Viser opslag med etiketten børnemishandling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten børnemishandling. Vis alle opslag

19 marts 2024

Barnemishandling i Valby? (Efterskrift til Politivennen).

En moder sigtet for barnemishandling.

Hun nægter; men beboernes forklaring går hende imod.

Det er sjældent at en moder sigtes for mishandling af sine børn, men i går var en sådan sag til behandling i byretten hos dommer Scharling.

Den 30. maj henvendte beboerne i ejendommen Valbygårdsvej 58 sig til værgerådet og sagde at fru Mary Petra Caroline Pedersen mishandlede sin lille søn Preben, som havde store blodunderløbne pletter rundt om på kroppen. Barnet blev anbragt på et optagelseshjem, og sagen blev anmeldt til politiet.

Fru Petersen nægter overfor dommeren, at hun havde gjort barnet noget. Det var meget vanskeligt at have med at gøre, så hun var nødt til at tugte det, men hun havde aldrig brugt stok. De blodunderløbne mærker var fremkommet ved at drengen der var platfodet, var faldet.

Vidneforklaringerne gik hende imod. Beboerne forklarede at barnet ikke havde haft nogen mærker om formiddagen som værgerådsdamen kom om eftermiddagen, og drengen havde fortalt at han var blevet slået af sin mor. Værgerådsdamen havde bemærket at han skælvede så snart han hørte sin moders stemme. Efter et kort ophold på optagelseshjemmet var han blevet en helt anden dreng.

Sagen blev udsat for at man kunne afhøre flere vidner.

(Morgenbladet (København), 4. juli 1928).

Det gennempryglede og mishandlede barn

Dr. Hall mindes ikke at have set et barn så mishandlet. Huslægens syn på dagen er et andet.

I går kom barnemishandlingssagen fra Valbygårdsvej til behandling i byretten. Fru Petersen fra nr. 58 på nævnte vej var af beboerne blevet anmeldt til politiet den 30. maj, sigtet for at have mishandlet sin 3-årige dreng Preben. Denne blev ved borgerrepræsentant, fru Karoline Jensens indskriden fjernet fra hjemmet samme dag og sendt ud til børnehjemmet på Peder Bangsvej. Her viste det sig, at barnets krop var ligefrem overbroderet med sår og mærker af slag. Fru Petersen forklarede, at barnet havde fået alle disse skrammer ved at falde og støde sig. Han gik så dårligt.
Som Vidner mødte hos dommer Scharling lægerne Hembel-Jørgensen og Einar Hall. Den førstnævnte, der gennem flere år har været familiens huslæge, forklarede, at han flere gange i 1927 havde tilset lille Preben, og efter hans opfattelse var mærkerne fremkommet på den af moderen forklarede måde. Han mente aldrig at have set noget, der kunne tyde på mishandling. Efter at barnet i januar var faldet ned fra divanen og havde brækket den ene arm, havde lægen overhovedet ikke set  noget mistænkeligt.

Dr. Hall, som er vant til værgerådssager.

Derpå blev dr. Hall afhørt, og hans vidneudsagn gik stik imod hans kollegas. Der havde ikke været mange dele på barnets krop, som ikke havde et eller andet mærke, en bule eller et sår. På arme, ryg og lår var der store blodunderløbne kontusioner, som kun kunne skyldes afstraffelse.
Dr. Hall erklærede, at han kendte så meget til værgerådssager, at han straks kunne se, at disse mærker skyldtes prygl.

Jeg mindes ikke som læge at have set et  barn så mishandlet før, sluttede han.

Der blev oplæst en erklæring fra børnehjemmets læge, som gik ud på, at barnet muligvis var mere modtageligt for mærker efter slag end andre Børn. Denne erklæring havde dr. Hall haft lejlighed til at gøre sig bekendt med, og han havde foretaget en undersøgelse, som dog
ikke havde ændret hans opfattelse.

Dr. Hembel-Jørgensen kom med en bemærkning om, at barnet havde en lille tilbøjelighed til blødersygdom.

Af rapporterne fremgik, at barnets moder i den pågældende periode, da hun var gravid, havde været meget nervøs. Forsvareren, overretssagfører Kalko, ønskede sagen for nævningeretten; men hertil bemærkede dommeren, at det ville der næppe blive anledning til. Tiltalen vil altså ikke komme til at lyde på de alvorligste paragraffer.

(
Morgenbladet (København), 31. august 1928).


Et besøg hos barnemishandlersken

"Det hele er ondskab og had mod mig!" "Det kan ikke blive ved at gå på den måde"
At barnemishandlingsaffæren i allerhøjeste grad har vakt opsigt blandt vore læsere, fik vi i går utallige beviser for, og for at undersøge sagen på nærmere hold, aflagde vi i går aftes besøg hos den lille, 4-årige Prebens moder, fru Merry Pedersen, mod hvem der for vanrøgt og mishandling af sit barn er rejst denne frygtelige anklage.

Fru Merry Pedersen og hendes mand bor i et moderne hus på Valbygårdsvej, og da vi ringer
på, lukker Fru Pedersen selv op.

- Aa -a - svarer hun fortrydeligt på vor anmodning om at fortælle os, hvad der efter hendes mening er sket - er det virkelig nødvendigt?

Det hele er ikke andet end pjat fra øverst til nederst . . .

Ondskab - og had mod mig.

- De har ikke slået drengen?

- Nej, det ved Gud jeg ikke har! Han er faldet ned ad trappen! Ikke
andet!

Dr. Einer Hall mener at have konstateret 46 mærker efter slag og spark!

Da vi nævner dr. Halls navn, kniber Fru Pedersen øjnene sammen og bider sig i læben, og det koster hende åbenlys møje at svare så behersket, som hun gør!

- Den mand vil mig til livs! Ser De, min læge, min huslæge ... han har dog også undersøgt drengen, og han kan bevidne, at drengen er langt tilbage, både legemligt og åndeligt! Da han var to år kunne han knap tale, læg mærke til det! Den gang - det er et år siden da var der en anden ballade! Ganske det samme! drengen har engelsk syge og støtter dårligt på benene og falder derfor ret ofte, derfra stammer mærkerne.

Fru Pedersen gør et lille Ophold og fortsætter:

- Ved De, 

hvem der står bag det hele?

Det gør min mands moder! Ser De, jeg har været gift en gang før - med maleren Gitz-Johansen ... det varede kun 5 uger, og det - det glemmer hun aldrig ... hun er hellig - at De ved det! Nå, her i ejendommen bor en af samme tønde - et fruentimmer, der ikke på nogen måde kan lade mine børn være i fred, skønt jeg indtrængende har forbudt hende at tage børnene ind ... hun gør'et alligevel!!! Fylder ungerne med slik, og derfor spiser børnene aldrig ordentlig madl Men sådan skal mine børn ikke opdrages! Det manglede bare denne havgasse fik fat på drengen en dag da han var faldet og havde slået sig og så stak hun og min elskelige svigermoder hovederne sammen ...... ligeså nu sidste maj! Drengen var faldet! Jeg har ikke slået ham! Og så henvendte de sig til borgerrepræsentant Caroline Jensen, som vistnok også er af samme tønde som min svigermoder - De ved: stramtandet og religiøs!

Det næste, der skete var, at dr. Hall kom farende - om jeg vær's'go' straks ville tage børnenes tøj af! Det hele! -Ja ja", svarede jeg, - ta den nu bare med ro!"

Nej, hvor han bandede og skældte, og det var ganske ligegyldigt, hvor meget jeg benægtede at have tilføjet Preben overlast! Det skulle med vold og magt gøres til, at jeg havde mishandlet barnet.

Nu var jeg i omstændigheder - det var den 30. maj alt det skete - og jeg sagde det til dr. Hall, for at han ikke skulle tage sådan på veje, mine nerver var jo godt medtagne!

- De gravid? snerrede han - fortæl mig noget andet! Der er mindst 4 måneder til!

Læg mærke til det! Fire måneder! Nå, han gik - og minsandten om der ikke om aftenen stillede to opdagere, der ville have mig med på stationen - først nægtede jeg.

- Hvis De ikke går godvilligt - sagde de - så bliver De hentet i politibilen!

Ved 8-tiden kom jeg til politistationen, og den behandling, jeg der blev genstand for, himmel og jord!!! Opdagerne var udsøgt uartige mod mig, de røg mig lige op i ansigtet - jeg bad om at få et vindu op og henviste til, at jeg var højt frugtsommelig men igen blev jeg hånet:

- De gravid? Dr. Hall siger, at der er mindst fire måneder til!

Først kl. 11.30 var forhøret forbi, så besvimede jeg,

Næste dag fødte jeg!!!

Men politiets råhed er større endnu: Kl. 11.30 hentede de Preben - de tog ham ud af sengen og kørte af sted med ham, uden at klæde ham på - uden så meget som at give ham strømper eller sko på. Hvis han nu havde fået lungebetændelse, hvadbehager? Så var det vel også min skyld?

- De er blevet bitter? spørger vi.

- Er det så sært? Nu er jeg i et par år blevet sjoflet og generet på enhver måde ... og nu
har de sat kronen på værket!!! Min sagfører, Johannes Kalko, viste mig forleden straffelovens prgf. 202 det er den, jeg skal tiltales efter indtil 2 års forbedringshus - - jeg ved ikke, hvad De føler? For ingenting at have gjort! Næ-h, min mands moder har systematisk forfulgt mig. Jeg har ikke været efter hendes ønske! Før mit ægteskab med min mand har jeg været journalist ved "Forsikringskongressen" ... jeg har tegnet filmsplakater - ja, alle disse billeder her på væggen har jeg selv malet og tegnet ... 

Næ-h, hvis jeg som en anden sutte|okke var gået med 
spånkurven på armen og med bomuldsforklæder,

så var jeg nok faldet i hendes smag. Hun har villet skille os, har hun! Forsøget mislykkedes for et år siden! Nu gentages det.

- Hvad siger Deres mand?

Fru Pedersen trækker opgivende på skuldrene:

- Hvad siger han? Helledusse? Ingenting ... men ... aa-r-h nej! Det kan heller ikke blive ved med at gå på denne måde. Jeg havde det dog meget bedre før ... sådan noget holder kun til en tid - selvfølgelig.

- Hvor er Preben nu?

- Han er anbragt hos min mands yngre broder og hans kone ... yndigt familiekomsammen - der har drengen det såmænd godt! Men er det ikke hårrejsende, at alt dette er muligt i 1928, blot fordi et par kvindemennesker af ondskab, nid og nag rotter sig sammen mod en anden?

- Hvad mener De, der vil ske?

- Ja, jeg ved sandelig ikke ... det er muligt, at dr. Hall vil få lov til at aflægge ed - 
og hvad så? Er jeg så hjemfalden til 2 års forbedringshus? 

Skal den mand, som hader mig - for det gør han af sit ganske hjerte! - skal han have Lov til at føre sin krig igennem?

- Krig?

- Ja, tror De, jeg er dum??? Tror De ikke, at jeg meget godt ved, hvad det gælder for ham i hans egenskab af værgerådslæge? Ved De, hvad han sagde, da han bebrejdede mig, at jeg lod drengen gå ned i gården og lege? Jeg skulle gå tur med ham i tre timer hver dag! Det havde jeg dog ikke tid til, svarede jeg. Så må De have en husassistent til! skreg han  - forøvrigt kan det pjalt hjem vel ikke give Dem så meget at bestille? tilføjede han ... fin Mand ... dannet mand, ikke sandt?
- Rønn

(Folket Avis, 3. september 1928).

Børnemishandlingsaffæren fra Valby.

Sagen sluttes uden tiltale.

Som omtalt blev der for nogen tid siden rettet sigtelse mod fru Marie Petersen i Valby for at have mishandlet sin lille dreng. Under et par meget dramatiske forhør blev der afgivet to forskellige lægeerklæringer, der stod i absolut strid med hinanden, idet den ene læge hævdede, at der havde fundet en betydelig mishandling sted, medens den anden læge mente, at der ikke forelå tegn på mishandling, men at mærkerne lige så godt - som påstået af moderen - kunne stamme fra, at drengen var faldet.

Fru Petersens forsvarer, overretssagfører Johs. Kalko meddeler nu ifølge "Berl. Tid.", at sagen er sluttet uden tiltale, da statsadvokaten ikke har fundet at der er nogen som helst beviser for, at drengen er blevet mishandlet.

(Demokraten (Århus), 8. november 1928)

Carl Emanuel Aagaard: Valbygårdsvej 60. Omkring 1910. Kbhbilleder. Public Domain. Det viser ikke nr. 58, men området overfor som nu er bebygget.Længst væk Vestre Kirkegård.

16 marts 2024

Børnemishandlingssag på Valbygaardsvej. (Efterskrift til Politivennen)

En moder sigtet for barnemishandling.

Hun nægter; men beboernes forklaring går hende imod.

Det er sjældent at en moder sigtes for mishandling af sine børn, men i går var en sådan sag til behandling i byretten hos dommer Scharling.

Den 30. maj henvendte beboerne i ejendommen Valbygårdsvej 58 sig til værgerådet og sagde at fru Mary Petra Caroline Pedersen mishandlede sin lille søn Preben, som havde store blodunderløbne pletter rundt om på kroppen. Barnet blev anbragt på et optagelseshjem, og sagen blev anmeldt til politiet.

Fru Petersen nægtes overfor dommeren, at hun havde gjort barnet noget. Det var meget vanskeligt at have med at gøre, så hun var nødt til at tugte det, men hun havde aldrig brugt stok. De blodunderløbne mærker var fremkommet ved at drengen der var platfodet, var faldet.
Vidneforklaringerne gik hende imod. Beboerne forklarede at barnet ikke havde haft nogen mærker om formiddagen som værgerådsdamen kom om eftermiddagen, og drengen havde fortalt at han var blevet slået af sin mor. Værgerådsdamen havde bemærket at han skælvede så snart han hørte sin moders stemme. Efter et kort ophold på optagelseshjemmet var han blevet en helt anden dreng.

Sagen blev udsat for at man kunne afhøre flere vidner.

(Morgenbladet (København), 4. juli 1928.)


Det gennempryglede og mishandlede barn

Dr. Hall mindes ikke at have set et barn så mishandlet. Huslægens syn på dagen er et andet.

I går kom barnemishandlingssagen fra Valbygaardsvej til behandling i Byretten. Fru Petersen fra nr. 58 på nævnte vej var af beboerne blevet anmeldt til politiet den 30. maj, sigtet for at have mishandlet sin 3-årige dreng Preben. Denne blev ved borgerrepræsentant, Fru Karoline Jensens indskriden fjernet fra hjemmet samme dag og sendt ud til børnehjemmet på Peder Bangsvej. Her viste det sig, at barnets krop var ligefrem overbroderet med sår og mærker af slag. Fru Petersen forklarede, at barnet havde fået alle disse skrammer ved at falde og støde sig. Han gik så dårligt.

Som Vidner mødte hos dommer Scharling lægerne Hembel-Jørgensen og Einar Hall. Den førstnævnte, der gennem flere år har været familiens huslæge, forklarede, at han flere gange i 1927 havde tilset lille Preben, og efter hans opfattelse var mærkerne fremkommet på den af Moderen forklarede Måde. Han mente aldrig at have set noget, der kunne tyde på Mishandling. Efter at barnet i januar var faldet ned fra divanen og havde brækket den ene
Arm, havde lægen overhovedet ikke set  noget mistænkeligt. 

Dr. Hall, som er vant til Værgeraadsssager.

Derpå blev dr. Hall afhørt, og hans vidneudsagn gik stik imod hans kollegas. Der havde ikke været mange dele på barnets krop, som ikke havde et eller andet mærke, en bule eller et sår. På arme, ryg og lår var der store blodunderløbne kontusioner, som kun kunne skyldes Afstraffelse.

Dr. Hall erklærede, at han kendte så meget til Værgerådssager, at han straks kunne se, at disse mærker skyldtes prygl.

Jeg mindes ikke som læge at have set et  barn så mishandlet før, sluttede han.
Der blev oplæst en erklæring fra børnehjemmets læge, som gik ud på, at barnet muligvis var mere modtageligt for mærker efter slag end andre Børn. Denne erklæring havde dr. Hall haft lejlighed til at gøre sig bekendt med, og han havde foretaget en undersøgelse, som dog
ikke havde ændret hans Opfattelse.

Dr. Hembel-Jørgensen kom med en bemærkning om, at barnet havde en lille tilbøjelighed til blødersygdom.

Af rapporterne fremgik, at barnets moder i den pågældende periode, da hun var gravid, havde været meget nervøs. Forsvareren, overretssagfører Kalko, ønskede sagen for nævningeretten; men hertil bemærkede dommeren, at det ville der næppe blive anledning til. Tiltalen vil altså ikke komme til at lyde på de alvorligste paragraffer.

(Morgenbladet (København), 31. august 1928).


Et besøg hos barnemishandlersken

"Det hele er ondskab og had mod mig!" "Det kan ikke blive ved at gå på den måde"

At barnemishandlingsaffæren i allerhøjeste grad har vakt opsigt blandt vore læsere, fik vi i går utallige beviser for, og for at undersøge sagen på nærmere hold, aflagde vi i går aftes besøg hos den lille, 4-årige Prebens moder, fru Merry Pedersen, mod hvem der for vanrøgt og mishandling af sit barn er rejst denne frygtelige anklage.

Fru Merry Pedersen og hendes mand bor i et moderne hus på Valbygårdsvej, og da vi ringer
på, lukker Fru Pedersen selv op.

- Aa -a - svarer hun fortrydeligt på vor anmodning om at fortælle os, hvad der efter hendes mening er sket - er det virkelig nødvendigt?

Det hele er ikke andet end pjat fra øverst til nederst . . .

Ondskab - og had mod mig.

- De har ikke slået drengen?

- Nej, det ved Gud jeg ikke har! Han er faldet ned ad trappen! Ikke andet!

Dr. Einer Hall mener at have konstateret 46 mærker efter slag og spark!

Da vi nævner dr. Halls navn, kniber Fru Pedersen øjnene sammen og bider sig i læben, og det koster hende åbenlys møje at svare så behersket, som hun gør!

- Den mand vil mig til Livs! Ser De, min læge, min huslæge ... han har dog også undersøgt drengen, og han kan bevidne, at Drengen er langt tilbage, både legemligt og åndeligt! Da han var to år kunne han knap tale, læg mærke til det! Den gang - det er et år siden da var der en anden ballade! Ganske det samme! drengen har engelsk syge og støtter dårligt på benene og falder derfor ret ofte, derfra stammer mærkerne.

Fru Pedersen gør et lille Ophold og fortsætter:

- Ved De, 

hvem der står bag det hele?

Det gør min mands moder! Ser De, jeg har været gift en gang før - med maleren Gitz-Johansen ... det varede kun 5 uger, og det - det glemmer hun aldrig ... hun er hellig - at De ved det! Nå, her i ejendommen bor en af samme tønde - et fruentimmer, der ikke på nogen måde kan lade mine børn være i fred, skønt jeg indtrængende har forbudt hende at tage børnene ind ... hun gør'et alligevel!!! Fylder ungerne med slik, og derfor spiser børnene aldrig ordentlig madl Men sådan skal mine børn ikke opdrages! Det manglede bare denne havgasse fik fat på drengen en dag da han var faldet og havde slået sig og så stak hun og min elskelige svigermoder Hovederne sammen ...... ligeså nu sidste maj! Drengen var faldet! Jeg har ikke slået ham! Og så henvendte de sig til borgerrepræsentant Caroline Jensen, som vistnok også er af samme tønde som min svigermoder - De ved: stramtandet og religiøs!

Det næste, der skete var, at dr. Hall kom farende - om jeg vær's'go' straks ville tage børnenes tøj af! Det hele! -Ja ja", svarede jeg, - ta den nu bare med Ro!"

Nej, hvor han bandede og skældte, og det var ganske ligegyldigt, hvor meget jeg benægtede at have tilføjet Preben overlast! Det skulle med vold og magt gøres til, at jeg havde mishandlet barnet.

Nu var jeg i omstændigheder - det var den 30. maj alt det skete - og jeg sagde det til dr. Hall, for at han ikke skulle tage sådan på veje, mine nerver var jo godt medtagne!

- De gravid? snerrede han - fortæl mig noget andet! Der er mindst 4 måneder til!

Læg mærke til det! Fire måneder! Nå, han gik - og min sandten om der ikke om aftenen stillede to opdagere, der ville have mig med på stationen - først nægtede jeg.

- Hvis De ikke går godvilligt - sagde de - så bliver De hentet i Politibilen!

Ved 8-tiden kom jeg til politistationen, og den behandling, jeg der blev genstand for, himmel og jord!!! Opdagerne var udsøgt uartige mod mig, de røg mig lige op i ansigtet - jeg bad om at få et vindu op og henviste til, at jeg var højt frugtsommelig men igen blev jeg hånet:

- De gravid? Dr. Hall siger, at der er mindst fire måneder til!

Først kl. 11.30 var forhøret forbi, så besvimede jeg

Næste Dag fødte jeg!!!

Men politiets råhed er større endnu: Kl. 11.30 hentede de Preben - de tog ham ud af sengen og kørte af sted med ham, uden at klæde ham på - uden så meget som at give ham strømper eller sko på. Hvis han nu havde fået lungebetændelse, hvadbehager? Så var det vel også min Skyld?

- De er blevet bitter? spørger vi.

- Er det så sært? Nu er jeg i et par år blevet sjoflet og generet på enhver måde ... og nu
har de sat kronen på værket!!! Min sagfører, Johannes Kalko, viste mig forleden straffelovens prgf. 202 det er den, jeg skal tiltales efter indtil 2 års forbedringshus - - jeg ved ikke, hvad De føler? For ingenting at have gjort! Næ-h, min mands moder har systematisk forfulgt mig. Jeg har ikke været efter hendes ønske! Før mit ægteskab med min mand har jeg været journalist ved "Forsikringskongressen" ... jeg har tegnet filmsplakater - ja, alle disse billeder her på væggen har jeg selv malet og tegnet ... 

Næ-h, hvis jeg som en anden sutte|okke var gået med Spånkurven på Armen og med Bomuldsforklæder,

så var jeg nok faldet i hendes smag. Hun har villet skille os, har hun! Forsøget mislykkedes for et år siden! Nu gentages det.

- Hvad siger Deres mand?

Fru Pedersen trækker opgivende på skuldrene:

- Hvad siger han? Helledusse? Ingentig ... men ... aa-r-h nej! Det kan heller ikke blive ved med at gå på denne måde. Jeg havde det dog meget bedre før ... sådan noget holder kun til en tid - selvfølgelig.

- Hvor er Preben nu?

- Han er anbragt hos min mands yngre broder og hans kone ... yndigt familiekomsammen - der har drengen det såmænd godt! Men er det ikke hårrejsende, at alt dette er muligt i 1928, blot fordi et par kvindemennesker af ondskab, nid og nag rotter sig sammen mod en anden?

- Hvad mener De, der vil ske?

- Ja, jeg ved sandelig ikke ... det er muligt, at dr. Hall vil få lov til at aflægge ed - 

og hvad så? Er jeg så hjemfalden til 2 års forbedringshus? 

Skal den mand, som hader mig - for det gør han af sit ganske hjerte! - skal han have Lov til at føre sin krig igennem?

- Krig?

- Ja, tror De, jeg er dum??? Tror De ikke, at jeg meget godt ved, hvad det gælder for ham i hans egenskab af værgerådslæge? Ved De, hvad han sagde, da han bebrejdede mig, at jeg lod drengen gå ned i gården og lege? Jeg skulle gå tur med ham i tre timer hver dag! Det havde jeg dog ikke tid til, svarede jeg. Så må De have en husassistent til! skreg han  - forøvrigt kan det pjalt hjem vel ikke give Dem så meget at bestille? tilføjede han ... fin Mand ... dannet mand, ikke sandt?

- Rønn

(Folket Avis, 3. september 1928.)

Maleren Gitz Johansen kan være Aage Gitz-Johansen (1897-1977). Han var i 1932 medstifter at Koloristerne og formand samme år. I Grønland kaldtes han "den store maler".


Børnemishandlingsaffæren fra Valby.

Sagen sluttes uden tiltale.

Som omtalt blev der for nogen Tid siden rettet Sigtelse mod Fru Marie Petersen i Valby for at have mishandlet sin lille Dreng. Under et Par meget dramatiske Forhør blev der afgivet to forskellige Lægeerklæringer, der stod i absolut Strid med hinanden, idet den ene Læge hævdede, at der havde fundet en betydelig Mishandling Sted, medens den anden Læge mente, at der ikke forelaa Tegn paa Mishandling, men at Mærkerne lige saa godt - som paastaaet af Moderen - kunde stamme fra, at Drengen var faldet.

Fru Petersens Forsvarer, Overretssagfører Johs. Kalko meddeler nu i Følge "Berl. Tid.", at Sagen er sluttet uden Tiltale, da Statsadvokaten ikke har fundet at der er nogensomhelst Beviser for, at Drengen er blevet mishandlet.

(Demokraten (Århus), 8. november 1928)

19 februar 2024

Lederen af Frelsens Hær og den mishandlede Dreng. (Efterskrift til Politivennen)

En Henvendelse til Aftenbladet fra Obersten.
Et Svar paa den "Rettelse", Obersten mener Affæren tiltrænger.

Vi modtog i Gaar følgende Skrivelse:

Frelsens Hær. William Booth, Stifter
Den territoriale Leders Kontor, 

9. August 1927.

Redaktøren for "Aftenbladet",
København.

Hr. Redaktør!

Netop hjemkommet efter et tre Uger Fravær, er jeg blevet gjort opmærksom paa en Artikel i Deres Ærede Blad af 27. Juli d. A. under overskriften "En pinlig Affære paa Amager", hvori det hedder sig, at en kvindelig Frelsersoldat har gennempryglet sin 13-aarige Adoptivsøn med en Tøjbøjle, og herunder mishandlet ham saaledes, at en af Værgeraadets Medlemmer, Handels-Gartner Bastiansen, som foretog en Undersøgelse af Drengen, fandt, at dennes ene Arm var helt blaasort af Slag. ligesom hans Ryg var blodig og blaasort, og at der desuden fandtes en ganske stor Knude, som menes fremkommet ved et Slag af Tøjbøjlens Jernkrog.

Selvfølgelig har dette vakt en uhyggelig Opmærksomhed, og vi lod straks undersøge, hvorledes det virkelige Forhold var, og herunder har vi faaet konstateret, at der ikke er bleven brugt nogen Tøjbøjle til at slaa Drengen med, og at den Afstraffelse, han har faaet, ikke kan karakteriseres som urimelig haard

Der er tre navngivne Damer: Fru Sørensen, Spigas Allé 2, Fru Sørensen, Castorsvej 7, og Fru Frederiken, Spigas Allé 20, som alle har tilbudt at bekræfte Rigtigheden af, hvad omhandlede Kone har sagt. Vi har ngsaa henvendt os til det nævnte Værgeraadsmedlem, Hr. Bastiansen, som svarede, at den omhandlede Artikel selvfølgelig var overdreven og maatte ses i det Lys, at den mere var et Angreb paa Frelsens Hær end et Forsvar for Drengen. Der var slet ikke Tale om nogen Knude, i hvert Fald havde Bastiansen ikke set nogen saadan, og selv om Afstraffelsen har været alvorlig, kan den i Følge Hr. Bastiansens Udtalelse til os ikke kaldes for Mishandling.

Den omhandlede Kone er en af de Personer, som Frelsens Hær har søgt at hjælpe, og for saa vidt er det lykkedes for os, idet der er sket en Forandring i hendes Liv, hvilket man tidligere har karakteriseret som meget forfaldet, men som nu er kommet paa ret Køl. Jeg tør tillade mig at henstille til Deim, Hr. Redaktør, at indtage en Rettelse i Avisen, hvilket jeg i Sandhedens Interesse mener er paa sin Plads

Deres ærbødige
R. Gundersen,
Leder af Frelsens Hær.

Oberstens Indlæg var os mærkeligt af mange Grunde. Hvorledes havde Obersten konstateret, at der ikke forelaa noget, der kunde kaldes Mishandling? Hvad vilde det sige, at Artiklen mere var ett Angreb paa Frelsens Hær, end et Forvar for Drengen? Hvorledes skulde det forstaas med de tre navngivne Damer, der har tilbudt at bekræfte Rigtigheden af, hvad omhandlede Kone har sagt". (Der var efter vor Mening mere Tale om, hvad omhandlede Kone havde gjort.)

Imidlertid for ikke at trætte vore Læsere, skal vi nøjes med at offentliggøre følgende af os indhentede Erklæringer:

Tømrermester Klein, hvis Hustru tog sig af den lille mishandlede Dreng, og som var til Stede, da Hustruen klædte Marius af, vaskede ham, lagde ham i Seng og gav ham Te, har afgivet nedenstaaende Erklæring:

Undertegnede, Tømrermester Carl Klein, Ingersvej Nr. 4, erklærer herved, at Artiklen i "Aftenbladet" for 27. Juli "En pinlig Affære paa Amager" angaaende Barne-Mishandllngen i Spigas Allé i enhver Henseende er i Overensstemmelse med Sandheden, og saa vidt jeg har erfaret, er samtliga Kvarterets Beboere "Aftenbladet" taknemlige, fordi Bladet tog sig af den lille Dreng og ved at fremdrage Mishandlingen fik gjort en Ende paa Staklens Lidelser.

Løjtegaardens Villaby, den 10de August 1927.

Carl Klein,
Ingersvej i Løjtegaardens Villaby,
Kastrup.

I en Villa ved Siden af Arbejdsmand Petersen Træhus bor Slagtermester Gress, hvis Hustru jævnlig har overværet Fru Petersens Behandling af Drengen Marius. Fru Gress, som er meget lykkelig over, at hun nu er forskaaaet for at overvære de oprørende søener, og sammen med Kvarterets øvrige Beboere glæder sig over, at den stakkels Dreng nu en delig er kommen ind under bedre Forhold, sammenfatter sine Indtryk af Fru Petersen Opdragelsesmetode i følgende Udtalelse:

Undertegnede, Fru Marie Gress. Spigas Allé 34, der er Nabo til Arbejdsmand Petersen, og som jævnlig fra mine Vinduer har iagttaget Fru Petersens Behandling af Drengen Marius, der omtaltes i "Aftenhladet" for 27de Juli, erklæret herved, at jeg efter det, Jeg har set maa anse nævnte Fru Petersen for i den Grad unormal, at intet Barn burde betros til hendes Forsorg. Jeg saa Drengen Dagen efter at den omtalte Mishandling havde fundet Sted og konstaterede da blaa Mærker paa Kroppen af ham. Det har glædet baade mig og mange andre her I Kvarteret, at Sagen er bleven offentlig fremdraget.

Spiras Allé, den 10. August 1927.
Marie Gress

VI har forelagt Oberst Gundersens Brev for Værgeraadsmedlem Handelsgartner Bastiansen i Taarnby, der udtaler sig saaledes

Ved min Undersøgelse af Drengen Marius fandt jeg blaa Mærker paa hans Arm og Ryg. Jeg anser det for givet, at disse Mærker hidrører fra Afstraffelse med en haard Genstand, hvad Fru Petersen forøvrigt ogsaa har indrømmet Drengen opgav selv, at han var slaaet med en Tøjbøjle, og jeg tror, han talte Sandhed. Den Afstraffelse, han har faaet, har efter alt hvad der foreligger, været betydelig haardere, end jeg ville anse for forsvarligt at anvende, og jeg anser det for en Lykke for Drengen at han er kommen bort fra Petersens.

Værgeraadet ordnede - som vi altid helst vil - Sagen i Mindelighed.

Hvad min Samtale med Frelsens Hær angaar, saa blev denne ført pr. Telefon, og den refereres naturligvis af Oberst Gundersen saaledes, som han har opfattet den. Men dette kan jeg erklære, jeg har ikke haft til Hensigt at rette nogen Bebrejdelse mod eller noget Angreb paa Aftenbladet, hvis Omtale af Sagen jeg finder meget pæn. 

- - -

Ovenstaaende er oplæst og god kendt af Hr. Handelsgartner Bastiansen, der forøvrigt er meget misfornøjet med, at Frelsens Hærs Leder har benyttet Telefonsamtalen saaledes, som det fremgaar af det ovenfor aftrykte Brev.

Vi tror dermed at have belyst "den pinlige Affære" til Bunds. Der er ingen Grund til for os nærmere at udrede det psykologiske Moment i Hr. Gundersens Opfattelse af Sagen i Almindelighed og Samtalen med Værgeraadsmedlem Bastiansen i Særdeleshed. Det hele forekommer os klarlagt gennem disse faa Dokumenter. Og vi antager, at Oberst Gundersen baade paa egne, paa Frelsens Hærs og  "den omhandlede Kone"s Vegne vil være os taknemlig for, at vi ikke gaar dybere Ind i Affæren, men hermed betragter Sagen om den mishandlede Dreng paa Amager  for afsluttet.

"Aftenbladet"s Redaktion.

(Aftenbladet (København), 11. august 1927).

18 januar 2024

Spædbørnshjemmet i Aalsgaarde. (Efterskrift til Politivennen).

Graverende Klager over Spædbørnshjem i Aalsgaarde.

Kredslæge Jastrau i Helsingør er forundret over, at Hjemmet ikke forlængst er blevet lukket.

Helsingør, Torsdag.

Der er i Dag blevet rettet en ny og meget graverende Klage over Spædbørnshjemmet "Bobakkegaard" i Aalsgaarde, der ledes af Intendant Ibsen og Frue, og om hvilket der i de sidste Par Aar har hersket en Del Uro. Det vil bl. a. erindres, at der har været en Del Rygter fremme om forskellige betænkelige Dødsfald blandt Hjemmets Børn; men en Politiundersøgelse, der iværksattes for over et halvt Aar siden, er endnu ikke afsluttet, og det saa ud, som om det hele iikke vilde bidve til noget.

Nu er Sagen imidlertid blusset op med fomyet Kraft.

Klagen stammer fra 5 unge Piger, der er jaget bort fra Hjemmet.

I Gaar fik Social-Demokratens Kontor Besøg af fem unge Piger her fra Egnen, der tjener paa Hjemmet. De har i længere Tid været oprørt over den Behandling, baade Børnene og de selv fik, og dette sad de og talte om forleden Eftermiddag under et Maaltid. Fru Ibsen, der paahørte Samtalen fra et Sideværelse, tilkaldte sin Mand, og i Fællesskab overdængede de Pigerne med Skældsord og bad dem til Slut om at "rejse ad Helvede til".

De unge Pigers Klager, som de ogsaa har fremsat overfor Kredslæge Jastrau, gaar ud paa, at Børnene faar utilstrækkelig og daarlig tillavet Mad og ikke bliver tilstrækkeligt passet med Tøj, saaledes at de til Tider maa ligge hele Dage i vaadt og snavset Tøj. Desuden er der 33 Børn paa Hjemmet, medens der kun maa være 28, og de 5 Børn, der er for meget, ligger i et Rum, som kun maa benyttes til Gennemgang, og de er her udsat for Kulde og Træk

Endeling findes der ingen uddannet Personale paa Hjemmet, og naar Lægen eller Tilsynet kommer, tvinges Pigerne til at give fejlagtige Oplysninger om Forholdene paa Hjemmet - "ellers er der ikke til at være."

Kredslsægen har flere Gange indstillet til Sundhedsstyrelsen, at Hjemmet burde lukkes.

Deres Korrespondent bar haft en Samtale med Kredslæge Jastrau. der fandt det forfærdende, hvad de unge Piger havde fortalt ham, 

Kredslægen udtalte endvidere:

- Spædbørnshjemmet, over hvilket der gentagne Gange har været ført Klager, som har givet Anledning til Undersøgelser, sorterer under Overtilsynet for Børnehjem. Tilsynet udøves af Hr. Schierbeck, København, og Hr. Eskesen. Birkerød.

Hver Gang der har været Klager, har der ogsaa vist sig at være noget i Vejen; men paa min Indstilling til Sundhedsstyrelsen om, at Hjemmet skulde lukkes, er der blevet svaret, at der ikke forelaa Bestemmelser, der tillod en saadan Lukning, selv om Forholdene var daarlige.

Nu foreligger der imidlertid Bestemmelser, der tillader Lukning, og jeg er forbavset over. at Hjemmet ikke er lukket.

Det er forfærdende - fortsætter Kredslægen - , at der til 33 Spædbørns Pleje ikke findes én uddannet Plejerske. Disse fem unge Piger, som har været derude, er i Alderen fra 15 til 19 Aar, og ingen af dem er uddannede til Børnepleje.

Læge Teisen, Hellebæk, der har været Hjemmets Læge, har opsagt sin Stilling og har overfor mig hævdet, at han hverken kunde eller vilde tage Ansvaret for dette Hjem, og det er kun paa min Anmodning, at han endnu tilser Hjemmet, fordi jeg fandt det uforsvarligt at lade Børnene være helt uden Lægetilsyn, men - som sagt - Hjemmet burde forlængst have været lukket.

Kredslægen slutter med at udtale en Forundring over, at Politiundersøgelsen endnu ikke var sluttet efter over et halvt Aars Forløb. Der bør i denne Sag handles hurtigt; det drejer sig om Spædbørn, der ikke selv kan fremføre deres Klage.

Undersøgelsen vil nu blive ført grundigt igennem.

- Deres Korrespondent har endvidere forelagt Sagen for Politimester Petri, der udtaler, at Sagen stadig undersøges. men at den jo skulde passere mange forskellige Autoriteter. Den har saaledes været baade hos Sundhedsstyrelsen og hos Overtilsynet, som paa Grundlag af det, der foreiaa, ikke fandt Anledning til at foretage sig mere i Sagen.

Men nu kan det jo se ud til - saafremt de unge Pigers Udtalelser er rigtige - , at det, der forelaa, hviler paa falskt Grundlag; men jeg kan love Dem, at Undersøgelsen ikke skal vare længere end nødvendigt. Forøvrigt er en retslig Undersøgelse maaske nødvendig

ph

Socialminister Borgbjerg tager straks til Aalsgaarde for at undersøge Sagen.

Umiddelbart efter, at vi havde faaet disse Oplysninger fra vor Helsingør-Korrespondent, henvendte vi os til Socialminister Borgbjerg og gjorde ham bekendt med Klagepunkterne. Ministeren følte sig foranlediget til allerede i Gaar at foretage en personlig Undersøgelse paa Stedet og tog straks op til Børnehjemmet. Først sent i Aftes vendte Ministeren tilbage, og vi havde da en indgaaende Samtale med ham om Forholdene, og han gav os en Redegørelse for Sagen, som den foreligger.

I Fjor Sommer, indledede Borgbjerg. fremførtes en Kritik i Pressen mod Spædbørnshjemmet "Bobakkegaard" ved Aalsgaarde i Anledning af 3 Dødsfald ret kort efter hinanden. Fra anden Side i Pressen fremkom der dog ogsaa Moderklæringer, der tog Hjemmets Forstanderinde,
Fru Ibsen i Forsvar, og det kunde ikke konstateres, at de tre Dødsfald skyldtes Vanrøgt.

Sagen gav dog Anledning til, fortsætter Borgbjerg, at jeg efter en Undersøgelse af Tilstanden paa Spædbørnshjemmene i Almindelighed i Fjor Efterår fremsatte et Lovforslag, som gik ud paa et skærpet Tilsyn og Bemyndigelse fra Ministeriet til at nedlægge uheldige Børnehjem, hvilket der efter den hidtidige Lovgivning ikke var Hjemmel til. Lovforslaget blev gennemført den 31. Marts, og efter dette kan Socialministeriet efter Indstilling af det stedlige Værgeraad og Overinspektøren nedlægge et Børnehjem, naar Tilstanden ikke er tilfredsstiilende.

Klagerne stammer fra sidste Vinter.

Klagerne stammer, siger Ministeren, fra sidste Vinter. Allerede da  havde Læge Theisen. der er Børnehjemmets Læge, skrevet til Kredslæge Jastrau i Helsingør med Klage over Hjemmet. Klagen gik ud paa, at Børnene ikke fik Sødmælk nok, at fem Børn havde Udslet paa Ryg og Sæde, hvilket tilskreves daarlig Hudpleje og Mangel paa Renlighed, og han ønskede ikke at fungere længere og have Ansvar som Hjemmets Læge. Efter Opfordring af Kredslæge Jastrau indvilgede han dog i foreløbigt at blive som Læge.

Sundhedsstyrelsen anmodede nu Politimester Petri i Helsingør om at foretage en retslig Undersøgelse. Af Rapporterne synes det at fremgaa, at Børnene ikke har faaet tilstrækkelig Sødmælk, og at de Klude, hvormed de blev vaskede, ikke var mærket for hvert enkelt Barn. (Jeg tør dog sige, at jeg ved mit Besøg i Dag saa, at Kludene nu blev kogt hver Gang efter Brugen). Endvidere var et nyt Rum taget I Anvendelse, hvorved Antallet af Børn er udvidet fra 28 til 38, uden at der er foretaget den i Reglementet foreskrevne Anmeldelse til Overinspektøren. Dog paastaar Fru Ibsen, at hun personligt meddelte det til Overinspektøren under dennes Besøg paa Hjemmet.

Borgbjergs uanmeldte Besøg i Gaar.

Hidtil havde Ministeriet ikke haft nogen Bemyndigelse til Nedlæggelse af Børnehjem. Da den nye Lov vedtoges, forlangte Overinspektøren en retslig Undersøgelse, og han har længe afventet dens Resultat.

Da jeg i Dag blev bekendt med de nye Klager, tog jeg selv sammen med en af Socialministeriets Embedsmænd til Hjemmet for ved et uanmeldt Besøg at sætte mig personligt ind i Forholdene.

Fru Ibsen, der er gift med pensioneret Overintendant Ibsen, har drevet Spædbørnshjemmet i ca. 2 Aar. Hendes Mand købte Ejendommen Bobakkegaard ret dyrt og drev først Pensionat, men da det ikke gik, indrettede de et Spædbørnshjem. Ejeren og hans Hustru maa aarligt forrente Ejendommen med et ret anseligt Beløb. De faar 50 Kr. om Maaneden for hvert Barn, og de modtager ofte et Barn umiddelbart efter Fødselen. Hjemmet hører til de saakaldte ikke-anerkendte Børnehjem, men staar, som alle, under offentligt Tilsyn og kan altsaa nedlægges, hvis Forholdene er utilfredsstillende

Politiet i Helsingør her trukket Sagen i Langdrag.

Jeg gjorde mig bekendt med Hjemmets Indretning, Børnenes Udseende, Vugger og Senge, Sengetøj, Vaskeri og Madkøkken. Jeg havde dernæst en indgaaende Samtale med den tilsynsførende Læge Theisen, og sluttelig med Politimester Petri i Helsingør om Sagen - Den sidste beklagede, at Sagen var trukket meget i langdrag. Hvad der hidtil er fremkommet er de tidligere nævnte tre Punkter: For lidt Sødnnetk, Vaskekludene og Udvidelsen af Hjemmet uden Anmeldelse.

Da de afskedigede Pigers Klager fremkom, havde Politimesteren givet Ordre til retslig Undersøgelse. Jeg anmodede Politimesteren om at bede Dommer Prahl, der leder Undersøgelsen, om at fremskynde Sagen mest mulig. Politimesteren lovede mig det og erklærede, at Undersøgelsen maatte kunne afsluttes paa ca. 14 Dage.

Saa snart dette er sket, vil Resultatet blive tilstillet Overinspektøren, som derpaa afæsker det stedlige Værgeraad en Erklæring. Hvis denne gaar ud paa at nedlægge Hjemmet. og Overinspektøren slutter sig hertil, træffer Socialministeriet sin Afgørelse.

- - Saa vidt Socialministeren, som ved sin Indgriben har fremskyndet Sagens Behandling, saaledes at der snarest kan træffes en Afgørelse og Ro biive tilvejebragt.

(Social-Demokraten 30. juli 1926).

Sagen blev dog aldrig afsluttet til bunds, idet fru Constance Ibsen valgte at lukke hjemmet i september 1926, med den begrundelse at hun ikke havde kunnet få inddraget betalingerne som følge af sagen.


Annonce fra "Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende", 11. marts 1921 som bekræfter at stedet blev forsøgt drevet som pensionat.Så sent som 12. august 1924 meddelte Dagbladet (København), at sanginspektør, professor J. H. Nebelong og frue havde taget ferieophold på "Bobakkegård".