04 december 2021

Friedrich VIII proklameres i slesvigske Byer. 6te til 8de Februar 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Oversættelse af tysk artikel, original under oversættelsen:

Kiel, 4. februar. Angående hertugens proklamation i Eckernförde erfarer man senere, at den foregik således. Om eftermiddagen ved 5-tiden marcherede deputeretkollegiet i spidsen for en stor skare mennesker til lyden af ​​den slesvig-holstenske folkesang foran rådhuset, hvor borgerordføreren (borgerrepræsentant?), hr. C. F. Stegelmann, holdt en tale til den forsamlede skare og understregede, at hans højhed hertug Friedrich VIII nu var den legitime hersker, og efter at de forsamlede var blevet spurgt, om de delte denne mening, blev hertug Friedrich VIII på vegne af byens repræsentanter udråbt til regent med dundrende Leve. Afslutningen på denne akt blev afsyngelsen af ​​koralen: "Nu takker alle Gud". Byens gader var dekoreret med slesvig-holstenske og det sort-rød-gule flag, og om aftenen blev byen illumineret. - Om kammerherren baron Hugo v. Plessen i Eckernförde (bror til den bekendte baron Karl von Scheel-Plessen), der beklæder embedet som kongelig kommissær i Dänisch-Wohlder og Schwansen adelige godsdistrikter, ligesom herredsfoged v. Zühlen menes det, at de frivilligt vil træde tilbage fra deres poster.

Kiel, den 4. Februar. Ueber die Proclamirung des Herzogs in Eckernförde erfährt man nachträglich noch, dass dieselbe in folgender Weise vor sich gegangen. Nachmittag gegen 5 Uhr zog das Deputirtencollegium an der Spitze einer grossen Volksmenge under den Klängen des Schleswig-Holsteinischen Volksliedes vor das Rathhaus, wo der Bürgerworthalter, Herr C. F. Stegelmann, eine Ansprache an die versammelte Menge hielt, indem er hervorhob, dass Se. Hoheit Herzog Friedrich VIII. nunmehr der legitime Herrscher sei, und nachdem der Versammelten befragt, ob sie auch dieser Meinung wären, wurde unter donnernden Hoche Herzog Friedrich VIII. in Namen der Stadtrepräsentanten als Regent proclamirt. Den Schluss dieses Actes bildete die Absingung des Chorals: "Nun danket alle Gott". Die Strassen der Stadt waren mit Schleswig-Holsteinischen und schwarz-roth-goldenen Fahnen geschmückt und Abends war die Stadt illuminirt. - Von dem Kammerherrn Baron Hugo v. Plessen in Eckernförde (Bruder des bekannte Baron Karl v. Scheel-Plessen), der in den Dänisch-Wohlder und Schwansener adligen Gütedistricten das Amt eines königlichen Commissars versieht, so wie dem Hardesvogt v. Zühlen glaubt man, dass sie freiwillig ihre Aemter niederlegen werden. 

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 6. februar 1864)

Troskabsadresser til Friedrich VIII kan man bl.a. se i "Addresses of Allegiance presented by the corporations and inhabitants of the duchy of Schleswig..." (1864). Værket blev udarbejdet til brug ved London-konferencen.

En demonstration den 14. oktober 1865 til fordel for Friedrich VIII førte til at Stegelmann sammen med senator Dehn blev suspenderet i oktober 1865 og der blev indledt en undersøgelse som førte til at han blev afskediget i november. Eckernförde deputeretkollegium protesterede den 15. december 1865 over dette, men blev i januar 1866 afvist, og han var fortsat ikke valgbar. Den 12. august 1866 blev Stegelmann og Dehn på trods af den tidligere guvernør Manteuffels forbud mod at de kunne vælges, genvalgt som deputeret for Eckernförde. Stegelmann med 82 ud af 101 afgivne stemmer.

Kammerherre og preussisk regeringsråd Hugo von Plessen (1818-1904) var amtmand i Gottorp og Hütten amter 1867-1888.

Det sort-rød-gule flag blev indført under martsrevolutionen 1848 for et forenet og demokratisk Tyskland. Afbrudt af en periode 1866-1918 med det preussisk-dominerede nordtyske forbunds og det tyske kejserriges sort-hvid-røde flag (også brugt af nazisterne fra 1933). Det sort-rød-gule flag blev indført 1945 med et andet indhold end det i 1864.

Preussen og Østrig indsatte 7. februar 1864 en Øverste Civilforvaltning med to civilkommissærer i Flensborg til at styre hertugdømmet, i stedet for det danske ministerium for Slesvig. 

Den 8. februar 1864 havde den preussiske civilkommissær, fhv. landråd og politidirektør i Berlin, Konstantin Freiherr von Zedlitz-Neukirch udstedt en bekendtgørelse om Slesvigs forvaltning, hvori bl.a. politiske foreninger, især de som var i forbindelse med udenlandske foreninger blev forbudt. Ligeledes blev offentlige politiske demonstationer og tilkendegivelser forbudt, især når de foregreb successionsspørgsmålet. Dette sidste var en direkte advarsel til tilhængerne af Frederik (VIII) som hertug af Slesvig-Holsten. I Nordslesvig var antallet af tilhængere ringe. Den 14. februar offentliggjordes navnet på den østrigske, diplomaten Friedrich Graf Revertera von Salandra (1827-1904). I første omgang rørte de dog ikke ved de ansatte (danske) embedsmænds ansættelse, men Preussen fik et forspring i at ansætte preussisk personale. En egentlig afskedigelsesbølge startede først i marts 1864.


Oversættelse af tysk artikel, se original under oversættelsen:

Slesvig, 6. februar, eftermiddag. (H. N.) Klokken 12, mens kirkeklokkerne ringede foran rådhuset på den fyldte markedsplads, blev hans højhed hertug Friedrich VIII udråbt til hersker. Dr. med. Sager holdt talen. Byens deputerede var til stede. Den danske borgmester Jørgensen har været væk i flere dage. - I morges gjorde vicekollegiet den østrigske feltmarskalløjtnant, baron v. Gablenz deres opvartning, for på byens vegne at hilse ham som en befrier. Til ham ved denne lejlighed rettede henvendelser svarede generalen, at hverken hertugens forkyndelse eller de danske embedsmænds afskedigelse angik ham; det første ville være et anliggende for forbundsregeringen, det sidste for borgerne i Slesvig. Generel v. Gablenz glædede byen med sin venlige opførsel. Alle borgere har besluttet ikke at tolerere en eneste dansk embedsmand her. - Godsrepræsentanten for Slesvig, købmand P. Petersen, og hans folkevalgte drager stadig i dag til Kiel for at bringe hertug Friedrich hyldest til Slesvig By.

Schleswig, den 6. Februar, Nachmittags. (H. N.) Um 12 Uhr wurde unter dem Geläute der Kirchenglocken vor dem Rathhause auf dem mit Menschen gefüllten Marktplatze Se. Hoheit Herzog Friedrich VIII. als Landesherr proclaimirt. Dr. Med. Sager hielt die Ansprache. Die Stadtdeputirten waren gegenwärtig. Der Dänische Bürgermeister Jörgensen ist schon seit mehreren Tagen fort. - Heute Morgen machte das Deputirtencollegium dem Oesterreichischen Feldmarschallieutenant, Baron v. Gablenz, seine Aufwartung, um ihn im Nahmen der Stadt als Befreier zu Begrüssen. Auf bei dieser Gelegenheit an ihn gerichtete Anfragen antwortete der General, dass ihn weder die Proclamirung des Herzogs, noch die Absetzung der Dänischen Beamten etwas angehe; ersteres wäre Sache des Bundes, letzteres der Schleswiger Bürger. General v. Gablenz hat durch sein freundliches Auftreten die Stadt beglückt. Sämmtliche Bürger haben beschlossen, keinen einzigen Dänischen Beamten hier zu dulden. - Der Ständeabgeordnete für Schleswig, Kaufmann P. Petersen, und seine dazu gewählte Bürger gehen noch heute nach Kiel ab, im dem Herzog Friedrich die Huldigung der Stade Schleswig zu überbringen.

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 8. februar 1864)


Carl Warnberg (1822-1875): Tondern (1848-50). Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

- I Tønder heisede man igaar fra en Mængde Huse den schleswigholsteinske Fane, og store Sværme droge under Hurraraab og Assyngelsen af Sangen "Schleswigholstein' igjennem Byens Gader, medens endeel Subjekter, hvormed det Tydsksindede Parti havde forstærket sig fra de Syd for Vidaaen liggende Sogne, svingede deres lange Iispigge og afgave et for den danske Befolkning just ikke meget lysteligt Skue. Om det er kommet til en Proklamation af Prindsen af Augustenborg vide vi ikke, men yderligere Excesser synes ikke at vare forefaldne (med Undtagelse af at Herredsfoged Kjærs Vinduer ere blevne indslagne), og det er at haabe. at det nu, da Politi og Gensdarmeri er borte, vil lykkes den oprettede Sikkerhedsvagt at beskytte sine danske Medborgere mod Molest paa Person og Eiendom af en fanatisk Klique og dens miserable Redskaber, der dog, naar Alt kommer til Alt, kun formaaer at friste sin Tilværelse ved Næringen af den danske Befolkning, der omgiver Byen til alle Sider.

- Ogsaa i Højer har man igaar Aftes skaffet sig lidt Fastelavnsløier ved Afsyngelsen af "Schleswigholstein meerumschlungen."

(Vestslesvigsk Tidende (Tønder) 8. februar 1864).

Ved folkeafstemningen i 1920 var der markant tysk flertal i Tønder: 2.504 tyske mod 761 danske. Møgeltønder derimod stemte dansk (143 mod 48). Tallene skal dog da de er 56 år nyere, tages med et kæmpeforbehold for hvordan situationen var i 1864.


Fastelavns Mandag, d. 8de Februar.

- - - Det kan nok være, der er Leben i Tønder; Amtmand, Provst og de fleste Embedsmænd, hvortil ogsaa Kjær og Lind maa regnes, ere afrejste efter Opfordring af Sikkerhedskomitéen, et Selskab af de bedre, det vil sige større tydske Borgere, som ville forhindre Pøblens absolute Herredømme. Komitéen havde anmodet dem om frivilligt at drage bort, den kunde ej beskytte deres Person, men nok indestaa for deres Gods. Jeg kan neppe vide, om det er. sandt, om der ikke har været et aftalt Spil mellem Pøblen og Komitéen, men vist er det, den har sejret. Physicus, et Par danske og nogle tydske Embedsmænd vare endnu paa Stedet; de boede til Gaarden med nedrullede Gardiner til Gaden og vidste ej, hvad Øjeblik deres Ruder gik i Løbet og de selv fik Anmodning om at rejse; indtil da vilde de holde Stand. Hele Byen er prydet med tydske og slesvig-holstenske Flag, hvert Barn paa Gaden bærer slesvig-holstensk Kokarde, Gaden er fuld af Skrig og Sang, og de forventede Preussere skulle modtages af hvidklædte Piger — og andre Festligheder, men de have endnu ej meldt deres Ankomst. Man hilser hinanden med "Goddag Slesvigholstener"; det gjør Intet, at det skeer paa Dansk, og hver, som ikke svarer i samme Tone, kaldes Hannemand. Om Dagen vajer der ikke saa mange Flag; thi de større Næringsdrivende ville ej forsømme Klogskabens Regler med Hensyn til en mulig Fremtid, men om Aftenen saa komme mange flere frem og saa tumler Pøblen sig i Brændeviin og den vildeste Støj paa Gaden langt ud paa Natten. Det er da vist, at den ellers for dansk gjældende Boghandler har drevet Handel med Prætendentens Billede, inden Preusserne vare over Dannevirke, der er vist ikke mange dansksindede Borgere, som ville befindes fuldkommen rene under saa store Fristelser, men jeg skal ikke dømme dem. Det bedste ved Ulrichs Brev var, at det bragte Forvisning om de Danskes frivillige og ordnede Tilbagetog.

(Dagbogsoptagnelser af pastor H. F. Lützhøft i Bylderup, meddelt af H. Lützhøft, Helsingør)

Tønders provst 1860-1864 Jens Mathias Lind Hjort (1824-1899) blev afsat af preusserne og herefter sognepærst i Elmelunde på Møn 1865. Her nægtede han at holde tale da våbenbrødrene i 1868 ville opsætte en mindetavle for de faldne, ligesom han ikke kunne bemyndige en anden præst til at gøre det imod sognepræstens ønske. Han skrev "Et bidrag til fortællingen om 2. slesvigske krig 1864" som var en indberetning til ministeriet for hertugømmet Slesvig om forholdene i Tønder provsti. Af denne fremgår at han kunne fortsætte med nogle af sine embedsforretninger i hvert fald indtil slutningen af februar 1864. Han anerkendte civilkommissærernes myndighed. I marts blev han syg. I slutningen af marts 1864 blev han afskediget af civilkommissærerne og Carstens udnævnt i stedet.


"Wirkung eines Schusses" "Londoner Ver[tr]äge 1852". "(Seinem langjährigen Freunde John Bull gewidmet von Michel.) Was Wälle durchbricht und Mauern zerstört, wird doch ein Blättschen Papier zerreissen können!". (Virkningen af et skud. Londonprotokollen 1852. Hvad magt gennembryder og ødelægger mure, vil dog et stykke papir kunne rive i stykker. I baggrunden flygter danskerne for Østrig og Preussens kanonskud, mens John Bull forsøger at stoppe kanonkuglen med Londonprotokollen fra 1852. Tegning fra Kladderadatsch  14. februar 1864.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar