Paradis i store Kongensgade, og Gud alene Æren, i Nyhavn.

Når vores forfædre rejste huse, var det ikke sjældent at de i ærværdig fromhed prydede disse med et sindbillede eller med et sprog af den hellige skrift. Herved havde de til hensigt at vække og vedligeholde religiøse følelser såvel hos husets beboere som hos andre, ligesom vel også sådant skulle tjene til at give stedet et særkende på en tid da mangel på husnumre gjorde dette nødvendigt. Men ikke sjældent blev sådanne bygninger i tidernes løb anvendt til et ganske afvigende brug i forhold til deres første bestemmelse, og man havde ikke altid den opmærksomhed ved sådan lejlighed at borttage de nu unødvendige, ja endog når de findes på brændevinsboder og til veneris tjeneste indviede templer, forargelse vækkende emblemer eller indskrifter. 

Således findes i Store Kongensgade over en brændevinsbrænders udskænkningssted en afbildning af paradis med dertil hørende figurer in puris naturalibus og huset nr. 15 i Nyhavn har den indskrift Gud alene æren. Begge de her eksempelvis nævnte steder synes os passende på denne tid at burde undergå en forandring i den her omtalte henseende og det forekommer os at de hvis man skulle ønske at beholde egennavne for dem kunne med hensyn til deres nutidige anvendelse ret passende gives navnet den forbudne frugt.

(Politivennen nr. 1088, Løverdagen, den 5te November 1836. Side 712-713) 

Nyhavn 29. Jeg har ikke kunnet finde den omtalte indskrift "Gud alene æren". Men der er stadig "udskænkningssted". Foto Erik Nicolaisen Høy, 2020.

Redacteurens Anmærkning

Nyhavn 15 er nutidens nr. 29. Huset er fra 1683. Så måske findes indskriften der stadigvæk. 

Atter Noget om forargelige offentlige Indskrivter paa Stadens Grund med Anmodning til en Maler.

(Ve den fra hvem forargelsen kommer. Det var bedre etc.)

I nr. 858 af dette blad ankedes over forargelige indskrifter på Strandvejen idet indsenderen anmeldte at der på2 tavler, den ene ved Lille Vibenhus, den anden tættere ved Slukefter på stadens grund - står "Ingen må ride eller ho.. (i stedet for køre) på gangstien". endnu 9 uger efter nys nævnte offentlige anmeldelse pranger disse indskrifter ligesom i fjor. Indsenderen beder derfor at en af de herrer malermestre som har sans for velanstændighed og hvis folk har arbejde i omegnen, ville vise den velvilje at lade en dreng med et par penselsstrøg restaurere dette fæle maleri så at det måtte få sit oprindelige indhold, hvortil kun behøves 3 til 4 streger. Måske ville det være bedre at indskriften aldeles forandredes og kom til at ligne den der findes p en tavle få skridt fra Slukefter - udenfor stadens grund - og lyder: Gangstien er alene for gående personer. For da kunne den ikke af kåde hænder forvanskes på en så væmmelig måde. Men en sådan forandring tør vel ikke nogen maler foretage sig på egen hånd, da dertil upåtvivlelig behøvedes tilladelse af den ansvarshavende øvrighed.

Anmelderen har i øvrigt omkring hovedstaden bemærket at mange flere tavler som vist nok skulle have indskrift til de vejfarendes efterretning, enten aldeles mangler denne - fx en tavle ved vejen fra Vesterbro til tømmerpladsen, hvorpå ikke findes et eneste bogstav -eller også have et sandt hieroglyfisk udseende - fx tavlen på Gammel Kongevej ved bækken fra Vodrofgårds mølle, der desuden formodentlig med det allerførste vil styrte ned i bækken. - Er disse tavler til advarsel mod overtrædelse af anordninger hvis bekendtgørelse på denne måde anses nødvendig af øvrigheden, burde de vel også vedligeholdes i tilbørlig stand. Og overtræderen af en sådan anordning sigtende til at frede om vejanlæg, der har kost betydeligt og er til stor bekvemmelighed, vil vel næppe kunne dømmes for overtrædelse af en lov han ikke er og ikke kan være bekendt med.

A. Frederiksen.

(Politivennen nr. 867, Løverdagen den 11te August 1832, s. 528-530.)

Forargelige Indskrivter paa Strandveien.

På nogle ved Strandvejen opsatte sorte tavler læstes forleden: "Ingen må ride eller kjøre på gangstien". Men allerede i fjor bemærkede indsendren at ordet kjøre var betydeligt forvandsket, idet en del af bogstavet k var borte, så at det i forening med det tæt derved stående j, dannede et tydeligt h, hvorved da også stregen over ø er udvisket. En meget forargelig varians lectio fremkommer. I år står endnu det samme der på flere tavler, og det var at ønske at disse indskrifter måtte blive forandrede så snart muligt, da nu denne vej vil blive meget stærkt befærdet, og det vel kunne hænde at en eller anden fremmed der måtte forstå noget af sproget, ville få en meget ufordelagtig ide om danske sæder, hvis han blev et sådant forbud var på offentlig vej. Har tavlerne før været strøget med vand- eller limfarve som det ser ud til, var det vel om de nu maledes med stærk oliefarve, da ellers en kåd hånd som også vejrligets indflydelse let atter kan forvandske det påmalede.

(Politivennen nr. 858, Løverdagen den 9de Juni 1832, s. 388-389.)

Sorte Brød.

På huset nr. 50 i Toldbodgade er anbragt et gulmalet skilt med to brød. Men da disse er ganske kulsorte, ligner de snarere ligkister til børn end rugbrød, og da maleren således har taget fejl af farven, bør han male skiltet om da dette ikke svarer til sin bestemmelse, men kun tjener til at vække latter hos de forbigående.

(Politivennen nr. 738, Løverdagen den 20de Februar 1830, s. 124)

Et faldefærdigt Skildt.

På den fløj af hr. smedemester Fabers hus som vender ud mod Gråbrødrestræde, har i mange år hængt en stol. Men tidens tand har således maltrakteret den at den ikke alene er blevet leddeløs, men den må også efter al sandsynlighed falde snart falde ned da hele dens tyngde hviler på et eneste søm som kun er halvt inde i muren.

Berørte stol skal formodentlig repræsentere et skilt. Men da indsenderen er overbevist om at der hos stolens ejer endog i flere år ikke er blevet forfærdiget noget som  helst træarbejde, så venter han at samme pjaltestol bliver nedtaget og det især af den grund at den hvert øjeblik truer med at falde ned, og hvem den så traf, var det dog skade.

(Politivennen nr. 654, Løverdagen den 12te Juli 1828, s. 454)

Malersynder.

Da man mindes at De, hr. udgiver før i Deres blad har optaget adskillige malersynder, og da man tilige har lagt mærke til at meget på grund deraf er blevet rettet og forandret, så tillader man sig herved at meddele Dem følgende fortegnelse der muligvis kunne lede til et lignende resultat. Man tillader sig at gøre begyndelsen med de aldeles meningsløse skilte der findes i Vimmelskaftet nr. 136 og 137. På første sted træffer man "Spangs Møbelhandling" og på sidste "G. Bonniers Boghandling" At en møbelhandler kunne lade sig nøje og tage til takke med et så meningsløst og intetsigende skilt lader sig da så nogenlunde forklare. Men at en boghandler, en mand der må antages at være hjemme i det mindste i fædrelandets sprog, kunne modtage og i en række år beholde et sådant skilt, er i høj grad uforklarligt. - I samme gade nr. 21 kan fås mælk og fløde "Somvermorgen" kommer fra landet. - I Badstuestræde nr. 121 er følgende avertissement: "Raae og Kogt Fløde Sød og afskommet Melk, som hver Morgen kommer fra Landet Selges her." -

I samme gade nr. 129 fås "Daabelt Vidt og Brundt Øl." - I Grønnegade nr. 264 "udleies Klæder Kapper og sørge Gardiner." Af Politivennen nr. 483 ser man at sørgedragten i denne gade er lige så sørgelig som dette sørgelige skilt. - I Dybensgade nr. 185 "klinges og limmes alle sorter Porstelein Glas og Stentøy." - I Klosterstræde nr. 71 & 72 bor Vers huus holder S. Madsen. - I Pilestræde nr. 101 ser man, at Hr. "Moberg Anbefaler sig med at Stikke og Trykke." Foruden det ekvivokke der synes at ligge i dette skilt, tror man sig også berettiget til at antage at de af hr. Mobergs kunder der bruger hans stikken og trykken gør vel i selv at læse korrekturen.

At sådant galimatias endnu kan finde sted og det endog i en tid da intet barn må konfirmeres forinden det har aflagt prøve i retskrivning, er mere end besynderligt, og man mener at vedkommende mestre der ikke selv kender det almindelige af sproget, ville gøre vel i desangående at konsultere andre kyndige, blandt hvilke man vel endog kan regne deres egne læredrenge.

(Politivennen nr. 486. Løverdagen den 23de April 1825, s. 9630-9632)

Malersynder og Sprogurigtigheder.

At man endnu vedbliver at synde imod sproget og dets retsskrivning, viser følgende eksempler:

1) På et skilt over kælderen i gården Pilestræde nr. 125 læses:

Her bekomes Fien
Tillaved Bolleday.

2) Kælderen nr. 32 i Skindergade følgende skilt:

Udsalig af Melk og Flöde
som dalig inkomer Fra
Landet.

3) I Møntergade nr. 129.

Her opvartes med Varmdt spiisning
Medag og Aften.

4) I Møntergade nr. 49.

Her Beværtes
Med varm Spiise
Middag og om Aftenen.

5) I vognmagergade nr. 77

H. v. Lippert
Skræder Mester.

6) Inspektionen for Tugt- og Forbedringshuset har i dens segl følgende:

INSPECTIONEN
FOR TUGT RASP
OG FORBEDRINGS
HUUS'S SEGL

7) På hjørnet af KAttesundet og Vestergade.

Her OPvartes Med Spiisning MIdag og Aften

8) På Garnisonskirkegård udenfor Østerport findes følgende gravskrifter.

Fra Spede Ungdoms förste
dage Har det behaget gud
Igennem Surt: og södt at: drage
Min Schiæl fra Verdens 
Laster ud -
Jeg mit i al min
Nöd blev Var
at Gud selv Om-
huue for mig bar.

9) Her underhviler
det gængelige- af
N.N.N.
hvad hjordens er Leveres her
til Laans meney til eye
din siæl frimodig flöy til gud
Fra Smertens Land
med dödens bud
til Jösu födepleje.

10) På Holmens Kirkegård udenfor Østerport:

Herunder Wiiler
Min brave Mann
Niels Madsen Baadsmand
Hans Livets Lys blev tændt d -
og slugt den -
+ +
Ruh sampt du braver Man
som her im Grabe slimrer
Och nun slet igge meer auf stoltzen
Bölge schwimmer.
Men haber du sowohl dein Lebens
Lauf vollbracht.
So wünsche ich dich nun ein 
gut gerulich nat.

(Politivennen nr. 444. Løverdagen den 3die Juli 1824, s. 8067-8070)

Dito til Kobbersmeden sammesteds.

Hr. kobbersmeden i Store Strandstræde ville meget forbinde sig naboer og genboer dersom han jo før jo bedre ville forandre sit løse udhængende skilt således at det ikke ved sin klirren og klapren i stormvejr kunne forstyrre de i nærheden boendes søvn om natten. 

(Politivennen No. 259, Løverdagen den 16de December 1820. Side 4187-4188)

En og Tyve Malersynder.

Skønt vore malere i den senere tid udmærker sig ved at male med skønnere farver end før, og tillige at give bogstaverne udmærkede smukke træk, vedbliver de dog at støde an imod retskrivningen. Nedenstående eksempler hvoraf dog vist en del ikke er arbejder af egentlige malere, men af fuskere, tjener til bevis herpå:

1) På huset i Sværtegade nr. 172 findes et skilt med påskrift:

Her er Rwletil Leye
og 
Her bekommes Senop.

2) Nr. 101 i Springgade.

Her Opvartes Med Spisning.

3) Nr. 4 i Klareboderne

Her Opvartes med Caffe
Pus i Glassevis og dobbelt Öl.

49 Nrr. 338 i Gothersgade

Udsalg
Af alle sorter Moderne Mandsklæder o.s.v.

5) Nr. 13 i samme gade.

Udsalg af Grönollie Sæbe.

6) Nr. 199 i Store Regnegade.

Her Klinkes Glas Porcellin Marmor og AGat.

og på den anden side.

Her KlenGes Gle. s.o. Porcellin.

7) Nr. 72 i Gothersgade.

Her Sælges Oprigtig god Sæbe.

8) Nr. 80 i Vognmagergade.

Her
Glides og Waskes for Billig Priis.

9) Nr. 44 på Amagertorv

Sur og van Senep.

10) Nr. 241 i Antonistrædet.

Her Er Rulle Tel Læye.

11) Nr. 74 på Gammel Mønt

Her Bekommes gode Fede Noske speje Sejl.

12) Nr. 79 i Lille Kongensgade

Her Udsælges Dalig
Melk og Fløde som 
Hver Morgen
Indkommer fra Landet.

13) Nr. 60 i samme gade.

Her Opvartes med Warm
Spise Morgen Middag og Aften.

14) Nr. 62 samme sted.

Her Klenges
Allesorter Porelain og
Stentoy samt Glas til billig Pris.

15) Nr. 317 i Ny Adelgade.

Her
Bekommes hver Dag
- Melk og Flöde
Fra Landet.

16) Nr. 181 i Store Fiolstræde.

Her modtaes. Alle. Slag. Klude 
til Pappier Faberick. tillige 
gamelt Jeren.

17) Skoubogade har på det enehjørne

Navn af Skobogade

18) I Store Kongensgade nr. 51

Her Bekommmes. Dobbelt. Öll
Hvit- og Bruuindt Öll.

19) I Brolæggerstræde nr. 76

Her Udsælges Magestrads Brænde,
efter Justeret Maal.

20) I samme gade nr. 123.

Her imodtages Til Royning
og Slges Rögedevare.

21) I Vingårdsstæde nr. 1337.

På den ene kælderdørr.

Her Friseres og Klippes Haar.

og på den anden:

Her Udsælges Daglig Melk og 
Flöde Fra Landet.

(Politivennen nr. 158, Løverdagen den 9de Januari 1819, s. 2548-2549)

Et Knippe Malersynder

(Indsendt)

Til de førhen i dette blad påankede uortografiske påmalinger på skilte kan tilføjes disse:

1. Uden for kælderen under huset nr. 87 i Vognmagergade hænger et skilt, hvorpå er afmalet en spegesild. Nedenunder læses:
Gode fede når Ske Siil.

2. På indgangen til auktionssalen i Store Kongensgade findes på den ene side malet
"Til Sahlen ringes 3 Gang"

3. På Gammelmønt nr. 254.
Her ... Sælges. Huger. og Skaaret
Böge Brend. Efter Maal
Tillige. Med Törre

4. Sammesteds.
Her Bekommes gode Norske
Fede Speje Seil.

5) Vognmagergade nr. 83.
Her sælges Eæg
de Ruschies Blang Sværd
til Stövler. og Sko.

6) Slippen nr. 160
Her udselges
elgels blanksværte
bestandig i Stuen

7) Slippen nr. 159
Her klenges
Porstelin og Lgas
I Bag Stuen

8) Slippen nr. 162.Her
Forfærdiges
og Er Tilkjöbs
alle
Sorter Mans
Klæder

9) Ved Nybørs nr. 67
Her op Wartes med Pons i Glasse Wiis

10) Sværtegaden nr. 71
A. Burgemeister
Glassliber og Graveerer
Bogstaver j Ægte Stene

10) Over kælderen under huset nr. 217 i Store KOngensgade findes et som anmelderen tror mageløst rulleskilt. At beskrive det, formår anmelderens pen ingenlunde. Kun tror han sandt at sige at det fortjener at ses.

(Politivennen nr. 19, Løverdagen den 11. maj 1816, s.  290-292)

Skildt-Bommerter

 (Efter indsendt)

Man kan ikke andet end hver dag have ny anledning til at harmes over sprogets mishandling når man ser sig lidt om på hovedstadens gader. Her er atter nogle eksempler på vores danske næringsbrugeres skødesløshed for deres eget sprog og vore maleres græsseslige uvidenhed i samme.

1. Overgaden over Vandet nr. 1194: Her Forferdiges alle sorter Schneker Arbeide af Schneker J. F. Kort.

2) Bredgade nr. 164: Her er værelser til leye For loeserende.

3) Store Kongensgade nr. 66 i kælderen, 2 skilte. På det ene: Her Beværtes Med Spisning Meddag og Aften. På det andet: Her op Wartes med Caffe The og Puns.

4) På hjørnet af Laksegade og Skvaldergården nr. 195 er 3 skilte. På det ene findes laks bogstaveret: Lach, på de to andre Lack.

5) På hjørnerne af Møntergade og Springgade findes følgende yderst naragtige påskrifter:

Rossenborg Qvarter
SprinG Gaden
og
RossenborG Qvarter
Minte Gaden

(Politivennen nr. 537, 13. august 1808, s. 8619-8620)

Flere Eksempler på urigtige og latterlige Indskrivter

(Efter indsendt)

I Dronningens Tværgade nr. 346 står på et skilt "Snedker Herberg. Thisler Herberg".

På et nyligt udkommet kobberstik der koster 2 rigsdaler pr eksemplar står følgende: "Den Engelske Nations Skiensel udøvet paa Nyhom, den 17de October 1807. Tilegnet det nærværende Engelske Ministerium. Dette er i Øjeblikket da Skibet begiynder at falde. Stuket af Haas"

(Politivennen nr. 534, 23. juli, s. 8566)

Redacteurens Anmærkning

Haas: Der er muligvis tale om kobberstikkeren Georg Christian Wilhelm Haas (1751-1817). Idet hans to brødre der også var kobberstikkere, var hhv i udlandet eller døde. København havde rigeligt med kobberstikkere på dette tidspunkt så Haas må nok have taget af arbejde hvad han kunne få. Han forblev fattig til sin død. Hans plader opbevares i dag af Søkortarkivet, ligesom Kobberstiksamlingen har noget. 

Flere fejlfulde Skildtpåmalinger som nye Beviser på den Skødesløshed hvormed Sproget behandles i de offentlige Indskrivter og Opskrivter.

(Efter indsendt)

1) Nr. 52 i Lille Kongensgade læses følgende påskrift: Printzen af Wallis Blank Schwærte i Kelleren.
2) I samme gade nr. 67: Her opvartes med Ponch og dobbelt Øl.
3) Under Børsen nr. 67: Her opvartes med Pons i Glase Wiis.
4) Nr. 230 i Laksegade: Heer Er Weerelser Tel Leeje for Låsierende.
5) Nr. 78 Østergade: Her opvartes med Thee Caffe og Puntz.

(Politivennen nr. 533, 16. juli, s. 8554-8555)

En Engelsk Indskrivt på et Hus i København

(Efter indsendt)

Når man læser på gården nr. 39 og nr. 244 i Store Kongensgade ordet "Broker", så kan man ikke undlade at erindre sig det stødende gyldne store skilt i Gothersgade nr. 1 med påskrift "Sander Skræder fra London". Men hvortil dette? Vore venner amerikanerne finder let de gode mæglere i staden, og Tanning har længe arbejdet på at britiske skippere i fremtiden må lære dansk, da det ikke lykkes med brandpile at stifte faktorier her i landet. Hån følger dette sprog, ligesom den nation der råber kannibalånd vel takadresser til hyklere og forrædere og glæder sig ved menneskelig elendighed.

(Politivennen nr. 516, 19. marts 1808, s. 8288)

Ikke nr 244, men nr. 242, hjørnet af Store Kongensgade og Dronningens Tværgade. Som lå lige over for det i artiklen nævnte nummer.

Redacteurens Anmærkning

Store Kongensgade 39 er dagens nr. 21, som er fra 1930.

Uordener.

3) På hjørnet af Kristen Bernikows Gade og Regnegade har frugtsælgersken sit vareskilt så lavt hængende at det let kan - hvilket også skete i onsdags - slå hatten af de forbigående og vel endda om man slipper med det. Overalt har alle hjørnerne på dette sted mangler. Således har det ene intet gadenavn påmalet, og et andet, det til Gammel Mønt, har en grøntkone i besiddelse om dagen og en frugtkone om aftenen. Og for at ingen skal læse det påmalede gadenavn, har høkeren været så forsigtig at skjule det med sit skilt.

(Politivennen nr. 460, 14. februar 1807, side 7305-7306)

Uordener.

2) Høkeren på hjørnet af Gammel Mønt og Sværtegade hænger sit skilt i den sidstnævnte gade således at det aldeles skjuler gadenavnet. Denne uorden der allerede en gang er påanket, er så meget mere utilbørlig som der på det lige overfor værende hjørne af Kristen Bernikows Gade og Sværtegade ikke findes gadenavne. Herved gøres det umuligt for den med byen ubekendte som fra Regnegade, fra Gammel Mønt eller fra Kristen Bernikows Gade af søger efter Sværtegade, at finde samme ved hjælp af gadenavne.

(Politivennen nr. 455, 11. januar 1807, side 7238)

Til Hr. Hattemager J. Brandt

Det er før i Politivennen med nytte klaget over, når herkommende udlændinge der har nedsat sig her, har haft for skik at forsyne deres butiksskilte o.lign. med indskrifter på fremmede sprog. Desuagtet paraderer over indgangen til hr. Brandts nyligt oprettede såkaldte franske hattemagasin på Østergade nr. 52 en lang fransk overskrift. Det falder så meget mere besynderligt, da hr. Brandt er en født nordbo. Da der slet ingen underretning er tilføjet på dansk, så skulle man tro, at han ingen andre købere ønskede end franske, dersom man ikke vidste at dette kun ville bringe ham mådelig afsætning.

Imidlertid håber anmelderen, at hr. Brandt har så megen agtelse for sproget i det land, hvor han er borger, at han snart ombytter den franske overskrift med en passende og rigtig i det danske sprog.

(Politivennen nr. 426, 21. juni 1806, side 6770-6771)

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen besvares i Politivennen nr. 434, 16. august 1806, side 6905-6906.

Om Retskrivning på Gadenavne og Skilte her i Byen

(Efter indsendt)

Politivennen har før omtalt skønskrivning på vores skilte og gadenavne. Men med lige så megen grund må man kritisere den skødesløse bogstavering, der ses på adskillige skilte her i byen. Og det kan man undre sig over, da læsning af trykte danske skrifter, hvori man dog bør formode at de fleste ord er rigtigt bogstaveret, er temmelig godt i gang blandt alle stænder. Og man tvivler ikke på, at der foruden det meget andet nyttige der læres i de prisværdige søndagsskoler, også der drives på retskrivning og rigtig bogstavering. Alligevel ser man endog på de nyeste skilte en særdeles dårlig bogstavering, der som oftest røber, at den skrives som det lyder i øret. Således ser man vid øl, i stedet for hvidt øl, og på et skilt nylig: Her klenges porcelin. Man ser indhugget i marmor: Rosenbor Quarteer og Borre-gade, og på et monument på kirkegården uden for Nørreport, der har kostet mange hundrede daler: Ægtefælde. Men ingen offentlig ting er så vanhelliget ved dårlige og urigtige indskrifter som gaden Sqvalder-gården. På hjørnet af Dybensgade står den benævnt: Squader-gaden. På hjørnet af Laksegade: Squaller-garden, og på hjørnet af Hummergade: Svalergaarden. Og alle steder med bogstaver der overhovedet ikke kan betegnes som skønskrift.

Man kunne nævne endnu flere urigtige indskrifter, der ses på de allerfleste skilte. Endogså det ellers smukke skilt, som Comstabili har ladet udhænge på Østergade, vanhelliges ved en urigtig bogstavering, Fariquer i stedet for Fabriqueur.

Salig P. C. Abildgaards Gravsted på Assistenskirkegaarden er et  fremragende eksempel på hvordan retstavning og beskrivelse skal gøres.

De ord, der indhugges i monumenter, burde dog for sikkerheds skyld efterses før de forevigedes, af en nogenlunde sprogkyndig. Det er så flovt at støde på et fejlstavet ord i en indskrift, der ellers er højtravende. Ligeså burde det som på skilte og andre offentlige underretninger skal fremstilles og berettes publikum, fremsættes rigtig bogstaveret. Det er så smukt, at man forstår sit modersmål rigtigt.

Disse foreløbige anmærkninger over retskrivningen i offentlige bekendtgørelser, vil tid efter anden end mere forøges. Bidrag dertil vil vist nok ingenlunde mangle. Med skæve og brogede bogstaver ser man meget ofte en mand vil have noget bekendtgjort på et skilt, som ingen kan bogstavere sig frem i, og hvor man omsider er nødsaget til at sige til sig selv: Gud ved hvad det er, denne mand har villet sige de forbipasserede.

(Politivennen nr. 378, 20. juli 1805, side 6009-6012) 

Endogså det ellers smukke skilt, som Comstabili har ladet udhænge på Østergade (nr. 13), vanhelliges ved en urigtig bogstavering, "Fariquer" i stedet for "Fabriqueur". Heldigvis for Politivennens skribent ser det ud til at Mulberry og Hotel Chocolat har rettet op på det: Hotel Chocolat - det er vel godkendt?

Redacteurens Anmærkning

Comstabili i Østergade

Der er formentlig tale om konditor Louis Comstabili, som på det tidspunkt ejede matrikel nr. 13 (nuværende Østergade 13, lædervareforretningen Mulberry og Hotel Chocolat). Huset står der endnu, men er ombygget senere.

Uordener.

1) Når man går Rådhusstræde ned og er kommet over Vandkunsten, ser man på højre hørne påskrevet Frederiksholms Kanal, men ligeover for står Vandmøllestræde så at gaden på denne måde har to navne.

2) Uden for dette hvorpå der står Vandmøllestræde, og som er trukket meget ind, står en afviser som kan være farlig netop fordi man ikke i mørke formoder en afviser så overmåde langt ude fra huset.

(Politivennen. Hefte 25, Nr. 315, [5]. maj 1804, s. 5006-5007)

Bøn til alle Stadens Maler- og Stenhuggermestere.

Da alle indskrifter på offentlige såvel som private bygninger (de få tilfælde indtagne hvori man bruger bogstaver af metal eller jern) udføres af stenhuggere eller malere, så måtte man ønske at disse håndværksmestre følte sig forbundet til enten ikke at antage folk i lære eller kondition uden de forstod i det mindste at retskrive det danske - eller at holde de engang ansatte folk til at skaffe sig denne kundskab. - eller endelig at lade de indskrifter man bestilte indhugget eller påmalede af dem, forud retskrive af kyndige.

Det var engang måden alle indskrifter var latinske. Det danske sprog der måtte lade sig fortrænge fra hoffet af det franske, og fra armeen af det tyske, fandtes ikke så værdigt til inskriptioner som det bombastiske, løgnagtige latin der endnu i programmer årlig fremgastoneres af akademiets fædre, mens det oversat ord for ord ville beskæmme en skoledreng. Endelig vaktes nationens hendulmende stolthed, hoffet, armeen *) indskrifterne hyldede landets sprog. Men i de sidste ses det styggeste barbari næsten overalt at herske.

Mens alle danske skribenter synes hver at ville have sin ortografi, som en synderlig ting til sin ejendom, lader det som om malerne og stenhuggerne også vil have deres. Og da deres forskrifter står mest til skue, skaffer de sig disciple nok. Arbejdsmanden opdager med et trøstet øje det skønnebræt der således indbyder ham: Her bekommes daabelt øll. Og hvidt øll. Får billigte prise. Og sikkert indpræger hans tørstige sjæl sig denne nette ortografi. I Nyboder læser man på et hjørne disse kinesiske ord: Ho Pens Længe. Og i hver fade ser man sproget således forfusket. Man vil måske sige at dette er kun hos kældermænd, matroser og lignende. Nej, også på stiftelsernes bygninger set man sådanne skønne ting, fx på huset nr. 212 i Dronningensgade i sten: Det borgerlige Laane og Livrente Selskab 2det Einndom 1798.!

Jeg håber at de ærede medborgere til hvem denne bøn er stilet, finder sagen vigtig nok til at råde bod på den. Og mange malersvende og stenhuggersvende råder man at benytte sig af den masmanske søndagsskole.

*) Ved armeen synes rigtig nok det tyske sprog at have slået så dybe rødder at det ikke de første halvhundrede år kan udryddes. Dog ved flittig udlugen må jo endog det slemmeste ukrudt give efter.

(Politivennen. Hæfte 9, nr. 114. 28. juni 1800, s. 1814-1816)