Viser opslag med etiketten Gammelstrand. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gammelstrand. Vis alle opslag

22 april 2024

Da Københavns Fiskeauktioner aabnede i Morges. (Efterskrift til Politivennen).

En Start under ret primitive Forhold.
Flere Folk end Fisk.

"Torvespidser" paa Fiskeauktion i Morges. I Baggrunden: Torveinspektør Koch og til højre (med rundpullet Hat): Torveinspektør Rannow. - Det andet Billede viser en Del af Auktionens interesserede Publikum. Billede viser en Del af Auktionens interesserede Publikum.

Det brogede Morgenliv paa Gammelstrand har i Morges faaet en ny Tone. Det er Københavns offentlige. Fiskeauktioner, der nu er traadt i Virksomhed ved Siden af Assistenshuset. Længe har Fiskernes Andelsorganisationer krævet Oprettelsen af en offentlig Auktion i Lighed med Fiskeauktionerne i Esbjerg, Frederikshavn og Skagen, og efter langvarige Forhandlinger fik den kendte Fiskehandler Jacob Nielsen omsider Auktionsbevilling. Som det vil erindres, forsøgte nu afdøde Auktionsholder Rasmus Nielsen allerede under krigen at etablere en Fiskeauktion men den Gang gik Foretagendet Ikke.

I Morges Kl. 7 afholdtes da saa den første Auktion under betydelig større Tilstrømning af Folk end Fisk. Der var i det hele taget ikke mange Fisk paa Torvet, og slet ingen mærkelige iblandt. Derimod var der blandt Folkene Notabiliteter som Torvedirektør Koch, Torveinspektør Rannow og Folketingsmand Ludvigsen, der gennem Fiskernes Andelsforeninger har haft en betydelig Andel i Auktionernes Oprettelse. Men Begyndelsen var alligevel god, selv om de primitive Forhold generede en Del, og Auktionsholderen endnu ikke havde erhvervet den Rutine, der faar Auktionen til at gaa hurtigt. Salget foregaar jo væsentlig til Detailhandlere i 1, 2 eller 3 Kasser Fisk ad Gangen, og det skal naturligvis gaa meget hurtigt. 

Men det kommer nok. Der maa jo ogsaa kunne findes noget bedre ydre Forhold, en Forhøjning, som Varerne kan staa paa, og et Tag over, saa Vinterens Sne og Slud ikke driver bande Auktionarius og Køberne væk. Og der er ingen Tvivl om, at en velholdt Auktion vil faa stor Betydning, ikke mindst fordi den offentlige Prisfastsættelse giver Lejlighed til en virkelig Kontrol med Detailpriserne.

Der var, som sagt, ikke store Mængder Fisk i Dag, 30 Kasser Makrel a 20 kg, der solgtes for 10 Kr. 50 Øre Kassen, 10 Kasser store Rødspætter, Pris 1,80 pr. kg, 7 Kasser mellemstor Aal, Pris 1,70 pr. kg, foruden forskellige andre Fiskearter og Størrelser i mindre Partier.

Det var det hele i Morges. Men Auktionsholderen venter, at Auktionen, naar den først er indarbejdet vil faa Tilførsler pr. Bil fra hele Sjælland, ja undertiden ogsaa fra Fyn og Jylland.

Hvad de sagde.

Vi vekslede nogle Ord med Auktionens prominente Besøgende.

Torvedirektør Koch sagde:

- Jeg er fuldstændig neutral. Københavns Kommune har ikke haft andet med Auktionen at gøre end at anvise den en Plads, Men der bør ubetinget skabes bedre ydre Forhold. Ideelt kan det jo ikke blive, før vi faar Torvet flyttet.

Folketingsmand Ludvigsen: Det er jo en fin Premiere. Det skal nok blive Sukces. Men København Kommune kan ikke vedblivende være bekendt at byde Fiskehandelen et Torv som dette. Der maa skaffes en bedre Plads, hvor Varerne kan komme under Tag.

Auktionsholder Jakob Nielsen: Nu har vi faaet begyndt, det er det vigtigste. 

Fiskeauktionerne.

En kendt Detailhandlers Mening.

Den kendte Fiskehandler Fehmerling, der har Forretninger i Smallegade og Frederiksberg Allé, svarer paa vor Forespørgsel om hvad han mener om Auktionerne:

- Min Mening, og jeg tror den deles af de fleste af mine Kolleger, er, at Auktionerne ikke har nogen Fremtid for sig her i Hovedstaden, det viser ogsaa de tidligere Forsøg, der er gjort. Auktionerne er paa deres Plads ude i de store Fiskerihavne, Esbjerg, Grenaa etc., men næppe her i Byen. Kommer her store Fangster ind af Sild f. Eks., er der blandede Varer, køber man et Parti, har man flere forskellige Kvaliteter, nogle man kan bruge, andre man helst vil være fri for, man vil have vanskeligt ved at faa den ensartede Vare, man helst vil føre. Og kommer der kun ringe Tilførsel, ja saa bliver det alligevel Kommissionærer, der køber dem og handler videre. Jeg tror den frie Konkurrence er den bedste, baade for de Handlende og for det købende Publikum. 

(Aftenbladet 17. september 1929)


Ved Gammel Strand.

Mellem Fiskesmakker og Pæreskuder.
Paa den historiske Torveplads, hvor der aarlig omsættes for 15 Mill. Kr. Fisk.

Fiskekonerne ved Gammelstrand i København.

Trods Kommunikationsmidlernes store Udvikling, den hurtige Transport pr. Bane og Bil, sætter Skipperne paa Pæreskuderne fra det sydfynske Øhav hver Eftersommer Sejlene til, og Farten gaar mod Hovedstaden med Lasten fuld af moden Træfrugt, Æbler, Pærer og Blommer, men der kommer ogsaa hele Skibsladninger af Asier og Kartofler m. v. Saa er Kajpladsen langs store Dele af Kanalerne omkring Slotsholmen optaget, det gælder navnlig Strækningen ud for Børsen, hvor Kornet i fordums Dage lossedes og ladedes. Naar saa det store Eftersommerfiskeri sætter ind, oprinder Kanalkajernes største Dage.

Det historiske Parti,

Gammel Strand,

over for Thorvaldsens Musæum vil en Gang før eller senere miste det Liv, der nu dagligt udfolder sig her. Naar Udlændinge kommer til København og faar præsenteret Københavns Fisketorv, smiler de og ikke uden Grund, Pladsforholdene er saare beskedne for ikke at sige alt for smaa.

Kun yderst sjældent undergaar dette Stykke København en eller anden Fornyelse; men Gammel Strand har jo nu faaet sin første offentlige Fiskeauktion, og den er i disse Dage staaende Samtaleemne. Som overfor alt nyt har adskillige af Hovedstadens Fiskere stillet sig noget skeptiske til denne Auktion, men hvis Fiskerne i København og Provinsen vil, kan Fiskeauktionen selvfølgelig blive, hvad den er tænkt at skulle være, det faste Mellemled, til Gavn for Producent og Forbruger.

I 1926 overtog Københavns Kommune Torvet ved GI. Strand af Havnevæsnet, og Inspektør Ottosen har nu det daglige Opsyn med Gangen paa Hovedstadens Fisketorv. 

- Tillader Pladsforholdene her Afholdelsen af Fiskeauktioner, spørger vi Inspektøren.

- Det gaar nok, men en Gang vil det hele jo blive flyttet.

- Men en Flytning vil vel nok møde Modstand?

- Ja, det kan De tro. Der har været mange Planer fremme om at foretage baade Udvidelser og Forandringer her. I sin Tid kunde Havnevæsenet have faaet Assistenthuset til 

Torvehal m. v., 

men det blev kun ved Overvejelserne.

- Vil Fiskerne ikke bort fra denne Plads?

- De fleste af dem ønsker at blive, skønt Tilsandings- og Pladsforholdene umuliggør det for større Fartøjer at gaa ind. Fisken maa som oftest omlades ved Knippelsbro og i de mindre Baade føres ind til Torvet. Indehaverne af Fiskeforretningerne og de kendte Fiskerestauranter vil ogsaa paa det kraftigste stride imod en Flytning.

- Og de berømte Fiskekoner i grønne Nederdele og med Helgolændere ?

- Det vil selvfølgelig vel nok betragte det som Ruin, hvis de skal væk fra deres Pladser, hvor 

Fiskekonerne 

før dem, Generation paa Generation, har falbudt deres Varer. For selve Torvet betyder deres Handel intet i Sammenligning med den øvrige Omsætning, der andrager en Værdi af omkring 15 Mill. Kr. aarlig.

- Betales der en stor Afgift for Stadepladserne ?

- Indtil 1926 var Afgiften latterlig lille: 4 Øre pr. Dag med daglig Opkrævning. Nu er der en Grundafgift for Kommissionærer m. fl. paa 200 Kr. om Aaret og en Arealafgift paa 10 Kr. pr. Kvadratmeter.

- De Priser, Fiskerne opnaar, svinger stærkt?

- Unægtelig, efter Tilførslerne paa de forskellige Aarstider. Af Rødspætter modtog Torvet sidste Aar 1½ Mill. kg.

Den Pris, Fiskerne fik 

for Rødspætter, varierede for middelstore Frederikshavnere fra 80 Øre til 2 Kr. 75 øre pr. kg. og for store Østersø-Rødspætter fra 30 Øre til 2 Kr. 50 Øre. Af Torsk modtoges 2½ Mill. kg., for store levende opnaaedes Priser fra 10 Øre til 1 Kr. 20 Øre, og for de øvrige Sorter er ogsaa meget store Svingninger.

- Hvornaar vil GI. Strands Torv blive flyttet?

- Der er vist ingen, der ved det. Der foregaar jo ogsaa nu en Del Handel til Kommissionærer ved Børsbroen; men det burde selvfølgelig samles under et paa en velegnet Plads. Og det kommer ogsaa en Gang.

Først bliver der dog sikkert Tale om en Ordning af Grønttorvsforholdene og Flæskehallerne. Men naar Fisketorvet skal flyttes, rykkes det maaske ud til Arealerne ved Badeanstalten "Helgoland", det maa være et Sted med gode Anløbsforhold og Plads til Salgshaller, Auktionslokaler, Ishuse o. s. v.

- Hvad mener De om den nye Fiskeauktion.

- Jeg er - slutter Inspektøren - spændt paa, hvordan den gaar.

(Social-Demokraten 21. september 1929.)

Samme vinkel (nogenlunde) 2020 som fotoet af Fiskekonerne ved Gammelstrand. Foto Erik Nicolaisen Høy.

I 1920erne havde fisketorvet ændret sig markant siden Politivennen der skrev snesevis af artikler om torvetFormentlig hvilede der dengang over området dunster af forrådnelse fra halvfordærvede fisk. Skovserkonerne skal have lavet en del larm, dels stammende fra deres indbyrdes skænderier, dels vrøvl med kunderne, eller de som ikke ville handle med dem. 100 år senere var både stanken og skovserkonerne var i mellemtiden forsvundet fra området. I 1958 flyttede fisketorvet fra Gammelstrand til Sydhavnen, hvorefter fiskehandlen ophørte, bortset fra en enlig fiskerkone som fortsatte indtil 2008. I dag er der kun en romantiserende statue af en trivelig "skovserkone" som minder om områdets omskiftelige fortid.

Husene er fra efter bybranden i 1795, ofte forhøjet med en eller flere etager senere. Kun Gammelstrand 48 (midt i fotoet med Kunstforeningens gule bannere) overlevede granden. Det er fra 1750'erne og tegnet af Philip de Lange til købmanden Isenberg. 3. salen er fra 1796, den murede kvist fra 1930. Siden 1941 beboet af Kunstforeningen. Indtil 1857 var der ikke udsigt til Assistentshuset, da der stod bl.a. en vejerbod. Assistenthuset (udenfor fotoet til venstre) startede med at være borgmestergård (1730). Den blev senere udbygget (af Philip de Lange) og fungerede 1757-1950 som udlånsvirksomhed "Assistentshuset". Siden 1962 Kulturministeriet.

23 december 2023

Gammel Strand i fin Stand. (Efterskrift til Politivennen)

Gammel Strand er i Eftersommerens Løb lavet saa fint i Stand, at den næsten ikke er til at kende igen, men bevares, nu er det jo ogsaa Kommunen, der selv skal til at overtage "Stranden" dernede. Hele Gaden er bleven asfalteret, men paa en ny Maade, idet der er lagt en Asfaltblanding ovenpå Brostenene, hvad der er en betydelig Besparelse i Forhold til den kostbare Undercementering, man hidtil har brugt.

Men selv om der nu er moderniseret, skal selve Gadebilledet med Fiskerkonerne forhaabentlig ikke skifte Udseende. Det er et saa karakteristisk Prospekt i Hovedstadens Fysiognomi, at en Ændring heri sikkert vil fremkalde de skarpeste Protester fra aIle, der elsker deres By.

Virker ovenstaaende Udsnit af Livet dernede, som vor Fotograf tog i Gaar, ikke som et helt lille Genrebillede, skabt af en Kunstners Haand.

(Aftenbladet (København), 25. september 1925).

Foto fra Aftenbladet (København), 30. september 1925, af en pæreskude taget ud for Børsen. 

I 1940 blev billedhuggeren Chr. Svejstrup-Madsens granit-fiskerkone rejst på Gammel Strand. Den trivelige kvinde havde nok ikke meget tilfælles med skovserkonerne der gennem århundrede på bare fødder vandrede fra Skovshoved Havn hertil. Her kommer Vivian Roses "Skovserpige" (2003) i Skovshoved nok tættere på virkeligheden. Fiskesalget ved Gammelstrand ophørte i 1958 og flyttede til Fisketorvet.

Gammelstrand i nutiden - nogenlunde samme sted som det første foto. Erik Nicolaisen Høy.

28 maj 2023

Formiddagstravlhed i Sildetiden ved Gl. Strand. (Efterskrift til Politivennen)

Formiddagstravlhed i Sildetiden ved Gl. Strand.

- Hvad Silden koster, lille Dame - siger Karen Andersen nede ved Gammel Strand. - tresindstyve Øre. Snesen sælger vi dem til idag; igaar kostede de næsten det dobbelte.

Nu er det Tiden for dem, der vil lægge Sild ned til Vinter, det kan være det bliver en Føde, vi kommer til at skønne paa. De kommer nok lidt ujævnt ind paa Grund af disse hersens Miner, men der er skam ingen Mangel paa dem.

Torsk er jo næsten ikke til at komme omkring ved. Vi plejer paa denne Tid af Aaret at give fire Kroner for Lispundet, og nu maa vi give seks, saa De kan sige Dem selv, at de er ikke meget efterspurgte.

Ja, ja - sukker Karen Andersen - Krigen spores nok ogsaa her ved Gammel Strand. Selv om der ogsaa skal Mad til, naar Manden er indkaldt, saa ved De nok, hvordan det gaar; Konen klarer sig med en Kop Kaffe. 

Men vi maa ikke klage. Kan vi bare saa Lov til at sidde i Fred her ved Stranden, skal vi saamænd takke til, selv om Tiderne kanske bliver lidt sløje.

21-26-30; det var halvanden Snes. Farvel, Dame, og Tak for Handelen.

Jylle.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 11. oktober 1914).

02 oktober 2022

Sladder eller børnemishandling: Plejemoder Bagger. (Efterskrift til Politivennen)

Nedennævnte sag er et eksempel på hvordan avisen København bragte en skandalehistorie som viste sig ikke at have noget på sig. Stort set alle aviser gjorde sig skyldig i sådanne journalistiske fejlgreb. Artiklerne fortæller dog noget om plejebørn som forretning .

En umenneskelig Plejemoder.

Oprørende Behandling af smaa Børn. "København" foretager en omfattende Undersøgelse af Sagen, hvorefter Politiet kan tage fat. 5 Børn døde i Løbet af faa Maaneder

Vi skal i Dag bringe vore Læsere en Række Afsløringer i en mystisk og højst uhyggelig Affære, som vi samtidig overgiver Politiet til nærmere Undersøgelse og Behandling. Vi forudskikker den Bemærkning, at samtlige vore Oplysninger selvfølgelig er hentede direkte og fra paalidelig Kilde, og at vor Fremstilling af hele denne opsigtvækkende Sag, der vil blive Hovedstadens Samtaleæinne i den nærmeste Tid, er saa langt fra det drastiske, at vi tværtimod har tilbageholdt adskillige Ting af Interesse, som vi mente kunde trænge til yderligere Bekræftelse, inden de fremdrages.

Men der er nok endda at berette:

Plejemoderen.

Paa GI. Strand Nr. 40, 2. Sal bor der en Dame, som i flere Aar har ernæret sig ved at have Børn i Pleje i Forening med at drive Pensionat. Hendes Navn er Frk. H. Bagger, hendes Alder godt op i Trediverne.

Frk. Bagger er en vanskelig Dame at omgaas. Tjenestetvende bolder det ikke ret længe ud hos hende, og mangfoldige er de Piger, der i Aarenes Løb har været i Kondition hos den skrappe Froken.

I 5-6 Aar har hun haft Plejemoder-Tilladelse og i den Tid haft en Mængde Børn i sin Varetægt. Børnene har hun som oftest faaet kort efter Fødslen, og Størsteparten af dem har haft til Mødre Damer af "bedre" Familje, som er "kommet galt afsted."

Hvad Øjenvidner fortæller.

Tjenestepigen Ingeborg, der har været hos Frk. Bagger fra 1ste December 94, til 1ste Februar d. A., fortæller følgeride om sit Ophold der i Huset.

Da hun tiltraadte Tjenesten hos Frk. B , havde denne 3 Plejebørn, og nogle Dage efter kom der 1 til.

Hver Mandag, Onsdag, Torsdag og Lørdag Aften var der Sang og Trala i Lejligheden. Frøkenen havde nemlig paa disse Dage nogle af den ret store Lejligheds Værelser udlejede til Foreningsbrug. Her festiverede skiftevis Sangforeningen "Pletten", "Foreningen af 9de Februar" og en Dilettantskuespiller-Forening og det, saa man kunde høre de glade Mennesker over hele Huset.

For nu at faa de smaa Børn, der var anbetroet hendes Omsorg, til at tie og sove trods al denne Kommers, brugte Frk. B. det Middel at dysse dem i Søvn med Opium. Man tænke sjg, at det er spæde Børn, et enkelt endog kun nogle faa Uger gammelt, Talen her er om, og som fik indgivet Opium - 5 Draaber i 10 Rhabarberdraaber. Frk B havde paa det strængeste paalagt Pigen, der hentede Opiumsdraaberne paa Apoteket, at sige til Enhver, der faldt paa at spørge, "at det var Frøkenen selv, der brugte Opium for Søvnløshed."

Endvidere sultede den kærlige Plejemoder bogstavelig talt de smaa Stakler, og ofte maatte Tjenestepigen, der ynkedes over Bornene, for sine egne Penge købe Mælk og Mad og give de Smaa det, naar Frøkenen ikke var hjemme.

Til et spædt Drengebarn, der var sygt, opskrev Doktor Salomonsen to Gange Medicin, men begge Gange kastede Frk. B. den i Vasken og gav Drengen Opiumsdraaber i Stedet.

Børnene døer.

I Begyndelsen af December Maaned døde et af Børnene, og Dagen efter maatte Tjenestepigen bære den lille Kiste ned til en ventende Droske og køre den til Kirkegaarden. Den 13. Januar døde den ovenfor omtalte lille Dreng, efter at Frk. B. havde haft ham i Pleje i 8 Dage.

Et Pigebarn, Else, blev saaledes mishandlet af Frøkenen, at Bedsteforældrene, der hor i Frederiksberg Allé 25, efter 3 Ugers Forløb tog det til sig.

Et Drengebarn, Aage Scheibelein, 3 Uger gammelt, blev forleden Dag paa Moderens Forlangende tilset af en Læge, erklæredes af denne at være bleven sygt paa Grund af, at man havde indgivet det bedøvende Dranker.

lalt er der i de sidste 4-5 Maaneder død 5 af Frk. Baggers Plejebørn.

For Øjeblikket har denne Plejemoder to Smaabørn i sin Varetægt: et 1-Aars Pigebarn, Margrethe Kjær, hvis Moder med det første rejser over til sin i Amerika boende Mand og lader Barnet blive tilbage, samt en 4-Maaneders Dreng, Wilfred, for hvem der bliver betalt af en Frisørinde, Fru L. paa Østergade.

Dette er, hvad vi i Dag ønsker at meddele om Frk. Baggers mærkværdige Plejemoder-Virksomhed og dens Resultater; og hermed beder vi Politiet tage Affære, men helst lidt energisk. Her er ingen Anledning til at betænke sig.

I Morgen

skal vore Læsere høre mere om denne sensationelle Sag.

-pf

(København 10. februar 1895).


Gammelstrand 40, th. Krogs Fiskerestaurant. Det var på 2. sal plejemoderen boede. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Plejemoderen

---

øvrigt bemærker vi, at en af vore Medarbejdere i Gaar aflagde et Besøg hos

Frk. Bagger.

Han beretter følgende:

Vi ringede i Gaar Eftermiddags paa Døren til Frk. Baggers Pensionat, GI. Strand 40.

Frøkenen lukkede os selv op. Hun er en ældre, spinkel Dame med et langt magert Ansigt, over hvilket der gaar hastige nervøse Trækninger; hun staar uafbrudt og lader Fingrene spille uroligt

Vi gaar gennem en stor højloftet Stue, hvis Vægge er dækket med Flag og Skjolde, under Loftet strakte sig en Mængde Vimpler, Møbler var der kun faa af; det saa ud som Stuen i Hast kunde laves til en Dansesal.

Derfra kom vi ind i et langt smalt Værelse, der helt optoges af to Senge; inde fra Stuen ved Siden af lød et lille Barns klynkende Graad.

- Det er ret ubehagelige Sigtelser, der er rettet imod Dem, ytrede vi blandt andet.

- Ja, svarede hun, men hvad skal jeg gøre ved det. jeg staar jo ganske ene og kan ikke fotsvare mig.

- De kan jo anlægge bag mod Bladet.

- Det har man ogsaa omtrent forlangt af mig i Plejeforeningen; men selv gør jeg det saa nødigt; saadan en Sag fører saa ma nge Ubehageligheder med sig.

- Unægteligt. - Forholder det sig rigtigt, at der i Løbet af kort Tid er død flere Børn fra Dem?

- Ja-a, i Løbet af et lille Aars Tid er der jo døde 5.

- De har fulgt hurtig paa hverandre?

- Ja, men det var ogsaa svage Børn.

- Hvormange Børn maa De have i Pleje?

- Fem.

- Har De aldrig haft flere?

- Jo-o, en Gang havde jeg jo seks.

Inde fra Værelset ved Siden af tiltager nu det lille Barns klynkende Graad; Frøkenen gaar ind, og vi horer, hvorledes hun i hæftig Tone søger at bringe det til Ro.

Lidt efter kommer hun ud med en lille Glut paa Armen, som hun kærtegner paa en overstrømniende hæftig Maade. Barnet trækker sig dog ligesom ængstelig tilbage fra hende.

- Kan De se, hvor frisk og sund det er? siger hun, ser det ud, som det lider Nød.

- Nej, ganske vist; har De ikke flere Plejebørn for Tiden.

- J» jeg har et til.

- Maa vi ikke se det

- Næ-æ, det sover for Tiden, og saa er det saa svagt og sygeligt, saa det ser ikke godt ud

- Der er mange Foreninger, der har Lokale hos Dem

- Ja, jeg har omtrent hver Aften optaget.

- I Forbindelse med Deres Pensionat maa det ikke give Dem saa lidt Arbejde. ø Kan De saa, naar De har 5-6 spæde og syge Børn i Pleje, passe dem paa rette og forsvarlige Maade 

- Jo- o, jeg har jo en Pige til det grovere.

Frøkenen tripper urolig frem og tilbage, de lange, magre Fingre piller nervøst ved Forklædet.

 - Tror De, der bliver mange Ubehageligheder ud af den Sag, spørger hun, den har taget saa meget paa mig, jeg har ikke af lutter Uro kunnet spise siden i Gaar Morges

- Har De aldrig givet Børnene Opium ? sporger vi videre

- Jo, jeg havde en Gang en lille Flaske fuld, som jeg brugte mod Mavekrampe, og da saa en af de Smaa blev urolig, gav jeg det et Par Draaber.

- Hvorledes kunde Børnene sove, naar der blev holdt Festiviteter saa nær ved Barnekamret.

- Jo, det var i Reglen meget rolige Børn allesammen.

- De har været til Forhør i Dag?

- Ja, jeg og min forrige Tjenestepige, Ingeborg - hende, der af Ondskab har udspredt de skammelige Rygter - var i Forhør i Dag paa Nørregades Station fra 10 til 4.

Vi talte videre med Frøkenen om Forholdene i hendes Pensionat og kom til det selvfølgelige Resultat, at i et Hjem, hvor private Foreninger omtrent hver Aften ofte til ud paa Natten, festiviteter, i et Hjem, hvor Bestyrerinden kun ved en Piges Hjælp skal forestaa en stor Husholdning, drive Pensionat, opvarte Foreninger og dertil passe fem spæde Børn, der kan disse ikke faa den omhyggelige Pleje, der er betryggende for deres Liv og Sundhed.

Vi tog Afsked med Frøkenen.

- Tror De, der bliver noget mere ud af den Sag, spurgte hun os vedvarende, j jeg vilde saa grumme nødig have det. - fører saa uiange Ubehageligheder (ned sig.

- Det kan sikkert også blive ubehageligt nok, indrømmede vi.

* * *

Fra Faderen til et af Frk. Baggers Plejebørn har vi modtaget et Brev, som vi med Udeladelse af enkelte Udtryk lier gengiver:

"København"s Redaktion!

Idet jeg med fuld Sympati følger Deres Afsløringer I Deres ærede Blad angnaende Frk. Bagger, kan jeg Ikke undlade at. udtale min oprigtige Tak for Deres Mod til at løre ved en ... . Dennes Meriter . , , Min lille Datfer, der nu er 8 Mdr. gl., har i 2 Mdr. for et Vederlag af 14 Kr. mdlg. været i liemles Varetægt, men da vi fik Øjnene op for hendes . , - som vi havde ondt ved at tro, skønt var vi ikke længe om at faa hende derfra; thi dér havde hun Ikke levet I 2 Maaneder til.

Hun var i den Grad udmattet, da hun kom derfra, og i den Grad angrebet af Hudløshed .... at det daarligt lader sig beskrive; desuden bavde hun i Ryggen saar som ....

Hvad Selskaberne angaar, da tog Frk. B , naar disse afholdtes, Børnene fra det varme Barnekammer og puttede dem ud i et iskoldt Pigekammer, og tog dem atter, naar Mødet var hævet, tilbage til det af Røg og Dunster fyldte Kammer.

Hvad denne Dames Renlighedssans angaar, da var den af en meget primitiv Beskaffenhed, idet f. Eks. Bleerne ikke blev vaskede, men taget lige fra Barnet, vredet og hængt til Tørring paa Kakkelovnen i Barnekamret. Som Følge heraf var der undertiden en Stank, saa Gud maa sig forbarme.

Mit Barns Hovedpude var, da vi fik den tilbage, aldeles stiv og ubrugelig af Opkastninger, som i Stedet for at blive afvasket havde faaet Lov til at tørre ind i Puden.

Jeg haaber, Hr. Redaktør, at De vil optage dette og staar alle øvrige Oplysninger til Deres behagelige Disposition.

Ærbødigst.

(Navn og Adresse).

*

Overfor den kendelige Lunkenhed, hvormed denne Sag er grebet an fra Politiets Side, haaber vi. at dette Brev vil gore sin Virkning. Ærede Kolleger i Pressen, som enten har tiet eller holdt sig "i Salveten", vil sikkert herefter lægge deres vægtige Stemmer i med til Gavn for alle de Plejebørn, der, efter "Politiken"s Mening, lider samme Skæbne som Frk. Møllers.

(København 12. februar 1895).


En umenneskelig Plejemoder.

En brysk Husmoder. Hun pryglede de smaa Børn. Sult. Prygl og Opium

Vor Artikel i Gaarsnummsret al "København" om Frøken Bagger har selvfølgelig vakt megen Opsigt. Overalt, paa Kafeer saavel som i de mange Hjem, hvor "København" til Stadighed er Gæst, diskuteredes Artiklen. Indignationen over Frk. B. og hendes raa Behandling af de uskyldige Smaabørn var almindelig og forhaabentlig sættes der nu uopholdelig en Stopper for hendes Virksomhed.

For Frk. Bagger selv kom vore Afsløringer som en Dynamitbombe, - saa uanet og overraskende dukkede de frem.

Hun er, som sagt, en Dame godt oppe i Trediverne. Hendes skarpe blege Ansigt med de haarde Træk, de bydende Øjne, der i Vrede knibes sammen, saa de bliver ganske smaa, hele hendes bestemte Holdning lader En straks se, at man her har en Kvinde for sig, der er vant til at befale og iommandere, og som ikke taaler nogen Modsigelse.

Som vi i Gaar skrev, at hun sultede de smaa Plejebørn, saaledes knappede hun ogsaa de stadigt skiftende Tjenestepiger, der var i hendes Brød, af paa Kosten Og det i den Grad, at flere af dem ikke holdt ud at blive hos hende mere end 3-4 Dage.

Om den Forening-Kommers, der hersker i Frøken Baggers Hus, og som skulde synes saa uforenelig med en Plejemoders Pligter, har en af Pigerne forklaret 

En Aften - Kl. var over 12 - havde Gemytligheden en særlig højrøstet Karakter i de til dette Brug udlejede Værelser af Frøkenens Lejlighed. Et lille Barn, der hidtil havde slumret sødelig i sin Vugge, vaagnede ved den megen Støj og gav sig til at græde. Pigen tyssede paa det og forsøgte, saa godt hun kunde, at faa det til at tie. Men Barnet vilde ikke være rolig; Frk. B. stod da op af Sengen og rev den Lille ud af den forskrækkede Tjenestepiges Hænder. Derpaa gennembankede den opbragte Frøken det lille Barn paa det ubarmhjærtigste, uden at Pigen vovede at protestere mod Mishandlingen. En saadan Respekt forstod Frk. B. at indgyde sit Tyende, - saa man forstå ar, at det er en Dame, der ingenlunde er til at spøge med.

For nogen Tid siden henvendte Moderen til en af Pigerne, der havde tjent hos Frøkenen og været Vidne til hendes besynderlige Maade at "pleje" Smaabørn paa, sig til Politiet og bad det gøre Frk. Baggers Forhold til Genstand for en nærmere Undersøgelse, da det vist ikke gik rigtig til i Børnehjemmet og Pensionatet paa GI. Strand.

Og hvad tror man saa, der svaredes Klagerinden paa Stationen?

Hverken mere eller mindre end, at det skulde hun ikke bryde sig det ringeste om.

Antagelig har Politiet nu en anden Opfattelse af den Ting.

En indgaaende Undersøgelse af, hvilke Sygdomme Børnene er døde af, hvad og hvor meget de har og der fik han Husly og et foreløbigt faaet at spise og drikke, hvorledes de er blevet behandlede, om de i Sygdomstilfælde har været undergivne Lægehjælp, om de har faaet den af Lægen ordinerede Medicin o s v . kan bringe mange rare Ting for Dagens Lys.

Viden er der ingen Mangel paa.

Hermed slutter vi - for i Dag.

-pf-

(København 11. februar 1895).


Plejemoderen.

Politiets Undersøgelser.

Det er nu konstateret, at den i Gaar omtalte Plejemoder, Frøken Bagger, virkelig paa egen Haand har givet et Par af Børnene Opiumsdraaber efter hendes egen Forklaring dog kun et Par Gange ved stærke Diarrhoetilfælde. Det er ogsaa oplyst, at 5 af hendes Plejebørn er døde, dog ikke de to, der har saaet Opium; disse er nemlig det i Gaar omtalte Jødebarn Wilfred og Barnet Aage, hvis Moder gik til Politiet.

Ester Frøken Baggers Forklaring døde det første Barn, Drengen Svend Aage, i Juli f. A. af Hjærnebetændelse, det andet. Drengen Axel, døde i August af Diarrhoe, det tredie, et udøbt Drengebarn, døde i Oktober af Diarrhoe, det fjerde, Pigen Oda. hvis Antagelse ikke var anmeldt til Politiet. døde i November af Krampe, og endelig del femte, Drengen Severin, døde den 13. Januar d A af Diarrhoe.

Forskellige Læger har tilset Bernene og udstedt Dødsattesten, men den faste Læge, Frk. Bagger havde at henholde sig til, var Dr. Salomonsen paa Nørregade, der fungerede for Præmlejelskabet for Plejemødre, hvis Forstanderinde Frk. Petersen, ogsaa tilsaa Børnene.

Af Sundhedskommisstonens tilsynshavende Damer har dels en Fru Hammelev, der fungerede Uden Løn, tilset Børnene, og det ret hyppigt, hvorimod de i den senere Tid ar.fart- lønnede tilsynshavende Damer kun har mødt et Par Gange om Maaneden; ogsaa Sundhedskommissionens Læge, Eratsraad Hoff, har Inspiceret.

Faktum er, at trods alle disse Besøg af Læger, tilsynshavende Damer osv. har Avtoriteterne ikke opdaget Frøken Baggers dobbelte Forretning med Piejebørn og Værtshus!

Tilsyn mod Plejebarn.

Den her fremdragne Sag er særlig aktuel netop i disse Dage, da det i Rigsdagen er fremlagt et Forslag til Lov om Tilsyn med Plejebørn, der indebærer yderligere skærpede Bestemmelser overfor Plejemødrene.

Det har ved ovennævnte Sag vist sig, at de nuværende Lovbestemmelser ikke er tilstrækkelige - eller i hvert Fald at Autoriteterne ikke benytter dem med den fornødne Omsigt og Energi

Her i Byen er der ca. 15-1600 PIejebørn, som er undergivet Suiidhedskommissionens Tilsyn. Sundhedspolitiet og Dr. Hoff besigtiger først Lejligheden og herefter afgøres det, hvorvidt vedkommende Pleiemoder maa have et eller flere Plejebarn.

Sundhedskommmisionen har - med Stadslægen som direkte Foresat - 9 Damer, baade gifte og ugifte, til at føre Tilsyn med Plejebørnene. De lønnes med 400 Kr. aarlig 

Udenfor København bliver Plejemødrene gjort bekendt med de tilsynshavende Damers Navn og Bopæl, men her i Byen er der truffet en modsat Ordning: Plejemoderen kender ikke Damens Navn, og denne legitimerer sig ved sine Besøg i Plejehjemmene ved et Politi-Kort.

Det af Stadslægen og Dr. Hoff i Forening, der udvælger og ansætter Tilsyns-Damerne samt kontrollerer deres Virksomhed. Og Damerne er selvfølgelig pligtige til at af lægge Rapport til disse Embedsmænd.

Men baade Kontrol og Rappotering lader imidlertid ikke til at have været af den aller livligste Art.

I hvert Fald er det aldeles uforstaaelig at baade disse lønnede Tilsynsdamer og de mere erfarne Læger med Prof. Salomonsen og Etatsraad Hoff i Spidsen ikke ved deres Besøg hos Frøken Bagger har kunnet observere, at det var Foreningslokater, de kom ind i! Alene de opstillede Foreningsskabe maatte vække deres Opmærksomhed. Et enkelt Skab er med store Bogstaver paamalet Foreningens Navn: "Pletten" - det er en Skytteforenings, endvidere var der bl. a en katolsk Sangforening og en dramatisk Klub tilhuse.

Og lige saa mærkeligt er det, at Stadslægen, der jo modtager Beretning om alle de hyppige Dødsfald - altsaa 5 Plejebørn døde i Løbet af et halvt Aar - ikke deraf finder Anledning til at indskærpe et skrappere Opsyn med Plejehjemmet i den sidste Tid har jo Tilsynsdamerne aflagt sjældnere Besøg hos Pleiemoderen, i Stedet for at de tvertimod burde have kommel hyppigere og paa vidt forskellige lider af Døgnet

Det vil heraf tilstrækkeligt fremgå«, at Sundhedskommissionee ikke ævnet at køre et effektivt og virkeligt betryggende Tilsyn med Plejemødrene! hvem er nu sikker paa, om der ikke ogsaa i andre Plejehiem her i Byen er lignende Brøst og Mangler, som Sundhedskommissionen og dens Funktionærer ikke forstaar at skaffe sig Underretning om. 

En saadan Mangelfuldhed ved en Avtoritet  er imidlertid ikke forsvarlig, det bør hurtigst muligt udfindes hvor og hos hvem Fejlen ligger og saa bør der ufortøvet træffes mere betryggende Foranstaltninger

*

Politiet fortsætter Undersøgelserne i Sagen for at faa konstateret om PIejemoderen har  begaaet Misligheder. Foreløbig er det afgjort, at Børnene bliver taget fra hende; hun faar ikke længere Tilladelse til at have Plejebørn.

Frøken Bagger er iøvrigt af velstaaende Familie; bl.a. har hun en Broder, der er dansk Konsul i washington.

(Social-Demokraten 13. februar 1895).

F. C. B. Heinlein fra den katolske sangforening gjorde 13. februar Social-Demokraten opmærksom på at koret bestod af en halv snes damer og herrer, og sangmøder kun fandt sted søndag middag fra 12-2. Der var ikke tale om fest.

Frk. Bagger fik få dage efter anmeldelsen frataget sin tilladelse til at være plejemor. 

I februar 1895 kom politiet til det resultat at der ikke kunne foretages en sigtelse i sagen. Frk. Bagger havde tilstået at 5 børn var døde, men at årsagerne var diarre eller andre naturlige sygdomme. Hun indrømmede også at have haft 6 børn i pleje mod de 5 hun havde tilladelse til, hvorfor hun måske fik en bøde. Sagen blev herefter undersøgt ved kriminalkammeret. 

06 april 2020

Politiindgreb på Værtshus. (Efterskrift til Politivennen)

Vi skulle ved at meddele nedenstaaende Politi-Affaire henstille til det danske Publikum at betænke, hvorledes det hos os forholder sig med den personlige Sikkerhed ligeoverfor de Individer der nærmest lønnes for at vaage over den, og om det vel i saa Henseende kan være stort værre i det Land, for hvilket man, vel nærmest af lignende Grunde, har saa stor Frygt, ved Tanken om at komme i nærmere Forbindelse dermed:

"Løverdagen den 2den Marts Kl. 11½ blev min Gadedør stødt op (den kunde ikke lukkes i Laas, da den var bulnet op) og ind traadte en frakkeklædt Mand med Stok i Haanden, havende bagefter sig 2 Vægtere, ligeledes forsynede med Knipler eller Stokke Den først Indtrædende befalede de enkelte Gjæster, der vare tilbage, (ialt 6 Personer, hvoraf 4 vare Haandværksmestere heri Staden), at de skulde gaae. Hvem berettiger Dem til at komme her ind i mit Huus og bruge dette Magtsprog, spurgte jeg Manden. "Hvad siger De, det skal jeg Fanden tordne i mig nok lære Dem", svarede han og trak en blank Plade ud fra Brystet, idet han spurgte mig, om jeg kjendte den, om om jeg nu vidste hvem han var. "Ja, jeg seer, at De bærer et Politiskildt, men her er jeg selv Politimester, og da her, som De seer, hverken ere Røvere eller Tyve, ikke heller andre mistænkelige Personer, men kun disse fredelige Borgermænd, saa beder jeg Dem i Guds Navn at gaae Deres Vei; her er intet videre for Dem at udrette"; (i det samme sluttede jeg Lamperne ved Billardet). Han begyndte igjen at tordne og gale i sig, at det skulde han nok vise mig, og om jeg vidste, hvor Politimesteren boede; jeg svarede, at jeg vel vidste, hvor han var at træffe, da jeg troede, jeg var ældre Mand end Betjenten. "Hvad regner De da mig for, er jeg en Dreng?" Jeg svarede, "det har jeg ikke sagt, men jeg gjentager min Bøn til Dem, gaae De med Gud". Nu begyndte han igjen at tordne og gale i sig, at jeg skulde nok faae noget Andet at vide. Jeg sagde, "staae nu ikke her for at bande og gale og true mig, gaae Deres Vei", og dermed slukkede jeg den Lampe som belyser min Skænk. "Ja det er jeg Vidne til", var der en Person, som svarede, "at Betjenten truer Dem". Samme Person var kommen ind i min Stue, medens alt det Ovennævnte passerede; thi nu var Kl. 11 3/4. "Hvad siger De? Dig kjende vi nok; jeg skal Fanden gale mig vise Dig noget Andet", udraabte Betjenten, hvorpaa han tilligemed begge Vægterne grebe det ulykkelige Menneske i Nakken og i Armene, puffede og stødte ham ud af Dørene, og derefter ude paa Gaden bankede ham med deres Stokke saaledes, at den Ulykkelige sank ned som død for deres Fødder, og udstødte nogle rædsomme Jammerskrig og Brøl. Paa denne Maade blev jeg for min Deel rigtignok lykkelig og vel af med Betjenten samt de tvende Vægtere; men Rædsel over den Medfart, der vederfores den anden Person, opfyldte mit Sind. Af forskrækkelse sprang begge mine Børn ud af Sengen, vækkede ved den ulykkelige Mands Brøl og Skrig ude paa Gaden, i den Tanke, at det var mig, deres Fader, som de tre Indtrængte overfaldt; min Kone, min Marqueur, min Pige og jeg vendte os bort med Gru og Afsky, og sloge Døren i. Mine Børn mere betagne af Skræk og ligesom af en Feberrystelse, saa at jeg næsten maatte vaage over dem hele Natten. Hvad der siden er bleven af den ulykkelige Mand, veed jeg ikke. Kun det har jeg faaet at vide, at Betjenten hedder Sønderby. Det, som her er beskrevet vil jeg bekræfte med Eed, og tillige skaffe flere Vidner derpaa.

Kjøbenhavn den 3die Marts 1844.

Rasmus Jensen Grottrup. Værtshusholder. Hjørnet af Fortunstræde og Gammelstrand Nr. 47 i Stuen.

(Kjøbenhavnsposten 4. marts 1844)

Det optalte værtshus nr. 47 er formentlig Plougs Gård, opført 1798-99 af Andreas Hallander. Nuværende adresse Højbro Plads 21/Ved Stranden 20.


Skilt på bygningen overfor Plougs Gård som antyder at det ikke var det eneste sted der var værtshus.

Afgørelsen kunne læses i . Det blev til frifindelse, men han skulle dog betale sagens omkostninger:
"Tiltalte Værthuusholder Rasmus Jensen Grottrup, der under nærværende Sag actioneres for Fornærmelser imod Politiet, skjønnes ikke at have gjort sig skyldig i noget strafbart Forhold derved, at han, da Opsigtsbetjent Sønderbye, tilligemed Vægterne Anders Nielsen og Jensen Jensen, med hvilke hiin patrouillerede, om Aftenen den 2den Marts d. A. efter Kl. 11 havde indfundet sig hos ham og forlangt at der skulde lukkes, samt at de tilstedeværende Gjæster skulde forføie sig bort, slukkede Lamperne i Værelserne, i det Sønderbye vilde til at optegne Navnene paa de Gjæster, der ikke vilde begive sig bort, eftersom det ikke er oplyst, at Tiltalte har gjort saadant i anden Hensigt, end den af ham anførte, at give Sønderbye en Slags Sikkerhed for, at Billardspillet skulde ophøre og Gjæsterne forlade Huset; og ligesaa lidet findes de Yttringer, Tiltalte brugte til Sønderbye om, at de intet hos ham havde at gjøre og som han forøvrigt vil have fremført paa en Tid, da han ikke vidste hvem Sønderbye var, efter deres Beskaffenhed, at kunne paadrage ham Ansvar. - Forsaavidt Tiltalte endeligen sigtes for ved den omhandlede Leilighed flere Gange at have stødt til Betjent Sønderbye, da har vel denne tilligemed de ovennævnte Vægtere beediget, at saadant er skeet efterat Lamperne vare slukkede, men da deres Vidnesbyrd herom svækkes ved de af Guldsmemester Billing, Snedkersvend Schröder, Hans Jensen Udshold og Marie Cathrine Abrahamsen afgivne ligeledes beedigede Forklaringer, kan der ikke mod Tiltales benægtelse ansees tilveiebragt Beviis i den anførte Henseende, og han vil følgelig være at frifinde for Actors Tiltale, dog at han vil have at udrede alle af Actionen lovligt flydende Omkostninger, og derunder Salair til Actor og Defensor, Procuraterne Justitsraad Weidemann og Christensen, med 5 Rbd. Sølv til hver. 

(Kjøbenhavnsposten, den 9. oktober 1844)

Ved Højesteret blev Grottrup senere i 1844 idømt en mulkt på 20 Rbd. sølv til Københavns fattigvæsens hovedkasse.

Værtshusets formodede placering må være omtrent midt i billedet i kælderen, hvor der stadig lå cafe "Fortunen". Foto fra før 1910 hvor cafeen lukkede og skiftede navn til Slotskælderen "Hos Gitte Kik" ifølge Allan Mylius Thomsen. (Københavns Museum)

29 marts 2020

Vragerbroen. (Efterskrift til Politivennen)

Vragerbroen. Dersom der, som man fortæller har existeret en Forpagtningscontract, hvorved de paa Stadens Vragerbroe opførte 6 Slagterboder ved Gammelstrand, vare overdragne i Forpagtning tilligemed den tilliggende Plads til nu afdøde Hr. Knud Seid, paa hans Livstid, saa tillader Man sig at henstille til D'Hrr. Borgerrepræsentanter, hvoraf flere ere "Medlemmer af Stadens Forskjønnelsescomitee" om der ikke nu kunde være Grund til at ønske disse Slagterboder, tilligemed det til sammes nordre Ende stødende Huus, der, hvis det ikke allerede tilhører Communen, dog sikkert let lod sig erhverve, nedrevne, og derved den frie Plads der omgiver Slottet, forstørret; den smukke Facade af de tilsvarende Huse og Gaarde ved Gammelstrand vilde da blive friere, men isærdeleshed vilde da Thorvaldsens Museum befries fra en styg Gjenboe. Hvorvidt ogsaa Stadens Veierbod her maatte kunne komme i Betragtning, overlade vi til Vedkommende at overveie, og have kun her villet antyde, at den almindelige Mening allerede er paatænkt paa vedkommende Steder.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 8. december 1843)


10 februar 2018

Fisk. (Efterskrift til Politivennen)

Nyhavn, Börssiden, Gammelstrand og saa videre, ere nu fuldkommen möblerte med Fartöjer, der have bragt Fornödenhederne af alle Slags. Födevarerne have i Provindserne været höjt indköbte, og Skipperne synes forstenede over, at ikke engang Krigsrrygterne have kunnet bringe dem til her at stige saaledes som de havde spekuleret.

I forrige Uge havde man ved gammel Strand den Nyhed, at en Jagt fuld af fersk Sild fra Nibe udsolgte der i Oelviis. Salget varede flere Dage, og Prisen faldt hverdag, tilsidst 1Mk. Oelen.

I forrige Uge havde man ogsaa ved Stranden Fiskevogne fra Karrebæk, der bragte Gjedder og Emter, denne sidste Fisk er sjælden i Kbhvn, hvor den ogsaa kaldes Strandkarpe, eller Karpeus Horeunge. Man siger ellers at Horeunger ere de flinkeste, men her har dette Forhold ikke Sted.

Den Fiskeart, som ved gl. Strand bestandig koster mindst er Rokk?, som sælges 3 Sk. Pd. Denne Fisk, som udgjör Parisernes Delice, spises i Kbhvn kun af de allerfattigste; saa forskjellig Smagen.

Man gjör nu ved Stranden Forskjæl paa ægte Holstensk Sild og paa uægte, som ogsaa kaldes pommersk. De sidste sælges 3-4 for Skillingen, medens de förste gælde 1, 1½ til 2 Sk.

(Dagen, 19. april 1803)

04 november 2016

Barberen paa Sandkisten.

Flere gange og sidst søndag den 1. marts har anmelderen set en barber udøve sit håndværk på sandkisten ligefor hjørnet af Gammelstrand, idet personen forsynet med alle behørige rekvisitter barberede en mand som havde taget sæde på en bærebør der stod mit på kisten. I London og Paris ville sådant vel ikke være påfaldende. Men her er vi endnu ikke vant til sådanne forretninger foretages på offentlig gade og under åben himmel. Dog ikke nyheden af dette skue bevæger anmelderen til at omtale det. Men det sker kun for at gøre oldermanden for det kirurgiske amt opmærksom på det for at han kan undersøge om denne person muligvis gør sig en bifortjeneste på sin principals eller principalindes bekostning eller om han er aldeles uberettiget til at drive denne næringsvej og altså gør indgreb i andres rettigheder.

(Politivennen
 nr. 951, Løverdagen den 22de Marts 1834, s. 204-205) 

Nybrogade, Gammelstrand. Thorvaldsens Museum (færdigt 1848). Busch, Johan Frederik (1825-1883), så billedet må være fra før 1883. Det Kongelige Bibliotek.

22 august 2016

Om Fiskemæglernes Uvæsen paa Fisketorvet.

Så vidt mindes udkom der for flere år siden en forordning hvor det blev pålagt de bønder som fra landet indfører fisk på vogne eller de fiskere som til søs kommer med dette fødemiddel, selv at sælge deres varer og ikke betjene sig af sjovere som skal agere mæglere for gennem dem des lettere at kunne afsætte deres varer. Det ville være hensigtsmæssigt om denne forordning der egentlig sigtede til at hæmme de uordener og det uvæsen som disse lazaronklædte fiskemæglere afstedkom, på ny blev bragt i kraft. For ingen ordentlig klædt kone eller mand kan uden med væmmelse og frygt om morgenen nærme sig til en vogn på Fisketorvet for at handle sig til nogle fisk. For vognene er omringet af lurvet klædte karle som med hujen og skrigen byder fiskene til salg, slås og bander om kap med deres gode veninder, fiskematronerne der når vognene ankommer, flokker sig om disse for at få et godt køb, hvilket mæglerne som formodentlig også fra denne side har hemmelige indtrader, sædvanligvis tilstår dem. Hvem der nu ikke er godt bekendt med disse karle (hvilket Gud i nåde bevare os for!) og ikke har lyst at blive udskældt eller at betale fiskene meget dyrt, må da enten gå hjem med tomme hænder eller købe hos fiskekonerne, betale dem i dyre domme og undertiden få flere dage gamle fisk.

(Politivennen nr. 823, Løverdagen den 8de October 1831, s. 701-702)

"For vognene er omringet af lurvet klædte karle som med hujen og skrigen byder fiskene til salg, slås og bander om kap med deres gode veninder, fiskematronerne der når vognene ankommer, flokker sig om disse for at få et godt køb." (Gammelstrand, Højbro, eller fisketorvet 1860. Fra Før og Nu 1915.)

02 august 2016

Om Beværtningen i Høvlen.

Blandt den legio af spisebeværtninger som vores hovedstad så rundeligt er forsynet med, er det naturligt at der må findes såvel dårlige som gode, nogle høflige såvel som uhøflige, ædruelige såvel som ikke ædruelige værter osv. Som sjældenheder må det glæde enhver hvis enlige stilling nøder ham til at søge livets ophold blandt denne sværm, når man træffer steder hvor driftig virksomhed forenet med en nøjsom fordel leverer sunde, gode og renlige varer til de billigst mulige priser. Og et sådant sted vil ligeså sikkert opnå den fortjente søgning som denne igen vil tabes ved disse egenskabers mangel eller værtens udelikate forhold mod gæsterne. 

Aymard Charles Théodore Neuborg (1795-1860): Gammelstrand, 1840. Daguerrotypi. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Spisekvarteret Høvlen ved Gammelstrand har fra Cronborg og Fischers tid vundet et almindeligt bekendt navn og fortjent god omtale. Begge dele er gået i arv til den nuværende beboer hr. B. Men om dette er fortjent, derom vil indsenderen tale i disse linjer. Ved sammenligning mellem den foregående og den nærværende beværtning er der med hensyn til priserne aldeles ingen grund til klage. Disse følger og det sikkert kun med en lille fortjeneste, de rå viktualiers pris i tiderne. Og man må tilstå at det er ubegribeligt hvorledes undertiden så meget kan leveres for så lille en betaling. 

Men hvad alt det øvrige angår af en beværtning og værten, da står det nærværende sikkert langt tilbage for det foregående. Det kan ikke nægtes at enkelte dele som spisedelen angiver, ofte forener en rundelig kvantitet med en god kvalitet. Men det er skade at man i stedet for altid kun kan sige ofte. For det varierer så besynderligt, ikke alene fra dag til dag, men endogså samme dag at af 2 portioner ens mad kan den ene være yderst dårlig, når den anden har været meget god. Dette gælder især om kødsuppen og det undertiden uspiselige kød i samme, samt oksestegen, for ikke at tale om undertiden fiskevarer. For så vidt kvaliteten angår, tør ingen nægte at den har været bedre før end den er nu.

Med hensyn til anretningen som er en af hovedårsagerne til disse linjer, da er denne virkelig yderst mådelig. En dug som et tysklandslandkort må man ikke opholde sig over, ligesom heller ikke at det på gaden udhængte spiseskilt lyver så forskrækkeligt når det bebuder: "Varm spise". For enkelte tider undtaget, fås denne i almindelighed kun lunken. Ofte endog næsten kold. Dog der er et mirakel ved denne koldhed. For kold sennep og smør taber aldrig sin flydbarhed. Og samme egenskab har flere smørsaucer. I denne post står nutid langt tilbage for fortid. 

Til slut endelig om det allervigtigste, nemlig forholdet mellem vært og gæster. At billige priser og gode varer for fortiden af har lokket en del gæster til beværtningen, hvis stand og dannelse ikke harmonerer med den pekuniære evne, synes hr. B. slet ikke at drømme om. Uden at det skulle være ved vedligeholdelsen af den gamle indretning med to spisestuer. For høflighed indklædt i dumt ordkløveri kan ikke gælde hos den dannede mand. I den forreste stue at høre hr. B's høje stemme med grovheder imod dem han tør tillade sig sådant, er ingen sjældenhed. Exp. gratia: En efter anseende honet borgerkone med formodentlig en af hendes veninder der bestilte mad i den inderste stue, med de ord: "Derinde er plads for mine gæster, men ikke for kvindfolk!". Kort sagt, om uhøfligheder lod der sig meget sige. 

Det er derfor næsten urigtigt at tale om forekommenhed. For den kender hr. B. slet ikke. Det er sket indsenderen flere gange at have haft rimelig årsag til harme over det løgnagtige skilt om "varm spise", og han har med høflighed bedt om at få det kolde opvarmet. Men tro ikke at det er sket! Nej! enten er portionen taget bort uden at komme igen, eller også har et kort bestemt afslag været resultatet af anmodningen. Om hr. B måske finder at en kold bid til en snaps smager bedst og han derfor giver kolde portioner for at der skal drikkes snapse, det tør indsenderen ikke sige. Men det ved han at han har været nødsaget til at tage en snaps for at opvarme den såkaldte "varme spise." Om hr. B tror at han har lykken sat ved sin megen søgning, det ved indsenderen heller ikke. Men at den ved hans fremgangsmåde meget let kan tabes, derom er han overbevist.

(Politivennen nr. 789, Løverdagen den 12te Februar 1831, s. 109-113)


Gammelstrand anno 2020. Stadig med restauranter. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Redacteurens Anmærkning

I Krak 1819-1820 er optegnet en spiseværtinde F. L. Cronborg, Gammel Strand 158. Her er også en spisevært R. Fischer, men i Lille Kongensgade 88. Udover usikkerheden ved at det er hende, findes der ikke en matrikel 158 i Gammelstrand, men i Ved Stranden 158. Denne adresse (senere Ved Stranden 6) eksisterer ikke mere.