, zum Grabe zu geleiten. Aber die Polizei gebot, eine jede Procession, die wie eine Demonstration angesehen werde, wie Gesang am Grabe und alles, was dem ähnlich sey, bei schwerer Strafe zu unterlassen. Vorgestern Morgen waren nun sämmtliche Bürger der Stadt in Trauer zur Stelle, um im Wagen oder zu Fusse sich dem Leichenzuge anzuschliessen. Aber die ganze Strasse von der Wohnung des Abgeschiedenen bis zum Kirchhofe war mit Politizisten und Gensdarmen besetzt, die Strasse, wo eine zweite Strasse einmündet, abgesperrt, in der Nähe des Kirchhofes zwei Kompagnien dänischer Soldaten aufgestellt. Wie der Leichenwagen sich in Bewegung setzt, und das Trauergefolge sich anschliessen will, verkündet ein Gensdarm: "Im Namen des Gesetzes ist jedes Gefolge verboten." Die Bürger ziehen sich zurück, überall, wo zwei zusammenstehen, werden sie auseinander getrieben, junge Mädchen, welche vor den Häusern stehen, um Blumen zu streuen, werden fortgejagt, die Soldaten bedrohen mit dem Bajonet, der sich dem Kirchhofe zu nähern sucht.

(Neue Würzburger Zeitung : Würzburger Abend-Zeitung ; Würzburger Anzeiger und Handelsblatt 12. marts 1860)

En possementmester fremstillede knapper. Andre steder angives han til at være knapmager.

Efter "Itzehoe Ubl. " skulde den paa Grund af Adresse-Undersøgelsen i Byen Slesvig (næst en Handskem. Stender) fængslede Possementm. Goercke have hængt sig i Fængslet, heed det sig, paa Grund af haard Behandling, da han havde siddet 8 Dage uden Lys i et koldt Fængsel. Han var en Mand inde i de Fyrretyve og alt i mange Aar Familiens Støtte. Liget overgaves til Familien til Jordfæstelse og nogle Venner af den Afdøde havde bragt det fra Fængslet til det fædrene Huus. De syngende Medlemmer af Sangforeningen ville synge nogle Psalmer ved Graven, men det blev forud forbudt af Politiet. Ved Jordefærden blev ogsaa de Piger, som havde indfundet sig for at strøe Blomster, og de Indvaanere, som vilde følge, viste tilbage af Politiebetjente og Gensd'armer. Hvor Liigtoget passerede, aabnede sig derimod næsten overalt Huusdørene og der viste sig en Mand med Sørgeflor, men som strax blev staaende. Militairet havde besat alle Adgange til Kirkegaarden. Overalt, tilføies der, var stor Alvor og størst mulige Stilhed. Kun en ung Mand, fra Leipzig, lod det komme dertil, at han fængsledes. - I Adresseundersøgelsen ere ogsaa flere Deputerede (formodentlig Borgerrepræsentanter) inddragne. I Torsdags fængsledes Kjøbmand Herting. M. H. t. Politiets Fremgangsmaade imod Boghdlr. Hr. Heiberg da er det, efter Alt. Merc., ved Kjendelse af Overappellationsretten paalagt Magistraten at tage Seglene fra Bogladen, hvis Forsegling derefter jo altsaa maa have været ulovlig. Dernæst, heed det kunde der ved denne Sag kun være Tale om Stadarrest, hvorimod man heller ikke kunde gaae ind paa H.'s Klage over den imod ham brugte Fremgangsmaade. Det overlodes til Magistraten at føre Sagen videre ved simpel kriminel Undersøgelse eller paa fiscal Vei. Politiemester Aud. Jørgensen havde imidlertid, efter f. Bl., viist sig gjenstridig imod Overappelationsrettens Kjendelse om at tage Seglet fra Bogladen, fordi En, som var under criminel Undersøgelse, ikke skulde turde drive sin Forretning. Det vilde da vare mærkeligt, om en saadan Bestemmelse existerede i Slesvig, hvad jo forresten efter Overapellationsrettens Kjendelse ikke kan være Tilfældet. Ellers skulde jo ogsaa en Politiemester, naar han lod en event. Uskyldig tiltale, kunne lukke hans Forretning og berøve Familien Brødet? Saadanne Bestemmelser existere dog vel intetsteds. Ministeriet kommer nu til at afsige sin Kjendelse og hvis det ikke vil desavouere Overappellationsretten indsatte en anden Politiemester til at udføre Rettens Forskrift. - Efter f. Bl. have to af de fængslede Borgere (der maae altsaa være fleer end ovenfor anført), Korkfadr. Esch og Kjøbmand Benek, nævnt sig resp. som Forfatter og Udbreder af Adressen.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 14. marts 1860)

- En vis Knapmager Goercke i Slesvig, bekjendt som en dygtig Wühler, var bleven arresteret for at have løbet omkring og uddeelt den rumohrske og Eckernførder-Adressen, men hængte sig efter et Par Dages Forløb i Arresten. Det var naturligt, at Manden maatte betragtes som et Offer for den "gode Dag", og da han i Mandags skulde begraves, havde scleswigholsteinerne aftalt en storartet Demonstration med del hele Apparat af "Liedertafel", hvidklædte Damer og Blomsterstrøening osv. osv. Politiet forbød imidlertid den hele Comedie og havde til yderligere sikkerhed ladet Indgangen ved Kirkegaarten besætte med Militair og Gendarmer, saa at Ordenen ikke blev videre forstyrret, med Undtagelse af en tydsk Haandværkssvend, en Leipziger, blev arresteret paa Grund af Gadeskandaler. - Undersøgelserne angaaende Adressen gaae imidlertid deres Gang, en Kjebmand Herting er bleven arresteret og flere af de deputerede Borgere i slesvig indstævnede. (Vestslesv. Av.)

(Roskilde Avis 15. marts 1860).

Mindehøjtidelighed for Slaget ved Slesvig 1848. (Efterskrift til Politivennen)

- Officererne, sergenterne og underofficererne fra Kejser Alexander Grenadierregimentet der deltog i felttoget til Slesvig-Holsten i 1848, fejrede i forgårs årsdagen for Slaget ved Slesvig med en banket. Hans kongelige højhed Prins Friedrich Karl og krigsministeren, hvoraf sidstnævnte ledede regimentet under felttoget, var til stede ved festligheden. Den nuværende regimentschef, oberst v. Zastrow holdt en tale til forsamlingen, hvor han ikke blot entusiastisk mindedes dagen for slaget, hvor Preussens krigere for tysk lov og tyske ære greb til våben og smykkede hærens sejrskrans med en ny stjerne, men også opmuntrede dem der deltog i fejringen, til at være loyal og at bevare den gode ånd i hjertet og give den videre til de kammerater, der har udmærket den preussiske hær i gode og onde dage. Festligheden var munter i ægte soldaterstil og vil forblive et glædeligt minde for alle dem der deltog. En særlig skål fejrede den daværende højtstående feltkommandant, feltmarskal friherre v. Wrangel. Ligesådan modtog den ærede general nyheden via en telegrafisk udsendelse fra Stettin at officererne fra 2. Infanteri (Kongens) Regiment sammen ved den festlige frokost havde skålet på hans helbred.

- Die Officiere, Feldwebel und Unterofficiere des Kaiser Alexander-Grenadier-regiments, welche im Jahre 1848 den Feldzug nach Schleswig-Holstein mitgemacht haben, feierten vorgestern durch ein Festessen den Jahrestag der Schlacht bei Schleswig. Se. königl. Hoh. der Prinz Friedrich Karl und der Kriegsminister, welcher letzere während des Feldzuges das Regiment commandirte, waren bei dem Feste zugegen. Der zeitige Regimentscommandeur Oberst v. Zastrow hielt an die Versammlung eine Anrede, worin er nicht nur mit Begeisterung des Schlachttages gedachte, an welchem Preussens Krieger für Deutsches Recht und Deutsche Ære die Waffen führten und dem Siegeskranz der Armee mit einem neuen Sterne schmückten, sondern auch die Festgenossen ermunterte, die Treue und den guten Geist im Herzen zu bewahren und auf die Kameraden zu übertragen, welche das Preussische Heer in guten wie in bösen Tagen ausgezeichnet haben. Das Fest verlief heiter in ächter Soldatenweise und wird allen Theilnehmern eine freudige Erinnerung bleiben. Ein besonderer Toast feierte den damaligen Oberfeldherrn, Generalfeldmarschal Freiherrn v. Wrangel. Eben so erhielt der verehrte general durch eine telegraphische Depeche aus Stettin die Nachricht, dass das Officiercorps des 2. Infanterie- (Königs-) Regiments, bei'm festlichen Mittagsmahle vereinigt, auf sein Wohl getrunken habe.

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger. 26. april 1858)

Maler Niels Simonsen (1807-1885) og Johan Adolph Kittendorff (1820-1902): Slesvig d. 23. April 1848. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Den preussiske krigsminister var grev Friedrich Gustav Waldersee (1795-1864). Han havde den 9. marts 1848 som oberstløjtnant overtaget kommandoen over Kaiser Alexander-Garde-Grenadierregiment nr. 1 i Berlin. Han udmærkede sig her i Slaget ved Slesvig 23. april 1848. Men deltog i øvrigt ikke i de efterfølgende kampe mod Danmark, men ledede året efter 24. infanteriregiment i nedkæmpelsen af majopstanden i Dresden. Han blev krigsminister 1854 under ministerpræsident Otto von Manteuffel indtil denne trådte tilbage i 1858. Han døde 15. januar 1864.  

Postmesteren i Slesvig By. (Efterskrift til Politivennen)

Slesvig, 7. december, aften. Hvis den "danske" postmester ikke allerede har forladt byen på nuværende tidspunkt, sker det senest denne aften. Fordi en anden allerede har overtaget i hans sted, udpeget af den kommanderende general og byens myndigheder til midlertidigt at lede postkontoret. Dette er en tidligere postfuldmægtig ved navn Asmus, en mand med slesvig-holstensk sindelag. Den tilstand der eksisterede her, vil dog næppe let kunne sidestilles. Hverken breve eller aviser blev leveret i tre dage. De opstillede vagtposter var ikke i stand til at forhindre vinduerne på posthuset i at blive smadret af sten der blev kastet mod dem. Ingen glarmester ønskede at reparere skaden. For at beskytte mod træk og yderligere stenkast blev der installeret et bræt. Der sad manden nu med lyset brændende dag og nat, sad blandt de stadigt voksende postbunker ude af stand til at sende selv den mindste del, og især i går blev stormet af offentligheden som heftigt krævede aviser og eventuelle breve. Militæret tillod kun få personer ind i huset på det tidspunkt, hvilket betød at postmesteren sjældent var fri for besøg. Fragtposten der i går kom sydfra, blev kørt til politikontoret hvor den stadig er ufragtet. I går aftes gik nogle respekterede beboere til generalen og fik efter sigende et løfte om, at der den aften ville blive holdt et oplæg til statsforvaltningen om afsættelsen af ​​postmesteren. Men i dag vil de flensborgske herrers samtykke ikke længere have haft betydning, da situationen nu var blevet uudholdelig for hr. Bandholz selv. I går aftes var spændingen særlig stor. Ruderne blev smadret ind af et par subjekter fra den lavere folkelige klasse, som - gennem hvis handlekraft endnu er ukendt - indvilligede i at dedikere deres tjenester til den nyindsatte postmester. En kro nær posthusbygningen som var fuld af gæster, blev evakueret af militæret, efter at der var kastet sten fra den side. Enkelte personer kom til skade, dog ikke alvorligt. (H.B.-H.)

Schleswig, 7. December, Abends. Wenn der "dänische" Postmeister nicht im gegenwärtigen Augenblicke bereits die Stadt verlassen haben sollte, so wird solches doch noch heute Abend geschehen. Denn es ist bereits ein Anderer statt seiner in Function getreten, von dem commandirenden General und der städtlichen Behörde zur einstweiligen Verwaltung des Postamts bestellt. Es ist dies ein früherer Postbevollmächtiger, Namens Asmus, ein Mann con scleswig-holsteinischer Gesinnung. Der Zustand, welcher hier gewesen, dürfte aber nicht leicht seines Gleichen finden. An drei Tagen sind weder Briefe noch Zeitungen ausgetragen worden. Die ausgestellten Schildwachen konnten nicht verhindern, dass sie Fenster des Postlocals durch Steinwürfe zertrümmert wurden. Kein Glaser wollte den Schaden bessern. Zun Schutz gegen Luftzug und fernere Steinwürfe wurde daher ein Brettercerschlag angebracht. Da sass der Mann den nun, Tag und Nacht licht brennend, zwischen den sich immer mehr anhausenden Postsachen, unfähig, auch nur den kleinsten Theil zu expediren, und, namentlich gestern, von dem Publicum bestürmt, welches die Zeitungen und etwa erwartete Briefe mit Ungestum forderte. Das Militär liess nur einige wenige Personen zur Zeit ins Haus, desto seltener war natürlich der Postmeister von Besuchern frei. Die Frachtpost, welche gestern von Süden kam, wurde nach dem Polizei-Amt gebracht, dort liegt sie noch unexpedirt. Gestern Abend gingen einige angesehene Einwohner zu dem General und erlangten dem Vernehmen nach das Versprechen, dass der Landesverwaltung noch in der Nacht wegen Abberufung des Postmeisters Vorstellung gemacht werden solle. Heute wird es indess auf die Einwilligung der Flensburger Herren nicht mehr angekommen sein, da inzwischen dem Hrn. Bandholz selbst die Situation unerträglich geworden war. Gestern Abend war die Aufregung besonders gross. Einem Paar Subjecten der unteren Volksklasse, welche sich - durch wessen Vermittelung, ist noch unbekannt - hatten bereit finden lassen, dem neu creirten Postmeister ihre Dienste zu widmen, wurden die Fenster eingeworfen. Ein unsern des Postgebäudes belegenes, von Gästen angefülltes Wirthshaus wurde durch das Militär geräumt, indem von dieser Seite her Steinwürfe gefallen waren. Ein Paar Personen sind, obgleich nicht erheblich, verletzt worden. (H. B.-H.)

(Leipziger Zeitung : Amtsblatt des Königlichen Landgerichts und des Königlichen Amtsgerichts Leipzig ... 11. december 1849).

Generalmajor v. Hahn skrev til landsforvaltningen om at tilbagekalde Bandholz. Inden da havde han imidlertid selv søgt om afsked da han ikke kunne varetage embedet. Magistraten konstituerede herefter fuldmægtig Asmus. Landsforvaltningen medelte pr. diligence imidlertid at Bandholz skulle vedblive med at fungere. Man havde samtidig sendt 8 bevæbnede mænd til at beskytte Bandholz. De blev imidlertid sammen med Bandholz af den preussiske kommando sendt retur til Flensborg. 

Politimester Baron v. Eggers, Slesvig By. (Efterskrift til Politivennen)

Hertugdømmerne. I Staden Slesvig har man meget travlt med den ny udnævnte Politimester Baron Eggers; Borgerne ville med al Magt sætte sig imod denne Embedsmands Indsættelse, og have desangaaende havt flere Conferencer med General Hahn, som bad Borgerne ikke at lade dit komme til det Yderste, men Borgerne ere ikke villige hertil, og have allerede sendt Folk ud paa Landevejen for at anholde Diligencen; Eggers er imidlertid ikke ankommen endnu. I Husum vedbliver Bestyrelsescommissionen at tage strenge Forholdsregler imod de Bergere som have ladet indrykke i Hus. Wochenbl. en Slags Protest. Alle disse Borgere have faaet Executions-Tropper.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 22. november 1849, 2. udgave).

Eggers skulle overtage politimester Ahlefelds stilling da denne havde nægtet at adlyde bestyrelseskommissionen. Eggers havde før været politimester i  Itzehoe 1830-1835 og i Slesvig By 1835-1848. Formentlig allerede i 1846 blev baron v. Eggers suspenderet fra sin stilling pga. mistanke om embedsmisbrug. I hvert fald sendte den slesvigske overkriminalret i 1846 akterne til den slesvig-holstenske regering. Det var herefter op til Frederik 7. som konge-hertug at beslutte sagens videre forløb. Akterne blev imidlertid væk i regeringspræsident, kammerherre  v. Scheels varetægt, men blev dog senere genfundet. Måske fordi v. Scheel og v. Eggers var fortrolige. Han blev herefter forsøgt benådet endnu inden der var ført en retssag. 

(v. Eggers - rapporterer H.B.H.) - var tidligere politimester her i byen, men blev suspenderet fra sit hverv og efterforsket flere år før anklageskriftet for tjenestemandsforseelse, nemlig brug af offentlige penge til private formål. Efterforskningen blev forsinket i meget lang tid. Som tiden går, bliver det mere og mere sandsynligt, at v. Eggers brugte sin ufrivillige fritid til at spionere. I mellemtiden var det "åbne brev" blevet offentliggjort, og hr. v. Scheel kom til roret. Sidstnævnte forsøgte også engang at arbejde for v. Eggers, men var imidlertid ude af stand til at gennemtvinge ophævelsen af ​​undersøgelsesproceduren i betragtning af sagens karakter. Da sagen endelig var moden til afgørelse, kom marts 1848. Eggers forsvandt nu, men vendte tilbage hertil med den danske hær i begyndelsen af ​​april og rejste med dem som flygtning efter otte lykkelige dage. Siden hørte man intet fra ham, før han ankom til Flensborg kort efter indsættelsen af ​​den forvaltningskommissionen. Statsforvaltningens magtesløshed er i høj grad resultatet af, at ingen som stadig er en lidt anstændig mand i folkets og deres egne øjne, ønsker at tjene dens formål)

(v. Eggers - berichtet die H. B. H.) - war früher Polizeimeister in hiesiger Stadt, wurde aber schon mehrere Jahre vor der Erhebung wegen Amtsvergehen, namentlich wegen Verwending von öffentlichen Geldern zu Privatzwecken, von seinen Functionen suspendiert und in Untersuchung gezogen. Die Untersuchung verzögerte sich sehr lange. Im Verlaufe der Zeit stellt sich mit immer grösserer Wahrscheinlichkeit heraus, dass v. Eggers seine unfreiwillige Musse zum Spioniren verwende. Inzwischen war nämlich der "offene Brief" erschienen und Hr. v. Scheel ans Ruder gekommen. Letzterer versuchte auch einmal, für v. Eggers die Niederschlagung des Untersuchungsverfahrens auszuwirken, vermochte dies bei der Beschaffenheit der Sache aber doch nicht durchzusetzen. Als die Sache endlich spruchreif geworden war, kam der März 1848. v. Eggers verschwand jetzt, kehrte aber Anfangs April mit dem dänischen Heere hierher zurück und zog mit demselben nach acht fröhlich verlebten Tagen wieder als Flüchtling von dannen. Seitdem hörte man nichts von ihm, bis er sich balb nach der Installirung der Verwaltungs-Commission in Flensburg einfand. Die Machtlosigkeit der Landesverwaltung ist zu einem guten Theil die Folge davon, dass Keiner ihren Zwecken dienen will, der in den Augen des Volks und seinen eigenen noch ein einigermassen anständiger Mann ist.)

(Leipziger Zeitung : Amtsblatt des Königlichen Landgerichts und des Königlichen Amtsgerichts Leipzig ... 24. november 1849. Aussereordentliche Beilage zu N. 328).

Slesvig, 19. november Statsforvaltningen har meddelt os at den tidligere politimester her, baron Eggers, i dag vil blive indsat som politimester her i politimester Ahlefeldts almindeligt respekterede stilling. For at sikre denne introduktion er der udleveret skarpe patroner til to kompagnier af det preussiske infanteriregiment, der garnisonerer her, og som er stationerede foran Esselbach-kroen, hvori general v. Hahn lever, og husarpatruljer ridder rundt om Gottorp Slot og på vejen til Flensborg.

Schleswig, 19. Nov. Es ist uns durch die Landesverwaltung angekündigt, dass der frühere Polizeimeister hieselbst, der Baron Eggers, zum Politzeimeister hiesigen Ortes an des allgemein geachteten Polizeimeister von Ahlefeldt Stelle heute eingeführt werden solle. Um diese Einführung zu sichern, sind scharfe Patronen an zwei Kompagnien des hier garnisonirenden Preussischen Infanterieregiments vertheilt, die vor dem Gasthofe der Esselbach, in welchem der Gen. v. Hahn wohnt, aufgestellt sind, und um das Schloss Gottorp und auf der Chaussee nach Flensburg reiten Husarenpatrouillen.

(Nürnberger Kurier : (Friedens- und Kriegs-Kurier). 26. november 1849)

At den til Politimester i Byen Slesvig udnævnte Baron Eggers, netop som han stod i Begreb med at afreise til sin Post. fik Contraordre, har vakt megen Forundring, og denne Forundring bliver endnu større ved at erfare Sagens rette Sammenhæng. Efter at det var blevet Eggers officielt kommuniceret, at han skulde indtage sin tidligere Post som Politimester i Slesvig, henvendte han sig personlig til Grev Eulenburg og spurgte, om det virkelig var Reg. Commissionens bestemte Villie, at han skulde fungere paa denne Post, og om der da tidigt vilde blive ydet ham den militaire Assiftence, som Hans Stilling i Slesvig næppe vildt undladt at kræve, ja som han ubetinget maatte antage at vide blive nødvendig. Herpaa fik han ikke alene det bestemteste bejaende Svar, men bemyndigedes endog til, hvor det maatte blive fornødent, ikke alene at fordre det preussistr Militairs Assistence med blanke Vaaben, men ogsaa med Krudt og Bly. Den kommanderende General for de pr. Tropper havde erklæret sig beredvillig til, i paakommende Tilfælde at stille den væbnede Magt til den nye Politimesters Raadighed, og det uden Indstkænkning alene paa hans eget An- og Tilsvar. Saaledes stode Sagerne, da Eggers den 14de Novbr. skulde afrejse med to Politiassistenter til Slesvig, og kun ventede paa sin Bestalling, som Conferentsr. Dumreicher endnu ikke havde faaet færdig. Det var om Onsdagen, og først Søndag Aften Kl. 9 var det omsider lykkedes Conferentsraaden at faae Bestallingen færdig. Reisen til Slesvig blev nu bestemt til Mandag Morgen Kl. 9 med Diligencen, efter at de fornodne Forholdsregler til Eggers's personlige Sikkerhed vare tagne fra det preussiske Militairs Side. Men Natten imellem Søndag og Mandag indløb der pr. Estafet en Skrivelse fra General Hahn i Slesvig til Bestyrelsescommissionen, hvori Generalen fremsatte den Formening, at det vilde vare bedst om Eggers blev borte, da han, efter nøiere at have betragtet Forholdene, maatte afvige fra sin tidligere Erklæring derhen, at han vel formaaede at yde Eggers personlig Beskyttelse, men ikke saae sig istand til at skaffe ham den nødvendige Assistence til Udøvelsen af hans Embedspligt. Følgen deraf var, at Eggers, som sagt, fik Ordre til at opsætte sin Reise og forblive i Flensborg, hvor han saaledes endnu er, og vil under de nærværende Forbold næppe mere faae Ordre at afgaae til Slesvig.

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 5. december 1849)

Den preussiske øverstbefalende general Hahn erklærede ikke at ville modtage Eggers alligevel pga. kriminel tiltale. I stedet udnævnte bestyrelseskommissionen den hidtilværende advokat i Slesvig, Dubell. Heller ikke denne kunne Hahn garantere sikkerheden for. Ahlefeld fortsatte derfor som politimester.

Den tidligere politimester baron Eggers har modtaget sin dom fra Slesvig overkriminalret. Den lyder på tab af embede og 1 års fængsel samt godtgørelse af omkostninger. Men hvem vil effektuere det?

Der Expolizeimeister Baron Eggers hat vom schleswigschen Obercriminalgericht sein Erkenntniss erhalten. Es lautet auf Amtsinsetzung und 1jährige Festungsstrafe nebst Kostenerstattung. Aber wer wird's ausführen?

(Allgemeine Zeitung. 28. december 1849)

Overkriminalretten i Flensborg udstedte den 22. januar 1850 en arrestordre mod baron Eggers der da opholdt sig i Kolding. Den 21. januar 1850 rejste han gennem Haderslev, formentlig på vej mod København.

Oluf Friedrich (Fritz) von Eggers (1800-1856) var bedstefar til Olga Antoinette Eggers (1875-1945) som er grundigt gennemgået her på bloggen. Efter krigen bosatte Eggers sig som appelationsretsadvokat i Tønder.